APRIL 2022
Mit LandboNord TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE | FORENINGSBLAD FOR LANDBONORD
Fuldt hus
til LandboNords Landbrugskonference
• ESG: Landmænd har fokus på flere bundlinjer • Stor udlodning til LandboNords medlemmer • Bliv klar til landbrugets grønne omstilling
Mit LandboNord udgives af: LandboNord Erhvervsparken 1 9700 Brønderslev 9624 2424 mail@landbonord.dk www.landbonord.dk Fotos og tekst må kun gengives med tydelig kildeangivelse. Redaktionsudvalg: Uffe Bertelsen (ansvarshavende redaktør) Peter Küster Nielsen, journalist Inge G. Jensen, chefsekretær Fotos: LandboNord, Colourbox, m.fl. Grafisk produktion: Novagraf Annoncespørgsmål rettes til: Inge G. Jensen
INDHOLD
Sidste frist for aflevering af annoncer og redaktionelt stof til næste nummer er: Den 15. august 2022.
Ekstraordinær travlhed i LandboNords MinkRådgivning SIDE 5
Strategi og god ledelse giver bedre bundlinje SIDE 12
Slut med zink i fravænningsfoderet SIDE 14
Travlt forår i marken SIDE 20
SKAT: Det bør du vide ved køb af el- og hybridbiler SIDE 28
FORSIDEN: Godt 450 deltagere mødte i februar op til LandboNords Landbrugskonference i Vrå. Læs mere om konferencen inde i bladet.
Begivenhedsrig start på 2022 På billedet ser du forsiden til apriludgaven af Mit LandboNord sidste år. På grund af pandemien blev det til et fælles digitalt årsmøde, som blev fulgt af over 500 deltagere. Det var en noget speciel oplevelse at stå og byde velkommen i et tomt lokale til et publikum, som fulgte med ude ved skærmene. I år var det anderledes. Igen havde vi mulighed for mødes fysisk og derfor invitere til et brag af en landbrugskonference med en række indlæg fra øverste hylde med inspiration og seneste analyser af landbruget anno 2022 og i fremtiden. Det var dejligt igen at kunne mødes i en fyldt hal i Idrætscenter Vendsyssel med 450 deltagere, høflig afstand og til duften af håndsprit. Du kan læse mere fra landbrugskonferencen inde i bladet. Krig i Ukraine Årets begyndelse har desværre også budt på krig i Ukraine. En krig med uoverskuelige konsekvenser for den ukrainske befolkning. Billederne fra et sønderskudt land påvirker os alle – ikke bare på det menneskelige plan. I skrivende stund hjælper LandboNord berørte ukrainere i dansk landbrug og de landmænd, som har ukrainere ansat med en række akutte problemstillinger. Vi har også gjort det muligt for de medlemmer og kunder af LandboNord, der vil hjælpe eksempelvis med husly, at formidle kontakten videre til de relevante instanser. Konsekvenserne af krigen er omfattende, og vi ser også priser på energi og foder få et markant ryk opad. Boykot af Rusland koster – også på den lange bane. Den nye situation kan måske påvirke din virksomhed i en grad, så du bliver nødt til at justere
på jeres strategi eller produktions-setup. I LandboNord har vi rådgiverne, som kan hjælpe dig. Landbrugets grønne omstilling I LandboNord har vi sammen med SEGES netop afholdt det første møde, hvor landbrugets nye digitale klimaværktøj ESGreen Tool er blevet introduceret. Her er det blandt andet muligt for landmanden at udregne bedriftens klimaaftryk, og se hvor stor en effekt forskellige klimatiltag vil få i de kommende år. Værktøjet er godt for den enkelte landmand at have i sin værktøjskasse i forbindelse med den grønne omstilling af erhvervet. Omstillingen sker ikke på en eftermiddag, og det kan måske være svært at gennemskue, hvor det vil give bedst mening at starte, da omstillingen har fokus på alle aspekter af produktionen. Som kunde i LandboNord har du mulighed for at få ESG-rådgivning, der passer til dit behov for eksempel på vores ESG-workshop, hvor det blandt andet handler om at få identificeret de muligheder, der allerede ligger på bedriften for at forbedre sit klimaaftryk, og hvilke indsatsområder der kan være i den nærmeste fremtid. Derudover har vi udviklet overskuelige værktøjer så som ESG-kompas, Virkemiddelkatalog og ESG-dialogark. Læs mere om deltagernes erfaringer med LandboNords ESGworkshop, eller hvordan du får fat i vores Virkemiddelkatalog inde i bladet. Ved hver enkelt artikel i bladet finder du kontaktoplysninger på den rådgiver, som har med emnet at gøre. Tøv ikke med at kontakte vedkommende, hvis du har spørgsmål eller er blevet inspireret til at høre mere.
God læselyst. Med venlig hilsen Uffe Bertelsen Adm. direktør LandboNord
Mit LandboNord
| 3
Verden i forandring Af formand Niels Vestergaard Salling, nielsvs@outlook.dk Med angrebet på Ukraine og Putins erklæring om at ville ændre Ruslands rolle i verdenspolitikken, er verden med et slag ændret markant. Kina bakker op om Rusland og vil levere og modtage de varer, som Rusland ikke længere kan levere andre steder på grund af sanktioner. Dermed er verden delt op i to blokke med Rusland, Kina og Brasilien i den ene blok og USA, EU og en del andre lande i den anden blok. Jer der har ukrainere ansat opfordres til at snakke ekstra med jeres medarbejdere, således at de kan få afløb for deres frustrationer, hvilket jeg ved langt de fleste allerede har gjort, mens andre hjælper på andre måder med forskellige donationer - og hatten af for det. CO2 afgift Krigen vil også få den medfølge, at EU-landene vil eskalere den grønne omstilling for at blive fri for russisk gas. Det vil kunne mærkes i vores erhverv, og motivationen nu er endnu større hos politikerne ift. at presse lovforslag igennem, der øger hastigheden for den grønne omstilling. Her frygter vi især en CO2 afgift, der er meget svær at gøre retfærdig i vores sektor. Gennemføres afgiften som de økonomiske vismænd anbefaler, så vil det betyde et tab for landbruget på 19 mia., hvilket er over det dobbelt af, hvad primærlandbruget tjener på et normalt år. Borgmesterbesøg i Frederikshavn L&F´s konstituerede adm. direktør har rejst rundt i Danmark og talt med borgmestre for at forklare, at der findes bedre løsninger end en ensartet CO2 afgift for landbruget. Ingen andre steder i verden har de en sådan afgift på biologiske processer, og derfor vil en ensartet CO2 afgift være konkurrenceforvridende for vores erhverv. Desværre er de fleste andre lobbyistorganisationer for en CO2 afgift, og dermed er det op ad bakke. I det nordjyske var vi sammen med fiskerierhvervet på besøg hos Borgmester i Frederikshavn, Birgit Hansen og kommunaldirektøren, hvor vi fik en god snak om den grønne omstilling. Vi er enige om, at vi skal samarbejde for at sikre, at Nordjylland får en stor del af de nye grønne arbejdspladser og mærker den positive effekt af den
4
grønne omstilling. Det er dog en udfordring at få sat nye grønne energianlæg op, som ellers er afgørende for, at den grønne omstilling bliver en succes, men det er vigtigt, at vi arbejder tæt sammen på en klog måde, der ikke eksporterer arbejdspladser ud af Nordjylland, men tværtimod udbygger antallet af arbejdspladser og dermed øger bosætning og giver indtægter til kommunekassen. Udvikling og samarbejde Det danske klimarigtige landbrug skal have mulighed for at udvikle sig ift. den grønne omstilling og hjælpe andre lande med at nå deres CO2 målsætninger og give eksportindtjening til Danmark. Det er værd at bemærke, at Nordjylland har biogas i gasrørledningerne og derfor ikke fyrer ubegrænset med russisk gas, hvilket skyldes fremsynede landmænd men også en fremsynet borgmester og byråd i Hjørring Kommune. Vi har generelt et godt samarbejde med de nordjyske kommuner. På nogle områder som vandplaner og vand bliver vi udfordret på vores samarbejde, men jeg håber, at mange af de dagsordner kan løses via den grønne omstilling. Eksempelvis får vi via en række jordfordelinger mulighed for at få natur og landbrugsjord samlet, således at økonomi og biodiversitet forbedres, samtidigt med at problematikken omkring vandparkering kan løses. Strategi Vi er pt. i gang med at lægge LandboNords strategi for de kommende tre år, og denne strategi bliver vigtig. Det skyldes, at vi skal have trimmet LandboNord, så både rådgivning og forening er klar på de kommende ændringer, der kommer via den grønne omstilling. Problemet er pt., at vi endnu ikke ved nok om det konkrete indhold, samt at der som altid er IT-problemer, når der skal søges om EU midler. Det er helt ubegribeligt, at man i verdens mest digitaliserede land ikke kan levere et it-program, der virker. Det er desuden en kæmpe udfordring for vores konsulenter, at de endnu ikke har fået en udmelding om detaljerne i fremtidens tilskud og samtidig ikke kan få programmerne til at virke, hvorfor de gang på gang skal starte forfra.
