Magasinet k 2. udgave - maj 2014

No. 2

Kommunikationsmagasinet af studerende for studerende

K MEDINA

Ægteskabet med Schweppes

Tobaksindustrien Cigaretternes forbudte oprĂĽb

I samarbejde med

Frederik Preisler Virkelighedens Don Draper

MAGASINET K Chefredaktør Redaktører Layout

Skribenter

Sociale Medier Foto Korrektur

Emil Byskov Valnert Stine Bagger Vium Julie K. Lundsby

SELFIE-REDAKTIONEN

Michael Halstrøm Norup Jensen Signe Høstgaard Møller Daniel André Secq Signe Buchholtz Andersen Rikke Vous Hvidsteen Lotte Weichenfeldt Schjøtt Jacob Grandt Sascha Meineche Julie K. Lundsby Stine Bagger Vium Emil Byskov Valnert Michael Halstrøm Norup Jensen Anne Sofie Mørk

Emil

Stine

Julie

Michael

Signe H.

Daniel

Signe B.

Rikke

Lotte

Jacob

Sascha

Anne Sofie

Anders Birger Mark Stig Rasmus Walther Jensen

Tak til

FORSIDE Layout Foto

Anders Birger Victor Schrøder Friis Christoffer Skødt Mortensen SBS Discovery Media Carlsberg Kirstine Edith Toft Mathias Bojesen

Michael Halstrøm Norup Jensen Anders Birger Annoncer

Emil Byskov Valnert Emil@magasinetk.dk

Udgiver

Magasinet K Olof Palmes Allé 11 8200 Aarhus N www.MagasinetK.dk

Trykkeri

Clemenstrykkeriet A/S Rho 10, Søften – 8382 Hinnerup

Magasinet K is published quarterly by DMJX. All rights reserved. No part of the publication may be reproduced, copied or transmitted in any form or by means without the publisher’s written permission.

2 // MAGASINET K

Gratis kurser i InDesign, Photoshop, SEO og WordPress Er den faglighed, du bliver tilbudt gennem dit studie, nok? Nok til at skaffe dig et studiejob eller et job efter studierne? Du har med garanti masser af teoretisk viden, men når det kommer til den praktiske viden – så oplever KS’ karrierekonsulenter ofte, at mange finder kreative måder til at nedtone deres praktiske mangler, når de skriver ansøgninger. Helt konkret gælder det ofte tekniske kompetencer, så som at have erfaring med InDesign, Photoshop eller WordPress og SEO. De fleste arbejdsgivere forventer, at du kan det eller i hvert fald at du, har haft berøring med noget af det. Værktøjskurserne i KS er derfor rigtig værdifulde. Kurserne er spændende, relevante, fagligt opdaterede og supplerer din daglige undervisning på universitetet godt. Du kan hurtigt og enkelt få opbygget et godt lager af kompetencer, hvis du holder øje med arrangementskalenderen på KS’ hjemmeside og tilmelder dig kurserne.

Vær klar, når vi åbner for tilmeldingerne. Der er rift om pladserne.

Indhold

“.. jeg er selv skyld i, hvad folk tænker om mig. Men jeg vil hellere have, at folk løfter et øjenbryn end, at jeg går i et med tapetet.”

S06 Tobakkens stumme sprog S09 Den evige praktikant S10 30 min. med Anne Villemoes S12 Frederik Preisler: Kampen mod en fladpandet branche S18 Fotoreportage: EU før lukketid S24 Kampagnekampen S29 Co-branding: Til kærligheden jer skiller S30 Schweppes: Velkommen til Medina S32 Vi skal ikke tale nazisme S33 Maschas magt over medierne S35 Knaldperlen er real S36 Ulønnet arbejde kan undergrave K-branchen S39 ’Fuck Facebook’ af Poul Madsen

”Mit arbejde er at styre omdømmet for en virksomhed, der lever af at slå ihjel. Der er blod på gulvene…”

Oplev livet bag EU’s blankpolerede facade i Strasbourg, når Magasinet K følger de danske deltagere på de afgørende valgdage.

4 // MAGASINET K

Dem vi elsker at hade…

Jeg hader dem! Hader, når jeg igen skal være vidne til deres korstog af uduelighed gennem medierne, men jeg ender alligevel med et svagt smil og en symbolsk hovedrysten.

Jeg hader, når jeg i Ekstra Bladet kan læse om Nicklas Bendtners forsøg på at sparke radioerne ud af de københavnske taxaer. Sikke et fjols. Jeg falder ned af min stol, næste gang jeg skal se på Mikkel Hansens skæve smil i en shampoo-reklame. Og jeg krummer tæer, når Daniel Carlsen på ny udtrykker sine problematiske tanker. Jeg hader dem, men jeg elsker også at hade dem. Den blanding af kærlighed og had er netop rygraden i anden udgave af Magasinet K. Lad os starte med at træde et skridt tilbage. Tilbage til redaktionsmødet, hvor hadefulde emner vandt redaktionens hjerte i et lokale, hvor fascinationen af de kommunikatører, der løser de sværeste opgaver, løb om kap med nysgerrigheden for emnet. Konceptet, der i første udgave hed ’De upopulære’, blev udbygget til temaet ’Dem, vi elsker at hade’. For ’det er kun sjovt, når det er svært’, som Frederik Preisler selv siger det i portrættet af ham inde i magasinet.

Derfor sætter vi fokus på de personer og de brands, der kan føle massernes heksejagt og mediernes brandvarme spotlight. Vi tager pulsen på de mentale dværge, fjolserne, de udsatte og provokatørerne med et kritisk kommunikationsfagligt perspektiv i denne udgave af Magasinet K. Jeg synes, at had er en sjov følelse. Det er en ond, men samlende følelse. For når vi rigtig hader nogen, så samles vi om vores fælles had. Vi hader sammen, når vi står på tribunerne og skriger af den anden del af byens fans på modsatte side af stadion. Og så hader vi i særlig høj grad med Janteloven knyttet i hånden. De andre skal fandeme ikke tro, de er bedre end os, bare fordi de er i tv. Ham Frederik Fetterlein, fuck ham! Han er for smart og ved intet om økonomi. I denne udgave tager vi pulsen på nogle af de personer, der føler spotlightet brænde.

Ekstra Bladets Poul Madsen ligger op til debat om mediernes rolle, mens reality-stjernerne Mascha Vang og Knaldperlen taler om selvpromovering og mediehåndtering.

Siden du læste første udgave af Magasinet K, er meget sket. Nye ansigter pryder holdkortet med den billedeform, vi elsker at hade, selfies. Og når du igen tager Magasinet K op, vil du holde et endnu skarpere, frækkere og sjovere magasin i dine hænder. Kilderne bliver mødt af endnu mere kritiske kommunikatører, og nye koncepter er sprunget ud. Ét af de nye koncepter er ’The Pitch’, der vil give et indblik i to bureauers kamp om at vinde et udbud. Fra det første pitch til den endelige vinder er fundet.

I anden udgave af Magasinet K kan du også glæde dig til et spændende indblik i kommunikationen bag tobaksindustrien. Hør, hvordan man kommunikerer for et brand, der lever af at slå ihjel, som Danish Crown. Læs Frederik Preislers ærlige anbefaling til kommunikatøren bag de upopulære virksomheder. Lyt til Thomas Skovs råd om fastansættelse som praktikant. Diskuter rimeligheden af frivilligt arbejde. Tag med vores fotograf bag EU’s polerede facade. Eller lad dig inspirere af Medina og kommunikationsdisciplinen Co-branding.

Magasinet K vil i denne udgave forsøge at sparke til nogle følelser og normer, der ligger dybt i dansken. Som Bendtner sparker vi knaldhårdt – ikke til taxaernes radioer, men til kommunikationsfaglige holdninger og meninger. God fornøjelse med magasinet!

Stay classy,

Emil Byskov Valnert Chefredaktør

6 // MAGASINET K

Tobakkens stumme sprog Af Rikke Vous Hvidsteen og Signe Buchholtz Andersen De har længe været klassens slemme drenge, og der er lige så mange meninger om dem, som der er reguleringer på deres produkter. Vi har spurgt Tobaksproducenterne i Danmark om, hvordan man trods forbud og blakket ry opnår succesfuld kommunikation. Samtidig fortæller Kræftens Bekæmpelse, hvordan de agerer over for en skjult aktør som tobaksindustrien.

Ved første øjekast ligner direktøren for Tobaksproducenterne i Danmark, Peder E. Jepsen, den knivskarpe og charmerende hovedrolleindehaver fra filmen “Thank you for smoking”, Aaron Eckhart. Filmen er en satirisk Golden Globe-nomineret spillefilm baseret på bogen af samme navn, som handler om hovedtalsmanden for tobaksindustrien, Nick Naylor, der gennem velargumenteret og kynisk lobbyarbejde taler cigarettens sag.

Selvom Peder E. Jepsen taler sagen for dem, mange elsker at hade, tror han på sit arbejde og sine egne argumenter – ligesom sin dobbeltgænger i den amerikanske spillefilm. ”Jeg mener, at mit arbejde har en betydning. Hvis ikke man tror på sine egne argumenter, vil man have svært ved at fremstå troværdig. Mange synes, at mit arbejde er interessant, fordi det handler om produkter, som det er let at have en holdning til,” siger han.

Fintskåret mørkebrunt tobak rullet i hvidt papir. Imprægneret, så det kan brænde af sig selv. Enkelt og alligevel så kompliceret. Muligvis et af de mest omdiskuterede produkter gennem tiden. Et produkt der på mange måder er eksistensgrundlag for Kræftens Bekæmpelse. Flere undersøgelser viser, at tobak er den vigtigste kræftfremkaldende faktor i vores omgivelser. Derfor fylder information om rygning en stor del i Kræftens Bekæmpelses daglige kommunikationsarbejde.

”

Hvis ikke man tror på sine egne argumenter, vil man have svært ved at fremstå troværdig.

Peder E. Jepsen

”Vi vil gerne fortælle, at rygning er farligt. Nogle vælger at ryge alligevel, og det kan vi ikke blande os i. Det må de selv om.

Det drejer sig om at forhindre, at folk ufrivilligt bliver udsat for røg. Vores arbejde er ikke blevet lettere, men tiden arbejder for os og for fornuften,” siger Kurt Damsgaard, Kommunikationschef i Kræftens Bekæmpelse.

Tiderne skifter men røgen bliver Selvsikkert puster en ung læge røg ud fra den cigaret, hans sekretær kort forinden har serveret for ham. Han er klædt i sin arbejdsuniform: autoritet og hvid kittel. Kort efter dukker et reklameslogan frem på tv-skærmen: ”More doctors smoke Camels than any other cigarette.”

I 1940’erne var det helt almindeligt at se en sådan type cigaretreklame.

Lægen der anbefaler et bestemt cigaretmærke er meget langt fra nutidens reklamebillede. I dag ligger cigaretterne stumme i kiosken.

Siden 2001 har det været forbudt at reklamere for tobak. Det virker nærmest som en umulig opgave at markedsføre cigaretter. Alligevel ryger en fjerdedel af alle danskere over 13 år ifølge Kræftens Bekæmpelse. Men hvordan kommunikerer man om et produkt, når reguleringer sætter en stopper for traditionelt salg og reklame? ”Vi forsøger at påvirke den negative perception af os ved at være så åbne, tilgængelige og involverende i alt, hvad der rører sig. Vi arbejder især med at formidle viden videre til beslutningstagerne. En almindelig arbejdsdag består i at indsamle nye erfaringer og relevant viden.

Vi videregiver viden aat henvende os til beslutningstagerne,” forklarer Peder E. Jepsen.

For begge parter er en tæt dialog med målgruppen altafgørende for deres kommunikation.

Kræftens Bekæmpelse er afhængig af en god relation til befolkningen, da kun fem procent af deres indtægter stammer fra det offentlige, resten afhænger af personlige støttekroner.

Hos Tobaksproducenterne er det ikke den danske befolkning, men i højere grad politikere og interesseorganisationer, man går i tæt dialog med. ”Den interpersonelle kommunikation er i dag vores vigtigste redskab.

Vi har en relativ snæver stakeholder-kreds. Derfor handler det for os om at holde møder, invitere til workshops og konferencer, hvor vi har mulighed for at bringe fakta frem til vores målgruppe,” siger Peder E. Jepsen.

Reklamer som denne har siden 2001 været forbudt i Danmark.

Selv om det vanskeliggør tobaksproducenternes kommunikation, finder de andre måder at få deres budskab ud på.

Billede: www.tobacco.stanford.edu

”Vi står for halvdelen af al kræftforskning. For at have råd til det, skal vi gøre folk opmærksomme på, at vi er her, så de vil støtte os. Hvis folk ikke ved, hvad vi laver, så støtter de os ikke, og så kan vi ikke lave den forskning, som vi laver,” forklarer Kurt Damsgaard.

Kommunikation skal lukke kløfter Tobaksproducenterne deltog på Folkemødet 2013, hvor de selv inviterede til debat og satte fokus på unges rygevaner. I selskab med politikere og organisationer diskuterede man mulige måder at begrænse rygning blandt aat udvise større ansvarlighed. Peder E. Jepsen mener, at tobaksindustriens største fjende er manglende viden blandt beslutningstagerne. ”En af de største risikofaktorer mod industrien er, når lovgivning bliver besluttet på baggrund af irrationelle eller emotionelle positioner. Vores kommunikationsopgave er at løfte vidensniveauet blandt beslutningstagerne, således at lovgivningen bliver udformet på så oplyst et grundlag som overhovedet muligt,” siger han.

