Den ældste søster læseprøve by Lindhardt og Ringhof / Forlaget Carlsen

25 0

26 01

27 02

28 03

29 04

30 05

06 0 01

”Min kære pige, foreslår De helt alvorligt,

at De og Deres søster debuterer under min

”Den ældste søster er en livfuld Regency romance-fortælling, som alle fans af genren burde læse!” – Once Upon a Time

protektion? De har brug for en kvinde, 04

ikke en ungkarl!”

DEN ÆLDSTE SØSTER

”Det ved jeg godt,” medgav hun. ”Men jeg det problem. Ville De have noget imod,

eller gav interviews. Alligevel sælges

– Love Romance Passion

rende os. Faktisk ville jeg ikke bryde mig om det, hvis De gjorde!”

LÆ S O GSÅ

hendes bøger stadig verden over i dag.

”Den ældste søster er morsom og underholdende … en pragtfuld måde at få sit Austen-fix på.

at De interesserer Dem for andet vedrø-

som hverken promoverede sine bøger

debutere! Jeg forlanger naturligvis ikke,

Heyer var et notorisk privat menneske,

Charis – og måske også mig – med at

historisk roman om året. Georgette

ikke skulle gøre andet end at hjælpe

”En fængende fortælling der både går i dybden med karakterernes indbyrdes forhold og Regency-perioden.”

– ”Wendi’s Book Corner”

DEN ÆLDSTE SØSTER

20 21

lindhardtogringhof.dk

omslag: eyelab.dk fotos: Trevillion Images

frem til sin død i 1974, udgav Heyer en

”Men hvorfor?” spurgte hun. ”De ville

Den ældste søster er en selvstændig roman.

”Ja, det ville jeg – i allerhøjeste grad!”

og bogen blev udgivet i 1921. Fra 1932 og

mindste?”

historiske kærlighedsroman som 17-årig,

myndig, og jeg er firetyve, men de tre

master og moder. Hun skrev sin første

naturligvis, for Harry er lige blevet

er kendt som Regency-genrens grand

Deres varetægt? Ikke os alle sammen,

DEN ÆLDSTE SØSTER

GEORGET TE HEYER (1902-1974)

hvis vi lod, som om Papa har overladt os i

Frederica holder styr på hele sin familie efter faderens død. Hendes ældste bror har arvet, men han har ikke megen forstand på penge og endnu mindre på sine yngre søskende. Frederica beslutter, at den bedste plan for at sikre sine yngre søskendes fremtid er at rejse til London med sin søster, den utroligt smukke Charis, for at få hende gift med en rig mand. De opsøger en rig slægtning, Alverstoke, der kan introducere Charis til byens elite, Londons ton, og snart blive han blandet ind i alle familiens finurligheder. Men Frederica har styr på det – hun er trods alt ikke rejst til London for at finde en mand til sig selv.

har allerede fundet ud af, hvordan vi løser

LINDHARDT O G RINGHOF ROMAN 22

18/03/2022 15:59

ISBN: 9788727003559

Heyer 1-12 OMS SOFT FLAP 153x226.indd 6-7,10

Content_9788727003559.indd 2

21/03/22 2:17 PM

Den ældste søster På dansk ved Signe Sejersbøl

LINDHARDT OG RINGHOF

Content_9788727003559.indd 3

21/03/22 2:17 PM

Den ældste søster er oversat fra engelsk efter Frederica Copyright © Georgette Heyer, 1965 All rights reserved Dansk copyright © Lindhardt og Ringhof Forlag A/S 2022 Omslag: Thomas Szøke / Eyelab Forfatterfoto: Private picture Bogen er sat med Minion Pro og trykt hos Livonia Print WEB

ISBN 978-87-27-00355-9 1. udgave, 1. oplag 2022 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

lindhardtogringhof.dk BOG.DK – dit online bogmagasin

FSC®-mærket er din sikkerhed for, at vores papir kommer fra bæredygtigt drevne FSC-certificerede skove og andre ansvarlige kilder. Lindhardt og Ringhof støtter børn og unge Lindhardt og Ringhof er en del af Egmont. Egmont er Danmarks største mediekoncern og en fond, som hvert år uddeler næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.