Ekstraordinær travlhed i LandboNords MinkRådgivning Erstatning: Knap 40 procent af prøvesagerne om erstatning til minkavlere, er baseret på talmateriale fra LandboNords MinkRådgivning. Det har givet ekstraordinær travlhed, men rådgiverne sætter også en ære i, at arbejdet bliver gjort ordentligt, da hele erhvervets øjne lige nu hviler på de første resultater af taksationskommissionernes arbejde. Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk
Arbejdet med at sikre minkavlerne deres erstatning, er langt om længe i gang. Til at starte med, er der udvalgt 25 prøvesager, som taksationskommissionerne rundt omkring i Danmark nu er i gang med at vurdere. I mere end hver tredje sag, er det tekst- og talmateriale fra LandboNords MinkRådgivning, som ligger til grund for kommissionernes vurderinger. Vurderinger som en gang for alle sætter konkrete beløb på minkavlernes livsværk. - Det har været et omfattende arbejde at skulle producere materiale i så mange sager, da alt skal dokumenteres. Alt skal være på plads – både talmateriale og beskrivelser af den produktion, som nu er lukket ned. De første prøvesager har
været farme, hvor der har været ren minkdrift. Alligevel har det været kompliceret, og vi ved, at de her sager kommer til at danne præcedens for kommissionernes videre arbejde, siger virksomhedsrådgiver Kennet Rønfeldt. Bliv vurderet på et gennemarbejdet grundlag Spørgsmålet om erstatning har fyldt en del i pressen og selvfølgelig blandt avlerne, som i begyndelsen ikke anede, hvilke økonomiske og menneskelige konsekvenser, nedlukningen ville få for dem. Derfor sammensatte LandboNord et hold af tværfaglige specialister på områder som jura, social-, miljø-, økonomi- og skatterådgivning, så de berørte familier kunne blive tilbudt den nødvendige rådgivning. Men LandboNord er ikke alene om at tilbyde rådgivning til avlerne. Blandt andet i øjeblikket, hvor taksationerne rykker nærmere. - Mange rådgivningsvirksomheder bliver overraskede, når de først går i gang med arbejdet – især hvis de ikke har arbejdet med minkerhvervet før. I LandboNord har vi ekspertisen på alle dele af området, så avlerne får et gennemarbejdet grundlag at få deres livsværk vurderet på. Det betyder noget for avlerne, men det betyder også noget for os, der har arbejdet med erhvervet i mange år i både opgangs- og nedgangstider, siger Kennet Rønfeldt.
Kontakt virksomhedsrådgiver Kennet Rønfeldt på telefon 2938 6555 / 9624 1795 for mere information Mit LandboNord
| 5
Solidt nettoresultat for 2021 udløser stor udlodning til medlemmerne Årsregnskab: I 2021 opnåede LandboNord et solidt resultat før skat på 7 mio. kr mod 10,2 mio. kr før skat i 2020. Efter regulering for udskudt skat udgør årets nettoresultat for 2021 5,5 mio. kr mod 8,1 mio. kr i 2020. Et overskud for 2021 som igen i år kommer medlemmerne til gode.
- Det er glædeligt at se, hvordan en fortsat investering i den nyeste teknologi og dygtige medarbejdere betyder, at vi leverer en god og nærværende rådgivning, som matcher de krav der bliver stillet i markedet. 2021 var året, hvor grøn omstilling og ESG-dagsordenen for alvor tog fart, og det har fået en fundamental betydning for den måde, vi tænker rådgivning på. LandboNord er en full-line rådgivningsvirksomhed, så ESG er selvfølgelig blevet en naturlig del af arbejdet i alle vores rådgivninger, siger adm. direktør i LandboNord, Uffe Bertelsen.
Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk
Bundlinjen viser et overskud på 7 mio. kr før skat, og efter regulering for udskudt skat udgør årets resultat 5,5 mio. kr. Det ligger en smule under rekordoverskuddet fra 2020, men igen i år går en stor del af overskuddet tilbage til medlemmerne.
I 2021 fortsatte LandboNord et højt aktivitetsniveau på trods af de benspænd, som COVID-19 lejlighedsvis bød på. Kunderne har fortsat et højt niveau af efterspørgsel på rådgivning, og der er løbende blevet udviklet på paletten af serviceydelser. Resultatet er blevet skabt over en bred vifte af LandboNords rådgivninger.
4,5 mio. kr udbetales direkte til medlemmerne LandboNord er på en og samme tid en rådgivningsvirksomhed og en forening. Foreningens medlemmer ejer rådgivningsvirksomheden LandboNord, og i år går hele 4,5 mio. kr., hovedparten af årets samlede overskud, igen tilbage til ejerne i form af 1.000 kr i medlemsbonus pr. aktivt medlem af LandboNord.
Derudover får det enkelte medlem en omsætningsbestemt rabat opgjort på baggrund af den enkeltes samhandel med LandboNord. - Set over en årrække kan ingen andre i landbrugsrådgivermarkedet matche LandboNord på det her felt. Medlemmerne opnår en bonus på ca. 7 % af købt rådgivning i LandboNord i 2021, så der er handling bag ordene: Kontante medlemsfordele, siger Uffe Bertelsen. Over en årrække har LandboNord nu udloddet små 55 mio. kr direkte til medlemmerne. Året 2021 Efter rekordåret 2020 fik LandboNord et ganske tilfredsstillende resultat for 2021. I løbet af året er der blandt andet investeret ekstraordinært i rådgivning om klima og bæredygtighed, som er blevet mere aktuelt end nogensinde før. Efterspørgslen er steget i takt med kravene til landbrugsvirksomhederne, og derfor er LandboNord nu førende på markedet med en række nye produkter, der understøtter den udvikling. Et af de andre områder, hvor LandboNord har markeret sig i 2021, er i forbindelse med minkerhvervet, som venter på de
endelige erstatninger. Helt aktuelt har LandboNords MinkRådgivning udarbejdet et omfattende talmateriale til knap 40 procent af de prøvesager om erstatning på landsplan, som taksationskommissionerne går i gang med om kort tid. Den strategiske beslutning om at overtage revisionskontoret Nordland i Østervrå, viste sig også positivt for 2021. Kontoret blev flyttet til Brønderslev, hvor nye medarbejdere og kunder blev budt velkommen. - Vores mål var at gøre overgangen så smidig som mulig for både kunder og medarbejdere. Men forandringen skulle også kunne mærkes for vores nye kunder, at de var kommet til LandboNord. Det gjorde vi blandt andet med vores mål om, at det skal være nemt at være kunde i LandboNord gennem en større nærhed til dine rådgivere. Jeg glæder mig over, at så mange kunder har kvitteret og vist os den tillid, siger Uffe Bertelsen. Forventninger til 2022 Adm. direktør Uffe Bertelsen har forventninger om at opretholde et højt aktivitetsniveau i rådgivningsvirksomheden i 2022 – blandt andet med et stærkt fokus på rådgivning rettet mod den grønne omstilling og ESG.
Mit LandboNord
| 7
ESG:
Landmænd har fokus på flere bundlinjer 2022 bliver året, hvor mange landmænd skal forholde sig til, hvordan deres virksomheder sætter aftryk på omverdenen i forhold til miljø, medarbejdere, socialt ansvar og ledelse. Derfor har LandboNord introduceret flere tilbud, der giver inspiration til, hvordan man kan gøre ESG til en naturlig del af hverdagen. Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk
8
Hvad gør du allerede i dag, og hvad vil du gøre i fremtiden? Det er den røde tråd ved LandboNords workshops om ESG, hvor landmænd har mulighed for at sætte fokus på styrker og udfordringer i forbindelse med at måle sig på de områder, som ESG står for: miljø og klima, medarbejdere, socialt ansvar og ledelse. - Udviklingen går stærkt i øjeblikket, og inden længe bliver alle virksomheder målt på deres ESG. Det kan blandt andet være i forhold til virksomhedens kreditgivere eller værdisætningen i forbindelse med videresalg. Derfor er det vigtigt at få et indblik i, hvad ESG indeholder, så man kan komme i gang med at finde indsatsområder at udvikle på. Ofte vil man finde ud af, at der allerede bliver gjort mange ting, siger vicedirektør i LandboNord, Andreas H. Brandt. Efter en introduktion til emnet, blev deltagerne inddelt i tre hold. Hvert hold skiftede mellem tre stationer, der hver repræsenterer de tre områder under ESG. For flere af deltagerne til den første workshop, var ESG ikke et helt ukendt begreb.
- Vi har arbejdet med det et stykke tid, og vi bruger workshoppen her som inspirationskilde til at arbejde videre og få bekræftet, om vi er på rette spor. Vi synes, det er interessant at arbejde med, og tror på, at ESG bliver et lige så vigtigt redskab i fremtiden som budget og budgetopfølgning, siger kalve- og griseproducent Anders Peter Jensen. ESG-kompas hjælper med at komme godt i gang I forbindelse med ESG-arbejdet har LandboNord udviklet et ESG-kompas, som består af fire A4-sider. Kompasset er et godt værktøj til at komme godt i gang med ESG.
bliver rig mulighed for alle at komme i gang med ESG-arbejdet. - Vores stærke tværfaglige Klima- & BæredygtighedsRådgivning hjælper med at
omdanne ESG til konkrete initiativer, der gør en positiv forskel. På den måde får vi lavet en plan for, hvor det giver mest mening at begynde, siger rådgivningschef i LandboNord, Merete L. Andersen.
Hør mere om deltagernes arbejde med ESG i videoerne her via scan af QR-kode eller indtast linket.
- Jeg har været i gang med ESG-kompasset, og jeg vil gerne videre med den proces. Jeg vil vide, hvordan jeg kan drive min virksomhed ud fra det her ved at sige: hvad mit udgangspunkt er, og hvilken vej, vi skal flytte os i fremtiden, siger griseproducent Jonas Ellitsgaard Jensen. Flere workshops i støbeskeen I den kommende tid vil LandboNord arrangere flere ESG-workshops, så der
Anders Peter Jensen www.kortlink.dk/2ezhu
Jonas Ellitsgaard Jensen www.kortlink.dk/2ezhp
Mit LandboNord
| 9
Fuldt hus til LandboNords Landbrugskonference Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk
Godt 450 deltagere mødte i februar op til LandboNords Landbrugskonference i Vrå. Her blev deltagerne blandt andet opdateret med tallene fra landets største regnskabsanalyse, visioner for erhvervet og den aktuelle landbrugspolitiske situation.
Der var også plads til godt humør ved den politiske debat. Her er det formand for LandboNord, Niels Vestergaard Salling, på talerstolen, bagved ham, formand for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard og til højre, formand for LandboNords Planteudvalg, HC. Holst.