Han peger på tobaksproducenternes blakkede ry som en anden stor udfordring, der skal løses gennem oplysning og kommunikation. ”Vi har åbenlyst nogle udfordringer i forhold til den generelle opfattelse af, hvem vi er. De sidste fem til ti år har tobaksvirksomhederne bevæget sig mod større gennemsigtighed og mere ansvar for produkterne og den sundhedsmæssige indflydelse. Men der er stadig en opfattelse af indusPeder E. Jepsen, Direktøren trien, som er påvirket af myter. Mange tror for eksempel, at nikotin, der gør tobaksprodukter for Tobaksproducenterne i Danmark. sundhedsskadelige og vanedannende, bliver tilsat produkterne. Nikotin er noget, der kommer fra selve tobaksplanten, og derfor frigiver tobak nikotin, når der bliver røget.

Det er en meget håndgribelig opgave, som skal løses med kommunikation,” forklarer han.

I en tegneserie vil Kræftens Bekæmpelse klæde sig i hvidt, have gennemsigtige vinger og en lysende glorie. Tobaksindustrien vil hoppe i et rødt sæt og være For Kræftens Bekæmpelse er oplysning også en væsentlig faktor for omtåget i røg med en glødende trefork i venstre hånd. succes. Men frem for at påvirke beslutningstagerne, ønsker de at påvirke den danske befolkning.

Mens tobaksindustrien forsøger at tale direkte til politikerne, har Kræftens ”For os er vellykket kommunikation, hvis vi er med til at gøre den Bekæmpelse en stor tiltro til befolkningens magt. danske befolkning klogere på hvad kræftsygdom er, hvordan de undgår at få det, og hvordan de skal agere, hvis de alligevel får det,” forklarer ”Vores vigtigste pressionsmiddel overfor politikerne er befolkningen. Vi apKurt Damsgaard. pellerer til de samme mennesker, som politikerne gør. Fordi hver tredje dansker bliver ramt af en kræftsygdom, er den danske befolkning også vores kernemålVejen til beslutningstagerne gruppe,” forklarer Kurt Damsgaard.

De to aktører er klar over deres forskellige funktioner, og det kommer tydeligt til udtryk i hver deres måde at bruge kommunikationen på. ”Vi kan jo ikke lave kampagner på den måde, som Kræftens Bekæmpelse gør. Men når Kræftens Bekæmpelse eller andre sætter et forslag på den politiske dagsorden, så er det tit, at vores viden og holdninger bliver relevante. Vi bliver ofte bedt om at reagere, når der bliver formuleret nye forslag, som påvirker vores produkter eller forbrugerne,” siger Peder E. Jepsen.

En rundspørge fra 2012 lavet af European Network for Smoking and Tobacco Prevention viste, at tobaksindustrien har adgang til jævnlige møder med regeringsrepræsentanter i 21 ud af 25 europæiske lande. I Danmark er det normalt, at interesseorganisationer og repræsentanter fra industrien er inviteret til at afgive høringssvar, når der fremlægges ændringer på rygeområdet. ”I Danmark har vi indrettet den politiske proces på en måde, hvor de danske politikere er gode til at åbne dørene op for både borgere, virksomheder og interesseorganisationer og lytte til dem. Vi har altså en mulighed for at gå til politikerne med vores holdninger, viden og erfaringer og på baggrund af det, træffer de så et politisk valg,” forklarer Peder E. Jepsen.

Alligevel er der en generel mistro til tobaksindustrien, og flere rejser tvivl om industriens lobbyaktiviteter. Peder E. Jepsen kan personligt ikke se noget forkert i hans metoder.

“Det er åbenlyst, hvilke interesser Tobaksproducenterne repræsenterer, når vi kommunikerer med beslutningstagere og vores omgivelser, og vi har de samme metoder til rådighed som andre interesseorganisationer. Vi skal levere pålidelig, værdifuld viden og fakta til den politiske proces, ellers bliver vores holdninger og tilstedeværelse irrelevant.”

I konkurrence med det skjulte Selvom Tobaksproducenterne ikke er i direkte konkurrence med Kræftens Bekæmpelse, ser de patientorganisationen som en naturlig del af deres omverden. ”Vi inddeler vores omverden i aktører og organisationer med interesse for tobaksprodukter. Derfor er Kræftens Bekæmpelse også nogen, som vi indgår i diskussioner og dialog med, fordi de på grund af tobaksprodukternes sundhedsskadelige effekt også har en holdning til produkterne,” siger Peder E. Jepsen.

Hos Kræftens Bekæmpelse har man derimod ingen intentioner om at planlægge kommunikationen efter tobaksindustrien. Kurt Damsgaard mener, at der er tale om to forskellige tilgange til kommunikation, både strategisk og ressourcemæssigt. ”Vi kan ikke gå ud og konkurrere med tobaksindustrien på skjulte budskaber, og vi laver ikke modtræk én til én. Hvis vi gjorde, ville vi blive trukket rundt i manegen. Vi ved aldrig, hvornår de slår til, og der er de jo dygtige,” siger Kurt Damsgaard.

Fakta om Tobaksproducenterne •

Medlemmerne er British American Tobacco, Japan Tobacco International og Imperial Tobacco

•

Brancheforeningen Tobaksproducenterne har eksisteret siden 2013 og varetager de danske tobaksproducenters interesser

•

Samlet står de for 85 procent af de cigaretter, der bliver solgt i Danmark.

•

Det er ikke tilladt at vise tobaksprodukter, når man reklamerer for andre varer, og det er forbudt at dele gratis vareprøver ud

•

Cigaretpakkerne må stadig godt være synlige i butikkerne

MAGASINET K // 7

Din forening for hele DMJX DJ dækker nu begge skoler Den 10. april fik Campus Emdrup sin helt egen studenterafdeling af DJ. Vi har valgt at kalde den ANDREA, som arbejder for at skabe fede events, et større fagligt netværk og bedre praktikforhold for os studerende.

facebook.com/andreadmjx @hejfraandrea

Foto: Anders Andersen Grafik: Mette Secher

Dansk Journalistforbund er forbundet for hele medieog kommunikationsbranchen og har en række gode fordele for studerende: – – – – – +

Billige forsikringer Adgang til kurser, fagsessions, netværksarrangementer m.m.

Karriererådgivning Indbygget forsikring på lån af skolens udstyr Pressekort, hvis du har brug for det meget mere

For kun 97 kr. om måneden

Meld dig ind nu Send “DJ + din mailadresse” til 1999

Thomas Skov

5 gode råd

Den evige praktikant Af Sascha Meineche Han har været lænket fast til den lille havfrue, han har været croquis model for en flok unge piger, og han har født på åben skærm. Han blev kendt som praktikanten fra ’Det Nye Talkshow’, og egentlig er han slet ikke færdiguddannet journalist endnu.

Som lille legede han, at TV Avisen blev sendt fra hans værelse, og at det var ham, der styrede det. Som niårig fik han TV-debut i ’Lågen i bogen’. Som studerende fik han praktikplads hos De Sorte Spejdere. Og i dag kan du ikke undgå at se ham pryde DR’s programflade.

Bowlerhat, bommerter og bare baller

Og Thomas gør noget. Til tider næsten for meget. Det ene tv program overtager det andet. Sportsprogrammet slutter én tirsdag, og tirsdagen efter starter Revolver. Den ene dag er der optagelser til en nyt show, den næste er der værtsroller, og sådan kører det i en uendelighed.

Han blev praktikant, stik-i-rend-dreng eller hundseper. Kær praktikant har mange kælenavne. Men titlen som ”praktikanten” følger ham stadig. Selvom det nu er hans eget navn, der står på programtitlerne og ham, der indtager værtsrollen. Men det er lige meget, fordi for Thomas Skov handler det om at gøre noget. Hans jyske mentalitet fortæller ham, at hvis man vil opnå noget, må man gøre noget for det.

”Det er faktisk næsten vulgært,” siger han, og fortsætter efter en slurk af den store kop kaffe på det lille cafebord.

”Hvis man vil huskes, skal man sgu gøre noget. Om det så er at gå med bowlerhat eller iføre sig gul cardigan hver dag,” siger han og tilføjer, at man skal falde lidt udenfor, hvis man vil huskes.

Eller vise sine bare baller på TV,” siger Thomas Skov.

Hvad fremtiden bringer er forsat uvist for Thomas Skov. Men han fortæller, at han flirter med den gamle flamme, der skabte hans karriere. Radioen. Og så vil han gerne interviewe Obama.

1. Hils på alle

Sørg for, at alle i virksomheden ved, hvad du hedder, men gør det på en sympatisk måde, og ikke på en ”huhej, her kommer jeg måde”. Sørg for, at alle ved, du er sød.

For det er de søde mennesker, man husker.

”Jeg laver sindssygt mærkelige ting, såsom at føde et barn og lave æggebanko.

Det er jo underligt, men sjovt, og jeg kan godt lide at lave sjove ting, og så kan jeg godt lide at sige ja. Det er langt nemmere at fortryde noget, man har gjort, end noget man ikke har gjort,” siger han.

2. Tag pennen i egen hånd

Vis initiativ og vær selvstændig. Lav nogle opgaver, du ikke bliver bedt om. Måske bliver de første tre ikke brugt, men det gør den fjerde måske, og intet arbejde er spildt arbejde. Vis, at du kan tænke selvstændigt.

3. Vis mod

Der er ingen grund til at være bange. Du skal turde at tabe ansigt, turde at lave brølere og turde at tage chancer. Jeg lavede engang et så dårligt interview, at det blev brugt på journalisternes panikdag som skræk og advarsel for, hvordan man ikke skulle gøre.

Men jeg turde. Og jeg er ikke død af det. Tværtimod.

Tips fra ’Praktikanten’ til praktikanten ”Du skal skille dig ud, gøre dig uundværlig og gøre opmærksom på dig selv. På en rar måde naturligvis,” siger Thomas Skov, og giver fem konkrete råd til vejen mod fastansættelse.

4. Skil dig ud

Jeg blev kendt som ham, der gik i stramme bukser.

Anders Stegger gik med bowlerhat det første år. Det handler ikke nødvendigvis om, hvad du gør, men bare at du gør. Skil dig ud altså!

5. Drik dig fuld

Drik dig fuld første gang, der er fest. Det lyder måske som et dårligt og ikke særlig konstruktivt råd, men det viser, at du er social, og om ikke andet er der noget at snakke om efterfølgende.

Så husker de dig alligevel – og det er jo dét, der er hele pointen.

MAGASINET K // 9

30 min. med..

Kødstemmen, der leverer hver gang

Anne Villemoes Hun startede som journalist. Da redaktionsmøderne fik en årlig rytme, tog hun til det fremmede land, kommunikationsverdenen. Det skræmte hende. Men kun den første dag. Hendes karriere ligner en tilrettelagt stige, men er i virkeligheden en tilfældig tur rundt i fødevareland. I dag taler hun for verdens største svinekødseksportør. Hun taler højt og hurtigt, elsker at skabe billeder, men hader at få dem taget.

Anne Villemoes styrer et omdømme for en virksomhed, der lever af at slå ihjel. I sin kommunikation koger hun det hele ned; ”Det er ikke Rocket Science, det handler jo bare om mad.” Ifølge hende skal man levere, før man kan kommunikere. Mød kommunikationsdirektøren i Danish Crown.

Af Signe Buchholtz Andersen

10 // MAGASINET K

Anne Villemoes om... … at gå fra redaktion til pressehåndtering

…det handler om mad

”Jeg var journalist på Jyllands Posten. I et stykke tid havde jeg gået og tænkt på, at jeg ville prøve kræfter med noget andet.

En dag snakker jeg med en medarbejder fra fødevareministeriet, som fortæller mig, at de mangler en pressechef. Jeg tog chancen.

Der gik ikke lang tid, før jeg startede som pressechef hos fødevareministeriet. Når man er vant til en journalistisk arbejdsdag, så møder man en helt anden verden. Jeg var skræmt fra vid og sans den første dag.”

”Vi har et fælles mindset: Det handler om mad. Det var noget, jeg fandt på en nat klokken tre, mens jeg lavede en årsrapport i form af en kogebog. I dag står det på alle vores biler og indpakninger. Det handler om, at hvis man er landmand hos Danish Crown, så skal man spørge sig selv: ”Hvis folk kom og så min stald, vil de så betragte det som fødevarer?”

Sådan tænker vi i kommunikationsafdelingen, og det spreder sig langsomt i hele virksomheden. Det er ikke rocket science, det handler jo bare om mad.”

…et ubevidst madvalg ”I dag ligner min karriere en masse bevidste valg. Forbrugerpolitik på Jyllandsposten, pressechef i Fødevareministeriet og i Forbrugerrådet, men jeg kan med sindsro sige, at det ikke var gennemtænkt. Det er klart, at hvis man får skrabet viden til sig inden for et snævert område, så kan man noget, som ikke ret mange andre kan, og så bliver man attraktiv.”

…rollen som the missing link ”Jeg synes ikke, at jeg har svigtet min journalistisk stand. Jeg synes tværtimod, at jeg tager min stand meget alvorligt. Vi bliver hele tiden målt på vores troværdighed og evne til at samarbejde. Vi ville aldrig overleve, hvis ikke vi havde troværdighed. Hvis jeg skulle være lidt fræk, så ville jeg sige, at vi har langt større vægt på ikke at lave faktuelle fejl, end i den journalistiske verden. I virkeligheden er den væsentligste rolle for kommunikationsfolk at fungere som et missing link mellem virksomheden og omverdenen.”

…pligten til at stille op ”Hvis en sag handler om Danish Crown, så har vi pligt til at stille op, og hvis en journalist vil snakke med en medarbejder, så hjælper vi med at sætte det op. Mange har den der lidt naive forestilling om, at man bare kan komme forbi og gå rundt og snakke med medarbejderne. Det er ikke, fordi vi er styrende, men når man har en akkord på x-antal hundrede skinker i timen, så kan man ikke bare tage sit høreværn af og give sig til at svare på spørgsmål fra en journalist.”

