Projektbeskrivelsenpct

Page 1

NATIONALPARKCENTER PROJEKTBESKRIVELSE, JUNI 2015

Foto p책 forside: Henning Pedersen


Foto: Mette Johnsen

Indhold 4 4 6 8 14 2

STRATEGI Vision og ambition 9 Udfordringer 12 Potentialer 11 Principper

16 16 16 18 19

KONCEPT Tættere på naturen Naturen i hovedet Besøgs- og Værtscenter Platform for aktører

20 20 24 32 34 38 34

UDFOLDELSE Personaer Temaer i formidlingen Porten til Nationalpark Thy Digitalt koncept Formidlingens elementer Brugereksempler besøgscentret


RESUME I Nationalpark Thy får du naturen lige i hovedet, som ingen andre steder i Danmark. Her fi nder du Danmarks største vildmark, hvor du kan lade naturen omslutte dig og mærke den utæmmede naturs kræfter på din krop omgivet af de dyr og planter, der har tilpasset sig de ekstreme livsvilkår. Og du kan møde beboerne, der har naturen i hovedet i dagligdagen. Den barske natur er en del af deres historie. Generationer har levet og overlevet i et tæt samspil med den. Den historie og den til stadighed nærværende natur, er mange med nationalparkens udnævnelse, blevet mere stolte af på egnen. I Nationalparkcenter Thy skal dette fortælles på en levende og engageret måde, som kun de der lever i tæt kontakt med naturen kan. De besøgende i Nationalparkcenter Thy får naturen i hovedet på ny via disse historier. Resultatet er, at de får øjnene op for den unikke natur, de kulturhistoriske spor og de sammenhænge, som nationalparken og området er så rige på. Nationalparkfond Thy har en ambition om at skabe en port til nationalparken, der kombinerer det bedste fra en oplevelsesdestination med en læringsfacilitet. Porten skal være en dynamo for hele Thy og opbygges som en lokalt forankret platform. På en nyskabende og bæredygtig måde aktiveres det store engagement, som kun Thy kan byde på i formidlingen af natur og kulturhistorie i Nationalpark Thy. Som landets første nationalparkcenter skal det desuden demonstrere, hvordan man kan udvikle et bæredygtigt

42 42 44 46

SAMMENFATNING

byggeri i et af landets mest naturskønne områder i klimakommunen Thisted. Forudsætningen for, at et projekt med denne beliggenhed kan blive bæredygtigt

Anlægsøkonomi

i både miljømæssig, social og økonomisk forstand, vil kræve, at det kendetegnes ved en høj grad af

Driftsøkonomi Arkitektur

funktionsmæssig fortætning i et stærkt samspil med egnen og lokalmiljøet. Der arbejdes derfor for, at centret etableres og drives i et partnerskab med Thisted Kommune, Museum Thy, Thy Turistforening, ungdomsuddannelserne i Thy samt en række foreninger, institutioner og frivillige indenfor natur, kulturhistorie, friluftsliv, forskning og undervisning.”


Foto: Henning Pedersen

Vision og Ambition Målsætningen er at skabe en lærings- og oplevelsesfacilitet med udgangspunkt i den særlige rå klitnatur og de lokale menneskelige ressourcer til gavn for naturen og til glæde for egnen og Danmark.

Ambition Projektet har høje ambitioner og skal ikke blot måles på besøgstal. Det moderne menneske har aldrig været så frakoblet og fremmedgjort i sit forhold til naturen som nu. Med Nationalparkcenter Thy får Danmark en unik mulighed for at give de besøgende et særligt forhold til en særegen natur og kulturhistorie, der i særdeleshed handler om at leve med og af naturen på dens nåde og betingelser.

4

Centret skal være en port til nationalparken, som skaber begejstring, interesse, ejerskab og forståelse for naturen. Med andre ord et væsentligt bidrag til det grundlag, som det moderne menneske må genfinde, hvis samspillet med naturen igen skal kendetegnes ved at være bæredygtigt. I en lokal sammenhæng er det ambitionen, at Nationalparkcenter Thy også skal bidrage væsentligt til en ny og positiv udvikling for egnen. Værdier forankret i livet med naturen og kulturhistorien tæt på, er med til at styrke områdets identitet. Det vil gavne muligheden for at tiltrække nye borgere, erhverv, forskning og uddannelse og medvirke til at mindske fraflytning. Nationalparken vil gennem centret styrke den høje involvering af lokale menneskelige ressourcer. Vi vil nære stoltheden over den unikke natur


MÅLSÆTNINGEN - er, at skabe en lærings- og oplevelsesfacilitet med udgangspunkt i naturen og lokale menneskelige ressourcer til gavn for naturen og til glæde for egnen og Danmark. I DECEMBER 2013 VEDTOG BESTYRELSEN NATIONALPARKFOND THY FØLGENDE VISION

FOR

Nationalparkcentret skal opleves som en attraktiv, levende og inspirerende indgang til Nationalpark Thy, der skal give besøgende lyst til at opdage nationalparkens unikke værdier. Nationalparkcentret skal gennem viden om og formidling af nationalparkens natur, geologi og kulturhistorie styrke samarbejdet med aktører inden for undervisning, forskning, friluftsliv, turisme og erhvervsliv. Nationalparkcentret skal desuden styrke det særlige lokale ejerskab og engagement og skal bidrage til en bæredygtig benyttelse og beskyttelse af Nationalpark Thy.

og særlige kulturhistorie, som er en stor drivkraft for de involverede, og give den videre til andre. Projektet skal have eksempelværdi på flere områder, herunder •

bæredygtig involvering og anvendelse af lokale ressourcer

bæredygtigt byggeri

innovativ indretning og anvendelse af nye læringskoncepter fra naturfagsundervisningen

innovativ anvendelse af teknologier og metoder til brugertil-bruger formidling.

innovativ anvendelse af teknologier og metoder til at bringe brugeren tættere på naturen.

BAGGRUND Nationalpark Thy strækker sig fra Hanstholm i nord til Agger Tanges sydspids – en strækning på ca. 55 kilometer. Nationalparken kendetegnes af store naturværdier i et markant og storslået landskab. Nationalparken er hjemsted for en særpræget klitnatur med en række – også i international sammenhæng – sjældne naturtyper, dyr og planter. Nationalpark Thy blev officielt indviet i april 2008 og nationalparken kom i egentlig drift i 2010 efter vedtagelsen af Nationalparkplan 2010-2016. Nationalparken er organiseret som en selvstændig fond, der ledes af en nationalparkbestyrelse, udpeget af miljøministeren. Bestyrelsen bistås af et nationalparkråd. Informationsvirksomhed, udvikling og den daglige drift af nationalparken varetages af et sekretariat i samspil med områdets mange aktører. Nationalparken er oprettet ved bekendtgørelse (BEK nr. 840 af 18/08/2008) jf. Lov om nationalparker (Lov nr. 533 af 06/06/2007). Nationalparkfond Thys bestyrelse Ejner Frøkjær (formand) Nationalpark Thy Esben Oddersehede Thisted Kommune Jens Brolev Danmarks Naturfredningsforening Ingrid Agerholm Friluftsrådet Ole Riis Christensen VisitDenmark Niels Jørgen Pedersen Landbrug og Fødevarer Jytte Nielsen Museum Thy Lars Torrild Thy Erhvervsforum Lone Mark Netværk af Aktive Kystbyer Tage Espersen Danmarks Jægerforbund Jan Kristensen Dansk Ornitologisk Forening Ditte Svendsen Naturstyrelsen Jens Roesgaard Nationalparkrådet Grethe Mejlgaard Nationalparkrådet Bodil Gyldenkerne Støtteforeningen for Nationalpark Thy


U 9 Udfordringer UDVIKLINGEN AF NATIONALPARKCENTER THY STÅR OVER FOR EN RÆKKE UDFORDRINGER, DER SKAL TAGES HØJDE FOR PROJEKTET

1. De andre nationalparker i Danmark er tættere placeret på større byer, har bedre infrastuktur og dermed et større potentiale for at tiltrække besøgende. 2. Thy har sammenlignet med fx andre dele af vestkysten en forholdsvis svag turismeinfrastruktur med færre overnatningsmuligheder og få turistattraktioner. 3. Nationalpark Thy strækker sig over 55 km og udbud af steder og oplevelser kan virke uoverskueligt for mange besøgende. 4. Kommercielle besøgscentre med naturen som tema har udfordringer med at skabe en bæredygtig drift. 5. Den igangværende diskurs om Udkantsdanmark smitter negativt af på landsdelen Thy og dermed også på nationalparken. 6. Nationalparkfond Thy har ikke erfaringer med at sælge og udvikle oplevelser, som det ses tilsvarende hos mere traditionelt og kommercielt drevne besøgs- og oplevelsescentre. 7. Med Vorupør som udgangspunkt følger store variationer i besøgs- og brugergrundlaget. Byen er meget eftertragtet om sommeren. Om vinteren vil det primært være lokale brugere, som vil præge livet i bygningen. Det er en udfordring at undgå tomme og ubrugte arealer i perioder af sæsonen. 8. Et besøg i nationalparken er ikke ensbetydende med et besøg i centeret. Det bliver en udfordring at overbevise besøgende om, at besøget i centret vil berige besøget i nationalparken, og at det er værd at komme igen. 9. Der forventes et højt antal genbesøgende. Det er dog en udfordring for centret at skabe variation, udvikling og nye formidlingsaktiviteter i høj kvalitet for de mange genbesøgende.

