actionmagazine #4 2009 by Mellemfolkeligt Samvirke

#4 | 2009 www.ms.dk

Røde klimaagenter vil ha’ en fair klimaaftale s. 4 De taler gennem tøjet i Tanzania s. 24

Tema:

Fem steder, du ikke vil bo, når klimaet raser #4 | 2009

Leder

Verdens øjne hviler på verdens ledere Trine Pertou Mach, forkvinde i Mellemfolkeligt Samvirke

”

Skab bedre kystsikring, sørg for genplantning af træer og anden vegetation for at forebygge erosion, og begræns fabrikkernes udledning af CO2 og andre skadelige stoffer.

Sådan lyder Sivetlana Pintos råd til verdens ledere forud for klimatopmødet i København. Hun er lærer i Mozambique, og her i bladet kan du møde hende og andre kvinder med klimaforandringer tæt inde på livet. Hendes råd er enkelt, men vanskeligt at følge. Den opgave, verdens ledere står over for, når de samles til klimatopmøde i København den 7. til 18. december, er egentlig ganske klar: De skal lave en forpligtende klimaaftale, som holder temperaturstigningen på vores klode under halvanden til to grader. Der skal penge, store reduktioner i CO2-udslippet og nye teknologier på bordet, for at det kan lykkes. Men verdens rige lande bliver ved at overtrække på kassekreditten – og det er netop det overtræk, som klimatopmødet skal sørge for bliver betalt tilbage, så der kommer balance i klimaregnskabet. Stiger temperaturen mere end to grader, vil alle lande på kloden blive ramt. Det ved især de fattigste lande, som allerede har ryggen mod muren. G77landenes forhandlingsdelegation, der repræsenterer verdens fattige lande, har da også sat hårdt

actionmagazine

mod hårdt og kræver, at de rige lande forpligter sig til at nedbringe udslippet af drivhusgasser markant. En stærk og samlet gruppe af u-landene er en forudsætning for, at de rige landes uansvarlighed kan stoppes. Også i København vil vi forhåbentlig se stærke u-lands-alliancer. En global juridisk bindende aftale er den eneste vej frem for både fattig og rig. Vi kan som vestlige forbrugere spare en flyvetur dér og genbruge regnvand hér – og i det hele taget handle ansvarligt, men det er og bliver verdens ledere, som har magten til at træffe de afgørende beslutninger, som klodens befolkning har krav på. Både når det handler om klimagæld, klimatilpasning og genopretning af nogle af de værste skader, som klimaforandringerne er skyld i. Sivetlana Pinto og hendes elever i det sydlige Mozambique har ret til en fremtid med flere træer, mindre erosion og mad på bordet hver dag. Den 12. december er Mellemfolkeligt Samvirke medarrangør af den fredelige demonstration ”Kloden først – Mennesker først”. Jo flere vi er, jo klarere bliver budskabet til verdens ledere: De globale klimaproblemer skal løses nu, mens de stadig kan – og det er jer, der har ansvaret! Nogle danske politikere har forsøgt at skræmme den del af befolkningen, som gerne vil bruge deres demokratiske ret til at demonstrere for at lægge pres på klimatopmødet. Husk! De, der forsømmer at ændre deres klimaegoistiske adfærd, gambler med vores allesammens fremtid, og de er de virkelige klimalømler. Jeg håber, vi ses den 12. december klokken 13 på Christiansborg Slotsplads.•

Indhold

Blog vi anbefaler s. I like India <3 Jeg var stadig godt i gang med at fordøje de sidste to begivenhedsrige dage, da jeg vågnede i morges. Lidt for sent på den nåede jeg til yoga, fandt den indre ro frem og var snart parat til en ny dag. Mødet med Dadu og hans landsby havde gjort kæmpe indtryk på os alle, og vi fik lige debriefet og evalueret på gårsdagens besøg. Følg med når unge, der rejser med Global Contact blogger om deres oplevelser på www.ms-action.dk/blogs

Foto: Pernille Bærendtsen

Foto: Søren Bjerregaard Jepsen

Græsset er grønnest i Nairobi

Kommunikation på tøjet

Artikler

I hvert nummer

En heltinde på mit kontor

Folk fra Himalaya-regionen har bidraget meget lidt til den globale opvarmning, alligevel er de blandt dem, der betaler den højeste pris. s. 8

Et døgn med... klimapiraten fra Kenya s. 6

Det stod ikke i mit stjernetegn, at jeg skulle møde verdensberømte heltinder eller modige kvinder, som sætter livet på spil for deres lands frihed. Alligevel har jeg nu mødt en af dem via mit job i Mellemfolkeligt Samvirke. Jestina Mukoko.

Asiya Begum fra Bangladesh håber, hun kan blive boende. Nabolandsbyen er ædt af floden. s.12

MS-portræt Underviser skuespillere i bushen s. 22

Masaierne må drive deres kvæg og geder til storbyen for at finde græs til dem. Klimaforandringer har allerede haft store konsekvenser for især fattige mennesker i u-landene. Årstiden er ikke, som den plejer, hverken i Kenya, Mozambique, Uganda, Jordan eller Bangladesh. Læs om fem steder, du ikke vil bo, når klimaet raser. s. 8

Græsenke fra Kenya. Tembe Resukas mand er vandret 100 kilometer væk med deres tre køer for at finde græs til dem. s. 14 Sivetlana Pinto fra Mozambique er heldig. Hun er lærer og har råd til at købe nye afgrøder i stedet for dem, stormen tog fra marken. s.16 Angella Rose må arbejde som daglejer for at kunne give sine fire børn et måltid mad om dagen. s.18 Myriam Laamous fra Jordan bruger det samme vand tre gange ved at rense, koge og samle i baljer. s.20

Fem skarpe til ... Ulla Tørnæs om Nicaragua s. 27

”Med et ‘Hodi hodi naikome mwaka ujao naolewa’ på kangaen kan kvinden bede mændene om at stoppe med at banke på døren, for kvinden har besluttet, hvem hun skal giftes med.” Pernille Bærendtsen har taget pulsen på østafrikanernes sprog – også det uudtalte. S.24

Pludselig stod hun dér, på mit kontor, og smilede til mig. Hun kunne huske mig. Selvom hun har set døden i øjnene og er blevet uretfærdigt forfulgt i Zimbabwe, fordi hun insisterer på at fortælle sandheden om regimets overgreb på politiske modstandere – og i det hele taget har fået uhyrligt meget at tænke på, siden vi sås sidst for et år siden. Jeg omfavner hende og har ikke ord nok. Det virker fjernt og upassende at tale om hendes rædsler i fængslerne i Zimbabwe – hun kigger fremad. Kæmper. En heltinde. Hvordan kan vi andre andet end at støtte hende og Zimbabwes kvinder og mænd i retten til en fri og retfærdig fremtid. Dette blad er tilegnet de kvinder, der hver dag må kæmpe for at se fremad. Du kan møde mange af dem på de følgende sider. Henriette Winther, redaktør hwi@ms.dk

Et skriftsprog og mange kasawanødder rigere efter et kursus hos Action Aid. s. 31

#4 | 2009

Gå med til klimademonstration den 12. december Kloden først – mennesker først…er overskriften på en fredelig og familievenlig demonstration den 12. december til fordel for en ambitiøs klimaaftale. MS, Verdensnaturfonden og Folkekirkens Nødhjælp er blandt initiativtagerne til demonstrationen, der anbefales af over 165 organisationer fra mere end 20 lande. Demonstrationen begynder klokken 13 på Christiansborg Slotsplads og går derfra til klimatopmødet i Bella Center. Tjek www.12dec09.dk

Vidste du: EU gav 43,3 mia euro i landbrugsstøtte i 2009 MS har regnet ud, at EU skal give 42 mia euro i klimagæld til u-landene

Klimamøde på verdens tag I slutningen af november vil den nepalesiske regering holde møde i 5.380 meters højde. Ved at holde et regeringsmøde på Mount Everest base camphåber regeringen at skabe opmærksomhed om de alvorlige konsekvenser, klimaforandringerne får – og allerede har i Himalaya-regionen. I september holdt Maldivernes regering et møde under havets overflade. Iklædt iltflasker og dykkermasker viste de, hvordan fremtiden kan komme til at se ud for Maldiverne, der er alvorligt truet af oversvømmelser, når havenes vandstand stiger.

Foto: Cris Coxon/ActionAid

Hvem synes du har mest brug for pengene, EU’s landmænd eller verdens fattigste?

MS sætter EU’s klimagæld på dagsordenen I røde jakkesæt demonstrerede Mellemfolkeligt Samvirkes klimagældsagenter foran EU i Bruxelles. Anledningen var, at EU’s regeringschefer mødtes for sidste gang inden klimatopmødet.

Agenternes budskab var klart – og blev citeret i medier verden over – nemlig, at EU har en klimagæld at betale til verdens fattige, da EU har udledt en stor del af de drivhusgasser, som fører til klimaforandringer. Helt konkret skylder EU 42 milliarder euro i klimagæld fra 2020. Klimagældsagenterne er studerende på MS’ uddannelse Global Change samt andre fra MS’ klimakampagne. Eventen i Bruxelles blev koordineret sammen med Action Aid. Mellemfolkeligt Samvirkes klimagældsagenter har som mission at holde et vågent øje med politikerne og sikre, at de tager ansvar for, at klimagælden bliver betalt. Klimagældsagenterne vil under klimatopmødet være meget synlige. MS har 50 røde jakkesæt, og hvis du kunne tænke dig at tage en vagt som agent, så bliv frivillig via www.ms.dk

Danmarks forbrug af vedvarende energi i 2007 var kun 17 procent

83% Danmarks forbrug af beskidt energi

actionmagazine

Dermed var 83 procent af den energi, danskerne brugte i 2007, udvundet af beskidt energi som kul, olie og gas samt af atomkraft, der – afhængig af hvem man spørger – både kan opfattes

som ren og beskidt energi. Danmark er et af de lande, der bruger mest CO2 pr. indbygger og havde i 2007 et udslip på 12,2 tons pr. indbygger. Derfor er der langt til regeringens mål om at reducere

mængden af drivhusgasser inden 2012 med 21 procent i forhold til 1990-niveauet. Indtil videre har Danmark nedsat udslippet af drivhusgasser med fire procent, mens for eksempel Sverige ligger ni procent under 1990niveauet og derfor kan betegnes som Nordens klimaduks. Kilder: Danmarks Statistik og Klima- og Energiministeriet

Underskriftindsamling for asylbørn En halv million, så mange underskrifter vil ”Asylbørnene ud nu” gerne samle for at underbygge kravet om at få de børn, der sidder i asylcentrene ud derfra og give dem nogle acceptable forhold at leve under mens deres forældres sag afprøves. Det er juraprofessor Eva Smith der har taget initiativ til kampagnen. Tjek www.asylboerneneudnu.dk for mere info og for at skrive under.