…det gode omdømme ”Når man taler om omdømme, skal man finde ud af, hvad man som virksomhed vil være kendt for. Det er ikke nok at være kendt – det er jo ikke et reality show det her. Man skal definere, hvad man kan love, og hvad man dermed vil levere.

Da jeg kom til Danish Crown for ti år siden, havde der halvandet år før været en stor rengøringsskandale. Man spørger mig, hvordan jeg vil sikre, at vi ikke får en rengøringsskandale igen, og jeg svarer: ”Det er rigtig nemt. Vi gør rent.” Det er jo essensen. Vi kan ikke sælge os selv på noget, vi ikke kan stå på mål for. Vi kan ikke gøre os til et selskab, som vi ikke er. Det, du vil være kendt for, skal du starte med at levere, før du kan kommunikere det.”

…at leve af at slå ihjel i en CSR-tid ”Alle vores kommunikationsværktøjer er tæt forbundet. Man kan ikke købe sig til omdømme og lækker omtale. Vi lever af at slå ihjel i en CSR-tid, så vi bliver aldrig rigtig lækre. Men vi kan stå ved det, vi gør og gøre det anstændigt, så vi kan vise det frem. Mit arbejde er at styre omdømmet for en virksomhed, der lever af at slå ihjel. Der er blod på gulvene, der er kød, og det er råt og maskulint.

Det skal vi også vise vores omverden. Vi kan ikke bilde folk ind, at vi er lyslilla.”

…dumme spørgsmål ”Vi morer os lidt over den del af pressen, der glemmer at lave research. Vi bliver for eksempel tit spurgt, om vi halalslagter grise. Halalslagtning og grise i samme sætning giver

jo ingen mening. Vi prøver at tage uvidenheden pænt, men vi kunne godt ønske os, at man lige kiggede på vores hjemmeside og fik styr på det basale, så de i stedet kunne bruge tiden på at stille de meningsfulde spørgsmål.”

…dokumentaren: ”Det store svinerige” ”Det store svinerige var journalistisk rigtig godt lavet, og det var vi positivt overraskede over. Optakten havde båret præg af en mistillid til os, som var begrundet i ingenting. I stedet for at tage kontakt til os, så prøvede de at snige sig ind på vores slagteri med skjult kamera. Vi vil gerne vise hele processen – også når grisen får stukket kniven i struben.

Men det kan være voldsomt at få serveret klokken 21 til aftenkaffen, hvis det er taget ud af sammenhæng. Dokumentaren får ikke rigtig nogen konsekvenser for os. 93 procent af vores omsætning er uden for landets grænser, og vi er vant til at operere med kritisk medieinteresse fra hele verden.”

…en god kommunikatør må ikke ligne sin chef ”Hos os er det vigtigt, at man er meget lidt akademisk, at man tør have kant, og at man ikke drømmer om at ligne sin chef. I det øjeblik, at man som kommunikationsansvarlig ligner sin øverste chef, så har man tabt sine kompetencer på gulvet.

I vores afdeling har vi ikke tid eller råd til at skrive lange rapporter, vi skal kunne skrive og vinkle præcist til vores interessenter. Det er samtidig vigtigt, at se virksomheden udefra og turde være kritisk, også selvom man kan få nogle øretæver for det internt. ”

…kommunikation til neglerødderne flosser ”Jeg vil ikke sige, at vi er bedre end andre.

Men med en global bemanding på fem journalister world wide i en virksomhed af vores størrelse er vi stolte over at lægge på niveau med andre større danske virksomheder. Det handler om, at vi alle sammen i kommunikationsafdelingen leverer til neglerødderne flosser. Jeg plejer at sige, at mandat ikke er noget vi får, men noget vi tager. Vi beholder det kun, hvis vi leverer hver eneste dag.”

MAGASINET K // 11

PortrĂŚt

Frederik Preisler

Kampen mod en fladpandet branche Af Emil Byskov Valnert - Foto af Mark Stig

12 // MAGASINET K

Frederik Preisler vil lave kommunikation, der vækker følelser, bryder med normer og bygger virksomheder, vi kan lide. Det har gennem 22 år sat ham i opposition til en branche, han selv kalder for fladpandet – og skabt nogle af tidens mest succesfulde kommunikationsbureauer. Bureauer, der stolt har repræsenteret mange af de virksomheder, som danskerne elsker at hade.

Under Frihedsgudindens majestætiske blik sad nerverne uden på tøjet i den fyldte sal, hvor vinderen af International Newspaper Marketing Award 2013 skulle findes.

Blandt de nominerede var Financial Times, Washington Post og det pæredanske kommunikationsbureau Mensch. Kampagnen for Politiken om en stol, der nok er smuk, men ikke redder finanskrisen, blev præsenteret, mens nervøsiteten steg. Den blev dog hurtigt afløst af dansk lettelse og taktfaste klapsalver fra salen mod de danske vindere.

Fra New York til gæstetoilettet Prisen fra New York står i dag lige som alle de andre priser på gæstetoilettet i den gamle omstillingscentral, hvor Mensch med Frederik Preisler i spidsen har kontor. Her blev den moderne kommunikation tændt, og hos Mensch brænder den stadig i bedste velgående. På det stilrene kontor med højt til loftet og plads til store armbevægelser mødte Magasinet K den karismatiske reklamemand, Frederik Preisler.

Han er kendt for at repræsentere de virksomheder, danskerne elsker at hade. Selv hader han etiske grænser, dovenskab og ikke mindst den del af reklamebranchen, han kalder for fladpandet. Fladpandede kampagner, som tv-spottet for Waoo! med Søren Østergaard i rollen som spåkone undervurderer folks intelligens og taler ned til modtageren, mener Frederik Preisler. De fladpandede kampagner huskes kun for deres irriterende effekt, mens budskabet om virksomheden bliver glemt. ”Derfor har de en effekt ligesom en sten i skoen eller en splint i fingeren. Vi kan kun tale om dem, fordi de er irriterende.”

Ingen etiske grænser Det er jo kun sjovt, hvis det er svært, skulle Frederik Preisler sige mange gange i løbet af vores interview. Han drives af de store udfordringer. Udfordringer, som han uden etiske overvejelser finder hos de brands, der ligger i bunden af de årlige imagemålinger.

”Der er nogen, der ikke vil arbejde med tobak, sprut eller bestemte politiske partier.

Det er hyklerisk. Vi har ikke etiske overvejelser om, hvem vi vil arbejde for. Politikerne må regulere, hvad der er lovligt, det kan man ikke overlade til reklamebranchen,” siger en tilbagelænet Frederik Preisler, mens kuglepennen kører mellem hans fingre.

Og hvis kokain havde været legalt i Danmark, så ville Frederik Preisler da heller ikke have skrupler ved at udarbejde en kommunikationsstrategi for det hvide pulver. For som kommunikationsrådgiver kan man blive nødt til varetage opgaven som djævlens advokat. ”Vi er i princippet ligesom advokater – inden for lovens rammer kan vi arbejde for hvem som helst. Alle har ret til et forsvar - og alle har brug for en anklage. For når du forsvarer nogle, anklager du også implicit nogle andre”.

Frederik Preisler er manden bag kampagnen for Information med Pia Kjærsgaard som mulat, Landbrug & Fødevarers renæssance til lyden af Jørgen Leth, og ikke mindst er han manden, der sendte DSB-dukken Harry på pension. I dag kan Frederik Preisler både bryste sig af et fyldt pokalskab og en vellykket mission om at give branchen kant. Men karrieren inden for kommunikation startede ved lidt af et tilfælde.

Høj cigarføring fra første dag Lad os træde et skridt tilbage til den tid, hvor pokalskabet var tomt, og en ung Frederik Preisler endnu ikke havde valgt karrierevej. Efter at have dimitteret fra Falkonergårdens Gymnasium arbejdede Frederik Preisler i perioder som vinduespudser og dørmand, inden hans søster introducerede ham for ejerne af det kreative bureau Henriksen og Sieling - i dag BBDO. Den dengang 25-årige Frederik Preisler blev tilbudt en elevplads. Men blot tre måneder senere blev han fyret med den helt officielle begrundelse: for høj cigarføring.

”

Vi er i princippet ligesom advokater – indenfor lovens rammer kan vi arbejde for hvem som helst. Alle har ret til et forsvar - og alle har brug for en anklage..

”Jeg endte i kommunikationsbranchen ved et uheld – og røg også hurtigt ud igen. Jeg forstod ikke hierarkiet, for det var ikke synligt. Alle var meget afslappede, kreative og flinke, så jeg opfattede og opførte mig som en ligemand. Men den gik jo slet ikke – eleven skal nødigt udfordre den kreative direktør,” fortæller Frederik Preisler.

Den kan NOK IKKE løse finanskrisen, men som stol betragtet...

Det kommer ikke til at redde verden. Men vi havde sådan en forfærdelig lyst til en helt ny søndagssektion, der dyrker mad, bolig og design. Og da vi nu var i gang, kom vi også til at lave en ny kultursektion til lørdagen. Prøv begge dele med et weekendabonnement – 6 uger for 299 kr.

Han fik en chance mere. For nogle personer i branchen havde set lyset i den flabede elev, som blot en uge efter havde en ny elevplads.

Igennem tre år skulle Frederik Preisler skifte arbejdsplads flere gange inden elevtiden var forbi. Da havde han fået smag for kommuni

BLÅ BOG - FREDERIK PREISLER • • • • • •

Født i 1963 i København.

Partner i Mensch Stiftede i 1992 kommunikationsbureauet Propaganda, der i 2002 blev til opkøbt af amerikanske McCann. I 2009 tilbagekøbte Frederik Preisler med fem partnere bureauet, som i dag hedder Mensch.

Mensch arbejder for virksomheder som DSB, Danske Spil, Mærsk og Politiken.

MAGASINET K // 13

NY og HELT UNØDVENDIG politiken-SEKTION HVER SØNDAG.

kationsbranchen, som på det tidspunkt var garant for hurtige penge for en lille arbejdsindsats og lange nætter i byens skær. ”Hvis man har lidt for travlt til at studere, men brug for penge, kan man hurtigt ende med valget mellem at være kriminel eller kreativ. Jeg valgte måske den kreative vej, fordi den var mere uforudsigelig. Jeg har altid haft en angst for at kede mig. Det har præget hele mit liv. Måske fordi jeg kedede mig så meget, da jeg gik i skole. Det har lært mig en ting: Det gælder om at komme hurtigt videre.”

Da Frederik Preisler havde opdaget de usynlige hierarkier, løb han så hurtigt han kunne igennem dem. Gennem benhårdt arbejdet lykkedes det en ung, målbevidst Frederik Preisler at blive ansat som kreativ direktør på reklamebureauet Grey Denmark, inden trangen til fornyelse efter kort tid meldte sig igen. Som 29-årig startede Frederik Preisler kommunikationsbureauet Propaganda, der igennem ti år skulle repræsentere oppositionen i en branche, han selv kalder for fladpandet.

P R O P A G A

Hold kæft, Mikkel Hansen!

N D A

Man besteMMer i k k e s e lv, h vo r M a n bliver født

a b o n n é r på d e n d a g l i g e h j e r n e va s k . 3 3 6 9 6 0 6 0

Frederik afbryder mig. Jeg har spurgt ind til de fladpandede kampagner. Han nikker fra sin tilbagelænede position i en af de karakteristiske brune Y-stole, som er placerede rundt om det lange bord i det store mødelokale. Frederik Preisler vil sende et statement.

En advarsel om det, der venter. Han erkender værdien af de ’fladpandede’ kampagner som et professionelt stykke kommunikationsarbejde. Men der er problemer i kommunikationen. Store problemer, mener han. ”Problemet er, at disse fladpandede kampagner virker. På deres egen omvendte måde. De er irriterende, og det fornærmer dit intellekt.

Vi kan kun tale om dem i sætninger som: Så du Mikkel Hansen i den åndsvage Head & Shoulders-reklame?”

Søndagsavisen kårer årligt den dårligste tv-kampagne, og her topper Mikkel Hansens indsats i Head & Shoulders-kampagnen årets liste. Som en anden kirurg går Frederik Preisler i gang med at dissekere kampagnen for dårlig klipning, grimt komprimeret lyd og mangel på symptomatiske overgange.

Kampagnerne er irriterende, fordi de undervurderer folks intelligens og taler ned til modtageren, i stedet for at have en konstruktiv dialog med forbrugeren. Men heldigvis findes der bedre kampagner.

14 // MAGASINET K

Én af de kampagner, der har imponeret Frederik Preisler er Jack & Jones’ kampagne ’Made from cool’ med Christopher Walken.

Kampagnen er blevet modtaget med stående ovationer i branchen, hvor den i 2013 vandt Eurobest 2013, der er reklamebranchens svar på EM. ”Det er godt håndværk. Billeder, musik, klip, rytme. Eksekveret med respekt for, hvad modtageren gider at se og sende videre. Den har et enormt viralt potentiale i simpelthen at være hamrende godt lavet,” siger Frederik Preisler og tager et lille sip af sin espresso, inden han langsomt læner sig tilbage i stolen.

Propaganda for voksne Frederik Preisler har altid forsøgt at skabe kommunikation, der rykker ved normer og holdninger hos modtagerne. Det skulle forbrugerne for første gang få en forsmag på, da Propaganda startede en revolution i reklamebranchen tilbage i 1992. Siden gik det slag i slag.

Pia Kjærsgaard blev fremstillet som mulat i kampagner for Information, mobiltelefoni blev sammenlignet med bibler og koraner for Mobilix, og teatre blev brændt ned for Det Kongelige Teater. Propaganda blev under Frederik Preislers ledelse et kendt navn i den danske kommunikationsbranche, hvor deres udfordrende kommunikation spærrede mange øjne vidt op. I dag hedder bureauet Mensch.