Content_9788727003559.indd 4

21/03/22 2:17 PM

indre end fem dage efter hun havde sendt et ekspresbrev til sin bror, den ærværdige markis af Alverstoke, med en anmodning om, at han besøgte hende hurtigst muligt, drog enken lady Buxted et lettelsens suk, da hendes yngste datter meddelte, at morbror Vernon lige var kørt op til huset iført en kappe med snesevis af slag og i det hele taget meget velklædt. “Og i en flot ny karriol, Mama. Han er virkelig førsteklasses!” konstaterede miss Kitty og trykkede næsen mod vinduet i et forsøg på at se ned på gaden. “Han er vildt smart, er han ikke, Mama?” Lady Buxted svarede afmålt, at hun ikke skulle bruge sådan nogle udtryk, for de passede sig ikke for en dannet kvinde, og sendte hende tilbage til skolestuen. Lady Buxted var ikke en af sin brors beundrere, og oplysningen om, at han havde kørt sig selv til Grosvenor Place i sin karriol, fik ham ikke til at stige i hendes agtelse. Det var en smuk forårsmorgen, men der blæste en skarp vind, og ingen, som kendte ham, kunne tro på, at markisen ville lade sine fuldblodsheste vente i mere end et par minutter. Det varslede ikke godt for den plan, hun havde lagt – ikke, som hun bittert havde sagt til sin ældre søster, at hun havde andet end de ringeste forventninger, eftersom Alverstoke uden undtagelse var det mest selviske og vrangvillige menneske, der fandtes. 5

Content_9788727003559.indd 5

21/03/22 2:17 PM

Lady Jevington, en dominerende kvinde på den mørkere side af de fyrre, var noget forbeholden over for idéen. Hun syntes måske (det gjorde hun), at hendes eneste bror var selvisk og vrangvillig, men hun kunne ikke se nogen grund til, at han skulle forventes at gøre mere for Louisa end for hende selv. Hvad angik Louisas to sønner og tre døtre, kunne lady Jevington ikke bebrejde Alverstoke, at han ikke interesserede sig for dem. Det var faktisk umuligt at interessere sig for så middelmådige børn. At han var lige så uinteresseret i hendes eget afkom, viste dog, at han var selvisk af natur. Man skulle have troet, at en ungkarl, som ikke bare var højt på strå men også rådede over en betydelig formue, med glæde ville have hjulpet en så lovende nevø som hendes elskede Gregory ind i de eksklusive kredse, som han selv bevægede sig i, og have gjort sig den anstrengelse at hjælpe med at få kære Anna til at tage sig godt ud. At Anna var blevet forlovet med et godt parti uden den mindste smule hjælp fra ham, dæmpede på ingen måde lady Jevingtons fortørnelse, og selvom hun indrømmede rimeligheden i broderens bemærkning om, at hun ikke billigede hans overfladiske omgangskreds og ofte havde udtrykt et håb om, at Gregory ikke lod sig trække ind i den, kunne hun ikke tilgive Alverstoke, at han ikke engang havde forsøgt det. Hun sagde, at hun ville have været bedøvende ligeglad, hvis ikke det var, fordi hun havde god grund til at tro, at Alverstoke ikke bare havde købt en kornetbestalling i Livgarden til sin unge slægtning og arving, men også havde givet ham et stort økonomisk tilskud. Til dette svarede lord Jevington, at eftersom han sagtens selv kunne forsørge sin søn, som desuden ikke havde ret til at kræve noget som helst af sin morbror, måtte han beundre Alverstoke for at være fornuftig nok til at afholde sig fra at tilbyde en økonomisk hjælp, som Gregory Sandriges forældre alligevel ville være blevet dybt fornærmede over. Det var fuldkommen sandt, men lady Jevington mente alligevel, at hvis Alverstoke havde haft den mindste smule 6

