Moro easy læseprøve

Page 1

Enkle og lækre delikatesser fra det sydlige Spanien e a s y
Sam & Sam Clark LINDHARDT OG RINGHOF

easy æg, ost og labneh

Æg er så anvendelige og så hurtige og nemme at bruge, at vi gerne ville have en masse æggeopskrifter med til alle dagens måltider. Den krydrede kartoffelrøsti (side 104) passer godt til alle æggeretterne i dette kapitel.

Labneh er drænet yoghurt og minder om friskost i konsistens og smag. Det er nemt og hurtigt at få noget, der ligner meget, ved at blande flødeost og yoghurt. Så er der spørgsmålet om toppings: Vælg og vrag mellem opskrifterne her, eller find på dine egne. Sørg for at komme toppingen på, mens den stadig er lun eller varm, da det giver et godt modspil til den kølige og cremede labneh. Fladbrød eller pitabrød er perfekt tilbehør og gode at skrabe tallerkenen ren med.

omelet med søde urter, feta, pinjekerner og sumac

Denne omelet er god til frokost eller som et let aftensmåltid. Den salte feta er indbydende sammen med krydderurternes mere subtile smagsnuancer. Til 4 personer.

60 g smør

8 store æg, økologiske eller fra fritgående høns, pisket sammen og krydret let med salt og peber

3 spsk. af henholdsvis estragon, dild, basilikum og bredbladet persille, alt hakket groft, + et par ekstra kviste 6 spsk. pinjekerner, ristet let 80 g feta, smuldret fint 3 tsk. stødt sumac eventuelt: stegte squash eller blancherede asparges

Begynd med den første omelet. Sæt en stor stegepande over middel til høj varme, og kom 15 g smør på. Vent, til smørret skummer, hæld cirka en fjerdedel af æggemassen på, og bevæg panden, så æggemassen fordeler sig over hele bunden. Tip panden, træk en af omelettens sider ind til midten af panden, tip panden til den anden side, og lad den flydende æggemasse løbe ud over hele panden. Drys med en fjerdedel af krydderurterne, 1 spsk. pinjekerner, 20 g feta og lidt sumac. Steg et par sekunder mere, brug spatelen, og rul omeletten sammen til en tyk pølse. Lad den glide over på en tallerken.

Fortsæt med de andre tre omeletter.

Drys resten af krydderurter, pinjekerner og sumac over omeletterne, og server. Læg eventuelt de varme squash eller asparges midt på hver omelet oven på fetaen, inden du ruller omeletterne sammen.

Se foto side 52-53

50 easy æg, ost og labneh

easy æg, ost og labneh 51

om forfatterne

Sam og Sam Clark er det succesfulde ægtepar bag restauranten Moro. Efter at have tilbragt deres bryllupsrejse med at udforske smagsindtryk i Spanien og Marokko åbnede de Moro i Clerkenwell, London, i 1997. Lige siden har restauranten fået et hav af gode anmeldelser og udmærkelser, og Clarkparret har siden åbnet Morito, en hyggelig tapasbar, som har lokaler i både Clerkenwell og Hackney.

De bor i Highbury i det nordlige London og har tre børn.

314 om forfatterne

”Det er en vidunderlig bog, inspirerende og fyldt med appetitvækkende opskrifter, der giver stor smag med en meget lille indsats. Ganske enkelt fantastisk!”

– Nigella Lawson

Mærk den livlige stemning og udforsk de smag fulde og farverige retter fra det sydspanske og nordafrikanske køkken.

Gå på opdagelse i lækre og enkle opskrifter som Toast med gedeost og bagte rødløg, Stegte auberginer med granatæble og pistacienødder og Kylling med syltet citronlabneh.

Det er små og store retter, der er klar på få minutter, og som kan nydes sammen eller hver for sig.

lindhardtogringhof.dk
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.