Mit Jagtblad nummer 4 - 2014

Page 1

NUMMER

4

MAGASINET

Mit Jagtblad Nummer 4-2014

EN LAMMEDRÆBERS DØD

TEST & TIP

S

Merkel Helix Soundscope høreværn Härkila Hurricane Optifade

BUKKEJAGT MED BUE BUKKEJAGT I ENGLAND REAL HUNTING ADVENTURES

E ER T T A K S HU E DE STØRST FUGLEDRÆBERE!

...OG UTROLIGT MEGET MERE •1


© Magasinet Mit Jagtblad er helt gratis for læserne. Det financieres gennem annoncer og sponsorater. I bladet linkes der til producenter, distributører, butikker og forskellige arrangører

Ravnejagt med riffel

s22

REDAKTØR Jens Ulrik Høgh, som altid er meget interesseret i feed-back og gode ideer til kommende artikler! juh@zone375.com

ANNONCER Gitte Bach Høgh, er ansvarlig for annoncering. Er du interesseret i de mange muligheder, så tøv ikke med at kontakte hende på (+46) 765 67 07 13 eller gitte@arsenalet.com

Hjælp os med at udbrede bladet Like og del!

Magasinet Mit Jagtblad påtager sig intet ansvar for materiale, som indsendes uopfordret .Alt materiale lagre digitalt og kan finde anvendelse i markedsføring.

FOTO SIMON K BARR


INDHOLD

Nummer 4-2014

Leder..................................................s4-5 Katten - den største dræber?........s8-13 Buejagt: Bukkebakkebukken.........s14-21 Riffeljagt: The lambeaters of Gränsbo............................................s22-31 Riffeljagt: En perfekt aften............ s32-40 Praksistest: Merkel Helix Alpine. s43-47 Test: Härkila Hurricane Optifade.s48-49 Bygones............................................ s50-51 Real hunting adventures Kudujagt.......................................... s54-67 Test: Soundscope høreværn.......... s68-69 Småvildtjagt: Hurtige fasaner....... s70-78 Test: Bearskin skæfteforhøjer...... s80-81 Grejnyt............................................. s82-83 Riffeljagt: Engelske bukke.............. s84-97 Debat: Er elefantjagt nødvendigt?..s98-101 Mad: HardCORE kokken............. s102-107 After Hunt med Lundén...............s108-110

2•3


LEDEREN

Proportioner... D

anske jægere nedlægger knap to milioner fugle om året. Af disse stammer cirka halvdelen fra udsætninger, mens den sidste milion er egentlige vilde fugle af forskellig art. Der ydes fra alle sider en stor indsats for, at jagten forgår bæredygtigt og der ofres store summer (som jægerne betaler) og masser af mandetimer på at sikre et solidt videnskabeligt grundlag for forvaltningen. Dette er helt på sin plads. Jagten skal hvile på bæredygtighed og der må aldrig herske tvivl om, at den gør det. Set i det lys undrer det mig voldsomt, hvor lidt opmærksomhed der fra myndigheders og grønne organisationers side ofres på andre menneskabte udfordringer for den vilde fauna. Det gælder f.eks. trafikdrab, kollisioner med vinduer, luftledninger, vindmøller, pesticidforgiftninger osv. men det gælder også i høj grad de konsekvenser, vore kæledyr har for naturen omkring os. Underligt nok er der ikke megen debat om den største dræber af dem alle. Huskatten! Amerikanske forskere er kommet frem til nye opsigtsvækkende tal for kattenes fangstevner og passer de, gør det kattene til større dræbere i naturen end alle andre menneskeskabte udfordringer tilsammen. Vi kan diskuttere om kattene dræber 10 eller 26 milioner fugle i Danmark om året, men det er indiskutabelt, at selv det laveste af de tal omfatter ti gange så mange vilde fugle som jægerne nedlægger og i modsætning til jægerne jager kattene primært fredede småfugle, gerne i yngletiden og helt uden hensyn til dyretisk forsvarlige drabsmetoder.... Hvor er proportionerne i naturdebatten? Hvor er DOF og DN?

Jens Ulrik Høgh

juh@zone375.com


4•5


The moment when state of the art optics achieve versatility in any situation. This is the moment we work for.

/// VICTORY ZEISS. PIONEER SINCE 1846.

VICTORY V8 2.8-20x56

ZEISS VICTORY® V8: The ultimate Super-Zoom riflescope. For any distance and any situation. The new ZEISS VICTORY V8 sets a new standard in the premium class. From the driven hunt, stalking and stand hunting through to longrange shooting – it is always the best choice and provides impressive proof of its superiority: No other riflescope has ever demonstrated such flexibility and versatility. The main reason for this is the maximum zoom and reticle adjustment ranges. The VICTORY V8 gets its outstanding image quality and target resolution from the light transmission of 92 % (unrivalled in this class), FL lenses, SCHOTT HT glass and the extremely wide angle field of view. It always guarantees you absolute precision and perfection. The only true all-rounder. Available as 1.8–14 x 50 and 2.8–20 x 56. www.zeiss.com/sports-optics

The new ASV LongRange The fact that the shooting distance is clearly displayed makes the ASV the most intuitive and therefore the most precise long-range shooting concept on the market. Thanks to the larger adjusting range with 100 clicks, it also allows you to maintain your aim even at long distances and is therefore of particular interest to long-range marksmen.


NYHEDER FRA ZEISS Netop lanceret på international messe - snart i forretningerne! /// VICTORY V8 Den ultimative super-zoom sigtekikkert. Kan anvendes på alle afstande og i alle situationer. Model: 1.8-14 x 50 og 2.8-20 x 56. I forretningerne fra juni/juli 2014.

/// VICTORY HT Verdens mest lysstærke kikkert i premium klassen. Model: 8 x 54 og 10 x 54.

// CONQUEST DL Denne sigtelikkert vil helt sikkert imponere både optisk og ydelsesmæssigt. Model: 1.2-5 x 35, 2-8 x 42 og 3-12 x 50.

// CONQUEST HD Moderne, alsidig og kompakt. Model 8 x 56, 10 x 56 og 15 x 56.

•7


JAGTEN, NATUREN OG SAMFUNDET Der findes omkring 600 milioner huskatte i verden – omkring en milion bor her i landet. Hvad betyder dette for naturforvaltningen i Danmark? AF JENS ULRIK HØGH

E

Den største dræber...

t af de hede emner i naturdebatten lige nu er forvaltningen af invasive arter. Dvs. ikke-hjemmehørende arter, som etablerer fritlevende bestande og truer hjemmehørende arters eksistens. Det kan være gennem at æde dem, at konkurere om de samme fødekilder, som sygdomsbærer eller ved at parre sig med dem og forurene den hjemmehørende bestands genpulje. Huskatte er kun at betragte som invasive i ordets egentlige forstand i det omfang, de danner egentligt vildtlevende bestande. Langt de fleste ”vilde” katte i Danmark fodres i en eller anden udstrækning af mennesker og er dermed ikke rigtigt vilde som f.eks. mårhunde eller forvildede mink. Til gengæld er de negative konsekvenser af kattes færden i naturen kraftigt forstærkede af, at bestanden er voldsomt stor i kraft af netop menneskets forkærlighed for arten. Der er langt flere katte i naturen end der ville være, hvis de skulle leve udelukkende af naurligt bytte. Andre steder i verden – f.eks. U.S.A. – skønnes kattebestanden at være i størrelsesordenen 100 gange så stor som bestanden af de hjemmehørende rovdyr som jager de samme byttedyr. Mig bekendt findes der ikke et lignende skøn for Danmark, men da danskerne elsker

katte er der grund til at antage en lignende skævfordeling mellem hjemmehørende rovdyr og huskatte i naturen. I realiteten har katte med andre ord de samme negative konsekvenser i naturen som en invasiv art – men ”invasionen” er uforholdsmæssigt stor...

KONSEKVENSERNE ER TIL at tage og føle på. Ifølge IUCN (International Union for Conservation of Nature) er huskatte verden over ansvarlige for totaludryddelsen af mindst 33 arter af fugle + masser af arter af små pattedyr og krybdyr. De mest voldsomme følgevirkninger af introducerede huskatte har man oplevet på øer rundt omkring i verden, hvor unikke arter nogen gange er forsvundet på ganske få år efter introduktionen af huskatte. Men katte er katte og der er ingen som helst grund til at tro, at deres prædationstryk på den øvrige fauna er mindre på fastlandet, blot fordi konsekvenserne af deres tilstedeværelse er mindre åbenlyse end på isolerede øer. Hvor meget katte reelt betyder i narturen i et land som Danmark har i mange år været uklart og stærkt omdiskutteret. Først og fremmest fordi det rent teknologisk har været vanskeligt


Alle huskatte menes at nedstamme fra mellemøstlige vildkatte, som allerede da mennesket satte ploven i jorden for første gang for cirka 10.000 år siden fandt ind i menneskets bolig – lige i hælene på de rotter og mus, som den nyfundne overflod af landbrugsprodukter tiltrak. Siden den tid har huskatten fulgt mennesket overalt på kloden og det har haft ganske alvorlige konsekvenser for den lokale vilde fauna.

8•9


MAGASINET

Mit Jagtblad

DEN STØRSTE DRÆBER...

at belyse, hvor mange – og hvilke – dyr en kat dræber på sine togter. Mange gamle estimater er derfor baserede på, hvor mange ”lig” katteejerne blev præsenteret for, når kattene vendte stolte hjem til deres ejere.

MODERNE TEKNOLOGI i form af f.eks. radiohalsbånd, night vision udstyr og minikameraer spændt på katte har imidlertid kastet et klarere lys over de faktiske tal de senere år. F.eks. har det vist sig at kattene dræber 4-5 gange så mange byttedyr som ejeren typisk præsenteres for.

I 2013 offentliggjorde en amerikansk forskningsgruppe ledet af Scott R. Loss resultaterne af deres omhyggelige granskninger af tilgængeligt materiale omkring kattes prædation. Forskerne understregede at deres skøn var ”forsigtige” – alligevel blev de alle overraskede over resultatet. Kort fortalt nåede man frem til, at U.S.A’s skønsmæssigt 120-165 milioner katte hvert år gør det af med 1,4-3,7 miliarder fugle og 6,9-20,7 miliarder små pattedyr. De laveste tal var cirka fire gange så høje som tidligere skøn men ganske velunderbyggede. Resultaterne placerer katten som den værste menneskeskabte


Huskatte er ikke hjemmehørende i dansk natur. De jager gerne fredede fugle og pattedyr – ofte i ynglesæsonen – og har en udpræget tendens til at lege med deres levende bytte i lang tid inden det dræbes. Da kattene er husdyr, er alt hvad de foretager sig pr. definition ejernes ansvar.

årsag til vilde fugles død i Nordamerika. Kattene tager livet af langt flere fugle end jagt, trafik, pesticider og kollisioner med bygninger, elledninger og andre menneskeskabte konstruktioner tilsammen!

AT DETTE ER et reelt problem understeges af at cirka en fjerdedel af U.S.A’s omkring 800 fuglearter er direkte truede eller i bekymrende tilbagegang. Katten er en effektiv fuglefanger og den udviser ingen hensyn til hverken bæredygtighed, fredninger eller sæsoner. Faktisk er de

fleste af kattens fjerklædte byttedyr totalfredede fugle som nedlægges i ynglesæsonen. Selvom en stor del af de mindre pattedyr som nedlægges af katte naturligvis er almindelige arter som mus og rotter finder man også her adskillige sårbare og truede arter – i Danmarks f.eks. hasselmus, birkemus, harekillinger og flagermus. Hvordan ser situationen ud i Danmark? Svaret hænger først og fremmest sammen med antallet af katte og deres levevis. Ifølge en rundspørge foretaget af Danmarks

10•11


MAGASINET

Mit Jagtblad

DEN STØRSTE DRÆBER...

Sta tistik var der i år 2000 cirka 650.000 huskatte med ejere i Danmark. Dertil kommer et ukendt antal mere eller mindre forvildede ejerløse katte i skikkelse af egentlige vildkatte, gårdkatte, bykatte, sommerhuskatte og ikke mindst ”dele-katte”, som fodres af flere hustande uden nogensinde at komme ind. Hvor mange af disse udekatte der findes, er der ingen der ved, men hvis vi gætter på, at der er halvt så mange katte uden ejere som katte med ejere, placerer det Danmark i den lave ende af skalaen. Holder vi fast i denne forsigtige antagelse, havner vi på omkring en million katte i det danske landskab.

IFØLGE DEN AMERIKANSKE undersøgelse nedlægger de ejede katte imellem 4 og 18 fugle om året. Jo oftere katten er ude, desto højere er antallet. Ikke kastrerede katte er mere aktive jægere end kastrerede. Jeg skyder på, at langt de fleste ejede danske katte får lov til at tilbringe mange timer på egen hånd i det fri og sætter for eksemplets skyld drabstallet for de ejede katte midt i intervallet til 11 fugle pr. kat om året. Vi ender dermed på godt 7 milioner fugle for huskattenes vedkommende. At tallene ikke er urealistiske understreges af en undersøgelse fra 2012, hvor forskere fra University of Georgia udstyrede 60 huskatte med minikameraer for at følge deres gøren og laden, når de ikke var hjemme. I gennemsnit dræbte disse tamkatte 2,1 dyr om ugen. Omkring 30% blev ædt, halvdelen blev efterladt og kun ca. 20% blev hjembragt til ejeren.

TILSVARENDE ER man kommet frem til at ”udekatte” fanger mellem 23 og 46 fugle årligt. Med vort forsigtige gæt på 325.000 udekatte i Danmark og 34 årlige fugle pr. kat, tegner disse katte sig for godt 11 milioner fugle. Alt i alt munder det ud i et forsigtigt bud på, at cirka 18 milioner fugle ender deres liv i kløerne på danske katte hvert eneste år. Der hersker en

vis usikkerhed om resultatet. I henhold til de amerikanske forskningsresulter bør det virkelige antal befinde sig i intervallet 10 – 26 milioner fugle. For de små pattedyrs vedkommende er tallene mange gange højere! Uanset hvor optimistisk eller pessimistisk man forholder sig til kattenes årlige ”vildtparader”, så må tallene siges at være betydningsfulde. Selv det mest optimistiske bud på 10 milioner fugle er ganske voldsomt og det er svært at forestille sig, at det er uden betydning for biodiversiteten i den danske natur. I relation til de jagtbare arter, må kattens prædation reelt antages at udgøre et problem for ganske få arter – det gælder f.eks. agerhøns og harer. Det er først og fremmest i forhold til alle de mindre arter af fugle og pattedyr vi finder de største negative effekter. Huskatte er med andre ord et problem for ALLE som ønsker er artsrig dansk natur – herunder jægere, ornitologer, naturfredere og naturelskere i almindelighed.

MEN ET ER, hvad kattene dræber. Noget andet er, hvad deres tilstedeværelse iøvrigt betyder i naturen. I Danmark må katten formodes at være en væsentlig konkurrent til vore hjemmehørende mårdyr såvel som ræven. Ingen ved med sikkerhed, hvad dette betyder for følsomme arter såsom skovmåren eller hermelinen som også må kæmpe med unaturlig konkurrence fra f.eks. mink. Positivt kan det umuligt være! Ligeledes er det dårligt belyst hvilken rolle katte spiller for udbredelse af sygdomme og parasitter blandt vilde dyr.

PÅ NEW ZEALAND har kattene været medvirkende til at totaludrydde af hele ni fuglearter og truslen mod de tilbageværende oprindelige arter har fået flere naturfolk op af stolene. Mest kontant i sin udmelding er Gareth Morgan, som slet og ret startede en omstridt onlinekampagne i 2013 for at eliminere kattenes trussel mod New


I et forsøg på at belyse kattes jagtinstinkt slap man levende unge rotter fri ved siden af huskatte imens disse spiste deres yndlingsmad. I samtlige tilfælde afbrød katten måltidet, dræbte rotten og vendte tilbage til madskålen! Selv de tammeste og mest mætte katte jager instinktivt, når lejlighed byder sig!