10
Det er efterhånden længe siden, at Vendsyssel Idrætscenter i Vrå har været fyldt op, men det blev en kendsgerning, da LandboNord afviklede årets Landbrugskonference. Op til konferencen havde rådgivningsvirksomheden, i samarbejde med LandboSyd, KHL og VKST, analyseret over 250 landbrugsregnskaber til Danmarks største analyse af erhvervet. Til konferencen blev der mulighed for at fordybe sig i konklusionerne og få inspiration til nye initiativer.
- Vi er utroligt glade for at kunne afvikle vores konference fysisk, og ikke mindst for at opleve den store opbakning, vi har fået. Alle involverede har lagt en kæmpe indsats i at det her skulle blive den succes, som det blev. Fagligt havde vi i år fokus på et program, hvor emnerne kom i en naturlig forlængelse af hinanden, så det kan give inspiration til at sætte nye initiativer i gang ude i landbrugsvirksomhederne. Blandt andet at få taget hul på den vigtige ESG-dagsorden, som kommer til at sætte sit præg på en række beslutninger i fremtiden, siger adm. direktør i LandboNord, Uffe Bertelsen.
- På trods af den økonomiske situation, som presser flere landmænd i øjeblikket, så er der grund til optimisme – for vi gør det godt i landbruget, og der er en villighed til at arbejde videre med nye tiltag, så vi kan forbedre os endnu mere. Det er nogle af de ting, som jeg tager med fra de politiske og faglige indlæg, jeg hørte i dag. Ude på vores bedrifter har vi brug for nogle langsigtede strategier på alle niveauer, så vi blandt andet kan sikre en sund økonomi, et godt image og fastholde gode medarbejdere, siger formand for LandboNord, Niels Vestergaard Salling.
Stærkt fagligt og politisk program Udover en række faglige indlæg, blev deltagerne også opdateret på de landbrugspolitiske fronter med indlæg fra fire af LandboNords fagudvalg: Kvæg, Svin, Økonomi og Planter. Derudover var der indlæg fra Landbrug & Fødevarers formand Søren Søndergaard. Formand for LandboNord, Niels Vestergaard Salling, glæder sig over det lykkedes at stable så stærkt et program på benene – både fagligt og politisk.
Dagen blev afsluttet med et oplæg fra stifter af Coolshop, Jacob Risgaard, som inspirerede deltagerne med sin historie om blandt andet at turde kaste sig ud i projekter, som ikke alle får succes.
Mit LandboNord
| 11
Til LandboNords Landbrugskonference fortalte afdelingsleder Strategi- og Virksomhedsøkonomi, Allan Madsen om tankerne bag strategiarbejdet og griseproducent Troels Haugaard Christensen (th.) fortalte om hvordan det er at arbejde aktivt med sin strategi i hverdagen.
Strategi og god ledelse giver bedre bundlinje Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk
Mange landmænd oplever i stigende grad en hverdag med komplekse udfordringer. Verden er mere omskiftelig end nogensinde før, afregningspriserne er meget varierede, rekrutteringsudfordringen når nye højder, og det kræver overblik at prioritere rigtigt. Et råd kunne være at få en strategi. Der findes ikke tal på, hvor meget dårlig eller mangelfuld ledelse koster, men det er ikke småpenge, hvis du spørger afdelingsleder Strategi- og Virksomhedsøkonomi, Allan Madsen. Han hjælper flere landmænd med at udvikle en strategi for deres virksomheder. - Ingen landmænd har en bevidst målsætning om at udføre dårlig eller mangelfuld ledelse, men i en omskiftelig verden, hvor du hurtigt kan blive presset, er det nemt at få dårlige
12
Dårlig ledelse påvirker medarbejderne •
Medarbejderne bliver utilfredse, og der kommer ekstra pres på, når kollegaer siger op
•
Udskiftning blandt medarbejderne koster penge
•
En generel mangel på arbejdskraft gør det endnu sværere at rekruttere
•
Oplæring af nye medarbejdere tager tid og koster resultater.
Dårlig ledelse påvirker bundlinjen
vaner. Fortsætter du ubevidst ud af det spor, har det negative konsekvenser for bundlinjen – både i opgangsog nedgangstider, siger Allan Madsen. Skab dig et solidt fundament De færreste ejerledere i danske landbrugsvirksomheder har i dag en nedskrevet strategi. Det har konsekvenser for fremtidig vækst, rekrutteringsmuligheder eller når virksomheden skal overdrages. Det er en tendens, som ikke er holdbar. Derfor er rådet fra LandboNord at få sig et udviklingsforløb, så der bliver skabt et solidt fundament for at træffe vigtige og langsigtede beslutninger. - Det handler om at signalere, at der er styr på forretningen. Både overfor samarbejdspartnere, pengeinstituttet og ikke mindst dine ansatte. Kernen i udviklingsarbejdet med en strategi er at få opsat nogle mål på kort og på lang sigt sammen med dem, der er tættest på dig; familien, nøglemedarbejdere og eventuelt samarbejdspartnere, så I er godt rustet til en verden i forandring, siger Allan Madsen.
•
Finansiering kan blive dyrere
•
Forkerte beslutninger pga. manglende overblik
•
Dårlige resultater
•
Altid et skridt bagefter
•
Ting skal gøres om eller laves to gange
•
Mangel på styring af ressourceforbrug fx i forhold til foder, medicin og gødning.
Brug strategien som et effektivt værktøj Tiden, hvor en strategi kunne fylde flere ringbind, er forbi. Derfor er tanken, at den ikke skal fylde mere end et par A4sider. På den måde er den nemmere at arbejde aktivt med, s å den bliver et effektivt værktøj til at nå jeres mål med. - Vi skræddersyr strategien, så den passer til den enkelte virksomhed. Som landmand du får en række delmål, som du og dine medarbejdere kan navigere efter, og du kan bruge den i forhold til dine kreditorer. Derfor er det vigtigt, at der løbende bliver fulgt op på strategien, så der bliver arbejdsro, til at holde fokus på det der betyder noget for din virksomhed, siger Allan Madsen.
Arbejdsro: Erfaringerne fra de landmænd, der har været med i et strategiforløb, er blandt andet, at en strategi giver ro. Strategien hjælper med at definere, hvad man vil og ikke vil. Derfor er der kun fuldt fokus på det, man vil. Det gør det nemmere at tage de rigtige beslutninger, og det giver ro i maven i forbindelse med de svære beslutninger.
Mit LandboNord
| 13
Slut med zink i fravænningsfoderet Af Fagchef Foder i LandboNord, Peter Jakobsen
14
Udfasning af medicinsk zink ved fravænning er snart en realitet i de danske klimastalde, og det stiller nogle krav til den enkelte griseproducent. Fra den 26. juni 2022 er det slut med at bruge medicinsk zink ved fravænning, så det handler om at gennemgå sin produktion, så man kommer godt i gang, inden det er for sent. Holdstyring i soholdet Unge og svage grise ved fravænning giver problemer, når de skal fravænnes uden medicinsk zink. Målet bør være, at alle grise er minimum 25 dage gamle ved fravænning. Derfor er det vigtigt, at holdstyringen i soholdet er på plads og der er plads til ammesøerne, så der undgås for tidlige fravænninger. Tildeling af foder fra dag 7-10 i farestalden Begynd at tildele pattegrisene friskt foder 2-3 gange dagligt allerede fra de er 7-10 dage gamle. Fra ca. 3 ugers alderen tildeles foder 4-5 gange dagligt, og ikke mere end der netop er ædt op til næste fodring. Det er vigtigt at fodre ofte med tilpas små mængder, så pattegrisene aktiveres til foderoptag. Målet er min 0,8-1 kg optaget foder pr. gris før fravænning. Ved fravænning skal klimastalden være vasket, rengjort og desinficeret Stalden skal være udtørret, så sygdom og frysende grise undgås. Stalden opvarmes til 28 grader og til 31 grader under overdækningen, så stalden er klar til indsættelse af de nyfravænnede grise. Foder- og vandoptag Det er vigtigt, at der er ædepladser og vand nok. De fysiske rammer bør ikke hæmme grisenes ædelyst og foderoptag. Max. 20-22 grise på hver side af rørfoderautomaten, max. 10 grise pr. vandventil og max. 15 pr. vandkop. Opstart i klimastalden De første 8-10 dage har specielt de mindste smågrise behov for hjælp til at komme til fodertruget, og derfor skal der som minimum fodres 4-6 gange dagligt på gulv eller opblødt foder i langtrug. Manglende foderoptag giver for lav tilvækst, øget foderforbrug og en højere diarrefrekvens - tarmen tager nemlig skade af manglende foder.
Justering af foderblandinger Brug samme blanding i farestalden og 8-10 dage efter fravænning. Nedsæt indholdet af protein og aminosyrer til skånenorm for at reducere risikoen for diarré. Undgå sojaskrå i fravænningsblandingen, men brug højt fordøjelige råvarer, som giver mindre belastning af grisenes fordøjelse. Tilsæt syre og enzymer i foderet, det hjælper grisen til en bedre udnyttelse af næringsstofferne. Zinkfri-staldskole Nogle forandringsprocesser er nemmere end andre. Udfasningen af medicinsk zink kan være en af de mere omfattende, så der er ikke noget at sige til, hvis det driller i begyndelsen. Kører udfasningen ikke som forventet, er vi klar til at rådgive jer, så I kommer godt i gang. Du kan også være med i LandboNords Zinkfri-staldskole. Et tilbud til de producenter, der har lyst til at arbejde med konkrete erfaringer og indsatser i forbindelse med udfasningen af zink.
Martin Christensen, griseproducent og tidl. deltager i LandboNords Zinkfri-staldskole. I løbet af det seneste år har jeg været i gang med at udfase zink i foderet, og jeg kan konstatere, at det ikke er nogen nem øvelse. Ved at fjerne zinken, så mister vi det sikkerhedsnet, vi traditionelt har haft, når der har været problemer i produktionen. LandboNords zinkfri-staldskole har givet nogle gode samtaler med input og erfaringsudvekslinger om de faktorer, der skal være styr på. I min optik kræver det en faglig indsats og rettidig omhu på linje med den, der foregår i farestalden. Derfor er jeg gået i gang med at udfase zinken allerede nu, mens der stadig er mulighed for at benytte zink, hvis der opstår problemer. Jeg har ikke is i maven til at vente til juni, når de nye regler træder i kraft.
