Magasinet Vestkysten 0415

Page 13

EFTERÅRET BYDER PÅ EN AF DE HELT STORE NATUROPLEVELSER: KRONDYRENES BRUNSTTID. VI HAR VÆRET PÅ INTIM KRONDYRJAGT – MED PAPARAZZI-KAMERA. TEKST: KAMILLA HUSTED BENDTSEN. FOTO: MIKKEL JEZEQUEL

Det er en smuk efterårs-eftermiddag. En af dem med sol, selvom luften har fået en anelse skarphed, der varsler om vinterkuldens komme. Naturfotograf Mikkel Jezequel og jeg selv er lige steget ud af bilen, som holder på en lille, godt skjult skovvej i et af de store skov- og plantage-arealer i det vestjyske. Vi smækker bildøren forsigtigt. Det vigtigste er ikke at forstyrre. ’I skovens stille, dybe ro’ hedder sangen, men det er ikke stilheden, vi er kommet for at nyde, og som vi ikke vil forstyrre. Heldigt nok, for skoven er langt fra stille i disse tider. September og oktober er krondyrenes brunstperiode, og lige fra vi træder ud på skovstien og slukker motoren, kan vi høre dem. Dybe brøl giver genlyd mellem træerne, og indimellem kan man høre grene knække, når kronhjortene bevæger sig gennem området. Det er dem, krondyrene, vi ikke vil forstyrre. Vi skal nemlig tæt på. Meget tæt.

EN SÆRPRÆGET DUFT Vi lister tæt sammen videre på stien. Er man flere af sted, som vi er i dag, opfatter krondyrene det som en mindre trussel, hvis de opfatter os to på listefødder som én person frem for en hel flok. På vejen passerer vi en pøl af mudder med en markant moskusagtig lugt. Som et bur i zoologisk have, der ikke er blevet gjort ordentligt rent. ”Et sølehul”, hvisker naturfotografen. Konceptet er ligeså ulækkert, som det lyder. I hvert fald for os udenforstående. Mudderpølen er nemlig spædet godt op med kronhjorte-tis, sæd og andet godt fra den afdeling. Kronhjorten ruller sig dagligt i denne skønne blanding, der fungerer som en uimodståelig elskovsparfume på de store flokke af hinder. Endelig når vi vores bestemmelsessted for resten af eftermiddagen og aftenen – et buskads i udkanten af skoven med heden lige foran. De mange kilo fotoudstyr sættes i græsset, ryggen strækkes, grejet pakkes forsigtigt ud, og vi sætter os til rette med vinden imod os og buskadset i ryggen. Og venter.

SKOVENS KONGE Krondyret er Danmarks største landpattedyr og må siges at være en sand Skovens Konge herhjemme. Den voksne hjort kan veje op til 180 kilo. Krondyrene findes i en del danske dyrehaver, men lever også vildt i stor stil, både på Sjælland, men særligt i de midt- og vestjyske plantager, ved Oksbøl og på Djursland. Det er umuligt at sige, hvor mange krondyr der helt præcist findes vildt, da de er svære at tælle i de store flokke og bevæger sig over store afstande. Et skøn lyder, at der i dag er cirka 24.000 krondyr i den danske natur. Det er en stor fremgang fra et estimat på blot 6.000 krondyr i 2003. Krondyrene færdes i store flokke opdelt i køn, men i efteråret blandes de til parring. Normalt raster dyrene blandt skovens træer hele dagen og kommer først frem ved aftentide. Derfor ser man dem sjældent på en almindelig skovtur. Dette er også anderledes i brunstperioden, hvor der er stor aktivitet døgnet rundt. Det er i det hele taget et utroligt skue, man kan være heldig at være vidne til i den periode. Et tid, der nærmest er at betragte som en højtid for naturfotografer. Hvert år er der en kødrand af knipsende kameraer i Dyrehaven ved Jægersborg. Kronhjorten er et impo-

nerende syn, og muligheden for at få et flot adfærdsbillede af dyret ’in action’ er stor.

FOTOGRAFISKE FORHOLDSREGLER Lidt mere krævende er det dog at komme tæt på i den fri natur. Der er flere fotografiske udfordringer. Vi vil gerne have billeder af dyrene i deres miljø – i skoven. Men her er det yderst vanskeligt med lysforholdene, og desuden vanskeligt at få udsyn til dyret mellem træerne, uden at der er grene, blade og træer, som kommer ind foran linsen. Derudover er krondyrene meget sky, hvilket også vanskeliggør foto-projektet. Men man kan være heldig. For at det skal lykkes at tage gode billeder, skal man helst være så usynlig som mulig. Dyrene skal nemlig meget tæt på, for at billedkvaliteten holder, og opdager de fotografen, er de væk med det samme. De skal heller ikke være utrygge og fornemme, at noget er fremmed i nærheden, hvis man vil vise deres naturlige adfærd med sine billeder. Og det er det, vi vil i dag. Derfor har vi taget alle forholdsregler: ingen parfume, uvasket kamuflagetøj med ’autentisk duft’ fra mange skovture, ingen samtale og ingen pludselige bevægelser. Krondyrene ser ikke særligt godt, men de har en fantastisk lugtesans. De reagerer også

Nyt specialmuseum

Sea War Museum Jutland

- med hovedvægt på søkrigen i Nordsøen Billetter købes i JyllandsAkvariet

Kystcentervej 11 7680 Thyborøn contact@seawarmuseum.dk Åbningstider

MAGASINET VESTKYSTEN | NR. 04 | NOVEMBER 2015

13


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.