Zealands naturværdier. Kampagnens primære råd er aldrig at anskaffe sig en kat. Har man allerede en eller flere bør man ifølge kampagnen ”Cat to go”: Sætte en klokke i dens halsbånd – det nedsætter dens jagtheld med små 50% Få katten steriliseret / kastreret, hvis den ikke allerede er det Holde katten inde så meget som muligt Få øjnene op for, at katte er en trussel imod miljøet og undlade at anskaffe flere Få katten chip-mærket og registreret og arbej-

de for at det bliver et lovkrav

I DANMARK FINDES der intet krav om hverken mærkning eller registrering af katte. Derfor er der reelt ingen, som ved præcist, hvor mange der er. Til gengæld er katte omfattet af loven om mark- og vejfred på linie med hunde. Som katteejer er man derfor forpligtet til at sikre at katten holder sig på ens egen matrikel. At danske katte formentlig dræber 18 milioner fugle om året tyder på, at katteejerne ikke rigtigt formår at holde sig inden for lovens nuværende rammer...

12•13


Bukkebak


kkebukken

6. MAJ ENDELIG 1 AGT! J E K K U B

14•15 2•3


Endelig oprandt dagen – den 16. maj! Med lidt hårdt arbejde med fordring og et par vildtkameraer, havde jeg fået et godt overblik over bestanden af rådyr på reviret. TEKST OG FOTO MORTEN VESTERGAARD KNUDSEN

En decideret “hitliste” blev skrevet ned, så bukkejagten, udover at være trofæjagt, også blev en mulighed for at fjerne de svage dyr som man ønsker ud af bestanden inden brunsten. “Splejsen” var en af de helt oplagte emner til afskydning. Råen havde forladt ham ret tidligt sidste sommer og han havde i efteråret slået pjalterne sammen med forskellige dyr, som nu gad have ham på slæb. Ofte så jeg ham på kameraerne ved fodertruget med en yngre buk indtil vinteren satte ind – der-

efter kom han mest alene. Han var nem at kende, for han blev angrebet af pelslus ret tidligt på vinteren og blev kun værre gennem foråret. Bagpartiet var pelsløst og i marts forsvandt så de fleste hår på halsen – han var et sølle dyr at se på. Kropsvægten har næppe passeret 13-14 kg.. Jo, han var en af bukkene på hitlisten og han holdt til på “Bukkebakken”

“BUKKEBAKKEN” blev navngivet af min datter på 9, sidste år da hun var med på en pürsch hvor

Splejsen fanget af et af vildtkameraerne på Bukkebakken.

Splejsen var lidt sølle og en oplagt a


vi så hele 4 forskellige bukke samme aften. Nordbukken, Søbukken og så videre. Terrænet skråner meget mod syd og er dækket Bukkene kan dog godt skifte navn fra år til år. af nordmannsgraner, plantet i 1995 og som i dag Den 18. maj 2014, satte jeg mig fungere som klippegrøntkultur. Råvildtet ynder at sætte sig på den til rette i bukkebakke-stigen kl H A N VA R E N tørre bakke hvor der næsten altid 0500, med buen klar. AF BUKKENE Bukkenbakken var allerede i er lidt vind, der holder de værste PÅ H I T L I S T E N marts blevet indtaget af en flot sværme af myg væk. Derfor er det OG HAN H O L D T T I L PÅ seksender, som naboen dog også et yndet territorium for buk”BUKKEBAKKEN” kene og der bor altid en god buk på (igen i år) fik skudt allerede den bukkebakken. 16. maj om morgenen. Så nu var slaget om bukkenbakSAMTIDIG FORSØGER yngre bukke altid at ken åbent for yngre bukke igen. Mit bedste bud på en arvtager var bukkebakkestjæle et hjørne på den eftertragtede bakke og bukken der i en kort periode sidste år havde sat det er hårdt arbejde at holde den fri for rivaler. Jeg har gentagne gange filmet råbukke under sig på tronen men fortrængt af seksenderen. stigen helt inde på få meter, og filmede “bukkebakkebukken” i 2013 der fejede opsatsen på JEG HAVDE DÅRLIGT fået sat mig til rette i selve stigen – mens jeg sad i den! stigen og var ved at afmontere pilekoggeret, Da jeg kender råvildtet ret godt, har jeg den da “Splejsen” dukkede op på sporet ca. 40-50 uvane at navngive bukkene, da det gør det hele meter ude. Den luntede lidt frem og tilbage på sporet, men lettere: Den Store, Bukkebakkebukken, Krøllebukken, forsvandt til sidst ind i normannsgranerne. Jeg overvejede at gå ned ad stigen og pürsche, Enhjørningen, Spøgelsesbukken, Halte-fanden,

afskudsbuk

En af bukkebakken stærkere indbyggere - Krøllebukken

16•17


MAGASINET

Mit Jagtblad

BUKKEBAKKEBUKKEN

men skød tanken fra mig – nu ville jeg lige vente smækkede gennem begge skulderplade med et og se hvad der skete – jeg var jo lige ankommet. højt smæld! Bukken styrtede til jorden og kun lysnocken var Efter en stille halv time trådte Bukkebakkebukken ud på sporet ca. 70 meter ude. synlig, begravet i dyrets pjuskede rester af luse“Bukkebakkebukken”, en en god 3 års buk. I år bidt vinterpels. mangler han igen forsprossen på højre stang men BUKKEN LÅ OG sparkede lidt – så blev der med meget stort udlæg og stærkere horn end stille – G5 T3 jagtspidsen havde igen gjort et sidste år. Han er ret aggressiv og et fint stærkt perfekt stykke arbejde. dyr (ham der fejede på stigen i 2013). I næsten samme øjeblik sprang Mens jeg betragtede bukken, så S K I F T E V I S Splejsen ud på samme spor og løb jeg, at bukkebakkebukken hopKIGGEDE HAN pede ind i granerne – han havde op mod mig i fuld fart! I MIN RETNING Da han kun var 10 meter væk trak ikke ænset dramaet, kun 50 meOG NED MOD ter længere fremme. jeg buen hurtigt og bukken opdaBUKKEBAKKEgede bevægelsen og vendte 180 Da hørte jeg skrabelyde bag mig! BUKKEN grader og løb ned mod bukkebak– hva’ hulen var nu det.? kebukken, men stoppede 20 meDerinde bag mig, på sporet ind ter ude med bredsiden til. Skiftevis kiggede han til ahornbevoksningen, stod “krøllebukken” og i min retning og ned mod bukkebakkebukken, mishandlede en lille Eg, der møgsommeligt havde kæmpet sig op gennem græsset.. der var ved at lade sine aggressioner gå ud over Afstanden var 12 meter! – Jeg trak buen for anen hyldebusk. G5 sigtet fandt skulderbladet og jeg lod pilen den gang denne morgen og fandt bladet – NEJ! gå. Lysnocken afslørede en fin placeret pil der – dette her er for meget – 2 bukke inden for 5

Pelslus er aldrig noget kønt syn

Sidste års store Bukkebakkebuk ga


minutter var for meget af det gode – jeg tog ned igen og betragtede den fine 2-3 årsbuk med de buede horn. 1 buk var nok!

10 SEKUNDER EFTER rettede jeg jeg atter blikket mod “splejsen” og så til min store overraskelse, at bukkebakkebukken stod midt i sporet, kun 14 meter væk! Jeg trak buen for 3. gang og fandt bladet… forestillede mig pilen suse gennem luften …. og tog ned igen… Bukken stod et kort øjeblik og stirrede på den forendte buk, kun 6 meter borte og rettede nu opmærksomheden mod krøllebukken, der larmende var ved at udgrave rodnettet på endnu et lille egetræ. De stod begge og nedstirrede hinanden et kort øjeblik – begge bukke var ikke længere borte end ca. 14 meter – Det var helt uvirkeligt dette her!! Bukkebakkebukken satte med et kort fnys i gang efter indtrængeren, og de forsvandt begge

larmende og for fuld fart ind i nordmannsgranerne…

BERUSET AF oplevelsen, lænede jeg mig tilbage mod ryglænet i stigen og lukkede øjnene – trak den friske, fugtige morgenluft dybt ned i lungerne og pustede langsomt ud – sikke en skøn oplevelse – sikke en morgen! Jooo.. “Slaget om bukkebakken” var sandelig sat i gang med manér – af de “3 bukkebruse” Det er skønt at være jæger…

TEN PÅ R O M G L Ø F G.DK N I T N U H WWW.GO

av en sølvmedalje - til naboen!

18•19


MAGASINET

Mit Jagtblad

BUKKEBAKKEBUKKEN


20•21


The lamb e En gang imellem resulterer tilfældighedernes spil i jagtmuligheder, man aldrig havde drømt om. Det må også siges at være tilfældet i denne beretning om reguleringsjagt på en højt specialiseret og yderst effektiv lammedræber. TEKST OG FOTO JENS ULRIK HØGH


eaters

of Gränsbo •23 2•3


G

ränsbo er en lille gård beliggende på et større gods i det nordøstlige Skåne. Den ligger i et afvekslende landskab med små blandskovspartier imellem marker og enge. De sidste mange år har der været får på Gränsbo. Fårene lemmer som regel på foldene i april og maj og lammene slagtes i november. En gang imellem er et lam bukket under for sygdom og af og til har en ræv eller en kongeørn taget et lam eller to. Men i år skulle det ikke gå, som det plejer at gå. Det startede med, at et par lam forsvandt sporløst. Fårenes ejer – som i øvrigt også er dansk og har haft stedet i cirka 40 år – havde set en kongeørn i nærheden af fåreflokken og mistænkte en sammenhæng. Men i dagene, der fulgte, blev der fundet flere døde lam på folden. Lam, der aftenen inden havde sprunget raske rundt, lå næste morgen døde eller halvdøde med udhakkede øjne og åbnet bug. I løbet af få dage fandt man ni lam – ud af 33 – i denne makabre tilstand. Selvom det var lidt af en gåde.

lamm


ODINS FUGLE Overalt hvor denne store sorte fugle har været udbredt, findes den umådeligt rigt repræsenteret i myter og overtro. Som oftest er det fuglens høje intelligens, dens høje levealder og dens forsmag for kadavere, der ligger til grund for forestillingerne om dens egenskaber. I Norden er ravnen først og fremmest kendt som Gudekongen Odins budbringere i skikkelse af ravnene Hugin og Munin, der bragte guden nyt fra alle verdenshjørner. Senere i historien er ravnen blevet associeret med død og ondskab og generelt blevet set som et dårligt varsel.

tillærte lammejagtsteknik. At spærre fårene inde var ikke nogen praktisk løsning, eftersom flere lam var på vej – indespærringen ville blive for langvarig.

SELV HAVDE JEG levet i lykkelig

hvordan lammene – der var helt op til fire uger gamle – var blevet overmandede, var tegnene på de efterladte kadavere entydige. For første gang i mands minde, var ravnen, som altid havde været her, blevet et problem for fåreholdet.

uvidenhed om massakren på Gränsbo, men et tilfældigt møde mellem respektive fruer ved grønsagsdisken i det lokale supermarked henledte min opmærksomhed på sagen. Sekunder efter at have hørt om sagen havde jeg fåreavleren ”himself” i røret og tilbød min hjælp til en ”praktisk løsning”, der involverede en .222’er og 3,24 gram hurtigtflyvende bly..... der er ikke meget at jage efter i Skåne i midten af maj måned – og slet ikke af så eksotisk karakter som ravne! Min simple plan var at få skudt en enkelt ravn for at hænge den i benene fra et højt træ på fårenes fold – til skræk og advarsel for dens overlevende kammerater. En kendt forholdsregel, der i reglen (havde jeg læst) giver positive resultater. Reaktionen fra fåreavlerens side var begejstret men let skeptisk. Var det muligt, var det lovligt og ville det overhovedet hjælpe, hvis ikke jeg

medræberw I HAST BLEV fårene flyttet fra den afsideslig-

gende fold til foldene omkring huset i håb om, at denne manøvre ville tage modet fra den lille flok på fire ravne, der morgen og aften kredsede om fårene. Men der skulle mere til at skræmme de intelligente fugle, nu hvor de havde fundet frem til en nærmest uudtømmelig kilde til lammesteg. Livagtige fugleskræmsler og hyppig patruljering trak blot situationen i langdrag. Ravnenes tilstedeværelse blev hele tiden intensiveret og det stod klart, at det blot var et spørgsmål om tid, hvornår de igen ville praktisere deres nyligt

24•25


MAGASINET

Mit Jagtblad

T H E L A M B E AT E R S O F G R Ä N S B O

skød hver eneste ravn i sognet? I Sverige har ravnen i et antal år været totalfredet – undtagen, hvis den forgriber sig på husdyr. Sker det, er den jagtbar året rundt uden indhentelse af specielle tilladelser. En kontakt med jagtretsindehaveren på godset, der ikke selv var ovenud begejstret for at tilbringe et antal timer på ravnejagt, gav carte blanche til eliminering af lammedræberne og dermed lå vejen åben for et forsøg på en løsning af problemerne. Vi handlede med det samme. I en ladegavl, der vendte ud mod fårenes oprindelige fold, hvor ravnene så effektivt havde decimeret bestanden, savede jeg med en stiksav et aflangt hul, der lige netop tillod udsyn for kikkerten og frit skud for piben. Et antal halmballer blev lagt til rette med et tæppe på toppen og det sidst omkomne lam blev trukket ud af komposten og lagt strategisk ud sammen med diverse affald som madding på cirka 40 meters afstand. En

stor zinkbalje med bunden i vejret beskyttede lækkerierne mod natlige besøg af ræve. Næste morgen – den 16. maj – var jeg på plads ved mit glughul klokken 04:00.

NÅR MAN SÆTTER sig på anstandsjagt, er stemningen næsten altid forventningsfuldt spændt, når man sætter sig. Efter en halv time uden hændelser falder man lidt mere til ro og som timerne skrider frem, bliver det et spørgsmål om sammenbidt stædighed og indædt tro på resultater i det lange løb, der holder søvnen på afstand. At se ud af et hul, der er så småt, at man kun ser noget med et øje af gangen er anstrengende og man bliver hurtigt træt af det. Jeg gik derfor over til at lytte i det vindstille vejr og kun kigge, når lydbilledet var lovende. Jeg hørte ravne, der i lang afstand afpatruljerede området og et skadepar fandt vej til noget af affaldet. Derudover var en flagspætte, der nysgerrigt inspi

lamme


edræberw

26•27


MAGASINET

Mit Jagtblad

T H E L A M B E AT E R S O F G R Ä N S B O

cerede mit glughul, den eneste afveksling, inden jeg ved nitiden pakkede slukøret sammen. Om aftenen var jeg arbejdsramt (og træt) og den næste dag skulle jeg til Danmark, så jeg satsede på et nyt forsøg efter to dage. Knapt så frisk og oplagt som den første morgen var jeg på plads klokken godt seks. Kedsomheden indfandt sig hurtigt og når jeg bare lå der i mørket med lukkede øjne, blev trangen til at overgive sig til den hele tiden lokkende søvn stærkere og stærkere. Om jeg var faldet i søvn eller bare godt på vej, da et fjernt ”krrroorppp” med et gjorde mig lysvågen, ved jeg ikke. Nogle sekunder senere hørtes det igen, denne gang nærmere. En eller flere ravne var på vej imod mig. Jeg bliver lige forundret, hver gang jeg oplever, hvor hurtigt man kan bringes fra søvnig kedsomhed til fuld opmærksomhed på et øjeblik, blot ved forventningen om at det måske snart sker noget.

spurv havde tydeligvis betydeligt bedre tålmodighed end undertegnede. Pludselig afslørede et gennemtrængende ”krraaaa – krraaaa – krraaa” at nogle krager havde opdaget ravnen i træet, hvilket straks havde udløste de mobbende angreb, der er så karakteristiske for kragerne imod alt, hvad der minder om et rovdyr, der kunne tænkes at true deres yngel. Ravnen svarede ophidset og fuglene flaksede omkring fra træ til træ – stadig uden at jeg havde set andet end deres skygger på jorden. Snart var de på min venstre side, snart på min højre og det stod mere og mere klart, at ravnen ikke frivilligt havde planer om at trække sig fra området. Så måske var der alligevel håb om, at den ville nærme sig de sørgelige rester af det udlagte lam? Pludselig landede en fugl på tagryggen af det tynde bliktag, jeg lå under. Den skramlende lyd af kløer mod blik mindre end halvanden meter over mit hoved efterlod ingen tvivl om, at det var en fugl af en vis størrelse, der sad deroppe. ”Krrråååååårp!”. Det var ravnen – så tæt på og alligevel fuldstændigt uden for rækkevidde! Jeg vågede dårligt nok at trække vejret. Den søvnige stemning var langt, langt borte i dette øjeblik.

lammed

RAVNEN – JEG blev ret hurtigt overbevist om,

at der kun var en – gav med jævne mellemrum lyd fra sig, og jeg kunne tydeligt høre at den vendte og begyndte at cirkle omkring den udlagte madding. Først nogle hundrede meter borte men hele tiden nærmere og nærmere i en stadigt mere snæver spiral. Jeg var overbevist om, at min chance var nært forestående og følte mig så klar, at jeg var næsten helt gennemsigtig.... Højre tommel havde for længst fundet sikringen. Men ravnen gik ikke uden videre ”i fælden”. Sekunder blev til mange, lange minutter, mens den larmende kredsede rundt og rundt langt uden for mit snævre synsfelt. Efter op imod ti minutter lød det som om, den slog sig ned i en klynge høje birketræer et halvt hundrede meter fra maddingen, hvorfra den sad og kaldte igen og igen. I de næste tyve minutter flyttede den sig blot lidt rundt i træerne og jeg begyndte så småt at tvivle på, om den overhovedet var interesseret i lokkemaden. Den forvoksede sorte

EFTER NOGLE SEKUNDER på tagryggen fløj

ravnen ned på jorden cirka 20 meter fra lokkemaden. Jeg kunne fortsat ikke se den, uanset hvor meget jeg end vred mig. Kragerne var stadig efter den, men det var tydeligt, at den nu arbejdede sig frem mod lokkemaden. Kragerne angreb hvert fjerde eller femte sekund, men imellem angrebene lykkedes det ravnen at komme nogle skridt nærmere. Sekunderne sneglede sig af sted og jeg krøb forsigtigt frem mod glughullet i det spinkle håb, at jeg snart kunne se målet for min tålmodige venten. Efter en lang tids venten kunne jeg endelig se ravnen og dens plageånder. Den skinnende


metallisk blåsort i sollyset og spændingen steg et hak eller to, nu hvor jeg med egne øjne kunne se mit bytte. Ravnen tog to eller tre vraltende skridt og vendte det lange halvåbne næb mod himlen for hvæsende at forsvare sig mod kragerne, der fløj tæt side om side. Sekundet efter var kragerne på vej væk for at starte indflyvning til næste angreb, ravnen vraltede målrettet videre og det hele gentog sig igen og igen.

