Sol over indre by og historien om en ilder læseprøve

Page 1

SOL

OVER INDRE BY og historien om en ilder

CARLSEN Sophie Souid & Emilia Rubæk

Sol over indre by og historien om en ilder Tekst © Sophie Souid og forlaget Carlsen 2022 Illustrationer © Emilia Rubæk og forlaget Carlsen 2022 Grafisk tilrettelægning: Lundén Grafisk Design Bogen er sat med Colby og trykt hos Livonia Print 1. udgave, 1. oplag Printed in Latvia 2022 ISBN 9788727009919

Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst & Node.

carlsen.dk lindhardtogringhof.dk Forlaget Carlsen – er et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont. Egmont er Danmarks største mediekoncern og en fond, som hvert år uddeler næsten 100 millioner kroner til udsatte børn og unge.

FSC®-mærket er din sikkerhed for, at vores papir kommer fra bæredygtigt drevne FSC-certificerede skove og andre ansvarlige kilder.

SOL OVER INDRE BY

og historien om en ilder

CARLSEN

Lige midt i indre by bor Sol. I et hus, nogle ville kalde charmerende og andre noget gammelt lort. Hun bor der sammen med sin mor, som hun ikke rigtig ligner. Sols mor er nemlig rødhåret og har form som en pære. Og Sol ligner mere en nød. Både i formen og i farven med sin mørke hud og sine store, brune øjne.

Kiosk-Karen, der har kiosk i husets stueetage, bor der også. Og Bror og Søs, der er søskende. Desværre ikke Sols, men hinandens.

Sols far bor der ikke, for hun har ingen. Hun er lavet i et glas. Af mor og en, som hedder Donor. Sol ved faktisk ingenting om ham, bortset fra at han får skyld for en del. Blandt andet Sols (lidt for) livlige fantasi, (kreative) løsninger og det stride hår, der har tendens til at filtre. Sol synes nu, det er ganske nyttigt. Bortset fra det med håret.

Solen er for længst stået op over indre by, da Sol vågner. Hun løber ind til mor. For hun har en plan.

»Det er lige meget, om den siger vov, pip eller plop.«

»Plop?« spørger mor.

»Ja, sådan siger en guldfisk,« nikker Sol.

Sols mor ryster til gengæld på hovedet. »Vi må IKKE have husdyr her i lejligheden. Det siger vice værten. Og regler er regler.«

Sol snapper efter vejret. For hun har det med regler, som hun har det med tandlægen. Og makrel i tomat. Og børneorm. Hun er helst fri!

»Men det er jo også et KÆLEdyr, jeg vil have. Ikke et HUSdyr.«

Sols mor trækker vejret dybt og puster laaang somt ud.

»Hvad så med et lille KRYBdyr?«

Sols mor er blevet helt rød i hovedet nu. Mere end hun plejer. Sol er ikke sikker på, om det skyldes yo gastillingen, som mor vrider sig i, eller om det er på grund af Sol. I hvert fald, og for en sikkerheds skyld, beslutter Sol sig for at smutte ned i baggården og finde en løsning selv. Og/eller sparke til en dåse.

SOLvil virkelig gerne have et kæledyr og helst en hund. Mor siger, at de ikke må have husdyr i lejligheden. Men Sol har det med regler, som hun har det med tandlægen. Og nye sko, der klemmer. Så hvis hun ikke må FÅ en hund, så kan hun jo bare LÅNE en ... og glemme at aflevere den tilbage igen. Sol lægger en plan, og den skal nok give pote, for Sol lader sig ikke slå ud af noget.

Første bog i serien SOL OVER INDRE BY om pigen Sol, som kan finde på lidt af hvert, men har et hjerte af guld

9 7 8 8 7 2 7 0 0 9 9 1 9 CARLSEN.DK
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.