6

Foto: Esben Pedersen



Foto: Mette Johnsen

12 Potentialer Nationalpark Thy er en usleben diamant, der har en række stedbundne styrker, der både er naturgivne og kulturskabte, og som er et solidt udgangspunkt for stærkt og bæredygtigt projekt.

8

1. Naturen i Thy

2. Følg din natur

Nationalpark Thy er Danmarks største vildmark. Her slår bølgerne fra Nordsøen ind mod strandene. Vinden fører sandkornene op i de høje klitter. Bag klitterne åbner landskabet sig som vidtstrakte klitheder og søer med noget af Danmarks klareste vand. Og endnu længere inde i landet ligger de store, sammenhængende klitplantager, som både kan være virke mørke og ufremkommelige.

I den overordnede udkantsdiskurs, der gør sig gældende i dag, er søgningen mod storbyerne markant. Men Thy har med sine stedbundne kvaliteter gode muligheder for at finde nye veje og svare igen på tidens negative udvikling.

Nationalpark Thy består af en række enestående naturtyper og er særligt en international sammenhæng særligt kendetegnet ved den nordatlantiske klitnatur der også er værdifuld i international sammenhæng.

Nationalpark Thy udnytter den særlige “naturkapital” for området, og har tiltrukket nye erhverv, skabt ny udvikling og tiltrukket nye tilflyttere, der går imod den gængse strøm mod storbyen. Her søger man det gode liv og bosætter sig langt væk fra de klassiske kraftcentre.

Egnen rummer allerede en række eksempler, hvor nye perspektiver markerer Thy med naturen som nyt grundlag for en positiv udvikling.


DE 12 POTENTIALER 1. Naturen i Nationalpark Thy 2. Følg din natur 3. Historien om sandflugten 4. Historien om kystfiskeriet 5. Høj markedsføringsværdi 6. Viljen til Thy 7. Cykel- og vandreturisme 8. Kystbyernes genopblomstring 9. Folkeligt ejerskab 10. Placeringen i Nr. Vorupør 11. Besøgspotentiale 12. Mad i Nationalpark Thy

Thisted Kommune udtrykker det ganske enkelt i en bosætningskampagne - Følg din natur! 3. Historien om sandflugten Fortidens naturkatastrofer lader sig ikke umiddelbart formidle ude i nationalparken, men rummer en særlig gribende fortælling. Den seneste sandflugtsperiode fra omkring 1450 - 1500 udgør den centrale fortælling i forholdet mellem menneske og natur. Begivendheden binder fortid, nutid, klimaændringer, natur og kulturhistorie sammen og optræder, som medvirkende årsag til Nationalpark Thy. Der er tale om et af de mest dynamiske, og for mennesket ødelæggende, naturfænomener i dansk kontekst. Sandflugten ændrede landskabet fundamentalt og dermed vilkårene for flora, fauna og mennesker. Den historie kan næppe fortælles mere rammende, dramatisk og sammenhængende end i Nationalpark Thy. Med

sandflugtens

historie

gives

besøgende et indgående kendskab til naturens kræfter. Historien giver indsigt og forståelse og vil være et væsentligt bidrag i bestræbelsen på at knytte det moderne menneske tættere på naturen. 4. Historien om kystfiskeriet Kystkulturen, naturen, vinden og havet forener og forstærker historierne om de voldsomme og barske vilkår, som mennesket igennem generationer har levet under. Havet har givet liv, og det har taget liv. Det sætter sit fortsatte præg på en befolkning, hvor ydmyghed, respekt og arbejdsomhed har været væsentlige dyder under hårde naturgivne vilkår. I det moderne menneskes perspektiv, er det en væsentlig historie om livet med naturen, vinden og havet. De naturgivne vilkår har her i højere grad formet os end omvendt. Sandflugten har skabt kystbyerne i Thy. Kystlinjens karakter har været afgørende for fiskeri, hvor bådene blev


Foto: Jens Kristian Kjærgård

trukket op på stranden.

5. Høj markedsføringsværdi

Med afsæt i et endnu levende og bevaringsværdigt kulturmiljø ved landingspladsen i Vorupør kan også historien om kystfiskeriet få en bedre platform.

Begrebet nationalpark er et kvalitets stempel og for mange turister “reason to go”.

Vorupør er stedet, hvorfra idéer udsprang og bredte sig til de omgivende samfund. Fremskridtet var båret frem af stærke personligheder, hvis foretagsomhed, stædighed, arbejdsomhed, mod og opfindsomhed ændrede fiskernes forhold radikalt.

10

Værdien af Nationalpark Thys brand er opgjort til 38 mio. kr. årligt (2014, 49% af danskerne kender Nationapark Thy og er den mest kendte danske nationalpark). 6. Viljen til Thy Andelsbevægelse, kompagnitanken og de socialøkonomiske kompetencer har dybe rødder

blandt kystfiskerne og præger stadig fællesskabet i såvel kystbyerne som i hele Thy. Den tilhørende selvforståelse af at kunne klare sig selv, stoltheden over området og det stærke engagement i fællesskaber kan blive motoren i et ambitiøst og nyskabende projekt. 7. Cykel- og vandreturismen Cyklen er en stærk del af Danmarks og nationalparkens brand. Danmark er verdensberømt for sin cykelkultur. Mange turister forbinder Danmark med cykling, og muligheden for at


cykle er én af årsagerne til, at de vælger at feriere i netop Danmark. Og der er tale om en tydelig trend som ventes markant forstærket i fremtiden. Når cykelturisten træder i pedalerne, er det en direkte måde at opleve den danske natur og kulturhistorie på. Samtidigt er cyklen, med eller uden el, et fleksibelt, sundt, sjovt bæredygtigt transportmiddel, når man skal transportere sig selv til forskellige oplevelser i nationalparken. Cykel- og vandrestier styrker

forbindelsen mellem nationalparkens attraktioner, og dermed grundlaget for øget turisme. De seneste år er der investeret over 40 millioner kroner i fysiske anlæg i form af cykelstier i nationalparken. Hertil kommer en række sløjfer og udkigspunkter, der gør området særdeles eftertragtet for vandrere og cyklister fra nær og fjern. Centret placeres i kanten af Vorupør klods op af Vestkystruten (national cykelrute nr, 1) og med offentlig transport lige uden for døren. Nationalparkcentret

kommer derfor i tæt forbindelse med hele perlekæden af oplevelsesmuligheder i Nationalpark Thy. 8. Kystbyernes opblomstring Klitmøller, Vorupør, Stenbjerg, Agger og Hanstholm oplever i disse år fornyet interesse. Byerne modtager flere og flere besøgende, og lokale aktører genopdager områderne kvaliteter. De senere år har aktører i flere af kystbyerne udvist kreativitet og idérigdom ved at tænke


Foto: Mette Johnsen

nationalparken og naturen ind i nye sammenhænge. 9. Folkeligt ejerskab Etableringen af Nationalpark Thy i 2008 har været en gave til området, som med ét fik en ny samlende fortælling - et navn, en identitet og en fysisk ramme. Med kommunalreformen i 2007, hvor kommunerne Sydthy, Thisted og Hanstholm blev lagt sammen, er der desuden opstået et enestående grundlag for, at centret kan tænkes ind i sammenhænge på langs af Thy og på tværs af gamle skel. Nationalparkfondens bestyrelse og råd er sammensat af lokale aktører såvel offentlige som private. Organiseringen er et godt udgangspunkt for at samle og styrke interesser i et tæt netværk og for at gøre det lokale engagement til en af de bærende drivkræfter i centret. Nationalpark Thy fungerer som katalysator for en lang række lokale formidlings- og netværksaktiviteter. Et

12

nyt samlingspunkt og tilstedeværelsen af nationalparkens sekretariat i nationalparkcentret vil medvirke til at styrke Thy indadtil. 10. Vorupør Thisted Kommune har vederlagsfrit stillet en grund i Vorupør til rådighed for projektet - en unik grund at bygge på - som er placeret ved en af byens indgange til nationalparken. Vorupør er turismens hovedby i Thy. Placeringen er endvidere nær landingspladsen, havet, med udsigt over nationalparken og nærhed til en række væsentlige aktører. Et sted hvor der kommer rigtigt mange besøgende. Det giver et usædvanligt godt grundlag for samspil med stedets omgivelser og brugere og et større besøgspotentiale. Nærheden til Nationalpark Thy og kulturmiljøet ved landingspladsen betyder, at der skal bygges med stor bevågenhed og kvalitet i forhold til omgivelsernes natur og kulturhistoriske arv.