JEG HAVDE ET skudfelt på højest fem meters bredde og inden ravnen nåede så langt, skulle den forcere små fem meter mark - skjult for mig bag en stor sten. Jeg trak mig tilbage fra glughullet så stille, som det var muligt, når man ligger på tørt halm og gjorde mig klar til skud, så snart ravnen var fri af stenen. Jeg var klar over, at der i bedste fald kun ville byde sig en enkelt chance. Efter yderligere et halvt minuts venten kunne ravnens skygge skimtes bag stenen. Med sit næste skridt eller to ville den komme ind i mit skudfelt. Jeg afsikrede Sako’en i samme øjeblik, som ravnen med et kort spring kom godt og vel fri af stenen. Med venstreøjet tjekkede jeg en sidste gang, at mundingen var ud for hullet uden at piben rørte væggen. Jeg holdt vejret og fandt ravnenes brede ryg i trådkorset. Skuddet bragede og ravnen lå stille på stedet med en lysende rød dråbe blod i det kulsorte næb. Kragerne var i samme nu skrålende på vej væk, sikkert forundrede over, hvilken voldsomhed deres indædte had mod ravnen tilsyneladende havde udløst. Det var jagt forbi for Odins sorte fugl – så fremover må den enøjede asegud enten rekruttere en ny budbringer eller nøjes med Mugins ensidige syn på verdens gang...

bøjle af hegnstråd i en lang snøre fra et træ på den fold, som fårene var flyttet til. Den mindste vind fik den til at svinge og snurre som en stor makaber uro til skræk og advarsel. Senere samme morgen kom en lille flok af ravne for at se til ”deres” lam, men synet af den døde makker fik dem til at fortrække med det samme. I flere dage holdt de sig helt væk og selvom de siden blev set i området af og til, så omkom der ikke flere lam. Tilbage stod gåden om, hvordan en fugl på cirka et kilo kan overmande et sundt og raskt lam på ti kilo. En gåde der ikke blev mindre gådefuld af, at lammets mor også forsvarer sine unger. Fåreavleren, der er pensioneret læge, havde flere gange bemærket, at nogle lam var blevet hakkede i hovederne, hvilket havde givet dem små sår. Men det var ikke så voldsomt, at det lod til at påvirke dem det mindste. Om aftenen, når han gik sin runde, havde de sprunget friske omkring. Når han tidligt næste morgen så til dyrene og fandt døde lam med udhakkede øjne og indvolde, var det de samme som aftenen inden havde haft småsår efter ravnenes angreb.

edræberw RAVNEN BLEV – efter en hel del glædesytringer over dens død fra fåreavlerens side – hængt med hovedet nedad og vingerne spredte af en

I ET ENKELT TILFÆLDE fandt han en morgen

et afkræftet men levende lam, der kun havde småsårene i hovedbunden. Dette dyr blev bragt til dyrlægen og aflivet på grund af en voldsom hjernehindebetændelse, der ikke kunne gøres noget ved. Dette affødte en mulig teori om, at ravnene simpelthen tilføjede lammene en galoperende infektion med bakteriefloraen på deres næb og altså blot behøvede at hakke lammene lidt for så at vende tilbage næste morgen og mæske sig i de nu døde eller døende lam. Præcis som komodovaraner overmander deres bytte. Viser denne teori sig at holde vand, stiller det ravnen som rovdyr i et enestående lys. For så er der igen øvre grænse for, hvor store dyr, den er i stand til at nedlægge. Teorien vil i den kommende tid blive efterforsket af svenske veterinærer.

28•29


MAGASINET

Mit Jagtblad

T H E L A M B E AT E R S O F G R Ă„ N S B O

lammed


RAVNEN Ravnen – Corvus Corax – er den største af alle kragefugle. En voksen fugl måler ca. 70 cm. fra næb til halespids og vejer omkring 1.250 g. Vingefanget er cirka 1 meter. I fangenskab kan ravnen blive op imod 50 år gammel. Den er udbredt over hele den nordlige halvkugle. Ravnen er altædende med en udtalt forkærlighed for ådsler, men den overmander gerne sit eget bytte, hvis lejlighed byder sig. Ravnen er i dag i fremgang overalt i dens udbredelsesområde og den er blevet kendt som en problemfugl i de områder, hvor bestanden vokser sig tæt. Ravnen er en intelligent fugl, der lokalt kan lære sig nye måder at udnytte en fødekilde på og hurtigt give ”fidusen” videre til sine artsfæller. I Danmark har særligt bønder med frilandsgrise haft store problemer med ravne. I Sverige omfatter problemerne i høj grad også får. På øen Øland ud for Sveriges østkyst er fåreavlernes problemer med flokke af ravne, der hakker lammene ihjel, blevet så store, at man har ansøgt myndighederne om tilladelse til en bortskydning af alle ravne på øen.

dræberw 30•31


bĂŚverja En perfekt


agt aften

Hvis Björn Isaksson selv kan vælge, går han våren i møde ved sin barndoms å, Aleån.

32•33


Findes der nogen bedre måde at tilbringe de første foråraftener end ved bredden af et skandinavisk bævervand? Sneen er næsten smeltet bort, isen er brudt op og der er fuld fart på bæverne. TEKST OCH FOTO JOAKIM NORDLUND W W W. P R E S S P R O . S E

S

neen er netop smeltet bort i Norrbotten og beboerne i den lille by Ale udenfor Luleå arbejder for fuld kraft med at rive alt det visne løv sammen, som havde gemt sig under snedækket. Nede ved byens gamle mølle brænder et lille bål ved den lille grillplads og kun femter meter borte risler Aleåen.

Pludselig blev overfladen brudt og sekunder sener dukkede bæveren op.

erfaren jæger med mig, så det gik helt efter bogen, siger han med et grin. Denne aften har han tænkt sig at gå langs åen og da han passerer hustets udestue, mødes han af et par triste hundeøjne fra den karelske bjørnehund Ruff. - Du kommer med næste gang kammerat, siger han og ser på sin firbenede ven. Så vender Björn sig mod mig: - Han synes nok det er omsorgssvigt af værste skuffe, at han ikke får lov at følge med. Jeg må hellere gå en lang tur med ham, når jeg kommer hjem...

bæverjag

MEN DER ER FLERE som er ude i det fine forårsvejr. 22-årige Björn Isaksson overtog sine bedsteforældres hus for et halvt år siden og er i færd med at renovere garagen, hvor der skal støbes betongulv i stedet for det gamle trægulv. Men uanset hvor meget arbejde, der endnu ligger i den opgave, er der andre ting, som Björn tager sig tid til. Bæverjagten hører foråret til og er for Björn en jagttradition han ikke kan forestille sig at undvære. - For mig er dette den perfekte måde at gå foråret imøde, siger han. Mellem han hjem i Ale og nabobyen Långnäs snor Aleåen sig gennem gammelt landbrugsland. Björn kender strækningen som sin egen bukselomme. - Jeg var nok 13 år gammel, da jeg skød min første bæver. Det var tidligt, men jeg havde en

KLOKKEN HAR PASSERET halv otte, det er stadig lyst og folk er i fuld sving i haverne vi går forbi. Nu er det imidlertid aktiviteten i åen, som er mest interessant og Björn fortæller, at en af hans kammerater så bæver der for nogle dage siden og at der derfor er fine forudsætninger for en god jagt. Tre dage tidligere havde han jaget i nogle mindre bække, men idag vil han koncentrere sig om at filme. Netop det at filme har udviklet sig til et interssant supplement til jagten for Björn og mange gange har han kun kameraet med sig i skoven. - Jagten vil for mig altid være det vigtigste, men jeg føler ikke længere den samme trang til at nedlægge alt jeg ser, som jeg gjorde tidligere, forklarer han.


gt

Bæveren havde sat tænderne i adskillige træer. Denne fældning var dog mindre vellykket og som amatørskovhugger følte man sig i godt selskab!

34•35


bæverja

Når pilene prydes af hvide gæslinger er det tid for bæverjagt!

Da vi nåede Långnäs efter endt jagt, var mørket begyndt at sænke sig over Aleåen.

På engene rundt om byerne Ale, Alvik og Långnäs samles alle mulige fugle. På denne jagt så vi ikke bare gæs men også urfugl, traner, storspover og sangsvaner.

SELVFØLGELIG ER DET LILLE videokamera også med på denne tur og på vejen til åen får vi tid til at kaste et nærmere blik på nogle gamle optagelser på hukommelseskortet. Björn er også en passioneret elgjæger og i den senere tid, har lokkejagten fascineret ham mere og mere.I efteråret havde han held til at nedlægge to elge, som han lokkede ind og det ser unægteligt imponerende ud, når man på filmen ser elgtyren komme tættere og tættere på inden den til sidst vender om og stikker af. - Her var der virkelig et par fine skudchancer, men ham her filmede jeg bare. Men du kan tydeligt se, hvor tæt på de kan lokkes, siger han. I år bliver elgjagten ekstra interessant, for nu skal Ruff med ham i skoven for første gang. Han fik mulighed for at købe den rolige ”kareler” i

foråret og i ham har han fået en virkelig jagtkammerat. - Det var mit store held, at jeg fik lov til at overtage ham. Han er superfin. Rolig, klog og altid glad. Jeg har endnu ikke skudt noget for ham, men det er der andre, der har, siger han. Vi begynder at gå ned langs Aleåen. Hvor de fleste andre vælger at tage sig frem i båd eller kano, fortrækker Björn at gå langs bredden, eftersom der ofte ligger en masse væltede træer i åen. Lige nu havde det ganske vist fungeret udmærket at flyde frem med en båd, for vandstanden i åen er høj nu efter tøbruddet uden at strømmen er alt for voldsom. På den anden side er der ikke grund til at klage over terænnet. Åen slynger sig som nævnt gennem fine gamle landbrugsmarker.


agt

At filme vildtet er Björns nye interesse og selvfølgelig var kameraet også med denne aften ved åen.

Bestanden er blevet lidt mindre i de seneste år, men der er stadig mange bævere ved Aleåen.

”JAGTEN V IL A LTID KO MME FØ RST, MEN JEG FØ LER IKKE L ÆNGERE DE T S A MME B EH OV

BONUSSELSKABET ER HELLER IKKE at kimse af. En håndfuld traner spankulerer rundt omkring 100 meter fra os og over os passerer små flokke af ænder. Tre dage tidligere – på vor første aftentur sammen – havde vi set urfugle, rådyr og svaner. - Se – der er ræven! Siger Björn og peger mod den røde prik 400 meter borte. Vi fortsætter vor færd i det fine selskab og efter godt en kilometers vandring, når vi frem til de første birke, som er tydeligt mærkede af bævertænder. Småtræer og grene på op til 2 cm i diameter er klippet rent af med så fint et snit, at man skal se nærmere efter for at konstatere, at det ikke er gjort maskinelt. Nogle hundrede meter længere fremme passerer vi en bæverhytte og jeg ser på Björn, at jægeren i ham er vågnet. Han

FOR AT NEDL ÆGGE A LT, JEG SER”

har det samme koncentrerede blik i øjnene, som da han nogle dage tidligere fik øje på en gruppe rådyr, som faldt i et med skoven næsten fem hundrede meter borte, men nu afsøger han vandoverfladen i ly af nogle træer hvis grene strækker sig langt ud over vandet. - Det føles som om, vi nærmer os. Indtil videre er der ingenting, men vi skal tjekke bag det næste sving, for der var de i vinters, siger han. Efter yderligere 300 meter hæver han hånden som tegn til, at vi skal standse. Han knæler og hvisker: - Der, ved kanten lidt foran strømhvirvlen kommer der en.

44•45 36•37


Da bæveren fik færten af os, forsvandt den på dramatisk vis

bæverjag


BJÖRN ISAKSSON jager uden båd, men har held til at bjærge bæveren med en lang pind.

VI VENTER I STILHED PÅ, at den skal komme

gt

endnu nærmere, for Björn vil skyde så tæt på kanten som muligt så han hurtigt kan få bæveren ud af vandet. Klokken er halv ni om aftenen og lyset er begyndt at forsvinde. Et hurtigt kik gennem objektivet får mig til at øge kameraets lysfølsomhed ved at vride ISO-tallet i bund. Bjørn forsøger at sætte sit lille kamerastativ op, men opgiver hurtigt i erkendelse af, at der ikke er tid. Bæveren er nu kun 30 meter borte og vi ved begge, at den sandsynligvis vejrer os, når den kommer tættere på. I næste sekund forsvinder den med et kæmpe plask og jeg regner med, at det var aftenens skudchance, der røg der. Nogle sekunder senere kommer den imidlertid atter op til overfladen. Björn er ubarmhjertig og sætter hurtigt et skud i hovedet på den. - Jeg var forberedt, for de plejer at komme op

en gang eller to, hvis de ikke er helt sikre på, at der er fare på færde, siger han.

BJÖRN UDTÆNKER med det samme en plan for at bjærge bæverkroppen, som nu flyder langsomt med strømmen. Det viser sig snart, at han kender denne å ud og ind, for i den bugtning, hvor han stiller sig med sin gren kommer bæveren sejlende næsten helt ind til kanten. Han løfter den ud af vandet og må bruge kræfter for at holde den ud fra kroppen. - Den er tæt på tyve kilo!, siger han På den anden side af åen ligger der en rydning, hvor bæveren har fældet Björn anslog bæverens vægt til ca. 20 kg.

38•39


På spørgsmålet om, hvor mange gange han har gået langs åen, griner Björn Isaksson. Han er opvokset her og kender hver en meter af åens løb.