Peter Jakobsen Fagchef Foder Telefon: 9624 1895 Mobil: 2115 0379 pej@landbonord.dk
Mit LandboNord
| 15
KO, KLIMA OG BUNDLINJE
Få de tre faktorer til at gå hånd i hånd Af fagchef i LandboNords KvægRådgivning, Betina Amdisen Røjen
I mange år har dansk mælkeproduktion haft et skarpt øje på effektivitet, optimering og opfølgning på målsætninger. Derfor har Danmark et af verdens laveste klimaaftryk på det område, men der er ikke tid til at hvile på laurbærrene. Omverdenen stiller stadigt større krav til landbrugets rolle i kampen om at reducere drivhusgasudledningerne. Arla, Danish Crown, og Landbrug & Fødevarer har en vision om, at dansk mælkeproduktion og fødevareerhvervet generelt skal være klimaneutralt i 2050. Det stiller store krav til den danske mælkeproducent. Ca. 42% af landbrugets udledning stammer fra kvægproduktionen, og op imod 57% af klimaaftrykket fra mælkeproduktionen stammer fra metan, som dannes i vommen ved koens fordøjelse af foder. Der er endnu der ikke nogen revolutionerende tekniske løsninger i stalden, som kan hjælpe os i mål, og der er ikke mange
16
fodringsmæssige håndtag, vi kan dreje på for at klimaoptimere koen uden at gå på kompromis med sundhed og bundlinje. Vi skal derfor kigge i ”klimaværktøjskassen” og dels gøre brug af de værktøjer, som vi allerede kender, og dels være villige til at se ind i løsninger, som kan hjælpe os på vej mod et endnu lavere klimaaftryk. Bliver hvidt pulver det nye sort? Ét af de virkemidler, som vores øjne er rettet mod, og som forventes at blive godkendt til brug i 2022, er 3-NOP, også kaldet Bovear. Det er et pulver der tilsættes foderet i meget lille mængde, godt 1 g pr ko, og som i flere udenlandske forsøg har vist en lovende effekt – op til 30% reduktion i dannelsen af metan. Forsøgene kan dog ikke bare lige overføres til danske fodringsforhold. Bovear er pt. under test i en dansk besætning, og har vist en reduktion på linje med udenlandske forsøg. Det skal dog testes i langt flere besætninger, før vi har svar på, hvordan det påvirker foderoptag og mælkeproduktion. Dernæst er det også interessant, om mejerier og slagterier vil betale tillæg for mælk og kød, i stil med Arlas Non-GM tillæg, for fødevarer produceret på en mere bæredygtig måde. Det vides pt. ikke, hvad foderadditivet kommer til at koste. Rent praktisk skal det også gennemtænkes hvordan en så lille mængde bedst muligt blandes op i foderrationen, så den tiltænkte mængde sikres til hver eneste ko. Derudover kan nævnes fedt i foderet, som reducerer dannelsen af metan i vommen. Udfordringen er dog at mættet fedt, som bruges i stor udstrækning til at øge energi i rationen og hæve fedtprocenten i mælken, typisk stammer fra palmeindustrien i bl.a. Malaysia, hvor det har
et relativt stort klimaaftryk. I dag er mættet fedt også ganske dyrt, så det er ikke noget, man kaster om sig med. Et alternativ er fedt fra rapsfrø, som er lokalt produceret, hvilket giver et lavere klimaaftryk, men her er der andre udfordringer. En klimavenlig ko på meget grovfoder Som udgangspunkt kan man sige, at jo færre kg tørstof, der går til et kg produceret mælk, jo mindre metanudledning. Ved at have fokus på en optimal fordøjelighed, og et højt råproteinindhold af det grovfoder som dyrkes, vil man alt andet lige opnå et øget grovfoderoptag og dermed en øget grovfoderandel. Ved at øge grovfoderandelen i rationen, kan der spares på indkøbt foder. Det er også godt for bundlinjen, og der er tilmed en lavere emission fra fremstilling og transport til ejendommen. Få den rette rådgivning Netop nu lanceres det digitale klimaværktøj ESGreen Tool, som udbydes af SEGES Innovation. Her kan landmanden blandt andet beregne bedriftens klimaaftryk, beregne effekten af valgte virkemidler, og få forslag til, hvilke virkemidler, som kan give den største effekt på bedriften. I LandboNord har vi sat kursen, og sætter alle segl til, så du kan få den rette rådgivning i arbejdet med klima og bæredygtighed. For eksempel med sammensætning af foder til din mælkeproduktion eller brugen af det digitale klimaværktøj ESGreen Tool, så både ko, klima og bundlinje spiller sammen.
Få et Virkemiddelkatalog med LandboNord. Scan QR-koden eller indtast adressen her www.kortlink.dk/2f4au
Mit LandboNord
| 17
Bliv klar til den grønne omstilling i landbruget
Af Natur og miljøkonsulent, Anders Mortensen, amo@landbonord.dk
18
Med den nye landbrugsreform skal alle jordbrugere udlægge 4% af sine omdriftsarealer til ikke-produktive arealer og landskabselementer inklusiv brak. Med den nye landbrugsreform fra oktober 2021, blev den grønne omstilling i landbruget virkelig bragt på banen. Men hvad har det helt præcist af indflydelse på dig som landmand? Det er stadig ikke helt konkret, hvad den enkelte landmand skal leve op til. Dog forventes det, at landmænd, med mere end 10 ha. omdriftsarealer, skal leve op til kravet om at udlægge 4% af arealerne til natur. Det er fordi vi befinder os i en tid, hvor flere og flere arter får sværere ved at overleve og formere sig. For at afhjælpe dette, skal ordningen fremme levesteder for planter og dyr, for at fremme biodiversiteten i det åbne land. Kravet om de 4% er gældende fra 2023. Derfor er det allerede i år, du som landmand skal gøre dig tankerne om, hvordan det netop kan passe ind på din ejendom.
Fragmentering En af de helt store problematikker har været fragmenteringen af landskabet. Opdelingen af naturområder fordi de enten er blevet fjernet, byerne bygget til, markene er blevet større osv. Derfor er afstanden mellem naturområderne for store for rigtig mange arter. Omkring 60% af Danmarks areal er landbrug. Det er derfor vigtigt, at der bliver gjort en indsats i landbrugslandet. Drop ideen om brak For mange vil det være nemt at omlægge arealerne til brak. Det er billigt, og det kræver ikke særlig meget. Men fra et biodiversitetssynspunkt er det ikke den rigtige løsning. Derfor er vores råd at prioritere tiltag, der skaber en mere langsigtet og effektiv positiv indvirkning på biodiversiteten. Brak er en alt for kortsigtet løsning, der alligevel skal bearbejdes hvert år. Tilskud Hvis du som landmand udlægger ud over kravet på de 4%, kan du søge støtte til de elementer. Hvis du vælger at udlægge over 7%, så bliver basiskravet sat ned til 3%. Det vil sige, at du får tilskud til 1% mere. Derudover er der mulighed for at søge tilskud til små beplantninger f.eks. tilskudspuljen Plant For Vildtet. Der får du tilskud til træer og buske, som du planter i f.eks. en ugunstig kile på en af dine marker.
Dine muligheder At finde 4% til ikke-produktive tiltag kan være rigtig svært, men hos LandboNord står vi klar til at hjælpe. Vores tværfaglige naturteam har alle kompetencerne for netop at finde dine 4% eller mere. Vi kan lave en NaturPlan over din ejendom. En NaturPlan giver dig helt præcis overblik på netop din ejendom, og hvor de 4% giver mening for dig at have. Mindre områder på dine arealer, som økonomisk og driftsmæssig ikke er den store gevinst, giver rigtig god mening at udtage til de 4%. Derudover viser NaturPlanen, hvor der allerede er natur, hvordan den hidtil har været plejet, og vigtigst af alt, hvordan den fremadrettet bliver en vigtig del af din virksomhed.
Læs mere om LandboNords NaturRådgivning på kortlink.dk/2dury
Mit LandboNord
| 19
Travlt forår i marken I LandboNords PlanteRådgivning er planteavlskonsulenterne godt i gang med markbesøg til sæsonen 2022. Foråret er traditionelt forbundet med en del travlhed, og er man ikke opmærksom, kan det hurtigt give udfordringer.
20
Af Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk Efter en lang vinter, har frosten endelig sluppet sit tag i jorden, og de steder der i en lang periode har været oversvømmet, er så småt ved at komme tilbage til normal tilstand. Planteavlskonsulent i LandboNords PlanteRådgivning, Christian Søndergaard Christensen, har allerede været på de første markbesøg. - Her i foråret er vi typisk ude at vurdere markerne sammen med landmanden for at se, hvordan vintersæd og vinterraps klarer sig. Desværre har et vådt efterår betydet, at mange slet ikke har fået ukrudtsbekæmpet. Derfor er det vigtigt at få lagt en strategi for ukrudtsbekæmpelsen i løbet af foråret, siger Christian Søndergaard Christensen. Rettidighed tæller I forbindelse med forårets markbesøg hjælper LandboNords planteavlskonsulenter typisk med at øge udbyttet ved at være rettidig og hjælpe den enkelte landmand til at tage den rigtige beslutning ved forskellige problemstillinger. - Nogle gange drejer det sig om at skulle prioritere benhårdt i opgaverne, når foråret kommer på én gang – eksempelvis med perioder med store temperaturudsving. De steder jeg er ude, kan vi lave en plan for klargøring af såbed, såning, udbringning af handels- og husdyrgødning, sprøjtning med mangan og opfølgning af ukrudtsbekæmpelsen. Og kommer der lidt flere lune dage i træk, risikerer vi at skulle forholde os til de første skadedyrsangreb i rapsen, siger Christian Søndergaard Christensen. Rådgivning fra oven I løbet af sæsonen er der også mulighed for at benytte sig af rådgivning fra oven. Både fra satellit- og dronefotos som giver en helt unik mulighed for at følge markernes tilstand. - Teknologien er efterhånden blevet så avanceret, at vi nu får billeder af planternes biomasse. Dels fra CropSat, som leverer satellitbilleder, eller fra vores egen drone. Det giver mulighed for at drive præcisionslandbrug, hvor vi udnytter de store mængder af data, som er ude i marken, siger Christian Søndergaard Christensen.
