DRIVE - Kruses Gymnasiums rejsemagasin

Page 1


2

VELKOMMEN TIL DRIVE #2 KRUSES online rejsemagasin

Det er et elevstyret magasin, der giver dig et billede af, hvor vi rejser hen, når turen med Kruse går ud i verden – ikke mindst, hvordan vi oplever den by, som vi besøger. At magasinet er elevstyret vil sige, at det er gymnasieeleverne selv, der har skrevet artiklerne og taget de fleste billeder. Det er deres oplevelser, som står beskrevet i artiklerne og ikke nødvendigvis den samme oplevelse, som faglærerne på Kruse vil komme frem til. Artiklerne er derfor udtryk for elevernes egne synspunkter og oplevelser. NEW YORK CITY blev indtaget en tidlig morgen i oktober 2013 af 2.s, der fik - som noget af det første - smag for morgentrafikken på motorvejen, hvor bilerne slangede sig langsomt ind mod byen. Ved ankomst til Chelsea International Hostel mødte eleverne et helt andet tempo end det i bilkøen, som de netop havde forladt. De mødte en by med en mangfoldighed af mennesker og storbystilbud, som kun andre byer kan misunde. De næste seks dage skal eleverne nu boltre sig gennem The Big Appel’s kulturelle tilbud og lære om en af verdens vigtigste handelsbyer. Rejsen er arrangeret af faglærerne i samfundsfag (Anders Lassen) og i engelsk (Jens Melvej Christensen). Med et tæt pakket program tog 2.s cap’en på og ud i New York Citys gader. God fornøjelse!

NEW YORK CITY Netop ankommet til John F Kennedy lufthavn.


3

9/11 - Her stod engang det ene af de to Twin Towers.

Redaktion, 2.s Martin Grue Andreassen Nicolai Berendt Bertelsen Jalte Novod Blom Nikolaj Boesen Thea Kock Nejstgaard Braat Emilia Christina Ciepiel Mads Torp Eklund Peter Eli Friis-Jensen Hans Erik Präem Fussing Frederik Gluud Markus Kojo Lund Hagan Sebastian August Egeborg Hansen Sebastian Duus Jensen Sebastian Gunge Jørgensen Rikke Løgstrup Jørner Caroline Ek Kastberg Büsra Kesenel Jakob Grove Klahsen Kasper Kold Mads Leegaard Emil Odgaard Mylin Sigrid Nikoline Nerlov Oliver Orla Nielsen Cecilie Voldmester Laura Parbøl Engelund Tobias Tørnqvist Emma Joisten Becker Kommunikationskonsulent, Peter Holm Andersen


4

Det lokale hold ”Red Devils” er klar til kamp.

High school football og FN - på samme dag

Af Emilia, Büsra, Boesen, Klahsen og Duus

Tredjedagen i New York bød på FN–besøg og high school football. Dagen startede med, at vi tog metroen mod FN–bygningen. Himlen var skyfri, og vejret var som en varm dansk sommerdag i juli, så det var en lettelse at træde ind i den iskolde subway. En gammel dame med lyse filtrede lokker tændte pludselig sin radio, og uden videre instruks begyndte hun at synge højlydt gospelsang, imens hun klappede ude af takt. Toget blev vakt til live, og penge røg direkte ned i damens multifarvede taske. Foredrag i FN Før vi vidste af det, stod vi foran FN–bygningen, hvor vi hørte en gruppe af vores egne klassekammerater stå og holde fremlæggelse om De Forenede Nationer. Efter et omhyggeligt og langt sikkerhedstjek kom vi endelig ind. En venlig dame ved navn Kirsten havde forberedt et foredrag om den Danske FN–missions vigtighed i verden, og hvad de beskæftiger sig med. Efter foredraget blev vi sluppet løs i New Yorks gader et par timer. Kl. 14.00 havde vi aftalt at mødes under gulduret på Grand Central Station. Vi var alle sammen lige ved at glide i noget - som man ikke skal glide i - da nogen eller noget havde efterladt en del af sig selv midt på banegården. High school fodbold Jens havde inviteret os på high school football i Queens for, at vi kunne se, hvad deres