11. Besøgspotentialet Naturen er det største motiv for de ca. 7 mio. mennesker, der årligt besøger Nordjylland. Med nationalparken har Thy fået tydeligjort naturen som en attraktion. Nationalparkcenteret er et skridt i en videre tilgængeliggørelse af den egnsspecifikke og unikke natur og kulturhistorie. Antallet af besøg i Nationalpark Thy er estimeret til mellem 1,1 mio. og 1,4 mio. (2013). Det beskedne besøgshus i Stenbjerg, som er bemandet med frivillige, formidler om nationalparken på 37 ydmyge kvadratmeter og har alligevel ca. 13.000 gæster årligt. Det indikerer et stort besøgspotentiale i et nationalparkcenter. Nationalpark Thy har siden etableringen været lokalt forankret. Den kendetegnes ved en stor lokal opbakning og stolthed. Også lokale ventes derfor at have sin gang i nationalparkcentret - som frivillige, som besøgende og med gæster. Nationalparkcenteret kan blive et lokalt

“fyrtårn” — et oplagt besøgsmål for såvel lokale beboere som turister, der i forvejen er i nærområdet. Dansk Bygningsarv vurderet besøgstallet og er kommet med et konservativt skøn af, at Nationalparkcenter Thy vil kunne tiltrække ca. 44.000 besøgende årligt. Heraf vil mere end 80 % være danskere og ca. 20 % vil være fra lokalområdet. 12. Mad i Nationalpark Thy Nationalpark Thy er også et madkulturelt fyrtårn for området. Skaldyr fra fjorden, fisk fra Vesterhavet og honning, vilde urter og bær fra nationalparken er nogle af områdets ypperste råvarer. Nationalparkens råvarer og brand indgår i stigende grad som grundlaget for genopdagelse og lancering af nye lokalt producerede produkter. Med centret er der mulighed for, at lokale producenter får en platform for nye produkter og besøgende en samlet adgang til nationalparkens skatkammer af madvarer.


Foto: Kristian Amby

11 Principper Indledningsvis er der identificeret en række principper, der vurderes at være frugtbare at forfølge for at sikre, at Nationalparkcenter Thy bliver et innovativt og nyskabende tiltag med udgangspunkt i stedets potentialer og tidens tendenser og muligheder. Principperne har ligget til grund for idé og projektudvikling. De bør forfølges i den videre udfoldelse af projektet i alt fra den fysiske udformning og formidling over organiseringen til markedsføringen af Nationalpark Thy og Nationalparkcenteret.

14


1. Fra inde til ude

7. Fra servicering til aktivering

Skal sikre fokus på at få de besøgende ud i nationalparken. Det er centrets fornemste opgave at give de besøgende inspiration, viden og lyst til selv at drage ud og gøre egne opdagelser.

Oplevelsen og læringen skal ske gennem en aktiv mental og fysisk inddragelse, hvor de besøgende selv er med til at skabe oplevelse, læring og formidling.

2. Fra gæst til vært

8. Beskyttelse gennem begejstring

De besøgende skal ikke kun møde det opstillede og tilrettelagte tilbud. Det skal være et gennemgående princip, at de besøgende også skal møde et lokalt, begejstret og engageret værtskab.

Der skal sikres en tilgang, hvor lysten til at beskytte styrkes ved at dele begejstring, passion og engagement brugerne imellem. Det er de mest passionerede, engagerede og begejstrede brugere, som også er dem med størst tilbøjelighed til at beskytte naturen.

3. Fra bruger til bruger Projektet skal understøtte den specielle og personlige formidling, som begejstrede og passionerede brugere kan smitte hinanden med, og som kan spredes til et større publikum.

4. Fra afstand til inddragelse Som bageren, der væltede væggen og synliggjorde bageriet for kunden og udstillede et stolt og autentisk håndværk, skal centret åbne for indblik og tilgængelighed til “maskinrummet”. Det skal være et princip, at brugerne gives mulighed for selv tage ansvar, vise engagement og være medskaber af holdninger, oplevelser, viden, formidling og uforudsigelighed.

5. Fra besøgstal til kvalitet Princippet skal sikre fokus på, at den gode oplevelse for besøgende betinges af det gode værtskab og brugernes medskabende involvering uafhængigt af besøgstallets udvikling.

6. Fra utilgængeligt til tilgængeligt Princippet skal sikre fokus på at nedbryde de fysiske og mentale barrierer, der står i vejen for at ankomme til Thy og opleve og forstå naturen og de kulturhistoriske værdier.

9. Fra adskillelse til sammenhæng Princippet skal sikre fokus på, at centret skal styrke sammenhænge i en bred forstand. Det gælder særligt de formelle og uformelle netværk, som giver nationalparken god opbakning, ressourcer, engagement og drivkraft.

10. Fra formidling til selvfortælling Oplevelser er med til at iscenesætte de besøgende og betyder meget for deres identitet og selvfortælling. Princippet skal sikre fokus på, at de besøgende gives mulighed for at styrke deres egen selvfortælling overfor andre besøgende og brugere. Særligt fokus skal rettes på den del af selvfortællingen, som knytter folk tættere på naturen i nationalparken.

11. Fra fravær til vind i håret Princippet skal sikre, at de digitale formidlingskoncepter anvendes med det formål, at få “naturen i hovedet” og kroppen ud i nationalparken. Udbyttet af indholdet i den digitale formidling, skal betinges af et fysisk nærvær og et møde med det lokalt værtskab i nationalparken.


Tættere på naturen Tættere på naturen kan udtrykke ambitoinen med ”porten”: at få mennesket til at forholde sig til naturen igen. Og det kan udtrykke stedets kulturhistoriske karakter, der i særlig grad handler om at leve tættere på naturen.

Naturen i hovedet Idéudviklingen er inspireret af den store lokale opbakning og den demokratiske forpligtigelse og folkeliggørelse, der ligger bag det at skabe en port til en nationalparken. Kombineret med det fremmedgjorte forhold, som det moderne menneske har til naturen er der på den baggrund opstået en retning for udfoldningen af Nationalparkcenter Thy i forhold til branding, formidling, udformning og organisering. Vi kalder retningen for “Naturen i hovedet”, og den kan ses som en budskabsmæssig form, der både kan udtrykke ambitionen ”Tættere på naturen” og andre kerneaspekter ved porten. I Nationalpark Thy får du naturen lige i hovedet, som ingen andre steder i Danmark. Her finder du Danmarks største vildmark, hvor du kan lade naturen omslutte dig og mærke den utæmmede naturs kræfter på din krop omgivet af den natur, der har tilpasset sig de ekstreme livsvilkår. Og du kan møde beboerne, der har naturen i hovedet i dagligdagen. Den barske natur er en del af deres historie. Generationer har levet og overlevet i et tæt samspil med den.

vigtigste aspekter ved projektet. 1. Naturens unikke karakter Nationalpark Thy og områdets natur er vild, dynamisk og uregerlig, og man får som bruger ”naturen i hovedet” på mere end en måde: vinden, havet, sandet, saltet, bølgerne og sandflugtens enorme spor. Dertil kommer nationalparkens imponerende størrelse, der ligger til det direkte og umiddelbare indtryk, man oplever som bruger. 2. Læringen

Den historie og den til stadighed nærværende natur er mange, med nationalparkens udnævnelse, blevet mere stolte af på egnen. I Nationalparkcenter Thy skal dette fortælles på en levende og engageret måde, som kun de der lever i tæt kontakt med naturen kan. De besøgende i Nationalparkcenter Thy får naturen i hovedet påny via disse historier. Resultatet er, at de får øjnene op for den unikke natur og de kulturhistoriske spor og de sammenhænge, som nationalparken og området er så rige på — med andre ord, de kommer tættere på naturen. Konceptets potentiale og aspekter ”Naturen i hovedet” har et stort potentiale i forhold til at indramme de

16

Porten og formidlingen sikrer, at brugeren får ”naturen i hovedet” som oplevelse og som læring. Og som et nyt og ændret menneske, der vil benytte og beskytte naturen på en mere kvalificeret måde efter mødet med Nationalpark Thy. 3. Det lokale engagement Den lokale befolkning og de mange interessenter omkring projektet har fået ”naturen i hovedet” via deres engagement og virkelyst i forhold til formidlingen af Thys særegne naturkvaliteter og tilbud. Og de har som kultur- og historiebærere ”naturen i hovedet”, fordi både de, deres familier og forfædre har naturen i blodet, fordi de gennem generationer har levet tættere på naturen.