Thomas Rasmussen, Landmand mellem Brønderslev og Løkken med planteavl og slagtesvin Markbesøg er for mig en vigtig sparring i forbindelse med sprøjte- og gødskningsstrategier, men også i forbindelse med at få lagt en plan for, hvad der er vigtigt at prioritere, når der virkelig er pres på derude. Som udgangspunkt vil jeg hellere være et halvt skridt foran end et halvt skridt bagefter. Jeg er ikke nået til det punkt endnu, hvor jeg mener, at jeg ved alt, men jeg har nogle ideer til, hvad jeg kan gøre på de forskellige typer af jorde, som vi driver. Derfor har jeg brug for den faglige sparring fra markbesøgene, hvor jeg får nogle input med ny viden om eksempelvis svampebekæmpelse. Min indstilling er, at jo flere man sparrer med, desto større er chancen for at ramme rigtigt.
Book dit markbesøg Kontakt os og aftal et besøg på 9624 2424.
Christian Søndergaard Christensen Planteavlskonsulent Telefon: 9624 2560 Mobil: 2116 7009 chc@landbonord.dk
Mit LandboNord
| 21
Arbejdsulykker
Hvem passer på dig? Af socialkonsulent i LandboNord, Mette Neist, mne@landbonord.dk
arbejdet, samt overvejende sandsynlig sammenhæng mellem påvirkningen og sygdommen.
Alle arbejdsgivere er forpligtet til at tegne en arbejdsskadeforsikring for medarbejderne, men der er til gengæld ingen lovkrav om, at du som selvstændig tegner en forsikring for dig selv. Det er dog stadig værd at overveje.
Eksempel En rygskade, som er opstået ved et fald på arbejdspladsen, er en arbejdsulykke, mens en rygskade, som er opstået efter lang tids arbejde i uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, er en erhvervssygdom.
Arbejdet i marken er i gang, og mange ser frem til nogle fredfyldte timer på traktoren. De fleste dage går arbejdet heldigvis som planlagt, men pludselig går det måske lidt for stærkt og en ulykke indtræder. Ved du hvordan du og dine medarbejdere er sikret? Mange skader, større og mindre, bliver anmeldt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, men der vil også være et stort antal, som ikke anmeldes. Som arbejdsgiver er du forpligtet til at tegne en arbejdsskadeforsikring for dine medarbejdere, men der er til gengæld ingen lovkrav om, at du som selvstændig tegner en forsikring for dig selv. Ligeledes vil en medarbejdende ægtefælle skulle tegne egen arbejdsskadeforsikring – uanset aflønningsform. Hvad er en arbejdsskade? • Ved arbejdsskade menes en ulykke eller en erhvervssygdom, der er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under. • Ved en ulykke menes en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage. • Personskaden kan være fysisk eller psykisk og kan være varig eller forbigående. Det er ikke et krav, at personskaden medfører behov for behandling, eller at personskaden er blevet behandlet. Hvad er en erhvervssygdom? En erhvervssygdom er en sygdom eller lidelse, der er opstået eller udviklet på grund af længere tids påvirkninger på
22
Anmeldelse • Det er vigtigt at anmelde en skade. Er skaden ikke anmeldt rettidigt, så risikerer vedkommende både at miste retten til at få sine udgifter dækket og til at få en evt. erstatning. • Anmeldelsen skal ske inden for 9 dage (eller senest på 5 ugers dagen) efter ulykken. • Som arbejdsgiveren har du pligt til at anmelde arbejdsskader, der medfører, at medarbejderen ikke kan udføre sit sædvanlige arbejde i mindst én dag ud over tilskadekomstdagen. • Du har ligeledes pligt til at anmelde arbejdsskader, der kan medføre ret til en erstatning. Alle arbejdsskader skal anmeldes digitalt via det fælles digitale anmeldesystem, EASY. Priser • En arbejdsskadeforsikring tegnes gennem de fleste forsikringsselskaber, og prisen varierer alt efter branche. • Forsikring mod erhvervssygdomme tegnes ved Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og koster 927 kr. (2022) årligt.
Tæller i dit ESG-regnskab Vidste du, at forebyggelse af arbejdsskader tæller positivt i dit ESG-regnskab? Deltager dine medarbejdere i kurser om eksempel førstehjælp eller arbejdsmiljø, så styrker I bedriftens S i ESG, som omhandler de sociale forhold på arbejdspladsen. Vil du høre nærmere om hvordan du sikrer dig, eller ønsker du hjælp til en anmeldelse, så kontakt mig på tlf.: 9624 2424. Også aktuelt lige nu: Udbetaling af efterløn og fleksydelse. Læs mere på www.kortlink.dk/2ezkg eller scan QR-koden her.
Aldrig for tidligt – kan være for sent
Hvem arver efter dig? Af advokat Vibeke Andersen
Der er også et liv efter døden, i hvert fald hvis du tænker på dem, der skal arve dig. Derfor er det også en fordel at kende lidt til arvereglerne. Ifølge advokat Vibeke Andersen, er der alt for mange, som fejlagtigt tror, de kender reglerne. Kun ét af de følgende tre følgende udsagn er rigtig. Hvilket er det? Svaret finder du sidst i artiklen: • Har du hverken børn eller ægtefælle, så kan du med et testamente suverænt selv bestemme, hvem der skal arve dig. • Er du gift, og har sammenbragte børn, er det din ægtefælle, som bestemmer hvornår dine børn skal arve dig. • To årsreglen: Du arver automatisk din partner, hvis I delt husstand de seneste to år.
Det er utroligt svært at miste en man holder af og samtidig kæmpe for at kunne klare sig økonomisk. Det kan næsten være uoverskueligt, hvis man samtidig skal holde sammen på familien. Derfor er det en god idé at sikre sin familie – for livet går videre, også den dag, du ikke er her mere. Arveregler kommer bag på folk I Norden Advokatfirma opretter vi mange testamenter og fremtidsfuldmagter. De fleste mener at kende til reglerne, men det sker ofte, at reglerne kommer bag på folk. Eksempelvis tror rigtig mange, at har de boet sammen i to år, og måske fået børn sammen (uden at være gift), så arver man hinanden – men nej det er ikke rigtigt - det gør man kun, hvis man har fået oprettet testamente til fordel for hinanden.
24
Testamente Vil du selv bestemme, hvem der skal arve efter dig, når du dør, skal du oprette testamente.
Quiz-svar Med hensyn til det rigtige svar, så er det testamentet, som er det rigtige svar. Med testamentet kan du suverænt selv bestemme, hvis du hverken har børn eller en ægtefælle, som skal arve dig.
For mange familier er det helt centralt, at den længstlevende efterlades i trygge rammer, og uden at skulle bekymre sig om flytning, penge m.v.
Vil du vide mere om at træffe en beslutning for livet, så tøv ikke med at kontakte os. Vi har afdelinger rundt omkring i Nordjylland: Brønderslev, Aalborg eller Aars. Her kan du uforpligtende høre om dine eller jeres muligheder.
Der er som sagt ikke nogen to årsregel for ugifte samboende par – skal samboende arve efter hinanden, skal der oprettes testamente.
Det er vigtigt at få taget hånd om det i tide, mens vi selv kan bestemme; så længe vi fornuftsmæssigt er i stand til det – derefter er det for sent! Vores erfaring er, at det skaber tryghed at få overblik over reglerne og få taget hånd om det, hvis noget skal ændres ved oprettelse af et testamente.
Min erfaring er, at de fleste bør overveje at oprette en fremtidsfuldmagt – specielt hvis man driver en virksomhed. Der har gennem tiden været mange triste eksempler på, at vigtige beslutninger ikke kan blive truffet, fordi der har manglet en fuldmagt fra den person, som ikke er i stand til at varetage sine interesser pga. en alvorlig ulykke eller sygdom.
Er I derimod gift, og har I sammenbragte børn, så kan længstlevende kun sidde i uskiftet bo, hvis børnene accepterer det – gør de ikke det skal boet skiftes – det kan derfor blive dine børn, der bestemmer, om din ægtefælle kan blive boende i huset, når du dør.
Aldrig for tidligt – kan være for sent Uanset alder og formue så er det altid en god idé at undersøge mulighederne ved at få dig et testamente. Mange familier splittes af arvestrid, og her er der sjældent en sammenhæng mellem arvens størrelse og stridighedernes omfang. I Norden Advokatfirma opfordrer vi folk til at få undersøgt, om lovreglerne nu også er sådan, som man regner med ved dødsfald. Der kan være mange spørgsmål – for eksempel: • Hvem arver mig? • Kan min mand/kone sidde i uskiftet bo? • Skal børnene have deres arv med det samme? • Hvad sker der med arven, hvis mine børn ikke er fyldt 18 år? • Hvem arver, når den længstlevende dør?
Arveloven bestemmer, at ægtefæller og egne børn arver efter dig, når du dør, men lever du f.eks. i et forhold, hvor I ikke er gift, arver I kun efter hinanden, hvis der er oprettet et testamente. I et testamente kan du også bestemme, at det der falder i arv efter dig, skal være særeje for modtageren. På den måde beskyttes arven uden at modtageren selv skal gøre noget aktivt. Fremtidsfuldmagt Et testamente gælder kun ved død. Bliver du ude af stand til at handle fornuftsmæssigt, men er stadig i live, er det klart en fordel for dine nærmeste, hvis du har oprettet en fremtidsfuldmagt. Med en fremtidsfuldmagt giver du andre mulighed for at handle på dine vegne, hvis du selv bliver syg eller svækket, og ikke selv kan varetage dine interesser.