”

Vi sagde altid til os selv: Okay, hvad har vi aldrig nogensinde set, og hvordan kan vi retfærdiggøre at lave det?

”Mensch er grundlæggende Propaganda for voksne. Propaganda var et oprørsbureau, der passede til den tid og alder, vi havde. Vi sagde altid til os selv: Okay, hvad har vi aldrig nogensinde set, og hvordan kan vi retfærdiggøre at lave det? Drivkraften i Mensch er den samme, men det mest oprørske i dag er nok, at vi stadig tror på, at reklame ikke behøver at være fladpandet.”

Propaganda skulle opfylde Frederik Preislers mission om at bevise, at reklame kunne være intelligent kommunikation. Men rejsen var ikke let – og han var da også på vej ud af branchen, da amerikanske McCann tilbød at købe en træt ejers livsværk.

Propagandaministeren træder af ”Da vi solgte Propaganda, var jeg træt. Jeg var træt af at være førerhunden. Derfor var jeg på vej ud af branchen. Jeg blev der kun for at sætte de nye partnere ind i firmaet – men så blev det sjovt igen.”

Det blev aldrig et lykkeligt ægteskab mellem Propaganda og McCann. Amerikanerne drømte om et stort internationalt bureau, og det rebelske Propaganda ville flytte grænser for kommunikationsbranchen. Ægteskabet blev dog et frisk pust for Frederik Preisler, der oplevede, at det igen blev sjovt at arbejde, når byrderne blev løftet i flok af en stærk partnergruppe. Derfor fik en ny partnerstruktur med syv partnere i 2008 firmaet tilbage på egne hænder og omdøbte det til Mensch. Med sig tog de hovedparten af kunderne og de dygtigste kommunikatører fra Propaganda-McCann, som en anden Don Draper i bedste Mad Men-stil. ”McCann ville have et stort internationalt reklamebureau, men sådan var Propaganda ikke. Hele projektet gik ud på at bevise, at man kunne lave kommunikation, der ikke fornærmede folks intelligens. Det var det, der drev os. Internationale reklamebureauer har typisk lidt andre ambitioner. Derfor kunne vi blive enige med amerikanerne om en lykkelig skilsmisse.”

konceptet DSB ind til benet. DSB havde udvidet sin forretning med blandt andet mobiltelefoni, der hurtigt fik kniven af Frederik Preisler. Tiltag, der lå langt fra firmaets kerne - og med Mensch-bossens egne ord var ’uforståelige’. Men værre var den forståelse for DSB, som dukken Harry stod for.

Den nytænkning af branchen har hele tiden været Frederik Preislers ”Why”, som populærforfatteren Simon Sinek taler om i sine motiverende ledelsesbøger om at finde meningen med karrieren. En undersøgelse foretaget af MyResearch blandt de største danske bureauer viser, at Mensch ligger alene i spidsen på punktet ”Adskiller sig markant fra andre bureauer”. Den originalitet har haft en stor tiltrækning på virksomheder, der har det svært. Én af disse er DSB.

Skær ind til benet, DSB! Den hvide sne fyger om hovedet på dig, mens kulden bider i dine kinder på den kolde vinterdag med DSB. Endnu en forsinkelse har betydet, at du må forlænge din julerejse.

DSB er et af de brands, vi danskere elsker at hade, og som årligt kan findes i bunden af imagemålingerne fra Ålund Performance.

DSB har været plaget af uro omkring DSB First, de ineffektive IC4-tog og de evige forsinkelser. Der ventede derfor Mensch en stor opgave med DSB. ”Vi begyndte at arbejde med et DSB, der var nærmest synonymt med Harry & Bahnsen – og så lavede vi kampagnen: ’Den store sammenhæng’. For DSB handler dybest set om at skabe sammenhæng mellem A og B, mellem land og by, mellem Victor og mormor. DSB skal fokusere på denne sammenhæng.”

Mensch’ strategi for DSB har givet stor anerkendelse internt i branchen, hvor de i 2013 vandt endnu et trofæ til gæstetoilettet med Aurora-prisen for den bedste offentlige kampagne med DSB. Mensch’ strategi skar

”Det underliggende budskab i Harry & Bahnsen-kampagnen var, at bilen var noget lort. Og derfor skulle man tage toget i stedet.

Med det resultat, at man fik samtlige bilejere på nakken. Danskerne elsker jo bilen så meget, at de vil betale tre gange så meget for den, som man gør i andre lande. Hvis man arbejder med at skabe sammenhæng, er bilen en del af denne sammenhæng og ikke en konkurrent. DSB er et transportmiddel i danskernes daglige transportkæde, der kan hedde bil-tog-cykel-bil. Derfor skal DSB ikke konkurrere med bilen. Hvis man vil arbejde seriøst med kommunikation, må vi forstå essensen af virksomheden.”

Det er ifølge Frederik Preisler vigtigt ikke kun at kende historie, fakta og marked, men også at gøre sig tanker om virksomhedens eksistensberettigelse. Hos Mensch starter de derfor altid med at spørge sig selv: Hvad vil verden miste, hvis virksomheden ikke var her? Og netop den forståelse skal gennemsyre organisationen fra top til bund, hvilket ofte ikke er tilfældet for de største virksomheder.

For DSB betød det, at Mensch skabte en intern bog, som alle medarbejdere fik ved ansættelse, med titlen ’Den store sammenhæng’. Det er ofte kun toppen af kampagne-isbjerget, folk ser, mener Frederik Preisler, der understreger vigtigheden af, at alle medarbejdere forstår direktionens kurs – ellers kuldsejler projektet.

Den gode kampagne viser følelser ”God kommunikation tager udgangspunkt i, at den grundlæggende præmis altid er følelser. Kommunikationen skal i sidste ende vække en positiv følelse i folk. Jeg tror kun, at man kan irritere folk til et vist punkt, inden de stiger af. Den gode kampagne skaber et positivt livssyn, som folk kan identificere sig med.”

Fra sin tilbagelænede position i stolen siger Frederik Preisler hurtigt: Apple. Det må være et firma, som I kan identificere jer med? Vi nikker. Men hvorfor? Ifølge Frederik Preisler er det, fordi Apple udtrykker køberens personlighed og de værdier, man

gerne vil udstråle. Firmaer kan siges at have personligheder ligesom mennesker.

Al kommunikation ender med at udtrykke afsenderens personlighed. Og hvis den er usympatisk og fladpandet, så kan du ikke lide virksomheden. Det kan være, du køber produktet, men det er kun på den korte bane, mener Frederik Preisler.

”

Man tænkte hvad? Et teleselskab, der ikke talte om minutpriser og dækning, men som talte om bibler, koraner og homoseksuelle. Det var virkelig underligt!”

”Gode kampagner bygger virksomheder, vi kan lide. Virksomheder, som deler vores livssyn. Det er de virksomheder, du gerne vil være venner med. De har de samme værdier som mig, og derfor vil jeg gerne interessere mig for deres produkt.”

Frederik Preisler mener, at den gode kampagne skal skubbe til følelser og holdninger hos modtageren. Det var præcis, hvad hans egen personlige favoritkampagne gennem årene gjorde. I en kampagne for Mobilix, der skulle øge kendskabsgraden nationalt, reklamerede Frederik Preisler for mobiltelefoni med op- og nedslåede lokumsbrædder.

Kampagnen blev en landeplage med en tilpas mængde ærlighed, frækhed og humor under sloganet ’Samtale fremmer forståelsen’ .

Samtale fremmer forståelsen

P

”Jeg var rigtig glad for Mobilix-kampagnen for en del år siden. Den satte en ny standard.

Man tænkte: hvad? Et teleselskab, der ikke talte om minutpriser og dækning, men som talte om bibler, koraner og homoseksuelle.

Det var virkelig underligt!”

R O P A G A N D A

Frederik Preisler læner sig smilende tilbage i stolen og tager en slurk af sit glas fyldt med San Pellegrino-danskvand, inden han traditionen tro giver Magasinet K sin opskrift på den gode kommunikatør, som foruden en passende blanding af empati, intelligens og originalitet, skal brænde for kommunikation. ”De, der brænder igennem, er dem der virkelig brænder for kommunikationen. Jeg elsker, når jeg møder en person, der kommer tilbage på en allerede afleveret opgave og siger: Undskyld, men jeg gav den lige en tur mere. Jeg fandt en anden vinkel, der kunne gøre det en tak federe. Det er fandeme en god kommunikatør!”

MAGASINET K // 15

den nye talemåde

BRUG DI N FA GF ORE NIN

G AL T DE

Du er studerende for din egen skyld.

Du skal tage de valg, der gavner dig bedst muligt. Det er naturligvis lettere sagt end gjort, men ofte handler det om at holde øje med de gode muligheder, der opstår i krydsfeltet mellem dine personlige interesser og din faglige kunnen. Diskutér dit fag både med dine venner fra andre studier og fagfæller. Det gør både studiet sjovere og dig mere bevidst om, hvad du er for en. Sagt på en anden måde: brug dit fag – kommunikation – så meget som muligt. Det er jo det, du er bedst til. Kommunikér til at få relevante opgaver på dit studiejob. Kommunikér til at få det maksimale ud af din praktik. Opsøg projekter og småopgaver.

Det kan være alt fra den interne kommunikation i din håndboldklub, tjansen som sociale media manager for din kærestes band, eller hvad med at gennemskrive teksterne i svigermors madblog?

Kast dig ud i opgaverne, løs dem efter bedste evne og brug så alt, hvad du kan tage med dig fra undervisningen. Gør du det, vil du langsomt bevæge dig fra at være den ivrige, men måske forvirrede studerende til at blive en selvsikker arbejdskraft. Vejen fra studiestart til afleveret specialet er ideelt set smukt brolagt med dine interesser og valg fra både studiet og din fritid. Undervejs skal du bruge dine netværk og ikke mindst din fagforenings tilbud så meget, du kan. Hvis du vælger Kommunikation og Sprog som din fagforening, skal du selvfølgelig med på alle de gratis kurser, vi tilbyder både online og offline. InDesign, Photoshop, SEO og WordPress er blot et lille udpluk af, hvad vi har på plakaten til efteråret. Du skal og- så tilmelde dig JobKlip – KS’ unikke jobdatabase, som sender relevante stillingsopslag direkte til din indbakke.Når du har fået studiejobbet, skal du bruge os til kontraktgennemlæsning. Din kontrakt kan sikkert forbedres på flere områder, og det kan din løn måske også. Det er ikke sikkert, du kan få flere kroner ind på kontoen, men det er sikkert, at vi kan pege på områder, hvor du kan forhandle bedre vilkår. Det kan være, at du trænger til et par dages betalt ferie op til en eksamensperiode, eller måske kan din arbejdsgiver betale dit fitnessabonnement eller hjælpe med regningen i bogladen, når du skal købe faglitteratur til næste semester.

Så kære studerende – Brug din fagforening, alt det du kan, og følg dine interesser, samtidig med at du kobler dem med de fag på studiet, hvor du kan hente mest. Stille og roligt vil der vise sig en vej, hvor faglig forvirring og kampen for at forstå teorien afløses af stolthed over de håndgribelig opgaver, som du rent faktisk løser. Med andre ord: Lad dine interesser forme dit studie, og lad dit studie forme dig.

T, D

UK

AN

w w w.kom mu n i k at ionog sprog.d k

Tegn din forsikring i dag på 70 21 64 44

Fri og forsikret?

Du skal have en forsikring, og det kan kun gå for langsomt!

Mange studerende tror, de sparer penge, når de vælger forsikring fra. Det er dumt. Med en KS-indboforsikring til under 71 kroner om måneden er du forberedt på grimme overraskelser som indbrud og cykeltyveri.

Som studentermedlem af Kommunikation og Sprog kan du få en af landets billigste indboforsikringer: • Aalborg 45 kroner om måneden.

• Odense 62 kroner om måneden.

• København og Aarhus 70 kroner om måneden.

Fotoreportage

EU før lukketid Mandag den 14. april, med valget til Europa Parlamentet kun en måned væk, tog samtlige parlamentarikere, embedsmænd, politiske rådgivere og journalister endnu engang turen fra Bruxelles til Strasbourg for at stemme om de sidste sager, inden EU går i politisk dvale op til valget i maj.

Det er for mange sidste chance til at få deres politiske mærkesager stemt igennem og dermed få sat deres aftryk på EU-politikken både lokalt og internationalt.

18 // MAGASINET K

Med en offentlighed, der ofte har svært ved at genkende deres EU parlamentarikere, er det en god mulighed for at markere sig i den hjemlige debat og få vælgerne engageret i nogle af de vigtigste europæiske spørgsmål lige nu.

Magasinet K’s fotograf Anders Birger fulgte i hælene på EU-apparatet for at få et indblik i livet i Europas politiske navle.

Møde i gruppen ‘European United Left - Nordic Green Left’, hvor Folkebevægelsen Mod EU er repræsenteret ved Rina Ronja Kari.

Med 24 officielle sprog er oversætternes arbejde enormt.

MAGASINET K // 19

Christel Schaldemose (S) er ved at forklare idĂŠerne bag den EuropĂŚiske Union til DR.

De travle dage i Strasbourg starter allerede kl. 07.00

FolkebevĂŚgelsen Mod EU gĂĽr gennem stemmelisterne for dagens mange afstemninger.

Overalt i parlamentet ses tv-hold, der laver spots til hele Europa.

