Udkig fra historiekanon, 1900-tallet

Page 1

HISTORIEKANON

UDKIG

FRA

MORTEN BUTTENSCHØN

1900 -TALLET


01-88_9788723038043.indd 1

9/26/11 1:57 PM


MORTEN BUTTENSCHØN

Udkig fra historiekanon 1900-tallet Med udgangspunkt i de vigtige begivenheder • • • •

Genforeningen 1920, Kanslergadeforliget 1933, augustoprøret og jødeaktionen 1943 og FN’s verdenserklæring om menneskerettighederne 1948

kigger vi ud i verden og undersøger, hvad der sker samtidig.

Alinea

01-88_9788723038043.indd 1

9/26/11 1:57 PM


(FOGPSFOJOHFO

,BOTMFSHBEFGPSMJHFU

%BONBSL WBS FGUFS UBCFU BG /PSHF J SFEVDFSFU UJM FO TNlTUBU J EBUJEFOT &VSPQB %BONBSL CFTUPE BG EFU FHFOUMJHF LPOHFSJHF PH IFSUVHEÂ?NNFSOF 4MFTWJH )PMTUFO PH -BVFOCPSH 4lEBO IBWEF EFU WÂœSFU J lSIVOESFEFS NFO FGUFS CFHZOEUF GPML J IFSUVHEÂ?NNFSOF BU TUJMMF TQÂ?SHT NlMTUFHO WFE EFSFT UJMIÂ?STGPSIPME UJM %BONBSL