Content_9788727003559.indd 6

21/03/22 2:17 PM

fornuft, ville han næppe have valgt at støtte en fjern slægtning i stedet for sin ældste nevø. Hun mente også, at i et bedre organiseret samfund ville hans ældste søsters søn, og ikke en fjern slægtning, have været hans arving. Bortset fra at hun ikke ønskede at se Gregory ophøjet på så uretfærdig vis, var lady Buxted generelt enig med sin søster, og kvinderne var forenede i deres foragt for mr. Endymion Dauntry, som de stemplede som decideret tungnem. Men hvorvidt deres fjendtlighed over for den uskyldige unge mand udsprang af deres afsky for hans Mama eller skyldtes hans flotte udseende og prægtige kropsbygning, som langt overgik ethvert fortrin, både Gregory Sandridge og unge lord Buxted måtte have været i besiddelse af, var der ingen, der interesserede sig for. Uanset hvad grunden var, var hans to ældre søstre overbeviste om, at man ikke kunne have fundet en mere uværdig arving til Alverstoke end Endymion, og de havde begge gjort sig de største anstrengelser for at introducere broderen for alle de kønneste og mest eftertragtede af de ungmøer, som år efter år blev kastet ud i selskabslivet blandt byens elite, Londons ton. Men Alverstokes værste uvane var en tendens til meget hurtigt at begynde at kede sig. Kedsomheden havde besejret hans søstre, for selvom ingen af dem kunne påstå, at han var uimodtagelig over for det kvindelige køn, alle de smukke, letlevende kvinder, som han havde haft en forbindelse til taget i betragtning, var de heller ikke så dumme, at de gjorde sig de store forhåbninger, når han en gang imellem lod til at forelske sig i en juvel fra en god familie, som en af hans søstre påtvang ham, uanset hvor rig og smuk hun var. Han kunne sagtens opvarte en ung kvinde i et par uger for så at skifte kurs og glemme, at hun overhovedet eksisterede. Da det gik op for hans søstre, at de kloge forældre så skævt til ham, og at han generelt blev anset som farlig, opgav de deres forsøg på at skaffe ham en hustru og brugte i stedet deres energi på den langt 7

Content_9788727003559.indd 7

21/03/22 2:17 PM

lettere opgave at tage afstand fra hans ugidelighed, fordømme hans selviskhed og skælde ham ud for alle de af hans moralske fejltrin, der kom dem for øre. Kun hans yngste søster holdt sig tilbage, men da hun havde afvist adskillige flatterende frierier og – for egen lykkes skyld – havde giftet sig med en adelsmand fra landet og sjældent besøgte storbyen, blev hun ikke regnet for noget af sine to søstre. Hvis de talte om hende, hvilket de sjældent gjorde, omtalte de hende som stakkels Eliza, og selvom de vidste, at Alverstoke foretrak hende frem for dem, faldt det ingen af dem ind at bede hende om hjælp til at få ham gift. Var det faldet dem ind, ville de have afvist tanken i den velbegrundede overbevisning, at siden han blev voksen, havde ingen nogensinde kunnet påvirke ham den mindste smule. Det var i dette tilfælde ikke for at irettesætte ham, at lady Buxted havde bedt ham om at besøge hende. Faktisk var hun fast besluttet på ikke at sige noget, der kunne gøre ham vred. Men mens hun ventede på, at han kom ind, blev det håb, hun (på trods af al erfaring) havde næret, da hun hørte, at han var kommet, efterfulgt af den tanke, at det lignede ham at vente fem dage, før han gjorde sig den ulejlighed at besvare hendes kald, som lige så godt kunne have været yderst presserende. Det var kun med besvær, at hun fik lagt ansigtet i de rette folder, så hun så imødekommende ud, og med endnu større besvær at det lykkedes hende at lyde venlig, da han uden først at få meddelt sin ankomst kom slentrende ind. Det lignede ham også – den slags afslappede opførsel, som lady Buxted, der holdt strengt på formerne, virkelig afskyede, for hun kunne ikke se, hvorfor han behøvede at opføre sig, som om han var hjemme. Hun kvalte sin irritation, rakte hånden frem og sagde, “Vernon! Min kære, sikke en dejlig overraskelse!” “Hvad er der overraskende ved det?” spurgte han og hævede de sorte bryn. “Bad du mig ikke om at komme?” 8

