MaritimeDanmark 5.13

Page 19

Offshore-sektoren efterspørger dansk arbejdskraft Manglen på faglærte skibsassistenter, skibsmekanikere og ikke mindst maskinister breder sig i offshore-erhvervene. Det mærkes hos Dansk Metals Maritime Afdeling og CO-Søfart, der samtidig har fokus på udvikling af uddannelserne for at de danske hænder får kompetencer af international kaliber.

E

fterspørgslen på skibsassistenter, skibsmekanikere og maskinister øges i takt med at offshore-sektoren udvikler sig. - Forleden blev vi kontaktet af et rederi, der nu og her stod og manglede 10-15 maskinister, siger John Ibsen, sekretariatschef i Dansk Metals Maritime Afdeling og CO-Søfart. Eksemplet er ifølge John Ibsen et forvarsel om de jobmuligheder, der ligger lige om hjørnet i den del af Det Blå Danmark, der har fokus på nicherne i offshore. Udviklingen kommer ikke som en overraskelse for CO-Søfart, der som partner i forskellige fora nedsat af blandt andet regeringen, vedholdende har påpeget, at offshore-sektoren er en niche, med stort potentiale for danske rederier og specialiserede medarbejdere. Parallelt har organisationen derfor også gennem længere tid fokuseret på både at forbedre uddannelserne og skaffe muligheder for sejltid, for at opkvalificere medlemmerne til de specialiserede job. Således kan f.eks. maskinister med 2. grads papirer få nødvendig sejltid til opnåelse af 1. grads

papirer gennem en uddannelsesaftale, som Dansk Metals Maritime Afdeling har indgået med rederiforeningerne. - Det er især maskinister med 1. grads papirer, som rederierne vil efterspørge, og vi har på det punkt haft et flaskehalsproblem, siger John Ibsen. - Men det er delvist løst ved en aftale med rederiforeningerne om reservering af 20 stillinger til maskinister i stor tonnage, hvor de kan få den nødvendige sejltid, siger Ibsen. Specialskibenes størrelse gør, at det netop for maskinofficerernes vedkommende er maskinister, der er efterspurgte. Og når efterspørgslen især gælder maskinister med 1. grads papirer, er det fordi disse kan besætte stillinger som maskinchef / enemester i skibe på op til 3000 kW motoreffekt. Jobbene kommer En højere grad af specialisering af både skibsmekanikere, faglærte skibsassistenter og skibsassistenter er også centrale elementer for CO-Søfarts arbejde i regeringens udvalg for kompetencebehov for eksempel.

- Vi ved, at jobbene kommer, og vi er ikke i tvivl om, at de ansattes kompetencer i høj grad afgør, om virksomhederne kan klare sig internationalt. Vi samarbejder derfor tæt med de enkelte rederier og Søfartsstyrelsen for at få målrettede uddannelser og kurser på plad,s siger sekretariatschefen. Et samarbejde, der set fra CO-Søfarts synspunkt er helt centralt for udviklingen af de muligheder, der reelt ligger i den vækststærke niche offshore for både rederier og dansk arbejdskraft. - Vi har en oplagt mulighed for med kompetencer, know how og erfaring sammen med rederierne at tilbyde en driftssikkerhed, en effektivitet og et resultat, som sikrer os, at ordrerne i fremtiden ligger i danske rederier og udføres af danske hænder, lyder John Ibsens konklusion.

Af Hanne Hansen Kommunikationskonsulent, CO-Søfart

Læs daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Side 19 /


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.