5

favoritsport går ud på. Alle kulturer og alle generationer var samlet på den brede tribune for at heppe på det lokale hold Red Devils. Den amerikanske kultur var rigtig at mærke. Brutalt så det ud, da to modstandere i kampen om bolden væltede hen over bordet med forfriskninger til spillerne. I kampens slutfase tog hjemmeholdet overlegent sejren med en føring på 28 til publikums begejstring. Til alles overraskelse, oven på den ellers varme dag, slog regnen til og skyllede os igennem på vores lange gåtur hjem. Drengerøvsbiograftur Da vi kom hjem - trætte og udmattede - ledte alle efter noget hurtigt at spise, inden vi skulle af sted igen. For de fleste stod den på pizza, men nogle var for fine til andet en sushi. Endnu en gang var Jens trukket i spenderbukserne og havde inviteret os på biograftur i midten af New Yorks Gader. Skobutikkerne trak væsentlig mere end biografturen, så vi var kun drenge i biografen. George Clooney var på skærmen, og der blev grint højlydt. Hvad vi kender som en stor cola, var nogenlunde halv så stor som deres mindste. Drengene skulle selvfølgelig toppes om hvem, der kunne købe den største sodavand.

Imens spiser 2.s madpakker og kaster håndtegn til fotografen.


Kakerlakker - under hovedpuden!! 6

Af Kasper Kold, Jalte Blom, Cecilie Voldmester og Emma Becker

2.s’s sidste dag i New York var bestemt ikke en stille og rolig dag, men bød på en ubehagelig overraskelse, for nogle af drengene, allerede fra morgenstunden. En masse shopping og drama hele vejen ud til lufthavnen, da to af pigerne havde en smule svært ved at sige farvel til New Yorks mange shopping-muligheder. Dagen startede tidligt ud, da vækkeurene ringede i de enkelte værelser, og eleverne sprang ud for at få oplevet den sidste del af New York og brugt de sidste penge i New Yorks mange, billige og forskellige butikker. Dog var det en noget speciel morgenvækning for nogle af drengene, der vågnede til en lille overraskelse, da små kakerlakker havde været på besøg. Der gik nemlig rygter om, at hotellet havde skadedyrs problemer, så fem af pigerne havde indkøbt et mindre lager af plastik kakerlakker, som skulle skræmme klassens rigtige tøser. Aften før var pigernes ”prank” allerede sat i gang med indsamling af diverse nøgler fra klassens drenge, og klokken 02.04 var missionen startet. Godt skjulte i de sorte studietrøjer luskede de fem piger rundt på hotellet og ind hos de snorkende drenge. Kakerlakkerne blev placeret under hovedpuder, i tæpperne og kufferter, og næste morgen kunne man høre chokkene fra de skræmte og bange drenge.


Shopping - det gik næsten galt

7

For pigerne var det New Yorks brede udvalg af alle former for butikker, der blev udnyttet. Der var de mange billige butikker med kjoler til 7 dollars, de lækre butikker, med flot tøj i god kvalitet og yndlingsbutikkerne fra Danmark, der pludselig var på fire etager og med DJ stående i døren. De sidste penge blev spenderet, klokken nærmede sig 13.00 og eleverne måtte sig farvel til New York og tage turen tilbage til hotellet. Kl. 13.00 var alle eleverne samlet i hotellets gård med kufferterne klar - undtagen to af pigerne, som ikke var nogen steder at se. Pigerne var sidst set på vej til Abercrombie and Fitch for at få ordnet de allersidste indkøb. Bussen ventede, og resten af klassen begyndte at stige på bussen. Der blev ringet som gale, men ingen kunne få fat på de to forsvundne piger. Da det endelig lykkedes, viste det sig, at de to piger sad fast i trafikken i en taxa for langt væk til at kunne nå bussen. Bussen satte altså Butikkerne i New York kursen mod lufthavnen uden de to piger. blev grundigt undersøgt. De måtte nu selv finde vej ud til lufthavnen, hvilket ikke skulle blive en helt let opgave. Efter at have løbet vildfaren rundt fandt de ud til en bus, som de lige med nød og næppe fik plads i og kom dermed ud til lufthavnen og mødtes med de andre fra klassen. Samlet kunne vi nu sætte kursen mod Danmark og kort efter sad 27 trætte og glade elever samt en lærer samlet i flyet på vej hjem efter en fantastisk, begivenhedsrig og mindeværdig tur til byen, der aldrig sover.