Content_9788727003559.indd 8

21/03/22 2:17 PM

Smilet sad stadig fast på lady Buxteds mund, men hun svarede med mere end en snert af syrlighed, “Jo, det gjorde jeg skam, men det er så mange dage siden, at jeg troede, du var taget udenbys!” “Nej, nej!” sagde han og smilede elskværdigt tilbage. Lady Buxted lod sig ikke narre, men mente, at det ville være klogt at ignorere det, hun kunne se var en bevidst provokation. Hun klappede på sofahynden ved siden af sig og bad sin bror sætte sig ned. I stedet gik han hen til kaminen, bøjede sig ned for at varme hænderne og sagde, “Jeg kan ikke blive længe, Louisa. Hvad er det, du vil?” Eftersom hun egentlig havde besluttet sig for at starte ud med høfligheder, var dette direkte spørgsmål både irriterende og forvirrende. Hun tøvede, og han så op med et glimt i de hårde, grå øjne og sagde, “Nå?” Hun blev reddet fra at skulle svare ham med det samme, for i det øjeblik kom hendes butler ind med nogle forfriskninger, som han mente var passende til lejligheden. Mens han satte den tunge bakke fra sig på et bord og med et gammelt, trofast tyendes fortrolighed informerede markisen om, at han havde taget både whisky og sherry med, havde hun tid til at samle tankerne og forarget observere, at hendes bror havde valgt at besøge hende i knæbukser og lange støvler, et antræk, der var lige så uformelt, som hans ankomst havde været. At hans støvler var skinnende blanke, hans kravat sirligt bundet, og at hans frakke sad perfekt og tydeligvis var syet af en mesterskrædder, gjorde hende bare endnu mere irriteret. Hvis hans generelle ligegyldighed også havde gjaldt hans udseende, kunne hun have tilgivet ham, at han ikke fandt det nødvendigt at vise hende den respekt at klæde sig passende til en morgenvisit. Men en, som så så elegant ud, som han altid gjorde, og hvis stil var et forbillede for så mange moderigtige gentlemen, kunne umuligt være ligeglad med sit udseende. Hun havde endda engang i et øjebliks ophidselse spurgt, om han 9

Content_9788727003559.indd 9

21/03/22 2:17 PM

gik op i andet end sit tøj. Til det havde han efter lidt overvejelse svaret, at selvom hans tøj naturligvis var yderst vigtigt, gik han også op i sine heste. Han var gået hen til bakken på bordet, og da butleren trak sig tilbage, vendte han sig og sagde, “Sherry, Louisa?” “Min kære Vernon, du burde da efterhånden vide, at jeg aldrig rører sherry!” “Burde jeg det? Men jeg har sådan en rædsomt dårlig hukommelse!” “Ikke når du gerne vil huske noget!” “Nej nej, ikke da!” medgav han. Han så på hende, og ved synet af hendes sammenknebne læber og blussende kinder lo han pludselig. “Sikke en dumrian du er, kære søster! Jeg har aldrig mødt nogen, der var så let at provokere som du! Hvad vil du have? Hedvin?” “Jeg vil gerne have et halvt glas ratafia, hvis du vil være så venlig at skænke det,” svarede hun stift. “Det smerter mig en hel del, men jeg skal nok gøre det. Sikke noget rædsomt sprøjt at drikke på denne tid af dagen! Eller på et hvilket som helst andet tidspunkt,” tilføjede han eftertænksomt. Han gik hen til hende med glasset på sin afslappede måde, men med den fødte atlets elegance. “Nå, hvad handler det så om denne gang? Lad nu være med at snakke udenom! Mine heste må ikke blive kolde.” “Vil du ikke nok sætte dig?” sagde hun tvært. “Udmærket, men sig det nu for guds skyld!” svarede han og valgte en lænestol på den anden side af kaminen. “Det forholder sig sådan, Alverstoke, at jeg har brug for din hjælp,” sagde hun. “Det kunne jeg forstå på dit brev, kære Louisa,” svarede han med falsk elskværdighed. “Du kunne selvfølgelig have tilkaldt mig for at give mig en af dine irettesættelser, men du formulerede dit brev på en så kærlig måde, at den mistanke forsvandt med det samme, 10

Content_9788727003559.indd 10

21/03/22 2:17 PM

og så var der kun én mulighed: at du vil have mig til at gøre noget for dig.” “Jeg kan forstå, at jeg bør være taknemmelig for, at du rent faktisk kan huske, at jeg skrev til dig og bad dig om at besøge mig!” sagde hun og skulede til ham. “Du aner ikke, hvor fristet jeg er til at tage imod din taknemmelighed og spille selvtilfreds, Louisa!” sagde han. “Men det kunne aldrig falde mig ind at tage æren fra en anden mand! Trevor sendte mig afsted.” “Siger du, at mr. Trevor læste mit brev?” spurgte lady Buxted forarget. “Din sekretær?” “Han er ansat til at læse mine breve,” forklarede Alverstoke. “Ikke dem, der er skrevet af dine nærmeste!” “Nej da, ikke dem!” gav han hende ret. Hun pustede sig op. “Du er det mest afsky-” Så tav hun med et gisp, kæmpede åbenlyst med sig selv og formåede med en enorm kraftanstrengelse at tvinge et smil frem igen og sige med en nogenlunde troværdig munterhed, “Dit skarn! Du får ikke lov til at gøre mig vred! Jeg vil tale med dig om Jane!” “Hvem pokker er – Nå, ja, det ved jeg jo godt! En af dine piger!” “Min ældste datter og – må jeg lige minde dig om – din niece, Alverstoke!” “Det var tarveligt, Louisa, det behøvede du ikke minde mig om!” “Det kære barn debuterer denne sæson,” meddelte hun og ignorerede afbrydelsen. “Jeg præsenterer hende naturligvis ved en af receptionerne, hvis dronningen da holder flere, men de siger, at hendes helbred nu er så dårligt, at –” “Du må gøre noget ved hendes fregner – hvis hun er den, jeg tror, hun er,” afbrød han. “Har du prøvet med citronvand?” “Jeg inviterede dig ikke for at diskutere Janes udseende!” bed hun. “Jamen, hvorfor inviterede du mig så?” 11