Kina-boom i Afrika Kina vil låne afrikanske lande 10 milliarder dollars.

Foto: Lena Vind-Andersen

Foto: Peter Bischoff

Kina vil oprette en fond på en milliard dollars, der skal give lån til små og mellemstore virksomheder i Afrika.

“Jeg skal stadig vænne mig til at være fri”

Frugtbar jord uden skovrydning i Zambia

Zimbabwes højesteret har frifundet Jestina Mukoko for anklagen om landsforræderi. Jestina Mukoko er leder af Zimbabwe Peace Project – og hendes kamp for retfærdighed i Zimbabwe har skabt stor international respekt og opmærksomhed. Mukoko fejrede bl.a. frifindelsen med en tur til Danmark og Mellemfolkeligt Samvirke. Her deltog hun i et debatmøde om Zimbabwe sammen med blandt andre udviklingsminister Ulla Tørnæs, som benyttede lejligheden til at invitere MS i dialog om den bedste måde at anvende nye bistandsmidler til Zimbabwe. En invitation, MS er glad for. I december modtager den 44-årige Jestina Mukoko en større tysk menneskerettighedspris.

I Zambia er skovfældning et stort problem. Hvert år rydder zambiske bønder over en million hektar skov for at få ny landbrugsjord og træ til trækulsbrænding – og dermed øger de risikoen for jorderosion, fordi skovene er med til at holde på jorden og vandet. Nu har organisationen Nyimba District Farmer’s Association indledt et projekt for bæredygtigt landbrug. Her skal bønderne dels lære at dyrke jorden bedre, så de får et større udbytte af deres jord uden at fælde træer, dels skal de avle mere mad, så de undgår den sult, de oplevede sidste år. MS støtter projektet. – De vanlige dyrkningsmetoder udpiner jorden. Men med mere udbytte behøver bønderne hverken at rydde skove for at få mere jord eller brænde trækul for at få flere penge, forklarer Albert Chaala fra NDFA.

Kina vil give gældslettelse til afrikanske lande. Det kom frem på et todages “Forum om KinaAfrika-samarbejde”. Det er ikke kommet frem, hvad Kina skal have til gengæld. Det er dog kendt, at Kina får lov at investere i fattige afrikanske staters oliesektor fx i Sudan.

Frelimo holder Mozambique i jerngreb Mozambiques regeringsparti siden 1975, Frelimo, sidder nu enevældigt på magten i det ludfattige sydafrikanske land efter parlamentsvalget i oktober. Godt syv ud af ti mozambiquere satte kryds ved Frelimo og den siddende præsident Armando Guebuza, der dermed blev valgt til sin anden femårige præsidentperiode. Frelimo lever stadig højt på ryet om at have befriet Mozambique fra et brutalt portugisisk kolonistyre, men anderledes barske realiteter ligger også til grund for valgtriumfen. Partiets vidtforgrenede magt tvinger nemlig mange mozambiquere til et medlemskab af Frelimo, hvis de vil have et job, mens oppositionspolitikere hårdhændet bekæmpes. Internationale valgobservatører kritiserer optakten til valget, fordi en uigennemskuelig lovgivning udelukkede mange partier fra at stille op i samtlige valgkredse.

Foto: Pernille Bærendtsen

Frit marked skaber ikke demokrati

De udviklingslande, der modtager flest private investeringer, er også nogle af de lande, hvor det står værst til, når det gælder demokrati, fattigdom og stabilitet. Forklaringen ligger ifølge FN-organet UNCTAD i, at multinationale selskaber ofte er villige til at indgå mere eller mindre uhellige alliancer med fattige

afrikanske stater og deres lokale herskere for at få adgang til landets olie- og mineindustri. Ifølge Henrik Nielsen fra Institut for Menneskerettigheder giver det anledning for Danmark til at revurdere Danmarks Afrika-strategi – Det ville således klæde den danske regering, hvis den mere aktivt stillede krav til

den private sektor – i stedet for at stole blindt på, at de frie markedskræfter vil gøde jorden for demokrati og menneskerettigheder, skriver han i Politiken.

#4 | 2009

Hvad Et døgn med...

Tekst og foto: Søren Bjerregaard Jepsen, informationsmedarbejder MS Kenya

Klimapiraten fra Kenya Dominic Walubengo er en mand med mange kasketter. Han er direktør for FAN (Forest Action Network), rådgiver for den kenyanske regering om klimaspørgsmål. Desuden har han stort set egenhændigt skrevet Kenyas lov om skovbeskyttelse i 2005.

Han taler om klimaforandringer med bønderne i de tørkeramte områder, og han kæmper en utrættelig kamp for at få politikerne til at handle og afbøde virkningerne af de enorme tørkeproblemer i Kenya. Ikke to arbejdsdage er ens – bortset fra, at de alle handler om klima. Også denne torsdag i starten af oktober. Kommer til København Dominic Walubengo er en del af ActionAids delegation ved klimatopmødet i Bella Center. Her bliver der brug for hans store viden indenfor klima og skovbeskyttelse.

actionmagazine

Nairobi, hvor jeg skal undervise i klimaforandringer og politik.

5.27 Jeg vågner efter seks timers søvn. Det har været en travl uge, og jeg glæder mig efterhånden til lørdag. Til hverdag arbejder jeg det meste af tiden, mens weekenderne går med golf, kirke, familie og venner. Jeg bor sammen med min søn i en lejlighed i Embakasi – ikke så langt fra lufthavnen. Morgenrutinerne tager lidt længere tid, fordi vand nu er stærkt rationeret – ligesom strøm. Klimaforandringerne har givet mindre regn omkring Nairobi, og det betyder, at der er for lidt vand til strømproduktionen i vandkraftværker til husholdningernes forbrug. Vi går og håber på, at vejrsystemet El Niño vil give en masse nedbør, men håbet svinder, som tiden går.

8.10 Jeg stiller computeren op, og de første kursister begynder så småt at indfinde sig. Jeg fortæller klassen, at de fleste kenyanere er afhængige af kvæg eller afgrøder, der kræver regn. Vi er holdt op med at diskutere, om klimaet har ændret sig. For det har det. I mange områder af Kenya har det ikke regnet i fire år, og tørken er værre end nogensinde før. Vi diskuterer tilpasning og løsninger. En kursist fortæller, at han har oplevet, at regeringen deler nødhjælp ud på steder, hvor der stadig er frugtbar jord. Desværre har politikerne brugt nødhjælp til at købe stemmer, og det er trist, for nødhjælp pacificerer og stopper folk fra at dyrke deres egen jord. Millioner af kenyanere får nu fødevarer og vand fra staten og ngo’er, og langt det meste er nødvendigt. Men det er en kortsigtet løsning. Vi skal skubbe og hjælpe, så folk involverer sig – både i samfundet og i eget liv. Det er den eneste vej frem.

6.30 Jeg starter bilen og begynder turen mod Nairobi. Jeg holder i kø det meste af vejen, nogle gange mens jeg venter på, at kvægflokke kommer af vejen. Hovedstadsområdet er ikke så hårdt ramt af tørken som resten af Kenya, og derfor har kvægnomaderne drevet deres køer til byen, så de kan finde græs i vejkanterne. De fleste dage kører jeg til FAN – Forest Action Network, hvor jeg er direktør. I dag er første stop dog Metodist-konferencecenteret i

12.30 Næste stop er vores partnerorganisation NIA (Neighbours Initiative Alliance). Landskabet skifter hurtigt på vej sydpå til Kajiado – fra grønt til brunt til sandfarvet. Det plejede at være frugtbart landbrugsland, men nu er de fleste marker visnet, og der ligger døde dyr i vejkanten. Efter en times tid ankommer vi til Kajiado. Tidligere arbejdede NIA mest med udvikling af lokalsamfund, uddannelse og træning i de politiske processer. Nu handler

det hele om nødhjælp. Organisationen distribuerer nødhjælp til 83.000 mennesker i området og om få måneder til næsten dobbelt så mange. FAN får besøg af en gruppe unge danskere fra MS’s Global Change-uddannelse sidst i august, og vi sender seks af dem til NIA. De kommer for at hjælpe og for at få ind under huden, hvordan klimaforandringerne rammer i Kenya. Jeg arrangerer nogle detaljer om besøget og forklarer, at de danske studerende ikke vælter sig i penge og sikkert ikke har råd til at bo på det dyreste hotel i området. 13.05 Jeg snakker med en kommunalpolitiker om, hvordan hans vælgere klarer sig, når de hverken har nok at drikke eller spise. Han forklarer, at byrådet kæmper en hård kamp for at få mere nødhjælp til området. 14.41 Syd for Kajiado kommer vi forbi den flod, der plejer at levere vand til området. Vi var der sidst i december 2008, hvor vi så, hvordan det før så vandrige vandløb var blevet til en svag strøm og nogle enkle dybe vandhuller. Nu er der intet vand tilbage. Vi går op til en vandingspost og løber ind i en gedehyrde med cirka 50 geder. Han forklarer, at masaierne i området tidligere havde over 1.000 kvæg, og at der nu er omkring 60 tilbage. De fleste er døde, mens andre er drevet hundredvis af kilometer væk i søgen efter græsgange. For et par år siden kostede et stykke kvæg cirka 30.000 shillings (2.000 kr.). Nu er de sidste kvæg til salg for cirka 500 shillings. 15.30 På vej tilbage til Nairobi kører vi forbi en håndfuld udtørrede floder. Det skulle være frodigt landbrugsland, men det meste ligger ørkenagtigt hen på grund af klimaforandringerne. I december skal jeg med den kenyanske delegation til COP15, klimatopmødet i København. De afrikanske lande møder op med krav om, at den vestlige verden skal sende milliarder af dollars mod syd. Vesten skal betale, for

det er dem, der med enorme CO2-udslip har ødelagt klimaet i Afrika. Men penge er ikke nok. Vi skal have teknologisk hjælp til bæredygtige løsninger. Både vindmøller og solfangere har stort potentiale i Kenya. Landbruget skal effektiviseres, og vi skal arbejde med bæredygtig skovdrift. Der er masser af steder at sætte ind. Ud over at det koster penge, kræver det også en målrettet prioritering og indsats fra de kenyanske politikere. 18.45 Når nu min kone arbejder på et universitet langt fra Nairobi, er det rart at have én af sønnerne i huset. Mens vi spiser, fortæller han om genvordighederne på sit job som arkitekt og lægger øre til, når jeg fortæller mine frustrationer over forskellige klimaspørgsmål.

