Fifi & Chili - Tabertøsernes hævn læseprøve

Page 1

BODIL EL JØRGENSEN

TABERTØSERNES HÆVN

er godt

trætte af at blive mobbet og kaldt for

tabertøser af Signe fra klassen. Men hvad kan de stille op, når Signe er en af de mest populære piger på skolen? En dag opdager de ved et tilfælde, at Signe har en VIRKELIG

PINLIG

hemmelighed.

Hvis de afslører den, kan de stoppe hende en gang for alle og gøre hende til grin over for de andre i

klassen.

Men måske er

hævnen

ikke så

sød, som man skulle tro?

FIFI OG CHILI er en sjov og tankevækkende serie om venskab, intriger og den første forelskelse.

9 788727 005997 CARLSEN.DK


Fifi og Chili (1) – Tabertøsernes hævn Tekst © 2022 Bodil El Jørgensen og Forlaget Carlsen Omslagsdesign og kapitelvignetter: Solveig Agerbak Bogen er sat med Garamond og Century Gothic og trykt hos Livonia Print 1. udgave, 1. oplag Printed in Latvia 2022 ISBN 9788727005997 FSC®-mærket er din sikkerhed for, at vores papir kommer fra ­ æredygtigt drevne FSC-certificerede skove og andre ansvarlige b ­kilder. Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst & Node. carlsen.dk lindhardtogringhof.dk Carlsen er et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont. Egmont er Danmarks største mediekoncern og en fond, som hvert år uddeler næsten 100 millioner kroner til udsatte børn og unge.

Content_9788727005997.indd 2

04/05/22 5:24 pm


[will be sent by the cover designer]

Content_9788727005997.indd 3

04/05/22 5:24 pm


Content_9788727005997.indd 4

04/05/22 5:24 pm


1 Det er svært at spå – især om fremtiden

Det er Chilis mor, Mette, der åbner døren, da Fiona ringer på. ”Hej, Fifi,” smiler hun. ”Godt at se dig, hvordan har julen været ovre hos øh … jer?” ”Fin nok,” når Fiona lige at svare, så kommer Chili farende gennem entreen og moser sig forbi sin mor. ”Fifiiii!” hviner hun henrykt, smækker armene om Fiona og krammer hende hårdt. De har ikke set hinanden hele juleferien, fordi de begge to har skullet alle mulige familieting, og Chili har været i Jylland det meste af tiden. ”Chiliiiii!” hviner Fiona og krammer hårdt igen. ”Har du fået nogle gode julegaver?” spørger Chili, da de endelig har sluppet hinanden igen.

5

Content_9788727005997.indd 5

04/05/22 5:24 pm


”150 kroner, to LP’er, en megafin lyskæde af min far, så mit værelse ovre hos ham kan blive mere hyggeligt.” Fiona tager jakken af og hænger den op på en knage i entreen. ”Nåe ja og så den her t-shirt. Er den ikke fin?” Chili stirrer med store øjne på den t-shirt, Fiona har på indenunder jakken. Den er lilla med korte ærmer, rund hals og et hvidt print: ”Powergirls” står der hen over brystet. ”Det er løgn!” udbryder Chili. ”Har du fået den i gave?” ”Ja, af min faster og hendes kæreste. Hvad underligt er der ved det?” ”Jeg har fået præcis samme t-shirt, er det ikke bare vildt?” ”Seriøst?!” ”Ja, af Lone, min mors veninde. Kom.” Chili haler Fiona med ind på værelset og snupper t-shirten fra vindueskarmen, hvor alle hendes julegaver ligger. Den er helt magen til Fionas, endda samme størrelse. Chili tager også sin på, og de spejler sig sammen i hendes store spejl. Det er så syret, hvor forskellige de er. Fiona har lyst hår og er tynd og høj. Sidste år voksede hun 9 centimeter, nu er hun 1,69 og den næsthøjeste i deres klasse lige efter August. Hvis det bliver ved på den måde, vil hun være mindst to meter, inden hun bliver 15! Chili er ret lille og bredere i det, har (megapænt efter Fionas mening) mørkt hår med krøller og brune øjne. Selv de ens t-shirts ser helt forskellige ud på dem. Kortere og

6

Content_9788727005997.indd 6

04/05/22 5:24 pm


løsere på Fiona end på Chili, hvor den både er længere og sidder strammere. ”Tager du den på i skole i morgen?” spørger Chili. ”Hvad?” ”T-shirten, din lille ged!” ”Det ved jeg ikke lige, hvorfor?” ”Altså, bare så jeg ikke også gør det …” Fiona ser væk fra spejlet og møder Chilis blik. Ups. Tænk, hvis de gik i skole sådan, to veninder i den samme t-shirt. Det ville have været okay, dengang de gik i tredje klasse. Men i 6.? Alt for barnligt på sådan en venindehalskæde-agtig måde. Totalt no go og socialt selvmord. ”Mascara-mafiaen disser os totalt, hvis vi kommer i skole i ens t-shirts,” siger Chili. Fiona nikker, hun er helt med. Kan lige forestille sig de knusende kommentarer, Signe vil komme med. ”Vi må hellere skiftes til at gå med dem,” skynder hun sig at sige. ”Du må godt starte. Du har ret til at gå med din i januar, så tager jeg februar.” ”Deal!” siger Chili. ”Vil du se mine andre julegaver?” Chilis gaver ligger i hendes vindueskarm. Hun viser dem frem en efter en. To bøger, en tyk og en tynd, fantasy selvfølgelig, ny skolerygsæk og en tredje bog, rød og skinnende med underlige guldtegn på forsiden. ”Hvad er det for en?” spørger Fiona. ”En dagbog.”

7

Content_9788727005997.indd 7

04/05/22 5:24 pm


BODIL EL JØRGENSEN

TABERTØSERNES HÆVN

er godt

trætte af at blive mobbet og kaldt for

tabertøser af Signe fra klassen. Men hvad kan de stille op, når Signe er en af de mest populære piger på skolen? En dag opdager de ved et tilfælde, at Signe har en VIRKELIG

PINLIG

hemmelighed.

Hvis de afslører den, kan de stoppe hende en gang for alle og gøre hende til grin over for de andre i

klassen.

Men måske er

hævnen

ikke så

sød, som man skulle tro?

FIFI OG CHILI er en sjov og tankevækkende serie om venskab, intriger og den første forelskelse.

9 788727 005997 CARLSEN.DK


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.