actionmagazine #3 2009 by Mellemfolkeligt Samvirke

#3 | 2009 www.ms.dk

Far til søn i Jordan: Du må aldrig møde dine bøssevenner igen s. 12 Verdens unge er helt fremme på den grønne bølge s. 26

Solrige grunde udbydes.

Beliggenhed: Syd for Sahara. Kontakt: Flere afrikanske regeringer.

#3 | 2009

Leder

Grabberne væk!

Frans Mikael Jansen Generalsekretær, Mellemfolkeligt Samvirke

Rige magters hensynsløse fordrivelser af oprindelige befolkninger er desværre ikke et nyt fænomen. Kolonisering og slavehandel burde have lært verden et og andet om, at man ikke undertrykker oprindelige befolkninger og deres rettigheder, men i stedet udviser global ansvarlighed. Alligevel er verden på vej til at begå samme fejl igen! Den internationale fødevarekrise har tvunget et stigende antal regeringer, som er rige på kontanter, men fattige på naturalier, til at finde nye måder at forsyne befolkningerne med mad og biobrændsel på. De opkøber landområder i fattige lande, desuagtet at der bor mennesker på jorden, som ikke har andet livsgrundlag end jorden. Og de fattige landes regeringer spiller med på melodien. Udsigten til personlig økonomisk vinding overskygger landets generelle tilstand af sult, fattigdom og mangel på basale ydelser – og fremmer incitamentet til at indgå korrupte aftaler, der ikke tåler dagens lys. Det skønnes, at mellem 15 og 20 millioner hektarer landbrugsland i primært udviklingslande er købt eller på vej til at blive købt af udenlandske investorer. Det svarer til en femtedel af EU’s landbrugsjord. Ikke kun rige stater som Golf-staterne og Syd Korea står klar med checkhæftet, men også fx Indien, Kina og Sydafrika har købt jordområder i fat-

actionmagazine

tigere lande i Afrika og Latinamerika for at dyrke afgrøder her og eksportere dem til hjemlandet. Denne nye land grabbing-trend vil uden tvivl lede til massiv industrialiseret dyrkning af jorden, så små familiebrug bliver omdannet til store landbrugsfirmaer. Tørsten efter mere jord vil uden tvivl også påvirke andre traditionelle livsformer som pastoralisme, jæger- og samlersamfund. Ligegyldigt hvordan man vender det, bliver fattige mennesker de store tabere, når deres egen jord handles hen over hovederne på dem, selvom de egentlig har ret til at blive hørt inden en eventuel kontrakt-underskrivelse. Derfor arbejder MS og vores partnere tæt sammen med de berørte lokalsamfund om at forhindre de ulovlige land grabbing-aftaler. Det sker både via egentlig dokumentation af aftalerne og oplysning til de mennesker, det berører, samt ved at give juridisk bistand til disse mennesker, så de rigtige embedsmænd bliver stillet til ansvar. Gennem vores fokus på governance – altså god regeringsførelse – vil MS arbejde målrettet for at få gennemsigtighed i disse aftaler. På den internationale scene er MS blevet langt stærkere ved medlemskabet af ActionAid, fordi vi nu kan søge indflydelse hos de internationale institutioner og magthavere i Vesten for at få de nødvendige reguleringer og bindende gentlemenagreements, når det handler om land grabbing i udviklingslande. •

Foto: Jacob Dall

Tegning: Thomas Thorhauge

Indhold

s. Blog vi anbefaler: http://pernille.typepad.com/7341/ Pernille Bærendtsen, som arbejder for MS i Tanzania ”Måske skulle Mellemfolkeligt Samvirke overveje at vende referencer og danskernes forestillinger til sin fordel. Indrømme, at vi er dem, der (nogle gange) kommer til at trække i Teva-sandalerne og one-size-fits-all afrikanske batikkjoler, og som elsker at tage patent på det perfekte kulturmøde?”

Land grabbing. Fattiges jord en varm kartoffel

10 svar på en retfærdig klimaaftale for de fattige

Fødevarekrisen sidste år har øget presset på afrikansk jord. Udlandet vil bruge jorden til at producere fødevarer til sig selv. Dermed skal det sultne kontinent levere mad “ud af huset”. FN er bekymret. s. 6.

MS klæder dig på til efterårets klimadiskussioner med fakta, historik og gode argumenter for en fair klimaaftale. Hæftet udgives sammen med dette nummer af actionmagazine – og fremsendes desuden på bestilling.

Artikler

I hvert nummer

Da der kom kaffepletter på mit vattæppe

Mellemøstens største tabu Homoseksuelle tør ikke fortælle deres familier om deres seksuelle præferencer. Mohammeds forældre opdagede hans hemmelighed ved et tilfælde. De håber, han forlader Jordan; han håber, at de vil acceptere ham. s. 12

Kommentar fra Syd: Nepals vrede, unge mand s. 15

Tæerne trådte i det sprøde græs, og parasolfødderne blev tålmodigt fyldt med vand fra den selvslukkende vandpost. Fair Fælled Festival vågnede til dåd. Jeg havde hanket op i mine piger, og vi var klar til fairtrade-is, flødebollekast og funky fever.

MS Portræt Konfliktknuser til Zimbabwe s. 16

Vi gik en tur i Fair Lounge, hvor de unge klimadetektiver fra På sporet af danskernes klimaansvar mindede mig om, at det ikke er nok at være bevidst om klimaforandringerne, man skal også handle ud fra sin bevidsthed. Med det in mente stak jeg tøserne en to-hundrede-mand og bad dem om at købe en is hver – keep the change, det går til et godt formål! Nogen råbte ovre i Folkekøkkenet. Det var Nikolaj Kirk, der stod med en lilla klud om hovedet og styrede rækken af frivillige ved kikærteskålene.

Private penge skal bruges kollektivt I Honduras skal penge fra slægtninge i udlandet ikke længere kun bruges på paraboler og iPods. De private penge skal også bruges på ydelser, der kommer hele landsbyen til gode. s. 18 Unge hjerner i aktion Nye venner, nye idéer, nye alliancer. Win-win-situation for alle, der deltog på Bright Green Youth i Sønderborg. s. 27 Så lækker var Fair Fælled s. 31

5 skarpe til … Tom Sharman s. 21 Global Contact Kenya har fået ny Global Platform s. 22 Et døgn med … Jydernes stemme i MS s. 24 Kalender s. 26

Jeg bød nogle af mine venner på fairtrade-kaffe med 2.0 mælk (det hotteste!) og forsøgte med ivrige armbevægelser at hverve dem som MS-medlemmer, mens kaffen dannede brune skyer på mit vattæppe. Men pyt. Min mave var glad. Ikke kun over det lækre, jeg puttede ned i den – men også over, at god smag giver god samvittighed. En fed weekend at være MS’er. Bare se billederne på side 31. Henriette Winther, redaktør hwi@ms.dk

#3 | 2009

Noter

Dansk Flygtningehjælp samler ind 8. november til verdens flygtningekvinder. Grib chancen – giv kvinderne mulighed for at tage kampen op og forbedre hverdagen for sig selv og familien. Meld dig som indsamler på www.flygtning.dk eller på tlf.: 33 73 50 00, og vær med til at gøre en forskel. Vi ønsker Dansk Flygtningehjælp, som MS var med til at stifte, pøj pøj den 8. november.

Foto: Rasmus Holm/MS

Ny kedelig rekord: Hvert sjette menneske sulter Ifølge nye tal fra FN slår sulten en ny kedelig rekord: 1,2 milliarder mennesker går sultne i seng hver aften, det er 100 millioner mere end sidste år. Verdens største tavse krise er en trussel mod verdensfreden, og vi kan ikke bare se stiltiende til, siger FN’s fødevarechef, Jaques Diouf.

Vidste du … En amerikaners udslip af drivhusgasser er 60 gange så meget som for en indbygger i Bangladesh. Kilde: 10 svar på … udsendt sammen med dette blad

Foto: Arkiv

Honduras i politisk kaos Efter at præsident Manuel Zelaya blev afsat ved et fredeligt statskup den 28. juni, har Honduras befundet sig i et politisk tomrum. Godt nok har defacto-regeringen udskrevet valg til afholdelse i november, men præsident Zelaya anbefaler de godt syv millioner honduranere at boykotte valget. Det samme råd giver den “Nationale Front mod Kuppet”. Også internationalt er der pres for at undgå, at valgresultatet anerkendes. Store dele af omverdenen fordømmer kuppet, og de fleste lande har trukket deres diplomater i Honduras ud, ligesom Verdensbanken har stoppet sin økonomiske støtte til landet. Samtidig har EU’s formandsland, Sverige, anbefalet at indstille forhandlingerne mellem EU og de mellemamerikanske lande om en såkaldt associeringsaftale, indtil den forfatningsmæssige orden er genoprettet i Honduras.

Lokalradio skaber mere lighed I en lille landsby midt i Nepal har en gruppe kvinder gjort oprør mod det traditionelt meget klasseopdelte samfund. Med inspiration fra en lokalradio har de organiseret sig i en lyttergruppe og har indtil videre opnået at få afskaffet den meget diskriminerende medgift, som familierne tidligere skulle betale for at “slippe af” med deres døtre. Se filmen om Tulsa og Bimala og deres lokalradio på www.ms.dk

Kejseren er altid sulten Verdens befolkningstal vil stige med 30 procent i midten af dette århundrede. Samtidig vil stigende temperaturer, stigende vandstand og nye sygdomme minimere udviklingslandendes landbrugs-produktion med 20 procent i 2020. Dertil kan efterspørgslen på biobrændsel øge efterspørgslen på dyrkbar jord – så meget, at 12 procent af den dyrkbare jord bliver brugt til biobrændsel længe inden 2050. Det vurderer IFPRI, en amerikansk tænketank for fødevarepolitik, ifølge ActionAids rapport: Kejseren er altid sulten – vores fødevaresystem er i vanskeligheder. Få rapporten tilsendt elektronisk via hwi@ms.dk

Skovareal 18. årh

HungerFREE Women: promoting women’s rights and access to land and natural resources to end hunger and ght HIV / AIDS

Byer fortrænger skove I det 18. århund-

actionmagazine

The emperor is always hungry: causes and impacts of the world food crisis

Skovareal i dag

10% 50%

ISSUE 3

rede, da den industrielle revolution begyndte, var cirka halvdelen af jordens overflade dækket af skov. I dag er det kun omkring

10 procent. En af de vigtigste årsager til skovrydning er spredningen af byer. Kilde: Henrik Valeur, arkitekt i Politiken

Fem varme navne gav Roskilde-billetter Jacob Drachmann Møller og Sofie Tang oplyste navn og nummer på fem venner, som MS måtte ringe op og tilbyde medlemskab. Dermed vandt de konkurrencen om en billet til Roskilde Festival. MS håber, de havde en god fest.