* VECSÂ?E EFO IJEUJM WÂœSTUF Â?LPOPNJTLF LSJTF J WFSEFO %FO CFHZOE

* HJL EFU HBMU 4MFTWJH IPMTUFOFSOF HKPSEF lCFOU PQSÂ?S PH LSÂœWFEF MÂ?TSJWFMTF GSB %BONBSL

UF J 64" .JMMJPOFS CMFW BSCFKETMÂ?TF PH NJTUFEF IVT PH IKFN

&GUFS USF lST LSJH MZLLFEFT EFU %BONBSL BU OFELÂœNQF PQSÂ?SFU NFO TBNUJEJH NlUUF NBO GSB

'SB 64" CSFEUF LSJTFO TJH UJM &VSPQB NFE TBNNF SFTVMUBUFS .BTTFBS

EBOTL TJEF FSLFOEF BU TJUVBUJPOFO JLLF WBS IPMECBS J MÂœOHEFO

CFKETMÂ?TIFE PH LPOLVSTFS

* FGUFSlSFU WBMHUF %BONBSL Tl BU MÂ?TF QSPCMFNFU Ql FHFO IlOE )FSUVHEÂ?NNFU 4MFTWJH

0HTl %BONBSL CMFW SBNU IlSEU 1l EFU UJETQVOLU UKFOUF %BONBSL NBO

TLVMMF IBWF FO GÂœMMFT GPSGBUOJOH NFE LPOHFSJHFU NFEFOT )PMTUFO PH -BVFOCPSH GSJU LVOOF TÂ?HF

HF QFOHF Ql BU TÂœMHF MBOECSVHTWBSFS UJM MBOEF TPN &OHMBOE PH 5ZTLMBOE

PQUBHFMTF J %FU UZTLF 'PSCVOE %FS WBS UBMF PN IÂ?KU TQJM GPS J WJSLFMJHIFEFO CSÂ?E %BONBSL IFS S

%BOTL TNÂ?S PH CBDPO IÂ?SUF IKFNNF Ql FUIWFSU NPSHFOCPSE J &OHMBOE

NFE ÂşFSF JOEHlFEF BGUBMFS PN BU IFSUVHEÂ?NNFSOF TLVMMF TUZSFT TBNNFO

.FO EB LSJTFO CSÂ?E VE TLBS MBOEFOF OFE Ql EFSFT LÂ?C BG WBSFS J BOESF

%F UZTLF TUPSNBHUFS 1SFVTTFO PH Â?TUSJH WBS JLLF TFOF UJM BU VEOZUUF DIBODFO %BONBSL CMFW

MBOEF %FO EBOTLF FLTQPSU HJL FGUFSIlOEFO J TUl NBOHF MBOECSVH NlUUF

TUJMMFU PWFS GPS FU LMBSU VMUJNBUVN )WJT JLLF %BONBSL Â?KFCMJLLFMJHU PQIÂœWFEF CFTMVUOJOHFO PN BU

Hl Ql UWBOHTBVLUJPO OlS MBOENÂœOEFOF JLLF MÂœOHFSF LVOOF CFUBMF

LOZUUF 4MFTWJH UÂœUUFSF UJM LPOHFSJHFU Tl WJMMF NBO GSB UZTL TJEF FSLMÂœSF %BONBSL LSJH

EFSFT BGESBH 'PML ºZHUFEF GSB MBOEFU JOE UJM CZFSOF J FU GPST�H Ql BU šOEF

/V TLVMMF EFS FU NJSBLFM UJM IWJT LPOÂşJLUFO TLVMMF VOEHlT

BSCFKEF 5JM BU CFHZOEF NFE LMBSFEF CZFSIWFSWFOF TJH CFESF GPSEJ SlWB

.JSBLMFU VEFCMFW %BONBSL TLVMMF Ql FHFO IlOE VELÂœNQF FO LSJH NFE UP BG &VSPQBT TUÂœSLFTUF

SFQSJTFSOF GBMEU .FO J MÂ?CFU BG NÂœSLFEF EF GPS BMWPS LSJTFO 'BCSJL

NJMJUÂœSNBHUFS +VMFBGUFO SZLLFEF EF GÂ?STUF UZTLF USPQQFS JOE J IFSUVHEÂ?NNFSOF PH GSB NJEU J

FGUFS GBCSJL NlUUF MVLLF PH TFOEF BSCFKEFSOF VE J BSCFKETMÂ?TIFE 'PSBO

KBOVBS WBS LSJHFO J GVME HBOH

EF Gl GBCSJLLFS EFS TUBEJH WJSLFEF TBNMFEF EF BSCFKETMÂ?TF TJH IWFS NPS HFO J FU TWBHU IlC PN NlTLF BU Gl BSCFKEF JHFO

Forord Du mangler nu nogle ĂĽr i folkeskolens historieundervisning. Du kender sikkert til en rĂŚkke historiske begivenheder fra stenalderen til i dag. MĂĽske har du hørt om historiekanon, der er en slags hitliste over 29 vigtige historiske emner i vores – og i den globale historie? Historiekanon er en samling af 29 udslaggivende begivenheder i dansk og udenlandsk historie. Disse begivenheder har bragt menneskers blod i kog og skabt uro, krige og revolutioner, men begivenhederne har ogsĂĽ vĂŚret med til at bygge bro mellem folk og fĂĽet magthavere til at ĂŚndre signaler og sadle om. I denne bog vil du kort høre og lĂŚre om ďŹ re vigtige kanonpunkter i det 20. ĂĽrhundrede: Genforeningen (1920), Kanslergadeforliget (1933), Augustoprøret og jødeaktionen (1943) og sidst FN’s verdenserklĂŚring om menneskerettighederne (1945). Genforeningen handler om dansk og tysk nabokrig og fred. Kanslergadeforliget er en politisk aftale i Danmark, hvor politiske modstandere kom pĂĽ venskabelig fod, gik pĂĽ kompromis og blev enige om nye love. Augustoprøret og jødeaktionen 1943 gik ud pĂĽ om danskerne i 2. verdenskrig skulle samarbejde med den nazistiske besĂŚttelsesmagt, og om hvordan man tog hĂĽnd om de forfulgte jøder. Endelig drejede kanonpunktet FN’s verdenserklĂŚring om Menneskerettigheder sig om, at det enkelte menneske har en rĂŚkke rettigheder, som skal beskytte det mod overgreb fra myndighederne.

Udkig fra historiekanonen Men det bliver ganske kort, for denne bog handler mere om, hvad der samtidig sker rundt om disse begivenheder. Som en slags vagtpost skal du pü udkig efter, hvad der sker i samme tidsperiode i Europa og resten af verdenen. Derfor hedder bogen Udkig fra historiekanon. Først og kortfattet undersøges historiekanonpunktet tÌt pü, dernÌst kigges der lidt lÌngere vÌk, for til sidst at udforske nogle begivenheder endnu lÌngere borte. (tÌt Ÿ langt Ÿ borte).

TĂŚt Langt

Borte

Opgaverne til hvert afsnit ďŹ nder du pĂĽ apperne. De har forskellige svĂŚrhedsgrader. Du starter med de letteste, hvor svarene ďŹ ndes i bogens tekst. De nĂŚste opgaver er svĂŚrere, og du skal lede efter svaret andre steder. Endelig er der de svĂŚreste opgaver. Her skal du ogsĂĽ komme med dine holdninger og begrunde dem.

01-88_9788723038043.indd 2

9/27/11 3:04 PM


"VHVTUPQSÂ?S PH +Â?EFBLUJPO * UJEFO PQ UJM EFO BOEFO WFSEFOTLSJH QSÂ?WFEF %BONBSL BU IPMEF TJH OFV USBM "MMJHFWFM CMFW MBOEFU PWFSGBMEFU BG UZTLF TUZSLFS EFO BQSJM %B CFHZOEUF FO NFSF FOE GFN lS MBOH CFTÂœUUFMTF 'PS BU TQBSF MBOEFU GPS FO Â?EFMÂœHHFOEF LSJH EFS TZOUFT UBCU Ql GPSIlOE CFTMVUUFEF EFO EBOTLF SFHFSJOH NFE EFU TBNNF BU PQHJWF BM NPETUBOE * TUFEFU TBNBSCFKEFEF EFO NFE UZTLFSOF %FUUF TBNBSCFKEF WBSFEF NFSF FOE USF lS .FO J CFGPMLOJOHFO WPLTFEF NPETUBOEFO NPE EFU EBOTL UZTLF TBNBS CFKEF *TÂœS EB EFU CFHZOEUF BU Hl 5ZTLMBOE ElSMJHU Ql EJWFSTF TMBHNBSLFS * BVHVTU CSÂ?E TBNBSCFKEFU FOEFMJHU TBNNFO PH UZTLFSOF PWFSUPH TUZSFU BG %BONBSL J LSJHFOT TJETUF UJE 4BNNFOCSVEEFU CFUÂ?E PHTl BU EF EBOTLF KÂ?EFS LPN J GBSF[POFO %F UZTLF QMBOFS HJL VE Ql BU BSSFTUFSF BMMF KÂ?EFS PH TFOEF EFN UJM 5IFSFTJFO TUBEU J EFU OVWÂœSFOEF 5KFLLJFU .FO WFE FO TUPSTUJMFU BLUJPO MZLLFEFT EFU BU Gl EF BMMFSÂşFTUF KÂ?EFS TFOEU J TJLLFSIFE J 4WFSJHF "U %BONBSL PWFSHBW TJH TUPSU TFU VEFO LBNQ PH EFSFGUFS TBNBSCFKEFEF NFE UZTLFSOF CFUÂ?E BU EFO EBOTLF BOTFFMTF J VEMBOEFU MFE FU BMWPSMJHU LOÂœL 0HTl CMBOEU CFGPMLOJOHFO J %BONBSL