22 // MAGASINET K

Efter fire dage i Strasbourg fyldt med møder er det igen tid til at kigge mod Bruxelles for EU-parlamentarikerne

MAGASINET K // 23

CASE I

Kampagnekoncept for det blå sygesikringskort

Kampagnekampen Af Rikke Vous Hvidsteen og Julie K. Lundsby Hvad sker der, når fem af Danmarks bedste og største bureauer skal kæmpe om det samme udbud? Magasinet K har fulgt to af bureauernes kamp om at vinde ny informationskampagne for det blå sygesikringskort. En kampagne til 950.000 kroner.

Stærke følelser er i spil, når bureauerne kæmper mod hinanden for at vinde Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og KL’s gunst. Hvor meget energi skal der lægges i arbejdet, når man ikke ved, om man i sidste ende vil stå skuffet tilbage, eller med en knytnæve pegende mod himlen i en sejrsrus? Bureauerne bliver presset til det yderste. Men det er også her, at der kan skabes magi. ”Jeg elsker og hader det på én gang. Det er virkelig her, at vi kan lykkes med at lave noget ekstra, som giver det hele et twist. Det fantastiske er, når vi lykkes med at gøre offentlig kommunikation i lavinteressesfæren relevant og nærværende. Jeg kan også godt lide, at tingene går stærkt en gang i mellem. Der er en fed stemning på de sene timer, når alle arbejder hårdt. Men det er også ærgerligt, at det bliver så presset, at vi ikke har mulighed for lige at sove på idéen,” siger kontaktchef Julie Bidstrup fra bureauet Public, som er én af bureaufinalisterne.

Seks arbejdsdage har bureauerne til at komme op med lige netop den geniale idé, som skal få Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og KL til at give dem den eftertragtede opgave.

Tilbage til livet som studerende Der er arbejdet intenst med udbuddet siden brief ’en fra kunden blev modtaget. Det betyder lange dage og effektive processer. Og dagen før afleveringen bliver Public-holdet oppe hele natten i en sidste slutspurt.

Først næste formiddag kommer de hjem . ”Det er fuldstændig som at være studerende igen. Når vi nærmer os deadline, så skærer vi ind til benet, hvilket jeg tror, at kunderne langt hen af vejen er glade for. Men selvfølgelig skal der stadig være kvalitet i arbejdet,” siger Julie.

Det kræver skarp koordinering og planlægning at være et lille bureau som Public med 8 fastansatte, når der både skal findes på geniale ideer til et nyt udbud og samtidig arbejdes med opgaver fra faste kunder. De faste kunder skal prioriteres i et setup, hvor der typisk bruges 100-150 mandetimer på et enkelt udbud.

Fakta - Bysted:

Fakta - Public:

• • • •

• • •

Er et design- og kommunikationsbureau Har 43 ansatte Blev stiftet i 1987 Har blandt andet arbejdet med Sundhedsstyrelsen, Udenrigsministeriet, Københavns Kommune og en lang række andre offentlige myndigheder

Mads Vibe Jacobsen, kommunikationsrådgiver i Bysted

24 // MAGASINET K

Nemlig at stå bag en ny informationskampagne der skal fortælle danskerne, at det gule sygesikringskort bliver erstattet af det blå sygesikringskort, når man befinder sig i EU. Den korte tidsfrist passer den anden bureaufinalist, Bysted, godt. ”Den korte proces er ret sjov. Det er super intenst og meget ud over det sædvanlige, at vi arbejder med en så stram deadline. Derfor blev aftenerne meget lange, og tiden var ikke til at kæle så meget for detaljerne, som man gerne ville,” fortæller kommunikationsrådgiver Mads Vibe Jacobsen fra Bysted.

•

Er et uafhængigt reklame- og kommunikationsbureau Har 8 ansatte Løser kommunikationsopgaver for både små og store kunder.

Står bag kampagner som borger.dk, Nabohjælp og blev udnævnt som årets bureau i 2013 for samarbejdet med Forsvarets Uddannelser.

Julie Bidstrup, kontaktchef i Public

”Det betyder, at vi har et stærkt netværk af freelancere og samarbejdspartnere, som vi arbejder tæt sammen med. Det kræver planlægning, men giver også en fleksibilitet og smidighed, som betyder, at vi altid kan tilføre specifikke kompetencer til vores faste team afhængig af opgaven.

I dette udbud har vi afdækket området og fastlagt strategien internt, hvorefter vi har koblet nogle dygtige freelancere til at lave forskellige forslag til konceptet, som vores kreative team så justerer på og færdiggører. Det kan være en svær proces, men det sikrer også at der kommer friske øjne på konceptet og dermed en kvalitetssikring af budskabet måden vi vælger at eksekvere det på,” siger hun.

Hos Bysted sidder man i et fast kampagneteam. Når et nyt udbud kommer ind sætter teamleder Mads Vibe, et hold på typisk seks personer.

For dem handler det i høj grad om at finde balancen mellem et stærkt fundament og et kreativt resultat, der taler til kunden. ”Tit vælger vi og vores kunder et kreativt koncept ud fra intuition eller ”det her rammer mig”. I sådan en proces her arbejder vi også meget ud fra mavefornemmelsen. Men når det så er sagt, lægger vi stor vægt på at have et stærkt fundament for den kreative løsning baseret i viden fx om målgruppen, målet og budskabet. Når konkurrencen er afsluttet, har vi så tid til at teste konceptet – og forhåbentlig få bekræftet vores mavefornemmelse,” siger Mads.

Derfor gør Bysted også en del ud af at argumentere for deres kreative valg i deres knapt 80 sider lange strategiske rapport, som de afleverer ved siden af det visuelle koncept, som bliver samlet i en A3 størrelses bog. ”I det her tilfælde er det vigtigt, at kampagnen har en neutral fremtoning og et budskab om, at her er der en offentlig myndighed, der vil fortælle dig noget vigtigt – uden at det bliver en skræmmekampagne,” siger Mads.

Det blå univers og den blå ælling I mødelokalet hos Public går en brainstorm i gang. Ideer ryger på bordet og kaffen flyder. Selv på en øde ø skal du have det blå sygesikringskort med, er en af ideerne. En anden, følger den klassiske forsikrings tankegang, nemlig: ’hvor var det ærgerligt, at jeg ikke fik styr på det, inden det gik galt’. Men i sidste ende falder valget på ’indenfor og udenfor Danmarks grænser’, som bliver symboliseret med en gul og en blå ælling og en reference til andedammen. ”De to første dage kan vi arbejde ud af en tangent, og blive grebet af en ide, der synes rigtig. Og så dukker der pludselig en ny indsigt eller ide op, som gør at vi starter forfra. Der er ikke tid til mange U-vendinger i denne opgave, og vores største udfordring var at få payoff på plads, så kommunikationen blev interessant og overraskende, men samtidig let at afkode,” fortæller Julie.

På tredjedagen låser Bysted sig fast på et koncept: Det blå univers. Den lyseblå farve er dominerende på tilbudsmaterialet og sammen med simple blå ikoner, der alle er støbt i samme form som det blå sygesikringskort, er konceptet skabt til at gøre det lettere for modtageren at afkode budskabet; ’Husk det blå kort i EU, hvis uheldet er ude på ferien’.

Public’s blå og gule ællinge-univers mod Bysted’s blå univers.

”Man bliver nødt til at folde konceptet ud, så det er tydeligt for kunden at forstå, hvad pokker vi har tænkt. Og når vi mener, at vi har løst denne del af opgaven, så låser vi ideen. Hvis man bliver ved med at forandre i grundkonceptet, så skal du i alle eksekveringer derfra gå ind og rulle dem ud på ny, og det holder ikke, når tidspresset er så stort” siger Mads.

Så er der ingen vej tilbage, bureauerne ligger sig fast på hver deres ide – den gule og den blå ælling på den ene side og det blå univers på den anden.

Bysted sætter budskabet ”Husk det blå kort i EU, hvis uheldet er ude på ferien” på deres materiale. Men ordet ferie er bandlyst i Publics kampagne. ”Vi har med vilje ikke brugt ordet rejse eller ferie, fordi så tapper man ind i nogle specielle segmenter. Man skal både forholde sig til de mange forskellige ferietyper, men især den særlige målgruppe som ’bare lige skal over grænsen’ er vigtig at nå. Det er f.eks. dem der skal bordershoppe, eller dem, der skal til Bornholm gennem Sverige, som man risikerer ikke at ramme med ordet ’ferie’. Derfor har vi arbejdet med ’uden for Danmarks grænser’ i en kreativ eksekvering med andedammen og en blå ælling som skal skabe opmærksomhed, fordi vi jo er vant til, at den er gul,” fortæller Julie.

Derudover vælger Public at integrere det gule sygesikringsbevis i deres kampagne, for at trække på den kolossale kendskabsgrad, det har i befolkningen og som skarp reference til, hvad kampagnen drejer sig om. ”Desuden har vi valgt at bruge ællingen som overraskelsesmoment og indtræk til et emne, som mange vil glide hen over i støjen fra den offentlige kommunikation vi ellers møder, der hvor kampagnen skal leve. Den har cutenessfaktor, er let genkendelig og er derfor meget campaignable,” fortæller hun.

Hos Bysted er der ikke fokus på cuteness-begreber, og de gule farver bliver sat til side. Bureauet går all in på det stilrene og klassiske look og den blå farvepalet. ”Vi blev hurtigt enige om ikke at bruge den gule farve, fordi den blot ville forvirre modtageren, Der skal kun være fokus på det blå kort,” forklarer Mads Vibe Jacobsen og fortsætter: ”Vi vil gerne lave noget, der er nede på jorden og ikke alt for glamourøst og voldsomt. Det har helt klart haft en betydning, at kunden er en offentlig myndighed, som er nødt til at have en aura af seriøsitet og lødighed.”

MAGASINET K // 25

Offentligt udbud vs. kommercielle udbud

The pitch

Begge parter understreger, at både processen og materialet er markant anderledes, når det er et offentligt udbud, man har mellem hænderne og ikke et kommercielt udbud fra en privat aktør.

Så er dagen kommet. Over 100 arbejdstimer skal koges ned til kun én time. Længere tid får bureauerne ikke til at overbevise kunden om at netop deres kampagne skal rulles ud på nationalt plan. Begge bureauer går klassisk til værks.

”Nogle gange kan vi godt lide at knække den lidt anderledes, og det kan være svært ved de offentlige udbud, fordi man ikke har mulighed for at mærke efter, hvad kunden ønsker. Én ting er, hvad der står i det lange brief og mange bilag fra kunden, men en anden ting er, hvilket look de faktisk ønsker, og hvilke begrænsninger deres politiske bagland eventuelt sætter for kampagnen,” siger Julie.

Med de offentlige udbud er der mange regler, som skal overholdes for at gøre det ens for alle bureauerne. Eksempelvis skal alle spørgsmål besvares gennem et skriftlig spørgsmål-svar ark, og der er ofte mange bilag og erklæringer som skal vedlægges bureauernes tilbud. Det gør, at alle deltagende bureauer sikres nøjagtig samme udgangspunkt. Det har sine fordele, men sætter også sine udfordringer, mener Julie fra Public. ”Man kan risikere, at bruge 140 mandetimer, og så diskvalificeres man, fordi man har glemt at vedlægge et bilag, når man afleverer. Det ville aldrig ske ved almindelige kommercielle opgaver,” fortæller hun.

”Vi laver en PowerPoint-præsentation, og så prøver vi at gøre den så kreativ som mulig, og lader den spille sammen med det koncept, vi kommer med. På den måde indrammer vi ligesom hele konceptet. I det her tilfælde lavede vi en pæn blå præsentation, som passede ind i den visuelle fremtoning, ” siger Mads.

Ifølge Julie er det en helt speciel oplevelse at præsentere ens elskede koncept for den offentlige kunde. ”Der er ofte begrænset interaktion med kunden ved præsentationen, da de netop skal holde sig til reglen om at alle bureauer skal behandles lige. Det er enormt svært at præsentere for en gruppe mennesker, som til tider er blevet briefet på, at de ikke må vise, om de kan lide konceptet eller ej. Det er jo ofte interaktionen og responsen, som driver en præsentation og gør det levende,” siger hun.

Efter pitchen kan de to bureauer kun vente på, at det skriftlige svar fra Ministeriet tikker ind. Det sker – i det offentlige udbuds ånd, om at alle skal behandles lige - på samme tid og med samme information til alle bureauer. Og først her finder de ud af, om det arbejde de har lagt i pitchen er spildt, eller om de er blevet et job rigere. ”Man ligger alle æggene i én kurv, og siger; nu er det den her, vi kører med, og kan de ikke lide den, er det spildt arbejde,” siger Julie.

TIDSLINJEN FRA UDBUD TIL TILBUD

Find ud af, hvem der forlod pitchen som vinder på næste side...

Frist for aflevering af endeligt tilbud for de fem prækvalificerede bureauer.

Tilbuddet skal som minimum indholde:

• • Frist for spørgsmål til udbudsmaterialet

• • •

26 // MAGASINET K

19. marts

13. marts

•

Forslag til opgavens løsning inkl. kommunikativt og kreativt koncept samt overordnet kampagnestrategi Forslag til pressestrategi og mediestrategi herunder beskrivelse af målgruppetænkning Forslag til tidsplan der imødekommer behovet for at informere borgerne rettidigt og som indeholder centrale milepæle Forslag til evalueringsplan Forslag til budget og betalingsplan herunder udkast til mediebudget Der skal vedlægges cv for de involverede medarbejdere Kontrakt, der skal tage afsæt i det kontraktudkast, som fremsendes med det samlede udbudsmateriale til de fem udvalgte tilbudsgivere

Præsentation og drøftelse af tilbud og koncept. Hvert bureau har én time til deres fremlæggelsen

9. april

•

4.april

Frist for anmodning om delta gelse i udbuddet.