Privatsektor løser ikke fattigdomsproblemer MS har på flere punkter kritiseret regeringens finanslovsforslag for 2010. Hovedanken går på den fejlagtige antagelse, at privatsektoren skal bruges til fattigdomsbekæmpelse. – Regeringens øgede satsning på den private sektor virker ubegrundet. Der findes meget få eksempler på, at satsning på den private sektor kommer de fattige til gode. Det var et mantra for den elitære Afrika-kommission, at privatsektoren skulle boostes. MS vil advare mod et paradigmeskift på denne baggrund. Udviklingsorganisationerne får – berettiget – at vide, at vi skal bruge vores erfaringer til at lave godt udviklingsarbejde. Når regeringen så selv griber en vildfaren bold med ideologisk ophav og gør den til sit hovedskyts, bliver jeg noget fortvivlet, siger Trine Pertou Mach, forkvinde i MS.

100 dage med Zuma

Foto: Lena Vind-Andersen/MS

Sydafrikas præsident, Jakob Zuma fra ANC, har nu siddet i stolen i godt 100 dage – og befolkningens tillid til ham er begyndt at krakelere. Hans valgløfter om at gøre noget ved korruption og fattigdom bliver nu besvaret med “vent lige lidt” og “hav tålmodighed”. Mens de omkringliggende landes tillid til Jakob Zuma synes intakt, venter der altså Zuma en stor opgave, hvis han skal stille sydafrikanerne tilfreds. Næste års VM i fodbold, som afholdes i Sydafrika, vil få den internationale opmærksomhed til at stige – også på landets problemer.

Ngo’er i Zambia trues på eksistensen En ny lov i Zambia gør livet svært for ngo’erne i landet, og den vil i værste fald eliminere dem. Loven sætter ngo’erne under stram statslig kontrol, idet de skal “harmonisere deres aktiviteter til den nationale udviklingsplan for Zambia”. Især kravet om, at organisationerne skal forny deres registrering hvert femte år, er problematisk. Flere ngo-eksperter frygter, at regeringen vil bruge loven til at lukke munden på kritikere og dermed underminere civilsamfundet i Zambia. – Loven er mere hæmmende end befordrende for arbejdet med at skabe udvikling. Ngo’ers arbejde bliver begrænset voldsomt med den nye lov, og det er skadeligt for det zambiske samfund generelt og i særdeleshed for udviklingsarbejdet, eftersom vi er afhængige af partnerskaber med lokale ngo’er, siger landedirektør for MS Zambia Finn Petersen til det afrikanske nyhedsbrev IRINnews.

Bliv Volontør 26+: Kvinder i 60’erne har også ret til at arbejde!

”Det var utroligt spændende for os at komme helt ind i familiemønstrene og spørgsmålene var mange fra begge parter. At en kvinde midt i 60’erne var på arbejdsmarkedet på lige fod med mænd var uvant for dem. Efterhånden følte vi, at det gav dem status at byde os på chai eller andet, når vi gik til og fra skolearbej-

det -vi undlod med vilje at blive kørt i campens bil. Vi havde hele tiden tolk på, hvilket var nødvendigt, for selvom alle unge og yngre mennesker har lært engelsk i skolen, som ligestillet sprog med hindi, kunne stort set ingen bruge det til noget som helst. ”Goodmorning teacher” var hvad det kunne blive til!”

Gymnasieelev vinder rejse til New York Olivia Dinnage, 18 år fra Gilleleje, hvervede 14 indsamlere og vandt konkurrencen om at skaffe fem eller flere indsamlere til landsindsamlingen “Giv jord til mor”. De 14 samlede 10.233 kroner. Præmien er to flybilletter til New York sponsoreret af Vejle Rejser.

Sms’ede sig til en tur til Tanzania Lisa Sofia Larsson har vundet en tur til Tanzania, hvor hun bl.a. skal besøge masailandsbyer og se, hvordan Mellemfolkeligt Samvirke arbejder i felten. Lisa sendte en sms til landsindsamlingens sms-nummer og blev udtrukket som vinder af konkurrencen om en rejse til Tanzania. – Jeg glæder mig til at se, hvordan folk har modtaget den hjælp, de har fået. “Jord til mor” er et godt projekt, og det er vigtigt, at kvinderne fra disse lande får indflydelse og rettigheder, siger Lisa Sofia Larsson.

Læs hele Arne Møller og Lillian Willems Møllers fortælling fra deres Volontør 26+ rejse til Indien på ms.dk/globalcontact Til efteråret arrangerer Global Contact ture for Volontør +26 til El Salvador, Indien, Kenya og Sydafrika.

#3 | 2009

Hvad Landgrabbing syd for Sahara

Jordtyveri 1 Afrikanske landsbyledere sidder ofte måbende tilbage, når et multinationalt selskab har fået adgang til at anlægge plantager på deres jord.

actionmagazine

Tekst: Vibeke Quaade og Henrik Lomholt Rasmussen,

informationsmedarbejdere for hhv. MS Uganda og MS Mozambique Foto: Henrik Lomholt Rasmussen

RĂ¸d alarm over jordtyveri i Afrika

#3 | 2009

Landgrabbing: uetisk opkøb eller langtidsleasing af jord i udviklingslande. Køber eller leaser er økonomisk overlegen og kan derfor stille betingelser til regeringer i kontrakten om fx attraktive områder med adgang til veje, vand og mobiltelefon-netdækning.

Fremmede staters og investorers opkøb af enorme arealer landbrugsjord i Afrika truer fattige bønder på deres sparsomme levebrød. FN’s særlige observatør for fødevaresikkerhed varsler rød alarm over for disse “fjendtlige” opkøb. Nu vil FN-observatøren skabe internationale regler til at holde investorerne i skak

Jordtyveri 2 Arbejdsløsheden er høj blandt afrikanere på landet.

actionmagazine

Staters og multinationale selskabers leasing og opkøb af enorme arealer af landbrugsjord i Afrika er gået helt over gevind. Den hæmningsløse handel truer lokale bønder, hvis adgang til jord til kvægdrift og dyrkning af afgrøder er livsnødvendig. Det gør den form for handel med jord – også kaldet land grabbing – til et brud på menneskerettighederne ifølge Olivier de Schutter, FN’s særlige observatør for fødevaresikkerhed. – Der er grund til det højeste alarmberedskab. Afrikanske regeringers salg af land til investorer har taget et sådant omfang, at jeg vil tage sagen op på FN’s næste generalforsamling 15. september i New

York. FN er det eneste legitime organ, som kan udøve disciplin over for stater, der ved salg af jord ignorerer fattige bønder, som sjældent har papir på jorden og derfor står uden mulighed for retshjælp, understreger Olivier de Schutter. Baggrunden for den voldsomme vækst i land grabbing, som de ofte tvivlsomme investeringer i jord kaldes, skal findes i fødevarekrisen 2007 og 2008. Den udløste store prishop på fødevarer. En rekordhøst i 2008 fik priserne til at falde, men stater i især Mellemøsten og Asien var alligevel blevet så rystede på deres hjemlige fødevaremarkeder, at de rettede blikket mod Afrika samt nogle af Asiens fattige lan-

FN’s 11 bud på fair jordaftaler: 1. Fuld åbenhed og deltagelse af lokalsamfund 2. Lokalsamfund skal frivilligt acceptere investeringer 3. Nye love, der beskytter og sikrer lokalsamfundet fuld indsigt i projektet 4. Afkast af investeringer bør bruges lokalt 5. Produktion fra jorden skal skabe job lokalt 6. Miljøvenlig landbrugsproduktion

s. 7. Investor skal kunne sanktioneres, hvis forpligtelser brydes 8. Klausul, der sikrer, at nogle afgrøder sælges på lokale markeder 9. Ingen forhandlinger uden først at sikre de lokales fødevareforsyning 10. Staten skal samarbejde med lokalsamfundet 11. Landbrugsarbejdere sikres gode og sikre arbejdsforhold

Jordtyveri 3 Razão Manjane, leder af en landsby i det sydlige Mozambique, hvis indbyggere blev fordrevet fra deres jord, har ikke meget til overs for firmaet Procana, der har anlagt sukkerrørsplantager, hvor hans undersåtter før dyrkede maniok og andre afgrøder samt havde kvæg.

de i jagten på nye områder til at dyrke afgrøder for at sikre forsyninger af for eksempel ris og hvede til deres befolkninger. Kina køber jord i Zambia Det har resulteret i, at Kina er i færd med at sikre sig 2 millioner hektar i Zambia og 2,8 millioner hektar i DR Congo til landbrug og biobrændselproduktion. I DR Congo er sydafrikanske landmænd desuden ved at lease 10 millioner hektar, to gange størrelsen af Danmarks landbrugsareal. Sydkorea indgik sidste år en aftale med Sudan om at dyrke hvede på 690.000 hektar sudansk jord. Sammesteds har Egypten fået rettigheder til at producere to millioner tons hvede årligt til at brødføde sine egne indbyggere. Egyptens indbyggere, hvoraf 20 procent lever under fattigdomsgrænsen, skal altså modtage hvede fra Sudan, hvor cirka 40 procent af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen.

Det er den udvikling, Olivier de Schutter vil forsøge at sætte en stopper for på FN’s generalforsamling. En af bremseklodserne skal være et slags gentlemankodeks med 11 FN-principper om opkøb eller langtidsleasing af jord i fattige lande. Den første af de 11 principper anbefaler, at “investeringsaftaler skal gennemføres i fuld offentlighed og med deltagelse af de lokalsamfund, hvis adgang til land og andre produktive ressourcer kan påvirkes af en investors ankomst”. Tysk kaffefirma i klemme At lokalsamfundet ikke altid inddrages inden fremmed indtrængen, viser en sag fra det vestlige Uganda. Her lever 400 bønder og deres familier stadig uden adgang til jord otte år efter brutalt at være blevet fordrevet af den ugandiske hærs specialtropper. Det skete, da den tyske Neumann Kaffee Gruppe skulle anlægge Ugandas største kaffeplantage på

#3 | 2009

s.10

”

I stedet for at bringe udvikling har Procana bragt mere fattigdom, fordi firmaet tog vores jord.

Jordtyveri 4 Udvikling og forkromede løfter om fremgang fra multinationale selskaber, der leaser jord i afrikanske lande, omsættes sjældent i reel udvikling for lokalbefolkningen.

et område, firmaet havde fået tildelt af den ugandiske regering. – Vi er aldrig blevet kompenseret. Neumann har endda prøvet at få stoppet den retssag, vi anlagde mod selskabet og regeringen, fortæller bøndernes talsmand, Peter Kayiira. Alligevel er affæren, takket være den tyske menneskerettighedsorganisation FIAN, blevet en ubehageligt varm kop kaffe for både Neumann Kaffee Mozambiques præsident Gruppe og Ugandas regering. I juni i år indgav FIAN nemlig en Guebuza, en af landets klage til Tysklands rigeste mænd, og andre sterium over Neumann Kaffee Gruppe, som med plantager i topfolk i regeringen havde 23 lande er et af verdens største personlige interesser i kaffefirmaer. FIAN’s indsigelse handler om, at Neumann har projektet. overtrådt OECD’s retningslinjer for multinationale firmaer ved ikke at modsætte sig, at folk uden videre måtte forlade den jord, som udgjorde deres levebrød.