Et eksempel på en bruger til bruger beretning ved bruger Hans Staunstrup fra et socialt medie. Beretningen blev set af 915 personer. Et udpluk af de mange kommentarer er gengivet. Foto: Hans Staunstrup

“Mit møde med Sneuglen var en regnfuld og stormende eftermiddag. Ikke et øje var at se i det smukke klitlandskab ved Hanstholm. Regnen stod ned i tove og vinden rev i marehalmen. Nu jeg var kommet helt derop besluttede jeg mig for at nyde vejret:0) og begive mig ud i landskabet. Efter et par timer var jeg ved at være mør. Satte mig i læ for vind og vejr og fandt kaffe og madpakken frem. Regnslaget forhindrede kaffen i at blive alt for tynd og håndmaden i at svømme væk. Nød kaffen og opdagede at det lysnede en smule i sydvest. Skulle jeg gå tilbage i tørvejr :0).. Kaffe og affald i rygsækken og så afsted. Kiggede mig om efter om jeg havde glemt noget og tog et sidste kig ud over det smukke landskab som nu lyste i et helt andet lys..... Og der på en lille tue ca 15 meter fra mig sad uglen.... Kunne næsten ikke tro det var rigtigt

men jo der sad den i det sidste lys.

Gudrun Tirsek: Fantastisk oplevelse for dig.

...Havde ca. 10 uforglemmelige minutter sammen med denne smukke skabning. Den var helt klar over jeg var der men sad til tider og tog sig en lille blund. Jeg vendte mig stille og gik forsigtig ca. 100 meter væk, før jeg vendte mig om, for at se om den stadig sad der.

Charlotte Damsbo: Dejlig historie og sikke et blik:-)

Det gjorde den. Den fik sig igen en “morfar”og jeg fik mig en tur hjem,med hovedet fyldt op af billeder og tanker.. Karin Roest Vinkel: Hvilken misundelsesværdig oplevelse! Linda Haupt: Hvor var det dejligt. Tålmodighed og ihærdighed belønnes. Christina Pedersen: Flot og dejligt skriv! Karina Jensen: Fantastisk fortælling og billede Hans... Ja sikke en stor oplevelse det må ha været... Henrik Jespersen: Uglen er en fugl med ansigt

Dorte Nystrup: Skøn dag du fik der og smukt billede. Birgit Hougesen Lomholt: Du fortæller en fantastisk historie....da du så sneuglen...ved Hanstholm. Og så tænker jeg: tog du det her billede den dag eller er det fra en anden situation? Jeg kan ikke forstå hvis du kan have taget så fantastisk et billede af den ude i klitterne? Ja undskyld hvis jeg er lidt uforstående..... Hans Staunstrup: Hej Birgit ..ja det er fra den samme dag og ja det er ude fra klitterne.Enten har den siddet der, da jeg satte mig eller også er den kommet til mens jeg fik min kaffe. Mit regnslag er camo så måske det har noget at sige, men sky det var den ikke.. Optikken får baggrunden til at flyde ud så det bliver jævnt.”


NATIONALPARKCENTER THY Naturen i Hovedet Naturen i hovedet - som den umiddelbare sanselige oplevelse af Nationalpark Thy Naturen i hovedet - som læring og viden om nationalparken Naturen i hovedet - som den man møder i et stolt og lokalt engageret værtskab

Forskere e Foreningerr Netværk k Formidlingspartnere e Frivillige e NPT Sekretariatt

L Lokale beboere Unge fra bl.a. ungdomsuddannelser U Skole- og institutionsbørn S Børnefamilier B Ældre par uden børn Æ Nicheturister N Busgrupper

BESØGSCENTER R Klassiske målgrupper for besøgscentret

FORMIDLING ARKITEKTUR ÅRSHJUL

VÆRTSCENTER Værtskabsaktører som fx. frivillige, sekretariat, formidlingsparter m.v.

Besøgs- og Værtscenter Nationalparkcenter Thy anskues som ét hele bestående af et besøgscenter og et værstcenter. Det ene element rummer de målgrupper, som knytter sig til det klassiske besøgscenter, som fx børnefamilier, turister og skole- og institutionsbørn, individuelle og grupper, mens det andet element dækker over de målgrupper, som vil knytte sig til værtscentret.

18

Værtscentret vil bestå af en lang række af lokale brugere, foreninger og partnere, som allerede i dag er tæt knyttet til nationalparken og som er en del af den bagage, som er udviklet aktivt siden nationalparkens indvielse. Det gælder bl.a. en længere række af foreninger (bl.a. repræsenteret i bestyrelse og råd), private og offentlige partnere, medarbejdere og frivillige.


jy ll a Th C g e n f nd o N is r N Th te or atio d d n D y-M Gy vealpark a m T Sp ns or na st hy s k s ec e H iu Er hv ial un F m e er s Re vs t iv & gi og b ude er VU Fi on or sk a ger ren sit C e r l M f o r d et ifo a e n i e er re dk nger ni ult ng u r

U

ni

n

es

t

y k Th Tu Thy K T is ris lass hy te t ev Bi ol d fo æ r og i s D k F Ko ren elset N ore m in Th ning m g St øt y Nor un te e dv E for e

M us

a

eu m

t F o i on r m al i d pa l in rk gs T ne hy N tv at æ io na rk Th l p a et r

N

NATIONALPARKCENTER THY Platform for lokale aktører / lokalt værtskab

TRADITIONELT/KOMMERCIELT BESØGSCENTER Egne aktører er aktiver, mens omgivelsernes aktører ofte er konkurrenter

Platform for aktører Nationalparkenfond Thy er ikke en kommerciel aktør. De statslige midler som tildeles fonden (7,5 mio. kr.) skal bl.a. bruges til at understøtte det lokale engagement og ejerskab til nationalparken. I det traditionelle og kommercielle besøgscenter ses det, at lokale aktører optræder som konkurrenter. Tilgangen til Nationalparkcenter Thy er anderledes.

Det er en præmis for projektet, at de lokale aktører ses som aktiver og, at Nationalparkcenter Thy bidrager til at understøtte deres eksistensvilkår.


Personaer Brugen af personaer er en metode, der handler om at forstå sin brugergruppe og fastholde et fokus på brugerens behov, når der udvikles nye produkter, designs eller som i det her tilfælde Nationalparkcenter Thy. Tanken med personaer er at personificere målgruppen og rette udvikling og formidling mod en repræsentativ person. Det vil sige at give sin målgruppe et ansigt, en historie og en personlighed. I det følgende fremlægges i alt 11 personaer, som har været med til at definere brugere og de hensyn, der tages til forskellige behov, evner og motiver.

FAMILIEN AKTIVE OPLEVELSER

RELAXERNE RO OG MAG

“Vi elsker oplevelser, der samler hele familien.

“Vi foretrækker daseferie, vand og strand ved Vesterhavet – når vejret er gråt ser vi, hvad den danske natur ellers byder på”.

Og det gør ikke noget, det er oplevelser man helt naturligt bliver klogere af”. Familien Sand består af Hanne, Hans, og deres to børn Karl på 7 år og Ida på 11 år. En typisk børnefamilie, der søger aktive naturoplevelser. Mor Hanne sætter særligt pris på oplevelser, som samler hele familien. På nettet søger hun efter nye oplevelser. Gerne et miks af rå, autentisk natur, eventyr og aktiviteter til glæde for hele familien. Efter besøget “Det var lidt af en øjenåbner at se klitternes vandring og sandflugtens enorme betydning for området. Og fedt at ungerne fik rørt sig. Vi deltog i centrets digitale debat om ulven, og Ida blev glødende tilhænger. Før var hun mest bange for den.”

20

Det er tredje gang Helmuth og Heidi Krauss er i Danmark på ferie. Det er gråvejr så de er kørt fra feriehuset ved Vesterhavet og vil gerne forføres i den danske natur. Helst unikke oplevelser. Gerne målrettet, tematiseret og programlagt så de ved de får en god oplevelse. Efter besøget “Vi havde kun regnet med at køre en tur i bilen. Men i udstillingen læste vi om en dagstur på ELcykler med en særlig Nationalpark Thy frokost på Stenbjerg Kro. Så vi parkerede bilen og tog cyklen i stedet. Det er også meget mere bæredygtigt. Helmuth påstår i øvrigt, at han så en ulv. Jeg kunne ikke se den.”