Content_9788727003559.indd 11

21/03/22 2:17 PM

“For at bede dig holde et bal til ære for hende – i Alverstoke House!” fløj det ud af munden på hende. “For at hvad?” “Jeg ved udmærket godt, hvad du vil sige, men tænk over det, Vernon! Hun er din niece, og hvad ville være et mere passende sted for hendes debutantbal end Alverstoke House?” “Det her hus!” svarede han prompte. “Vær nu ikke sådan på tværs! Der vil jo ikke engang være plads til tredive dansende par herinde, og tænk på alt besværet!” “Det tænker jeg netop på,” sagde lord Alverstoke. “Men det kan ikke sammenlignes! Jeg mener, her, hvor jeg ville blive nødt til at fjerne alle møblerne fra dagligstuen og bruge spisestuen til natmad og salonen til damernes overtøj – og Alverstoke House, hvor der er sådan en storslået balsal! Og det er mit gamle hjem!” “Det er også mit hjem,” sagde markisen. “Min hukommelse svigter nogle gange, men jeg husker meget tydeligt det, som du med rette kalder besvær, der fulgte med de baller, der blev holdt i huset for Augusta, dig selv og Eliza, og svaret, min kære søster, er nej!” “Har du da slet ingen medfølelse?” sagde hun dramatisk. Han havde taget en lakeret snusæske op af lommen og sad og studerede maleriet på låget. “Nej, overhovedet ingen. Gad vide, om jeg begik en fejl, da jeg købte den her? Dengang kunne jeg godt lide den, men nu synes jeg, at den virker en smule åndløs.” Han sukkede og åbnede æsken med øvede hænder. “Og jeg bryder mig virkelig ikke om den her blanding,” sagde han, inhalerede en lille bitte smule og børstede med væmmelse fingrene af. “Du vil naturligvis sige, at jeg burde have vidst bedre end at lade Mendlesham prakke mig sin blanding på, og du har fuldstændig ret. Man skal altid lave sin egen blanding.” Han rejste sig. “Nå, men hvis det var alt, vil jeg gå igen.” 12

Content_9788727003559.indd 12

21/03/22 2:17 PM

“Det var ikke alt!” udbrød hun rød i hovedet. “Jeg vidste jo selvfølgelig, hvordan det ville gå – åh, jeg vidste det!” “Det tror jeg gerne, men hvorfor pokker du så spildte min tid –” “Fordi jeg håbede, at du for én gangs skyld ville udvise noget – bare lidt fornuft! Bare lidt forståelse for, hvad du skylder din familie! Selv bare lidt hengivenhed over for stakkels Jane!” “Du bygger luftkasteller, Louisa! Min manglende fornuft har fortvivlet dig i årevis, jeg har ikke den mindste smule hengivenhed for din stakkels Jane, som jeg knap nok ville kunne genkende, hvis jeg mødte hende, og jeg har aldrig mærket, at I Buxted-folk var en del af min familie.” “Er jeg ikke en del af din familie?” spurgte hun. “Har du glemt, at jeg er din søster?” “Nej, det har jeg aldrig fået mulighed for at glemme. Åh, far nu ikke sådan i flint igen – du aner ikke, hvor grim du bliver, når du får et af dine raserianfald! Trøst dig ved forsikringen om, at hvis Buxted havde efterladt dig med pengeproblemer, ville jeg have følt mig forpligtet til at hjælpe dig.” Han så hånligt ned på hende. “Ja, jeg ved godt, at du nu vil sige, at du ikke har saltet til et æg, men sandheden er, at du sidder ganske godt i det, min kære Louisa, du er bare den største gnier, jeg kender! Og lad nu være med at give mig kvalme med din snak om hengivenhed! Du holder ikke mere af mig, end jeg holder af dig.” Betydeligt desorienteret over dette direkte angreb stammede hun, “Hvordan kan du sige det? Jeg har altid holdt oprigtigt af dig!” “Du bedrager dig selv, søster. Du holder ikke af mig, men af min pung!” “Hvordan kan du være så urimelig? Og hvad angår, at jeg sidder godt i det, så vil jeg tro, at du med din uansvarlige ødselhed ville blive overrasket over, at jeg bliver nødt til at holde et meget stramt budget! Hvorfor tror du ellers, at vi rejste fra vores smukke hus i Albemarle Street, da Buxted døde, og flyttede helt herud?” 13