”

Lokale får en stemme Den tyske organisation FIAN’s aktion får stor ros af Ashraf Hussein, egyptisk jordrettigheds-rådgiver og -koordinator for MS Nepal. – Det beviser, at ikkestatslige organisationer (ngo’er) kan og bør spille en rolle i kampen mod land grabbing. Ngo’erne har ofte kontakt med lokalbefolkningen og er i stand til at give den en stemme, siger Ashraf Hussein.

actionmagazine

I en ideel verden ville han opfordre verdens fattige lande til at indgå et samarbejde a la OPEC, de olieproducerende landes interesseorganisation, for at stå samlet, når investorer vil opkøbe jord. – OPEC har givet olienationerne styrke til at forhandle, men det vil ikke ske på området for land grabbing. De fattige landes regeringer kappes om at tiltrække investorer, der kan sikre dem maksimal profit uden hensyn til følgerne, konstaterer Ashraf Hussein. Mange løfter Et sådant tilfælde finder man i Massingir i det sydlige Mozambique. Her blev flere hundrede bønder og deres familier i 2007 forflyttet fra deres jord. Årsag: Med løfte om at skabe 7.000 arbejdspladser og investeringer for 510 millioner USD over seks år fik firmaet Procana tildelt 30.000 hektar jord af den mozambiquiske regering til produktion af sukkerrør til biobrændsel. Handelen udløste stærke rygter om, at Mozambiques præsident Guebuza, en af landets rigeste mænd, og andre topfolk i regeringen havde personlige interesser i projektet. De forlydender afviser Procanas direktør, Izak Holtzhausen, blankt. De lokale bønders anklager om udeblevne job og ngo’ers advarsler om, at lokalbefolkningens levevilkår ødelægges, verfer han også af. – Man skaber jo ikke bare 7.000 stillinger på én dag, og da slet ikke under en finanskrise. Og hvad vil ngo’erne? Sikre, at bønderne fortsat lever primitivt og uden udsigt til et moderne liv? I stedet skulle

”

Udenlandske investeringer kan føre til job og bedre infrastruktur

s.11

Giganten fik et nej – men fortsætter bejleriet Af og til der en grænse for at få lov til at investere i jord i et u-land. Det måtte Kina sande sidste år, da Mozambiques regering afviste et kinesisk tilbud om at anlægge storlandbrug drevet af 3.000 kinesiske immigranter i den frugtbare dal langs Zambezi-floden i det centrale Mozambique. Det fortæller landbrugsforskeren Loro Horta fra Mozambique. De to landes regeringer indgik ellers en foreløbig aftale om at give grønt lys for projektet i juni 2007, men udsigten til at skulle afgive jord til kinesiske bønder vakte en sådan vrede hos lokale landmænd, at de mozambicanske ledere fik kolde fødder. Kineserne har dog ikke givet op og fortsætter med at friste Mozambiques regering med tilbud om at finansiere tre dæmninger i Zambezi-floden, to dæmninger i Limpopo-floden samt anlæg af veje og modernisering af to havne i byerne Quelimane og Nacala. Alt sammen med henblik på at kunne øge landbrugsproduktionen og forbedre mulighederne for at transportere afgrøder som ris til Kina. Ifølge Loro Horta har kineserne på det seneste skruet bissen på over for de tøvende mozambicanere og bl.a. truet med at tilbageholde lån på to milliarder USD til opførslen af en påbegyndt kæmpe-dæmning i Zambezi-floden i det vestlige Mozambique. •

ngo’erne gøre som Procana og sørge for at skabe muligheder for de lokale. Vi har for eksempel anlagt brønde og lært en gruppe bønder at kunstvande. De sælger nu majs, gulerødder og andre grøntsager på en egn, der altid har lidt af mangel på fødevarer, siger Izak Holtzhausen. Han understreger, at Procana ikke er et socialt projekt. – Selvfølgelig går vi efter profit, men hvis vi samtidig kan skabe udvikling og få lokalbefolkningen med os, er det jo bare et plus, siger den 40-årige Procana-direktør. Razão Manjane, leder af en landsby nær Massingir, hører ikke til blandt Procanas fans. – I stedet for at bringe udvikling har Procana bragt mere fattigdom, fordi firmaet tog vores jord. Vores kvæg har ingen steder at græsse, og Procanas bulldozere har ryddet jorden med de buske og træer, vi brugte til brænde og byggematerialer til vores huse,” siger Razao Manjane. Ashraf Hussein, jordrettighedsrådgiver for MS Nepal, ryster på hovedet ad historien. – Den viser, at investorer og regeringer sjældent indgår aftaler, der er klart gennemskuelige og til at forstå for lokalbefolkningen, siger Ashraf Hussein. Investeringer en fordel Både han og FN’s særlige observatør for fødevaresikkerhed, Olivier de Schutter, understreger, at de ikke er imod udenlandske investeringer i jord i ulande. – De kan sagtens blive en fordel for alle parter, bønderne inklusive. Udenlandske investeringer kan føre

til job, bedre infrastruktur, et større marked for afsætning af lokale produkter og på den måde skabe fødevaresikkerhed for den lokale befolkning. Men det kræver et langt højere engagement fra både investorer og afrikanske landes regeringer, end hvad vi ser nu, siger Olivier de Schutter. Selv om han ved, at han er oppe imod stærke kræfter, er den belgiske FN-observatør optimist. – Selvfølgelig er det svært at styre et land som Kina. Men sagens alvor er ved at gå op for de rige lande i nord, hvor donorerne i højere grad burde stille krav til modtagerlandenes regeringer i sager om jordrettigheder. Dette er dog ikke kun et NordSyd-anliggende. Brasilien fører en høj etisk profil på området for fødevaresikkerhed, Burkina Faso udviser en øget ansvarlighed, ligesom Egypten også er begyndt at vise vilje til forhandling, påpeger Olivier de Schutter. Han vil kæmpe for, at FN’s generalforsamling i september bliver første skridt i retning af at lave et internationalt regelsæt om staters handel med jord. – Forhåbentlig kan det være klar næste år. Vi kan ikke vente længere, advarer Olivier de Schutter. •

#3 | 2009

s.12

Hvad Homoseksuel i Mellemøsten

Tekst og foto: Niels-Peter Granzow Busch, informationsmedarbejder, MS-MENA i Jordan

Alternativ behandling Min læge gav mig antidepressiv medicin og sagde, at jeg bare skulle tænke på piger, hvorefter jeg ville blive helbredt

actionmagazine

Homoseksuelle vil accepteres For et halvt år siden organiserede en libanesisk organisation, Helem, den første demonstration nogensinde i Mellemøsten mod diskrimination og vold imod homoseksuelle.

s.13

Jeg vil hellere slås ihjel end leve på en løgn Homoseksuelle i Mellemøsten undertrykkes med love, religiøse forbud og social udstødelse fra både samfund og familie. Mohammed – et tidligere medlem af Det Muslimske Broderskab – fortæller sin historie

Mohammed var 22, da han besluttede sig for at dø. Ingen kunne hjælpe ham, og nu ønskede han bare en ende på det hele – og at tage sin hemmelighed med sig i graven. Han skrev sine sidste ord på computeren og gik op på taget af den femetagers bygning, hvor han boede. – Jeg var så bange, husker han. Som han sidder dér i sofaen, klædt i jeans, en let, brun sweater og med et svagt smil på læberne, er det svært at forestille sig en hemmelighed så forfærdelig, at han hellere ville kaste sig ud fra et tag end fortælle nogen om den. Men for Mohammed og mange andre i hans situation kan døden ofte synes attraktiv. Mohammeds hemmelighed er, at han er homoseksuel – et af de største tabuer i Mellemøsten. Uden for lejligheden, hvor vi sidder, strækker Jordans hovedstad, Amman, sig dovent i heden. Det er weekend, og millionbyen er først lige vågnet. I det fjerne lyder den daglige kalden til bøn fra Ammans mange moskeer. Men Mohammed bemærker det ikke. Den smukke bønsang betyder ikke noget for ham – ikke længere. Medicin hjalp ikke Ligesom sin veluddannede far blev Mohammed meget religiøs i en tidlig alder, og han blev medlem af ungdomsorganisationen under Det Muslimske Broderskab – en af de mest indflydelsesrige islamiske organisationer i Mellemøsten. – Jeg var så ekstrem dengang. Det Muslimske Broderskab var hele mit liv, husker han. Mohammed mente ikke, at man både kunne være homoseksuel og muslim på samme tid, så han prøvede at fornægte sin seksualitet, selvom han var

klar over, at pigerne på det nye lægestudium ikke interesserede ham. – Der var en form for krig inden i mig, fordi mit liv var min religion. I to år kæmpede Mohammed mod sig selv. Det hjalp ikke. Hans selvtillid blev knust, og hans universitetskarakterer styrtdykkede. Som mange andre i Mellemøsten mente Mohammed, at homoseksualitet var en sygdom, og han besluttede sig for at opsøge en psykiater. – Han gav mig antidepressiv medicin og sagde, at jeg bare skulle tænke på piger. Mohammed griner. – Det hjalp selvfølgelig overhovedet ikke. Den sommer oplevede Jordan en voldsom tørke, og på samme tid led Det Muslimske Broderskab et sviende nederlag ved parlamentsvalget. Mohammed var overbevist om, at det var hans skyld. – Jeg troede, at det var Guds straf, fordi jeg var homoseksuel, forklarer han. Det var da, han besluttede at gå op på taget og

Facaden er vigtig Homoseksualitet er så stort et tabu, at selv menneskerettighedsgrupper i Jordan ofte bevidst undgår at arbejde med emnet af frygt for offentlighedens reaktion.

#3 | 2009

s.14

Homofobi i Mellemøsten 36 ud af de 81 lande, der har forbudt homoseksualitet, tilhører Den Arabiske Liga og/eller Den Islamiske Konferenceorganisation. Kilde: International Lesbian and Gay Association Iran har henrettet flere hundrede homoseksuelle siden den islamiske revolution i 1978. Det vurderer flere menneskeretsorganisationer.