8

A taste of

culture

Lørdag stod menuen på en ægte amerika den amerikanske kultur. Op til turen havde fra New Yorks dyreste butikker og pigerne diners som, man efterhånden kender fra b

Neonlysene på den prangende facade studerende. Stedet var oplyst af små l ke langs siderne, som efterhånden er bord op bestående af små toma rasket af det umiddelbare lille o skuffet, da de helt sikkert havde ting de dog senere fortrød – og

I lyset fra de små charmerende stemning af højlydt latter og sm forstået budskabet ved turen og store burgere med pommes frite fra vanilje til roasted marshmall ting som kylling og pulled pork, fet! Det var ikke kun størrelsen rende smag af gode råvarer. Re bøffer af oksekød, på lammebø burgere en helt ny smagsdimen boller gjorde restauranten såled

Meget mad og en del milkshake overraskelse. Det var nok de fæ en tanke, og havde i stedet flitti med alverdens drikkevarer. Man have hos mange gjort ondt i teg

Da alle, efter et større arbejde h betalt, var det en flok mætte og man nu tro, at aftenen var forbi, dage faldet i en af de mange tu til stand up. Så der var stadig e


9

ansk klassiker. 2.S havde taget turen til Lower Manhatten, hvor de skulle opleve en del af e et par af drengene opsat dresscode således, at drengene kom i deres fine nykøbte skjorter e i deres flotte kjoler. På Bowery street havde de således fundet en af de mange velkendte både film og det øvrige gadebillede.

e bød velkommen til det, som skulle vise sig at blive en helt speciel oplevelse for de mange lamper, som gav en følelse af hygge og komfort. Mellem de mange båse af borde og bænblevet et symbol for de så karakteristiske dinser, var der linet et langt andsborde. Et par af de studerende blev synligt overog simple lokale og møblement og nok også en smule e set frem til noget lidt større og mere prangende. En g det med god grund.

e stearinlys på bordene bredte der sig hurtigt en god malltalk omkring langbordet. Mange havde i sandhed g levede sig fuldt ud ind i den amerikanske ånd med es og farverige milkshakes i tonsvis af varianter lige low. Udover de store burgere blev der også serveret og uanset forventninger så ingen ud til at blive skufaf portionerne, som imponerede, men også en glimestauranten bød blandt andet, udover de klassiske øffer til dem, som ønskede det, hvilket gav de flotte nsion. Og sammen med friske grønsager og gode des McDonalds og Burger King til skamme.

es senere var der så nogen, som fik sig lidt af en ærreste som i glædens rus havde skænket regningen igt givet tjenerne arbejde med at løbe frem og tilbage nge timers shopping i de tusindvis af modebutikker gnebogen, og folk kørte således på de sidste reserver.

hos de flinke og imødekommende tjenere, havde g glade mennesker, som forlod restauranten. Skulle , så tager man fejl! To af pigerne var en af de forrige uristfælder og havde ladet sig lokke til at købe billetter en lang aften forude for 2.S!


10

En dag i fortidens skygge

Af Sebastian Gunge, Thea Braat, Caroline Kastberg, Nicolai Bertelsen og Markus Hagan Torsdag eftermiddag besøgte 2.s blandt andet Ground Zero, hvor det tydeligt kunne ses at der mellem de andre skyskrabere var underligt meget plads. De to tårne var erstattet smukt af to store bassiner, nordbassinet og sydbassinet, med rammer hvorpå de omkomnes navne var skrevet. Klassen fik gavn af, at vores betænksomme lærer, Anders, havde booket billetter til at besøge ’9/11’ memorial. For imens de andre turister stod længe i kø, kunne hele klassen springe køen over og gå til security-check med det samme, og Anders kunne glæde sig over, at han havde haft planlægningen i orden. Security-checks.. igen Klassen havde allerede haft glæde af de uendelig mange security-checks på turen, og denne gang var ingen undtagelse. Mens klassen ventede i køen af 2.s elever, kunne de se hinanden gå gennem sikkerhedsskanneren. Frygten for, mod forventning, at have glemt at tømme lommerne helt fik nogle af eleverne til at gå igennem den listende, og med dukket nakke, for på den måde burde de jo ikke kunne blive ’opdaget’ af de dybt seriøse og fuldt udrustede politimænd.