”FOR MIG BEGY NDER JAGTÅRE T MED BÆ VER JAGTEN ”

mindst tyve birke. På vejen tilbage standser vi ved nogle stammer, den har gnavet i. Man kan ikke undgå at blive imponeret af disse dygtige træfældere. Alle som har gået langs en bævertæt bæk, å eller elv ved, at skoven nogle gange ser helt sønderbombet ud og alligevel fascinerer synet mig hver eneste gang. - For nogle år siden var der flere bævere her. Der er stadig en pæn bestand, men jeg forsøger ikke at skyde hver gang, jeg får chancen. Som jæger har man et ansvar. Bæveren skal være her, det mener jeg i hvert fald, siger Björn. Vi fortsætter turen nedstrøms, mens mør-

ket sænker sig over området. På lang afstand kan vi se lysene fra gårdene inde i Långnäs og Björn Isaksson kan se tilbage på endnu en vellykket aften ved hans barndoms å, Aleåen. - For mig begynder jagtåret med bæverjagten. Det er forlængst blevet en tradition og jeg synes det er den perfekte måde at møde våren på, siger han. En storspove synger aftenens siste strofe samtidigt, som Björn går over broen til åens nordside. Og hjemme i huset i Ale venter Ruff på en lang aftentur med sin herre inden det atter er sengetid.

bæverjagt


På listefødder efter bukken uden at få våde tæer

Chiruca er spansk producerede jagtstøvler i udsøgte lokale materialer fremstillet af erfarne håndværkere. Derfor får du også både komfort og pasform i kombination med holdbarhed og Gore-tex garanti for at du forbliver tør om fødderne.

HG Agencies Tlf. 20 15 97 34 henviser til nærmeste forhandler.

SerBAL: Super behagelig og let fritidssko i kraftig nubuck med terrængående Polyurethan sål. Nok en af de mest velsiddende sko du nogensinde har stukket dine fødder i. Vejl. udsalg kr. 779,-

SenDero: Flot vandresko med Gore-tex membran i ergonomisk design. Let, komfortabel og elegant. Sendero passer lige godt til sommerbukkejagt som til en vandretur med hunden eller en løbetur i skoven. Vejl. udsalg kr. 1.499,-

Pointer: Lav støvle eller høj sko? afgør selv men Pointer er superlet og vandtæt sommerfodtøj der giver fodleddet maksimal bevægelsesfrihed og dermed maksimal lydløshed. Fremstillet i kraftigt ruskind, blød behagelig sål, lydløs og kølig i sommervarmen, den perfekte støvle når du går meget på pürschen. Vejl. udsalg kr. 1.299,-

HiKer Plus: denne superpopulære jagtstøvle har bevist sit værd på de danske jagtrevirer i mange år, topkvalitets støvle i kraftig nubuck med Gore – Tex membran, gummiforstærkning på næsen, blød behagelig polyurethansål, der gør den lydløs og smidig som en panter, stærk som en kamptyr, let som et par sommersko og komfortabel som et par fine handsker. Vejl. udsalg kr. 1.699,-

LABrADor BoA: Lav pürschstøvle med det praktiske BOA wire system i stedet for traditionelle snørebånd. Det har aldrig været lettere at få en jagtstøvle af eller på. BOA systemet i kombination med kraftig nubuck i topkvalitet, lette lydløse polyurethan såler, høj komfort og lav vægt gør Labrador til den ultimative jagtstøvle. Vejl. udsalg kr. 2.249,-

torCAZ BAnDeLetA: Klassisk grøn jagtstøvle i kraftig ruskind, med gummiforstærket kant for ekstra slidstyrke. Torcaz er nok de letteste jagtstøvler på markedet, med cordura indsatser for at mindske vægten og øge åndbarheden af Gore – Tex membranen for optimal ventilation, uden at gå på kompromis med vandtætheden, den bløde polyurethan sål gør, at du virkeligt kan føle hvad du træder på, så hvis du støder bukken, er det sikkert ikke støvlens skyld. Vejl. udsalg kr. 1.649,-

•41


Se mere p책 www.korsholm-jagtrejser.dk Eller kontakt: Polen: Jesper Nielsen, tlf: 51836588 mail: jesper@korsholm.dk Skotland: Brian Madsen, tlf: 25370036 mail: brian@korsholm.dk


HELIXTEST

monteria LIVEtest i Portugal

Tre test på en gang under en magisk hjortejagt i Portugal. Merkel RX Helix Alpinist, Kahles Helia 2,4-12x50 og RWS Silver Selection 11,7 g UNI Professional blev alle sat på prøve... TEKST OG FOTO JØRUND LIEN

42•43


J

eg må tilstå, at jeg har oplevet mindre behagelige jagtdage end denne. Tænk at man kan sidde under en korkeg i strålende sol og femten graders varme den første uge i december... Jagtdagen bliver bestemt ikke dårligere, da drevet nærmer sig og jeg hører skud både her og der i terænnet foran mig! Jagten er en klassisk monteria i Portugal afviklet af Mancha Maior med topmoderne jagtudrustning. Merkel RC Helix Alpinist med RWS Silver Selection 11,7 g UNI Professional i kammer og magasin og på riflen sidder den nye Kahles Helia 2,4-12x56.

bakke, hvor jeg sidder under en solitær korkeg. I dalen foran mig er der ganske åbent frem til skovbrynet 150 meter borte. Oversigten er derfor fremragende. Lidt for god faktisk, for vildtet undgår helt tydeligt, at bevæge sig ud på det åbne stykke under drevets første timer. Derimod ser jeg hele tiden vildt i skoven på toppen af bakken små 200 meter borte, men der er intet andet for end at nyde skuespillet uden at skyde – baggrunden udgøres af blå himmel uden kuglefang. Ikke desto mindre er det en sand fryd bare at sidde stille og finde nye dyr i håndkikkerten. Store og små, hjorte, hinder, kalve – små flokke, store flokke, ensomme dyr. En velkommen kontrast til et efterår præget af en ganske tynd bestand af elg, hjort og rådyr på de hjemlige jagtmarker.

monte BAGGRUNDEN FOR JAGTEN er helt enkelt, at et udvalg af europæiske jagt og våbenskribenter skal introduceres for disse nyheder fra Merkel, Kahles og RWS og ikke mindst få en chance for at afprøve produkterne i praksis på både skydebane og jagt. PÅ PAROLEN OM MORGENEN var beskeden Den første dag byder på testskydning på bane klar: Alle jægere måtte nedlægge en hjort og to med professionel instruktør: Det handler om hinder. Ikke mere. Derimod var afskydningen indskydning, sigte, patroner og skydeteknik. af vildsvin fri med undtagelse af søer med grise. Senere er der hurtigskydning mod forskellige Endnu vigtigere var det, at ingen skud måtte mål for at få jægerne toptunede til skydning på afgives uden sikkert kuglefang og det var totalt monteria, hvor vildtet næsten altid er i bevægel- forbudt at forlade passet inden man blev hentet se. De fleste skytter når i dagen løb at affyre af den, som havde sat en ud. Enkle og fornuftige mere end hundrede skud med Merkel Helix regler!Med tanke på det åbne terræn havde jeg riflerne. Det sker helt uden problemer – måske skruet forstørrelsen på Kahles kikkerten til 6X. med undtagelse af en og anMin tanke var, at der sandsynligvis KAHLES HELIA den lettere øm skulder... ville blive chancer for skud på vildt, Men nu er monteriaen som kom ud af skoven mere end Kahles Helia 2,4-12x56 Vægt 689 gram igang. Det er et faktum, det 100 meter ude. Men tiden gik og jeg Længde 361 mm er svært at overse med mere havde set over 100 hjorte uden at en Belyst sigtemiddel end 250 løse hunde i drevet. eneste havde vovet sig ud i det åbne Æjenafstand 95 mm Drevet bølger frem og tilbage. Synsfelt100 m/2,4x: 16,5 område. Men pludselig blev der en m Jeg er blevet posteret på en febrilsk Synfelt100 m/12x: 3,3 m www.guntex.dk


HELIX ALPINIST Merkel RX Helix Alpinist Straightpull med kuglespænder Syntetskæfte med justerbar skæfteryg Fluted pibe med åbne sigtemidler Løbslængde 56 cm Vægt 3,0 kg Længde 107 cm www.classicvapen.se

eria

44•45


mont aktivitet oppe på bakken ikke langt fra min post og så kom en hind og en hjort springende næsten direkte imod mig.

UDEN AT NEDJUSTERE forstørrelsen følger jeg dem i kikkertsigtet og da de når frem til det åbne stykke i dalen foran mig er der opstået lidt afstand imellem hjorten og hinden som fører an. Jeg kan derfor trygt sætte kuglen mellem skulderen og halsen. Hinden braser frem og når alene i kraft af sin høje fart at bevæge sig seks meter fremad, inden hun rammer jorden. Jeg har allerede repeteret og det røde centerpunkt, hviler nu på hjorten. Han er imidlertid ikke særligt stor, så aftrækkerfingeren kommer ud af bøjlen. Det er heldigt nok, for sekunder senere bliver jeg opmærksom på en bevægelse i udkanten af synsfeltet: Hind, kalv og hjort kommer i fuld fart ad det samme spor som de første. Det er

bare at vente som i situationen umiddelbart før – hjorten springer bag hinden og kalven lige i mod mig og der er ingen mulighed for skud. Men i samme øjeblik de kommer ud på de åbne stykke sakker hjorten bagud og Helixen brager igen. Kronhjorten rammes af den 11,7 g tunge RWS UNI Professional på samme sted som hinden: På indersiden af skulderen med kurs mod den fjerne skulder. Flugtstrækningen bliver lidt længere, men ikke voldsommere


teria end at jeg ser den styrte til jorden efter cirka 20 meter. Reaktionen efterlod nu heller ingen tvivl om udfaldet, selvom hjorten accellererede de første meter efter skuddet. Afstandsmåleren i 10x42 EL Range kikkerten viser 40 meter til skudpladsen. Det fungerede faktisk helt fint selvom forstørrelsen var skruet op på 6X. Men selvfølgelig er det store synsfelt på 2,4X forstørrelse at fortrække, hvis man posteres i tæt skov.

EFFEKTEN AF DEN NYE 11,7 g RWS UNI Pro-

fessional i .30-06 var helt uangribelig med stor dybdevirkning. Hinden havde indgangshullet i forkanten af skulderen og udgangshullet midt på dyret. Hjorten var større og stoppede kuglen helt. Præcis hvilken effekt skuddet havde, ved jeg ikke, for dyrene lagdes hele på paraden, hvorefter de blev slagtet af personalet fra en vildthandler.

Selvom jeg altså ikke fik lejlighed til at brække dyrene selv tør jeg alligevel med sindsro betegne skudvirkningen som god. Jeg hørte da heller ingen af de andre jægere klage over hverken ammunition, våben eller optik. Eller vildtmængden for den sags skyld... Umiddelbart efter at hjorten var skudt, kom der flere dyr for. Kun fem minutter senere kom der en mindre hjort, en hind og selvfølgelig også en hjort som sandsynligvis var noget større end den, jeg lige havde nedlagt. Jeg fotograferede naturligvis de majestætiske dyr og skænkede det ikke en tanke at forpurre fotomuligheden ved at nedlægge hinden. Efter dette så jeg kun hjorte resten af dagen. Men næste dag, da kun vildsvin måtte nedlægges, myldrede det med kronhinder som hoppede og dansede omkring mig eller stod stille og gloede på mig. Jagt er jagt!

RWS SILVER

30-06 RWS Silver Selection 11,7 g UNI Professional Udgangshatighed 850 m/s Bc 0,367 Dobbelte blykerner. Den forreste skal ekspandre / fragmentere, den bagerste skal holde sammen og give god dybdevirkning. Ny facon med højere BC og bedre præcision end UNI Classic. RWS Silver Selection UNI Professional levereres i 308 Winchester, 30-06 och 300 Winchester Magnum. www.rws-munition.de / www.guntek.dk

46•47


osynlig

HÄRKILATEST T E X T O C H F O T O R I C K A R D FA I V R E

H U R R I C A N E O P T I FA D E FOREST GREEN JAKKE

GENNEMTÆNKT

O

ptifade er et camouflagemønster udvilket af Gore-Tex som siges at være særligt effektivt ved jagt på klovbærende vildt. Mønsteret er blevet utrolig populært på kontinentet og det breder sig i øjeblikket som en løbeild blandt skandinaviske jægere. De tider, hvor der blev rynket på næsen af camouflage blandt danske jægere er forlængst forbi.Vi har gennemført en test af dette nye sæt jagttøj fra Härkila i det skandinaviske forår. JAKKEN ER FREMSTILLET i 100% polyester og er en såkaldt soft shell jakke, hvilket indebærer, at den er helt uden foer. Dette er en fordel, hvis man vil kunne variere tykkelsen af sit tøj. Desuden er jakken blød og helt stille. Jakken bygger

usyn

på Gore Windstopper 3-layer teknikken, som i princippet gør den både vind- og vandtæt. Man må acceptere både fordele og ulemper med en membranjakke som denne. Den ånder fint, men er aktivitetsniveauet for højt, kan den ikke følge med til at slippe al fugten ud og så er det godt at kunne lukke op for ventilationsåbningerne under armene. Hvis en jakke kan lukke vand ud, så kan den pricipielt også lukke vand ind. Hvis det styrtregner i lang tid ender du med andre ord med at blive våd. Vil du undgå dette, er det kun fuldstændigt tætte gummijakker, som løser opgaven. Jakken har to forlommer med lynlås og en radiolomme på venstre side med både lodret og vandret lynlås. På indersiden findes der en netlomme til telefonen og en stor


nlig netlomme med lynlås, hvor min iPad til min store glæde får plads, som om at den var syet til netop dette. Hætten kan ikke tages af, hvilket jeg bare finder godt, for så har man den altid, når man behøver den. Det gør dog jakken lidt mindre smidig, hvis man som jeg har en tendens til at hænge fast i ting under pürschjagt. En god detalje med hætten er, at den kan justeres med velcro bagtil. Jeg havde dog gerne set, at den var lidt større for at give bedre plads til høreværn. JAKKEN KAN OGSÅ TILPASSES i ærmerne og omkring livet for at få den bedste pasform. Jakken virker vældigt lovende til efterårsjagterne. Den er meget stille og som jeg fandt ud af på skydebanen, hvor jeg trænede på løbende vildt,

så er den vældigt bekvem at bevæge sig i. Der er ingen tendens til at stramme til, når man vrider overkroppen og bevægelserne bliver meget frie. Det er ikke en billig jakke, men den er med Gore-Tex membran og kvalitet koster. Desuden er den alle pengene værd, når vinden suser og regnen falder, for du holder dig varm og tøt hele vejen frem til skuddet. Jakken kan købes i størrelserne 48-60. Jeg er normalt størrelse 48, men 50 passede faktisk fint og gav lidt ekstra bevægelsesfrihed. Senere på sæsonen planlægger jeg en mere omhyggeligt test, som også kommer til at inkludere bukserne. Forhåbentlig kommer der også lidt nedlagt vildt på billederne – takket være camouflagemønsteret. www.harkila.com

48•49


Jens Ulrik Høgh presenterer

Bygones...


U

SA omkring 1910. At jage rovdyr, som i dette tilfælde prærieulve,

med en flok hunde var helt almindeligt ved forrige århundredeskifte. Som regel medbragte man også en salonriffel eller en lille revolver, så man kunne gøre en ende på det hundeflokken ikke klarede selv. Ikke desto mindre var så opsigtsvækkende nok at nedlægge fire på en dag at denne unge mand slæbte både prærieulve, hunde og riffel med til byens fotograf for at forevige øjeblikket. Desværre er billedets bagside helt blankt. Ingen tænkte på at nedfælde nogen form for information, så identiteten af den unge dræbermaskine er ærgerligt nok ukendt. Det samme gælder alle detaljer om jagten. Lad os se det fra den lyse side: Det er bestemt ikke umuligt, at den unge mand er en af vore læseres farfar eller oldefar – hvor sejt ville det ikke være? Kontrasten til dagen ungdom er utrolig – ingen cykelhjelm, knæ- eller albuebeskyttere eller nogen beskyttende voksne i umiddelbar nærhed – og det var nok ikke hans mor som kørte ham ud på jagten... Fotoet stammer fra en gård i Nebraska og er formentlig taget i den del af USA. I samme periode dræbte den professionelle ulvejæger Peter A Watson mere end 4.000 ulve med sine hjortehunde i samme delstat.

50•51


Præcis, enkel, let... 4Stable Stick er enhver rejsende jægers bedste ven Princippet er velkendt og ekstremt stabilt. At skyde fra disse er bogstaveligt talt som at skyde fra en bænk!