Hvis det kommer frem at Mohammed er homoseksuel mister han sit lægejob …

I Saudi-Arabien, Yemen, De Forenede Arabiske Emirater, Sudan og Mauretanien kan homoseksualitet straffes med døden, men det sker sjældent. Irak har ingen love mod ikke-heteroseksuelle, men i de senere år har religiøse ledere fordømt homoseksualitet, hvilket har fremprovokeret voldelige angreb og mord på homoog transseksuelle. I år er 90 homoseksuelle blevet myrdet i Irak. Kilde: BBC

kaste sig ud. Men heldigvis kom Mohammed på andre tanker og har nu forladt islam. I dag betragter han sig selv som ateist. Hiv-arbejde i hemmelighed Jordan er et af de få mellemøstlige lande, hvor homoseksualitet ikke er forbudt ved lov. I hovedstaden, Amman, findes adskillige cafeer og indkøbscentre, hvor det er en offentlig hemmelighed, at homoseksuelle mødes. – Som med så mange andre forbudte ting i de arabiske samfund er det facaden, der tæller. Så længe alle kan lade som om, at det ikke foregår, er der ingen grund til at forsøge at stoppe det, forklarer Brian Whitaker, der har arbejdet syv år som Mellemøst-redaktør for den britiske avis The Guardian og forfatter til bogen Unspeakable Love – om homoseksuelle i Mellemøsten. En af de jordanske ngo’er, som Mellemfolkeligt Samvirke samarbejder med, informerer homoseksuelle unge om, hvordan de kan beskytte sig selv imod hiv. På grund af arbejdets karakter må organisationen fungere i dybeste hemmelighed. Min far græd Få måneder efter oplevelsen på taget oprettede Mohammed Jordans første internetblog for bøsser, hvor han fortalte om, hvordan det er at være homoseksuel i Jordan. Det, han skrev, var de ting, han ville have ønsket, han kunne fortælle sin mor. Og moren fik det at vide, men ikke på en god måde. Uheldigvis fik forældrene kendskab til bloggen. – Selv min far græd – det var så hårdt at se min far græde, siger Mohammed sørgmodigt. Fra sin pung tager han et omhyggeligt sammenfoldet, men meget laset stykke papir. Det er den kontrakt, som hans far nogle dage senere krævede, at Mohammed underskrev. Ifølge kontrakten skulle Mohammed slette sin blog og stoppe alle aktiviteter

actionmagazine

… ingen patienter vil behandles af en bøsse.

”

- n stor del af den udbredte E homofobi i Mellemøsten skyldes religion – både kristne og muslimer her har et mere end anstrengt forhold til homoseksuelle. Ofte bliver de homoseksuelle i Mellemøsten fordømt med henvisning til fortællingen om byerne Sodoma og Gomorrah, hvis indbyggere bliver straffet med en regn af ild, fordi byens mænd hellere vil sove med mænd end med kvinder.

relateret til homoseksualitet. Han måtte aldrig igen “tale med, kontakte eller mødes med homoseksuelle, liberale, ikke-troende eller fredsaktivister”. Mohammed nægtede at underskrive. I dag ved hans forældre, at han er homoseksuel, og de har forsøgt at overtale ham til at forlade Jordan. Men indtil videre bor han hos dem, men de tillader kun, at han ser sine venner fra lægestudiet. – Lige nu er jeg til “lægekonference” – og jeg hader mig selv for at lyve sådan, men en dag håber jeg, at de vil acceptere mig, som jeg er. Nogle af hans venner har foreslået ham at gifte sig med en lesbisk pige proforma. Men det er ikke en løsning for Mohammed. – Jeg vil hellere slås ihjel end at leve på en løgn. •

Hvad Kommentar fra Syd

s.15

Tekst: Bearbejdet af Rasmus Holm, informationsmedarbejder, MS Nepal

Nepal har brug for fælles drømme og mål Gagan Thapa er blevet politisk forbillede for Nepals unge. Han taler sit eget parti imod - og sidder endda i parlamentet. Nu efterlyser han opgør mod den uansvarlige politiske kultur i landet.

Jeg er sikker på, at Nepal kan vriste sig fri af fattigdom og undertrykkelse og vokse sig til et godt og lykkeligt samfund. For at det skal lykkes, ser jeg tre store udfordringer forude. Den første udfordring er at finde en løsning på den fastlåste politiske situation. Vi skal skrive en ny forfatning, vi skal have sluttet fredsprocessen og integreret de 20.000 tidligere maoistiske oprørssoldater i samfundet, og så skal vi have holdt et nyt valg på grundlag af den nye forfatning. Den næste store udfordring er, at vi skal sætte et fælles nationalt mål. Vi er fem hundrede år bagefter Danmark. Men vi kan ikke vente fem hundrede år på at nå til, hvor Danmark er i dag. Vi skal nå det på halvtreds år. Det er kun muligt i et Nepal, der ikke er splittet. Den tredje ting er en retfærdig fordeling af ressourcerne. I dag er det nogle få mennesker, der har kontrol over enorme ressourcer, og resten af samfundet skal bære deres luksusliv. Vi har brug for vækst, men det skal baseres på en retfærdig fordeling af ressourcer, som er ligeværdig og bæredygtig. For at nå disse ting er vi nødt til at ændre den måde, vi lever sammen. Et nyt Nepal betyder, at vi skal gå væk fra gamle normer og finde nogle nye. Vi bør bevæge os væk fra kulturen med altid at give andre skylden for alting, vi er nødt til at opbygge en arbejdskultur, vi skal være mere tolerante og mindre voldelige. Kort sagt skal vi opbygge en følelse af, at der er et fælles “vi” i Nepal. Den mentalitet med at skyde skylden fra sig og ikke påtage sig ansvar går igen i alle dele af samfundet, fra familien til politik. Vi har brug for at

Gagan Thapa

slippe af med den attitude, og det tror jeg, vi kan. Men det kræver en ændring af en masse ting i vores samfund. Jeg er fra Chettri-kasten (højkaste /red.), men jeg har ikke selv valgt det. Jeg mener, at folk bør have ret til at bestemme over deres eget liv, og at hver person i Nepal bør kunne vælge, hvilken kaste han eller hun vil tilhøre. Lige nu bruger vi en masse tid på ligegyldige spørgsmål, såsom hvor mange delstater er der behov for. I stedet bør vi diskutere, om de centrale værdier i vores samfund skal ændres, og vi bør inddrage de unge generationer i denne diskussion. Jeg mener, at ændringen vil komme fra vores nye generationer, men vi har brug for dialog – det er nøglen. Vi er nødt til at begynde med det nye sæt af værdier ved at få skrevet forfatningen til tiden. Der er ingen, der vil vinde, hvis vi fejler – vi vil alle tabe. Hvis det ikke lykkes os at arbejde sammen mod en fælles forfatning, vil alt det, vi har arbejdet for, være tabt, og alle vores drømme vil dø. Vores land vil gå mod en ny konflikt, og vi vil se en ny diktator tage magten. Vi har ikke noget alternativ til at følges ad. •

33 år Medlem af den grundlovgivende forsamling for Nepali Congress. Han blev meget populær hos unge, både da han som leder af partiets studenterorganisation altid gik forrest i gadedemonstrationer mod kongen, og fordi han altid er meget kritisk over for de gamle politikere, også fra sit eget parti. Foto: Rasmus Holm/MS

Nepals situation I 2008 var der valg til den grundlovgivende forsamling i Nepal. Valget forløb nogenlunde fredeligt, og efter 10 års borgerkrig var der grund til optimisme for det spirende nye demokrati i Nepal. Det er desværre afløst af frustration over en fastkørt situation, hvor partierne ikke kan enes om noget.

#3 | 2009

s.16

Geografi Zimbabwe

Tekst og foto: Mikkel Rytter Poulsen, informationsmedarbejder MS Zimbabwe

De skal hjælpe freden på vej i Zimbabwe De næste to år hedder arbejdsadressen Harare for Peter Thorning. Selvom landet udadtil signalerer uro og konflikter - så er det ikke ualmindeligt at en arbejdsdag begynder med at én læser et digt op.

Peder Thorning er udsendt for MS i den nye kategori af rådgivere.

People for Change - ny strategi Mellemfolkeligt Samvirke siger gradvist farvel til det nuværende personelprogram og erstatter det med ”People for Change”. De nye kategorier er: Rådgivere Folk som er erfarne og specialiserede indenfor de demokrati-temaer, som MS arbejder med. Inspiratorer Folk som har relevant praktisk erfaring inden for MS’s temaer. Unge professionelle Denne kategori er endnu ikke udviklet færdig og træder først i kraft på et senere tidspunkt.

Stevie Wonder sang “Peace has come to Zimbabwe”, Bob Marley “We come together to overcome the little trouble”, og nu er turen kommet til, at Peder Thorning skal istemme sangene om fred og forsoning i Zimbabwe. Det bliver givetvis ikke nær så musikalsk, men til gengæld er opgaven nok vigtigere nu, end den har været på noget tidspunkt i Zimbabwes historie som selvstændig nation. Første rådgiver Peder Thorning skal være Peace Building Advisor – og er den første af den nye type “rådgivere”, der sendes ud for Mellemfolkeligt Samvirke. Rådgiverne eller advisors erstatter de tidligere udviklingsarbejdere. Der er færre rådgivere, og de er langt mere specialiserede end tidligere udsendte. Zimbabwe overrasker Den nye rådgiver ankom til Zimbabwe i maj med sin kone, Inonge fra Zambia, og deres datter, Cecilie på

actionmagazine

”

Vores sigte i CCMT har været at kunne nå ind i lokalområderne og få folk til at tale sammen. Vi identificerer og træner folk i lokalområderne, så de kan gå ind og få folk til at indlede en dialog. Her er Peders kvalifikationer nyttige. StembileMpofu, direktør CCMT

Arbejdskulturen overrasker Det nye fredsnetværk skal hjælpe med at løse lokale konflikter. Peder Thorning er overrasket over den pædagogiske og deltagende stil som medarbejderne i CCMT lægger for dagen.

to år. Han har tidligere arbejdet i Zambia og Uganda som udviklingsarbejder for MS. I Zambia handlede det om samarbejde og netværk i en kommune, og i Uganda om et sudansk menneskerettighedsnetværk. I Zimbabwe får Peder Thorning brug for sine erfaringer, for han skal være tovholder på opbygningen af et fredsnetværk, som består af omkring 15 organisationer. Hans arbejde udgår fra organisationen Centre for Conflict Management and Transformation (CCMT) – og den første tid hos CCMT har været lovende. - Arbejdskulturen her ligner ikke noget, jeg har oplevet andre steder i Afrika – ja, knap nok i Danmark. Folk her deltager i hinandens arbejde, og vores ugentlige medarbejdermøder er meget bløde og pædagogiske. Det er ikke usædvanligt, at en eller anden starter med at læse et digt op eller fortæller om en spændende bog, fortæller Peder Thorning. Hans nærmeste kolleger er programmanageren, Godwin Chigwedere og direktøren Stembile Mpofu. Civilsamfundet dårligt til samarbejde Det nye fredsnetværk skal favne bredt og være et fællesskab af organisationer, der arbejder med forskellige lokale konflikter. Peder Thorning skal både identificere nogle konkrete indsatsområder og sørge for, at netværket er solidt finansieret. “Netværket er især vigtigt, fordi civilsamfundsorganisationer kan have svært ved at arbejde sammen,” fortæller Godwin Chigwedere: - Med netværket er det vores håb at få organisationer, der arbejder med konflikthåndtering, til at arbejde bedre sammen. Traditionelt set netværker civilsamfundsorganisationer stort set ikke i Zimbabwe. Organisationerne er mistænksomme over for hinanden og bange for, at samarbejde er en trussel mod de midler de har. Det er et stort problem, hvis en forsoningsproces skal gøre en forskel i Zimbabwe. Rådgiver = resultater Peder Thorning selv mener, at hans stillingsbetegnelse som rådgiver gør en forskel. - Som rådgiver har min jobbeskrivelse meget mere sigte på resultatet end på processen – i modsætning til min oplevelse af rollen som udviklingsarbejder. Og det kan jeg godt lide. Allerede nu har vi opnået små resultater i startfasen af det her fredsnetværk – og jeg er ret overbevist om, at vi om et år har et velfungerende fredsnetværk, der kommer til at spille en vigtig rolle i forsoningsprocessen i Zimbabwe, siger Peder Thorning om det nye, ambitiøse netværk, der kommer til at hedde Peace Building Network of Zimbabwe. •

MS Portræt

s.17

Peder Thorning 37 år

Godwin Chigwedere 41 år

Peace Building Advisor i Zimbabwe Cand.mag. i samfundsfag og historie. MA i internationale relationer fra England.

