Fifi & Chili - Pebermyntetricket læseprøve

Page 1

BODIL EL JØRGENSEN

PEBERMYNTETRICKET

Fifi drømmer om at synge i et

band, og en dag

får hun chancen. Klubbens band holder nemlig audition. Men Fifi er oppe imod Sara fra klassen, som er virkelig god til at er

synge. Konkurrencen

hård, og den ender med at skabe stor splid

mellem Fifi og Sara. Pludselig virker det, som om

alle på klubben holder med Sara – selv Chili, som jo ellers er Fifis bedste veninde – og Fifi føler sig meget alene. Men

måske

er tingene ikke

helt, som Fifi tror?

FIFI OG CHILI er en sjov og tankevækkende serie om venskab, intriger og den første forelskelse.

9 788727 006000 CARLSEN.DK

cvr_FifiOgChili_bind2_9788727006000.indd 1

03.05.2022 16.09


Fifi og Chili (2) – Pebermyntetricket Tekst © 2022 Bodil El Jørgensen og Forlaget Carlsen Omslagsdesign og kapitelvignetter: Solveig Agerbak Bogen er sat med Garamond og Century Gothic og trykt hos Livonia Print 1. udgave, 1. oplag Printed in Latvia 2022 ISBN 9788727006000 FSC®-mærket er din sikkerhed for, at vores papir kommer fra bæredygtigt drevne FSC-certificerede skove og andre ansvarlige kilder. Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst & Node. carlsen.dk lindhardtogringhof.dk Carlsen er et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont. Egmont er Danmarks største mediekoncern og en fond, som hvert år uddeler næsten 100 millioner kroner til udsatte børn og unge.

Content_9788727006000.indd 2

04/05/22 2:34 pm


Content_9788727006000.indd 3

04/05/22 2:34 pm


Content_9788727006000.indd 4

04/05/22 2:34 pm


1 Band B

Fiona siger farvel til Sif og Leo, og de giver hende begge to et kram. De har alle tre siddet og øvet ”Timeline” i klubbens grønne sofaer. Det er et totalt fedt, men også svært nummer, som de er begyndt at synge til kor, og som de skal opføre til klubbens forårsfestival. Nu er klokken 16.00, og Fiona har aftalt at mødes med sin BFF, Chili, i klubbens cafe. Chili sidder allerede ved et bord og venter, da Fiona træder ind. ”Jeg har en nyhed!” siger hun med store øjne, så snart Fiona har sat sig ned. ”Hvad? ”Ellen fra mit kreahold stopper snart i klubben. Hun skal flytte til Sorø med sin familie. Hun har lige sagt det til krea. 5

Content_9788727006000.indd 5

04/05/22 2:34 pm


”Ellen?” Fiona kniber øjnene sammen. Der går mange mennesker i Klub Kiks, og hun har ikke styr på, hvem de alle sammen er. ”Hende med det røde hår, Fifi-mus. Hende, der … synger i Band B.” ”Nårh ja.” Nu er Fiona helt med. ”Ej, hvor nederen for hende.” Chili læner sig frem over bordet og ser Fiona dybt ind i øjnene. ”Totalt synd for Ellen, men ret fedt for dig, Fifi. Band B skal jo finde en ny sanger. Din store drøm går i opfyldelse. Du kommer til at synge i band i år …” ”Hvad? Chili, helt ærligt …” Fiona går i stå, mens det langsomt synker ind. Hun mærker et sug af spænding i maven, og hjertet begynder at hamre. Band B skal finde en ny sanger! ”Er det ikke ham Voksen-Thomas, der står for klubbens bands?” spørger Chili og peger over på en mand med briller og langt, gråt hår samlet i en hestehale, som sidder ved pædagogbordet sammen med to andre voksne. ”Jo.” ”Skynd dig over og spørg ham, om du kan få Ellens plads, inden hele klubben finder ud af, at den bliver ledig.” ”Ej, Chili, det ved jeg altså ikke rigtigt,” mumler Fiona. Det hele går lidt for stærkt. ”Kom nu, Fifi!” 6