LIVSNYDER KULTURHISTORIE

VOVEHALSE ADVENTURE

EVENTFOLKET SANSELIGE OPLEVELSER

“Vi elsker oplevelser der gemmer på kultur, natur og historiske skatte og rigdomme – på altings ophav. Det bliver vi aldrig trætte af”.

“Det er fedt at teste grænser, få pulsen op og udfordre sig selv fysisk. Og så er det altid sjovt at konkurrere med gutterne”.

“Vi elsker nordisk mad, egnsretter og lokale råvarer, der kommer direkte på naturen”.

Aase og Niels Christian er i 60’erne. De planlægger næste års ferie. Over tid har de samlet en lang liste med forskellige steder, de gerne vil opleve og besøge. Gerne noget med kulturhistorie, naturoplevelser og fortællinger. Oplevelser, der ikke er planlagt i detaljer. De kan sagtens overtales til improvisation.

Per, Dan og Jan er tæt på de 40 år og har taget en forlænget weekend for at spille golf, cykle og udfordre hinanden. Det gør de hvert år. I deres MBTnetværk har de hørt, at der er udfordrende MBT-ruter i Jylland. De skal tjekkes ud. De nyder at være drengerøve en weekend væk fra familien.

Ronald og Lone elsker at mødes med gode venner under åben himmel. De skiftes til at invitere til ture ude i naturen, hvor de ofte har madkurv og en lille én med i rygsækken eller inderlommen. De kører at mødes og få oplevelse

gerne langt for med picnickurv uforglemmelig sammen.

Efter besøget Efter besøget

Efter besøget “Det var et facinerende møde med nogle af de frivillige. De brændte for området og det var tydeligt at mærke, hvordan dette barske område har været med til at forme kulturen deroppe.”

“Vi havde set en fed film om de gode cykelstier, men vi vidste slet ikke, at naturen var så fantastisk. Og så var det meget sjovt at leje et go-pro camera i centret og deltage i centres konkurrence om bedste MTB-film 2015. Jeg tror, vi vinder. Vores var i hvert fald bedre end de andres.”

“Det var hyggeligt at lave salat af alle de urter vi havde plukket i naturen, som vi slet ikke kendte før vi lærte om dem i Nationalparkcenter Thy – inden vi gik ud og fandt og tilberedte dem. Lone købte Thy til Sanserne og skal nu til at lave den særlige Thy lammekølle”.


SPECIALESTUDERENDE FORSKNING I NATUREN

LÆRER LÆRING I NATUREN

FRIVILLIG RAMMER GIVER MENING

“Det er altid godt at have gode lokaler tæt på ens forskningsobjekt. Det giver nogle andre muligheder.”

“Det giver altid et større engagement, når eleverne kan komme ud af vores nedslidte biologilokale.”

“Jeg elsker at være ude i naturen og være med til at skabe noget for andre sammen med andre.”

Mads er specialestuderende og forsker i tinksmeden — en sjælden fugl på klitheden. Derfor er det godt at være tæt på de steder, hvor arten er observeret.

Ungerne elsker at komme på tur og hører bedre efter, når de står midt i naturen og kommer væk fra bøgerne. Mogens Hansen underviser i folkeskolen og har fulgt med i, hvad de forskellige læringsstile kan gøre for elevernes engagement og forståelse af stoffet.

Efter besøget “Det var et spændende forløb, hvor jeg kom tæt på både medarbejderne, en gruppe af frivillige og en biologiklasse som gerne hjalp mig med at indsamle og indtaste data fra Tinksmedens habitater. Mens jeg var der, holdt jeg foredrag for en gruppe gymnasielærere og Biologisk forening Nordvestjylland. Det var både en god oplevelse og gav nye kontakter. Og tre af de unge vil gerne læse biologi.”

22

Det er nu anden gang, hun benytter centres læringsfacilitet. Efter besøget “Det er helt tydeligt, at vi får mange flere med i undervisningen, når vi bedre kan fange elevernes interesse med forskellige tilbud, udstyr og inspirerende rammer. Eleverne er optaget af at deres formidling på centrets platform bliver god og jeg er overrasket over, hvor dygtige de er blevet til kommunikation.”

Bent Jensen er frivillig og hjælper til i centeret, når der er arrangementer. Han giver en hånd med til dagligt, når der er brug for det. Han interesserer sig for naturen og kan godt lide at være en del af centerets sociale og faglige netværk. Efter besøget “Det er endnu bedre at være frivilllig sådan et sted her, der virkelig spiller. Det giver god energi, og efter snart 5 år som frivillig føler jeg, at jeg har lært meget og underviser nu andre frivillige i vores Nationalparkskole, om det gode værtskab.”


THYBO SE VORES NATUR

ELEV NATURFAG I NATUREN

FORENINGSFOLKET FORMIDLING I TOP

“Jeg kan godt lide at fortælle alle de gode historier videre om fiskere, hav og klitter, som Thy er så fuld af. Og som er en del af min families historie.”

“Det er totalt cool at komme ud af klassen og på tur især i naturfag, der jo handler om naturen.

“Vi vil gerne formidle i gode og smukke rammer, der giver nogle flere muligheder og trækker folk til.”

Kirsten Yde er ud af en fiskerslægt i Thy, der går mange generationer tilbage. Hun går tit ture i nationalparken med sin mand og er altid opdateret på årets gang i klitterne Og så kender hun nærmest hele persongalleriet i Vorupørs historie. Efter besøget “Det er godt at have et sted at mødes og hvor snakken går. Jeg elsker de gode historier, og at se hvordan de gør indtryk på byboerne. Jeg giver dem altid nogle spørgsmål med Vorupørdialekten. Det er sjovt at se, hvor lidt de egentlig forstå. I centret deltog jeg forresten i en temaudstilling om dialekter i nationalparken.”

Beate Finderup går i 6 klasse og synes nogle gange, at der er lidt for mange regnestykker og ligninger i naturfag. Men hun kan godt lide at lave forsøg og røre ved tingene. Hun glemmer aldrig da de skulle skære et dyr op. Det var vildt. Efter besøget “Det var et helt vildt fedt lokale de har derude, hvor man får undervisning midt i udstillingen og uden for i klitterne. Vores klasse vandt en Smartphone-konkurrence, hvor det bedste og mest unikke plantefoto vandt. Vi fik flest likes og udstilles nu på centrets store skærmvæg.”

Biologisk Forening har til formål at øge kendskabet til naturen ved naturformidling ligesom foreningen medvirker til beskyttelse og gendannelse. Efter besøget “Vi kan mærke, at det er lettere at komme i kontakt med dem, som er meget fremmede for naturen. Før lå vores aktiviteter kun om aftenen, men nu er vi begyndt, at søge gæsterne i centret midt på dagen, hvor skoler og elever kommer forbi.”


Foto: Mette Johnsen

TEMA Tættere på naturen Dit liv er afhængig af naturen. Men det moderne menneske har taget en retning på tilværelsen, som i mange sammenhænge efterlader indtryk af, at det ikke forholder sig sådan. Naturen er blevet fremmed. Med ophøjelse af naturområder til nationalparker er der skabt et øget fokus på naturen. Og i Nationalpark Thy spiller temaet om menneskets samspil med naturen en særlig og enestående rolle i såvel fortid som nutid. Der findes næppe noget sted i Danmark, hvor naturens kræfter har været så stærke, landskabet så storslået sammenhængende og begivenhederne så voldsomme, at naturen i helt særlig grad har tvunget det menneske, som ville leve her, til at forholde sig til naturen. Naturen bidrog til livets mening — det

24

handlede om at overleve. Formidlingen i centret og nationalparken rummer derfor en fantastisk mulighed for at genåbne det natur- og kulturhistoriske skatkammer af fortællinger der ud over at være værdifulde i sig selv, kan bidrage til et særligt aktuelt formål: at få det moderne menneske til i langt højere grad at forholde sig til naturen.


TEMA Danmarks største Vildmark Nationalparken strækker sig langs Thy’s vestlige kystlinje med Nordsøen som nærmeste nabo. Det særprægede og uspolerede klithedelandskab er skabt af havet, vinden, saltet og sandet. Store plantager og nogle af Danmarks reneste søer fuldender billedet af Danmarks største vildmark. Nationalparken rummer store sammenhængende arealer med klithede, i et omfang der kun findes få steder i Europa. Overalt bærer naturen præg af vinden, sandet og saltet. Her er livsgrundlaget for mange sjældne planter og dyr. Og her er også plads til mennesker, der foretrækker høj himmel, storslået natur og frisk luft.