Vejer kun 600g og Måler kun 65cm, adskilt

Hvad der virkelig gør 4stable til den ideelle løsning for den rejsende jæger er at den er let, stille, justerbar og kan skilles ad på sekunder og pakkes i en almindelig kuffert.

Lavet af det stærkeste aluminium 7075T, som også bruges til flyproduktion.

Prøv den - og du vil aldrig se dig tilbage!

Patenteret

Kr. 1.795,Inkl. moms + levering

Klik ind

pao

shop.dia

og bes

na.dk

til aller

ede i da

KLIK HER og se en demovideo

g


JAKTMATCH - DET FØRSTE SKRIDT MOD EN SUCCESFULD JAGT! 22 FORSKELLIGE LADNINGER FRA 22 LR TIL 9,3X62

www.norma.cc 52•53


Real hunting

Kæmperne Følg med Jens på jagt efter kudu i et vildt hjørne af Afrika, hvor sorte næsehorn færdes frit imellem utrolige kuduer, bushbukke og waterbucks…

TEXT OCH FOTO JENS ULRIK HØGH


g adventures

es land

2•3 54•55


Jeg tager altid på jagt med store forventninger. At rejse uden den mindste ide om de eventyr, der venter, giver en boblende frydelfuld fornemmelse i maven, som minder mig om nætterne før det første dusin fødselsdage, jeg oplevede som dreng. Visheden om, at den følgende dag ville blive fantastisk i kombination med uvisheden om, hvad der faktisk ville ske, var spænding i sin reneste form. Efterhånden blev fødselsdagene forudsigelige og sommerfuglene før mærkedagene forsvandt, men de kommer heldigvis tilbage, når drengen i mig skal på jagt! I dette tilfælde havde jeg virkelig noget at se frem til. Jagtområdet, som benyttes af Limpopo Safaris, er et enormt privatejet naturreservat, der strækker sig over ufattelige 65.000 hektar. Jeg har været der før. To gange tidligere faktisk og jeg betragter outfitteren Mias Cronje og hans yndige hustru Bella som mine gode venner. Da jeg ankom prøveskød vi Mauseren sent om aftenen i billygternes skær. Mias ville på kudujagt tidligt næste morgen og han ville ikke spilde yderligere tid på skydebanen. Det behøvede han heller ikke. Den ramte som altid, hvor den skulle.

Effektiv forvaltning! For kun 15 år siden var området en række vildt- og kvægfærme med masser af hegn på kryds og tværs og uden den store variation i det vilde dyreliv. En investor med en særlig interesse i naturbevarelse opkøbte farmene og rensede op i bushen. Det enorme område blev hegnet og en efter en blev alle de oprindelige arter genudsat i området, hvor mange af dem havde manglet i et helt århundrede. I dag breder vild bush sig over kvægets tidligere græsgange og arealet er hjemsted for mere end 30 jagtbare arter af storvildt. Alle bestandende er selvforyngende og der er rigeligt plads til ”besværlige” arter. Derfor har området også en stærk og voksende bestand af leopard, brun og plettet hyæne, afrikansk vildhund, krokodille og alle de små katte, som hører til i denne del af verden. Kun løven mangler fortsat – på grund af besværlig lovgivning – men den er også på vej. For ejerne handler det om at genskabe et lukket afrikansk økosystem – et åndehul for det vilde Afrika. Jagt er kort og godt et forvaltningsredskab og et tilskud til financieringen af det hele. Afskydningskvoterne er meget strikse.

VI INDLEDTE VOR FØRSTE jagtdag med en lang

PÅ VORES VEJ TILBAGE fra morgenpürschen

gåtur langs Nzehelelefloden – en biflod til den mægtige Limpopoflod, der udgør revirets – og Sydafrikas – grænse til nabolandet Zimbabwe. Landskabet var vildt og imponerende. Det samme var vildtbestandene. Langs den dybe og stenede flodseng så vi masser af waterbuck, bushbuck, kudu, nyala og bush pig. Store krokodiller patruljerede det lave vand og en gnaven gammel sort næsehornstyr lagde konstant beslag på vor fulde opmærksomhed.

var Mias og Hassan ekstrem forsigtige. De havde ingen ide om, hvor vores ven Hr. Rhino befandt sig og de standsede ofte i håbet om at se ham før han så os. Denne del af jagtområdet benyttes normalt ikke sammen med jagtgæster. Jeg havde kun held til at overbevise Mias om, at han skulle tage mig med, fordi jeg insisterede på, at jeg er en ørn til at klatre i træer og fordi han aldrig indså, at jeg har en udpræget tendens til at overvurdere mine egne evner (eller mangel på samme)... De fik øje på vores tunge ven på den modsatte bred. Han tyggede fredsommeligt på nogle tørre buske. Vi stoppede for at fotografere den store fyr. Han bevægede sig langsomt i vores retning og snart var han inde på 50 meter. Vi betragtede

Realhunting Det ville være en underdrivelse at betegne trofækvaliteten i området som god. Den er EKSTREMT god! Det skyldes som altid en kombination af bæreevne, arveanlæg og forvaltning.


Sorte gamle næsehornstyre er mere sure end tysklærere i pensionsalderen - kommer man mere end 1,80 meter op i et træ er man dog i sikkerhed.

g adventures

minutters opvisning i brutal kraft tøffede tyren tilbage til sin egen side af floden og vi sneg os ned og luskede tilbage til bilen. Det siges, at frygt ikke er virkeligt. At det er en følelse, vi vælger. Jeg ved ikke, om det passer. Men jeg ved, at jeg valgte at smide mine underbukser ud da vi kom hjem og jeg glemte ikke at kysse Härkila Rhino støvlerne godnat i taknemmelighed over deres træklatringskvaliteter...

VI VAR TIDLIGT UDE den næste morgen for at lede efter en af de stærke kudutyre, som er så typiske for dette område. Vi havde kørt i mindre end en time, da Hassan spottede to kudutyre gennem tæt mopani bush. Han kunne dog ikke se deres horn tydeligt, men han var ikke desto mindre overbevist om, at det var stærke tyre og fik overtalt Mias til at

t

ham i tavshed og havde forlængst udset os vores personlige klatretræer i tilfælde af, at situationen pludselig eskalerede. Da vi mærkede brisen mod vore baghoveder, var det allerede for sent. Den knapt mærkbare vind var vendt og bar nu vor fært direkte ned til det sorte næsehorn i bunden af flodsengen. Han blinkede med sine små pirrende øjne, løftede sit hovede og snuste mod vinden. I det næste sekund eksploderede han i afsindigt raseri. “Pfussss – pfussss - pfusssss”, den vrede tyr snøftede, mens han accellererede fra nul til topfart i et par spring. Han havde sat kurs direkte imod os. Jeg sprang op og løb de få meter hen til mit træ, mens Mias roligt distraherede mastodonten. Jeg røg langt op i træet på et øjeblik. Faktisk er jeg ret overbevist om, at jeg havde kunnet bestige en poleret flagstang indsmurt i brun sæbe – med hænderne på ryggen. Efter få

56•57


forsøge at komme vor tilstedeværelse udennærmere. egentlig at indse truslens flerekig hundrede bilen og alvor.Tyrene Jeg fik var et godt på dissemeter stærkefra dyr, mens på vej imod en stejl klippeformation langt fra de langsomt fandt vej ned ad klipperne og startevi kørte 500 meter fremde jordvejen små stenskred for på. hvert skridt delængere tog. me svingede Mias Land Cruiseren i retning af klipperne i håbet så om, vi ville få ned en chance Ud af øjenkrogen jegatMias falde på sinefor at se tyrene frafulgte toppen de røde klipper. knæ. Instinktivt jegafhans eksempel uden at kende den præcise årsag. Han kastede kikkerten Sporet ledte vejenmålrettet til toppen. Mias op foran øjnene oghele stirrede i en heltstopanden retning end de førnævnte waterbucks. Han hviskede ophidset: ”Kan du se den kudu-

pede dieselmotoren længe før vi nåede kanten tyr?” og forlodretningen stille bilen. Vi kikkert befandt pegede os på etimod fladt Jegvifulgte hans plateau højt over sletten, der strakte sig fra og der – kun omkring 100 meter nede – voksede af klipperne frem til floden enfoden gigantisk kudutyr og udhelt af skyggerne undermed det dens tætte bevoksning, som fik den til træ, den stodgrønne og tyggede på. Jeg fik lynhurtigt at ligne gigantisk grøn slange, der bugtede sig min egen en kikkert i brug og et krystalklart billede gennem landskabet. åbenbaredes for mine øjne. Mit hjerte sprang Direkte under komvar et par unge et slag eller to over.os Dette et syn forwaterguder! buck-tyre benene. Desig fornemmede Tyrens langepå horn snoede mod himlentydeligt i dybe sorte kurver i perfekt V-formation. De ravfarvede spidser lod til

Real hu


t

unting adventures Med knapt 50 meter til tyren er mødet ganske spÌndende...

58•59


Real hunting adven


ntures 60•61•61


at befinde sig langt væk fra baserne, der så ud til at være så tykke som en voksen mands arme. ”Jeg vil ha’ at du skyder den tyr....NU!” Mias insisterede – og jeg var ikke svær at overtale. Jeg kravlede tilbage for at hente Mauseren. Så stille, som jeg kunne, listede jeg en patron i kammeret og sikrede mig, at slagfjederen ikke var spændt. Hurtigt krøb jeg tilbage til Mias og Hassan som stadig stirrede på kudutyren under os. Jeg bevægede mig det sidste stykke som en slange på klipperne og fandt på plads imellem de andre. Jeg var linet op til et ganske enkelt liggende skud med klippefast anlæg i bogstavelig forstand. Jeg skruede Zeiss-kikkerten til 10X forstørrelse og satte lys på centerprikken for at få bedre kontrast mod tyrens mørke silhouet. Med tommelfingeren spændte jeg riflen og og min pegefinger fandt aftrækkeren, da jeg gled i position bag kikkerten.. Han stod lige i udkanten af mit sigtebillede mod front imod os i en let skrå vinkel. Jeg lod det røde punkt finde midten af hans bringe og lod skuddet gå.

Real hu

TYREN SPRANG OP og sparkede voldsomt bagud. Hans venstre forben dinglede fra kroppen og mørkt rødt blod pumpede ud af udgangshullet bag hans skulder. Han vendte sig på tre ben og satte i løb ned ad bakken med kurs mod den tætte bush under ham. Skudtegnene var entydige – alt så fint ud. Men tyren standsede ikke og faldt, som vi alle forventede. Han fortsatte bare og var snart 200 meter ude. Jeg sendte endnu et skud igennem trætoppende mod den mørke skygge. Kuglen bøjede af i grenene og gik højt over ryggen på dyret. Tyren var nu nede i trav. Et skud mere – denne gang på godt og vel 250 meter – kom slet ikke igennem mopani bushen. Men kuduen satte farten ned tydeligt påvirket af det første skud.

Foran tyren skimtede jeg en åbning mellem to træer. Med et enkelt knaptryk på min afstandsmåler målte Mias afstanden til 312 meter. Jeg skruede ASV+ tårnet op til 310 meter og kunne enkelt sende den sidste kugle i magasinet gennem ryggen på tyren, og afslutte dens lidelser på stedet. Underligt! Både Mias og jeg var overbeviste om, at den første kugle sad perfekt og selvom tyren tydeligvis var døende, burde den ikke have været i stand til at løbe så langt. Ti minutter senere nåede vi frem til den døde


unting adventures

tyr mellem Mopani træerne. Det store trofæ var ikke mindre imponerende tæt på. Den stærke gamle kæmpe havde ikke ligget på den lade side og havde formentlig vundet de fleste af kampene om hans plads i genpuljen. En nærmere inspektion afslørede, hvorfor han havde været så sejlivet. Mit første skud havde kun sat den ene af tyrens lunger ud af spillet. Den var døende da min sidste kugle slog den til jorden, men den ville have været død inden for få sekunder, hvis jeg havde sat det første skud ordentlig gennem toppen af hjertet.

En vigtig erfaring rigere og med et utroligt trofæ i kogekarret, brugte vi resten af mit besøg i det fantastiske område på at tage fotos af det righoldige dyreliv, fange fisk imellem flodens krokodiller og med en let ironisk distance bekræfte hinanden i, at vi har en tendens til give os selv alt for sparsom anerkendelse... Jeg så masser af kudu, bushbuck og nyala med helt utrolige trofæer og jeg bliver oprigtigt overrasket, hvis ikke dette område kommer til at dominere trofælisterne for waterbuck i de kommende årtier. Jeg har set mere end en kandidat til top ti med mine egne øjne! nn

62•63•63


Real hunting

Vil du også afsted?

Rejsen til Limpopo Safaris område nær Musina i Sydafrika blev arrangeret af Limpopo Travel. Alt du behøver at vide om rejsen, finder du her - KLIK!


adventures

At betegne denne kudu som fantastisk virker næsten som en underdrivelse. Bemærk hvordan de mægtige horn er mærkede efter utallige hårde kampe om hunnernes gunst.

•65


Real hunting


MIN UDRUSTNING ZEISS: På denne rejse har jeg medbragt en Victory HT 8x42 håndkikkert og en Victory 8X26 PRF afstandsmåler for at supplere riffelkikkerten, en Zeiss Victory HT 2,5-10x50 udrustet med ASV+ ballistiskt tårn. Det bedste af det bedste! MAUSER: Riflen er en Mauser African PH i kaliber 300 Winchester magnum. Den viste sig at fungere rigtigt godt med 180 gr. Norma Oryx ammunition. Jeg føler mig tryg ved Mauserens kuglespænder, som jeg synes fungerer bedre end andre kuglespændere på markedet. HÄRKILA: De stærke Oryx bukser sidder lige så godt som et par gode jeans. En klassisk safariskjorte holder mig sval og giver god beskyttelse mod den brændende sol. Både bukser og skjorte er af bomuld. På fødderne havde jeg et par Rhino støvler af læder. Et godt valg til Afrika.

g adventures

•67


LANGTIDSTEST SOUNDSCOPE PRO-TECT IHUNT

Små favoritter

pluggar

Du skal passe på din hørelse. Vi ved det alle, men mange af os snyder. Jeg har anvendt Soundscopes formstøbte høreværn et par år – jeg er tilfreds selvom der findes ulemper...

T E K S T O G F O T O M AT S G Y L L S A N D


J

pluggar

eg har jaget med Soundscope i fem år. De har været med på jagt i helke verden uden noget besvær. Jeg er glad for dem. Jeg kan lide deres enkelhed og at jeg kan sætte dem i om morgenen og lade dem sidde resten af dagen. På jagt i Afrika bliver jeg ikke svedig af dem. På skandinavisk vinterjagt kan jeg uhindret trække en hue over ørerne. De er aldrig i vejen og de beskytter altid min hørelse. Jeg ved det lyder som et manuskript til en reklamefilm, men det er faktisk mine egne ord. Jeg ved godt at et par kopper beskytter bedre, men hvis jeg ikke bruger dem beskytter de ikke noget som helst. Det er den største fordel med Soundscope. Jeg bruger dem. Har man først lært sig at sætte dem i om mor-

genen glemmer man hurtigt, at man har dem på. Gillar dess enkelhet och att jag kan sätta i dem på Elektronikken forstærker lyden hvis jeg ønsker det. det er, til forskel fra billigere produkter, aldrig noget problem at lokalisere hvorfra lyden kommer. Jeg bruger også at koble jagtradion trådløst til via den slynge man kan købe som ekstraudstyr. . der er ingen ledninger i vejen. Hvis man ønsker det, kan man endda indbygge Bluetooth og bruge dem med sin telefon. Og ulemperne?’Producenten påstår, at batterierne kan holde i cirka 300 timer. Det passer ikke. Til gengæld koster nye batterier stort set intet og de er nemme at skifte med lidt fingerspidsfornemmelse. Mine har været til reparation en enkelt gang og fejlen var min egen. Jeg havde vendt batteriet forkert, hvilket låget som holder det på plads ikke brød sig om. Jeg sendte dem ind og fik dem tilbage nogle dage senere så gode som nye. De er temmelig dyre - 5.900 kr. for at være præcis - men det synes jeg er billigt, hvis du bruger dem og det redder din hørelse. For det gør de. På lange dage på skydebanen med masser af skydning anvender jeg stadig kopper - der passer de bedst. Men på jagt følger de små formstøbte altid med mig.... og sådan bliver det nok ved med at være!

