Marianne og Mogens Brandt Jensen
Skrivevejen 4
Dansk · 4. klasse · Elevhæfte
Skrivevejen 4, elevhæfte Marianne og Mogens Brandt Jensen © 2009 Alinea, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont
Forlagsredaktion: Astrid Pejtersen Grafisk tilrettelægning: Møllers · Grafisk tegnestue ApS – Magnus Gaarde Tegninger: Jan Solheim Trykkeri: Livonia Print 1. udgave, 7. oplag, 2017 ISBN 978-87-23-03230-0
Billedfortegnelse: Brødrene Løvehjerte © Ilon Wikland / Billedkunst.dk: 94 Gummi-Tarzan © Ole Lund Kirkegaard, farvelagt af Maya Bang Kierkegaard: 92 Iqbal Farooq © Lars-Ole Nejstgaard / Billedkunst.dk: 94 Kaskelotternes sang © Else Bering: 37, 94 iStockphoto: 6, 82 Shutterstock: 35, 49 © Edward Eriksen / billedkunst.dk Silkeborg Museum: Affotografering af Tollundmanden © Lars Bay: 52
Læs mere om Skrivevejen på: www.alinea.dk
Indhold Sætninger – udsagnsled og grundled
2
Et beskrivende afsnit
49
En personlig beretning
8
At male billeder med ord
55
Talemåder
13
En beskrivende tekst
57
Skriv breve
15
Ord og betydning
62
Ordklasser – udsagnsord
18
Replikker
65
Ord og betydning
24
Skriv en historie
69
Ordsprog
28
Skriv tydeligt – brug præcise ord
75
Fabler – genfortælling og fortælling
30
At binde sætninger sammen
78
Ord og betydning
35
Skriv en fagtekst
83
Resume
37
Ordklasser – stedord
88
Ordklasser – navneord
40
En boganmeldelse
92
Ordklasser – tillægsord
43
Talemåder
95
Sætninger – udsagnsled og grundled DU SKAL LÆRE • at en sætning fortæller en hel mening. • hvad et udsagnsled og grundled er.
En sætning er en samling af ord der fortæller en hel mening. En sætning begynder med stort bogstav og slutter med et sluttegn fx punktum. A Fisken svømmer i vandet. B løber hen ad gaden Linje A er en sætning, for her er en hel mening. Linje B er ikke en sætning. Vi får ikke at vide hvem der løber. Her er altså ikke en hel mening.
1
Skriv de 5 linjer hvor der står en sætning. Husk stort bogstav og punktum. Der er 5 linjer hvor der ikke står en sætning. Dem skal du ikke skrive. regnen styrter ned
ligger på græsset
på mandag flyver hele familien på ferie
har set filmen to gange
Julie før de andre
manden sætter alle pengene i banken
Rundetårn ligger midt i København
2
•
SK R IV E VE JE N 4
KOPI ERI NG FOR B UDT
H.C. Andersen eventyret Den grimme ælling
Trine på en stol under palmerne
med tom mave kommer du ikke langt
I en sætning er der altid et ord som fortæller at der sker noget.
2
Find i hver sætning det ord som viser at der sker noget. Sæt under ordet, fx Pigen springer i søen. Familien flytter ind i det nye hus på mandag. Den blå bil kører hurtigere end den grønne. Hver eftermiddag spiller børnene bold på gaden. Spejderne slår teltet op ved foden af bjergene. Ude på gaden leger børnene med hinanden. Om vinteren fryser vandet til is i den lille sø. Gæsterne spiser maden i den nye restaurant. Pigen sover ude i solen.
Det ord som viser at der sker noget, er sætningens udsagnsled. Udsagnsled viser vi med
.
I en sætning er der også et ord der fortæller hvem eller hvad der gør noget.
3
Find i hver sætning i opgave 2 det ord som fortæller hvem eller hvad der gør noget. Sæt under ordet, fx Pigen springer i søen.
KO P I E R I N G F O R B U D T
SKRI V E V E J E N 4
•
3
Det ord som fortæller hvem eller hvad der gør noget, er sætningens grundled. Grundled viser vi med , fx Toget kører fra perron 4.