Et utal af afmærkede vandre- og cykelstier gør det muligt at færdes mellem skæve, krogede, vindformede træer, overnatte i shelters til lyden af havets brusen eller besøge udsigtstårne og udsigtspunkter og mulighed for at opleve dyr og fugle. Nationalparken har en stor bestand af krondyr og rådyr. Og besøgende kan være heldige at høre eller se traner, som yngler på de åbne klitheder. I klitheden vokser nøjsomme planter, der kan leve i det næringsfattige miljø: revling, hedelyng, mosebølle, klokkelyng, benbræk, morsepors og kæruld. Temaet er en væsentlig forudsætning for, at besøgende kan skabe overblik og forstå de særlige kendetegn ved nationalparken.


Foto: Minna Mortensen

TEMA Sandflugt Den seneste sandflugtsperiode udgør den centrale fortælling i forholdet mellem mennesket og naturen i Thy. Den binder fortid, nutid, klimaændringer, natur og kulturhistorie sammen og optræder som den medvirkende årsag for den virkelighed, der i dag kaldes Nationalpark Thy.

26

sandflugt, men der peges generelt på en kombination af klimaændringer og menneskelig aktivitet.

Det er en historie om en begivenhed, der ikke umiddelbart lader sig formidle ved besøg, og som endnu ikke er fortalt i et omfang og med en kvalitet, der yder dens væsen og betydning for nationalparken retfærdighed.

Klimaet ændrede sig i perioden under den seneste sandflugtsperiode fra 1500 - 1800 til det koldere, og man har efterfølgende betegnet den som “den lille istid”. Det kolde klima skabte en stor global isdannelse, og det medførte, at vandstanden i havet faldt og dermed blotlagde et større strandareal, hvorfra vinden har ført sandet med sig. Samtidig mener man, at klimaet udviklede sig med flere eller kraftigere storme.

Det vides ikke med sikkerhed, hvad der var hovedårsagen til den seneste

Når der blev slidt hul på klitternes vegetationslag, opstod der en ond cirkel,


hvor sandet blev blotlagt, og hvor den efterfølgende sandfygning derpå kvalte endnu mere vegetation. Sandflugten medførte voldsomme ødelæggelser i de berørte lokalsamfund. Enorme områder blev ødelagt af sand, og store indsatser blev gjort for at plante klitplantager. Talrige huse og gårde samt hele landsbyer måtte forlades, skatteindtægterne faldt, og udgifterne til bekæmpelsen var store. Der er tale om et af de mest dynamiske, og for mennesket ødelæggende naturfænomener i dansk kontekst, som fundamentalt ændrede landskabet og

vilkårene for flora, fauna og mennesker. Det er en historie, der næppe kan fortælles mere rammende, dramatisk og sammenhængende end i Nationalpark Thy. Med sandflugtshistorien i centret gives de besøgende et indgående kendskab til en større natur- og kulturhistorisk sammenhæng, der ikke umiddelbart lader sig formidle ude i nationalparken, og som sætter mange af de øvrige oplevelser ind i en ny sammenhæng.


Foto: Karl Emil Andersen

TEMA Debat og natursyn Den første ulv i Danmark i næsten 200 år blev opdaget i Nationalpark Thy i 2012. Ulvens tilbagekomst blev fulgt af hele landet og kickstartede væsentlige debatter om forvaltning, beskyttelse, benyttelse, natur og det moderne menneske. Dette skyldtes givetvis, at ulven og mennesket har et langt historisk parløb fra en tid, hvor mennesket var tættere på naturen, og hvor ulven udgjorde en trussel i kampen om naturens ressourcer.

En kamp der tilsyneladende var så intensiv, at sporene selv efter næste 200 år stadig står friske i erindringen og kan vække stærke følelser og genskabe væsentlige debatter. Ulven i Thy fra 2012 og andre historier der kan vække følelser og involvere de besøgende i forholdet til naturen, har derfor en særlig plads i temaet og bestræbelserne på at demokratisere det moderne menneske i samspil med naturen. Nationalparken rummer mange indgange

28


Foto af den første ulv i Danmark i næsten 200 år. Naturvejleder Jens Jørgen Andersen og hans bror Karl Emil Andersen tog den 6. oktober 2012 tog billeder af den første ulv i Danmark i 200 år - midt i Nationalpark Thy.

og væsentlige temaer, hvorfra de mange forskellige natursyn kan udfoldes. Nationalparkcentret ventes at blive besøgt af både nationalparkens gæster og et bredt segment af de mennesker, der besøger Vorupør og Landingspladsen. Det skaber et ideelt udgangspunkt for at inddrage mange forskellige mennesker i dialog omkring naturen. Dagsordener kan være forskellige, men naturen og nationalparkens værdier forener, samler og danner grundlag

for debat og vidensdeling. Det er en væsentligt demokratisk aktivitet og skal være et væsentligt bidrag i bestræbelsen på at knytte det moderne menneske tættere på naturen. Med “Naturen i hovedet” som udgangspunktet, skal formidlingen i centret påtage sig rollen som formidler af natursyn og centrum for udredning og deling af viden om nationalparken.


Foto: Helle Bisgaard Christensen

TEMA Kystfiskeriet Naturen sætter dagsordenen langs Thys vestkyst. Kystlinjens karakter har været afgørende for fiskeriets udvikling, og sandflugten har sat grænser for landbrugets udbredelse i kystegnene.

Naturen, vinden og havet forener og forstærker historierne om de voldsomme og barske vilkår, som mennesket her igennem generationer har levet under og som har skabt en særlig kystkultur.

Sandflugten var således medvirkende til, at man langs Thys vestkyst havde fiskeri som hovederhverv.

For mennesker langs Thys vestkyst har havet udgjort eksistensgrundlaget gennem mange generationer. På godt og ondt. Havet har givet liv, men også taget liv. Det præger fortsat befolkningen og danner rammen om livsudfoldelsen og giver livet ved havet en egen dynamik.

Naturkræfterne på vestkysten, med voldsomme storme, erosion og tilsanding, revler og kraftig strøm gjorde opførelsen af anlæg som moler og havne meget vanskelige. Fiskeriet formede sig derfor som et kystfiskeri, hvor båndene blev trukket op på stranden.

30

Livet med fiskeriet i Vorupør har været en kamp for at overleve og en evig bestræbelse på at skabe bedre vilkår for kystfiskerne. Med afsæt i et endnu levende og bevaringsværdigt kulturmiljø


ved landingspladsen i Vorupør får historien om kystkulturen og kystfiskeriet nu den rette platform. Vorupør er om noget stedet, hvorfra iderigdom udsprang og bredte sig til de omgivende samfund. Fremskridtet var båret frem af stærke personligheder, hvis foretagsomhed, stædighed, mod og opfindsomhed ændrede fiskernes forhold radikalt. Det er deres historier, som skal formidles i og omkring centret. Historier om kampe, om sejre og om nederlag. Historier, der vedkommer,

fordi de handler om mennesker, som en gang levede et liv med glæder og sorger, drømme og forventninger, håb og tab — ligesom os. Ved at spejle os i fortiden, kan vi ikke kun opnå en bedre forståelse og oplevelse af miljøet, historierne og oplevelserne omkring os opnå en bedre forståelse af egne rødder, livs- og natursyn.


• HANSTHOLM

• KLITMØLLER • NORS SØ • VORUPØR • STENBJERG • LODBJERG FYR • AGGER TANGE

Porten til Nationalpark Thy Nationalparkens potentiale er ikke kun knyttet til Vorupør. Byen og grunden har sine særlige betydninger og fortrin, hvor særlige historier har udgangspunkt, men det vil altid være det samlede udbud af unikke steder, oplevelser og værter i hele nationalparken, som ses som den egentlige attraktion. Centret har derfor en helt central udfordring. Det er hele attraktionen, som skal sættes i spil. Derfor skal centret forstås som et hjerte, der giver liv og adgang til steder, objekter, mødet med et lokalt og begejstret værtskab ude i nationalparken og brugerne i mellem.

32

Samme ambition og målsætning gælder for det samlede formidlingskoncept. Konceptet skal ikke kun begrænses til den fysiske bygning i centret. Formidlingsindsatsen skal i stedet være kendetegnet ved at bryde de fysiske rammer og bevæge sig ud i parken, der hvor mennesket får “Naturen i hovedet”. Vi forestiller os, at dette kan ske ved, at formidlingen struktureres som fysiske ruter, hvor centret primært udgør startog slutpunkter. Det samlede antal ruter designes så de kan gennemføres som som vandre-, cykel- eller bilturer


T U SL

TE

SH

M

O

A

P

4

AF R G BI O

3 M

A

2 TE

A M TE

TE

M

A

ST AR T

1

ST M AN KO

TRADITIONELT FORMIDLINGSFORLØB I BESØGSCENTRE

G IN

U SL

SH

O

T

P

IL L D ST U

IN T N RO R: VO UD RU ST PØ ILL LA R IN N D TE G IN M G A SP R 1 ED LA N D IN SE G N SS FO TA TI R O & N BA G FY M R IN D ES TE N I

AN KO M ST ST AR T

(Fra start til slut forløber det i bygningens udstilling)

PRINCIPDIAGRAM FOR RUTE 1 (TEMA 1) / FORM: VANDRERUTE, CYKELRUTE ELLER BILRUTE (Kun start og slut forløber i bygningens udstilling.