'/ÂąT 7FSEFOTFSLMÂœSJOH PN .FOOFTLFSFUUJHIFEFS %B BOEFO WFSEFOTLSJH WBS GPSCJ Ml TUPSF EFMF BG &VSPQB PH "TJFO J SVJOFS .JMMJPOFS MFWFEF TPN ÂşZHUOJOHF PH NBOHF EÂ?EF BG TVMU PH TZHEPNNF aSTBHFSOF UJM LSJHFO WBS NBOHF NFO FO BG EF WJHUJHTUF WBS EFO OB[JTUJ TLF PQGBUUFMTF BG BU UZTLFSOF WBS FO TMBHT ÂŻIFSSFGPML ÂŻ EFS WBS CFTUFNU UJM BU SFHFSF PWFS BOESF %F Â?WSJHF GPML J WFSEFO CMFW BG OB[JTUFSOF SBOHPSE OFU FGUFS IWPS UÂœU EF WBS Ql EFO UZTLF BSJTLF ÂŻSBDF ÂŻ &GUFS OB[JTUFSOFT NFOJOH IBWEF EF OFEFSTUF J SBOHPSEFOFO JLLF MPW UJM BU MFWF %FU GÂ?SUF UJM GPMLFESBC Ql NJMMJPOFS BG KÂ?EFS PH TJHÂ?KOFSF TPN OB[JTUFSOF CFUSBHUFEF TPN ÂŻMBWFSFTUlFOEF SBDFS ÂŻ %FTVEFO CMFW HSVQQFS TPN IPNPTFLTVFMMF PH +FIPWBT 7JEOFS PHTl VETBU GPS GPSGÂ?MHFMTF PH VETMFUUFMTF &GUFS LSJHFO CFTMVUUFEF TFKSIFSSFSOF BU EFS TLVMMF TLBCFT FU OZU WFSEFOT GPSCVOE EFS TLVMMF GPSIJOESF GSFNUJEJHF LSJHF PH GPMLFNPSE PH BSCFKEF GPS GSFE PH EFNPLSBUJ 3FTVMUBUFU CMFW %F 'PSFOFEF /BUJPOFS '/ EFS WFE PQSFUUFMTFO IBWEF OBUJPOFS TPN NFEMFNNFS &O BG '/‹T GÂ?STUF PQHBWFS CMFW VEBSCFKEFMTFO BG ÂŻ7FSEFOTFSLMÂœSJOHFO PN .FOOFTLFSFUUJHIFEFSOF ÂŻ )FSJ CMFW EFU TMlFU GBTU BU FUIWFSU NFOOFTLF MJHF NFHFU IWPS J WFSEFO EFU MFWFS IBS FO SÂœLLF SFUUJHIFEFS EFS FS VNJTUFMJHF PH TPN TLBM CF TLZUUF EFU NPE PWFSHSFC GSB NZOEJHIFEFSOF

WBS EFS J EF GÂ?STUF CFTÂœUUFMTFTlS FO CJUUFS GÂ?MFMTF PWFS OFEFSMBHFU VEFO LBNQ 5JM HFOHÂœME CFUÂ?E CSVEEFU NFE UZTLFSOF J BVHVTU PH EFO WFMMZLLFEF KÂ?EFBLUJPO FU MÂ?GU J EFO OBUJPOBMF TFMWGPSTUlFMTF

Du skal lĂŚre om centrale og dramatiske episoder fra 1920’erne, 1930’erne og 1940’erne. Disse udenlandske episoder har betydning for mange mennesker og kan fx vĂŚre videnskabelige opďŹ ndelser, nye geograďŹ ske opdagelser, politiske omrĂĽder mv. Vigtige fremmedord markeres med * og ďŹ ndes i ordlisten bag i bogen.

Ny viden og nye kulturmøder Kort sagt, bogen handler primĂŚrt om ny viden og nye kulturmøder fjernt fra Danmarks grĂŚnser. I første del af bogen kastes et blik pĂĽ et omrĂĽde i nĂŚrheden af Danmark. Til at begynde med undersøges, hvordan fattige russere tilkĂŚmpede sig magt og ere rettigheder i Rusland. Dette endte med, at Rusland skiftede navn til Sovjetunionen. DernĂŚst beskrives fjernere egne af verdenskortet, nĂŚrmere bestemt nyopdagede steder i Centralasien. I bogens anden del handler det først om Kanslergadefor-

01-88_9788723038043.indd 3

liget i Danmark. DernĂŚst om naziďŹ ceringen af Tyskland under Hitler og til sidst ses der pĂĽ kampen om Nordpolen og Grønland. I tredje del af bogen handler det først om Danmark under den tyske besĂŚttelse, dernĂŚst undersøges optakten til 2. verdenskrig og endelig kigges der pĂĽ verdenskrigen i bĂĽde Europa, Afrika og Asien. Fjerde og sidste del af bogen omhandler tiden efter 2. verdenskrig. Først FN’s menneskerettigheder, senere tovtrĂŚkkeriet i Den kolde Krig mellem USA og Sovjetunionen. Til sidst belyses forhold i Mellemøsten og Afrika i forbindelse med koloniernes frigørelse. Undervejs fĂĽr du – i fakta bokse – oplysninger om afgørende nye opďŹ ndelser, der ĂŚndrede vilkĂĽrene for menneskeheden fx opdagelsens af pencillinet eller radioaktiviteten. To opďŹ ndelser om liv eller død. Men først et tilbageblik pĂĽ Genforeningen i det danske grĂŚnseland anno 1920.