4
5
I opgave 1 var der 5 af linjerne som ikke var sætninger. Skriv dem, så de bliver til sætninger ved at indsætte ord som du synes, passer. Sæt under udsagnsled (det ord som fortæller at der sker noget), og under grundled (det ord som fortæller hvem eller hvad der gør noget).
I en sætning er der altid både et udsagnsled og et grundled, men der kan også være flere ord i en sætning. Skriv sætninger der passer til tegningerne. Du skal have et udsagnsled og et grundled i hver sætning.
Pigen læser i den nye bog.
4
•
SK R IV E VE JE N 4
KOPI ERI NG FOR B UDT
Husk! I en sætning er der altid et udsagnsled = det ord som fortæller at der sker noget, og et grundled = det ord der fortæller hvem eller hvad der gør noget. En sætning begynder med stort bogstav og slutter med et sluttegn, fx punktum.
6
Sæt punktum efter hver sætning. Ret til stort bogstav hvor en sætning begynder.
I 1969 landede Neil Armstrong på månen han var det første menneske på månen han var amerikaner Armstrong samlede nogle sten på månens overflade stenene tog han med tilbage til jorden rumskibet landede i Stillehavet senere ankom flere amerikanere til månen de opholdt sig kun kort tid på månen siden 1972 har ingen mennesker været på månen KO P I E R I N G F O R B U D T
En sætning kan fortælle noget, og så slutter den med et punktum. En sætning kan også være et spørgsmål, og så slutter den med et spørgsmålstegn, fx Kommer du?
7
Skriv sætningerne, og sæt punktum eller spørgsmålstegn efter sætningerne. Hvor lander flyet En Airbus er en flyvemaskine Kommer du med til festen Sneen væltede ned hele dagen Springer du på hovedet i vandet
Ord som hvor, hvem, hvad, hvorfor, hvordan, hvornår er spørgeord. Dem bruger vi til at stille spørgsmål med.
8
hvem
hvad
hvor Sætningerne er svar på spørgsmål. Skriv spørgsmålene. Brug spørgeord og spørgsmålstegn.
?
Columbus opdagede Amerika.
Hvem opdagede Amerika? Columbus er født i Italien.
Columbus er født i 1451.
James Cook har opdaget Australien.
6
•
SK R IV E VE JE N 4
KOPI ERI NG FOR B UDT
Hunden gør fordi den er sulten.
Min moster har tabt sig 20 kg ved at spise mindre.
En sætning kan også kommandere. Så kan den slutte med udråbstegn, fx Gå hjem og sov! Når en sætning kommanderer, er det ord, som fortæller at der sker noget (udsagnsleddet), et udsagnsord i bydeform.
9
Skriv sætningerne om til kommandoer. Sæt udråbstegn til opgaveformuleringen. Du skal finde din frilæsningsbog frem.
Find din frilæsningsbog frem! I skal holde op med at skubbe.
Du skal huske at købe frugt i frikvarteret.
Du skal løbe, hvis du skal nå bussen.
I skal huske cykler i morgen.
Du skal tage din hue på.
I skal tie stille og høre efter.
KO P I E R I N G F O R B U D T
SKRI V E V E J E N 4
•
7
En personlig beretning DU SKAL LÆRE • at planlægge og skrive en personlig beretning.