G IN

U SL

SH

O

T

P

IL L D ST U

IN T N RO R: VO UD RU ST PØ ILL BØ R IN G TE G ST M ED A R KL 2 EN IT D M E Ø LL ER ÅL / VA VA N N D D ET FU G SØ FA LE D T ER ÅR SB N Ø L I

AN KO M ST ST AR T

Oplevelsesruten bringer de besøgende ud i nærområdet ved Landingspladsen i Vorupør.)

PRINCIPDIAGRAM FOR RUTE 2 (TEMA 2) / FORM: VANDRERUTE, CYKELRUTE ELLER BILRUTE (Kun start og slut forløber i bygningens udstilling. Oplevelsesruten bringer de besøgende til Klitmøller og rundt om Vandet Sø)

RUTE 3

RUTE RU TE X

RUTE X

RUTE 15 Der udformes i alt 10-15 oplevelsesruter med steder, objekter, miljøer og lokale værtskaber fordelt i hele nationalparken.


Digitalt koncept Inspiration til formidlingen Vordingborg Borgcenter har haft held med at opbygge en nyskabende digital formidling, der gør op med forestillingen om, at formidlingen kun kan udfolde sig i en centralt placeret udstillingsbygning.

Objekt med kode

I Borgcentret er det således lykkedes at betinge det fulde udbytte af formidlingen af, at de besøgende flytter sig ud i området til udvalgte positioner og objekter. Det er sket gennem et nytænkt digitalt koncept indbygget på tablets. Digitalt koncept - et middel til at få naturen i hovedet Formidlingskonceptet til Nationalpark Thy, lader sig inspirere af dette og går skridtet videre. Det digitale koncept skal ikke kun bygge bro til objekter ude i parken, hvor man får naturen lige i hovedet, men i lige så høj grad til personer og aktiviteter, båret af et begejstret værtskab. På den måde blive den digitale formidling ikke en modsætning, men en delvis forudsætning for at få “Naturen i Hovedet” på et oplyst grundlag, henvendt til den moderne bruger.

Aktivering af objekt

Sociale medier Det digitale koncept skal endvidere bygge bro til sociale medier. Det skal understøtte markedsføring af centret og nationalparken og understøtte det behov for selviscenesættelse, som knytter det moderne menneske tættere på naturen og nationalparken.

Formidling påbegyndt

34


Foto: Mette Johnsen


Formidlingens elementer Formidlingens elementer tilbyder oplevelser og formidling, der både er baseret på digitale enheder (tablet og apps til smartphones), analoge formidlingsværktøjer og oplevelser samt lokale guides. Formidlingen og oplevelserne består af følgende elementer: Lokale værter og guider Lokale guider, frivillige som professionelle udbydere og aktører, tilbyder at tage de besøgende rundt på ture, events og arrangementer, der både indbefatter de officielle destinationer udpeget af nationalparkcenteret og deres egne favoritdestinationer, hvor der kan fortælles personlige historier og deres begejstring formidles. FAKTA: • I 2013 deltog 6.405 i 305 ture, afholdt af partnere i nationalparkens formidlingsnetværk. • Næsten havdelen af de lokale besøger parken med familie og venner. De er derfor uformelle værter. Lokale ambassadører En håndplukket flok af lokale ambassadører (superbrugere) understøttes til at generere formidlende og begejstret indhold til de forskellige platforme i og uden for centret. Udstilling En traditionel udstillingsform med plancher, objekter og montre, henvendt til den traditionelle bruger. Interaktiv storskærm En nationaparkvæg — udformet som en stor interaktiv skærm. Væggen viser et interaktivt kort over hele nationalparken. Brugerne kan bl.a. komme til orde gennem

36


Inspirationen til Nationalpak-VÆGGEN er hentet fra Københavns Museum´s projekt VÆGGEN - en interaktiv multitouch skærm, der inviterer dig til at opleve og fortælle om Københavns før og nu gennem et gigantisk billedunivers.

indlejrede sociale medier med brug af nationalparkens tablet, hjemmeside og App. Tablet Tilbyder overblik over lange og korte tematiserede ruter og ekstra lag af oplevelser ude i nationalparken. Tabletten vil både formidle generelle historier om nationalparken og området og give mulighed for at aktivere formidling i lyd og billede m.m., der knytter sig direkte til oplevelsesstationerne ude i naturen. App App’en tilbyder en uafhængig måde hvorpå der kan skabes overblik og få formidlet historier, der knytter sig til udvalgte destinationer, objekter og oplevelsesstationer. Der henvises til app’en på hjemmesiden og på tabletten og i markedsføringsmaterialet. Hjemmeside og sociale medier Hjemmesidens hovedfokus er at give mulighed for at dele oplevelser og historier fra begejstrede besøgende. Derfor vil den være bygget tæt sammen med de relevante sociale medieplatforme (fx Instagram og Facebook), hvor det er muligt både at dele fotos, film og lyd og beskrive og kommentere andres oplevelser. Oplevelsesnøgle Er en analog ”nøgle”, der giver mulighed for at få en oplevelse på de oplevelsesstationer, selvom den besøgende ikke har en digital enhed med. Oplevelsesnøglen bliver udleveret og afleveret i nationalparkcenteret. Oplevelsesnøglerne fås med forskellige temaer og rutelængder.


Formidlingens elementer Oplevelsesstationer og objekter Oplevelsesstationer og objekter placeres rundt omkring i nationalparken. De vil både være placeret tæt på og langt fra nationalparkcenteret i forbindelse med naturlige seværdigheder, steder, genstande og destinationer som fx. redningsbåden i Nr. Vorupør, Nors Sø, Lodbjerg Fyr, De Sorte Huse i Agger osv. Stationerne indgår i formidlingen byder på en muligheder udstilling af et objekt, en oplevelse, der kan aktiveres digitalt, med oplevelsesnøgle eller på andre måder. De besøgende kan i centret vælge ruter, opdelt ud fra temaer og længder. Ruterne tematiseres så oplevelsesstationerne og objekterne indgår i formidlingen. På den måde tilgodeser ruterne forskellige behov i forhold til interesser, temaer og hvor meget tid, man har til et besøg i nationalparken. Ligeledes giver det de besøgende en følelse af, at man har afsluttet en rute, men også, at der stadig er noget at komme tilbage til, hvis man vil se mere. Katalog Et traditionelt trykt katalog er et tilbud til de besøgende, der gerne vil være uafhængig af digital formidling, der stadig gerne vil forberede sig inden turen ud i nationalparken. Kataloget gør oplevelsen større ude ved oplevelsesstationerne og objekterne. Kataloget fungerer som en guide, der giver overblik og fortæller mere om de oplevelsesstationer, objekter og destinationer, der findes i nationalpark Thy. Cykel Nationalparken rummer et stort og veludbygget net af cykelstier, der gør det nemt at komme rundt på cykel til nationalparkens mange attraktioner. For at gøre det muligt for flere at komme langt rundt i nationalparken under et besøg vil nationalparkcentret være platform for lokale udlejere af bl.a. el-cykler. El-cykler gør, at man ikke behøver at være i god form for at nå langt rundt i parken, hvorfor det bliver muligt for flere at opleve mere af nationalparken på en bæredygtig og oplevelsesrig måde.

38



Foto: Mette Johnsen

2 Brugereksempler Nationalparkcenter Thy Besøgende i nationalparken med tablet:

og hvordan dele af formidlingen først startes når den besøgende bevæger sig ud i nationalparken til særlige steder.