For at kunne afgive tilbud, skal der først anmodes om at deltage i udbuddet. For at komme i betragtning skal bureauerne fremsende relevante referencer og sandsynliggøre at opgaven kan løses tilfredsstillende med afsæt i tidligere erfaringer og dokumenterede resultater

Og vinderen er … ”Styrken ved netop denne kampagne er, at der med kombinationen af det simple og rene udtryk og det fortællende billede har et klart og entydigt budskab, der er hurtigt og let at afkode. Det er en gennemtænkt strategi med høj kvalitet på idéerne og de visuelle koncepter”, er bl.a. ministeriets begrundelse for valget af vinderen.

Disse rosende ord tilfalder Bysteds blå univers, som gik fra opgaven som sejrherre. En kontrakt på næsten en million kroner er kommet i hus, og de mange arbejdstimer lønner sig for Bysted. ”Det er sgu lidt sjovere at vinde. Det er sådan et område, hvor man taber rigtig meget, og så vinder man engang i mellem, og det er selvfølgelig det sjoveste,” siger Mads Vibe og fortsætter: ”Mange på kontoret blev vildt glade. Også vores direktør var helt oppe at køre – både fordi det er fedt at vinde en så stor opgave, men også fordi det er fedt at vinde over alle de andre, som vi gang på gang er i konkurrence med.”

Hos Public blev der ikke uddelt highfives og store krammere. ”Det er jo rigtig ærgerligt. Vi synes stadigvæk, at det vi har lavet er skide godt. Så det er en dårlig fredag at gå hjem på. Især fordi man har arbejdet så intenst med opgaven, at man ender med at brænde for det, man laver. Men det er jo the name of the game. Så er der andre gange, hvor vi går glade på weekend, og fire andre der sidder og er ærgerlige,” Siger Julie Bidstrup.

Kampagnen bliver skudt i gang midt maj 2014.

Fakta - Kampagne om ophævelse af den offentlige rejsesygesikring Den offentlige rejsesygesikring ophæves pr. 1. august 2014.

Der er derfor afsat 7 mio. kr. til at gennemføre en informationskampagne. 950.000 kroner er afsat til udvikling af et kampagnekoncept. De resterende midler skal dække de øvrige omkostninger til gennemførelsen af kampagnen, herunder eksempelvis medieindkøb og trykning af materialer.

MAGASINET K // 27

Smid s책dan en bandit her...

www.facebook.com/magasinetk

TEMA I

Co-Branding

Til kærligheden jer skiller Af Stine Bagger Vium

”Det er ikke uden grund, at man kalder det for et partnerskab, når en kunstner signer up med et brand. Det går op og ned, og man skal kun blive sammen, så længe kærligheden er gengældt,” sådan beskriver grundlægger af co-branding bureauet STEPitUP, Hanna Lindskov, et partnerskab mellem et brand og et produkt.

Traditionel co-branding har efterhånden eksisteret en del år i Danmark. Shell og Lego, Mads Mikkelsen og Star Tour, Telia og Nordisk Film. Men det er først inden for de seneste tre år, at co-branding i musikbranchen for alvor har fået tag i det danske marked. Et af de første eksempler på co-branding i den danske musikbranche var, da Morten Breum i 2010 havde Citroën med i sin musikvideo “Every Time”. ”Der var mange reaktioner på videoen, hvor mange mente, at han burde have haft en sportsvogn frem for en Citröen. Men uden aftalen med Citröen ville der slet ikke have været penge til at lave videoen, og den blev trods alt den 8. mest sete på YouTube i en periode,” siger Hanna Lindskov.

Kommer fra USA Co-branding i musikbranchen har siden 1980’erne vokset sig større og større i USA, og den økonomiske størrelse på samarbejdsaftalerne vil ingen ende tage. Især ved de famøse Super Bowl finaler ses der samarbejder i millionklasser, som kan være svære at forholde sig til.

Et af de mest kendte eksempler på det er Pepsi’s Gladiatorkampagne fra 2004 med Britney Spears, Beyonce og Pink. Reklamen er blevet set næsten 30 millioner gange på Youtube, og Britney Spears inkasserede alene 75 millioner dollars.

”Co-branding har vi, som så meget andet, adopteret fra vores storebror, USA. Uden co-branding partnerskaberne var det ikke sikkert, at popstjernerne havde haft den samme status, som de har i dag. Pladeselskaberne alene ville ikke haft mulighed for at eksponere kunstnerne i tilnærmelsesvis samme grad, som co-branding kampagnerne tillader det. Det er ikke sikkert, at lige så mange mennesker havde drukket Pepsi i 2004, hvis ikke de havde set Britney Spears gøre det,” forklarer Hanna Lindskov.

Siden Morten Breum og Citroën og Nik & Jay og Pepsi skød ballet i gang i Danmark i 2010 og 2011, har antallet af co-branding partnerskaber i den danske musikbranche været stødt stigende. Kaster man et blik på den danske musikscenes mest populære kunstnere, kan man finde co-branding aftaler hos størstedelen af dem. Og co-branding er ikke længere kun for de mere kommercielle kunstnere. Et af de mere overraskende partnerskaber er Lukas Graham, der har slået pjalterne sammen med højtalerproducenten Dali. ”Lukas Forchammer i bandet Lukas Graham har altid været kendt for ikke at ville være kommerciel. Men med Dali kunne de virkelig identificere sig med brandet og stå 100 procent inde for det. Det skal dog siges, at det partnerskab også er langt mindre kommercielt, end hvad man ville betegne mange af de andre partnerskaber, vi har som værende.

Det er klart, at man må tilpasse en aftale og nå frem til et fælles kompromis, hvor både brand og musiker kan forene sig med præmisserne,” siger Hanna Lindskov.

Når en co-brandingaftale skal i stand, skal brand og musiker være enige om blandt andet budget, foreløbig længde, budskaber og mål for partnerskabet.

MAGASINET K // 29

Ingen kysseri uden kemi ”I de første år med STEPitUP oplevede jeg flere gange, at brands i virkeligheden bare syntes, at det var fedt at møde nogle kendte musikere, men når kontrakten så kom på bordet, havde de alligevel ikke penge eller lysten til at indgå en aftale. Sådan noget kan være ødelæggende for min forretningsmodel. Jeg skal ikke trætte en musiker med tomme ord for mange gange, før de ikke gider arbejde sammen med mig længere,” fortæller Hanna Lindskov.

Udover løfter bag ordene er der også en række andre faktorer, der skal spille for, at et partnerskab kan blive en realitet. For formlen for et godt match kan langt fra findes i et excel-ark, der skal være værdimæssig, professionel og personlig kemi, når et brand og en musiker mødes, og det er langt fra hver gang, at alle tre faktorer er til stede.

“Jeg har flere gange oplevet, at et partnerskab ikke er kommet op og stå på grund af manglende kemi. Men selvom musikeren eller brandet måske ikke har fået det, de havde forestillet sig, så har jeg ikke oplevet, at nogen har været decideret skuffede. For ligesom på en date kan begge parter som regel mærke, hvis kemien ikke er der, og så skal man ikke gå videre med det,” forklarer Hanna Lindskov.

Når kemien mellem to parter er til steder, kan den vise sig som en flirt i en kortere periode og et par Facebook opdateringer, og andre gange bliver det til flerårige partnerskaber, hvor brandet og musikeren bliver en del af hinandens identitet.

”Langt de fleste partnerskaber er indgået med plads til at forlænge, forkorte eller ændre i aftalen, fordi markedet for både musikeren og brandet kan ændre sig så hurtigt. Efterhånden som et partnerskab har stået på længe, og man lærer hinanden bedre at kende, giver det også muligheder for at tage en aftale i helt andre retninger, end man først så potentiale til,” siger Hanna Lindskov.

Der er stadig brus i Medina Medina og Schweppes har dannet par de seneste tre år, hvor Medinas sang ’Jalousi’ fra hendes seneste plade er integreret i alle kampagner.

Noget hverken Hanna Lindskov, Medina eller folkene bag Schweppes havde regnet med, da de indledte deres første co-branding aftale i 2011. ”Hos Medina og Schweppes var der en unik kemi fra start, og det er også derfor, at det er et af mine mest succesfulde projekter nogensinde. Når vi holder møder, er der en meget venskabelig stemning.

Schweppes har bidraget positivt til Medinas brand, og Medina har hjulpet Schweppes med at øge kendskabsgraden og salget markant ved blandt andet at promovere Schweppes på Facebook. Begge parter er glade, og derfor har de interesse i at fortsætte deres partnerskab. Jeg er spændt på at se, hvad de finder på i fremtiden,” griner Hanna Lindskov.

I de år hvor Schweppes og Medinas partnerskab har stået på, har Schweppes øget deres kendskabsgrad blandt danskerne til 98 procent. Alt imens har 10 procent flere forbrugere end tidligere drukket Schweppes, mens brandet i perioder oplevede stigninger i markedsandelen på mere end 30 procent.

Schweppes: Velkommen til Medina!

Af Emil Byskov Valnert I tre år har Medina stillet tørsten med en iskold Schweppes i nationale tv-spots som ambassadør for sodavandsgiganten. Medina fortæller nu om sin motivation og udbytte af co-branding kampagnerne.

I 2010 skulle Uma Thurman og Nicole Kidman forføre seerne bag skærmen i store globale kampagner for Schweppes, men resultaterne udeblev i Danmark. Løsningen blev fundet på de rødglødende danske hitlister, hvor et match mellem Medina og Schweppes opstod.

Medina og Schweppes for altid Medina er for tredje år i træk aktuel som dansk ambassadør for Schweppes, når hun pryder landets tv-skærme med sin sang om jalousi. Under de popfagre vinger er Schweppes’ brand vokset tættere på de danske kunder med et øget kenskab og stigende salg. Medina fortæller, hvorfor valget faldt på netop Schweppes. ”Schweppes er et spændende internationalt og fashion-præget brand, som jeg let kan identificere mig med! Og så vil jeg gerne hjælpe Schweppes med at få et cool dansk touch,” siger Medina smilende.

Hun har formået at styrke Schweppes’ brand og på samme tid formået at iscenesætte sig selv og sin musik. Dette års kampagne tager afsæt i Medinas seneste album, ”Tæt på – Live”. ”Mit samarbejde med Schweppes har givet mig mulighed for at være mere i kontakt med mine fans bag skærmen – og give dem lidt af deres kærlighed igen. For selvom jeg rejser meget rundt i verden, så føler jeg en helt særlig kærlighed til Danmark og mine danske fans. Den kærlighed vil jeg gerne hjælpe Schweppes med at udtrykke i den nye kampagne. Medina og Schweppes for altid,” griner Medina og folder sine hænder som et hjerte.

30 // MAGASINET K

Skoleeksemplet på en god kampagne Hos Schweppes laver de hjerter med Medina, for hun har fået Schweppes ind i bevidstheden hos de danske forbrugere og ned fra butikkernes hylder. Ti procent flere danskere har prøvet Schweppes efter Medinas ankomst. Det har ført til international anerkendelse I Schweppes koncernen, hvor Medina i dag bliver brugt som eksemplet på den gode lokale ambassadør. ”Ambassadør-programmer kan være magiske, hvis de er troværdige, og det er om noget tilfældet med Medina og Schweppes. Begge er de autentiske, selvsikre og så har de frem for alt et twist, der skiller dem ud fra mængden. De er sande originaler. Resultaterne taler for sig selv. Medina har hjulpet Schweppes med at komme tættere på den danske forbruger,” siger Ricard Barri, den europæiske marketingchef for Schweppes.

Dronningen af de sociale medier De danske forbrugere kan ofte opleve Schweppes optræde på Medinas sociale medier, hvor en flaske Ginger Ale har sneget sig med i baggrunden. Det er bevidst. ”Jeg har fuldstændig styr på alt, hvad der sker i den lille billederamme - også når Schweppes ‘tilfældigvis’ er med ovre i hjørnet. Jeg ved, hvad jeg gør. Det er så nemt,” siger Medina.

”

Jeg har fuldstændig styr på alt, hvad der sker i den lille billederamme også når Schweppes ‘tilfældigvis’ er med ovre i hjørnet.

Medina

Send. Med ét tryk kan Medina nå ud til 900.000 brugere på de sociale medier. Og når man taler med Medina, er det tydeligt, at der ligger en tanke bag hvert et tryk for brandet Medina, der i dag også er engageret i kampagner for GOSH, Kranz og Ziegler samt flere tøjmærker.

“Jeg opfatter rigtig meget det hele som forretning, men det er noget, jeg elsker, så det bliver en del af mig,” fortæller hun.

Forretningsdelen co-branding kommer dog aldrig i nærheden af den danske popstjernes indtjening fra musikken. Eller gør den, Medina?

“Det vil min manager sige, at jeg ikke må svare på, men nej, det er den slet ikke. Det er 100 procent musikken, der gør, at mit liv kører rundt. Det kommercielle vil aldrig komme i vejen for musikken,” lover Medina.

TEMA

I Politik

Vi skal ikke tale nazisme Af Jacob Grandt

Når formanden for Danskernes Parti, Daniel Carlsen, snakker med medierne, er det vigtigste for ham, at det ikke er journalisten, der sætter dagsordenen. Men ham selv.

Daniel Carlsen er formand for Danskernes Parti. Og så er han tidligere nazist. Et punkt i hans partiprogram er at hjemsende alle ikke-vestlige personer fra Danmark. Allerede inden han åbner munden, bliver han mødt af skepsis. Derfor er det vigtigste instrument i Daniel Carlsens kommunikation at have kontrol. ”For mig handler god kommunikation om at sætte sin egen dagsorden. Når man har et kontroversielt budskab, bliver man oftest mødt med fjendtlighed. I de situationer, hvor man bliver mødt med noget negativt fra start, handler det om at dreje væk fra det,” siger han.