Overraskelsen En dag kom min far ikke lige hjem fra arbejde som han plejede. Da han endelig dukkede op, tog han heller ikke sin frakke af i gangen som han plejede. I stedet kom han direkte ud i køkkenet hvor jeg sad og læste lektier. Han stillede sig lige foran mig og spurgte om jeg ville hjælpe ham med at tage noget op som han havde i lommen. – Du skal være forsigtig så der ikke sker noget med det, advarede han mig. – Er det da noget der kan gå i stykker? spurgte jeg. – Nej, du skal bare tage det forsigtigt op af min lomme, smilede han. Jeg kiggede på hans lomme. Der var noget i lommen, noget stort der fik lommen til at bule ud. Ganske langsomt stak jeg min hånd ned i lommen. Der var ikke meget plads, og jeg fumlede lidt med stoffet. Så mærkede jeg noget blødt. Det bevægede sig. Forskrækket rev jeg hånden op af lommen, men far smilede til mig og sagde at jeg ikke skulle være bange. Nu hørte jeg en svag pibende lyd nede fra lommen. Med bankende hjerte førte jeg hånden ned i lommen igen, og nu mærkede jeg en lille blød og varm klump. Jeg tog om klumpen og listede den meget forsigtigt op af lommen. Det var en lillebitte hundehvalp. Kulsort med en blød og bamset pels. Den peb forskrækket og rystede lidt som om den frøs. Far fortalte at han havde fået den af en ven hvis hund havde fået 10 hvalpe. Hvalpen var den yngste og var så lille at den ikke havde kræfter til at kæmpe med de andre hvalpe om at få mælk hos moderen. Nu skulle vi så prøve at holde den lille hvalp i live. For at den ikke skulle fryse, lagde vi et lille håndklæde i en skotøjsæske som vi satte oven på en radiator i køkkenet. Den lagde vi hvalpen i. Vi fodrede den med mælk fra en dukkesutteflaske. Bamse, som vi kaldte den, klarede sig. Den spiste godt og blev hurtigt større. Bamse var en fantastisk hund som altid var glad og sjov at lege med. I mange år var Bamse min bedste og mest trofaste legekammerat.
8
•
SK R IV E VE JE N 4
KOPI ERI NG FOR B UDT
1
Læs teksten, og tal om den.
En god beretning skal have en god startsætning. En startsætning skal fange læserens interesse og give læseren lyst til at læse beretningen.
2
Tal om startsætningerne. Er det gode startsætninger? Engang jeg besøgte min mormor og morfar, var jeg ved at blive kvalt. Den dag skete det endelig. Man kan blive så glad at man kommer til at græde. Da jeg fyldte 6 år, gik jeg hjemmefra. Det er faktisk en hemmelighed, men nu skal jeg fortælle det. Det er ikke rart at gå i skole når man har det som mig. Pengene lå lige for næsen af mig. – Heja, heja, råbte kammeraterne der stod i en rundkreds om Mikkel og mig.
3
Tænk over hvilke oplevelser du har haft i dit liv. Vigtige oplevelser der har gjort indtryk på dig så du kan huske hvad der skete. Skriv en liste over dine oplevelser. Mine oplevelser
4
Mine tanker
Skriv en god startsætning til nogle af de oplevelser du har skrevet i opgave 3.
10
•
SK R IVE V E J E N 4
KOPI ERI NG FOR B UDT
5
6
Vælg fra din liste en oplevelse du vil skrive om.
Planlæg Planlæg din tekst. Planlægning af en personlig beretning
Begyndelse
Hvem? _________________________________________________________ Hvor? __________________________________________________________ Hvornår? _______________________________________________________
Handling Hvad skete der:
først ___________________________________________________________ så ______________________________________________________________ derefter ________________________________________________________ senere __________________________________________________________ sidst ___________________________________________________________
Slutning
Hvordan? _______________________________________________________ Hvad følte du? __________________________________________________
Overskrift
KO P I E R I N G F O R B U D T
_________________________________________________________________
SKRI V E V E J E N 4
•
11
Skriv Skriv din beretning. Din beretning skal:
✓
have en god overskrift.
have ord der viser rækkefølge.
have en god startsætning.
have mange gode detaljer.
oplyse om hvem, hvor og hvornår i begyndelsen.
have gode ord der danner billeder i læserens hoved.
være fortalt i rigtig rækkefølge.
have en god slutning.
Ret Læs din beretning, og ret den. Tjek om:
✓
alle sætninger begynder med stort bogstav.
alle sætninger slutter med punktum.
der er spørgsmål som teksten ikke giver svar på. Spørgsmål om noget læseren gerne vil vide mere om.
Læs derefter din beretning for en skrivemakker eller din lærer. Tal om beretningen er i orden. Du kan bruge listen øverst på siden til at tjekke din beretning.
Udgiv jeres beretninger ved at samle dem til Klassens bog, eller læg dem på nettet.
12
•
SK R IVE V E J E N 4
KOPI ERI NG FOR B UDT
Talemåder DU SKAL LÆRE • nogle talemåder og deres betydning.