9/26/11 1:58 PM


Indhold

Historiekanonen: Om Genforeningen 1920 Danmarks nederlag 6 Tyskland tabte 1. verdenskrig i 1918 6 Påskekrisen i Danmark 7 På udkig: Fra Rusland til Sovjetunionen 8 Den blodige søndag 9 Modstanden vokser 10 Lederen Lenin 10 Begyndende uenighed 12 Første revolution i marts 1917 13 Lenin kommer tilbage til Rusland 13 Anden revolution i oktober 1917 14 Rusland reformeres 15 Bønderne klager 15 Borgerkrig 15 Tre års borgerkrig 16 Bolsjevik-kommunisterne sejrede 16 Ny leder 17 Stalin tvinger bønderne 17 Stalins statsfjender 18 Magtkampe mellem gamle venner 19 Udkig til: Asien og Silkevejen 20 Sovjetunionen vokser 20 Silkevejen genopdages 20 De første ekspeditioner 22 Sven Hedin 22 Tørste efter vand 23 Sven Hedins nye ekspeditioner 24 Kapløb om værdigenstandene 24 Aurel Stein 24 Kort fortalt 25

01-88_9788723038043.indd 4

Historiekanonen: Kanslergadeforliget 1933 Bagom Kanslergadeforliget 26 Krisen breder sig til Europa 26 Krisen kommer til Danmark 26 Forliget i Kanslergade 27 Kanslergadeforliget tager form 27 Anden lovgivning fra Kanslergadeforliget 27 På udkig: Tyskland 28 Nazismen starter med våben 28 Det tyske samfund var i krise 29 Hitler sad i fængsel 29 Hitler løslades 30 Det tyske samfund bliver ramt af verdenskrisen 31 Hitler vinder frem 31 De tyske partier samarbejdede ikke 31 Hitler – stor, større, størst 32 Det sidste demokratiske valg i Tyskland 33 Tyskland ensrettes 33 Streng opdragelse 34 Tysk kontrol 34 Ungdommen indoktrineres 34 Børn påvirkes nazistisk 34 Jøderne forfølges 35 Det nazistiske Tyskland i 1930’erne 35 Udkig til: Grønland og Nordpolen 36 Grønlands historie kort fortalt 36 Et spørgsmål om liv eller død 37 Norge og Danmark kæmper om retten til Grønland 37 Østgrønlandssagen 38 Norge gør krav på Østgrønland 38 Norge retter ind 38 Nordpolen 39 90 grader nord 39 Fridtjof Nansen forsøger at nå Nordpolen 40 Turen begynder 40 Nordpolen i sigte 40 Rejsen til fods 42 Tilbageturen 42 Gennem Nordvestpassagen 44 Den hemmelige afrejse 44 Nordvest-passagen 45 USA og Nordpolen 45

10/3/11 4:52 PM


Forfrysninger 45 Peary gav ikke op 46 Endnu et forsøg 46 Store forberedelser 46 Den første mand på Nordpolen? 47 I dag 47 Danmark og Grønland 48 Det ukendte Grønland 48 Knud Rasmussen og Peter Freuchen 49 Thule-basen 49 Kort fortalt 49

Historiekanonen: Augustoprøret og Jødeaktionen 1943 Danmark samarbejder 50 Augustoprøret 1943 51 Jødeaktionen 1943 51 På udkig: Optakt til og forløb af 2. verdenskrig i Europa 52 Tyske jøder chikaneres 52 Jøder og folkemord 53 Dødens fabrikker 54 Hitler genopruster 54 Kold eller varm? 56 Europa i stumper og stykker 56 Hitler tager endnu et land 57 Sidste time er kommet 57 Polen taber 57 Lynkrige 58 I krig med Frankrig og England 58 Krigen breder sig til Nordafrika 58 Tysk bombestorm over England 61 Krig mod Sovjetunionen 61 Udkig til: 2. verdenskrig i Asien 64 Japan går i krig mod USA 64 Krigen ændrer retning i både Europa og Asien 65 Tiden efter Pearl Harbour 66 Tysk tilbagetog 66

01-88_9788723038043.indd 5

D-dag 67 En tikkende bombe 68 Regnskabets time 68 Retssag 70 Dommene 71 Kort fortalt 71

Historiekanonen: FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder 1948 Menneskerettighederne opstår 72 Racisme 72 Ny retning 73 Virker menneskerettighederne? 73 På udkig: Den kolde krig 74 Atomkapløbet 74 Verden deles i to halvdele 74 Et jerntæppe deler Europa 75 Den kolde krig går i gang 75 Problembarnet Tyskland 76 Luftbro til Berlin 77 Kold eller varm krig? 77 Udkig til: Mellemøsten og kolonifrigørelse 78 Problemer i Mellemøsten 78 England giver op i Mellemøsten 79 Evig hovedpine i Mellemøsten? 80 Kolonifrigørelse 80 Kolonitiden 81 Begyndelsen på kolonifrigørelsen 81 Grænsekrige 82 Indre konflikter 82 Kort fortalt 83

Stikord 84 Ordliste 86

9/26/11 1:58 PM


6

(FOGPSFOJOHFO

%BONBSL WBS FGUFS UBCFU BG /PSHF J SFEVDFSFU UJM FO TNlTUBU J EBUJEFOT &VSPQB %BONBSL CFTUPE BG EFU FHFOUMJHF LPOHFSJHF PH IFSUVHEÂ?NNFSOF 4MFTWJH )PMTUFO PH -BVFOCPSH 4lEBO IBWEF EFU WÂœSFU J lSIVOESFEFS NFO FGUFS CFHZOEUF GPML J IFSUVHEÂ?NNFSOF BU TUJMMF TQÂ?SHT NlMTUFHO WFE EFSFT UJMIÂ?STGPSIPME UJM %BONBSL * HJL EFU HBMU 4MFTWJH IPMTUFOFSOF HKPSEF lCFOU PQSÂ?S PH LSÂœWFEF MÂ?TSJWFMTF GSB %BONBSL &GUFS USF lST LSJH MZLLFEFT EFU %BONBSL BU OFELÂœNQF PQSÂ?SFU NFO TBNUJEJH NlUUF NBO GSB EBOTL TJEF FSLFOEF BU TJUVBUJPOFO JLLF WBS IPMECBS J MÂœOHEFO * FGUFSlSFU WBMHUF %BONBSL Tl BU MÂ?TF QSPCMFNFU Ql FHFO IlOE )FSUVHEÂ?NNFU 4MFTWJH TLVMMF IBWF FO GÂœMMFT GPSGBUOJOH NFE LPOHFSJHFU NFEFOT )PMTUFO PH -BVFOCPSH GSJU LVOOF TÂ?HF PQUBHFMTF J %FU UZTLF 'PSCVOE %FS WBS UBMF PN IÂ?KU TQJM GPS J WJSLFMJHIFEFO CSÂ?E %BONBSL IFS S NFE ÂşFSF JOEHlFEF BGUBMFS PN BU IFSUVHEÂ?NNFSOF TLVMMF TUZSFT TBNNFO %F UZTLF TUPSNBHUFS 1SFVTTFO PH Â?TUSJH WBS JLLF TFOF UJM BU VEOZUUF DIBODFO %BONBSL CMFW TUJMMFU PWFS GPS FU LMBSU VMUJNBUVN )WJT JLLF %BONBSL Â?KFCMJLLFMJHU PQIÂœWFEF CFTMVUOJOHFO PN BU LOZUUF 4MFTWJH UÂœUUFSF UJM LPOHFSJHFU Tl WJMMF NBO GSB UZTL TJEF FSLMÂœSF %BONBSL LSJH /V TLVMMF EFS FU NJSBLFM UJM IWJT LPOÂşJLUFO TLVMMF VOEHlT .JSBLMFU VEFCMFW %BONBSL TLVMMF Ql FHFO IlOE VELÂœNQF FO LSJH NFE UP BG &VSPQBT TUÂœSLFTUF NJMJUÂœSNBHUFS +VMFBGUFO SZLLFEF EF GÂ?STUF UZTLF USPQQFS JOE J IFSUVHEÂ?NNFSOF PH GSB NJEU J KBOVBS WBS LSJHFO J GVME HBOH