Programmanager CCMT – Centre for Conflict Management and Transformation

Tidligere arbejdsplads: MS Zambia & MS Uganda. Før det Center for Udviklingsstudier i København (nuv. DIIS) Hvis jeg vandt en million: Ville jeg blandt andet lave en uddannelsesfond til min datter. God uddannelse bliver rigtig dyrt i fremtiden. Børn: Cecilie på to år. Undfanget i Uganda og født i Kolding. Hvad elsker du: Den danske velfærdsstat. Men det skal man nok bo i udlandet for at gøre. Hvad er din største private succes: Mit dejlige ægteskab med Inonge Hvornår grinede du sidst? Sikkert for ganske nylig. Humor er vigtigt, når man hurtigt skal ind i en ny kultur. Hvornår blev du sidst vred? Aner det ikke, men det var helt sikkert i trafikken. Hvorfor MS og CCMT? CCMT og vores nye netværk repræsenterer et seriøst forsøg på at påvirke samfundsudviklingen i Zimbabwe i positiv retning. Det vil jeg gerne være med til.

Uddannelse: Post-Grad Diploma in Youth and Development Work Tidligere arbejdsplads: Allan Wilson Boys High School i Harare Hvis jeg vandt en million: Ville jeg gøre noget for, at min familie skulle få det bedre. Men jeg ville også investere i projekter, der kommer mit samfund og nationen til gavn. Børn: To – en dreng og en pige. I næste weekend skal jeg: Normalt ville jeg spille tennis eller fodbold, men i næste weekend skal jeg besøge min mor på landet. Største private succes: At få en uddannelse mod alle odds. Sidst jeg grinede: I gymnasiet. Det er meget lang tid siden, jeg har grinet ordentligt. Sidst jeg blev vred: Da min svoger nægtede at betale for at sende sine børn i skole, selvom han har råd, og i stedet forventer, at min søster spørger mig om penge til at sende dem i skole. Hvorfor CCMT? Fordi jeg får mulighed for at arbejde med folk direkte og på den måde kan gøre mit til at få folk til at arbejde sammen, leve og eksistere sammen på en fredelig måde – i et politisk klima præget af konflikt.

#3 | 2009

s.18

Geografi Uganda

Tekst: Christian Korsgaard, informationsmedarbejder, MS Mellemamerika.

Med kurs mod USA Fakta om migration Honduras har 8.000.000 indbyggere. Hvert år emigrerer 100.000.

Hver time emigrerer 12 honduranere. De fleste søger job i USA og sendte sidste år 14 milliarder kroner hjem. Men hvad skal pengene bruges til? MS-partner skaber debat, om de skal gå til cowboybukser og iPods eller rent drikkevand og fælles elektricitet.

I 2008 deporterede USA 57.000 honduranere. Sidste år sendte honduranerne 14.000.000.000 kroner hjem fra USA. Den typiske, honduranske emigrant er en mand mellem 20 og 40 år.

Så meget sender de hjem 1998 1,1 mia. 1999 1,7 mia. 2000 2,2 mia. 2001 2,8 mia. 2002 3,8 mia. 2003 4,6 mia. 2004 6,0 mia. 2005 9,2 mia. 2006 12,7 mia. 2007 13,3 mia. 2008 14,3 mia. Kilde: FONAMIH. Alle tal omregnet til danske kroner

actionmagazine

- Det er tre år siden, min mand rejste. Vi havde lige fået vores yngste datter og arbejdede begge i San Pedro Sula, men situationen var vanskelig. Vi kunne ikke få pengene til at slå til, og så besluttede vi, at han skulle prøve lykken i USA. María Martha Ramos kaster et hurtigt blik på to sine yngste børn, som venter på en bænk i parken. Den ene har stort set aldrig set sin far og den anden har glemt ham. Hun smiler lidt bedrøvet og siger så: - Det var jo ikke planen, at det skulle være sådan, da vi blev gift. Men vi har fået fem børn og de skal jo have mad, tøj og i skole. Så nu blev det altså sådan, at jeg slog mig ned her i Colomoncagua, mens han er i Maryland. Hver måned sender han penge hjem, og det er så dem vi lever for. Hvad det helt præcist er María Marthas mand laver i USA ved hun ikke, ”men han arbejder i en restaurant”. En tusse om måneden María Marthas historie er på ingen måde usædvanlig i Honduras, hvor der bor knap otte millioner mennesker. Hvert år emigrerer omkring 100.000 honduranere, svarende til 12 personer hver eneste time. Det anslås i dag, at omkring 15 procent af honduranerne lever uden for landets grænser, langt de fleste som illegale indvandrere i USA. Fattigdom og arbejdsløshed får de mange emigranter til at pakke rygsækken, kysse familien farvel og begive sig den lange og dyre vej mod USA. Hvert

år mister mange livet på rejsen, men María Marthas mand overlevede. - Han prøvede at komme over grænsen flere gange. De to første blev han fanget og sendt tilbage, men tredje gang lykkedes det, forklarer María Martha, som hver måned modtager 800-1.000 kroner fra sin mand. - Jeg bruger de fleste penge på sko, tøj og mad. Hvis der bliver noget til overs, så sætter jeg pengene ind i kooperativets bank, men efter at krisen har ramt USA, så sender han færre penge. Jeg har også prøvet at forbedre huset hvor vi bor, men det er ikke blevet til så meget, beklager hun. Samlet set løber de såkaldte remesas op. Det honduranske migrationsnetværk FONAMIH anslår, at landet i 2008 modtog over 14 milliarder kroner fra USA, hvilket svarer til knap 25 procent af Honduras’ bruttonationalprodukt. Det kæmpestore beløb hjælper naturligvis den trængte nationaløkonomi, men skaber samtidig økonomisk afhængighed og sårbarhed. Dertil kommer de store sociale problemer, som opbruddet i de traditionelle familestrukturer medfører, idet mange børn i splittede familier vokser op uden reelt at kende deres egne forældre. Bidrag til udviklingen Sidst, men ikke mindst, er de store overførselsindkomster med til at holde kunstigt liv i et forbrug, som Honduras ellers slet ikke ville kunne opretholde. For nogle familier er der tale om luksusforbrug som tv eller mobiltelefoner, men for mange er det

MS og migration MS Mellemamerika har i halvandet år arbejdet med migration som et såkaldt forsøgstema. Hidtil har forsøget kun fokuseret på Colomoncagua kommune, men erfaringerne er allerede nu så gode, at den geografiske dækning er ved at blive udvidet.

også rent overlevelsesforbrug; mad, tøj, uddannelse og sundhed. Kun meget lidt investeres i projekter som på længere sigt kunne skabe arbejdspladser og udvikling i de små lokalsamfund. Derfor har bondeorganisationen ADROH de seneste år støttet organiseringen af migrant-familier i Colomoncagua i den sydlige del af Honduras. Målet er – blandt andet – at få familierne til at betale til en lokal udviklingskasse, som så kan fungere som borgernes bidrag eller indskud, når der skal søges penge til kommunale udviklingsprojekter. Men det er nemmere sagt end gjort at skabe en sådan kasse, forklarer José Nectari Medín, formand for migrant-familiernes organisation, COFAMICOLO: - Sidste år holdt vi en række møder og dannede en komité med 80 medlemmer. Fra starten talte vi om, at alle skulle bidrage til fælles projekter, men pludselig begyndte folk at trække sig igen. De var utilfredse med, at det ikke var klart nok hvad pengene skulle gå til. Men nu arbejder vi med en ide om at lave en indkøbscentral, så folk kan handle billigere og afsætte de varer de selv producerer. Vi har en donor som gerne vil give 8.000 kroner, men borgerne og kommunen skal også bidrage. ”Vi har brug for en bro til USA” Borgmester Juan Bautista Argüeta kan godt se ideen med indkøbscentralen. Men han ser også andre

Foto: Christian Korsgaard/MS.

Foto: Juan de Dios García Davish/FONAMIH.

s.19

muligheder for at skabe kommunal udvikling med de indsamlede penge. Og borgmesterens projekt er stort. - Vi har gjort det før. For fire år siden havde vi et elektricitetsprojekt, hvor borgerne bidrog med en del af pengene, kommunen med en anden, og staten med den sidste. Nu gælder det et drikkevandsprojekt, så jeg synes faktisk der kommer noget positivt ud af migrationen. Folk udviser initiativ og forsøger at finde løsninger på de økonomiske udfordringer. Fra USA er de i stand til at hjælpe både deres egne familier og landet som helhed, vurderer borgmesteren i Colomoncagua. I COFAMICOLO har alle familiemedlemmer i USA. De

FADERLØS. María Martha Ramos’ yngste datter blev født kort til før hendes mand rejste til USA. Forbindelsen mellem far og datter er i dag kun økonomisk.

#3 | 2009

s.20

Derfor 90,9 % 2,6 % 2,3 % 2,1 % 2,1 %

rejser de for at finde et job fordi resten af familien rejste for at studere af familiemæssige årsager af andre årsager Kilde: FONAMIH

Foto: Christian Korsgaard/MS.

SHOPPING. ”Vi arbejder med en ide om at lave en indkøbscentral, så folk kan handle billigere og afsætte det de selv producerer. Hvis folk skal bidrage, så skal projektet være konkret,” forklarer José Nectari Medín fra COFAMICOLO.

DEPORTERET. I 2008 blev 57.000 honduranere deporteret fra USA. Over halvdelen af disse blev fløjet retur til Honduras, alle med behørig identifikation om håndleddet.

Foto: Christian Korsgaard/MS.

I Honduras har landarbejderne to lønningssystemer. Hvis de arbejder for andre honduranske bønder, så er månedslønnen på lige knap 1.700 lempiras, svarende til 500 danske kroner. Arbejder de for transnationale selskaber, i for eksempel bananplantagerne, så er den månedlige mindsteløn på 1.200 kroner. Kilde: FONAMIH

Foto: Johny Amado Magallanes Rodríguez/FONAMIH.