DOMINIC WALUBENGO, 55 år Direktør for Forest Action Network (FAN), der er partner til Mellemfolkeligt Samvirke i Kenya. Organisationen arbejder især med at involvere lokalbefolkningen i arbejdet for at sikre et bæredygtigt miljø. Dominic Walubengo skrev ph.d. om bæredygtig skovdrift baseret på lokaldemokrati. Store dele af afhandlingen blev i 2005 implementeret i Kenyas nye skovbeskyttelseslov. Tidligere i 2009 startede Dominic Walubengo “Kenya Klima-arbejdsgruppe” med deltagelse af højtstående politikere. Han rådgiver den kenyanske regering i klimaspørgsmål og skal være en del af den kenyanske delegation ved klimatopmødet COP15 til december.

21.12 Den kenyanske delegation fra Bangkok-klimamødet har sendt mig opdateringer. Jeg giver mine inputs via mail. Der er knas med amerikanerne og ikke den store optimisme. Det er næstsidste forhandlingsrunde inden klimatopmødet i København. Den afrikanske delegation overvejer at true med at boykotte møderne. Jeg skriver, at det er en dårlig idé. Hvad skal det hjælpe, at vi ikke er der til at kæmpe for sagen. 23.00 Ser nyheder – helst Al Jazeera. De opdaterer om jordskælv og stormflod i Sydøstasien. Klimaet ændrer sig ikke kun i Kenya. Det er hele verden, der bliver ramt. Forskellen er, at lande som Danmark og Holland kan bygge diger og har råd til den nyeste teknologi. Det har vi ikke i Syd. På klimatopmødet i København vil jeg argumentere for, at Vesten hjælper os med at indføre nye og bæredygtige teknologier. For at rense hovedet læser jeg tegneserier, før jeg lægger mig til at sove. Dilbert er favoritten for tiden.•

#4 | 2009

actionmagazine

Hvad Fem steder, du ikke vil bo, n책r klimaet raser/overblik

Tekst: Rasmus Holm, informationsmedarbejder for MS i Nepal Foto: Jeremy Horner/Corbis

Der er hul i verdens vandt책rn

#4 | 2009

s.10

Den femtedel af jordens befolkning, der er afhængig af vand fra Himalaya, har bidraget meget lidt til den globale opvarmning – ligesom resten af verdens fattigste. Alligevel er det dem, der betaler den højeste pris.

Usikker udsigt Der er brug for mere viden om, hvad der sker med permafrosten i Himalaya, og der er brug for overvågning af gletsjersøerne, så man kan advare befolkningerne længere nede ad bjergsiderne, hvis søerne brister.

actionmagazine

Seks måneder uden en dråbe regn i Nepal. Masaierne i Kenya kan kun finde græs til deres kvæg i Nairobis grøftekanter. Ekstremt vejr gør at Mozambiques kystlinje bliver ædt af havet. Saltvand trænger ind i landbrugsjord. Naturen ligner ikke sig selv, og tvivlen breder sig, om klimatopmødet kan genoprette de skader, som den vestlige verdens massive “CO2-fest” har forårsaget. Mens resten af verden har talt om, hvorvidt klimaforandringer er menneskeskabte eller ej, er forandringer i det høje Himalaya blevet særdeles nærværende. Her stiger temperaturen mindst dobbelt så hurtigt som i resten af verden, og permafrosten smelter hurtigere end på polerne. De seneste tre år er vintermonsunen udeblevet, og med en forsinket sommermonsun i år lurer sultkatastrofen om hjørnet. – Et af de tydeligste tegn på klimaforandringerne er gletsjersøer. De er opstået meget hurtigt. Når vi kigger på satellitbilleder fra 1960’erne kan vi næsten

ikke se dem, men i dag er de kæmpestore, fortæller PradeepMool fra organisationen ICIMOD, der arbejder med klimaspørgsmål i hele Himalaya-regionen. Søerne dannes af hurtigtsmeltende gletsjere højt oppe i Himalaya, og når de brister, vælter en kæmpe flodbølge ned ad bjerget og tager veje, marker og landsbyer med sig. På kort sigt betyder afsmeltningen fra Himalaya, at der kommer mere vand i floderne og mere erosion, mens det på langt sigt kan betyde alvorlig vandmangel for hele regionen. Himalaya er vandtårn for 1,3 milliarder mennesker, og i Nordindien, Pakistan og Bangladesh er folk fuldstændigt afhængige af de over 50 procent af flodernes vand, der forår og efterår kommer fra Himalaya. Lurende katastrofe I landområderne i fx Nepal er folk ikke i tvivl om, at naturen ændrer sig. Nogle steder er der blevet for varmt til at dyrke de traditionelle afgrøder, og de

CO2- aftryk per indbygger Uganda, Mozambique, Nepal, Bangladesh, Kenya tilsammen 0,91 Jordan 3,62 Kina 4,62 Danmark 10,60

s.11

Både dansk og engelsk blog under COP15 MS’ere blogger på dansk og engelsk fra hele verden om klimakrise, klimagæld og topmøde-historier. Den danske med blandt andre MS’s forkvinde Trine Pertou Mach og MS’s klimakampagnekoordinator Nils Brøgger Jakobsen. www.ms-action.dk/blogs/klima Den engelske med blandt andre ActionAids klimakoordinator Tom Sharman og MS’s politikmedarbejder Kirsten Hjørnholm Sørensen. www.ms-action.dk/blogs/climate

Se hele listen på: http://unstatas.un.org/unsd/environment/airco2emissions.htm 0Kilde: United Nations5 Statistic Division,10 15 20 2006

fleste steder er der for lidt vand. ICIMOD peger på markante tegn på klimaforandringer i Himalaya-regionen, fx er der fundet malariamyg højere oppe end tidligere, og i det østlige Himalaya stiger trægrænsen med op mod en meter om året. Globalt er udsigten til Himalaya uden sne en lurende katastrofe. Når den evige sne smelter, blotlægges jord og tundra nedenunder, hvilket frigiver store mængder CO2. Dermed forværres de såkaldte ”positive feedbackmekanismer”, der betyder, at jo varmere det bliver, jo flere drivhusgasser frigives i atmosfæren, hvilket igen holder på jordens varme og får temperaturen til at stige. Nepal og Bangladesh er som enkeltlande nogle af de er mest udsatte for klimaforandringerne. Men samlet set står Afrika syd for Sahara overfor den største udfordring. Selv FN’s noget konservative klimapanel (IPCC) peger på, at fødevareproduktionen i store dele af Afrika syd for Sahara vil falde mellem 25 og 50 procent over de næste 70 år. Det vil specielt ramme landene, der grænser op til Sahara samt Mozambique, Zimbabwe og Zambia i Østafrika. Trine Pertou Mach, forkvinde i Mellemfolkeligt Samvirke peger på, hvor vigtigt det er, at der kommer en fair klimaaftale i København. – Verdens 48 fattigste lande står kun for cirka tre procent af verdens CO2udledning, alligevel er det dem, der betaler den største pris i form af menneskeliv, oversvømmelser, erosion, tørke og tabt viden. Bønder i udviklingslandene har levet af tidligere generationers erfaringer, og de skal nu omstille sig til konstant skiftende klimasituationer. Disse mennesker har i forvejen meget lidt, alligevel sender verdens rige lande regningen videre til dem, siger Trine Pertou Mach. Verdens rige ser ikke klimagæld i øjnene Det er svært at se en løsning for verdens fattigste uden en forpligtende klimaaftale i København, og de politiske udmeldinger er foruroligende. EU har sagt, at de vil betale mellem to og 15 milliarder euro i klimagæld til verdens fattigste lande – selvom udregninger baseret på officielle tal viser, at EU skylder 42 milliarder euro i klimagæld. Samlet skylder verdens rige lande 186 milliarder US dollars om året i klimagæld til verdens fattigste - men intet står skrevet i sol, måne og stjerner om at de rige faktisk vil se deres klimagæld i øjnene. Tværtimod tyder alt på at to af de store forurenere USA og Kina, vil fortsætte CO2-festen og lave en mindre ambitiøs aftale end den, der ligger på forhandlingsbordet. For nylig slog verden den absurde rekord, at over en milliard mennesker sulter, og for dem er der ingen tid at spilde. FN’s World Food Program har varslet hungersnød i Nepal til vinter. Tørken i Østafrika overstiger tidligere rekorder, og organisationen Oxfam anslår, at 23 millioner mennesker her er akut truet af hungersnød. Med stigende fødevarepriser, en stor befolkningstilvækst og mindre vand til deling i mange af verdens udviklingslande bliver konsekvenserne sværere at overskue dag for dag. På de følgende sider kan du møde fem kvinder, der allerede er stærkt påvirket af klimaforandringer. •

Klimaet og fremtiden I-landes årlige klimagæld til u-lande Verdens samlede klimagæld: 186 milliarder US dollars EU’s andel: 42 milliarder euro Danmarks andel: 6 milliarder kroner Klimagælden er udregnet ift. landenes udslip af drivhusgas siden 1990, samt landenes økonomiske formåen. Kilde: ”Hvem skal betale for at tackle klimaforandringer i verdens u-lande”, Mellemfolkeligt Samvirke/ActionAid.