Historiekanon: Om Genforeningen 1920 Den 1. verdenskrig kostede mere end 10 mio. mennesker livet og varede ďŹ re ĂĽr fra 1914-1918. Tyskland tabte krigen og skulle efter en fredskonference betale krigsskadeerstatning til sine modstandere og samtidig afstĂĽ grĂŚnseomrĂĽder til sine naboer, heriblandt Danmark. I ĂĽret 1920 gives, efter to demokratiske folkeafstemninger, dele af Sønderjylland tilbage til Danmark. Flertallet af menneskene i grĂŚnseomrĂĽdet bestemte pĂĽ demokratisk vis, om de helst vil vĂŚre danskere eller tyskere.

efter krigen, skulle betale enorme erstatninger og afstĂĽ landomrĂĽder. Det ďŹ k betydning for Danmark. GrĂŚnseregionen blev delt i tre stemmezoner. I zonen nĂŚrmest Danmark stemte 75 % dansk, men i mellemzonen, hvor den største og rigeste by Flensborg lĂĽ, var der klart tysk ertal. GrĂŚnsen blev trukket lige nord for Flensborg. Politikerne droppede afstemningen i den tredje og sydligste zone, da der sikkert alligevel var tysk ertal. Partiet Det radikale Venstre havde regeringsmagten i Danmark, og de var tilfredse med den nye grĂŚnse.

Danmarks nederlag Den sidste konikt, der mundede ud i en kort og blodig grĂŚnsekrig, fandt sted i 1864. Danmark og Tyskland havde i mange hundrede ĂĽr vĂŚret uenige om, hvem der skulle eje og bestemme i den sydlige del af Jylland. Efter mere end tre mĂĽneders bloddryppende kamp, hvor tusindvis af danske og tyske soldater mistede livet pĂĽ nogle bakketoppe i og omkring den sønderjyske by Dybbøl, vandt Tyskland krigen i forĂĽret 1864. Det betød, at Danmark tabte to femtedele af sit gamle terrĂŚn, og indbyggertallet faldt fra 2,6 million til 1,6 million indbyggere. I 56 ĂĽr, op til 1920, var omrĂĽdet tysk. Med til billedet hørte ogsĂĽ, at dansksindede mĂŚnd under 1. verdenskrig skulle kĂŚmpe pĂĽ tysk side mod fx Frankrig og England, og senere USA. Mange mistede livet.

Tyskland tabte 1. verdenskrig i 1918 Under 1. verdenskrig forsøgte Tyskland at erobre nyt europĂŚisk territorium*. Det mislykkedes. Store geograďŹ ske omrĂĽder i Europa ød nu med død og ødelĂŚggelse. Krigens vanvid betød fx, at omkring 1.000.000 unge mĂŚnd mistede livet – pĂĽ smĂĽ 10 mĂĽneder – pĂĽ nogle marker i nĂŚrheden af den franske by Verdun i 1916! Sejrherrerne ville have hĂŚvn over Tyskland, sĂĽdan følte mange skuffede tyskere det. Faktum var, at Tyskland, i ĂĽrene

01-88_9788723038043.indd 6

9/27/11 3:05 PM


7

Påskekrisen i Danmark Men andre politikere var utilfredse. De ønskede en anden grænse, hvor hele mellemzonen og ikke mindst byen Flensborg skulle høre til Danmark. Disse politikere var især knyttet til partierne Venstre og Det konservative Folkeparti. De lokkede kongen til at fyre den demokratisk valgte radikale regering. Det skete den 29. marts 1920 i påsken – deraf navnet Påskekrisen. I godt et døgn var kongen igen enevældig*. Men befolkningen var rasende, kaldte det et udemokratisk kup, og truede med generalstrejke. Kongen fortrød, demokratiet blev genskabt, og siden har kongehuset ikke forsøgt at overtage magten i Danmark.

Forsiden af avisen Socialdemokraten dagen efter, at Christian d. 10. afskedigede statsministeren i 1920.

GENFORENINGSPLADSEN I Københavns Nordvest kvarter ligger i dag Nordeuropas største kunstige skøjtebane. Der står mange københavnske skoleelever på skøjter om vinteren. Skøjtebanen ligger på Genforeningspladsen og denne plads er opkaldt efter en dramatisk begivenhed fra 1920. Genforeningen er i øvrigt den historiske begivenhed i Danmark, der findes flest mindemærker om. 550 mindesmærker i alt. I lang tid før 1920 har Danmark og Tyskland været uenige om, hvor Holsten og Slesvig skulle høre til. I øvrigt var Tyskland ikke et samlet land, som vi kender det i dag. Det bestod af delstater fx den store nordlige delstat Preussen. Derudover kalder tyskerne det nordlige grænseområde for Slesvig, mens danskerne benævner samme område Sønderjylland.