Da Daniel Carlsen var 18 år, hang hagekorset på drengeværelset. I stedet for et medlemskab i den lokale badmintonklub var han aktiv i Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse, DNSB. Selvom flaget er taget ned og kontingentet i DNSB er sagt op, er det stadig en barriere, der skal brydes ned, inden han kan tale politik. ”I mange tilfælde bliver vi kaldt et nazistparti. Og i stort set alle tilfælde har journalisten en negativ vinkel. Det er svært at komme igennem med sin egen dagsorden, hvis det eneste et interview handler om, er, om vi er nazister eller ej. Når spørgsmålet kommer, bruger jeg mindre tid på at forklare, hvorfor vi ikke er nazister, og i stedet for forklarer, hvad vi er. På den måde kommer man ud med sin egen dagsorden,” siger Daniel Carlsen

Live lig med ligetil Daniel Carlsens kommunikative kogebog har flere forskellige opskrifter, der passer til forskellige medier. Det er ikke ligegyldigt, om det er live, eller om det er en artikel til en avis. ”Hvis det er et live interview, kan man udnytte at tale frit, uden at der bliver klippet i det. Derfor har jeg planlagt, hvad jeg gerne vil sige. Og jeg vil også prøve at sige så meget som muligt. Derimod vil jeg i et båndet interview sige så lidt som muligt,” siger han.

En ingrediens, som går igen, uanset hvilket medie Daniel Carlsen skal kommunikere i, er forberedelse. ”Jeg ved altid, hvad jeg gerne vil komme ind på. Jeg forbereder som regel tre ting, jeg vil sige. Det skal bare være korte og præcise pointer, jeg kan komme ud med. Det vigtigste er at være skarp og kortfattet, og det gælder særligt, når det er noget, som bliver efterredigeret,” fortæller han.

Daniel Carlsen har et ekstra krydderi, som sikrer, at hans budskab når igennem. Det handler om at forberede sig på, hvad journalisten vil fiske efter. ”Når journalister snakker med folk med kontroversielle holdninger, kan de godt lide, at budskaberne bliver formuleret på en kontroversiel måde. Derfor kan man godt sige noget, der er lidt på kanten. Så man får journalisten til at synes, at det her kunne være fedt at skrive. Man skal bare stadig få en mening ud af det. Ellers kommer man for meget ind på ens modstanders præmisser,” siger Daniel Carlsen.

Danskernes Parti blev stiftet i 2011.

32 // MAGASINET K

TEMA I Reality

Maschas magt over medierne Af Stine Bagger Vium I hendes iver for at bestige karrierestigen har Mascha Vang været dybt afhængig af mediernes agenda. I dag er hun selv med til at bestemme den. Hendes blog har over en million besøgende hver måned. ”I dag er det mig, der sætter mediernes dagsorden omkring mig. Min blog bliver citeret til historier flere gange om ugen, og jeg behøver kun at stille op til de interviews, som jeg føler, er givende for mig selv og min blog” siger Mascha Vang.

Skruer vi tiden 10-15 år tilbage, var tonen en anden. Rollerne var byttet om. Journalisterne og tv-casterne var Mascha Vangs indgang til spalteplads og tv-tid. De havde adgangsbilletten til hendes helt store drøm.

”Jeg havde det skide sjovt med at spille den rolle, og jeg ved da godt, at jeg selv er skyld i, hvad folk tænker om mig. Men jeg vil hellere have, at folk løfter et øjenbryn end, at jeg går i et med tapetet.”

Men selvom Mascha Vang har været velovervejet omkring sin opførsel i diverse tv-programmer, er det også sket, at entusiasmen er løbet af med hende: ”Nogle gange er jeg også boblet fuldstændig over af glæde som en lille hundehvalp, der kommer til at tisse på gulvtæppet, og gjort noget helt skørt.”

”Da jeg i sin tid meldte mig til Villa Medusa i 1999 og Paradise Hotel i 2005, var det med håbet om at bryde igennem som glamourmodel,” siger Mascha Vang.

Derfor blev der tændt op for tv-Mascha for fuld skrue. Mascha forstod, hvad journalisterne ville have. Når den rapkæftede blondine stillede sig op med et fremskudt forparti, gik der ikke lang tid, før journalisternes diktafoner og fotografernes kameraer rettede sig mod hende. ”Mit afslappede forhold til medierne må siges at have givet pote. I næste uge har jeg for eksempel igen en forside på magasinet M!. Det er ved at være lang tid siden sidst,” fortæller Mascha Vang.

Målet om at blive forsidepige er nået. Flere gange har Mascha prydet forsiderne i mandemagasinerne M! og FHM. Vejen dertil startede i 1999, hvor Mascha Vang for første gang rullede over skærmen i reality-programmet Villa Medusa, forgængeren til Big Brother.

Seks år senere var Mascha Vang deltager i Paradise Hotel, hvor hun hurtigt blev kendt som den rapkæftede blondine med de store bryster.

Over the top Mascha på skærmen Mascha Vang har ikke deltaget i reality-programmer siden Paradise Hotel i 2005. Men hun har ofte været på skærmen i forskellige andre underholdningsprogrammer såsom 4-stjerners Middag og Gumball 3000. ”Da jeg blev spurgt, om jeg ville være med i Gumball 3000, tænkte jeg, at nu skal I satme få én sidste gang. Så jeg trak i den stramme dragt, skubbede babserne op, svingede med håret og skruede helt op for tvMascha,” siger Mascha Vang.

MASCHA VANG I 2014 er der (pr. 17. april) skrevet 37 artikler i de danske medier om og fra Mascha Vangs blog. Kilde: Infomedia Mascha Vang blogger om mode, skønhed, sin datter og sin hverdag på Danmarks største blognetværk, Bloggers Delight, og har gjort det siden august 2011. Bloggen kan findes på www.maschavang.dk

MAGASINET K // 33

2013’s mest googlede person Siden hen er Mascha fadet mere og mere ud af sendefladerne på de danske tv-kanaler. I 2012 blev Mascha Vang gravid med datteren Hollie Nolia. Under hele sin graviditet og barsel stillede hun ikke op til nogle interviews eller i nogle tv-programmer. ”Da BT ringede til mig og fortalte, at jeg var den mest googlede person i 2013, var jeg sikker på, at de havde taget fejl. Men folk er nok blevet endnu mere nysgerrige, fordi jeg pludselig havde været væk fra medierne i længere tid. De var nok interesserede i, at se, hvordan jeg nu ville klare en graviditet og et lille barn. De ventede måske bare på, at filmen skulle knække, og der ville komme et kæmpe nedtursdrama,” siger Mascha Vang.

Maschas datter Hollie Nolia er i dag en fasttømret del af bloggen, der havde mere end 1,3 millioner sidevisninger i marts måned.

Nu med PR-manager og assistent Den stigende interesse for Mascha Vangs blog har medført, at arbejdsbyrden i forbindelse med bloggen er blevet for stor til, at hun kan klare arbejdet alene samtidig med, at hun er alenemor. I dag har Mascha en assistent, som hjælper hende med at besvare mails og udsende fakturaer. Men det er ikke kun det praktiske arbejde med bloggen, som Mascha får hjælp til. ”I takt med at bloggen er blevet et fuldtidsarbejde, er det blevet vigtigere for mig at kunne prioritere mine interviews i forhold til, hvad der er mest hensigtsmæssigt for min fremtidige karriere,” siger Mascha.

For nyligt har Mascha Vang fået en fast tilknyttet PR-manager, Elisa Lykke, som hun kan spare med i forhold til hendes ageren over for pressen. ”Inden jeg startede min blog, var det bare sjov og ballade. Jeg tog de interviews, jeg havde lyst til og sagde lige hvad, der passede mig. I den periode oplevede jeg mange gange, at der blev skrevet historier om mig, som jeg ikke kunne genkende. Efter jeg har fået min blog, har jeg fået et mere direkte talerør, hvor mit budskab ikke er til at misforstå,” fortæller Mascha Vang.

”

Misforstået selvironi Mascha Vang beskriver sig selv som en pige med meget humor og selvironi: ”En af grundene til at jeg har været så meget i medierne, tror jeg, somme tider er fordi, medierne ikke har helt har fattet den selvironi, der har ligget bag mine eskapader. Der er tit, hvor jeg har tænkt: ej, men come on! Kan I ikke se, at det var for sjov?!”

Hvis Mascha føler sig misforstået, poster hun det på sin blog. Hun poster også, når hun har fået lavet sine negle, spiser morgenmad eller har købt en ny jakke.

Det var under Maschas graviditet, at hendes bloggerkarriere for alvor begyndte at tage fart. ”Jeg var lige flyttet til Middelfart. Jeg var syg, gravid og røvkedede mig. Det eneste jeg praktisk talt kunne lave, var at ligge med min computer. Så begyndte jeg at dele mine tanker på bloggen, og ligeså stille eskalerede det.”

Min blog, min butik

Så tænkte jeg en dag, hvorfor skal jeg levere gratis indhold til denne her branche? Nu lever jeg af, at folk kommer ind på min blog, Mascha Vang

Inden Mascha Vang fik sin egen blog på Bloggers Delight, havde hun blogget i et par år for MSN Starlounge og forskellige andre medier. ”Nærmest hver gang jeg skrev en Facebook opdatering, blev det til en historie i pressen. Så tænkte jeg en dag, hvorfor skal jeg levere gratis indhold til denne her branche? Nu lever jeg af, at folk kommer ind på min blog, når pressen skriver historier ud fra mine posts. Det er noget for noget.”

I dag er Mascha Vangs blog en af Danmarks største, og hun tjener primært penge på annoncer. ”Det er det fedeste i verden at blogge. Det er jo min hobby, jeg lever af, og det håber jeg, at jeg kan blive ved med i lang tid fremover!”

34 // MAGASINET K

Knaldperlen er real Af Jacob Grandt Walid Bechara er Knaldperlen. Der står ikke nogen bag den person, man kan se på TV. Der er intet filter. Han styrer selv, hvad der kommer ud i æteren, og for det kan man så vælge enten at hade eller elske ham.

Ligesom et kondom har Walid Bechara, bedre kendt som Knaldperlen, to sider. Ingen af dem er til ære for noget kamera. Begge er lige vigtige og lige rigtige. Liderligheden lever bare bedre, når der er CULT Shakere på bordene. ”Når vi optager Kongerne, får vi jo meget alkohol. Så er der ingen hæmninger. Det kører bare. Når jeg er på arbejde eller sammen med min familie, kan jeg jo ikke snakke om fisse hele tiden. Der er det fornuftig snak, for så er jeg ikke oppe og køre,” fortæller Walid ”Knaldperlen” Bechara.

Den del, vi ikke ser, når ”Knaldperlen” toner frem i Kongerne af Svenborg, Marielyst eller Rømø på Kanal 5, bliver ikke bevidst gemt væk af hovedpersonen selv. Men han tror ikke, at der er plads i konceptet til at se en fornuftig type. ”Jeg har også en stille og fornuftige side, hvor jeg ikke kun tænker på fisse. Men det bliver jo ikke vist. For det er jo ikke spændende for seerne. Jeg tænker ikke over, at nu skal jeg sige sådan og gøre sådan, når jeg er på TV. Jeg er bare mig selv. Det er den samme person, man ser i medierne, som jeg er privat,” siger Walid ”Knaldperlen” Bechara.

”Mange spiller dumme, og så er det deres egen skyld, hvis de ikke kan få et job bagefter. Jeg er jo bare mig, som jeg er i Kongerne.

Sådan er jeg også, når jeg søger job. Jeg er bare en liderlig fyr, det tror jeg, der er mange, der er. Jeg tør bare sige min mening. Man får ikke noget ud af at spille en rolle,” siger Walid ”Knaldperlen” Bechara.

Intet filter Walid Bechara er ikke bange for at sige tingene ligeud. ”Når jeg laver kongerne, er jeg på fissejagt. Jeg er 32 år, men oppe i hovedet er jeg en ung fyr på 16 år. Det betyder meget for mig at være med i de her programmer. Særligt kongerne, fordi jeg kan være mig selv. Jeg kan gi’ den gas, drikke mig i hegnet og så bare ud og lave damer,” siger han.

Den opmærksomhed, der kommer fra medierne, har ikke ændret ved Walid Bechara. Overhovedet. Han står fast ved sig selv og er også den eneste, som tager beslutninger om kommende programmer og interviews. ”Der er mange, der har spurgt, om jeg har lyst til at have dem som min manager. Jeg er ikke som Gustav, der altid gerne vil frem og vil udvikle sig inden for reality. Jeg har også mit privatliv, og det vil jeg gerne beholde. Så den slags styrer jeg selv,” siger han.

Hvis der kommer et programforslag på bordet, ved Walid Bechara godt, hvad han ligger vægt på. Og tingene bliver tænkt grundigt igennem, inden der kommer et svar.

Bagsiden af kondomet

”Lønnen er selvfølgelig vigtig. Og så hvad det er for et program.

Om man kan være sig selv i det. Sådan nogle programmer, hvor man skal lade som om, man er en anden, kan jeg ikke finde ud af,” fortæller han.

Den virkelighed og de konsekvenser mange reality-deltagere møder, når de kommer hjem, og promillen har lagt sig, skænker Knaldperlen ikke en tanke. Han har et fast job som autolakerer og har aldrig oplevet nogle negative sider af reality-livet.

Selvom Paradise Hotel med alle alliancerne og løgnene kunne gå ind på minussiden i jobbeskrivelsen, er det alligevel et program, Knaldperlen gerne ville prøve at drikke CULT Shakere i. ”Det er et fedt koncept og nogle fede omgivelser, og så dyster man om nogle penge,” fortæller Walid ”Knaldperlen” Bechara.