Mangel på vand skaber hungersnød i Nepal Nepal dækker alle klimazoner, fra det tropiske lavland til det arktiske klima 8.000 meter over havet. Med en af verdens fattigste befolkninger gør det Nepal særligt sårbar overfor klimaforandringer. FN’s World Food Program beskriver situationen i dele af bjergområderne som en af de værste fødevarekriser i verden og forventer en hungersnød til vinter på grund af manglende nedbør. De kommende år vil byde på store omlægninger for landbruget i Nepal Først og fremmest taler mange eksperter for, at man skal omlægge fra den meget vandkrævende risproduktion til andre afgrøder, og derudover er der simpelthen en del afgrøder, der ikke kan gro mere, fx er der områder, hvor man tidligere dyrkede æbler, der nu er for varme. Brug for viden og handling FN’s klimapanel forudsiger, at vandstanden vil stige 45 cm over de næste 40 år. Men andre eksperter betvivler dette. Generelt er der brug for viden, der kan øge folks mulighed for overlevelse i en omskiftelig fremtid. USA 19,70

#4 | 2009

s.12

Hvor: Fem steder, du ikke vil bo, når klimaet raser /Bangladesh

Tekst og foto: Rasmus Holm, informationsmedarbejder for MS i Nepal

Floden æder vores jord I floddeltaet i Bangladesh kæmper Asiya Begum både med, at floden æder hendes landsby, og at havvandet trænger ind og gør jorden salt. – Vi kan ikke forstå årstiderne mere. Tidligere havde vi seks sæsoner, men i løbet af de seneste fem-seks år er alt blevet vendt op og ned. Nu er vinteren blevet varm, og sommeren kold, fortæller Asiya Begum, som står og kigger ud på floden, der her er et par kilometer bred og mest af alt ligner et grumset hav. - For få år siden lå der en landsby derude, siger Asiya Begum og peger ud på floden. - Det er på grund af floden, vi er fattige i vores landsby. Floderosionen har taget en hel by, så nu bor der folk fra to landsbyer i vores. Hun bor i det sydligste Bangladesh, hvor Sydasiens store floder mødes og danner et af verdens største floddeltaer. Folk her har altid levet med floderosion og oversvømmelser, men de senere år har floden taget mere og mere land med sig ud i Den Bengalske Bugt. – Hvis ikke det ændrer sig, bliver vi nødt til at flytte om nogle år, siger Asiya Begum, der er enke og bor med sine to drenge og sin gamle mor. Klimaforandring kræver nye metoder For at mindske truslen fra floden er Asiya Begum og andre fra landsbyen med i et eksperiment, der skal øge udbyttet fra jorden. Udfordringerne er store. I dag er de flere om den samme jord end tidligere, og jorden er mere saltholdig, fordi tiltagende orkaner blæser meget havvand ind. – Ved hjælp af nye afgrøder og effektive kanaler til ferskvand har vi reduceret mængden af salt i jorden og øget vores udbytte. Før kunne vi måske kun høste en gang om året, nu kan vi høste tre gange. Vi kan endda dyrke grøntsager, hvad vi aldrig har kunnet før, siger Asiya Begum. Spørgsmålet er dog, hvor længe de får mulighed for det. Det vurderes, at havoverfladen vil stige mindst 45 centimeter over de næste 40 år. Det vil betyde, at fem en halv million mennesker – over 10 procent af Bangladesh’s befolkning – vil miste den jord, de bor på. For Asiya Begum og landsbyen er det allerede alvor. Bliver der ikke gjort noget, kan deres kamp for at kunne dyrke jorden igen meget vel være tabt til floden og havet om få år. •

actionmagazine

Infotekst og andet relateret til historien Der kan afsluttes uden løse ender, og de kan optimeres fra oven af at formidles stort uden brug fra presse. I en kant af landet går der blandt om, at de vil sætte den over forbehold for tiden.

s.13

Himalaya og klimaet Himalaya giver vand til Asiens floder Der er 6.000 floder og 3.000 gletsjere i Himalaya, og alle Asiens store floder har deres udspring højt oppe i bjergkæden. 1,3 milliarder mennesker bor i det område, floderne dækker. 700 familier får flere afgrøder Siden marts 2008 har ActionAid Bangladesh, med støtte fra Danida, hjulpet mere end 700 familier med at forøge udbyttet af deres afgrøder og finde alternative indtjeningsmuligheder. Begge dele for at familierne bedre kan tilpasse sig følgerne af klimaforandringerne. Sydasien vil have direkte adgang til klimakompensation På en netop afholdt klimakonference for landene i Sydasien blev man enige om denne udtalelse: “Vi ønsker, at de rige lande skal reducere deres drivhusgasudledning, men vi ønsker også, at der bliver sat penge af til at afhjælpe skaderne i resten af verden. De penge skal kanaliseres gennem FN (…) for at vi kan få direkte adgang til midlerne.” Film om Asiya Begum kan ses: ms.dk/sw127986.asp

#4 | 2009

s.14

Hvor: Fem steder, du ikke vil bo, når klimaet raser /Kenya

Tekst og foto: Søren Bjerregaard Jepsen, informationsmedarbejder MS Kenya

Tre køer, seks børn og en mand over alle bjerge Der er hvide skyer på himlen og et stolt smil over Tembe Resukas læber, mens hun forklarer, hvorfor regnen endelig er på vej – efter tre år i træk, hvor de livgivende regntider har været afløst af spredte byger.

– Vi har brug for vand, og derfor kommer det nu, siger hun så selvsikkert, at der ikke kan være tvivl. Der er ingen desperation i stemmen og ingen afmagt, da hun fortæller, at hendes mand har drevet familiens køer flere hundrede kilometer væk, og at det er mange uger siden, hun så ham sidst. For masai-kvinderne er vant til at vente – på regn og på, at deres mænd og ældste sønner kommer hjem. Det er heller ikke første gang, at landskabet er skiftet fra grønt til brunt i Nkodile – ca. 100 kilometer syd for Nairobi. – Vi har før haft tørre perioder – de kom cirka hvert tiende år. Og så har vi spist mindre kød og drukket mindre mælk. Men denne gang er det værre. Min midterste søn på cirka 10 år har allerede oplevet tre tørker. Det har aldrig været så slemt før, fortæller Tembe Resuka.

actionmagazine

s.15

Tørke truer masaifolket på eksistensen Klimaforandringer har ramt Østafrika så hårdt masaierne er truet på eksistensen, selvom de kan overleve på et minimum. Store tab af geder og kvæg kan denne gang blive svær at bygge videre på.

Eksperterne er ikke i tvivl om, at klimaforandringerne har ramt Kenya så hårdt, at masai-kulturen er truet på eksistensen. Det hårdføre naturfolk kan overleve på et minimum, og et år med tørke har blot fået kvægnomaderne til at vandre længere efter græsgange. Når en tørke har gjort indhug i bestanden af kvæg og geder, har den været efterfulgt af gode år, hvor de har genopbygget. Spørgsmålet er, om der denne gang bliver noget tilbage at bygge videre på. – For et lille år siden havde vi 500 geder. Men de blev syge og døde alle sammen. Vi havde 20 stykker sundt kvæg, men de begyndte at dø, fordi de hverken fik nok græs eller vand. Da der var 10 tilbage, vandrede min mand med dem mod Mombassa for at finde grønt græs. Nu er han i Mlolongo (ca. 100 kilometer væk) og han har tre køer tilbage, siger masai-kvinden. Tembe Resukas familie deler et lille landbrug med mandens søster og hans brors familie. De dyrker ikke længere noget og lever af nødhjælp. – Vi får især majsmel, nok til at overleve, forklarer Tembe Resuka. Her midt på eftermiddagen, har kvinderne fået stærk te til morgenmad og til frokost. Børnene har også fået en portion ugali – de fleste kenyaneres basisføde, der minder om kartoffelmos, men er lavet af majsmel. Tembe Resuka kigger op på de hvide skyer og fortæller, at det dryppede lidt for et par dage siden. Et forvarsel om, at den første tunge regn i tre år er på vej, mener hun. Vestpå i Kenya har det regnet, og meteorologerne havde spået, at regnen også ville ramme de sydlige egne i september. Her i begyndelsen af oktober venter Tembe Resuka fortsat. – Regnen kommer, siger hun igen, med stærke, lysende øjne og lige så overbevist som før. Hun fortæller med foragt i stemmen, at to masaier i området har begået selvmord – den ene ved at drikke en dunk petroleum. •

Kenya og klimaet Kenya mangler majs Kenyas majsproduktion ventes ifølge regeringen at blive 28% lavere end normalt i år. En sæk majsmel, der er basisføde for de fleste kenyanere, koster nu fire geder, mens den tidligere kostede en enkelt ged. I år ventes den kenyanske majshøst nu at blive på 15 millioner 90-kilo-sække mod regeringens tidligere skøn på 20,4 millioner sække. Hver fjerde kenyaner trues af sult Én ud af fire eller i alt cirka 10 millioner kenyanere har ikke fødevaresikkerhed. De ved ikke, hvor meget de får at spise i næste uge. FN’s globale fødevareprogram (WFP) vurderer, at 6 mio. kenyanere nu er ramt af fødevaremangel pga. tørke i store dele af landet. Omkring 4 mio. er afhængige af nødhjælp, men pga. mangel på penge og fødevarer er det langt fra alle, der får den. Kenya: Den vestlige verden skal betale Kenya vil ifølge premierminister Raila Odenga presse på for, at de vestlige lande opretter en klimafond, der skal støtte elproduktion i Afrika med vedvarende energikilder som solfangere og vindmøller. Kenyas budskab på klimatopmødet er, at de vestlige lande har udledt langt flest drivhusgasser og derfor skal betale for de klimaproblemer, Kenya og andre afrikanske lande kæmper med.

#4 | 2009

s.16

Hvor: Fem steder, du ikke vil bo, når klimaet raser /Mozambique

Tekst og foto: Henrik Lomholt Rasmussen, informationsmedarbejder MS Mozambique

Heftige storme blæser Mozambique omkuld Mens voldsomme storme river træer op, ødelægger marker og skaber erosion, så forsvinder fisk, rejer og fiskere fra havet i det nordlige Mozambique.

actionmagazine

s.17 Langt til det kolde Sovjet Sivetlana Pintos far var udstationeret seks måneder i USSR og blev så inspireret, at hans datter fik et russisk navn, Svetlana, tilføjet et ”i”. Ellers er der langt mellem de fornøjelige detaljer. Der bliver varmere og varmere i Mozambique og alt er knastørt.