11

En meget engageret guide Da det, heldigvis, var lykkes hele klassen at komme igennem security, ventede en ’9/11 Memorial’-guide på os. Hun fortalte os om de vigtigste ting omkring 9/11 og bassinerne, og hun formåede at holde stemningen positiv og god, på trods af omgivelsernes sørgelige omstændigheder. Et af de opsigtsvækkende objekter i mindeparken var det eneste overlevende træ fra den pågældende aften, hvor 2973 personer måtte lade livet. Dette blev dog også behandlet med stor omhu. Vores guide var rigtig glad for klassens engagement og passion for emnet. Hun afsluttede sit oplæg med at sige ”God Bless You”, hvilket gav et smil på mange af de unge elevers læber.

Opførte sig generelt ordentligt Efter guidens rørende oplæg blev klassen sluppet løs på ’9/11 Memorial’ for at opleve de sørgelige rester af tvillingetårnene og den smukke ’kirkegård’. Guiden havde på hendes venlige måde opfordret til ordentlig og respektfuld opførsel på pladsen, hvilket langt den største del af klassen kunne overholde. Dog havde et par elever liidt svært ved at finde ud af, om det var passende eller ej at spille kort med et sjofelt motiv på en af bænkene. De øvrige elever fik taget billeder og oplevet stemningen og bassinerne, som solskinnet og de grønne træer omkring ikke gjorde mindre imponerende.


12

Instagram og Facebook - med i lommen til New York City

2.s fik udleveret koden til gymnasiets Instagram-profil, hvorfra de rapporterede live på Kruses Facebook-side, så vennerne derhjemme kunne følge med i, hvad de oplevede på den anden side af Atlanten. Her er nogle af opdateringerne, som vi fik - mens vi svedte i klasselokalerne med de mange bøger.

@hansfussing #pim pin ”moneyinthebank #dkmafianyc .

high school footba ll fredag eftermidda #highschoolfoot g sesgymnasium. ball #NY #sebastian #kru-

På et hangar sk i NY #sebastian #kru sesgymnasium ib angar #NY #singl #duusraporterer#h efyre #sidstedag.

eet. rekugler ved wall str Foran de gyldne ty

Aftenen i går bø #2spåtoppen #n


13

Chrysler-bygningen.

FN-bygningen.

Drengene får udnyttet turen til Chinatown og Little Italy til at få cop’et nogle nye sneakers.

ød på en tur til Empire State nyc.

Dagen i går bød på #NYC.

milkshakes, burger s og steaks #sebastian #duusrapoter er # krusesgymna sium.

ntral Station

en tur til Grand Ce


14

Søvnløs klasse - i byen, der aldrig sover

Da vi alle havde fået indlogeret os på hostlet, gik vi på opdagelse i nærområdet. Efter ingen søvn i flyet fra København og mangel på god mad, gik vi efter en restaurant - og dem var der mange af. Alt fra kineseren på hjørnet, det lokale bøfhus til organic food restauranter. De fleste af drengene valgte dog den sikre og tog på Subway, som lå kun to minutter fra vores hostel.


15

Den lange flyvetur til NYC

Af Sigrid, Peter, Hans og Sebastian Hansen

I Kastrup Lufthavn mødte 2.s spændt op klokken 9:30 tirsdag morgen til en dårlig nyhed. Flyet, som skulle lette kl. 12:30, var to timer forsinket, så 2.s og lærerne havde fem timer at slå ihjel i lufthavnen. SAS-personalet var så søde, at de gav hver enkelt af os 50 kr. til mad. Så der blev købt sandwich på Joe’s samt kanelsnegle og andre lækkerier fra Lagkagehuset. Da vi langt om længe kom til gaten, var alle godt og grundig klar til at komme af sted. Vi havde dog lige et udkald over højtaleren til en hvis Mads Leegaard. Han havde ikke fået nogen plads på flyet, og der var ikke flere pladser på economy, så vores alle sammens Anders Lassen (samfundsfagslærer), tog en fra holdet og blev opgraderet til SAS+. Mads kunne så få Anders’ plads på economy. Så mens resten af klassen sad mellem skrigende babyer og svedende gamle damer, nød Hr. Lassen livet længst fremme i flyet. Men afsted kom vi, og otte lange timer ventede forude for de 27 elever. Der var dog noget af ventetiden, som kunne slås ihjel på de bitte små tv-skærme, som heldigvis viste film af nyere dage. Politiet passer godt på Hans.