68•69


apport NOVEMBERJAGT

HURTIGE FA


t FOKUS PÅ NDE U H T G A J

PÅ F U G L E V I L D T

FASANER 70•71


Haglsværmen rammer sit mål, men fasanen er meget levende. Han dumper til jorden foran Ferret og tæven er hurtigt fremme for at gribe fuglen. Men hanen finter og springer til siden. I flere minutter er det kattens leg med musen men til slut vinder Ferret kampen. TEKST OG FOTO MARI NÄLSÉN

K

alenderen siger novemmudret er det. ber. Det er en af årets Første såt er en andesåt og sidste jagter. Der skal jages skytterne tager plads omkring ænder, fasan og hare. En vandhullet. Hver skytte har virksomhed har købt repræmindst en apportør i nærhesentationsjagt for en halv den. Ud over at hente de nedlagte fugle, skal de også holde snes jægere. Skal jagten blive styr på, hvor mange fugle der rigtigt god, kræves der veltræ- TINA Larsson Andrésen. nede klappere, hunde og en massiv organisation. falder og prioritere, hvis noget bliver anskudt. Alt dette er på plads. Herregårdsskytten Svenne Holdet af hundeførerere idag er rutinerede og Svensson har styr på situationen, da han oriengodt sammentømrede. Alle ved nøjagtigt, hvad terer jægerne om den kommende jagtdag. Han deres opgaver er og forventningen stiger, indtil pointerer særligt sikkerheden og understreger, jagthornet blæser dagen igang og det er tid til at der findes mange klappere og hundeførerere i arbejde. såterne under dagen jagt. Tina Larsson Andresen og labradortæven Fer- ÆNDERNE LETTER og kommer over trætoppene, ret er en af syv apportører denne fredag og for inden det første skud falder. Så udbryder en dem står der mere på spil en på en almindelig sand kanonade af skud. En and falder i vandkanten og Tina sender Ferret efter den. Præcis som jagtdag. Tina har lånt Ferret af en bekendt og i hun skal, springer hun den korteste vej til fuglen dag skal de se, om kemien passer, så de to kan samarbejde effektivt. Går det godt, bliver Ferret og griber den. Ruten leder tilfældigvis over et væltet træ. Ingen svinkeærinder, vildtet skal Tinas hund. ind for hver en pris. Hun er hurtigt tilbage for - Lige nu er jeg sikker på, at hun bliver, siger at aflevere anden, inden hun straks sendes efter Tina. Indtil videre trives vi sammen. den næste. At være på andejagt er en intensiv oplevelse SOLEN STRÅLER, det er vindstille og hele tretten grader varmt. Det føles mere som en lun for en hund. Det kan lede til en frygteligt masse septemberdag end midten af november. Dog stress, hvis ikke hunden er trænet målrettet på mere vådt. Leren klistrer fast på støvlerne og opgaven. Tina er tilfreds med det indledende gør dem dobbelt så tunge, når man kæmper sig arbejde. Da skuddende begynder at stilne lidt frem. To skridt frem og et tilbage, så fedtet og af, sender hun Ferret på et frit søg for at hente de

apport


72•73


appor resterende fugle. Dages første såt resulterer i et stort antal ænder og det er hårdt arbejde for hundende i det udfordrende terræn at få dem alle hentet. I såt nummer to skal der jages fasaner og skytterne posteres om. En spanielfører med et par cockere går igennem og hjælper de andre klappere med at drive såten af. Der rejses nogle fasaner og sågar nogle harer, men der kommer intet vildt for bøs-

serne. Det føles næsten lidt underligt, da Svenne blæser såten af. Ikke et eneste stykke vildt. Det er man virkelig ikke vant til på disse marker. - Gad vide om det nogenside er sket før? Jeg tror det ikke, siger Peter Andresen, Tinas mand, som også er med som hundefører i dag. Han går med den gule labradortæve Smilla. DET ER ATTER tid til ænder. Vandhullet ligger i en dal med marker rundt om. I den fjerne ende er der tæt kratværk og så en stejl bakke med løvtræ, inden man når frem til jernbanen, som ligger helt oppe på toppen. Her gælder det om at have kontrol over sin hund. Ganske mange hunde rammes af tog og slås ihjel eller må aflives.


rt Det er også sket i denne gruppe. Da Svenne blæser såten igang, ligger der ganske få ænder i vandet og da de letter, flyver de i den mindst heldige retning. Der lyder derfor ikke en masse skud, men ænderne kommer i mindre flokke og jagten bliver ikke så intensiv. Hundende kan arbejde i deres eget tempo og alle fugle kommer ind efterhånden, som de fældes. Såtens mest spektakulære apport står en dygtig lille cocker for. Anden er tydeligt anskudt, men svæver langt på stive vinger . Cockeren må arbejde hårdt, men får til sidst bjærget anden fra et krat omkring en drænbrønd. Tiden går hurtigt i godt selskab og nu er det allerede frokosttid. I den lokale skytteforenings klubhus serveres der sprængt gås med flødepeberrod og kartoffelmos. Et måltid for konger! Frokosten giver også hundene en chance for at komme lidt til hægterne. De bliver tørret, fodret og får sig en time på øjet under

74•75


apport varme tæpper i bilerne. Ferret falder øjeblikkeligt i søvn bag i bilen sammen med familien Larssons andre hunde. Solen står højt på himlen, da vi genoptager jagten. Nu venter to såter med fasaner og harer. HALVDELEN AF SKYTTERNER er sat på post og resten går i en kæde gennem tornekrat, jordskogger og rørskov mod de posterede jægere. De får selskab af spanielførere og Tina med Ferret. Der er fuld fart på såten fra begyndelsen. Efter nogle få meter knaser det i skoven og et rådyr springer ud bag os. Lidt senere rejses en hare i en fart, så skytten ikke når at reagere. Derefter letter et par fasaner og flyver mod skytterne. Skud høres og vi ser fugle falde til jorden. Når der er vildt skal kæden af skytter og klappere standse. Hver eneste gang sidder Ferret helt stille ved Tinas fod og det trods at en hare næsten løb hende ned. Tina stryger kærligt Fer-

ret over hovedet og føler sig meget tilfreds med hundens arbejde. De fungerer fint som et team, selvom de endnu ikke kender hinanden særligt godt. DA VI STÅR DER i stilhed og venter, sker der pludselig en hel masse.En råbuk kommer farende ud fra den del af såten, vi endnu ikke har været igennem. Der er kun nogle få meter mellem Tina og skytten og bukken passerer midt imellem. Hjertet slår nogle ekstra slag i begejstring over nærkontakten. At komme så tæt på et vildt dyr er altid en oplevelse, selvom vi ikke er ude efter rådyr. Hvis Ferret er blevet ophidset, så skjuler hun det godt. Hun ser overhovedet ikke påvirket ud og hendes kloge brune øjne udstråler ro og koncentration. Da vi atter bevæger os fremad, varer det ikke længe, før vi atter har en hare på benene, men heller ikke denne når skytterne at afgive skud til.


Nyhed i daNmark

Frys flåterne ud! Ved hjælp af hurtig tørfrysning minimerer atix Flåtfrysespray risikoen for smitte med tægebårne sygdomme. Svækkelse af flåtens opkastningsrefleks Øger sammentrækningen af flåtens mundorgan Godkendt til anvendelse på mennesker og dyr indeholder 60 doser og en pincet ingen allergener eller ozon-påvirkende midler Vejl. pris i butikkerne kr. 169,-

hurtigt, nemt og effektivt

1. Find flåten.

2. Påfør dosis som anvist.

3. Fjern flåten med pincetten.

Nyheder, koNkurreNcer, iNSpiratioN: Følg guNtex på Facebook

www.guntex.dk Føres i alle velassorterede jagtbutikker. Se forhandlerliste på www.guntex.dk

Se hele kataloget på guntex.dk

84•85 •77


EN GOD DAG går på hæld. Nu er det bare at pakke hundene sammen og komme hjem.

Da vi når frem til de posterede skytter, vender vi bare kæden og går på linje ud mod en holm, som ligger for sig selv langt ude på de vidtstrakte marker. Langt borte tårner en vindmølle sig op og endnu længere ude ses solen glimte i vingerne på flere hvide møller. HER MIDT UDE PÅ MARKEN er det ikke usædvanligt at harerne ligger og trykker. Der skal blot nogle få centimeter plantedække til for at skjule dem og de springer op og løber , når man mindst af alt venter det. Men i dag er der ingen harer, eller også ser vi dem helt enkelt ikke.I stedet slår vi ring rundt om holmen og slipper et par spaniels ind. Nu bliver der fart over feltet! Fasankokkene kommer på vingerne en efter en. Fuldfjerede og med lange haler stiger de til vejrs. Fjerdragtens farver forstærkes i solen og de er overjordisk smukke. En af hanerne flyver over skytten, som Tina og Ferret står bag. Han svinger bøssen og rammer hanen, som falder ned nogle meter fra hunden. Kokken er på benene med det samme og sætter i løb. Tina sender Ferret efter den. Hun er hurtigt fremme og forsøger at gribe fuglen, men opgaven viser sig at være en hård nød at knække.

Hanen er frisk og vrider sig ud af munden på Ferret gang på gang. Der går flere minutter, inden labradoren vinder kampen. Mod stor begejstring bærer hun fuglen til Tina, som nu er endnu mere sikker i sin sag. Denne hund er virkelig en pålidelig jagtkammerat. - At hente en død fugl som ligger frit fremme kan enhver hund gøre men at at indhente og slås med en hane på den måde, er det ikke alle hunde som klarer, siger hun højt. Specielt ikke når hunden sekunder tidligere var rolig som en portion ymer! MØRKET FALDER TIDLIGT I NOVEMBER og tiden er kommet til at afrunde en fin dag i godt selskab. Både skytter og hundeførere er tilfredse. Vejret har været fantastisk og i vildtvognen hænger udbyttet på et par hundrede fugle. Det er helt mørkt da minibussen svinger ud på hovedvejen med kurs mod nord. Nu venter en køretur på tre timer. I burene bag i bilen sover Ferret og hendes firbenede venner, trætte og veltilfredse. Efter dagens oplevelser er Tina ikke i tvivl. Ferret er hendes nye jagtkammerat og apportør.

apport


Tysk kvalitet i topklasse

Steiner Nighthunter Xtreme vil give passionerede riffeljægere helt nye oplevelser under vanskelige lysforhold.

Steiner Nighthunter Xtreme med belyst sigte • Diamond-Night-Coating giver en ekstrem høj lystransmission på 94%. Billedet står knivskarpt med stor kontrast. • Smart Illumination er en lysende rød prik hvor lysstyrken kan justeres. En bevægelsesføler deaktiverer belysningen, så snart riflen ikke er i skudposition. Aktiveres atter i den sidste indstilling, når der skydes igen. • Steiner Nano-Protection belægning giver linserne en smuds- og vandafvisende overflade. • 5 x Power Zoom med ComfortUse (letbetjent, også med handsker)

Sigte 4A-I

• One Tube 30 mm stålkonstruktion • Præcist kliksystem med 1 cm/100 m samt nulstilling • Præcis forstørrelse uden tolerancer • Leveres med neopren cover samt ekstra batteri.

1-5x24, 610 g.

Vejl. pris, kr. 14.999,-

1,6-8x42, 710 g. Vejl. pris, kr. 15.999,2-10x50, 750 g. Vejl. pris, kr. 17.999,3-15x56, 810 g. Vejl. pris, kr. 18.999,-

STEINER ekstrem robusthed: Stødsikker Nitrogen-fyldt Vandtæt Driftsikker selv under ekstreme temperaturer

Steiner Ranger Xtreme Steiner Ranger Xtreme er med High-Definition XP-optik, som giver stor lysgennemgang og med Nano-protection overfladebelægning på optikken, som får snavs, vand, dug og sne til at prelle af. ErgoFlex hudvenlige og indstillelige øjestykker i silikone er velegnede for brillebrugere, ligesom det stærke NBR Longlife gummiarmerede Makrolon kikkerthus sikrer et godt greb under alle forhold. Stort centerfokus hjul betjenes nemt, også med handsker. Ranger Xtreme er naturligvis nitrogenfyldte og 100% vandtætte. 8x32, 620 g.

Vejl. pris, kr. 4.999,-

8x42, 780 g.

Vejl. pris, kr. 5.999,-

10x42, 790 g. Vejl. pris, kr. 6.099,-

NYHED!

10x42

8x56, 1130 g. Vejl. pris, kr. 6.499,-

www.normark.dk - Tlf. 87 11 41 80 anviser nærmeste forhandler

78•79•79


BEARSKINTEST T E K S T O G F O T O R I C K A R D FA I V R E

BEARSKIN GUNSTOCK COMB KIT

Smart tilpasning D

et er vigtigt for skydningen med både hagl og kugle at højden på skæfteryggen passer dig som skytte. Der er flere forskellige løsninger på markedet, som kan løse dette problem. Det dyreste er nok at få skæftet tilpasset af en dygtig skæftemager. Den næstdyreste løsning er at fp installeret en justerbar skæfteryg. Det billige alternativ, som de fleste ender med at vælge er et neoprenovertræk med plastindlæg til at forhøje skæfteryggen med. Det er ganske vist en billig løsning, men efter min mening spild af penge eftersom både neoprenovertrækket og plaststykkerne glider rundt når man bruger våbnet og bare leder til irritation og mistede skudchancer.

hver retning. Han sænkede riflen noget, når han repeterede og sagde selv at han ikke havde tilstrækkeligt godt hold på våbnet til at få det andet skud afsted i tide, så jeg fandt skæfterygsforhøjeren frem og begyndte at montere.

MED BAGGRUND I mine tidligere erfaringer

NU VISTE DET SIG at sættet var betydeligt mere gennemtænkt end hvad jeg først havde forestillet mig. I stedet for at bakse med at få et neoprenovertræk trukket over kolben, går holderen rundt om og fæstes med velcro. På undersiden er der hul til evt. rembøjle og dette er faktisk også med til at holde holderen på plads. Bagsiden er desuden belagt med materiale med høj friktion , så den bliver faktisk siddende, hvor man sætter den.Afstandsstykkerne sætter man i en lille lomme, hvor de ikke kan forsvinde fra under selv kraftigt brug. Selve holderen sidder også fast med velcro. Det efterlader ledig plads på kolbens yderside og den kan bruges til flere forskellige ting. Der følger f.eks. tre forskellige patronholdere med,

smart

t

med lignende produkter havde jeg ikke de store forhåbninger til, at dette kit fra Bearskin skulle være anderledes. Den følelse blev kun forstærket, da jeg åbnede posen og en masse dele raslede ud på gulvet. Men alle fortjener en årlig chance, tænkte jeg, og samlede stumperne op for at tage dem med til skydebanen. Jeg skulle teste en Sako 85 Black og vi blev nogle stykker på banen så det passede fint. På skydebanen noterede jeg mig, at den ene kammerat anvendte en hjemmelavet skæfterygsforhøjning af karton, som blev holdt på plads af rigelige mængder gaffertape. Han fik lov at prøve Sakoen på læbende gris og jeg pressede ham til at forsøge sig med to skud i


smart så man kan vælge imellem otte riffelpatroner, seks haglpatroner eller en kombination med fire riffel- og tre haglpatroner. Vil du ikke anvende patronholderen, kan du istedet montere den lille taske med plads til f.eks. vindmåler eller lakridser...

NU KOM KAMMERATEN direkte på målet under repeteringen takket være tilpasningen af kolben. Omkring 50 skud senere var der intet, som havde flyttet sig, hvilket var en positiv overraskelse, for jeg var sandt at sige stadig skeptisk, men måtte konstatere, at denne bliver, hvor den skal blive. Med tanke på prisen, variationsmulighederne, det lille svenske flag, letheden den monteres med og dens formåen at blive siddende, synes jeg virkelig, at Bearskin er lykkedes med denne. Den er så lethåndterlig, at man sagtens kan flytte den mellem forskellige våben uden at frygte lang tids møjsommeligt arbejde, hver eneste gang. Så hvis du ikke vil

skære i kolben og synes, at det er for dyrt at få specialfremstillet et skræddersyet skæfte eller helt enkelt er på udkig efter en lidt kønnere løsning end karton og gaffertape, så er dette en udmærket løsning! Har du ikke brug for en forhøjning, men er blot ude efter en blødere fornemmelse med nogle ekstra skud ved hånden, vil du også få glæde af denne.