Pigtrådshegn, landminer, granathuller, giftgas, mudder og rotter. Tilværelsen i skyttegravene var rædselsfuld. Her ved Verdun i 1916.

01-88_9788723038043.indd 7

9/26/11 1:58 PM


8

GENFORENINGEN

På udkig: Fra Rusland til Sovjetunionen

VIDSTE DU, AT … Danmark også fik et kommunistisk parti, da især unge forlod Socialdemokratiet og meldte sig under kommunismens faner. Partiet blev dannet omkring årsskiftet 1920.

01-88_9788723038043.indd 8

En lille, men højtråbende del af det danske folk, var i årene omkring 1920 kommunister*. Sammen med socialdemokraterne beskyldte de den danske konge for at begå statskup i forbindelse med Påskekrisen. Ordet ”kommunisme” kommer fra latin og betyder ”fælles”. Kommunisterne ønskede, at de fattige og undertrykte skulle tage magten. Kommunisternes mål var, at få samfundet til at fungere i en form for fællesskab, hvor der ikke var stor forskel på rig og fattig. Men var det muligt? Og med hvilke metoder ville de i praksis bygge et kommunistisk samfund op? Det første sted, hvor kommunismen bed sig fast var i Rusland. I begyndelsen af 1900-tallet var der ballade mange steder i Rusland. Bønder og arbejdere demonstrerede og strejkede. De var utilfredse med forholdene i landet, hvor en lille rig samfundsgruppe ejede næsten al jord, de rige betalte ikke skat, og deres leder zaren (kejseren) var enehersker. Gang på gang måtte zaren sætte hæren

9/26/11 1:58 PM


GENFORENINGEN

9

Rige russere er samlet til fest i 1914 i byen Skt. Petersborg. Et andet sted i byen får de fattige et måltid gratis mad i et folkekøkken.

og politiet ind for at skabe ro. Det var en blodig og urolig tid, hvor terror og attentater* hørte til dagens orden.

Den blodige søndag Den 22. januar 1905 var en folkemængde på vej mod zarens palads i byen Sankt Petersborg. Forsamlingen bestod af strejkende arbejdere og deres familier. I spidsen gik en præst, der ville give zaren et brev, hvori han bad zaren gribe ind og forbedre forholdene for Ruslands millioner af fattige arbejdere og jordløse bønder. Han forlangte også stemmeret til folk, så de selv kunne vælge deres regering ligesom i resten af Vesteuropa. Men zaren, der havde hørt rygter om demonstrationen i forvejen, var stukket af, og i stedet blev arbejderne mødt af bevæbnede soldater og politi. Uden varsel skød politiet med skarpt, og i løbet af et øjeblik flød pladsen foran Vinterpaladset med lig

01-88_9788723038043.indd 9

9/26/11 1:58 PM


10

FRA RUSLAND TIL SOVJETUNIONEN

Nybarberet Lenin fotograferet i Finland i august 1917, mens han ventede på at komme til Rusland.

af mænd, kvinder og børn. Hundredvis af demonstranter blev dræbt. Zarens hær og politi havde vundet slaget. Et slag, som senere blev kaldt en slags generalprøve på den egentlige revolution, der brød ud 12 år senere. Men I 1905 mistede zaren først og fremmest folkets tillid. Vi har ingen zar længere, sagde lederen af protestbevægelsen bagefter. Betalte zaren en høj pris med denne første sejr i 1905?

Modstanden vokser Demonstrationer bredte sig til andre byer, men blev lige så brutalt slået ned dér. De ledere, der ikke blev dræbt eller smidt i fængsel flygtede til udlandet, hvor de sluttede sig til allerede etablerede modstandsgrupper af eksil* russere. Mange af disse politiske flygtninge var grebet af Karl Marx’ tanker om kommunismen. Tyskeren Karl Marx havde i årtier skrevet bøger om, hvordan de fattige burde slutte sig sammen og kæmpe for mere retfærdighed. Karl Marx var død, men hans tanker levede videre hos de russiske eksilkommunister og deres leder Vladimir Iljitl Uljanov, eller Lenin, som han kaldte sig.

VIDSTE DU, AT …

Lederen Lenin

Lenin studerede dansk landbrug i 3 måneder i 1910. Han boede på Vesterbro i København.

Lenin var født i 1870 og blev tidlig fjende af zarens styre i Rusland. I 1896 blev han bortvist til Sibirien, en straf som ramte mange af zarens modstandere. Da han fik

01-88_9788723038043.indd 10

9/26/11 1:58 PM


FRA RUSLAND TIL SOVJETUNIONEN

11

Zarens massakre på russiske arbejdere søndag den 22. januar 1905. Dagen blev siden kendt som ‘Den blodige søndag’.

Finland

Sankt Petersborg

Estland Letland Litauen

Moskva

Tyskland

01-88_9788723038043.indd 11

9/26/11 1:58 PM


12

FRA RUSLAND TIL SOVJETUNIONEN

lov at vende tilbage, slog han sig ned i Sankt Petersborg som jurist. Her blev han marxist efter studiet af Karl Marx’ bøger, men da han gjorde reklame for (agiterede), at arbejderne skulle slutte sig til marxismen og tage magten på fabrikkerne, blev han arresteret for anden gang og sendt tilbage til Sibirien. Efter løsladelsen i år 1900 fandt han det klogest at rejse til udlandet, og han boede næsten uafbrudt i Schweiz til 1917. De russiske immigranter* samledes om Lenin. De var ivrige efter at diskutere Ruslands fremtid og vurderede, at Ruslands redning var en revolution, der skulle give magten til det arbejdende folk under ledelse af Lenin og hans sympatisører*.