At lægge hovedet i blød Hvis man siger „at man lægger hovedet i blød“, betyder det ikke at man lægger hovedet i vand, men at man tænker sig grundigt om. „At lægge hovedet i blød“, er en talemåde. En talemåde er et udtryk som man ikke umiddelbart kan forstå betydningen af.
1
Skriv den rigtige betydning af talemåderne.
At være hidsig At overdrive betydningen af noget At skyde op i luften
At skyde over målet
At sidde på
den grønne
At få kam til sit hår
At sidde på nåle
KO P I E R I N G F O R B U D T
gren
At have held med noget At sætte noget på et juletræ At være forsigtig
At blive holdt udenfor At blive klippet tæt hos frisøren At komme på en vanskelig opgave
At være hidsig At være meget nervøs At have ondt i enden
SKRI V E V E J E N 4
•
13
At presse cit
ronen
ornene
At tage tyren ved h
At få enden på komedie
At sluge en kamel
enene ig på bagb
At stille s
At komme ind i varmen
At gå under jorden
14
•
SK R IVE V E J E N 4
At få mest muligt ud af noget At køre hurtigt i en Citroën At blive straffet for noget
At en landmand flytter en tyr fra én mark til en anden At vente lidt og tænke sig om At gå direkte til sagen og løse en opgave uden tøven
At blive straffet for noget At noget ender på en sjov måde At blande sig i alting
At sige ja til noget man ikke synes om At fylde munden for meget når man spiser At være fed og overvægtig
At være dygtig til at balancere At en hund tigger om mad ved bordet At gøre modstand mod en ordre
At blive anerkendt At komme ind i et værelse hvor der er for varmt At gøre noget dumt
At skjule sig for nogen At blive begravet At køre med Metroen
KOPI ERI NG FOR B UDT
Skriv breve DU SKAL LÆRE • at planlægge og skrive et brev til en bestemt modtager.
Hej m ormor Så er jeg k ommet loved hjem e. og sk river Turen
hjem
til d ig so m jeg
var e llers i gan rigti g med g dum at cy min h . Jeg v kle d øjre ar li a det fod. ge ko Cykle p mmet l var v u d selig n bre ed at msede rykke falde d og sl e i jeg k af. M ingre unne en de de så ikke t v ar ne jeg få mi støvl top p n fod e hav roble fri. de sa m et‚ f Snøre t sig jeg g or bånde fast jorde t fra i ped ‚ så m a i k l n unne en. L var l jeg i ige m ige v kke f eget ed at å h vad tude snøre jeg k bånde . Min m unne t fri ikke o b i l ringe havde . Jeg foden efter jeg g ud af l h e j m s æ t tøvle lp. E ‚ så mens n og ndeli støvl humpe g fik en st d e hje jeg d adig småtu mad p a hang dede å én fast b . Da je a r i f cykle od g kom med a n. Je t gri hjem‚ g frø ne ad k u n s n e far og mig. jeg k Så bl ikke unne ev je l helle a d e g hel være r ikk Det v t hys e sel ar jo teris v lad lidt k e vær ‚ men komis e med k. :at gr ) ine. Jeg s lutte r nu‚ for j Mikke eg sk l og al og fortæ så sk lle a dag. rive t jeg til T ikke ina o kan n g å at besøg e d e m Knus i fra R ebecc a godt
1
Læs brevet, og tal om det. Hvad viser at det er et brev?
KO P I E R I N G F O R B U D T
SKRI V E V E J E N 4
•
15
Når man skriver brev, kan man skrive på papir, eller man kan skrive e-mail på computeren.
2
Er der forskel på et brev på papir og en e-mail? Er Rebeccas brev et brev på papir eller en e-mail?
Når man skriver brev på papir, stiller man brevet op på en bestemt måde.
Hej mormor ...
Sted - dato modtager tekst
afsender
16
•
SK R IVE V E J E N 4
KOPI ERI NG FOR B UDT
3
Forestil dig at du er Rebecca. Skriv brev til Tina eller Mikkel og fortæl hvorfor du ikke kommer. Husk at du skal skrive jeg i brevet. Eller skriv et brev til dine bedsteforældre eller til en kammerat om en oplevelse du har haft. Læs jeres breve højt for hinanden, og tal om dem.
KO P I E R I N G F O R B U D T
SKRI V E V E J E N 4
•
17