Men frem kom vi, alle med bagagen i god behold og humøret højt. Vi havde dog ikke lige taget højde for de store køer af biler, som ventede os på den anden side af lufthavnens bygning. Hele 1,5 time tog det at komme nogle kilometer frem, som man nemt kunne have klaret på 20 minutter. Dog kunne man fordrive tiden med at kigge på de forskellige monumenter, som man kunne se fra New Jersey siden. Da bussen endelig stoppede, stoppe den lige ved vores hostel. Chelsea International Hostel ligger meget centralt på det sydlige Manhattan. Der er liv hele døgnet rundt, og mange forskellige nationaliteter bor på stedet. Vi har endnu ikke mødt de dejlige dyr, som siges at skulle leve på vores hostel. Et møde, som vi ikke ser frem til, hvis det skulle ske.

Peter og Hans er glade for vores hostel.


16

2.s meeting new cultures Af Emil, Gluud, Mads L., Laura

2.s mødte en anden verden, da de tirsdag formiddag trådte op fra metroen. Hvor der før var skyskrabere og dyre butikker, var der nu fyldt med skilte kun skrevet på kinesisk og en underlig lugt af kål. Der var ingen tvivl - 2.s var kommet til Chinatown. Gaderne var fyldte med små butikker, der solgte alle slags fisk, eksotiske frugter og alt andet, som et kinesisk hjerte kunne begære. Eleverne havde en klar oplevelse af at være i et helt andet land, og gik også som de eneste europæere rundt i gaderne med en følelse af, at de måske ikke hørte helt til. I blandt de beboende 90-100.000 kinesere i det lille land i midten af Manhatten gik 2.s gennem Chinatowns gader på vej til den lille park i udkanten af området. Mens nogle ældre kinesiske damer spillede skak, spillede nogle mænd kort og snakkede, mens andre mødtes og nød den rolige lille park væk fra det ellers travle og hektiske liv på Manhatten. Chinatown er det, man kalder en ’salad bowl’, altså en separat kultur beliggende et sted fyldt af forskellige kulturer og nationaliteter. Efter at have studeret kineserne og deres lille park slap lærerne tøjlerne og gav eleverne lov til at gå ud og shoppe. Bare omklædningsrummene var en kulturoplevelse, da ekspedienterne mødte en med en gigantisk smil uanset, hvad du trådte ud af omklædningsrummet i. Da 2.s mødtes igen, skulle de have besøg af en dansk journalist, som bor i New York. Hun fortalte om, hvordan hun kom til New York, og hvordan byen har ændret sig gennem årene til den her smukke fredelige by med masser af liv og høje bygninger. Efter dette var eleverne igen på egen hånd, og der var en gruppe, som tog den lange tur med metroen op til Harlem. Her gik de i butikker og oplevede kulturen. Her var fyldt med gademusikere, liv og afroamerikanere. Det var specielt sjovt for fire piger fra 2.s, der fik et kulturchok uden lige, og som for første gang - blandt mange afroamerikanere - følte, at de ikke hørte til. Gruppen tog om aftenen på den berømte restaurant ”Sylvia’s”, som let kunne karakteriseres som indbegrebet af friture og ægte amerikansk ”soul”-mad. Her blev bestilt alt fra vafler med friturestegt kylling til spareribs og store steaks, men en ting var sikkert - måltidet var ikke kaloriefrit.


17

Billede fra 2.s’tur gennem Chinatowns gader på vej til en lille park i udkanten af området.

Med maverne fulde og fødderne trætte tog gruppen væk fra Harlem til deres egen mere fredsommelige del af New York ved Chelsea, hvor der senere blev lavet en ekskursion til Empire State Building for at se New York City’s skyline om aftenen.


Tak fordi du læste med. Næste gang kan du læse om ”SPROGREJSER” med KRUSE.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.