Content_9788727003559.indd 13

21/03/22 2:17 PM

Han smilede. “Siden der overhovedet ikke var nogen grund til den flytning, må jeg antage, at det var på grund af din uhelbredelige forkærlighed for at spare.” “Hvis du mener, at jeg blev nødt til at reducere mine udgifter –” “Nej, bare at du ikke kunne modstå fristelsen til at gøre det.” “Med fem børn, som stadig skal forsørges –” hun tav, da det ved synet af hans drillende blik gik op for hende, at det ville være uklogt at diskutere det yderligere. “Lige præcis!” sagde han medfølende. “Jeg tror hellere, at vi må tage afsked, ikke?” “Nogle gange,” sagde lady Buxted med undertrykt ophidselse, “synes jeg, at du er det mest afskyelige bæst, der findes! Hvis det havde været Endymion, som havde bedt dig om det, ville du uden tvivl have bøjet dig!” Disse bitre ord syntes at gøre stort indtryk på markisen, men efter et øjebliks forbløffelse tog han sig sammen og anbefalede i et svagt, men formildende toneleje sin søster at tage en beroligende drik og lægge sig. “For du er desværre helt ude af den, Louisa! Jeg kan forsikre dig om, at hvis Endymion nogensinde beder mig om at holde et bal til ære for ham, vil jeg sørge for, at han bliver spærret inde!” “Åh, hvor er du modbydelig!” udbrød hun. “Du ved udmærket godt, at jeg ikke mente – at det, jeg mente – at –” “Nej nej, lad være med at forklare mig det!” afbrød han. “Det er ganske unødvendigt, forsikrer jeg dig! Jeg forstår dig udmærket – det har jeg gjort i årevis! Du – og sikkert også Augusta – I har overbevist jer selv om, at jeg foretrækker Endymion –” “Den – den tåbe!” “Nu er du urimelig, han er bare lidt langsom!” “Ja, vi ved alle sammen godt, at du synes, at han er indbegrebet af perfektion!” sagde hun vredt og knugede sit lommetørklæde mellem hænderne. 14

Content_9788727003559.indd 14

21/03/22 2:17 PM

Han havde stået og henkastet svinget sin stangmonokel i det lange bånd, den hang i, men ved denne kommentar tog han monoklen op for øjet for bedre at kunne se sin søsters blussende ansigt. “Sikke en underlig måde at fortolke mine ord på!” bemærkede han. “Sludder!” svarede lady Buxted. “Hvad din dyrebare Endymion vil have, det får han! Mens dine søstre –” “Jeg vil meget nødig afbryde dig, Louisa,” mumlede lord Alverstoke løgnagtigt, “men det tvivler jeg i høj grad på. Så velvillig er jeg heller ikke.” “Og du giver ham jo heller ikke et økonomisk tilskud! Nej da!” “Nå, så det er det, der generer dig? Hvor er du forvirrende! Det ene øjeblik anklager du mig for at behandle min familie dårligt, og det næste bliver du sur over, at jeg opfylder mine forpligtelser over for min arving!” “Den idiot!” udbrød hun. “Jeg kan ikke bære, hvis han bliver familiens overhoved!” “Lad være med at bekymre dig om det!” anbefalede han. “Der er gode chancer for, at du ikke behøver at bære det, for du dør sandsynligvis før mig. Du er jo fem år ældre.” Lady Buxted kunne ikke finde de rette ord, så hun flygtede ind i et grådanfald og bebrejdede mellem hulkene sin bror for hans uvenlighed. Men hvis hun troede, at det kunne formilde ham, tog hun fejl. Kvinders tårer og beskyldninger var noget af det, der kedede ham mest. Med en ikke særligt overbevisende omsorg sagde han, at hvis han havde vidst, at hun var oprevet, ville han ikke have bebyrdet hende med sin tilstedeværelse, og så tog han afsked med en hast, der blev forøget af hendes lidenskabeligt udtalte håb om, at hun i det mindste ville leve længe nok til at se ham få som fortjent. Hun holdt op med at græde, lige så snart døren lukkede sig bag markisen, og ville nok have genvundet noget af sin sindsligevægt, hvis ikke hendes ældste søn havde valgt at komme ind et par minutter senere for med beklageligt manglende takt at spørge, om 15