For mere information om arveret kontakt: Vibeke Andersen Advokat Telefon: 9624 2433 Mobil: 2965 1497 vah@nordenadvokat.dk
Mit LandboNord
| 25
NYT FRA SKAT
Det bør du vide om el- og hybridbiler i forhold til skat, moms og elafgifter
Vi modtager i øjeblikket mange henvendelser fra kunder med spørgsmål om elbiler. Det gælder både de, der allerede har anskaffet en el- eller hybridbil, eller dem som overvejer, om deres næste bil skal være andet end benzin eller diesel. På området for personbiler er den grønne omstilling i fuld gang, og anskaffelsen af en el- eller hybridbil er også en del af virksomhedens ESG profil. Går du, eller din virksomhed med tanker om at købe en, er det vigtigt at være opmærksom på en række særlige forhold. I det følgende omtales elbiler, men reglerne gælder både for rene elbiler og hybridbiler. For selvstændigt erhvervsdrivende Jeg vil her fokusere på de regler, der gælder, hvis du som selvstændigt erhvervsdrivende anskaffer dig en elbil. En elbil kan være en 100% erhvervsmæssig bil på gule plader, eksempelvis en varebil eller tilsvarende. For de fleste vil tilfældet dog være, at man anskaffer en elbil på hvide plader (personbil) som placeres i privatøkonomien, og der sker herefter en fordeling af bilens driftsudgifter mellem privat og erhverv. Ladning af elbil På markedet findes en lang række udbydere, som tilbyder forskellige løsninger i forbindelse med opladning og etablering/ installering af egen ladestander ved bopælen eller virksomheden. Ladestander ved bopæl eller virksomhed kan etableres som en abonnementsordning, eller ved køb af egen ladestander. Den såkaldte ”mormorladning”, sker ved at man fra egen installation (stikkontakt) anvender
28
et simpelt ladekabel, som leveres sammen med elbilen. Nogle får også lavet en installation, hvor man fra et eksisterende kraftstik kan lade elbilen. Ladetiden ved disse løsninger kan dog være lang, og der kan være usikkerhed om hvorvidt den installation man har, er egnet til at lade på denne måde. Endvidere kan det ikke direkte aflæses hvor mange kWh, der bruges til ladning af elbil, hvilket har betydning for, om elafgiften kan refunderes, jf. følgende afsnit. Elafgift og evt. godtgørelse heraf El-prisen er steget meget det seneste år, men en væsentlig del af elprisen er fortsat elafgiften. I 2022 er elafgiften 93 øre pr. kWh, og den samlede elpris omkring 2,5 kr. pr. kWh. Hvis man til sin elbil har tegnet en abonnementsordning på en ladestander, eller på privatadressen har installeret en ladestander for egen regning, kan momsregistrerede virksomheder få godtgjort elafgiften på nær 0,4 øre pr. kWh. Med andre ord kan elafgiften blive godtgjort med 92,6 øre pr. kWh. Reglen om godtgørelse af elafgift på elbiler er en særordning, som gælder til og med udgangen af 2030. Godtgørelse af elafgift er betinget af, at elforbruget kan aflæses direkte i ladestanderen. Det er derfor ikke tilstrækkeligt at installere en bimåler på hovedtavlen, eller andre former for løsningen. Betingelsen om af-
læsning betyder også, at ladning direkte fra egen installation (”mormorladning”) ikke berettiger til godtgørelse af elafgift. Skat og moms Skatte- og momsmæssigt er reglerne for elbiler lidt nemmere at håndtere. Reglen om afløftning af moms ved køb af el, følger de samme regler, der gælder for biler som drives af benzin eller diesel. Det betyder, at for biler på gule plader eller papegøjeplader, kan momsen afløftes fuldt ud, mens der for biler på hvide plader ikke kan afløftes moms. Når evt. elafgift og moms er fragået i prisen for køb af el til ladning af bilen, skal det resterende beløb behandles skattemæssigt. Den skattemæssigt fradragsberettigede del af eludgiften opgøres i forholdet mellem den erhvervsmæssige og private anvendelse af bilen, altså fuldstændig som hvis bilen var drevet af benzin eller diesel. Med andre ord er benzin eller diesel blot erstattet af el som drivmiddel. Som anført i indledningen omhandler denne artikel overvejende reglerne for selvstændigt erhvervsdrivende, der anskaffer sig en elbil. For ansatte lønmodtagere med fri elbil, eller hvor arbejdsgiver afholder en del af udgifterne vedr. elbilen, er der naturligvis også regler, men det er en anden historie.
Af chefrådgiver, skat, Jens Chr. Obel, jco@landbonord.dk
Hvilke regler der gælder for momsregistrerede virksomheder ved opladning af elbiler? Scan QR-koden eller indtast linket her, hvis du vil blive klogere på, hvilke regler der gælder for momsregistrerede virksomheder ved opladning af elbiler under 3 tons, der helt eller delvist anvendes erhvervsmæssigt. www.kortlink.dk/2f4ax
Afskaffelse af betalingsrettigheder – sandsynligt skattefradrag i 2022 Som en del af landbrugsreformen, vil de gældende regler om betalingsrettigheder fra og med 2023 blive afskaffet. Konkret betyder det, at reglerne for modtagelse af tilskud fremover bliver mere enkle. Hvad der derimod kan være mere interessant er, at det for flere landmænd i 2022 kan udløse et skattemæssigt fradrag. Reglen vil komme til at gælde for betalingsrettigheder, mælkekvoter og leverigsrettigheder for sukkerroer. Hvis
man på en særlig skattemæssig saldo for sådanne rettigheder har en positiv saldo, vil denne saldo skattemæssigt kunne fradrages i 2022. Navnlig for mælkeproducenter, der tidligere har købt dyre mælkekvoter, vil den nye regel kunne udløse betydelige skattemæssige fradrag. Når de nye bestemmelser vedtages, anses rettigheder, herunder mælkekvoter, for afstået for 0 kr. Den skattemæssige
anskaffelsessum man evt. måtte have for mælkekvoter, kan derfor fratrækkes. Tidligere har nogle landmænd overdraget aktiviteter og betalingsrettigheder til nystiftede selskaber, for på denne måde at opnå fradrag for tabet på mælkekvoten. Som det ser ud nu, vil denne trafik ikke længere være nødvendig.
Mit LandboNord
| 29
Vær med LandboNord i Hirtshals, Fjerritslev og Hjørring LandboNord er igen klar til at afholde dyrskuerne i Fjerritslev og Hjørring, hvor du som medlem kan møde din forening til gratis rundstykker og kaffe. Traditionen tro vil LandboNord også være en aktiv deltager til Naturmødet i Hirtshals.
Hermed en opfordring til alle om at komme forbi og bakke op om erhvervet, pleje dit netværk og styrke dialogen med resten af befolkningen i maj og juni.
Naturmødet i Hirtshals den 19. - 21.maj Mød LandboNord på Naturmødet i Hirtshals den 19. 21.maj. Her vil vi deltage med en stand og derudover være aktive deltagere i de debatter, som foregår rundt omkring i byen. Landbruget forvalter en stor del af Danmarks naturareal, og spiller derfor en vigtig rolle for naturen. I LandboNord har vi det udgangspunkt, at landbrug og natur godt kan gå hånd i hånd, hvis blot de rette betingelser er til stede. Kom til Hirtshals og deltag i nogle debatrige dage.
Fjerritslev Dyrskue den 21. maj 21. maj er der Fjerritslev Dyrskue. Forårsfest for land og by. Efter den ufrivillige corona-pause vil der blive gjort en indsats for igen at skabe en festlig og spændende dag med flotte dyr, nye og gamle maskiner, fødevarer og sjov underholdning for alle deltagere. Husdyrene bliver det store samlingspunkt på dyrskuet med udstilling af dyr indenfor kategorierne malkekvæg, kødkvæg, heste og får. Der vil være rig mulighed for at komme helt tæt på de flotte dyr, nye og gamle maskiner, og i år vil der blandt andet også være opvisning med Frieser Nord, Fjerritslev skoleorkester og gymnastik ved Trekroner IF.
Hjørring Dyrskue – Fødevarer og Frilandsliv den 17. og 18. juni Alle sejl er sat til den 17. og 18. juni med Hjørring Dyrskue – Fødevarer og Frilandsliv. 2020 skulle have været det helt stor jubilæumsår, da det var 175 år siden at Hjørring Dyrskue blev afholdt første gang. Nu er der så gået to år mere, men dyrskuet vil alligevel markere de mange år bl.a. med en jubilæumsudstilling i Det store Dyrskuetelt, hvor der fredag aften også holdes fest. Som noget nyt vil det være muligt for nye udstillere at udstille gratis i år. Du er i kategorien ”ny udstiller”, hvis du ikke har udstillet de seneste fem dyrskuer: 2015, 2016, 2017, 2018 og 2019.
Har du lyst til at deltage som dyreudstiller til skuerne i Fjerritslev eller Hjørring? Kontakt Helle Kjærsgaard på 9624 2534
30
LandboNords Seniorklubber Dato
Tid
Arrangement
Indhold
Hjørring LandboSenior 26/4
13.30
Besøg på Smidstrup Bioenergi, Smidstrupvej 461, Vrå
Michella og Daniel Overgård Pedersen viser rundt og fortæller om biogasvirksomheden. Entré inkl. kaffe: 50,- kr. Tilmelding senest 19/4
31/5 – 1/6
07.45 (fra Hjørring)
Tur til Thy Nationalpark, Jenle, Mors og Salling
Overnatning på Hotel Pinenhus. På 2. dagen besøg på Traktormuseet Mors, Jenle – Jeppe Åakjærs kunstnerhjem, hvor der er guidet rundvisning. Pris: 2.100,- kr. Enkeltværelsestillæg 350,- kr.