Content_9788727006000.indd 6

04/05/22 2:34 pm


Fiona skæver over mod Voksen-Thomas’ bord. Nej, hun tør altså ikke. Hvad nu, hvis hun slet ikke synger godt nok? Hun har fået ros til kor flere gange. Men er hun god nok til at synge solo, i mikrofon og det hele? Måske er det bare en dum drøm. I det samme rejser Voksen-Thomas sig og går. Fiona følger hans ryg med blikket, mens han forsvinder ud gennem døren, og hun ved ikke, om hun er lettet eller skuffet. ”Fifi, altså, tag dig sammen,” hvisker Chili formanende. ”Lige om lidt ved hele klubben det. Gå efter ham, og spørg. Han er sikkert gået ned i øvelokalet!” Chilis blik borer sig ind i Fiona. ”Fif, jeg er sikker på, det ikke bare er tilfældigt, at jeg hørte Ellen fortælle, hun skulle stoppe. Det er skæbnen, der taler. Du SKAL være sanger i Band B.” ”Okay, jeg gør det!” Fiona rejser sig fra skamlen. Hun føler sig pludselig helt beslutsom. ”Sådan, sejt, Fif!” Chili holder sin opadvendte tommelfinger op foran Fionas næse. Fiona smutter ud af cafeen og ned ad trappen til klubbens kælder, hvor øvelokalet ligger. En skrammet, sortmalet dør, som er helt overklistret med klistermærker, fører ind til øvelokalet. Den står på klem, og Fiona åbner den forsigtigt og kigger ind. Hun har aldrig været i øvelokalet før. Der er fyldt med alle mulige musikting. Højtalere og bas og keyboard, et trommesæt og en mikrofon på stativ. Voksen-­Thomas står midt i rummet og er ved at rulle nogle kabler op. 7

Content_9788727006000.indd 7

04/05/22 2:34 pm


”Hej?!” siger han og ser op. Så er det nu! Fiona tager sig sammen. ”Øh, det er bare, fordi jeg har hørt, at der bliver en plads ledig som sanger i Band B …” får hun fremstammet. ”Og altså jeg kunne godt tænke mig …” ”Okay, du vil på listen?” afbryder Voksen-Thomas. Han lægger det sammenrullede kabel fra sig og fisker en telefon frem. ”Listen …?” ”Ja, der er allerede fire, der har spurgt. Der kommer en seddel op om det på opslagstavlen. Det er jo mest fair, hvis alle, der har lyst, får en chance.” ”Selvfølgelig,” mumler Fiona og forsøger at skjule sin skuffelse. Æv, altså. Der er allerede fire, der har meldt sig, fem med hende selv. Og der kommer nok endnu flere … ”Er det Simone, du hedder?” ”Fiona.” ”Okay, sorry, mig og navne …” Voksen-Thomas noterer noget på sin telefon. ”Du er hermed på listen, Fiona. Vi holder en audition på et tidspunkt. Hold øje med opslagstavlen. Der kommer mere info i næste uge.” ”Okay,” mumler Fiona nedslået. Der er sikkert en milliard, der melder sig til den audition. En milliard, som synger en milliard gange bedre, end hun gør.

8

Content_9788727006000.indd 8

04/05/22 2:34 pm


Fiona går op i cafeen. Chili har sat sig sammen med Storm og Noa. De er gået i gang med et spil Afrikas stjerne. Fiona trækker en skammel hen ved siden af Chili og sætter sig modløst på den. ”Fandt du ham?” spørger Chili. ”Hvad sagde han?” ”Der er allerede en hel liste med folk, der gerne vil,” fortæller Fiona modløst. ”Æv, altså.” Chili sender hende et medfølende blik. ”Men du har vel stadig en chance.” ”Det tror jeg ikke,” sukker Fiona. ”Man skal til en audition, og så dør jeg bare af skræk.” ”Nej, du gør da ej. Det bliver da dig, der vind…” ”Chili, det er altså din tur. Spiller vi, eller snakker vi?” lyder det utålmodigt fra Noa. ”Ja, ja!” Chili tager imod terningerne fra Noa, mens hun hvisker: ”Er du okay, Fifi?” i Fionas øre. Fiona trækker på skuldrene, lader hovedet hvile mod Chili og sidder bare der og kigger på de andres spil. Ærgrelsen gnaver i maven.

Content_9788727006000.indd 9

04/05/22 2:34 pm


BODIL EL JØRGENSEN

PEBERMYNTETRICKET

Fifi drømmer om at synge i et

band, og en dag

får hun chancen. Klubbens band holder nemlig audition. Men Fifi er oppe imod Sara fra klassen, som er virkelig god til at er

synge. Konkurrencen

hård, og den ender med at skabe stor splid

mellem Fifi og Sara. Pludselig virker det, som om

alle på klubben holder med Sara – selv Chili, som jo ellers er Fifis bedste veninde – og Fifi føler sig meget alene. Men

måske

er tingene ikke

helt, som Fifi tror?

FIFI OG CHILI er en sjov og tankevækkende serie om venskab, intriger og den første forelskelse.

9 788727 006000 CARLSEN.DK

cvr_FifiOgChili_bind2_9788727006000.indd 1

03.05.2022 16.09


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.