MAGASINET K // 35

STUDIE

I Ulønnet arbejde

Ulønnet arbejde undergraver K-branchen Af Lotte Weichenfeldt Schjøtt

Mange studerende vil gerne arbejde uden at få løn, så de kan få en fod indenfor i kommunikationsbranchen, og fordi det ser godt ud på cv’et. Men de kan i virkeligheden være med til at undergrave deres egen branche, det mener flere eksperter.

Hvis du som studerende kan skrive frivilligt arbejde på cv’et, kan det give plusser i bogen til ansættelsessamtalen hos mange danske virksomheder. Men hvis du arbejder uden at få løn for det, kan det være med til at undergrave både dig selv og branchen.

Frivilligt arbejde er ifølge Det Nationale Forskningscenter for Velfærd ulønnet og organisatorisk forankret arbejde, der er til glæde og gavn for andre end én selv og sine venner eller familie. Eksempler på frivilligt arbejde kunne være fodboldtræneren i den lokale idrætsforening eller medhjælperen på en festival. Det vil sige, at ulønnet arbejde i en virksomhed, hvor man bidrager til produktionen, som kun er til gavn for virksomheden, ikke er frivilligt arbejde.

Alexander Birkmose er studerende og laver frivilligt arbejde, men han har også arbejdet uden at få løn for det.

Jeg producerer noget “rigtigt” Indenfor de store grå betonvægge på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus brænder forårssolen ind gennem bibliotekets loftsvinduer, og matcher Alexander Birkmoses store engagement i sit frivillige arbejde. Han har en bachelor i Medievidenskab og læser nu en cand. public på højskolen. Han er en del af et af NorthSide’s tre presseteams, hvor han skriver artikler til den aarhusianske musikfestivals hjemmeside.

“Det er fedt at få lov til at producere noget, som ikke bare er til en skoleopgave, men faktisk skal bruges til noget i virkeligheden. Jeg kan udvikle mine kompetencer blandt professionelle og få ansvar. Det ser jeg som en kæmpe fordel, og så betyder flosklen om at have noget at skrive på cv’et selvfølgelig også noget,” fortæller han smilende og retter på cowboyskjorten.

Sidste år arbejdede 4.000 mennesker frivilligt i forbindelse med NorthSide Festivalen. John Fogde, talsmand for NorthSide, mener ikke, at festivalen ville eksistere uden de frivillige.

Alexander Birkmose laver frivilligt arbejde for NorthSide festivalen og skriver artikler til northside.dk

Tidligere har Alexander Birkmose også lavet ulønnet arbejde i tre måneder for Lokalaviserne Østjylland, hvor han udformede læserprofiler ud fra Gallup undersøgelser, som skulle hjælpe avisen til bedre at kunne målrette annoncer og artikler. Alexander Birkmose havde selv skrevet rundt til forskellige aviser for at høre, om de havde brug for hjælp i hverdagen, så han kunne få et praktisk indspark til den teoritunge undervisning på Medievidenskab: “Udover at kunne skrive det på cv’et, gav det ulønnede arbejde mig også ansvar og udfordringer, som jeg havde brug for,” siger han.

Ingen skal som udgangspunkt arbejde gratis Frivilligt arbejde kan være både godt og skidt ifølge Joan Husted, studievejleder på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus. ”Men ulønnet arbejde skal ingen finde sig i,” siger hun.

36 // MAGASINET K

Landets studievejledere oplever meget stress omkring frivilligt arbejde blandt de studerende, som føler, at de skal have frivilligt arbejde på cv’et.

Joan Husted mener, at det er vigtigt, at de studerende tænker udover cv’et, når de søger frivilligt arbejde. Det frivillige arbejde skal også give mulighed for at arbejde med teori fra skolen i praksis.

“Hvis der er tale om decideret ulønnet arbejde og ikke frivilligt arbejde, skal de studerende skal tænke sig godt om. De skal overveje, om de i virkeligheden er ved at tage arbejdet for andre, som ville kræve løn for det. Den studerende kan være med til at undergrave branchen og ikke mindst sig selv ved at arbejde gratis. De skal turde at kræve, hvad de er værd, for på et tidspunkt får de ikke SU længere,” siger Joan Husted.

Nej tak Steffan Lykke Møller er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus i 2013 og har selv mærket kommunikationsbranchens efterspørgsel af ulønnet arbejdskraft blandt nyuddannede.

“Jeg har sagt nej til ulønnet arbejde, da jeg ikke vil være med til at lovliggøre, at nyuddannede bliver udnyttet. Det er helt grotesk, at så mange profit-virksomheder mener, at det er legitimt at bede nyuddannede om at arbejde gratis. Vi skal jo gerne kunne leve af vores uddannelse,” siger Steffan Lykke Møller.

Steffan Lykke Møller fik efter sin uddannelse hurtigt et lønnet job hos Fredericia Dagblad i et tre måneders vikariat. Herefter flyttede han til Berlin og lavede freelance kommunikations- og journalistarbejde med løn for forskellige musikorganisationer, blandt andet Music Export Denmark. I dag bor Steffan Lykke Møller i Aarhus og arbejder stadig som freelance kommunikatør og journalist indenfor musikbranchen, blandt andet for SPOT musikfestivalen i Aarhus, hvor han får løn.

Farligt for hele samfundet Torben Fridberg er forsker i frivilligt arbejde ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Han mener, at den særligt stærke kultur inden for frivilligt arbejde i Danmark er vigtig for demokratiet, og den er med til få samfundet til at hænge sammen: “Det er en måde at få befolkningen til at deltage i løsningen af opgaver.

Det fælles samfund består af, hvad folk bruger det til. Noget kan private virksomheder tjene penge på og andet skal organiseres politisk - den offentlige sektor. Den frivillige sektor omfatter alt det som borgerne herudover organiserer, fordi det har deres interesse. Langt det meste frivillige arbejde er knyttet til en forening, som man selv eller andre er medlem af. Ulønnet arbejde derimod skal man ikke finde sig i, uanset om det finder sted i den private eller den offentlige sektor”.

Torben Fridberg mener, at det frivillige arbejde på NorthSide Festivalen nærmer sig ulønnet arbejde, da det er en kommerciel musikfestival.

Overskuddet fra NorthSide ryger i egen kasse og går ikke til velgørende formål, som for eksempel overskuddet fra Roskilde Festivalen. talsmand for festivalen, John Fogde, mener dog ikke, at han behøver at forsvare, hvorfor arbejdet på NorthSide er ulønnet.

“Vi har en spændende festival, som folk går op i, og så kan man jo selv sige fra eller til. Folk som arbejder på NorthSide får goder, for eksempel en billet til festivalen. Begge parter får noget ud af det. Vi kunne da godt betale en kommunikatør til at varetage Alexander Birkmoses arbejde, men vi ville ikke få den samme gejst og nye sjove input, som vi gør fra dem, som arbejder frivilligt. Alexander får ikke kun en billet til festivalen, han får også erfaring og et stort og kreativt netværk. Folk synes, at det er sjovt at arbejde for NorthSide,” afslutter John Fogde.

I 2013 udførte 35 procent af danskerne frivilligt arbejde.

VOXPOP Hvad betyder ulønnet arbejde på cv’et for dig?

Gitte Høyer, Administrerende Direktør i Kragelund Kommunikation.

Frivilligt arbejde betyder meget, især hvis det gælder en nyuddannet, som ikke har brancheerfaring.

Frivilligt arbejde viser, at man har engagement, drive og passion. Det er egenskaber, vi værdsætter.

Men hvis man kun har haft det frivillige arbejde i en kort periode, for eksempel i 3 måneder, og det lugter af bare at skulle på cv’et, trækker det ned. Det skal være ærligt og engageret. Man skal ville det frivillige arbejde.

Philippe Motet Jessen, Manager, Internal & Online Communication, DONG Energy Frivilligt arbejde betyder noget, hvis det er studierelevant, eller hvis arbejdsopgaverne i det frivillige arbejde ligner dem, som man vil få hos os. Det er også vigtigt, at man har haft det over en længere periode, så det ikke bare har været noget, der skulle på cv’et. Ulønnet arbejde er okay, hvis man selv kan leve med ikke at få løn. Relevant ulønnet arbejde kan måske være med til at opveje dårlige karakterer fra uddannelsen.

Thomas Tornerup, Digital Manager, SBS Discovery Media Frivilligt arbejde har helt afgjort en betydning. Studierelevant frivilligt arbejder viser, at man er villig til at yde en indsats for at dygtiggøre sig. Den indstilling betyder næsten alt. Det viser også, at man tager ansvar og initiativ. Hvis man laver ulønnet arbejde for en virksomhed, kan virksomheden få tilført ekstra ressourcer, og den ulønnede kan få foden indenfor i branchen.

MAGASINET K // 37

HEJ! fra KaJ

Hvad gør KaJ for sine K-medlemmer?

• Holder faglige oplæg og sociale arrangementer fx ”Da Marius blev slagtet” og KaJs generalforsamling • Giver dig økonomisk støtte til studieture eller kurser • Arbejder for bedre lønvilkår for kommunikationsstuderende i 6. semester praktikken • Klæder det enkelte medlem på til at forhandle sin egen praktikløn • Skaber rammer for et fællesskab med dine medstuderende • Holder faglige kurser fx i Wordpress og InDesign

Hvis du har en idé til, hvad KaJ kan gøre for dig, så giv os et praj på Facebook eller Twitter @HejfraKaJ – vi vil gerne inkludere dig.

Er du endnu ikke medlem – så gå ind på djstud.dk/kaj og meld dig ind.

Kommentar - Af Poul Madsen Fuck Facebook!

Journalistik bør ikke handle om at få venner eller mange ‘likes’. Journalistik bør, efter min mening, handle om at afdække, afsløre og være på vagt. På vagt for demokratiet. Det kan lyde højstemt, men netop det højstemte er vigtigt at holde fast i midt i en tid, hvor man får fornemmelsen af, at journalister hellere vil have mange likes på Facebook for en sjov og ufarlig kommentar fra deres egen privatsfære end at bruge energien på at afdække, hvad der foregår i det skjulte i demokratiets korridorer.

Man bliver sjældent populær blandt magthaverne ved at afsløre dem i at fuske med demokratiet. Men hvorfor skal man som journalist søge popularitet?

Vi er ikke uddannede til at videreformidle og popularisere magten. Vi er sat i verden for at holde øje med magten og gøre befolkningen klogere på, hvordan magten forvaltes.

På den anden side af bordet i magtens centrum er kommunikationsrådgiverne udmærket klar over, hvilken rolle de har. Regeringens 401 kommunikationsrådgivere (ja, så mange har de!) er helt på det rene med, at de får deres løn for at gøre regeringens ministre og deres politik populær. Det går heldigvis ikke særligt godt, og det skal man takke vor gud og skaber for. Ikke fordi jeg ønsker, at det skal gå vores nuværende regering dårligt, men fordi journalisterne på de danske medier ganske enkelt sjusker med deres demokratiske rolle som vagthunden.

Det betyder, at Helles spinhær har alt for let spil, og at alt for meget kan fejes ind under gulvtæppet, uden at journalisterne anstrenger sig for at grave møget frem.

Resultatet er, at magten lukker sig om sig selv og konstruerer en pseudo virkelighed.

Lad mig give et eksempel: Regeringen halverede dagpengeperioden i efteråret 2012 og fortalte dengang at det, ifølge deres beregninger, ville betyde at omkring 5000 røg ud af systemet og mistede deres forsørgelsesgrundlag i løbet af 2013. Det lød jo acceptabelt, men det rigtige tal var 34.000, og det vidste regeringen godt allerede før 2013 var begyndt.

Regeringen var altså parat til at sende 34.000 danskere ud i armod. En historisk skandale var under opsejling i et samfund, der ellers bryster sig af, at her hos os tager vi os af de, der har brug for hjælp. Det rigtige tal kom kun frem, fordi stædige journalister på Ekstra Bladet gravede og derigennem pressede regeringen til at gennemføre hjælpepakker til de 34.000 danskere, der ellers stod til at miste hus og hjem.

Alle andre medier sov og accepterede regeringens løgn. Journalisterne ville sandsynligvis ikke lægge sig ud med spindoktorerne, så håndfodringen af godbidder stoppede, og de fik ikke mere serveret en ugentlig forsidehistorie.

Hvis nogen skulle være i tvivl om, at det er sådan her, der foregår i Christiansborgs kulisse, så spørg blot journalist Jesper Høberg fra Jyllands-Posten. Han blev direkte truet af en spindoktor med, at strømmen af ‘godbidder’ ville stoppe, hvis han fortsatte sit gravearbejde i en anden sag.

Så kære journalister: Fuck Facebook og hele popularitets kulturen, og find tilbage til kernen i det, vi er her for. Det er faktisk ret givende at være upopulær hos magthaverne, for så ved man, at man har passet sit arbejde.

Og man opnår ingen respekt i befolkningen, hvis man bare søger det populære.

Og jeg vil hellere være respekteret i befolkningen end populær hos magthaverne.

Poul Madsen •

Fødr 31. marts 1962 i Bovlund, Sønderjylland

•

Ansvarshavende chefredaktør på Ekstra Bladet

•

Uddannet journalist ved DMJX i 1988

•

Tidligere chefredaktør på gratisavisen 24timer

MAGASINET K // 39

Aj, det må du bare ikke!

Du må ikke misse årets fedeste medievent Fagfestival’14 To dage, den 9.-10. november, hvor du kan lade dig inspirere og underholde af nogle af verdens dygtigste inden for medieudvikling, journalistik, kommunikation og visuel formidling. Og selvfølgelig muligheden for netværk og en fed fest.

Læs mere på Fagfestival.dk og følg Fagfestival på Facebook.com/Fagfestival og @fagfestival Studerende, der er medlemmer af Dansk Journalistforbund, får rabat