Løn i Honduras: En plovmand om måneden

ved derfor alle hvor vanskeligt det er at holde kontakt til de børn eller ægtefæller som opholder sig illegalt i landet, specielt når de nordamerikanske migrationsmyndigheder får fat i de illegale indvandrere. - Jeg synes, at vi skal bruge de penge vi får samlet sammen på et migrationskontor, så vi bedre kan hjælpe de som er rejst, eksempelvis når de bliver fanget. Kontoret skal holde kontakt til de honduranske konsulater i USA, så vi får det at vide hvis der sker noget. Vi har simpelthen brug for en bro mellem os her i Colomoncagua og vores familier i USA, mener Maria Santos Cruz, som i øjeblikket har to børn i USA. Organiseringen er første gevinst Men uanset om pengene går til en indkøbscentral, et migrationskontor eller et drikkevandsprojekt, så er alle i COFAMICOLO enige om én ting. Organiseringen af migrant-familierne er et kæmpespring fremad og en åbenlys mulighed for at få borgerne i den lille landkommune til at arbejde målrettet sammen. - Borgernes organisering kommer os til gode, for de gør et vigtigt stykke arbejde. Folk der er organiserede arbejder simpelthen bedre og det er en forudsætning for at tingene lykkes. Hvis ikke folk er

actionmagazine

BYGGEBOOM. Der bygges mange steder i Colomoncagua – og altid for penge som er tjent i USA.

organiserede, så lykkes tingene ikke, vurderer borgmester Juan Bautista Argüeta. José Nectari Medín er enig og derfor mener han, at COFAMICOLO det næste års tid skal arbejde målrettet med at styrke organisationen; - Hvis ikke vi arbejder sammen, så når vi ikke noget. Så sker der bare det, at den enkelte borger gør det der er bedst for ham eller hende, uden at tænke på det fælles bedste. Så argumenterne til næste møde er klare, og José Nectari Medín håber, at medlemmerne i COFAMICOLO kan blive enige om hvor meget de hver især skal bidrage med. María Martha Ramos har allerede gjort op med sig selv, at hendes grænse går ved 250 kroner om måneden. - Men nu kommer min mand også snart hjem. Til jul, har han lovet, siger hun med et smil. •

Hvad 5 skarpe til...

De 48 fattigste lande i verden (ca. en milliard mennesker) udleder kun tre procent af det globale udslip af drivhusgasser – alligevel lander den største klimaregning hos dem. MS og ActionAid opfordrer de rige lande til at betale deres klimagæld.

s.21

Global klimadeal eller no deal Tom Sharman er ActionAid Internationals Climate Justice Coordinator. Han udarbejder ActionAids klimapolitik i samarbejde med politik- og klimamedarbejdere i resten af ActionAid. I løbet af efteråret besøger Tom Sharman Danmark og Mellemfolkeligt Samvirke flere gange for at optimere klimaindsatsen op til klimatopmødet i København.

bilisten at fortælle dig, hvordan du skal genopbygge dit hjem, er det også forkert, at rige lande fortæller udviklingslandene, hvordan de skal genopbygge deres lokalsamfund.

Hvorfor beskæftiger ActionAid sig med klimaændringer, når organisationen arbejder for at reducere fattigdom? Fattige mennesker i udviklingslandene bliver ramt først og hårdest af virkningerne af klimaændringer. Som en udviklingsorganisation, der arbejder på stedet, er vi nødt til at tage konsekvenserne af klimaændringer i betragtning, hvis vi skal lave et godt udviklingsarbejde. Hvad er ActionAids vigtigste budskab til verdens ledere forud for klimatopmødet i København? Vi er ikke på rette vej mod en retfærdig global klimaaftale, og I må ændre holdning radikalt, hvis vi skal få en. Uden en global aftale, der nedskærer udledning af drivhusgasser betragteligt og gør det muligt for sårbare folk og lande at tilpasse sig, står vi alle til at tabe. Du følger forhandlingerne forud for COP15, som klimatopmødet også kaldes – hvor ser du forhindringerne for at give udviklingslandene erstatning for de skader, som den globale opvarmning har forårsaget? To afgørende udfordringer er at nå til enighed om størrelsen på det beløb, der er behov for, og hvor pengene skal komme fra. Den største uenighed vil sandsynligvis være, hvem der skal sidde på pengekassen: Rige lande ønsker at kontrollere, hvordan udviklingslandene bruger pengene; udviklingslandene siger derimod, at hvis nogen kørte en bil ind i dit hus, ville du forvente, at de betaler dig for skaderne betingelsesløst. Så hvis det er forkert af

”

Hvis nogen kørte en bil ind i dit hus, ville du forvente, at de betaler dig for skaderne betingelsesløst.

ActionAid siger, at rige lande har en klimagæld på 1000 milliarder kroner til fattige lande – et tal baseret på forskellige beregninger. Er det sandsynligt, at udviklingslandene overhovedet kan bruge alle de penge til klimatilpasning? Ja,de fleste af dem vil være i stand til at bruge pengene til formålet. Men det er rigtigt, at nogle udviklingslande er nødt til at lære at bruge pengene effektivt. Det er et argument for at støtte kapacitetsopbygning – det er ikke et argument for at nægte klimafinansiering til udviklingslandene. Hvad gør du selv for at reducere dit udslip af drivhusgasser? Jeg påstår ikke, at jeg er en helgen. Jeg har dog ikke bil og kommer rundt i London på cykel og ved offentlig transport. Individuelle handlinger vil aldrig være nok til at modvirke klimaændringerne, men de kan vise politikerne, at vi bekymrer os om klimaet. Der er nogle mennesker, som ikke tænker på, hvilke konsekvenser deres handlinger har for klimaet. Derfor er regeringer nødt til at vedtage nye love og investere i grønne løsninger såsom vedvarende energi.•

#3 | 2009

s.22

Hvad Global Contact

Tekst: Søren Bjerregaard Jepsen, informationsmedarbejder, MS Kenya

En gåtur fra Ækvator Der er ingen butikker, ingen larm, næsten ingen biler, og i princippet ingen årstider på Global Platform i Kenya, hvor nord ikke bare møder syd i geografisk forstand. Fem timers kørsel nord for Nairobi og et kvarters gang nord for ækvator er der kaktusser, geder, køer, åben himmel, kenyanske skolepiger og unge danskere, der vil have livet i Syd helt ind under huden

Global Platform Kenya er den nye hverdag for Marie Sandvad og Kirsten Bjødstrup, der i de næste to år har ansvaret for, at volontører bliver forberedt på at bo hos en afrikansk familie og arbejde for en organisation, der gør en forskel.

Langt hjemmefra Kirsten og Marie skal bo på Global Platform Kenya de næste to år.

Det var mørkt, da Kirsten ankom til Platformen i foråret for at forberede det månedlange ophold, som 17 volontører fra Global Contact skulle begynde på nogle måneder senere. – Jeg kunne virkelig mærke, at jeg var kommet langt ud på landet. Da jeg vågnede næste morgen og så det fantastisk smukke landskab, begyndte jeg at tro på, at jeg valgte rigtigt, da jeg sagde ja til jobbet, fortæller hun. Marie indrømmer, at hun nok havde forestillet sig, at der i det mindste lå en lille butik i nærheden. Hun regner dog absolut ikke med at komme til at kede sig. Planlægning og undervisning fylder dagene og blander sig med et virvar af nye oplevelser og så den ro, som bakkerne, der bølger sig op mod Mount Kenya i det fjerne, giver. Kirsten og Marie kan godt stresse over, om volontørerne får et godt ophold, men det er også den eneste bekymring på Platformen. I begyndelsen af august ankom de17 volontører, som de to kvinder har ansvaret for. Den første rigtige arbejdsuge har været et tæt pakket program af planlægning og undervisning for de to. – Vi laver det meste sammen, og her i starten har det været hårdt arbejde. Det er et bombardement af nye indtryk, og jeg er meget træt,

actionmagazine

når jeg går i seng om aftenen, lyder det fra Marie. Volontørerne skal blandt andet undervises i udviklingsproblematikker, kulturforståelse, projektdesign, kampagneplanlægning og swahili. Derudover er der ekskursioner i området og arrangementer sammen med de kenyanske piger, der går på den amerikansk drevne kostskole Daraja Academy, der holder til i de samme bygninger. – Vi skal nå rigtig meget på en måned, så programmet er måske lidt presset. Volontørerne siger i hvert fald, at det er lidt for hårdt, siger Marie. Global Platform Kenya skal leve op til en række krav om blandt andet antallet af undervisningstimer og fagspredning. Marie og Kirsten mener dog nok, at enderne kan mødes, så både volontører og MS Danmark er glade og tilfredse. Klasselokalet summer af opbrud. James Makesen har netop afsluttet sin undervisning i kulturforståelse. James er i det hele taget garant for, at volontørerne kommer tæt på den kenyanske kultur. Han har kontakter til kirker, organisationer og en hel masse interessante mennesker i området. Han sørger for, at Platformens elever kommer på ekskursioner og møder folk i området omkring Platformen. Nærmeste større by er Nanyuki – den livlige bys omkring 30.000 indbyggere lever især af handel og af at betjene Kenya Air Force, der har sin største base i byen. Næste time handler om præsentationsteknik.

Vil du på Global Platform i Kenya – og videre til et afrikansk lokalsamfund?

s.23 s.15

Bliv volontør i fire måneder, og begynd med en måneds ophold på en Global Platform. Rejs med Global Contact – en rejse for livet. Tjek www.ms.dk/globalplatform, og læs om mulighederne.

Kirsten fortæller de unge, at de ikke skal være bange for at bruge sig selv, når ideer og konklusioner skal fremlægges. Hun siger øehh og ‘vasker hænder’ og fortæller, at kropssproget betyder meget, når tilhørerne skal fanges. – Vi har skruet lidt op for den del af undervisningen, vi kalder toolbox. Når de skal videre ud for at arbejde i en lokal organisation, står de meget på egne ben, og at øve præsentationsteknik er én af de ting, der kan forberede dem, forklarer Kirsten.

Volontørerne udvikler på Global Platform et projektforslag, der helst skal være skræddersyet til den organisation, hvor de skal arbejde. Det kan være overvældende at starte op i helt uvante omgivelser, og derfor er det for Kirsten vigtigt, at Global Platform giver de unge mulighed for at prøve sig selv af i de trygge omgivelser på Platformen. Volontørerne når også at spille rundbold med de kenyanske piger fra akademiet, inden de går til køjs. •

Toolbox Kropssprog og præsentationsteknik er blandt de værktøjer som de unge Global Contactere får med fra GP Kenya.

Kirsten Bjødstrup, facilitator og lærer 28 år. Uddannet indenfor kultur- og sprogmøde samt pædagogik og uddannelsesstudier på Roskilde Universitetscenter. Har rejst i store dele af verden, bl.a. Ghana, Indien og Mellemamerika, og været praktikant hos IBIS. – Jeg synes, at det er et supervigtigt stykke arbejde, vi gør. Det er voldsomt for de unge pludselig at skulle arbejde i et helt fremmed land og bo hos en lokal familie. Så det er vigtigt for mig at få de unge til at involvere sig i undervisningen. Vi har allerede fundet ud af, at de er mere på, hvis de selv er med til at vælge form og emner.