SKÆFTEFORHØJER I pakken: 3 stk indlæg i 3 højder S, M och L 1 stk kindpudeholder 1 stk patronholder til 8 st k riffelpatroner 1 stk patronholder til 6 st k haglpatroner 1 stk patronholder til 4 riffel- og 3 haglpatroner 1 st k taske Cirkapris 500 kroner Se mere på bearskin.se

80•81


R8 i kulfiber?

Her er en nyhed til Blaserejere som er interesseret i et både lettere og stærkere skæfte til riflen end mere almindelige kunststofskæfter. Det todelte skæfte vejer kun 340 gram og er bomstærkt. En helt oplagt løsning for dem som gør rigtigt meget med riflen og måske oven i købet jager i bjerge, hvor hvert eneste gram tæller. Findes også til R93. Pris 1 150 euro for selve skæftet. Set hos christenseneurope.com

Rigtige jægere røger!

Med en fuldautomatisk røgeovn fra Bradley kan du forvandle vildt, fisk og ”købekød” til velsmagende nyrøgede delikatesser uden besvær. Det er bare at følge anvisningerne, fylde røgbriketter på og lade ovnen klare resten. Utroligt enkelt og du kan forvente professionelle resultater hver gang. Priserne starter ved knap 4.000 kr - de er hurtigt sparet hjem, hvis I bruger meget pålæg! Set hos Danish Outdoor som også har alt i tilbehør!

Prisbillig kuglefaldskompensator Amerikanske Burris har lanseret en 3-12x56 kikkert - Four X Long - med kuglefaldskompensator efter samme funktionsprincip som kendes fra europæiske kikkerter i den dyreste klasse, men i en prisklasse cirka 70% lavere. Burris er en del af samme koncerns som Beretta og Sako og forhandles i Danmark af Normark - www.normark.dk.


En ny Blaserstil

I løbet af efteråret introducerer Blaser sin populære R8 som Classic Sporter med udelt skæfte i kaukasisk valnød og med Prince of Wales-greb. Et langt mere traditionelt riffel-look end vi er vant til med Blaser-riflerne men iøvrigt er funktionen nøjagtigt den samme. www. guntex.dk

Smukt og smart foderal

Härkila har udviklet et længdejusterbart foderal i en rigtig gedigen kvalitet. Justeringsmuligheden gør det muligt at anvende det samme foderal til alle de forskellige våben i skabet - med og uden lyddæmper - og så giver det jo masser af mening at betale for et virkeligt kvalitetsfoderal. Foderalet er vandtæt og naturligvis foret med tykt blødt foer for optimal beskyttelse af dine våben. Foderalet koster omkring 1.000 kr. www.harkila.com

Get the power

Svenske P4H® har udviklet en handy power bank til jægere som både giver strøm til telefon, tablet og alt andet som kan lades via USB men som også kan fungere som lommelygte og håndvarmer! Det er da smart!. Kapacitet 6000 mAh. Pris 549 SEK set i netbutikken vildmarken.se

Norsk innovation

Norske GRS (GrodasRifleStocks) er blevet verdenskendte for deres superegonomiske riffelskæfter. Lige nu tester de et nyt skæfte, som er udviklet specielt til præcisionsskydning på lange afstande. Skæfterne ventes færdige til august men man kan allerede nu anmelde sin interesse og komme forrest i køen. Se mere på grsriflestocks.com

82•83


pürschja BEDRE OG BILLIGERE

BUKKEJAGT Ø-riget mod vest er et slaraffenland for bukkejægere. Her er masser af råvildt, høj trofækvalitet og rimelige priser i forhold til Østeuropa. Jeg var et smut derovre for nogle få uger siden...

T E K S T M AT S G Y L L S A N D F O T O T W E E D M E D I A


agt

T I ENGLAND

84•85


J

eg lander i Heathrown lige uden for London. Heathrow er et sted, som du så vidt muligt bør undgå. Det er forfærdeligt og værst af alt er Terminal 3, hvor vi skandinaver oftest havner. Fyldt med uvenlige paskontrollanter og toldere, som lader til at leve udelukkende for at genere de rejsende. Efter en evighed har jeg passeret alle forhindringer og sidder i en bil på vej sydover. Det tager ikke mere end en halv time, inden jeg er fremme ved hotellet, hvor jeg skal bo de kommende dage.

Ved første øjekast minder hotellet mest af alt om Fawlty Towers og da jeg går igennem dørene, forventer jeg næsten at Basil kommer mig imøde. Foyeen er mørkelagt. Bag disken i receptionen står der en tydeligt frustreret og lettere ophidset kvinde. Basils hustru? Noget oprørt forsøger hun at forklare, hvorfor hotellet er mørkelagt. Det skyldes tydeligvis renoveringsarbejde, men hun er ikke helt sikker.

pürschj


Jeg får i hvert fald min nøgle og ved hjælp af lommelygten i min telefon, lykkes det at finde vej gennem de lange korridorer til mit rum. RUMMET ER – som det er almindeligt i England – et orgie af væg-til-væg-tæpper.Til og med i badeværelset forsvinder fødderne dybt ned i det lådne underlag. Der er helt sikkert både rent og prydeligt, så et par dage her skal nok fungere. Jeg er jo ikke kommet for rummets skyld, det er jagtabstinenserne, som ført mig til England.

jagt

86•87


p端rschja


Senere samme eftermiddag skal vi teste våben. Jeg bestemte mig sent for at komme, så det var ikke en mulighed at medbringe eget våben. Det kan tage flere måneder at få midlertidige engelske våbentilladelser på plads. Jeg låner derfor et våben af arrangøren, Owen Beardsmore. Riflen viser sig at være en helt ny Merkel Helix i kaliber 308 W – en kombination jeg faktisk er vant til hjemmefra. På våbnet sidder der en helt ny Leica-kikkert – det føles trygt. EFTER TO HURTIGE skud for at se om våbnet fungerer – og for at vise Owen, at jeg ved hvad jeg gør, kører vi tilbage til hotellet og klæder om

agt

inden den første aftens jagt. Det er forsommer i England. Det mærker jeg tydeligt, da jeg indklemt i en gammel Defender rasler frem ad snoede småveje. Der er grønt overaltog grøftekanten blomstrer, så det er en fryd. Det er en fantastisk følelse netop nu, hvor vinteren knapt har sluppet sit tag derhjemme. Peter – guiden som jeg jager med – arbejder egentlig som betjent i det centrale London. Dette er hans ekstrajob og han har det mest for at få lejlighed til at jage på disse fine revirer. Han svinger ind gennem en åbning i en af de mange stenmure og standser motoren. Vi stiger ud og gør os klar.

88•89


p체rschja

JASON HORNADY var rigtigt glad for sin r책buk


agt Vil du jage i England? www.cervus-uk.co.uk 90•91


- Det er bedst, hvis du lader med det samme, der kan komme dyr når som helst, hvisker hantil mig. Som altid føles det forkert at gå omkring med et ladt våben, men jeg gør, som han siger. PETER HAR TAGET SIN jagtlabbe med sig.Den viger ikke en centimeter fra hans knæ, da vi bevæger os op ad en lille bakke i den smukke bøgeskov. - Deroppe er der en grusvej. Vi skal følge den, til vi kommer frem til et tårn, hvor vi sætter os og kigger lidt, siger Peter stille. Det blæser ganske kraftigt langs vejen, så vi forsøger at bruge kikkerterne så meget vi kan. Det er helt umuligt at høre noget oppe i tårnet. Vi har ikke siddet længe, før den første buk dukker op bag os. Det er en lille fyr, man kan dårligt se hans horn, så vi lader ham æse forbi os. Da vi har siddet en time, uden at der er sket noget, beslutter vi at gå videre langs vejen til et andet tårn. Labben som hele tiden har ligget helt stille ved tårnets fod finder igen sin plads ved Peters knæ. Pludseligt rasler det i løvet ved siden af vejen og en rå løber ud over markerne. Den rigtige art men det gale køn, så der er ingen skade sket. Vi klatrer op i det næste tårn, sætter os tilrette og venter. Vi behøver ikke at vente længe.

Efter kun et par minutter kommer der en buk frem 200 meter fra os. Langsomt men sikkert kommer den lidt nærmere. Jeg følger den i Leica kikkerten med afstandsmåler og da den er inde på 150 meter, gør jeg mig klar. Bukken kommer endnu et par meter nærmere. Han står med hovedet imod mig, det er ingen god vinkel. Jeg sigter og venter. Efter et stykke tid vender han bredsiden til. Jeg klemmer forsigtigt et skud af. - Good shot! siger Peter, da han ser bukken falde sammen på stedet. JEG GØR MIG KLAR til at klatre ned fra tårnet og tage mig af bukken, men Peter stopper mig. - Vi bliver siddende. Der kan komme flere, siger han. En halv time senere får han ret. En fin buk i medaljeklasse kommer gennem skoven med retning mod tårnet, hvor vi sidder. På 75 meters afstand standser han og sikrer. Vi han vinden i vore ansigter, så han har ikke en chance for at vejre os. Men et eller andet får ham alligevel til at tvivle. Til slut kommer han lidt nærmere og begynder at æse på en lille lysning i skoven. Et par minutter senere får jeg chancen serveret på et sølvfad og skyder. Vi går tilbage til bilen med to bukke på slæb. Da vi kommer ned til engen, hvor bilen er parkeret, standser Peter og peger.

pürschja


akt 92•93


VÅ R B O C K I E N G L A N D tager sigte. Skydestokken er vældigt stabil, så jeg er tryg ved at skyde. I skuddet springer bukken lige i vejret og falder sammen på stedet. FØRSTE AFTEN i det engelske kun 30 minutter fra milionbyen London har resulteret i tre fine bukke. Senere samme aften samles alle jægerne på pubben. Vi gør dem selskab og klokken når at blive et, inden jeg ligger i min seng. Tre timer senere ringer vækkeuret. Jeg føler mig nogenlunde frisk og er taknemmelig for, at det kun blev til et par engelske øl aftenen før. Efter en hurtig kop kaffe kører vi ud til jagtområdet, som kun ligger nogle minutter fra hotellet. Det er endnu en fin dag, men vinden har stort set lagt sig. En ny guide tager mig med til et tårn midt inde i skoven. Tårnet står i en lille lysning, som er tæt besat med blå klokkeblomster. Som aftenen før er skoven en rigtig eventyrskov med store gamle bøgetræer. Da vi har siddet i næsten to timer uden at se noget, beslutter vi os for at gå en tur. Vi går ud af skoven og følger kanten af en blomstrende rapsmark. Efter en tid hører vi en speciel lyd. Det minder om en gøende hund. Et eller andet sted foran os går der en muntjac og skælder ud. DEN GØENDE HJORT med sit karakteristiske udseende og hugtænder er i de senere år blevet Englands mest almindelige hjortedyr.

t

pürschjagt


114•115 94•95


MIT GREJ Jeg lånte våben i England for at slippe for bureaukratietæ Jeg skød med en Merkel RX Helix i kaliber 308W. Ammunitionen var Hornadys blyfri GMX. På riflen sad der en Leica ERi 2,5–10x42 och jeg holdt øje med bukkene med en Leica Geovid HD-R kikkert med indbygget afstandsmåler

DEN LEGENDARISKE JAGTJOURNALIST Craig Boddington var en af jægerne, jeg mødte under jagten i England.


pürschjakt

- Dernede går der en til, hvisker han. 200 meter foran bilen går der en fin buk. Det er garanteret aftenens største. Vi slipper vore rådyr og forsøger at pürsche os lidt nærmere. Vi standser med 175 meter til bukken. Peter stiller skydestokken op. Jeg lægger an og lette brise vender og snart hører vi den gøende hjort længere fra os. Klokken ni er vi tilbage på hotellet uden at have set mere. På hotellet venter en traditionel engelsk morgenmad med pølser, æg, tomater, championer, bacon og toast med marmelade. Det smager godt efter fem timers jagt. Efter jagten havde jeg sat næsen op efter en middagslur. Tre timers nattesøvn rækker ikke. Men der var ikke andet for end at aflyse luren, da arrangørerne havde booket plads på Bisley skydebanerne. Bisley er udgangspunktet for skydning i England og anlægget ligger naturskønt i udkanten af London. På banen fik vi chancen for at teste ny ammunition fra Hornady og også træffe virksomhedens ejer Jason Hornady, som fulgte med på jagten om aftenen.

KLOKKEN FEM sidder vi og spiser middag på hotellet, mens vi diskutterer aftenens forestående jagt. Reviret vi jager på er på omkring 6.000 hektar. Owen lejer hele området og sælger jagterne til jagtturister. Han fortæller, at de nedlægger omkring 100 bukke om året og jeg indser, hvor godt området må være. Normalt regner man med en buk pr. 100 hektar på gode bukkerevirer. Senere samme aften står det klart for mig, at afskydningen næppe har påvirket bestanden. Jeg

er ude i en ny del af reviret med en ny guide og jeg ser i alt tretten råbukke, hvoraf jeg skyder en. For mig som kommer fra Wärmland i Sverige er mængden af råvildt magisk og minder mig om den svenske rådyrseksplosion i 1990’erne.

SENERE PÅ AFTENEN samles vi atter på pubben. Vi er ottejægere og på tre outings har vi nedlagt 16 bukke og en muntjac. Med sorg indser vi, at der kun er en enkelt outing tilbage morgenen efter inden vore veje skilles. Da jeg vågner klokken fire efter tre timers søvn føles det egentlig meget rart, at det er sidste dag. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg havde klaret flere dage med tre timers søvn hver nat. Det var dog godt, at jeg kæmpede mig igennem den morgen også. Et par timer senere er min femte engelske buk nemlig nedlagt og det er garanteret et medaljetrofæ. Vi gik ud på en mark og klatrede forsigtigt op i et tårn for at undersøge omgivelserne. 400 meter borte fik vi hurtigt øje på en hel gruppe råer, som blev opvartede af to bukke. Det var naturligvis for langt at skyde, men vi forsøgte at lokke dem nærmere. Det lykkedes ikke, men i stedet dukkede der en anden buk op umiddelbart bag os. En rigtig fin seksender. Jeg skød, da den var 25 meter fra os. Det var en perfekt afslutning på et par perfekte dage i England. Billigere end jeg troede og slår absitinenserne til igen næste år kommer jeg tilbage. Eventuelt et par måneder tidligere, hvor mere sparsom vegetation gør det lettere at få øje på den gøende hjort muntjacen.