Begyndende uenighed Der var dog uenighed i gruppen af kommunister omkring Lenin, og på et møde i London i 1905 delte kommunisterne sig i to grupper. Den ene gruppe, mensjevikkerne (mindretalstilhængerne), mente, at Rusland først skulle have en periode med demokrati og valg som i Europa, før landet kunne blive kommunistisk. Lenin var uenig og hans tilhængere, bolsjevikkerne (flertalstilhængerne) vurderede, at det gjaldt om at skabe en hurtig revolution, en samfundsomvæltning, hvor zaren og de velhavende skulle fratages magten øjeblikkeligt og erstattes af et nyt lederskab, der ville kæmpe for flertallet af den russiske befolknings interesser. Sejren var i hus, da denne gruppe af Lenins tilhængere nåede frem til Vladivostok i 1920. Men vejen havde været lang og barsk.

01-88_9788723038043.indd 12

9/27/11 3:05 PM


FRA RUSLAND TIL SOVJETUNIONEN

13

Lenin taler til den russiske befolkning i 1920 i Moskva. Trotskij står til højre for talerstolen.

Første revolution i marts 1917 Da 1. verdenskrig begyndte i 1914 boede Lenin stadig i Schweiz. Landet var neutralt, men alle nabostaterne var med i krigen. Lenin måtte passivt se til, mens efterretninger om de desperate forhold i Rusland nåede frem. Han hørte om soldater, der deserterede, fordi de sultede. Han hørte også om arbejdere, der strejkede, og bønder der brændte deres høstudbytte i protest mod den håbløse krig. Inderkredsen af kommunister omkring Lenin følte, at tiden var inde til revolution, men han kunne ikke komme væk fra Schweiz uden hjælp. I marts 1917 kom der uventet besked om, at der var udbrudt oprør i hele Rusland. Zaren var gået af, og en regering under ledelse af Kerenskij havde nu kommandoen. Lenins tilhængere mente ikke, at den nye regering skabte fred i Rusland. Kerenskij ville nemlig fortsætte kampen mod tyskerne i 1.verdenskrig. Det var Lenin uenig i.

Lenin kommer tilbage til Rusland I april 1917 forlod et tog Schweiz og kørte gennem et Europa, der var ødelagt efter tre års krig. I en lukket togkupé sad Lenin og hans nærmeste medarbejdere. Tysklands magthavere havde lovet Lenin, at han frit kunne rejse til Rusland, fordi de vidste, at noget af det første Lenin ville gøre, hvis han fik magten, var at slutte fred med Tyskland. Så kunne tyskerne trække deres soldater hjem fra Rusland og Østeuropa, og flytte dem til den vestlige del. Tyskland håbede på denne måde at få en modstander mindre at slås med. Lenin tilbragte dog kun et par måneder i Rusland, så måtte han igen tage flugten, denne gang til nabolandet Finland. Men hans tilhængere, bolsjevikkerne, fortsatte

01-88_9788723038043.indd 13

VIDSTE DU, AT … Kerenskij var russisk politiker, der sluttede sig til den socialistiske gruppe i det russiske folketing (Dumaen). Kerenskij blev fjernet af kommunisterne og gik i landflygtighed.

9/26/11 1:58 PM


14

FRA RUSLAND TIL SOVJETUNIONEN

med at agitere for deres kommunistiske ideer. Bolsjevikkerne etablerede arbejderråd (på russisk kaldet sovjetter) på mange fabrikker, og direktørerne blev fyret. Bønderne gik til angreb på godsejerne, brændte deres godser af og delte jorden imellem sig. Selv inden for hæren blev der dannet sovjetter, og bolsjevikkerne opmuntrede soldaterne til at gøre oprør mod deres overordnede og vende hjem fra fronten. Mange soldater deserterede og vendte hjem. Rusland slog revner.

Russiske kvinder slæber drivtømmer et sted i Sibirien i året 1910. De er bundet sammen som trækdyr.

01-88_9788723038043.indd 14

Anden revolution i oktober 1917 Natten til den 25. oktober 1917 gik bolsjevikkerne til angreb. De erobrede alle vigtige bygninger i hovedstaden. Kommunikationscentraler som telegraf- og postkontorer, telefoncentraler og politistationer blev besat. Bolsjevikkerne gik også løs på Vinterpaladset. Det var opholdssted for regeringen, og regeringens medlemmer lod sig anholde. Al modstand standsede foreløbigt.

9/26/11 1:58 PM


FRA RUSLAND TIL SOVJETUNIONEN

15

Næste dag var Lenin og hans nærmeste medarbejdere bl.a. Trotskij og Stalin de nye magthavere i Rusland. Russerne vågnede nu op til en bolsjevikisk – kommunistisk ledelse.

Rusland reformeres De kommunistiske bolsjevikker gav sig til at forandre det russiske samfund. Alle virksomheder, banker, jernbaner, kraftværker og fabrikker blev overtaget af staten. Faste priser på varer trådte i stedet for frie piser. Butikker skulle ikke konkurrere og tjene penge på andre, men kun være til gavn for folket med lave priser, som staten bestemte. Alt sammen som Karl Marx havde beskrevet det i sine bøger.

Bønderne klager Bønderne var besværlige for bolsjevikkerne. Mange af dem havde beslaglagt jorden fra de store godsejere. For første gang i mange bønders liv følte de sig frie, selvstændige og ikke mindst som selvejende bønder. I virkeligheden havde bolsjevikkerne tænkt, at myndighederne skulle bestemme over landbrugsjorden, som så skulle dyrkes af bønderne i fællesskab, men Lenin havde betænkeligheder. Han forventede enorme vanskeligheder, hvis bønderne blev tvunget til at vinke farvel til deres nye ejendele (landbrugsjord, lader, maskiner mv.). Bønderne kunne finde på endnu engang at rejse sig og gøre oprør mod de nye magthavere, og Rusland havde hårdt brug for alt det korn, der kunne dyrkes, så befolkningen kunne få mad. Samtidig havde bolsjevik-kommunisterne brug for bøndernes støtte. Så i stedet bestemte regeringen, at det korn, bønderne ikke selv skulle bruge, skulle sælges til staten til priser, som staten bestemte. Det blev ingen succes. Når bønderne ikke selv kunne tjene penge på deres varer, droppede de helt at dyrke mere korn. Resultatet blev, at folk sultede i byerne.