Maria Kristensen, volontør 19 år.Fra Stjær, vest for Århus. Blev student i sommer. Vil gerne være pædagog og specialisere sig i at arbejde med vanskelige børn. – Jeg har villet tilbage til Tanzania, siden jeg var der for to år siden. Jeg synes Platformen er et fedt sted. Det giver meget at blive præsenteret for lokale kulturer. Samtidig er det spændende at møde de kenyanske piger, der går på Daraja Academy. Jeg skal arbejde på et børnehjem i Arusha i Tanzania. Jeg forventer en masse nye udfordringer, og jeg håber virkelig, at jeg kan gøre en forskel for børnene.

Jessie Kigotho, swahili-lærer 58 år. Har været lærer og siden rektor på en folkeskole siden 1970. Underviser eleverne på Global Platform i swahili. – Det er meget forskelligt at undervise elever fra Danmark i forhold til kenyanere. De er her, fordi de har valgt det, og det er en udfordring, at de stiller langt flere spørgsmål, end jeg er vant til. Jeg er overrasket over, at de unge danskere udtaler ordene så godt og i det hele taget har så meget gåpåmod.

Zambia slikker sine sår efter valgkamp

Marie Sandvad, facilitator og lærer 30 år.Har læst internationale udviklingsstudier samt pædagogik og uddannelsesstudier på Roskilde Universitetscenter. Været med til at starte uddannelsesprojekter op i Afrika og Latinamerika. Arbejdet i Danida Fellowship Centre. – Der er ingen tvivl om, at opholdet i Afrika kommer til at gøre en forskel for de unge. For dem er det en dannelsesrejse og mødet med det ukendte. Jeg tror også, at det er vigtigt, at de føler, at de bidrager med noget i den organisation, de bliver sendt ud til.

Amalie Dam-Hansen, volontør 20 år. Fra Århus. Blev student for et år siden og har arbejdet som handikapmedhjælper indtil afrejsen til Global Platform Kenya. – Jeg ville egentlig det hele. Rejse, gå på højskole og opleve hverdagen i Afrika. Samtidig har MS for mig altid stået for noget rigtigt. Derfor var det et nemt valg at tage hertil. Jeg skal til Njombe i Tanzania. Jeg regner med at få noget livserfaring og et nyt og mere nuanceret syn på verden omkring mig.

#3 | 2009

s.24

Havd Et døgn med...

Tekst: Fortalt til Nasrin Billie, journalist og frivillig for Kvinder for Indflydelse Fotos: Tine Harden

Jydernes stemme i Mellemfolkeligt Samvirke Merete Lyngs er som født ind i MS. Efter 24 aktive år først som frivillig, siden som chef gør hun comeback på den anden side af bordet. Seks gange om året sætter hun kurs mod København og MS’s bestyrelsesmøder, for på den måde at sætte sit aftryk på MS’s udvikling.

Kl. 5.15 Vækkeuret ringer En travl søndag venter. Jeg ser frem til bestyrelsesmødet, der vil vare hele dagen i stedet for de sædvanlige fire timer. Bestyrelsen skal tage stilling til medlems- og indsamlingsstrategier. To emner, som jeg på forhånd ikke har mange faste meninger om. Derfor er det dejligt, at vi har god tid, så vi kan få forskellige input og ideer. Jeg er en udpræget holdspiller, som får ideer og formulerer holdninger sammen med andre. Kl. 06.40 Flyet letter Godt, at jeg tjekkede ind via sms i går aftes. Det har sparet mig for 20 dyrebare morgenminutter. Flyrejsen fra Aalborg til København tager 45 minutter. Tiden bruger jeg på at læse et papir om MS’ overtagelse af et internationalt ungdomsprogram, ACTIVISTA. Kl. 07.30 I metroen Der er over en time til, at bestyrelsesmødet starter. Jeg smutter derfor ind på en café ved Nørreport Station og bestiller en kop kaffe. Glæder mig over, at Kvinder for Indflydelse (KFI) også er på dagsordenen. KFI er et netværk, som jeg har engageret mig i sammen med 17 andre erhvervskvinder. Spekulerer på, om KFI ikke kan inspirere med dets tætte samarbejde med erhvervslivet, når vi skal drøfte medlems- og bidragsstrategier. Vi får se … Kl. 11.00 Under bestyrelsesmødet: Luften er tyk af tal: MS’ årsregnskab og budgetrevision 2009 er på dagsor-

actionmagazine

denen. Revisorerne er med, og selvom de gør deres bedste for at være pædagogiske, så bliver vi alligevel enige om at foreslå den fremtidige bestyrelse at konstituere sig med en “kasserer”. Ikke fordi vi andre vil løbe fra vores ansvar, men i erkendelse af, at de fleste af os simpelthen ikke har tilstrækkelige forudsætninger for at få den fulde indsigt i regnskaber og budgetter. Kl. 13.00 Frokost MS’ frokost er med rette blevet vidt berømt. Vejret er fint, så vi spiser ude. Dejligt også at få lejlighed til bare “at snakke”. Kl. 15.45 Vi er skrækkelig bagud i tidsplanen. KFI er blevet introduceret, men der var ikke tid til at stille spørgsmål eller at diskutere initiativet yderligere. Der er dog ingen tvivl om, at KFI er en succes i forhold til dets flotte resultater. I 2008 lykkedes det netværket at rejse en million kroner til kvinder i Zimbabwe og nå ud til rigtig mange kvinder i ambassadørernes netværk. Næste punkt handler om medlemmer og aktivister. Fem unge aktivister er inviteret til at komme og fortælle om deres involvering i diverse programmer og kampagner. Sådan nogle indlæg er mere oplysende end 100 skrevne sider – det giver gejst og optimisme hele bordet rundt. Kl. 17.52 Mødet er hævet: Så nåede vi alligevel igennem alle punkter på dagsordenen. Der er lang tid til, at mit fly sætter kursen mod Aalborg, men jeg tager alligevel

Merete Lyngs, blå bog 2008-nu: Bestyrelsesmedlem i MS 2008-nu: Ambassadør i netværket Kvinder for Indflydelse, MS 2005-nu: HR-konsulent ved Forsvarets Regnskabstjeneste 2000-2005: Chief Technical Advisor i Kenya for Udenrigsministeriet 1995-2000: Landedirektør i Kenya for MS

s.25

Kvinder for Indflydelse i Zimbabwe I foråret var en gruppe KFIambassadører i Zimbabwe for at besøge de kvinder som KFI støtter. Ambassadørerne afholdt selv deres rejseudgifter. Forrest fra venstre: Susanne Larsen tidl. dir SAS, Vibeke Windeløv, filmproducent, Janne Bech, tidl. udv.dir. Folkeferie. dk, Bolette Christensen, direktør DI. Bagest fra venstre: Marianne Stagetorn Kolos, ejer La Glace, Susanne Hoeck, stifter af WOW, Merete Lyngs best.medl MS, Michelle Hviid, idémager og fantast, Susanne Adelhart Jensen, temakonsulent, MS, Charlotte Dyhr MS-projektleder KFI.

direkte ud i lufthavnen, hvor jeg kan nyde min “Jydeplatte” – en noget anderledes oplevelse end MS’ kulinariske tryllerier. Kl. 22.15 Hjemme i Aalborg: Kan lige nå at sige godnat til min teenagedatter, Maya, inden hun lægger sig til at sove. Hun er ret træt af mine rejser til København. Jeg elsker dem, fordi jeg endelig er kommet tilbage til savsmuldet – selvom manegen har ændret sig en del siden sidst. Kan det virkelig passe, at der venter en arbejdsdag i morgen? •

Fremtiden for MS ifølge Merete Lyngs: MS skal være mere synlig uden for hovedstaden. Det er svært at være aktiv uden for København og Århus, da der nærmest ingen aktiviteter er for medlemmerne her. Dermed bliver potentialet i de mindre byer ikke udnyttet. Sammenlægningen med ActionAid International muliggør større gennemslagskraft og en bredere indsats i udviklingsarbejdet. Der er behov for at sætte ind mod fattigdom på flere fronter, demokratisering er en vigtig forudsætning, men fattigdomsbekæmpelse kræver også indsatser på sociale og økonomiske områder. Konceptet bag “Kvinder for Indflydelse”, der bygger på et tæt samarbejde med erhvervslivet, kunne med fordel udbredes til andre initiativer i organisationen. •

#3 | 2009

s.26

Hvad Kalender

København

29.09.09/

Kickstart til nyt netværk om unge, indflydelse og organisering. MS og DUF inviterer alle organisationer til åbent visionsmøde. Kl. 16-18

15.10.09/

De’batter på MS Kl. 17-19

17.10.09/

Fairtrade Gymnasier og Fairtrade Universiteter. Heldagstræf for unge, der arbejder for af få deres uddannelsessted fairtrade.

21.10.09/

Info-møde om Global Contact-rejser. Kl. 17-18.30

22.10.09/

Frivilligaften Oplæg og aftensmad – MS gir’! Kl. 17-19:

19.11.09/

De’batter på MS. Kl. 17-19:

25. november/

Info-møde om Global Contact-rejser. Kl. 17-18.30

MS-arrangementer i København foregår på MS’ sekretariat, Fælledvej 12, Nørrebro, 2200 Kbh N

Århus 09.10.11/

Dans med MS i Århus. Kulturnat i U-huset.

04.11.10/

Info-møde om Global Contact-rejser. Kl. 17-18.30 30,

28.11.10/

Formidlingskursus for Global Contact-volontø- rer i Århus. Lær om god retorik og det levende foredrag. Bliv en del af fortællerkorpset. Til meld dig på ms.dk/kurser

Hyr en OD’er for en dag Onsdag den 4. november samler danske gymnasieelever ind til uddannelses- og demokratiprojektet ”Breaking the Culture of Silence” i Zimbabwe, som laves sammen med MS. Har du lyst til at hyre en dagsværker i dit firma – eller til en opgave i hjemmet, kan du oprette dig som arbejdsgiver på www.odjobbank.dk. MS opfordrer alle til at bakke op om OD-dagen.

Demokrati i Mellemøsten og Nordafrika til debat hos MS Mellemøsten betragtes som en af de mindst demokratiske og frie regioner i verden, og civil-samfundet er underlagt politiske og juridiske restriktioner. Det giver helt særlige udfordringer for de (danske) organisationer, som arbejder med civilsamfundet i MENA (Middle East North Africa). Hen over efteråret arrangerer MENA-netværket en række debatmøder om bla. kvinders, unges og homoseksuelles deltagelse i civilsamfundet. MENA-netværket er et fagligt netværk som administreres af MS for Udenrigsministeriet. Alle er velkomne – tilmelding nødvendig. Tjek ms.dk/kalender

Generalforsamling 2009 Mens dette blad er på vej i postsystemet afholdes MS’ generalforsamling på Fælledvej. Se, hvem der er med i bestyrelsen, og andre nyheder fra generalforsamlingen på ms.dk.