96•97


Åbent brev til US Fish & Wildlife Service Baggrund: De amerikanske myndigheder – repræsenteret ved US Fish and Wildlife Sevice - har nedlagt forbud mod import af elefanttrofæer fra Tanzania og Zimbabwe til USA under henvisning til øget krybskytteri I de to lande. Det har ledt den kendte afrikanske PH Robin Hurt til at publicere følgende åbne brev om konsekvenserne af importforbudet. God læsning for alle med interesse i forvaltningen af Afrikas vilde dyr: ~~~ Ja! Afrika har et alvorligt problem med krybskytteri, som er blevet forstærket af en hidtil uset efterspørgsel efter elfenben og næsehorn. Forbudet mod import af elefanttrofæer fungerer i realiteten som et forbud mod at Amerikanske statsborgere jager elefanter i Tanzania og Zimbabwe. På trods af at myndighederne i begge lande ser et klart behov for at opretholde licensjagten på elefanter, er det urealistisk af forestille sig, at amerikanske jægere vil drage på dyre elefantjagtsafarier, når de ikke tillades at importere deres trofæer. Safarijægere er – I modsætning til krybskytter – ikke slagtere, som er drevet af udsigten til hurtige økonomiske gevinster. Tvært imod er de parate til at betale store pengesummer for det privilegiet at kunne jage et udvalgt dyr og beholde trofæet som et minde. Forbud virker ikke. Forbud er ingen løsning. Det er bedre at støtte bedre forvaltningsmetoder og anti-krybskytteprogrammer. Endnu vigtigere er det at finde måder at håndtere slutbrugerne af de illegale dyreprodukter, som er den egentlige årsag til den illegale jagt. Jeg har selv oplevet de negative konsekvenser af tre afrikanske jagtforbud. Efter jeg fik min første PH-licens i Tanzania i 1963 har jeg arbejdet som professionel jæger på fuld tid lige siden. Ikke kun i Tanzania men også i de fleste andre afrikanske lande som gennem årene har tilladt jagt. ~~~ Kort fortalt er safarijagt et vigtigt redskab i forvaltningen af Afrikas vildt. Jagten skaber vigtige indtægter for regeringer, vildtreservater og lokale safarioperatører på baggrund af lovlig og gennemreguleret jagt på overskudsdyr i bestanden. Jagten er af afgørende betydning for økonomien af fødevareforsyningen for de mennesker, som til daglig lever side om side med vilde dyr i naturreservater og i nærheden af disse. Indtægterne er vigtige i financieringen af anti-krybskytte indsatser udført


98•99


af såvel safarioperatører som myndigheder. Jagten er først og fremmest baseret gamle dyr, som ikke længere kan bidrage til avlen. Amerikanske jægere tegner sig for omkring 60% af safarioperatørernes omsætning i Tanzania og Zimbabwe. Jeres importforbud vil I alvorlig grad mindske de indtægter some er så ekstremt nødvendige for at financiere indsatsen imod illegal jagt I Zimbabwe og Tanzania. De safariaflysninger som uundgåeligt kommer i kølvandet på importforbudet, vil påføre jagtområderne svære økonomiske tab og lokalbefolkningen vil ikke forstå baggrunden for jeres beslutning. En del vil simpelthen slå sig på illegal jagt for at kompensere for den manglende indtægt. Alt dette er I klare over. Hvad I muligvis ikke kender til, er de negative konsekvenser af tidligere jagtforbud. ~~~ Tanzania forbød jagt i 1973. På den tid var der en anslået bestand på 380.000 elefanter og 18.040 sorte næsehorn i landet. Da regeringen genåbnede jagten i 1983 var elefantbestanden faldet til og bestanden af næsehorn til mindre end 100 dyr. Regeringen i Tanzania indså, at jagtforbuddet var en fejltagelse som havde åbnet bushen for uhæmmet illegal jagt og genindførte jagten efter 10 års pause. Elefantbestanden blev øjeblikkeligt større og voksede frem til 2009 (umiddelbart før den nuværende bølge af illegal jagt) til 130.000 dyr. Der er ingen tvivl om, at bestanden lige nu er mindre, men jeres forbud vil accellerere tilbagegangen. Kenya forbød jagt i 1977. På den tid blev elefantbestanden anslået til 176.000 dyr og der var mere end 8.000 sorte næsehorn tilbage i landet. I dag er der forskellige bud på bestandsstørrelserne, men vi ligger sandsynligvis på godt 20.000 elefanter og godt 500 næsehorn. Kenya er fortsat lukket for storvildtjagt. Indtil videre har årene uden legal jagt kostet landet mere end 150.000 elefanter og 7.500 næsehorn. Krybskytteriet er – og vil også fremover være – omfattende. ~~~ Den demokratiske republic Congo (tidligere Zaire), der tidligere var den afrikanske skovelefants vigtigste bastion lukkede for safarijagt i 1984 og der er ingen udsigter til genindførelse af jagten. I årene siden da er den nordlige underart af hvidt næsehorn forsvundet og må formodes uddødt. Skovelefanterne er i dag en stor sjældendenhed i landet. Igen er hele tilbagegangen sket under en periode UDEN legal jagt. ~~~ Der er en vigtig pointe i alt dette. Når man fjerner legale jægere, som forvalter vildtet ud fra et bæredygtighedsprincip, fra bushen, skabes der et tomrum i vildmarken, som snart udfyldes af illegale vildt-tyve – krybskytter.


~~~ Ja, der er store problemer med krybskytter i Afrika overalt, hvor der er elefanter og næsehorn. Problemet er ikke begrænset til Tanzania og Zimbabwe. Men jeg kan forsikre jer om, at hvis I undergraver den lovlige tilstedeværelse af safarijægere i bushen, hvilket er effekten af jeres importforbud, vil krybskytteriet tage til i omfang i alarmerende tempo. Dette kan true elefanternes fortsatte tilstedeværelse i Tanzania og Zimbabwe. Vi har alle en fælles interesse i vildtets trivsel og det gælder ikke blot elefanter. De professionelle jægere er blandt de mest motiverede for at passe på vildtet. Det er selve deres levebrød og livsstil som afhænger af sunde vildtbestande. Savner I midler mod krybskytteri? Følgende var nok værd at overveje: ~~~ I stedet for at anvende importforbud som straf, burde I opmuntre til bedre forvaltningspraksis. Allier jer med afrikanske myndigheder, samarbejd med dem og hjælp dem i stedet for at gøre jer uvenner med dem med ødelæggende importforbud. En del af problemet er, at legal jagt og vildttyveri i skikkelse af krybskytteri ofte forveksles på grund af misinformation. Legal, reguleret jagt er naturbevarelse, krybskytteri er simpelt tyveri. Find og straf slutbrugere af illegale vildtprodukter og mellemhandlerne, som når alt kommer til alt er de virkelige skurke og den direkte årsag til krybskyttebølgen. Det virker ofte som om, det er de legale jægere som bebrejdes, mens de kriminelle slipper ustraffede afsted med deres gerninger. Dette skal ændres! ~~~ Hjælp til med financiering af krybskyttebekæmpelsen. Tanzania og Zimbabwe har begrænsede ressourcer. Anti-krybskytte programmer er ekstremt kostbare. USA kan gøre en enorm forskel ved at hjælpe med at betale for indsatsen mod den illegal jagt. Vær med til at uddanne lokalbefolkningen i værdien af vilde dyr og involver dem i at udnytte disse værdier gennem udvikling af jagt- eller økoturisme. Begge dele er vigtige i forhold til at tilføre de vilde dyr langsigtet værdi. ~~~ Et enkelt spørgsmål: Hvis importforbuddet mod elefanttrofæer nedlagt af lagale jægere som forventet medfører en stigning af krybskytteriet i bade Zimbabwe og Tanzania, hvem vil så påtage sig ansvaret for dette? US Fish and Wildlife Service? Med venlig hilsen

Robin Hurt

100•101



102•103


Steg Ovnstegt muntjac

Ingredienser: En benfri kølle Kødsnøre eller net ¾ dl olivenolie 2 spsk fersk timian 2 spsk fersk rosmarin Saften af en halv citron 1 fed hvidløg 2 tsk friskkværnet hvid peber 2 tsk salt

vil

Sådan gør du: Varm ovnen til 125 grader. Hæld olien og alle krydderier i en blender og kør, til det hele er finmalet. Læg kødet i en dyb tallerken eller et fad og hæld krydderolien ind i midten, hvor benet sad. Brug dine hænder til at sikre dig at hele indersiden af stegen er godt indsmurt. Bind stegen op med kødsnøre eller net. Sæt et stegetermometer i og stil det på 56 grader. Læg stegen i en bradepande og stil den i midten af ovnen. Når stegen er klar, skal den pakkes ind i alu-folie og hvile mindst en time. Mens stegen er i ovnen, er der tid til at tage sig af resten.


PÅ EN V ELB A L A N C ERE T TA LLERKEN FINDER M A N IKKE B A RE SM AGE MEN O G S Å FORSKELLIGE T EKST URER O G KO N SI STEN SER .

ldt

S Ø DT, SURT, S A LT, SPRØ DT, KN A SENDE , B L Ø DT O G SE J T. S A MMEN SK A B ER DE T EN

SPÆNDENDE HELHED S OPLE V EL SE

”K Ø DE T SK A L H V ILE LIGE S Å L ÆNGE , SOM DE T H A R VÆRE T I OV NEN”

104•105


Rodselleripure Ingredienser: ½ rodselleri 2,5 dl fløde Salt Hvid peber Muskatnød

vildt

Sådan gør du: Skræl rodsellerien og del den i 2x2 cm terninger. Læg terningerne i en kasserolle og dæk dem med fløde. Lad det koge forsigtigt op og pas på, det ikke koger over. Lad det småsimre i 25 minutter, indtil sellerien er helt blød. Hæld det meste af fløden fra, men smid det ikke ud. Hæld sellerien i en blender og kør, til det er helt jævnt. Det skal være en tyk pure. Tilsæt den tilbageværende flæde i små portioner, indtil konsistensen passer. Det skal til slut være cremet. Tilsat salt, peber og muskatnød. Vær ikke nærig med salten – den er nødvendig for at få smagsnuancerne frem.

Karameliserede skorzonerrødder Ingredienser 4 figner 1 dl. solbærgele 0,5 kg. skorzonerrødder 1 citron Smør Salt

koge uden låg i ca. 20-25 min. Rør rundt og mas fignerne lidt undervejs for at frigøre aromaerne. Si saften fra og stil det til siden. Skræl skorzonerrøderne og læg dem i en kasserolle med lidt citronsaft, så de ikke misfarves. Del dem i 6-7 cm stykker og kog dem i letsaltet vand i ca. 15 minutter, til de er bløde med lidt bid i kernen. Steg skorzonerrødderne med lidt smør i en pande. Hæld nogle spiseskefulde figen-solbærsgele i panden og rør rundt. Først koger det op og så begynder det at karamelisere og næsten brænde fast i panden. Kast skorzonerrødderne rundt i panden, så de dækkes af geleen og tag så panden af varmen.

Sådan gør du: Del fignerne i kvarte og læg dem i kasserollen sammen med solbærgeleen og saften af en halv citron. Kog det langsomt op og lad det

Røget rødvinssauce

Ingredienser: 3 schalotteløg 4 grillede soltørrede tomater 5 hvide peberkorn 3 kviste timian 1 laurbærblad 2 hele stjerneanis 1 strøget tsk. Røget paprika 150 g røget flæsk eller bacon 1 spsk olivenolie 3 dl rødvin 3 dl kalvebulllion

Sådan gør du: Skær flæsket i tern, skræl og del schalotteløgene, hak de soltørrede tomater i mindre stykker. Varm lidt olivenolie i en kasserolle, steg flæsk og løg, til det får god farve uden af blive brændt.


Læg de soltørrede tomater og alle krydderierne i og lad det hele stege lidt. Hæld rødvinen i, lad det koge op, sænk varmen og lad det koge i 10 minutter. Tilsæt bulllionen og lad det hele koge indtil der er mindre end 1 dl. tilbage. Saucen skal nu være mørk og kraftig og have tydelige lag af forskellige smage. Si saucen og stil den til side. Ønsker du en lidt tykkere konsistens, kan saucen jævnes med en halv teske maizena udrørt i en spsk. Vand. Hæld ikke det hele i på en gang men prøv dig frem dråbe for dråbe.

Kartoffelstomp Ingredienser:

800 g. melede kartofler 100 g. røget flæsk 75 g. feldsalat 100 g. smør

Ferskmalet hvid peber Salt

Sådan gør du: Tern flæsket i 3x3 mm små tern. Steg dem på lav varme til de er gyldenbrune og sprøde. Læg dem på et stykke køkkenrulle for at dryppe af og sæt dem til siden. Hak feldsalaten og stil den til side. Skræl kartoflerne og del dem, hvis de er store. Sæt dem på komfuret i let saltet vand. Kog kartoflerne, hæld vandet fra og lad dem dampe ordenligt af. Hæld smøret, feldsalaten og flæsketerningerne i og kværn lidt peger og salt i gryden. Stamp det hele groft – der skal være stykker og struktur, det er ikke kartoffelmos. Servering Varm saucen og selleripureen.

106•107


Skotlands magiske ø H

ej igen Mange læsere har spurgt, om ikke vi på en mere grundlæggende, udtømmende og informativ måde kunne beskrive de forskellige Single Malt producenter på Skotlands whisky-producerende øer. Hvorfor ikke, tænkte vi. Det er en både spændende og berigende opgave, som vi gerne kaster os ud i.... og vi begynder med den største ø i de indre Hebrider, the Island of Skye eller på gælisk: An t-Eilean Sgitheanach. 1.700 km2 med afgrundsdybe dale, høje bjerge, grønne enge og dramatiske kyststrækninger gør denne sceniske ø til en ”must-see-and-do” destination for whisky-elskere. Men først: Hvad er det, som gør alle disse forskellige øer så spændende ud fra en whisky-synsvinkel?

after hu Øerne ligger strøet rundt om Skotland i nærkontakt med Atlanten, Det Irske Hav og Nordsøen og påvirkes af disse vande på nøjagtig samme måde som Vesterhavet påvirker befolkningen i Thyborøn. Saltet, fugten og de mildere vintre – der er et helt andet mikroklima i nærheden af havet! Samtlige ”ø-destillerier” har været igang i meget lang tid. Mange i flere hundrede år og de har udviklet deres personlige karakter og stil i overensstemmelse med de lokale forudsætninger. Intet ø-producerende destilleri vil ligne noget andet og stræber derfor efter at skabe et produkt som repræsenterer den særegne lokale følelse netop der, hvor destilleriet hører hjemme. De øer jeg kommer til at berøre i dette og


øer

kommende numre af www.mitjagtblad.dk er: Skye, Jura, Orkney, Arran, Islay, Lewis og Mull. Vi starter som nævnt med Skye og destilleriet Talisker får æren af at lægge ud. Det er nemlig det eneste destilleri på Skye. Talisker blev grundlagt i 1830 i den lille by Carbost af brødrene MacAskill, som var sønner af øens læge. Destilleriet blev flyttet to gange under de første år og først i 1843 fandt det sin nuværende plads ved Loch Harport. Talisker trippeldestillerede sin whisky frem til 1928, hvilket i høj grad skyldtes det usædvanligt tørvesmagende vand. I 1960 blev destilleriet fuldstændigt raseret af en brand. Efter genopførelsen blev et nyt destillationsanlæg skabt som en nøjagtig kopi af det gamle. Taliskers velkendte whisky er tydeligt maritim med masser af salt, hav, tang, jernbanesveller og en lettere pikant sødme. Røgsmag er der også, men den integreres på enestående vis i den kraftfulde totaloplevelse. Talisker har gennem årene forsynet os forbrugere med skønheder som 10-åringen, en

unt

AFTER HUNT med Micke Lundén

18-åring, en 25-åring, en 30-åring samt en hel del såkaldte limited editions (dvs. begrænsede serier af specialwhiskies) Come home to Skye, the world’s favourite island, recently voted ’4th best island in the world by National Geographic magazine. Ingen dårlig udmærkelse for denne enestående smukke ø! Hvad kan man se og gøre på Skye? Jeg fristes til at sige: Alt hvad hjertet kan begære! For den kulturhistorisk interesserede er det passende at begynde med Eilean Donan Castle, som ligger på en klippe med en helt ubeskrivelig udsigt over hav og land. Fortsætter vi ud på øen, kommer vi til Armadale Castle og naturligvis, noget senere, til det verdenskendte Dunvegan Castle...et absolut must for alle slotsnørder og haveinteresserede. Stedet har været MacLeodklanens hjemsted i over 800 år! I dag er det det ældste beboede slot i Skotland og som Sunday Times for nylig skrev: ”Den bedste dagsudflugt i Skotland”.

108•109


Desuden findes der et sandt mylder af lokale småvirksomheder, som er leveringsdygtige i alt fra smykker til tøj og kunsthåndværk af alle slags. De majestætiske havørne på Skye og odderne ved Kylerhea sikrer de naturinteresserede en fantastisk vildmarksoplevelse.

Nogen af talliskers vigtigste ambassadører gennem tiderne har været Robert Louis Stevenson og Henry Vollam Morton. Hold jer muntre og vederkvægede til næste nummer... Slaínte

Og ikke mindst...for os som er tørstige ... begiv jer til Talisker Destillery og deres visitor center! Her vil I blive rigeligt belønnede med nogle af de mest spændende dråber single maltwhisky, som produceres i dag. A ’wee dram’ har jo aldrig skadet nogen.... eller hva’?

after hunt Mikael Lundén, Keeper of the Quaich, jæger og sybarit


STORT TAK! til vore annoncører og sponsorer

05.02.13 10:04

MATCH - DET FØRSTE SKRIDT EN SUCCESFULD JAGT!

KELLIGE LADNINGER FRA 22 LR TIL 9,3X62

I gør Mit Jagtblad gratis - gratis er godt! 110•111


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.