Mozambique og klimaet

Livet er blevet en forblæst affære i det nordlige Mozambique. Det siger Sivetlana Pinto, 24-årig lærerinde i byen Memba ved Det Indiske Ocean. – De seneste år har vi haft mange kraftige storme, som vælter træer og river buske op med rode. I regntiden skyller regnen jorden væk, og der danner sig vandhuller, hvor myg trives. Det øger risikoen for malaria, fortæller Sivetlana Pinto. Den sygdom har hun undgået, men elementernes rasen er hun ikke sluppet for. – Min mand og jeg dyrker majs, maniok og nødder på vores machamba (mark). Flere gange har storme ryddet marken, så vi har været nødt til at købe ind på markedet, siger SivetlanaPinto. Med en månedsløn på knap 900 kroner har hun råd til at købe de fødevarer, som blæsten tog. – Men mange sulter, fordi deres høst bliver ødelagt. Det bliver ikke bedre af, at det er blevet varmere de seneste år. Hvor det før var 2830 grader, er det nu ofte 34-35 grader og knastørt, så intet kan gro, påpeger Sivetlana Pinto. Også i det våde element har klimaforandringerne haft følger. – Tunen er helt forsvundet, og fiskerne fanger i det hele taget færre fisk og rejer. Det har fået priserne til at stige. Tidligere kostede et kilo fisk 25 meticais (5 kr.), nu skal jeg af med 45-50 meticais, fortæller Sivetlana Pinto. Andre må betale med livet for at få fat i havets indbyggere. – Mange fiskere er druknet, fordi de er gået ud i deres små robåde og er blevet fanget af et uvejr. Det er sket for en del af vores naboer, konstaterer SivetlanaPinto.•

” Kystsikring Flere steder langs den mozambiquiske kyst forsøger man at dæmme op for havet med sandsække og andre midler. Det er ofte en forgæves kamp. Erosion vil kunne skubbe det sydøstafrikanske lands 2.700 km kystlinje ind i landet – en katastrofe for de ca. 12 mio. mozambiquere, der lever i kystegne.

Mit råd til klimatopmødet: Skab bedre kystsikring, sørg for genplantning af træer og anden vegetation for at forebygge erosion, og begræns fabrikkernes udledning af CO2 og andre skadelige stoffer. Sivetlana Pinto, lærer, Memba, Mozambique

Rapport: Sorte klimaudsigter for Mozambique Medmindre der handles øjeblikkeligt, vil Mozambique blive stadig mere plaget af cykloner, oversvømmelser, tørke og epidemier. Erosion vil kunne skubbe landets 2.700 km kystlinje ca. 500 meter ind i landet. Da ca. 12. mio. mozambiquere – ca. 60 procent af landets befolkning – lever i kystegne, vil en sådan erosion være katastrofal for Mozambique. Ingen strategi mod klimaforandringer Regeringen har ikke viden nok om følgerne af klimaforandringer for Mozambique og om, hvordan de forandringer i løbet af de næste fem år vil ramme ”nøgleministerier” indenfor fx transport, turisme og energi. Et ”for lidt og for sent-scenario” vil betyde temperaturstigninger i Mozambique på 2,5 grader i 2050 og 6 grader i 2090. Gennemsnitstemperaturen for den mozambiquiske sommer er p.t. 30 grader. Floderne drænes Mindre regn i Zimbabwe og Zambia vil medføre store fald i vandstanden i mozambiquiske floder som Zambezi, Save og Pungué, som har deres udspring i det afrikanske hinterland. Det vil betyde forringet høst for de bønder, der dyrker de p.t. frugtbare jorder langs floderne. Mindre regn i Zambezi-flodbassinet vil reducere vandenergiproduktionen fra Cahora Bassa-dæmningen, som er en vigtig strømleverandør til Mozambique og resten af det sydlige Afrika. Varmere klima betyder hårdere vejr Et varmere klima vil medføre større variation i nedbøren, regntidens begyndelse vil ændres, risici for oversvømmelser vil vokse, og det centrale Mozambique vil rammes hårdere af cykloner og tørke. Kilde: Mozambiques institut for katastrofeberedskab (INGC) fra juni i år.

#4 | 2009

s.18

actionmagazine

Hvor: Fem steder, du ikke vil bo, n책r klimaet raser /Uganda

Tekst: Vibeke Quaade, informationsmedarbejder MS Uganda Foto: JamesAkena/ActionAid

Skovhugst Angela Rose har et bundt brænde med hjem fra markarbejdet hver dag for at kunne lave mad til børnene. Hun har ikke andet valg, men medvirker til Ugandas voldsomme skovhugst og klimaforandringer.

Man kan ikke længere stole på vejret Først var det oversvømmelser, så kom tørken, og nu truer alt for meget regn med at ødelægge endnu en sæsons høst. Klimaforandringerne er til at føle på i Katakwi i det nordøstlige Uganda, hvor den 37-årige enke Angela Rose bor med sine fire børn. – Sidste sæsons høst var en katastrofe. Der kom ingen regn, så vi fik næsten ikke noget ud af den, fortæller hun. Som eneforsørger har Angela Rose svært ved at give sine børn nok at spise. Hun har tre små marker, hvor hun tidligere kunne dyrke nok majs, sødkartofter og casava til familiens overlevelse. Men sådan er det ikke længere, og siden januar har børnene kun fået et måltid mad om dagen. – Enten tørrer afgrøderne ud, eller også drukner de. Man kan ikke længere stole på vejret, sukker Angela Rose. Hun hentyder til, at klimaet har været ustabilt de senere år. Voldsomme oversvømmelser i2007 i hele det nordøstlige Uganda efterfulgt af perioder med enten tørke eller alt for megen regnfald har gjort livet yderst vanskeligt. Især hvis man, som Angela Rose, hører til blandt dem med mindst jord og færrest ressourcer. – For at få det hele til at hænge sammen er jeg nødsaget til at arbejde som daglejer, fortæller hun. For en dags markarbejde får hun 1.500sh. (cirka 4,50 kr.) enten udbetalt i kontanter eller naturalier. For de seneste tre dages arbejde har hun fået 25 kilo casava, som hun kan lave grød af til børnene den næste uge. Efter sidste sæsons mislykkede høst har hun nu pløjet sine egne marker op og plantet igen. Alligevel er hun bange for, at familien skal igennem endnu en periode med for lidt mad. – Der kommer for meget vand ned fra himlen for øjeblikket, og det tyder på, at vi ender med endnu en periode med sult på grund af oversvømmelser, forudser Angela Rose. •

Mad som løn Angela Rose støder mel af de cirka 6 kg casava, som er hendes løn for tre dages markarbejde. Høsten fra hendes egne marker slog fejl på grund af tørke. De næste tre-fire dage vil familiens daglige måltid bestå af grøden, som hun laver af melet.

s.19

Uganda og klimaet Uganda kan være ørken om 40 år Uganda kan være uden træer og reduceret til ørkenland om 40 år. Det konkluderede miljørapporten The State of the Environment 2008, som udkom i juni i år. Siden 1990 er 30 % af Ugandas skov forsvundet, og fortsætter den udvikling, er der ikke mere skov i 2050. Den hurtigt svindende skovbestand skyldes først og fremmest landets uløste energiproblem. Skoven hugges ned, fordi 78 % af befolkningen fortsat er afhængig af brænde for at lave mad på bål eller til trækul. Først tørke og nu fare for oversvømmelser Fra juni måned frem til slutningen af august handlede det om sult pga. tørke i det nordøstlige Uganda. Nu er området i farezonen for ekstreme oversvømmelser ligesom i slutningen af 2007, hvor 300.000 mistede deres hjem, markerne stod under vand, og høstudbyttet blev skyllet væk. Den ugandiske regering advarer om en lignende situation fra midten af oktober. HungerFREE Det meste af Uganda er ekstremt frodigt, og landet kunne være spisekammer for både sig selv og nabolandene. Alligevel viser regeringens egne tal fra den sidste tørkeperiode i juli 2009, at: • 83% af befolkningen i det nordlige Uganda kun fik ét dagligt måltid eller slet ingen mad. De officielle tal peger også på, at den ringe fødevaresituation er af permanent karakter. • 38% af alle ugandiske børn ikke har den højde, de bør have for deres alder. • 16% er undervægtige pga. for lidt eller dårlig ernæring. • 80% af landets befolkning bor på landet. • 90% af disse lever af det, som de selv producerer. Regeringen holdes ansvarlig Under ActionAids internationale kampagne HungerFREE arbejder ActionAid Uganda (AAU) på at få gennemført en fødelovgivning, som vil gøre regeringen juridisk ansvarlig for, at borgerne har mad nok.

#4 | 2009

s.20

Hvor: Fem steder, du ikke vil bo, når klimaet raser /Jordan

Tekst og foto: Camilla Juul Bjørn, informationsmedarbejder, MS-MENA i Jordan

Når hver en dråbe tæller I Zarqa, nord for Jordans hovedstad, Amman, er der støvet og varmt. Og tørt. Her er vandmangel ikke en artikel i et blad, men en daglig udfordring.