Borgerkrig Bolsjevik-kommunisternes magtovertagelse havde sat ondt blod mellem forskellige grupper i det russiske samfund. Der var mange fjender. Næsten alle officerer og mange menige soldater sympatiserede fortsat med det gamle zarstyre, og de var parat til at kæmpe for det. Lande som USA, England og Frankrig gav de gamle magthavere en hjælpende hånd. De sendte militærpersoner til Rusland for at hjælpe i kampen mod de nye magthavere. Bolsjevik-kommunisterne gik straks i aktion. Lenin udnævnte sin nære medarbejder, Trotskij, til krigsminister og han skabte i løbet af få måneder en folkehær. Den fik navnet Den røde Armé. Efter at have sluttet fred med Tyskland i 1. verdenskrig og trukket soldaterne hjem, kastede Trotskij den store og nye Røde Armé ind i kampen mod bolsjevik-kommunisternes fjender og borgerkrigen var i gang.

01-88_9788723038043.indd 15

9/26/11 1:58 PM


16

FRA RUSLAND TIL SOVJETUNIONEN

Zar Nikolaj II med sin familie.

Tre års borgerkrig I tre år rasede den russiske borgerkrig. Konflikten blev hård og blodig. Hverken den Røde Armé eller den Hvide Armé, som zarens tilhængere blev kaldt, holdt sig tilbage i grusomheder. Mange landsbyer blev brændt ned og beboerne henrettet, hvis der var mistanke om, at de støttede den anden side. I 1918, i begyndelsen af borgerkrigen, blev zarfamilien skudt af bolsjevikkerne. En lokal bolsjevikisk deling likviderede* zaren, hans kone, deres fire døtre, kammerpigen, lægen, kokken, to tjenere og den lille kronprins. Blodet flød i stride strømme, skrev en vagt senere. Myrderierne vakte afsky i hele verden og medvirkede til, at Rusland blev isoleret. Der blev sat punktum for borgerkrigen i slutningen af 1920.

Bolsjevik-kommunisterne sejrede Den Røde Armé vandt. På det tidspunkt var der ikke længere tvivl om, at det var bolsjevik-kommunisterne, der havde kommandoen i landet. Undervejs i borgerkrigen havde de udformet en ny grundlov*, og det gamle zarrige blev afløst af et forbund af

01-88_9788723038043.indd 16

9/26/11 1:58 PM


FRA RUSLAND TIL SOVJETUNIONEN

17

de mange russiske regioner. Det var ikke alle regioner tilfredse med. Ikke desto mindre skiftede landet nu navn til Sovjetunionen. Navnet Rusland blev begravet, indtil Sovjetunionen blev opløst i 1991.

Ny leder Tilbage i 1924 døde Lenin af en hjerneblødning, og hans nærmeste medarbejdere Stalin og lederen af Den røde Armé, Trotskij, konkurrerede om magten. Stalin vandt, og i 1928 trådte han for alvor frem som Sovjetunionens ubestridte fører. Stalin var en kompetent, men brutal organisator. Med femårsplaner forandrede han Sovjetunionen fra et uudviklet landbrugsland til et moderne industriland. Femårsplanerne satte mål for, hvor meget produktionen skulle øges. Der skulle anlægges kraftværker, stålværker og virksomheder, der fremstillede maskiner til landbruget. Men medaljen havde en bagside: Femårsplanerne krævede store ofre af de sovjetiske arbejdere, der udover lange arbejdsdage ofte måtte arbejde gratis på fridage for at holde fast ved produktionsmålet. Hvis kravene ikke blev opfyldt, voksede kritikken og arbejderne kunne faldes i ryggen og anklages for sabotage og fusk. Eller endnu værre, de blev beskyldt for at være statsfjender. Det betød ofte deportation* eller dødsstraf.

Stalin tvinger bønderne Også problemet med bønderne løste Stalin. Da de ikke frivilligt ville give slip på deres private ejendomsret til landbrugsjorden, tvangskollektiviserede* han dem og

01-88_9788723038043.indd 17

Stalinistisk propagandabillede. Som en gud er Stalin placeret i billedets midte med tilbederne rundt omkring sig.

9/26/11 1:58 PM


UDKIG FRA HISTORIEKANON medvirker til, at eleverne i folkeskolens ældste klasser får en bred og alsidig historieundervisning. Bredden og alsidigheden skal ses i det lys, at Udkig fra historiekanon undersøger skelsættende begivenheder, der primært skete i udlandet i samme periode som de vigtige kanonpunkter: Genforeningen, Kanslergadeforliget, Augustoprøret/jødeaktionen og FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder. I UDKIG FRA HISTORIEKANON får eleven elementær viden om: Den russiske Revolution, nye opdagelser i Centralasien, nazismen i Tyskland, kampen om Nordpolen og Grønland, den 2. verdenskrig i Europa og Asien samt indledningen til den kolde krig og den begyndende kolonifrigørelse. Udkig til en del af verdenshistorien fra ca. 1920’erne til sidst i 1940’erne. UDKIG FRA HISTORIEKANON favner både det nære og det fjerne på en letlæselig og billedrig måde. Elementer fra feltet ‘faglig læsning’ er indarbejdet i teksten. UDKIG FRA HISTORIEKANON byder også på elevopgaver med stigende sværhedsgrad til hvert kapitel. Eleverne kan nu sætte kikkerten for øjnene og begive sig på udkig efter alsidig viden både indenfor og udenfor historiekanon.

www.alinea.dk


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.