28/6
18.30
Grillarrangement
Grillarrangement hos Jonas Risager, Rakkebyvej 125, Hjørring. Jonas giver en orientering om driften af Lundegård og fremtidsplanerne. Tilmelding senest 20/6
Tur til Portugal
Turen arrangeres i samarbejde med Mols Rejser. Afrejse fra Aalborg Lufthavn. Pris pr. person i dobbeltværelse: 11.775,- kr.
25/92/10
Brønderslev LandboSenior 27/4
14.00
Besøg af pensioneret kommandør og tidligere chef for flådestation Frederikshavn og Kattegat Marinedistrikt, Axel Fiedler
Axel Fiedler fortæller og viser billeder fra sit spændende liv. Tilhørerne kan se frem til indblik i mere end 40 års tjeneste i søværnet, som ekspeditionsleder og rejseleder på bl.a. Grønland.
18/5
08.00
Bustur med Jørns Busser
Tur til Hammerværket i Godthåb, hvor der er morgenkaffe m/ brød og guidet rundvisning. Herefter besøges Vilsted Sø, Glenholm Vingård og Han Herred Havbåde. Aftensmaden nydes på Hotel Højgaarden, Slettestrand og hjemover køres via Fosdalen. Pris: 700, - kr. alt inkl. Bindende tilmelding den 10/5.
15/6
17.30
Grillaften på Flyvbjerggaard Serritslevvej 341, Jerslev hos Inge og Mogens Hansen
Mød op til en sommeraften i hyggelige omgivelser på Flyvbjerggård. Mogens fortæller og viser rundt på gården. Derefter hygges med grillmad, kartofler, salat og brød. Vi slutter med kaffe og kage. Pris: 125, - kr. Tilmelding senest 8/6.
Frederikshavn LandboSenior Besøg af kommandørkaptajn Axel Fiedler, tidligere chef på Flådestation Frederikshavn og for Kattegat Marinedistrikt i Heidis Spisehus i Gærum
21/4
14.00
18/5
09.00 Bustur til Brønderslev fra Sæby og Omegn
16/618/6
19/7
15.00
Han fortæller og vise billeder fra sit spændende liv i søværnets tjeneste og som ekspeditionsleder på Grønland. Pris kr. 100 inkl. kaffe og brød. Tilmelding senest onsdag den 13/4 til bestyrelsen.
Vi kører til Rododendronparken i Brønderslev, hvor vi nyder den medbragte frokost og kører til Vildmoseporten, hvor vi får en guide med, som viser rundt i Store Vildmose. Turen slutter igen i Vildmoseporten, hvor der er eftermiddagskaffen. Pris kr. 250, som dækker bus, frokost, guide og eftermiddagskaffe. Bindende tilmelding til Tage på tlf. 6138 4651 senest 11/5.
Bustur til Nordsjælland
Med udgangspunkt i vores hotel i Hillerød besøges spændende steder, bl.a. Frederiksborg Slot, Rungstedlund og Bakken, hvor vi skal se Korsbæk og spise frokost på Postgården. På udturen besøges Gardehusarkasernen ved Slagelse og Ringsted Radiomuseum. På hjemturen besøges Roskilde Domkirke samt Helle og Vincens baron Lerche.
Grillfest på Knivholt
Kaffe og kage er klar kl. 15.00. Grillen startes kl. 17.00, hvorefter vi skal hygge os med grillmad. Pris: kr. 150,- inkl. drikkevarer. Tilmelding senest tirsdag 12/7 til bestyrelsen.
Østvendsyssel LandboSenior Rundvisning på Ny Vrå Bioenergi, Gammel Vråvej 31, Tylstrup
26/4
14.00
11/5
08.00 Bustur til Overgaard og fra KulMariager Saltcenter turhuset Hjallerup
Henrik viser rundt og fortæller om virksomhedens udvikling. Der vil være mulighed for at se/købe pilearbejde. Foreningen medbringer kaffe. Pris 50,- kr. Tilmelding senest tirsdag 19/4 inden kl. 11.30. Vi medbringer rundstykker, og ”Overgaard” serverer kaffe i tårnværelset, hvor direktøren fortæller om stedet. De store inddæmninger besigtiges, og frokosten indtages ved Assens Havn. Der er rundvisning på Mariager Saltcenter, Pris 350,- kr. Tilmelding senest den 2/5 kl. 11.30.
Fælles 17/6– 18/6
Hjørring Dyrskue
Kom og mød Seniorklubbernes bestyrelser i LandboNords store telt. Der er kaffe på kanden.
LandboNord | 9624 2424 | www.landbonord.dk
Nyansættelser og jubilæer Niels Johnsen er ny marketingspecialist i LandboNord Niels Johnsen er ansat som marketingspecialist i LandboNord. I sit job får han særlig fokus på events, hjemmeside, markedsføring og salg. Niels har på sit CV mange års erfaring fra både salg og markedsføring – på både leder- og specialistniveau. Han har desuden en stor teknisk viden om drift og udvikling af systemer indenfor marketing.
Lisbeth Palmelund er ny HR Business Partner i LandboNord Lisbeth Palmelund er ansat som HR Business Partner. Lisbeth har over 20 års erfaring indenfor HR og personaleadministration – heraf mange år som HR Business Partner. Det er netop HR og personaleadministration som bliver omdrejningspunktet i Lisbeths job i LandboNord. Lisbeth har en bachelor i erhvervsjura og har desuden en række HR-uddannelser med sig i rygsækken.
Cecilie W. Fisker er ny sagskoordinator i LandboGruppen Nord Cecilie W. Fisker er ansat som sagskoordinator hos LandboGruppen, hvor hun blandt andet vil sidde med sagsbehandling i forbindelse med salg af ejendomme, samt markedsføringsopgaver for LandboGruppen. Cecilie kommer med en kontoruddannelse, som hun har suppleret med en Finansbachelor. Cecilie har flere års erfaring med administrative opgaver fra praktik og traineeforløb i ejendomshandlerbranchen.
34
Gitte Larsen er ny lønadministrator i LandboNord Gitte Larsen er ansat som lønadministrator i LandboNords LønService i Brønderslev. Gitte er oprindelig uddannet regnskabsassistent, og kommer fra en stilling i det offentlige. Gitte har mange års erfaring med løn- og personaleadministration fra tidligere ansættelser - blandt andet indenfor landbrugsrådgivning. I LandboNords LønService skal Gitte hjælpe kunder med at få styr på lønforhold samt lovgivningens regler og krav.
Louise Bach Tindbæk er ny juridisk sagsbehandler i Norden Advokatfirma Louise Bach Tindbæk er uddannet kontorassistent med speciale inden for ejendomshandel. Louise har erfaring fra ejendomsmæglerbranchen og andre større advokatfirmaer. Hos Norden Advokatfirma vil Louise blandt andet komme til at arbejde med sager med tilknytning til områderne handler, herunder både privat og erhverv. Til daglig vil Louise arbejde fra Norden Advokatfirmas afdeling i Aalborg.
Jubilæer Birgitte Elgaard, Business Partner, Afdelingsleder LønService 25 års jubilæum fredag den 20. maj 2022
Mit LandboNord
| 35
Kredsårsmøder Af foreningskonsulent i LandboNord Kia Klostergaard Gaardlund, kkg@landbonord.dk
Kreds 1: Ingen nyvalg i kreds 1 og derfor består kredsbestyrelsen stadig af følgende – Lars-Peter Boel (formand), Christian Dalsgaard (kvægudvalget), Ejner Joest (svineudvalget), Anders Højholt Hansen (planteudvalget) og Jonas Ellitsgaard Jensen (økonomiudvalget) samt observatør fra LandboUngdom Jakob Kjølby.
Kreds 2: Ingen nyvalg i kreds 2, som derfor stadig består af Lars Mellemkjær (formand), Torben Farum (svineudvalget), Søren Vejen (Kvægudvalget), Jan Bering (økonomiudvalget), Jesper Kraglund (planteudvalget) samt observatør Mikael O. Sørensen (kødkvægs-og deltidsudvalget)
Kreds 3: Tak til Ole Larsen som har gjort ydet en solid indsats i kredsen og velkommen til Per Jacobsen. Kredsbestyrelsen ser nu således ud: Bjarke Lauersen (formand og svineudvalget), Per Jacobsen (kvægudvalget), Bjarne Kjølby Jensen (planteudvalget), Anders Vadsholt (økonomiudvalget), Per Barup (observatør økologiudvalget) og Jørgen Vigsø (observatør kødkvægs- og deltidsudvalget)
Kreds 4: Tak til Kasper Pølund som har gjort en solid indsats i kreds 4 og velkommen til Lars Olesen. Kredsbestyrelsen ser nu således ud: Mogens Højholt Hansen (formand), Gert Jonstrup (kvægudvalget), Thomas Bertram (svineudvalget) Lars Olesen (planteudvalget) Rasmus Gramkow (økonomiudvalget) samt observatør fra LandboUngdom, Emil Christensen.