Myriam Laamoush, mor til tre, er en af de kvinder, der med begrænsede vandressourcer forsøger at opretholde en værdig levestandard. Som resten af nabolaget får hendes hus kun vand en gang om ugen. Vandet skal række til hele husholdningen. Og der er ikke nok. – Jeg er nødt til at overveje hver en dråbe, jeg bruger. Derfor samler jeg det brugte vand i spande og bruger det til rengøring. Det er hårdt arbejde altid at rense, koge, samle og genbruge vandet, fortæller Myriam Laamoush og viser de gamle vandrør, der leder rust ud i vandet og hendes spande og baljer på toilettet.

actionmagazine

– Hvis regeringen indførte en lov, der fordelte vandet ligeligt i landet, eller i det mindste gjorde det en del dyrere at købe ekstra vand, så ville folk blive mere bevidste om deres forbrug, siger hun. Som det er nu, er de fattigste områder hårdest ramt: Zarqa, som er det tættest befolkede område i Jordan, og land-områderne, hvor landbruget lider under regeringens vandrestriktioner. Vandmangel er i det hele taget en overhængende trussel i Mellemøsten. Med temperaturstigninger, uregelmæssig regn, flygtningestrømme, befolkningstilvækst og forurening, er vandressourcerne udsat for stort pres og forudses at kunne blive år-

s.21

”

Mit råd til klimatopmødet: Frigiv mere vand til de særligt udsatte lande, og fordel det til alle egne i landene. Ikke kun til byerne, der forbruger alt for meget. Lær alle at bruge vandet fornuftigt, og start med børnene, for de er fremtiden. Giv alle rettigheden til adgang til vand. Et menneske har ret til og brug for vand for at leve. Myriam Laamoush, Jordan, gift, mor til tre

Jordan og klimaet Vandreserverne skrumper katastrofalt Jordan er et af de lande i verden, der har mindst vand pr. indbygger. • Hver jordaner har dagligt 90 liter vand til rådighed – mod de 170 liter, der er international standard. • Stigende temperaturer og manglende regn gør, at mængden af overfladevand er faldet med 30 procent. • Vandstanden i Det Døde Hav falder en meter årligt og er nu på 2/3 af sit oprin- delige niveau. Næsten intet CO2-aftryk Jordan afgiver kun 0,1% af verdens samlede udslip af drivhusgasser. Hvad rager det mig? Jordanerne er blandt de fem befolkningsgrupper i verden, der interesserer sig mindst for klimaforandringerne. De andre kommer fra Libanon, Egypten, Kina og USA. Kilder: IRIN, ArabEnvironment.net og The Pew Global Attitudes Project

sag til kommende politiske konflikter i regionen. Alligevel er bevidstheden om klimaproblemer meget lav blandt befolkningen i Jordan, som forbruger mere vand, end landet har til rådighed. Blandt andet er det populært at købe ekstra vand hos private firmaer, så der ikke er behov for at spare, og det er ikke et sjældent syn at se folk i Amman vaske deres bil eller vande deres have. Men for Myriam Laamoush er dette ikke økonomisk muligt. – Jeg må selv finde en løsning. Nu lærer jeg mine børn at bruge vand med omhu og genanvende det. Resten er op til Gud, siger hun. •

Van(d)vittigt Jordan får sit drikkevand fra grundvand og regnvand. Endnu har det kun regnet en dag i oktober, og grundvandsreserverne er halveret. Familien Laamoush må tænke kreativt for at udnyttet det sparsomme vand til det yderste.

#4 | 2009

Hvad Verdenskort over klima-risiko

s.22

Index 2009 / 2010 Research og grafik: Maplecroft

”

Dårlig tilpasning til klimaforandringerne gør verden mere sårbar overfor energikriser, vand- og fødevaremangel samt infektionssygdomme som malaria. Desuden øges risikoen for flygtningestrømme, politisk ustabilitet og endda konflikter. Alyson Warhust, professer på Warwick Business School og stifter af Maplecroft

Så sårbare er verdens lande over for klimaforandringer Dem, der har bidraget mindst til den globale opvarmning, er dem der er mest truet. Det britiske Legend analyseinstitut Maplecroft har målt, hvor sårbar verdens lande er overfor klimaforandringer. Extreme risk Målingen tager udgangspunkt i faktorer som High risk landets geografiske placering, fødevaresikkerhed, økonomisk formåen, regeringsførelse Mediumogrisk hvor velforberedt landet er til at bekæmpe Low risk klimaforandringernes konsekvenser.

No Data actionmagazine

Legend EKSTrem risk risiko Extreme Høj RisikO High risk Mellem risiko Medium risk Rank Coun lav risikO Low risk 1 Soma ingen DATA No Data 2 Haiti

3 Afgha 4 Sierra 5 St Stephen Burun © Maplecroft | The Towers,

maplecroft

22 af de 28 lande, som er mest truet af klimaforandringer, ligger i Afrika. Fattige lande med få natur-ressourcer og begrænset infrastruktur er særligt sårbare. Norge er det land, der er mindst truet af klimaforandringer.

s.23

Jordan Bangladesh Kenya Uganda

Mozambique

Så meget lys er tændt i verden om natten

ntry alia

anistan a Leone ndi

Rating Extreme Extreme Extreme Extreme Extreme

Rank 6 7 8 9 10

Country Guinea Rwanda The Gambia Chad Nigeria

Rating Extreme Extreme Extreme Extreme Extreme

Foto: NASA/Corbis

#4 | 2009

s.24

Geografi Sydsudan

Tekst: Janne Bruvoll, informationsmedarbejder, MS Sudan Foto: Camilla Ankerstjerne, Astrid Neumann og Janne Bruvoll

Mere Pippi og mindre snak Hvordan forklarer du, hvad demokrati og borgerpligt er, til en, der hverken kan læse eller skrive? I Sydsudan har teatergruppen CEFORD taget udfordringen op sammen med en dansk udviklingsarbejder. Forumteater Forumteater er teater, som handler om problemer, der er velkendte for publikummet. Når problemerne er størst, stopper teaterstykket, og tilhørerne bliver bedt om at være med til at finde løsningen. Folk bliver trukket op på scenen, og skuespillerne improviserer ud fra de input, der kommer fra publikum.

– Jeg vil hellere bruge min tid på noget fornuftigt som at finde mad, siger Lomiang, da hans ven Lotole minder ham om, at det er i dag, han kan registrere sig som vælger. – Hvis du ikke registrerer dig, så kan du jo heller ikke være med til at vælge, hvem der skal lede vores land, argumenterer Lotole, som til sidst overtaler sin ven til at gå med ham. Lomiang og Lotole findes ikke i virkeligheden, men det kunne de nemt. For første gang i over 20 år skal der afholdes landsdækkende valg i Sudan, men for mange sydsudanesere er det svært at se, hvorfor de skal bruge tid og energi på at deltage. Netop det arbejder flere af MS’ partnere for at ændre på, og en af dem er teatergruppen CEFORD, som står bag karaktererne Lomiang og Lotole. Ud over selv

actionmagazine

at lave forumteater om valg og andre problemstillinger underviser CEFORD andre teatergrupper i at lave forumteater. OPLYSNING OG UNDERHOLDNING – Der er mange her, der ikke kan læse og skrive, så det er vigtigt at vise folk, hvad man mener, i stedet for at skrive det på en tavle. Til det er forumteater en rigtig god metode, og så er det både oplysende og underholdende, siger Samson Mawa George, som er projektansvarlig og underviser for CEFORD. Sammen med Camilla Ankerstjerne, som er udviklingsarbejder for Mellemfolkeligt Samvirke i Sydsudan, underviser Samson Mawa George ungdomsgrupper i at bruge forumteater som en metode til at oplyse folk om demokrati og valg og løse lokale konflikter.

MS i Sydsudan I Sydsudan arbejder Mellemfolkeligt Samvirke for at styrke nærdemokratiet og øge folks indflydelse på deres eget liv. Det gør vi blandt andet ved at støtte borgeroplysning om demokrati, menneskerettigheder og det valg, som efter planen skal finde sted i Sudan i april 2010. Det bliver det første landsdækkende valg i Sudan i over 20 år.

– Det gode ved forumteater er, at det opfordrer til handling, så man gennem drama kan være med til at skabe forandring og løse problemer. Men i Sydsudan er det få, der ved noget om undervisningsmetoder, så undervisning her er ikke særlig deltagerbaseret og er meget påvirket af ngo-kulturen med flipcharts, workshops og snak. Det er det, jeg prøver at lære vores partnere at undgå, forklarer Camilla Ankerstjerne. Hun kom til Sydsudan for første gang i 1999, men i denne omgang har hun arbejdet som undervisningsrådgiver for MS’ partnere siden maj 2008. Sammen med CEFORD har hun også udviklet debatkort og brætspil om det kommende valg. IKKE LÆNGERE SKRÆMMENDE – Jeg får rigtig meget ud af at arbejde sammen med Camilla. Jeg har især lært, hvordan jeg skal forholde mig til dem, jeg underviser. Folk er meget forskellige, så jeg er nødt til at tænke over, hvordan jeg snakker til dem. Nu er jeg heller ikke skræmt over at skulle stå og snakke til en masse mennesker længere, siger Samson Mawa George. Også Camilla Ankerstjerne lærer af samarbejdet. – Samson gør det nemmere for mig at forstå de folk, jeg underviser. Han er god til at se, hvad der motiverer folk, og gennemskue, hvad der gør det svært for dem at være aktive. Han er også rigtig god til at læse forskellige situationer og se, hvad der er bedst at gøre. En gang kom nogle af vores deltagere op at slås, og da kunne han lynhurtigt se, hvad vi burde gøre, fortæller Camilla og tilføjer: – Det er afgørende for mig, at jeg samarbejder med folk som Samson, for ellers ville alle de her aktiviteter jo stoppe, når jeg rejser hjem til Danmark. Jeg lærer grupperne at bruge forskellige metoder, men det er også vigtigt, at de kan undervise andre og give deres viden videre. •

MS Portræt

s.25

Camilla Ankerstjerne 29 år

Samson Mawa George 24 år

Undervisningsrådgiver, Mellemfolkeligt Samvirke i Sydsudan

Projektansvarlig, skuespiller og underviser, CEFORD

Uddannelse: Folkeskolelærer

Uddannelse: Advanced level i Uganda

Hvis jeg vandt en million: Ville jeg blive totalt forvirret og føle mig meget uretfærdigt heldig.

Hvis jeg vandt en million: Ville jeg være den gladeste person i verden, og jeg ville bruge nogle af pengene på at støtte teatergrupper.

Jeg elsker: At finde på nye ting. Jeg hader: At sidde på mine flade røv, når alt muligt omkring mig går dårligt. I næste weekend. skal jeg undervise på et kursus om valgoplysning for en del af MS’ partnere sammen med Samson. Søndag skal jeg spille guitar og slappe af. Hvornår grinede du sidst? Da jeg fik et fiskeben galt i halsen, og jeg troede, jeg skulle dø. Hvornår blev du sidst vred? Da jeg kom kørende fra Juba (Sydsudans hovedstad, red.) til Yei, og en soldat insisterede på at få et lift. Han ville også giftes med mig. Om et år: Vil jeg prøve at se, om jeg kan sige farvel til Sudan. Beskriv dig selv med tre ord: Lille, kreativ og kan ikke holde min kæft.