MS-arrangermenter i Århus foregår i U-huset, Klosterport 4C, 4. sal, 8000 Århus C

Aalborg

07.10.09/

Info-møde om Global Contact-rejser. Kl. 18-19.30 Sted: Kilroys butik, Østeraagade 23

Hele landet

16.10.09/ World Food Day. Vær del af den globale aktion, der sætter fokus på at en milliard mennesker sulter. Kom med på klimamailinglisten skriv til nbj@ms.dk 23.-24.10.09/

Genbrug til Syd holder årsmøde i Tisvildeleje

04.11.09/

Operation Dagsværk samler ind til MS-projekter i Zimbabwe. www.od.dk

Tjek! ms.dk/frivillig

actionmagazine

ms.dk/kalender http://www.facebook.com/home.php#/msactionaid

Foto: Jakob Dall

s.27

Unge hjerner sveder for klimaet Hele verdens ungdom finder bæredygtige løsninger på klimacampen Bright Green Youth (BGY) Arrangører:

#3 | 2009

s.28

Foto: Jakob Dall

BGY havde deltagere fra 40 lande, spredt ud over alle kontinenter. Fx Bangladesh, Indien, Kenya, Zimbabwe, Mozambique, England, Tyskland, Ungarn, Danmark, Rusland, Korea, Kina, Australien, Libanon og Hawaii.

Robert Appleton, England: Vi er den generation som arver klimaet, derfor er det os, der skal finde de klima-løsninger vi tror på.

Aparajita Pandey, Indien: Mine venner og jeg taler meget om klimaforandringer, fordi vi ser dem ske omkring os. Temperaturen i Indien er fx steget to grader, og regntiden er begyndt en måned senere end den plejer.

Thomas Owen Hvad var din største udfordring ved at unKiernan, dervise 45 unge til facilitatorer på BGY? underviser i Training for Change MS’ uddannelsesprogram

Personligt har jeg aldrig før skullet lede et projekt, der var så stort og procestungt. Det lykkedes, fordi vi havde den rette cocktail af procestyring, pædagogisk metode og engagement. Vi brugte erfaringen fra MS’ ledertræningsseminarer og udviklede en 100-siders procesplan, som holdt minut for minut.

Hvad var det vigtigste redskab, facilitatorerne fik? Vi arbejdede under sloganet “We want to save the world, and have fun while doing it!” Det vigtigste er at engagere unge med gejst og holde læreprocessen i gang ved at stille de rigtige spørgsmål på det rigtige tidspunkt.

Hvad kan MS bruge undervisningserfaringen fra BGY til? Vi tør stå endnu mere ved, at vi er blandt de bedste til at designe participatoriske læreprocesser, der munder ud i konkret handling. Derfor vil vi udbyde flere kurser – i Danmark og på MS’ Globale Platforme ude i verden. Se mere om “Training of Trainers”-uddannelsen på www.ms.dk/uddannelse

”

MS-frivillige lagde over 5000 timers hjerteblod i projektet. Det gjorde forskellen.

actionmagazine

s.29

Foto: Jakob Dall

Razib Vhuiyan, Bangladesh: Jeg skal til at læse miljø-videnskab og kan bruge idéerne og gejsten fra denne camp i mine studier. Jeg har lært rigtig meget om, hvad andre tænker om beskyttelse af klimaet – og håber, at de har forstået at Bangladesh allerede lider meget under klimaforandringerne.

Foto: Jakob Dall

Tanja Blicher, facilitator: Det bedste jeg fik ud af BGY, var se de unge med forskellige baggrunde var så dedikeret om nå et fælles mål. Det var vildt overraskende, at de med lidt hjælp faktisk ALLE havde idéer og input til at løse verdens klimaproblemer.

Foto: Jakob Dall

FN støtter Bright Green Youth og deltog på campen med deres ”Seal the Deal”-kampagne, som handler om at få så mange som muligt til at skrive under på, at de støtter FNs krav om en retfærdig klimaaftale i København, som også kommer verdens fattigste lande til gode.

Ole Qvist-Sørensen, grafisk facilitator, Bigger Picture.dk

Hvad sker der, når man tegner sine idéer for hinanden? Både enkle og komplicerede tegninger hjælper os til at skærpe dialogen og bevæge samtalen væk fra blot “ord i luften” til noget konkret, synligt og mere tilgængeligt. Det speeder forståelsen op.

På BGY tegnede Bigger Picture hver dag en syv meter lang visuel vægavis, hvad skal de bruges til her bagefter? Alle deltagere har fået en miniversion af vægavisen. Vi håber, de vil sætte dem op på væggen derhjemme og invitere til en visuel historiefortælling, hvor nysgerrige på kort tid kan se, hvad BGY gik ud på. Illustrationerne spreder dermed den vigtige dialog om klimaløsninger.

Foto: Jakob Dall

Hvad fik Bigger Picture ud af at være med på BGY? Vi har vist organisationer og personer, at der sker noget i deltagerne og processen, når man tilsætter et visuelt element til dialogen og skaber et fælles billede. De udfordringer, verden står over for, er komplekse. På BGY har Bigger Picture haft muligheden for at vise, hvordan man helt konkret kan arbejde med det. Bigger Picture.dk designer, faciliterer og dokumenterer dialoger ved hjælp af visuelle teknikker og metoder. #3 | 2009

s.30

Ud over stor interesse fra de danske og grønlandske medier fik BGY også stor interesse fra udenlandske medier fra fx Holland, Mozambique, Tyskland, England og Indien. Både BBC World og Chinese Central TV havde sendt journalister og fotografer til campen.

De fire udvalgte forslag Deltagerne på BGY har lavet såkaldte ”actionplans” for de 14 bedste idéer – altså hvilket liv idéerne skal have efter BGY. Desuden skal fire udvalgte idéer præsenteres på klimatopmødet i København til december. Se ideerne her:

1 2

Power Bumps En ny teknologi, der bruger hydrauliske vejbump til at producere energi, når en bil kører over. Energien kan fx bruges til gadebelysning, men den kan også kobles på det centrale el-net.

Senergy En ny teknologi, der bruger støj fra biler på motervejen til at producere energi. Den omdanner lydbølger til vibrationer, som bruges til at producere gadebelysning.

3 4

Hvorfor ville Danfoss Universe arbejde sammen med MS om BGY?

Charlotte SahlMadsen,

Vi kontaktede MS, fordi vi opfatter MS som en professionel organisation, der på vigtige områder kunne komplementere Danfoss Universe, og det er bestemt blevet bekræftet. Vi ønskede at involvere unge fra udviklingslandene i BGY. Og så tror vi meget på diversitet. Alle forventninger er til fulde indfriet. MS har været en super inspirerende og engageret samarbejdspartner for os.

bestyrelsesformand Danfoss Universe

Hvad var det bedste, Danfoss Universe fik ud af BGY? Vi fik inspireret de hundredvis af unge deltagere fra 40 forskellige lande. Alle fik ny – og overraskende – indsigt i andres hverdag. Vi fik også bekræftet styrken i at koble et fagligt tema og innovation med lederskab – en vinkel, MS bidrog med. Endelig fik vi demonstreret, hvor overbevisende vores læringsfilosofier er. De virker!

Hvad er det vigtigste, som Danfoss Universe selv gør for at passe på naturen? Vi agerer i sagens natur på to fronter: Dels går Danfoss Universe ud på at formidle naturvidenskab, dels er vi en “zero-virksomhed”, hvilket betyder, at vi har forpligtet os til en markant CO2-reduktion. Ud over Danfoss Universe og Mellemfolkeligt Samvirke var også Project Zero arrangør af BGY.

actionmagazine

Raining Men En ny teknologi, der kombinerer regnvandsopsamling med turbiner, der laver elektricitet. Vandet bliver opsamlet og pumpet ind i huset, så det kan bruges til alle slags vandinstallationer.

Climate Educators En uddannende hjemmeside for studenerende og lærere med materiale om vores ansvar over for miljøet.

Hvorfor ville MS arbejde sammen med Danfoss Universe om BGY? Vi synes, det var en god mulighed for at lave et stort tiltag, hvor vi kunne give de unge ordet i klimadebatten – i samarbejde med nogle helt andre partnere, end vi er vant til. Desuden var det befriende for MS, at camp’en skulle foregå i Sønderjylland og ikke i København, hvor der i forvejen er rigtig mange klimatiltag.

Hvad var det bedste, MS fik ud af BGY? Mange ting! Fantastisk at se, hvor professionelt alle de frivillige facilitatorer, som i den grad bar camp’en, arbejdede. Fantastisk at se, hvordan de unge inspirerede hinanden på tværs af nationer. Og fantastisk at se, hvor stort et arrangement vi kunne lave, fordi vi arbejdede sammen; tre forskellige parter med forskellige kompetencer.

Hvad er det vigtigste, som MS selv gør for at passe på naturen? Det bedste, vi gør, er helt klart at støtte nogle kompetente organisationer i u-landene. De støtter de fattigste og kæmper for at gøre opmærksom på, hvordan klimaforandringerne rammer dem – og hvad de rige lande skal betale i kompensation.

Vibeke Vinther, kommunikationschef Mellemfolkeligt Samvirke

Hvad Blæresiden

Foto: Jonas Ejderskov

s.31

Fair Fælled Fedest Flere end 20.000 mennesker besøgte Fair Fælled Festival 2009

5750 økologiske måltider med fairtradeingredienser røg over disken Kirk+Maarbjerg stillede deres kokkekunst til rådighed og lagde mange frivillige timer i Fair Fælled igen i år

Foto: Peter Bischoff/MS

Foto: Jonas Ejderskov

350 frivillige arbejdede på Fair Fælled 16 bands + 3 DJs og 8 performere optrådte gratis 2300 liter øl skyllede gennem hanerne og ganerne

Foto: Peter Bischoff/MS

75 festival-partnere bidrog til at realisere festivalen 250.000 kroner går til MS’s støtte til små-producenter i u-landene Vi ses på Fair Fælled i august næste år! #3 | 2009

Har du fem venner, som gerne vil afskaffe fattigdom? Så vil MS gerne i kontakt med dem.

Hvis du skaffer os fem navne får du en lækker MS T-shirt.

Mellemfolkeligt Samvirkes medlemmer og støtter er helt grundlæggende for vores arbejde for at bekæmpe fattigdom. Du kan indtaste navne og telefonnumre på www.ms.dk/highfive Du kan også sende en eller flere sms’er med navn og telefonnummer på venner og familie, som måske vil være interesseret i at støtte Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde for verdens fattige. Sms til 1919 - skriv MS - tryk mellemrum - skriv navn og telefonnummer på dine kontakter (alm. takst) - fx MS Beate Juhl 22223333. Vi ringer efterfølgende op for at spørge, om de vil støtte MS’ arbejde med at afskaffe fattigdom. P.S. Skaffer du fem navne eller flere, så ring til os på 77 31 00 34 og få tilsendt en MS T-shirt. Du kan også fortælle dine venner at alle, der støtter MS får actionmagazine fire gange årligt.