Content_9788727003559.indd 15

21/03/22 2:17 PM

hans morbror havde besøgt hende, og hvad han i så fald havde sagt til hendes forslag. Da han hørte, at Alverstoke havde været lige så vrangvillig, som hun havde vidst, at han ville være, fik han et alvorligt udtryk i ansigtet, men sagde, at han ikke var ked af det, for ved nærmere eftertanke brød han sig ikke om idéen. Lady Buxted var ikke kærlig af natur. Hun var lige så selvisk som sin bror og langt mindre ærlig, for hun hverken accepterede eller indrømmede sine fejl. Hun havde for længst overbevist sig selv om, at hendes liv var én lang selvopofrelse for hendes faderløse børn, og med det simple virkemiddel at tilføje tilbedende prædikater til navnene på hendes to sønner og tre døtre og tale om dem (men ikke altid til dem) i kærlige vendinger og fortælle omverdenen, at alle hendes tanker og ønsker drejede sig om hendes børn, formåede hun i den ukritiske masses øjne at fremstå som en hengiven forælder. Ud af alle hendes børn var Carlton, som hun alt for ofte omtalte som sin førstefødte, hendes favorit. Han havde aldrig forårsaget hende et øjebliks bekymring. Fra at være en sløv lille dreng, som ukritisk accepterede sin mor, var han vokset op og blevet en fortræffelig ung mand med en dyb ansvarsfølelse og et alvorligt sind, som ikke kun holdt ham ude af de problemer, hans mere livlige fætter Gregory røg i, men som også gjorde det umuligt for ham at forstå, hvad Gregory og hans andre jævnaldrende fik ud af deres narrestreger og sviren. Han var af moderat intelligens, og hans tankevirksomhed var lige så langsom, som den var grundig, men han var ikke spor hoven, bare stolt af sin fornuft. Han var heller ikke misundelig på George, hans yngre bror, hvis intelligens oversteg hans egen. Han var faktisk stolt af George, som han syntes var en meget kvik dreng, og selvom hans intelligens havde vist ham, at så passioneret en personlighed som Georges meget vel kunne lede den lovende unge mand væk fra dydens smalle sti, fortalte han aldrig sin mor om denne frygt eller om hans hensigt om at holde øje med George, når George var færdig med skolen. Han hverken 16

Content_9788727003559.indd 16

21/03/22 2:17 PM

betroede sig til hende eller diskuterede med hende, og selv ikke til sin søster Jane havde han sagt et eneste kritisk ord om hende. Han var firetyve år, men da han endnu ikke havde vist nogen tegn på at ville overtage styringen, kom det som en ubehagelig overraskelse for hans mor, da han sagde, at han ikke kunne se, hvorfor Janes debutantbal skulle holdes i hans morbrors hus og for hans penge. Der sank han hurtigt i hendes agtelse, og da hun allerede var i dårligt humør, kunne de være endt i et voldsomt skænderi, hvis han ikke havde været så klog at trække sig fra samtalen. Han indså med beklagelse, at Jane tog sin mors parti i den sag og sagde, at det var foragteligt, at morbror Vernon var så vrangvillig og så nærig, at han ikke kunne unde dem de få hundrede pund. “Jeg er sikker på, Jane,” sagde Carlton alvorligt, “at du er fornuftig nok til ikke at ønske at stå i gæld til min morbror.” “Årh, pladder!” udbrød hun vredt. “Hvorfor skulle jeg ikke stå i gæld til ham? Det er da hans pligt!” Hans overlæbe syntes at blive bredere, sådan som den altid gjorde, når han var misfornøjet, og han sagde indestængt, “Jeg forstår godt, at du er skuffet, men jeg er sikker på, at du vil blive meget gladere for et selskab her i dit eget hjem end et kæmpestort arrangement i Alverstoke House, hvor du ikke engang ville kende halvdelen af gæsterne.” Hans anden søster, Maria, som med tanke på sit eget debutantbal var lige så oprevet som Jane, kunne ikke holde sig tilbage men ventede knap nok, til han var færdig med at tale, før hun spurgte, hvorfor han sagde sådan noget vrøvl. “Skulle det være bedre at holde et skrabet selskab her med kun halvtreds gæster end at debutere i Alverstoke House? Du må da være gået fra forstanden!” sagde hun til Carlton. “Det bliver en sølle affære, for du ved, hvordan Mama er! Men tænk på, hvor storslået det ville blive, hvis min morbror holdt bal! Hundredvis af gæster, og de ville alle sammen være samfundets spidser! Hummere og sky og crème chantilly –” 17