Før: På sociale medier læser den besøgende om en vens tur rundt i nationalparken. Den besøgende kan se rute, billeder og nogle videoer i vennens opslag. Gennem et link kommer den besøgende ind på nationalparkcentrets hjemmeside. Her læser den besøgende om centret, temaer, det lokale værtskab og aktuelle events. Under: Den besøgende ankommer til centret, som er bygget ind i klitten. Oven på klitten går flere af de andre gæster og nogle har tablets hængende om halsen. Efter at have opholdt sig uden for centret går den besøgende ind i receptionen. Ved siden af receptionen står en stor digital skærmvæg. Andre besøgende står ved skærmen og er optaget af billeder, film og fortællinger fra tidligere besøgende. Et af de digitale lag på kortet, er vennens og et andet er en igangværende fotokonkurrencer mellem nogle skoleklasser. Den besøgende går op til skranken. Her står det ansatte personale og udleverer analogt og digitalt udstyr. I dette tilfælde vælger den besøgende at få udleveret en tablet. En instruktionsvideo instruerer den besøgende i brugen,

40

Ligeledes forklares det, at der kan vælges forskellige temature. Den besøgende vælger den blå rute — Danmarks største Vildmark. Tematuren findes i tre versioner alt efter valg af transportform. Den besøgende, som er gangbesværet vælger bilruten i stedet for cykel- og vandreruten. Efter en kort tur i centrets udstilling går turen mod Klitmøller. Undervejs på ruten bliver den besøgende opfordret til selv at tage billeder og optage videoer. Turen varer det meste af dagen, og den besøgende kommer vidt omkring. Udstillinger i Stenbjerg, Lodbjerg Fyr og Agger besøges og flere lokale og frivillige værter mødes. Frokosten indtages på Stenbjerg Kro, hvor temabilletten fra centret giver rabat på en særlig Vildmarksfrokost. Kroejeren fortæller begejstret om maden og om de råvarer som indgår i retten. Ved besøgets afslutning laver den besøgende en videodagbog på tabletten og afgiver en anmeldelse af turen. Den besøgende fortæller om turen, maden, de bedste oplevelser og indstiller et billede til centrets fotokonkurrence. Da dagen er omme kommer den besøgende tilbage i centeret — trykker


på Wall-upload — og kort efter ses ruten med billeder og videodagbog uploadet på den store skærm ved siden af receptionen. Enkelte andre besøgende er nu optaget af den besøgendes videodagbog. Besøget sluttes med mad fra Røgeriet og solnedgang nydes fra toppen af klitten ved centret. Efter: Den besøgende følger med på hjemmesiden og de sociale medier, hvor turen kommenteres af venner og bekendte.

Eleverne afleverer tasker i madpakkehuset. Herefter går de hen til den store digitale væg, hvor de orienterer sig om andre klassers billeder og beretninger og en igangværende klassekonkurrence. Læreren kalder eleverne sammen ved trappen, hvor de orienteres om dagens forløb. Temaet er kystfiskeriet i Nr. Vorupør. Eleverne skal bygge gamle fiskeredskaber, prøve at fange fisk fra molen, og efterfølgende tilberede dem folkekøkkenet. Frokosten indtager de i madpakkehuset ved Landingspladsen, sammen med en anden klasse, flere lokale og enkelte turister.

nationalparkcentret

Undervisningen er tilrettelagt med flere forløb i centrets nærområde og i centret spørger enkelte andre besøgende nysgerrigt til elevernes arbejde.

Læreren deltager med flere af sine kollegaer i et kursus om den nye undervisningsfacilitet på centret. Nationalpark Thy Klasseværelset er værter på forløbet. På kurset instrueres lærerne i brugen af centrets og omgivelsernes faciliteter. Op til besøget arbejder eleverne med et tema og orienterer sig bl.a. i de beretninger, som kan findes på hjemmesider og Apps.

Da dagen er ved at være slut, samles eleverne og gør status. Nogle når at formidle dele af dages forløb til den digitale storskærm og på sociale medier. Eleverne er tilbage på skolen sidst på eftermiddagen.

Besøgende i med skolen: Før:

Under: Elever og lærer tager den offentlige busrute og ankommer kl. 8.30 til centret.

Efter: I den næste tid, hjemme på skolen, arbejder eleverne videre med temaet og nogle får lagt en film op på de sociale medier og på den digitale storskærm i centret.


Anlægsøkonomi Anlæg

Fleksible rum til formidling, ny naturfag (inkl. laboratorium, bibliotek, multimedierum, arena og mødefaciliteter)

400

Madpakkehus (80 m²)

eksternt

Værksted (80 m²)

eksternt

Grejdepot (70 m²)

eksternt

enhed

SUM

Reception, butik, garderobe og toiletter

110

Arbejdspladser (studerende, frivillige og ansatte)

140

Drift og Service

100

Bygning sum

750

18.000

13.500

Landskabsanlæg

100

10.000

1.000

Sum Entrepriseudgifter Uforudseelige udgifter Tekniske omkostninger

14.500 5%

800

15%

2.200

Sum

17.500

Andreudgifter Formidlingsprojekt Arkitektkonkurrence

42

8.000 2.000

Sum

10.000

I ALT

27.500


Den første nationalparkplan dækker perioden 1. april 2010 til 31. marts 2016 og blev vedtaget d. 31. marts 2010. Nationalparkplan 2016 - 22 ventes vedtaget senest 31. marts 2016. Planen danner baggrund for en årlig bevilling på 7,5 mio. kr. i perioden fra Finansloven. De økonomiske vurderinger i det følgende bygger på undersøgelser og skitser herunder ”Nationalparkcenter Thy – Vision og målsætninger”, ”Notat vedr. Anlægsøkonomi”, ”Kvalificering af Nationalparkcenterets driftstal” mv. Tallene skal betragtes som overslag. Undersøgelserne henvendelse.

kan

udleveres

ved

Foreløbig budgetramme Der budgetteres for indeværende med en samlet projektøkonomi fordelt på:

Foreløbigt arealprogram Det foreløbige anlægsbudget er skitseret til 750 m² nybygning. Ansøgt bidrag fra Thisted Kommune Thisted Kommune er anmodet om i alt at bidrage med værdier for 5 mio. kr. til projektet, samt 300.000 kr. årligt til driften. Thisted Kommune har stillet en grund til rådighed for projektet til en værdi af ca. 1 mio. kr. Nationalparken har anmodet Thisted Kommune om at stille parkeringsarealer til rådighed for projektet. Værdien af rådighedsretten er anslået til 2 mio. kr. svarende til nyanlæg af ca. 80 p-pladser. Thisted Kommune er endvidere anmodet om 2 mio. kr. i et kontant bidrag — se skema nedenfor. Anmodningen ventes færdigbehandlet i oktober 2015.

• 17,5 mio. kr. til anlæg • 8 mio. kr. til formidlingsprojektet • 2 mio. kr. til arkitektkonkurrence, svarende til i alt 27,5 mio. kr.

FINANSIERING

Anlæg

NPT

Thisted Kommune

Museum Thy

Lokal Støtte

Fonde

SUM

2.000

2.000

1.500

1.000

11.000

17.500

7.500

8.000

2.000

2.000

20.500

27.500

Formidlingsprojekt

500

Arkitektkonkurrence SUM

2.000

2.000

2.000

1.000


Foto: Mette Johnsen

Driftsøkonomi Udgifter 500

Bemanding af reception1 Kommunikation og formidlingskoordination1

500

Natur og kulturhistorisk formidler

450

1

Sum af lønudgifter

1.450

Øvrige udgifter Bygningsvedligehold

120

Vedligeholdelse og udvikling af formidling

150

Ejendomsudgifter

250

Indkøb til butik

150

Markedsføring

120

Administration

100

Donationer til Nationalpark Thy - formål SUM

44

390 2.730


Indtægter Indtægter fra butik3 Entréindtægt3

350 1.710

-heraf donation3 390 tkr. Nationalpark Thy Tilskud til drift2

150

Thy Turistforening Tilskud til drift

80

Museum Thy Tilskud til formidlingsprojekt

140

Thisted Kommune Driftstilskud til offentligt toilet2

100

Driftstilskud til nationalparkcentret

200

SUM

2.730

Noter 1. Udgifter til ledelse, biolog, frivillighedskoordinator, formidlingskoordinator og sekretær/bogholder, er ikke medtaget, da disse udgifter i forvejen afholdes af Nationalparkfond Thy. Fonden finansieres årligt af finansloven med 7,5 mio. kr. til udvikling, informationsvirksomhed og drift. 2. Udgiften svarer til nuværende lejemålsudgift på ca. 150.000 kr. årligt. 3. Dansk Bygningsarv har estimeret et indtægtsgrundlag på 1.710.000 kr. i entréindtægter og 330.000 kr. i butikssalg. Det samlede antal besøgende er ca. 45.000 gæster, hvoraf ca. 31.000 er betalende (børn og lokale har gratis adgang). Indtægten tænkes opkrævet som en donation (entredonation), hvor den besøgende får lov til at vælge, hvilket af fondens 6 formål, 13 kr. fra entréudgiften skal støtte - den samlede donation er på årligt 390.000 tkr.


Arkitektonisk reference Tegnestuen BIG har tegnet et nyt museum til Museet for Varde By og Omegn. Projektet er planlagt til opførelse i den vestjyske natur. Projektet er en god reference til, hvordan der kan bygges og anlÌgges i naturen med respekt for landskabet.

Visualisering: BIG

46



48


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.