Kreds 5: Ingen nyvalg i kreds 5 og derfor består kredsbestyrelsen stadig af Niels Pedersen Qvist (formand), Inge Sudergaard (kvægudvalget), Kirsten Simonsen (svineudvalget), HC Holst (planteudvalget), Kasper Thing Andreasen (økonomiudvalget) samt observatør fra LandboUngdom, Rasmus Larsen
36
Folkevalgte i 2022 Hovedbestyrelsen Formand
Niels Vestergaard Salling
Klæstrupvej 92
9740
Jerslev
9883 2244
2161 8211
1. næstformand
Lars Mellemkjær
Skævevej 112
9352
Dybvad
2. næstformand
Torben Farum
Røllenvej 28
9300
Sæby
9846 8073
2233 7317
Generalforsamlingsvalgt
Martin Andreasen
Holtevej 145
9700
Brønderslev
9883 7010
2045 0673
Generalforsamlingsvalgt
Niels Hedermann
Tylstrup Hedevej 38
9382
Tylstrup
2227 9712
Formand kreds 1
Lars-Peter Boel
Nørremøllevej 50
9800
Hjørring
4045 8052
Formand kreds 2
Lars Mellemkjær
Skævevej 112
9352
Dybvad
2146 4024
Formand kreds 3
Bjarke Lauersen
Toftholmvej 152
9690
Fjerritslev
2220 3434
Formand kreds 4
Mogens H. Hansen
Serritslevvej 341
9740
Jerslev
9883 2074
4033 2074
Formand kreds 5
Niels Pedersen Qvist
Nejrupvej 7
9310
Vodskov
9825 7818
2022 7818
Formand for kvægudvalget
landbonord.dk/forening/kvaegudvalget
Formand for svineudvalget
Torben Farum
Røllenvej 28
9300
Sæby
9846 8073
2233 7317
Formand for planteudvalget
Hans Chr. Holst
Skelgårdsvej 54
9340
Aså
9885 1327
2422 9933
Formand for økonomiudvalget Kasper Thing Andreasen
Bredkærsvej 53
9320
Hjallerup
Formand for kødkvæg- og deltidsudvalget
Jørgen Vigsø
Højstrupvej 25
7741
Frøstrup
9799 1257
2169 7552
Medarbejdervalgt
Christian S. Christensen
LandboNord
9700
Brønderslev
9624 2560
2116 7009
Medarbejdervalgt
Carsten Pinderup
LandboNord
9700
Brønderslev
9624 2486
2010 6193
2146 4024
5124 7655
Kvægudvalget Formand
landbonord.dk/forening/kvaegudvalget Niels Hedermann
Tylstrup Hedevej 38
9382
Tylstrup
Christian Dalsgaard
Nygårdsvej 25
9480
Løkken
9899 9007
3033 8132
Kent Andersen
Vogdrupvej 71
9830
Tårs
9895 8381
2860 9204
Søren Vejen
Rammelhøjvej 104
9870
Sindal
9892 9069
4013 6963
Gert Jonstrup
Smerstedvej 64
9760
Vrå
9883 7183
2334 8483
Inge P. Sudergaard
Kyvsgaardsvej 31
9310
Vodskov
9825 5123
Europavej 33
9881
Bindslev
9893 0540
Kødkvægs- og deltidsudvalget Jørgen L. Jensen
2227 9712
Mit LandboNord
2635 0541
| 37
Svineudvalget Formand
Torben Farum
Røllenvej 28
9300
Sæby
9846 8073
22337317
Ejner Joest
Mølgårdsvej 69
9800
Hjørring
51757243
Bjarke Lauersen
Toftholmvej 152
9690
Fjerritslev
22203434
Thomas Bertram
Hellumvej 60
9740
Jerslev
60853824
Kirsten Simonsen
Landbolystvej 11
9330
Dronninglund
Michael B. Rømer
Gønderupgårdvej 195
9760
Vrå
9898 6852
42966852
Hans Chr. Holst
Skelgårdsvej 54
9340
Aså
9885 1327
2422 9933
Lars Olesen
Alstrupvej 62
9700
Brønderslev
Torkil Bach
Mynderupvej 106
9760
Vrå
Jesper Højholt Laden
Lendumvej 370
9870
Sindal
2125 0453
Anders Højholt Hansen
Trangetvej 675
9830
Tårs
5150 2582
Jesper Kraglund Jensen
Ålborgvej 267
9352
Dybvad,
2123 8130
Bjarne Kjølby Jensen
Ulveskovvej 7
9460
Brovst
9824 3198
2624 3198
Kasper Thing Andreasen
Bredkærsvej 53
9320
Hjallerup
9883 7010
5124 7655
Jan Bering
Søholtvej68
9750
Østervrå
9895 8204
6137 0423
Jonas Ellitsgaard Jensen
Gammeljordvej 15
9800
Hjørring
Anders Vadsholt
Kløfthøjvej 22
9670
Løgstør
Martin Svaneborg
Sønder Havgårdsvej 50
9800
Hjørring
2989 8681
Rasmus Gramkow
Thisted Landevej 131
9430
Vadum
2422 1458
Jørgen Vigsø
Højstrupvej 25
7741
Frøstrup
Eske Høj Laursen
Ålborgvej 673
9330
Dronninglund
2146 9795
Mikael O. Sørensen
Volstruphedevej 18
9300
Sæby
4033 1006
Søren Baggesen
Kirkevej 1
9881
Bindslev
2618 8385
Jørgen L. Jensen
Europavej 33
9881
Bindslev
2635 0541
Erik Andersen
Slustrupvej 50
9900
Frederikshavn
9847 5018
2143 6076
Kurt Lund Sørensen
Havensvej 10
9300
Sæby
9846 6184
2143 6076
Leif Christensen
Elsamvej 66
9310
Vodskov
2530 7201
Christian Dalsgaard
Nygårdsvej 25
9480
Løkken
3033 8132
Thomas Bertram
Hellumvej 60
9740
Jerslev
6085 3824
Andreas Skjølstrup Larsen
Hebbelstrupvej 84
9700
Brønderslev
6085 3824
Per Barup
Højstrupvej 19
7741
Frøstrup
30668687
Planteudvalget Formand
6175 5496 2235 9125
2860 1015
Økonomiudvalget Formand
2757 8263 9713 2304
6174 7901
Kødkvæg- og deltidsudvalget Formand
Rep. Kvægudvalget
9799 1257
2169 7552
Økologiudvalget
38
9799 1075
2010 5075
Miljøpolitisk udvalg Lars Mellemkjær
Skævevej 112
9352
Dybvad
9886 9140
2146 4024
Lars-Peter Boel
Nørremøllevej 50
9800
Hjørring
4045 8052
Bjarke Lauersen
Toftholmvej 152
9690
Fjerritslev
2220 3434
Mogens H. Hansen
Serritslevvej 341
9740
Jerslev
9883 2074
4033 2074
Niels Pedersen Qvist
Nejrupvej 7
9310
Vodskov
9825 7818
2022 7818
Torben Farum
Røllenvej 28
9300
Sæby
9846 8073
2233 7317
Jørgen Vigsø
Højstrupvej 25
7741
Frøstrup
9799 1257
2169 7552
Hans Chr. Holst
Skelgårdsvej 54
9340
Aså
9885 1327
2422 9933
Kasper Thing Andreasen
Bredkærsvej 53
9320
Hjallerup
5124 7655
Hjørring
Jacob Kjølby Jensen
Trynbakkevej 8
9881
Bindslev
2057 6911
Brønderslev
Emil Christensen
Hellumlundvej 2
9740
Jerslev
2366 4410
Frederikshavn
Michael Wetche
Strengsholtvej 9
9300
Sæby
3051 2864
Dronninglund
Rasmus Larsen
Fagpolitisk udvalg Formand
Landboungdom
5118 4496
Kredsbestyrelserne Lars Peter Boel, formand
Kreds 1
9830
Tårs
5150 2582
Ejner Joest
(S)
Mølgårdsvej 69
9800
Hjørring
5175 7243
Christian Dalsgaard
(K)
Nygårdsvej 25
9480
Løkken
Jonas Ellitsgaard
(Ø)
Gammeljordvej 15
9800
Hjørring
2757 8263
Skævevej 112
9352
Dybvad
4045 8052
9899 9007
3033 8132
Søren Vejen
(K)
Rammelhøjvej 104
9870
Sindal
9892 9069
4013 6963
Torben Farum
(S)
Røllenvej 28
9300
Sæby
9846 8073
2233 7317
Jesper Kraglund Jensen
(P)
Ålborgvej 267
9352
Dybvad
Jan Bering
(Ø)
Søholtvej 68
9750
Østervrå
Toftholmvej 152
9690
Fjerritslev
2123 8130 9895 8204
6137 0423 2220 3434
Bjarne Kjølby Jensen
(P)
Ulveskovvej 7
9460
Brovst
9824 3198
2624 3198
Anders Vadsholt
(Ø)
Kløfthøjvej 22
9670
Løgstør
9713 2304
6174 7901
Per Jacobsen
(K)
Thorup Strandvej 57
9690
Fjerritslev
Serritslevvej 341
9740
Jerslev
3125 5639 9883 2074
4033 2074
Rasmus Gramkow
(Ø)
Thisted Landevej 131
9430
Vadum
2422 1458
Lars Olesen
(P)
Alstrupvej 62
9700
Brønderslev
6175 5496
Gert Jonstrup
(K)
Smerstedvej 64
9760
Vrå
Thomas Bertram
(S)
Hellumvej 60
9740
Jerslev
Nejrupvej 7
9310
Vodskov
9825 7818 9825 5123
Niels Pedersen Qvist, formand
Kreds 5
4045 8052
Trangetvej 675
Mogens H. Hansen, formand
Kreds 4
Hjørring
(P)
Bjarke Lauersen, formand
Kreds 3
9800
Anders Højholt Hansen
Lars Mellemkjær, formand
Kreds 2
Nørremøllevej 50
9883 7183
2334 8483 6085 3824 6085 3824
Inge P. Sudergaard
(K)
Kyvsgaardsvej 31
9310
Vodskov
Kirsten Simonsen
(S)
Landbolystvej 11
9330
Dronninglund
Hans Chr. Holst
(P)
Skelgårdsvej 54
9340
Aså
9885 1327
2422 9933
Kasper Thing Andreasen
(Ø)
Bredkærsvej 53
9320
98837010
9883 7010
5124 7655
3066 8687
(K) = Kvægudvalget (S) = Svineudvalget (P) = Planteudvalget (Ø) = Økonomiudvalget
Mit LandboNord
| 39
LandboNord LandboNord Telefon 9624 2424 Telefon 9624 2424 www.landbonord.dk www.landbonord.dk Brøndumvej 12 Niels Brocks Gade 14 A, Erhvervsparken 1 Erhvervsparken 1 Brøndumvej 12 Niels Gade 14 A,C 9690 Fjerritslev st. Brocks th. 8900 Randers 9700 Brønderslev 9700 Brønderslev 9690 Fjerritslev st. th. 8900 Randers C