Content_9788727003559.indd 17

21/03/22 2:17 PM

“Bliver de inviteret som gæster?” indskød Carlton med sin klodsede humor. “Og champagne!” sagde Jane uden at tage sig af ham. “Og jeg ville have stået på toppen af den store trappe sammen med Mama og min morbror i en hvid satinkjole besat med rosenknopper og lyserødt flor og en blomsterkrans!” Dette smukke syn fik tårerne til at vælde frem i hendes øjne, men det vakte ikke begejstring hverken hos Maria eller Carlton. Maria protesterede, at med hendes fregner og mørkeblonde hår ville hun se underlig ud, og Carlton sagde, at han ikke forstod, hvorfor hans søstre tænkte på så meget ligegyldigt pjank. Ingen af dem gad svare på det, men da han tilføjede, at han var glad for, at Alverstoke havde afvist at holde ballet, blev de lige så opbragte, som deres Mama havde været, og langt mere højrøstede. Så han gik sin vej og lod sine søstre beklage sig over, hvor kedelig han var, skændes om rosenknopper og lyserødt flor og blive enige om, at selvom deres morbror var afskyelig, var det sikkert deres Mamas skyld, fordi hun havde gjort ham vred, hvilket ingen af ungmøerne tvivlede det mindste på, at hun havde.

Content_9788727003559.indd 18

21/03/22 2:17 PM

Content_9788727003559.indd 2

21/03/22 2:17 PM

25 0

26 01

27 02

28 03

29 04

30 05

06 0 01

”Min kære pige, foreslår De helt alvorligt,

at De og Deres søster debuterer under min

”Den ældste søster er en livfuld Regency romance-fortælling, som alle fans af genren burde læse!” – Once Upon a Time

protektion? De har brug for en kvinde, 04

ikke en ungkarl!”

DEN ÆLDSTE SØSTER

”Det ved jeg godt,” medgav hun. ”Men jeg det problem. Ville De have noget imod,

eller gav interviews. Alligevel sælges

– Love Romance Passion

rende os. Faktisk ville jeg ikke bryde mig om det, hvis De gjorde!”

LÆ S O GSÅ

hendes bøger stadig verden over i dag.

”Den ældste søster er morsom og underholdende … en pragtfuld måde at få sit Austen-fix på.

at De interesserer Dem for andet vedrø-

som hverken promoverede sine bøger

debutere! Jeg forlanger naturligvis ikke,

Heyer var et notorisk privat menneske,

Charis – og måske også mig – med at

historisk roman om året. Georgette

ikke skulle gøre andet end at hjælpe

”En fængende fortælling der både går i dybden med karakterernes indbyrdes forhold og Regency-perioden.”

– ”Wendi’s Book Corner”

DEN ÆLDSTE SØSTER

20 21

lindhardtogringhof.dk

omslag: eyelab.dk fotos: Trevillion Images

frem til sin død i 1974, udgav Heyer en

”Men hvorfor?” spurgte hun. ”De ville

Den ældste søster er en selvstændig roman.

”Ja, det ville jeg – i allerhøjeste grad!”

og bogen blev udgivet i 1921. Fra 1932 og

mindste?”

historiske kærlighedsroman som 17-årig,

myndig, og jeg er firetyve, men de tre

master og moder. Hun skrev sin første

naturligvis, for Harry er lige blevet

er kendt som Regency-genrens grand

Deres varetægt? Ikke os alle sammen,

DEN ÆLDSTE SØSTER

GEORGET TE HEYER (1902-1974)

hvis vi lod, som om Papa har overladt os i

har allerede fundet ud af, hvordan vi løser

LINDHARDT O G RINGHOF ROMAN 22

18/03/2022 15:59

ISBN: 9788727003559

Heyer 1-12 OMS SOFT FLAP 153x226.indd 6-7,10