Jeg elsker: At være skuespiller. Jeg hader: Vold. I næste weekend: Skal jeg undervise på et kursus om valgoplysning for en række MS-partnere. Og søndag skal jeg i kirke. Hvornår grinede du sidst? I sidste uge da en af skuespillerne i den gruppe, Camilla og jeg underviste, spillede fulderik. Han var virkelig sjov. Hvornår blev du sidst vred? Da mine forældre råbte ad mig, fordi de ville have mig til at fortsætte i skole uden at give mig nogen penge til at betale for uddannelsen. Da havde jeg slet ikke lyst til at snakke med dem. Om et år: Vil jeg enten læse videre eller gå i gang med at lægge planer for at gifte mig og få børn.

En person, du beundrer: Pippi Langstrømpe.

Beskriv dig selv med tre ord: Høj, intelligent (men det mener jeg egentlig ikke) og hengiven.

Hvad ville du tage med på en øde ø? Guitar, kniv og skumfiduser.

En person, du beundrer: Obama.

Sydsudan er: Alt andet end kedeligt.

Hvad ville du tage med på en øde ø? Vand, mad og et våben til selvforsvar som for eksempel bue og pil. Sydsudan er: Et dejligt land – mit hjemland.

#4 | 2009

s.26

Hvor Østafrika

Goddag, mit navn er Born to Kill Kommunikation i Østafrika adskiller sig markant fra den danske – her bliver budskaber sendt ad omveje og mellem linjerne. Andre gange brager beskederne igennem, så der ikke er noget at tage fejl af – eller er der …?

actionmagazine

Tekst og foto: Pernille Bærendtsen, informationsmedarbejder MS Tanzania

En af mine tanzaniske venner har en kanga, hvorpå der står ‘Mambo iko huku’. Direkte oversat betyder det: ‘De gode sager finder du her’. Mens jeg stavede mig frem, vendte hun den rundt, og forklarede, at skriften enten skulle flashes på røven (billede) eller over brysterne – afhængigt af hvilket signal kvinden ønsker at sende. I Tanzania går kvinderne traditionelt klædt i kanga, som er en billig, sarong-lignende beklædning fremstillet i mange farver og mønstre. På hver er der trykt en lille sætning – som den tanzaniske kvinde bruger til at give sine omgivelser besked. Da jeg rejste rundt i Tanzania under mit første besøg i 2004, faldt det mig ikke ind, at mønstret og skriften på kangaerne havde en særlig betydning. Når jeg idag tjekker den seneste kangatrend i Uhuru Street i Dar Es Salaam ved jeg, at kangaen er mere end bare et stykke tøj – den er også et finurligt kommunikationsredskab i et land, hvor kvinder som regel kommer i anden række. Med et ‘Hodi hodi naikome mwaka ujao naolewa’ på kangaen kan kvinden bede mændene om at stoppe med at banke på døren, for kvinden har besluttet, hvem hun skal giftes med. Eller hun kan tage en kanga på med skriften: ‘Akufukuzae hakwambii toka’ – som betyder det lidt kryptiske: ‘En person, der ønsker dig ud af sit hus, vil ikke sige: Forsvind! Du vil forstå det af hendes/ hans handlinger.’ Afrikanerne har en særlig tradition for visuel overlevering i stedet for det talte ord, når de skal udtrykke tanker, viden, følelser og værdier. I Østafrika bliver budskaber til overflod kommunikeret gennem

kropssprog, på skilte, i symboler, navngivning eller valg af kanga som i ovenstående eksempel, hvor kvinden på en – efter tanzaniske forhold – høflig måde fortæller sine gæster, at nu er det slut med gæstfriheden. Sudan, Uganda, Kenya og Tanzania – tendensen er den samme, og her på mit femte år i Østafrika har jeg erkendt, at man kommer længst ved at følge rådet på kangaen: Lyt til, hvad der kommer ud af munden på folk, men læg ekstra godt mærke til det, der siges uden ord. Peace Talk Fashion Kiosk & General Merchandise Da jeg ankom til det nordlige Uganda i juni 2005, var fredsaftalen mellem nord og syd i nabolandet Sydsudan blevet underskrevet fem måneder tidligere. Ønsket om fred blev pludselig synligt. Ikke i daglige samtaler, hvor det stort set var umuligt at få sudaneserne til at sætte ord på, hvad der skulle ske, når de vendte hjem til Sydsudan. Men håbet sivede alligevel og satte tydelige spor i den nordugandiske grænseby Arua, som ligger tæt på Sudan. Her blev en af de store butikker i hovedgaden pludselig til ‘Peace Talk Fashion Kiosk & General Merchandise’, som igen blev fulgt af ‘Mama Peace’ og ‘Global Friends Joint – Happiness & Refreshment Zone’. På den anden side af grænsen i Sydsudans andenstørste by, Yei, vrimlede det med tilsvarende eksempler som ‘Peace Paradise Hotel’ og ‘Peace Drug’ (apotek) og Peace Depot (øl). Således blev den ellers uhåndgribelige fred til en synlig påmindelse om det håb, som de suda-

s.27

Signalværdi Alle typer af budskaber bliver sendt fra butikker eller transportmidler. ‘Gossip is worthless’ (Sudan), ‘Even silence is an answer’ (Tanzania), ‘Jealousy is bad’ (Sudan), ‘Truth is trust’ (Uganda) eller ‘Yesu ni jibu’ – Jesus er svaret (Tanzania).

#4 | 2009

s.28

Læs mere på Pernilles blog: www.pernille.typepad.com Pernille har været udviklingsarbejder for MS siden juni 2005, hvor hun frem til august 2007 boede i West Nile i det nordlige Uganda. Siden september 2005 har hun boet i Dar Es Salaam i Tanzania.

”

Sudan, Uganda, Kenya og Tanzania – tendensen er den samme, og her på mit femte år i Østafrika har jeg erkendt, at man kommer længst ved at følge rådet på kangaen: Lyt til, hvad der kommer ud af munden på folk, men læg ekstra godt mærke til det, der siges uden ord.

Fredsduer? Skoleeleverne i Norduganda pakkede deres ejendele i blikkasser, hvor der tit var spraymalet et hjerte med pil igennem under titlen ‘Peace’.

Obama-mode Kangaen består af to stykker bomuldsstof, som typisk er kendetegnet ved print i lyse farver på en mørkere baggrund med en omsluttende ramme. I Uhuru Street (Frihedsgaden) i Dar Es Salaam tilbyder kanga-sælgerne det pt hotteste inden for kangamoden: Obamamotiver.

actionmagazine

nesiske flygtninge og os, der arbejdede med dem, havde, selvom det føltes, som om verden fortsatte fint uden. Nixon var betjent i Uganda Den lokale trafikbetjent hed Nixon, og mine kollegaer hed Kennedy, Mandela og Churchill. Fint selskab, konstaterede jeg, når vi gav hånd. Sudaneserne grinede, når jeg højlydt associerede videre på deres navne. Fra lerhytterne langs Nilens bredder var der dog langt til de verdensberømte navnebrødre; afmagten var hver dag til at tage at føle på. For jeg mødte også de andre. Poverty på 16 år var det 13. pigebarn i en sydsudanesisk søskendeflok, og “skulle i hvert fald ikke giftes og ha’ børn”. Og ‘Born to Kill’ og ‘Bernhard Buried Alive’ fra Sydsudan, der skrev sig på navnelisten under en workshop, en kollega deltog i. På kysten i Tanzania navngives børn efter særlige omstændigheder ved fødslen; selvom tanzanierne ikke trækkes med sudanesernes oplevelse af krig,

kan man stadig aflæse, hvordan andre typer af problemer overleveres. Jeg kender fx en Maneno (Ord), som forklarer, at da hans mor fødte ham,‘blev der vekslet ord’ mellem hans mor og farens anden kone. Ushahidis (Vidne) far ville ikke kendes ved hende, og moren besluttede sig for, at barnets navn i sig selv måtte bevidne tilhørsforholdet. Tabu (Problem) er så at sige født som et problembarn! Andre er mere heldige. Siden præsidentskiftet i USA er kenyanske babyer blevet døbt Obama og Michelle. Til aviserne har forældrene sagt, at de håber, deres børn bliver præsidenter eller i det mindste bliver inspireret til at nå samme højder. Den konstante kontrast mellem elendigheden og den kendsgerning, at alt kan ske, så du derfor må tage alle de chancer, du får, er en væsentlig brik i forståelsen af, hvordan Afrika egentlig har det, og hvordan Afrika udtrykker sig. Det kræver tålmodighed at følge med i alt det, der ikke bliver sagt, men det åbner samtidig også op for sider af en kultur, som har flere lag end ved første møde.•

Hvad 5 skarpe til...

Tekst: Christian Korsgaard, informationsmedarbejder, MS Mellemamerika

s.29

Jeg vil ikke støtte Nicaraguas regering Udviklingsminister Ulla Tørnæs var i august i Nicaragua, som under præsident Daniel Ortega har ondt i demokratiet. Besøget kommer til at koste den venstreorienterede regering dyrt, for Tørnæs har besluttet at beskære bistanden med 18 procent og i videst muligt omfang undgå at give støtte til den nicaraguanske regering.

Hvordan vil du efter dit besøg i Nicaragua beskrive situationen i landet? – Jeg tog til Nicaragua for med egne øjne og ører at danne mig et bedre indtryk af situationen i landet og af det danske landeprogram. Fra de samtaler, som jeg havde med ikke-statslige aktører, blandt andet ngo’er, så er det mit indtryk, at civilsamfundet og andre institutioner er under stærkt pres. Demokratiet er under stærkt pres. Det politiske liv er præget af magtdeling, oppositionen er sat ud af spil, og demokratiske institutioner som højesteret og domstolene undergraves. Kan du løfte sløret for, hvordan fremtiden tegner sig for dansk bistand i Nicaragua? – Mit besøg giver i høj grad anledning til en yderligere omlægning af vores program, så vi i højere grad samarbejder med civilsamfundet, ngo’er og uafhængige medier som det ene ben. Det andet ben vil være øget fokus på den private sektor. Det korte af det lange er, at jeg ikke vil være med til, at dansk bistand skal støtte Nicaraguas regering og dermed understøtte den negative udvikling. Hvordan har den nicaraguanske regering reageret på den udmelding? – Jeg har givet udtryk for min bekymring for det pres, som jeg ser, Nicaraguas demokrati er sat under. Ikke overraskende er hverken præsident Daniel Ortega eller hans ministre enige i den vur-

”

Det korte af det lange er, at jeg ikke vil være med til, at dansk bistand skal støtte Nicaraguas regering og dermed understøtte den negative udvikling.

dering. Man kan roligt sige, at der ikke var megen lydhørhed over for min bekymring, hverken hos præsidenten eller hans ministre. Mine samtaler med dem gav desværre ikke grundlag for optimisme. Ortega vil givetvis mene, at der er tale om en politisering af den danske bistand i Nicaragua. Har han ret? – Hovedformålet med dansk udviklingspolitik er at bidrage til fattigdomsbekæmpelse i verdens lande. Men dansk udviklingspolitik hviler på en række helt grundlæggende principper om fremme af demokrati og respekt for menneskerettigheder. Jeg oplever, at det går den forkerte vej i Nicaragua. Det var et billede, som blev bekræftet af mine samtaler med forskellige aktører, altså kirken, privatsektoren, civilsamfundet og medierne. Yderligere forværringer i Nicaragua er ikke usandsynligt. Hvor går grænsen for dansk engagement i landet? – Det er da et rigtig godt spørgsmål. Hvis man smækker kassen i, så fraskriver man sig muligheden for overhovedet at være med til at påvirke udviklingen i Nicaragua. Og jeg har da fortsat en tro på, at der må være en fremtid for demokratiet i Nicaragua og ikke et etpartistyre. •

#4 | 2009

s.30

Hvad Kalender

Afrikas kvinder - Afrikas fremtid De 12 største u-landsorganisationer går igen i 2010 sammen om det populære tv-show på DR1: Danmarks Indsamling, som i år støtter Afrikas kvinder.

København

01.12.09

Aktivisme i Mellemøsten MENA Netværket inviterer til oplæg om civilsamfundset og demokratisk udvikling i den arabiske verden. Mødet vil foregå på engelsk.

02.12.09

Infomøde om volontørophold Få en oplevelse for livet - tag ud og arbejd som volontør med Mellemfolkeligt Samvirkes rejseprogram Global Contact.

10.12.09

Heldagskonference: Klimaforandringers sociale konsekvenser i hele verden. Med bla. MS-partnere fra Kenya. Pris: 100 kroner. Send mail til: tilmelding@socialpolitisk-forening.dk Sted: Metropol Socialrådgiveruddannelserne, Kronprinsesse Sofiesvej 35, 2000 Frederiksberg

18.12.09-04.01.10 MS’ sekretariat holder juleferie. 19.01.10

Salon La Glace Arrangement med Kvinder for Indflydelse-ambassadør og partileder for Socialdemokraterne Helle Thorning-Schmidt. Det koster 275 kroner at deltage og billetter kan bestilles hos Charlotte Dyhr på cdyhr@ms.dk

21.01.10

Kvinder for Indflydelse - nytårskur Kvinder for indflydelse 2010 giver stafetten videre til Kvinder for Indflydelse 2010

23.01.10

Danmarksindsamling 2010 Tv-show på DR1. Se omtale til højre

24.01.10

Rejseberetninger fra Global Contactere på 26+ Kom tættere på Indien, Mellemamerika og Afrika og få lyst til at rejse ud med Global Contact. Incl. frokost og debat om frivilligt arbejde v/ Knud Vilby. Der foregår fra kl. 10 til 15

02.02.10

Auktion med mening kl. 17 til 20 Køb lækre auktions-effekter og støt samtidig Kvinder for Indflydelses indsamling til Zimbabwe Se www.ms.dk/kvinderforindflydelse for flere detaljer.

20. 02.10

Formidlingskursus i København Lær om god retorik og det levende foredrag. Bliv en del af fortællerkorpset.

MS-arrangementer i København foregår på MS’ sekretariat, Fælledvej 12, 2200 København N

Man kan vinde biler og meget andet, hvis man donerer penge til ”Afrikas kvinder - Afrikas fremtid. De penge Mellemfolkeligt Samvirke får fra indsamlingen går til at give Kenyas kvinder mere indflydelse - på Kenya og på eget liv. De fleste kenyanere er godt trætte af korrupte politikere og erhvervsledere, der ikke har blik for andet end magt og penge. Kvinderne er henvist til sidelinien i landet, hvor 95 procent af jorden er ejet af mænd og under 10 procent af beslutningstagerne er kvinder. Se mere på www.danmarksindsamling.dk og se DR1 den 23. januar

Gratis film om danskernes klimaansvar 24 klimadetektiver fra 14 u-lande tog i sommer pulsen på danskernes klimabevidsthed. Det kom der mange sjove kultur-møder ud af. Se nogle af dem i ”Megha’s klimadagbog”- en 20-minutters DVD-film, der kan bruges til undervisning og folkeoplysning. Filmen er gratis og kan bestilles via www.ms.dk/film

Støt MS - det nytter! Støt via bank: Reg. 9541 Konto 0008087008 Støt via mobil: Du kan støtte via sms med 50, 100 eller 150 kroner ved at sende en sms til 1919 med teksten MS50, MS100 eller MS150 Støt via ms.dk/detnytter Støt med mere end 500 - og træk det fra i skat! Husk! Støtter du MS med mere end 500 kroner om året, kan du nedsætte din skattepligtige indkomst med op til 14.500 kroner.

07.12.09 - 18.12.09 Klimatopmøde i København Bliv en del af MS’s klimakampagne via ms.dk

Du kan tegne et gavebrev med MS og få fuldt fradrag for op til 15 procent af din personlige indkomst inkl. positiv kapitalindkomst. Uafhængigt af din indkomst kan du altid få fradrag for gavebreve på op til 15.000 kr. om året.

12.12.09

Du kan også begunstige MS i dit testamente. Kontakt Hans Jørgen Knudsen hjk@ms.dk.

Hele landet:

actionmagazine

Kloden først - mennesker først. Stor demonstration for en fair klimaaftale. Se note på side 4. Tjek www.12dec09.dk

Hvad Blæresiden

Tekst: Vibeke Quaade, informationsmedarbejder, ActionAid Uganda Foto: James Akena/ActionAid

Et skriftsprog og ti geder rigere

s.31

Reflekt-metoden Reflekt er en demokratisk baseret læringsmetode udviklet af ActionAid i Uganda, Bangladesh og El Salvador mellem 1993 og 1995. Metoden kombinerer voksenundervisning med kommunikations- og selvtillidslæring og hjælper især fattige og marginaliserede grupper med at analysere deres egne udfordringer og komme til orde. Reflekt-metoden bruges i dag af mere end 500 organisationer i 70 lande til alt fra konfliktløsning og hiv/aids-coaching til at holde lokale myndigheder ansvarlige og støtte nærdemokratiet.

Glad for geder Leya Chede med nogle af de 10 geder, som hun har kunnet købe til familien, efter hun kom med i en af ActionAids reflekt-grupper

I virkeligheden måtte hun slet ikke for sin mand. Men så gjorde hun det bare alligevel. Som 40-årig lærte Leya Chede fra Buseta i det østlige Uganda at læse og skrive. Leya Chede husker tydeligt den dag, hun i 2000 blev opsøgt af en kvinde fra ActionAid Uganda, som opfordrede hende til at komme med i en nystartet reflekt-gruppe med voksenundervisning. – Jeg var så dødtræt af bare at være derhjemme og passe børn og lave mad og ikke komme nogen vegne og gøre noget selvstændigt, at jeg endte med at sige ja, selvom jeg vidste, at min mand ikke ville bryde sig om det, fortæller hun. Det, der gjorde udslaget, var, at undervisningen foregik fra to til fire om eftermiddagen. Manden var aldrig hjemme på det tidspunkt. Og det var ikke før, hun lod en seddel ligge fremme, hvor hun havde skrevet sit eget navn på, at han opdagede, hvad hun havde gang i. – Først blev han stiktosset, men så skrev jeg også hans navn, og så blev han helt rørt, fortæller en storsmilende Leya Chede.

Siden da forhindrede manden hende aldrig mere i at lære noget. Og da ActionAid introducerede et såsædsprojekt for reflekt-gruppen i 2003, blev Leya Chey straks en del af det. På det tidspunkt havde hun også lært basal regnskabsføring, og om investeringer og udbytte. Hun og fem andre kvinder fik hver 15 kg jordnødder til at lægge i jorden. Prisen var, at de hver skulle aflevere 30 kg igen efter at have høstet, så kredsen af deltagere i såsædsprojektet kunne udvides. – Vi fik alle mere end 300 kg jordnødder i udbytte, så det var en smal sag at give 30 kg tilbage til projektet, fortæller Leya. Siden da er det bare gået fremad for Leya Chede og hendes familie. Ud over jordnødder har Leya i dag marker med majs, sødkartofter, bønner og sorghum. Hun har også købt 10 geder, 20 kalkuner, fået alle sine ni børn i skole og bygget et hus, som de kan sove i. Såsædsprojektet er også vokset. Alene fra 2008 til 2009 er medlemsskaren i Buseta udvidet fra 1.837 medlemmer til 2.233. •

ActionAid Uganda I Uganda er Mellemfolkeligt Samvirkes og ActionAids kontor blevet lagt sammen og hedder ActionAid Uganda. Ikke alle brikker er faldet på plads, men Uganda er det land, der er længst fremme i sammensmeltningen mellem MS og ActionAid. (TJEK)

#4 | 2009

Udgiveradresseret Maskinel Maskinpost ID-46341

Mellemfolkeligt Samvirke • Fælledvej 12 • 2200 København N

Giv et medlemsskab i julegave!

I år kan du give venner og familie en særlig julegave, nemlig et medlemskab af Mellemfolkeligt Samvirke. Betal via vores konto, så sender vi julegavebevis til dig. Og efter jul sender vi en velkomsthilsen og actionmagazine til dem, du vil give et medlemskab. Som medlem af Mellemfolkeligt Samvirke • giver du de fattigste en stærkere stemme i kampen mod sult og fattigdom • modtager du fire eksemplarer af actionmagazine om året • et medlemskab koster årligt 195 kroner Indbetal 195 kroner på MS’s konto i Danske Bank reg. 9541 konto 0008087008. Oplys i meddelelsesfeltet: navn, adresse og telefonnummer på den du vil give et MS-medlemskab i julegave samt dit eget navn og adresse. Så sender vi et julegavebevis til dig, som du kan give videre. Mellemfolkeligt Samvirke ønsker alle en glædelig jul. actionmagazine