Susanne Maarbjerg og Søren Lindskrog
Læs en periode
ALFABETA
LÆS EN PERIODE Susanne Maarbjerg og Søren Lindskrog
9788763603355_indhold.indd 1
18/11/14 13.16
Romantikken
Det moderne gennembrud
Førlæsning
10
Førlæsning
38
Tidslinjer
13
Tidslinjer
41
Kendetegn ved romantikken
14
Kendetegn ved det moderne gennembrud
42
Kvinden i perioden
16
Kvinden i perioden
43
Landarbejderen Anders
17
Smeden Andreas
44
H.C. Andersen
18
Georg Brandes: forelæsning
46
Hyrdinden og skorstensfejeren
19
Henrik Pontoppidan
47
Opgaver
23
Nådsensbrød
48
Adam Oehlenschläger
24
Opgaver
54
Der er et yndigt land
25
Amalie Skram
55
Opgaver
26
Forrådt
56
Thomasine Gyllembourg
27
Opgaver
59
Ægtestand
28
Opsamling på perioden
60
Opgaver
33
Opsamling på perioden
34
Mellemkrigstiden Førlæsning
64
Tidslinjer
67
Kendetegn ved mellemkrigstiden
68
Kvinden i perioden
70
Jord- og betonarbejderen Carlo
71
Hans Scherfig
72
Det forsømte forår
73
Opgaver
87
Knuth Becker
88
Det daglige brød
89
Opgaver
103
Opsamling på perioden
104
2
9788763603355_indhold.indd 2
18/11/14 13.16
Modernismen Førlæsning
108
Oversigt over danskfaglige analyseredskaber
Tidslinjer
111
Referat
Kendetegn ved modernismen
112
Komposition
162
Kvinden i perioden
114
Fortæller
163
Den studerende, Flemming
115
Synsvinkel
164
Erik Knudsen
117
Fortællestil
164
Varehuset TOTAL
118
Sprog
164
Opgaver
119
Miljø
165
Anders Bodelsen
120
Personkarakteristik
165
Fejlen
121
Tema
166
Opgaver
125
Perspektivering
166
Opsamling på perioden
126
Billed- og litteraturhenvisning
167
162
Det senmoderne Førlæsning
130
Tidslinjer
133
Kendetegn ved det senmoderne
134
Kvinden i perioden
136
Læreren Martin
137
Readymade
138
Maja Lee Langvad
139
Fødselsattest og 20 spørgsmål til min biologiske mor
140
Opgaver
144
Danskerloven
145
Opgaver
145
Læs en periode
Googlepoesi
146
Susanne Maarbjerg og Søren Lindskrog
Pejk Rasmus Nymarsk Malinovski
147
© Alfabeta. København 2015
Den store danske drømmebog
148
Et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S,
Opgaver
150
Helle Helle
151
Søndag 15:10
152
Forlagsredaktion: Helene Deden
Opgaver
156
Billedredaktion: Kirsten Frank
Kortprosa
156
Design og sats: andresen design
Peter Seeberg
157
Trykkeri: Livonia Print
Støvsuger
158
Opgaver
159
Opsamling på perioden
160
et selskab i Egmont. Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copy-Dans regler.
1. udgave 1. oplag 2015 ISBN: 978-87-636-0335-5 www.alfabetaforlag.dk
3
9788763603355_indhold.indd 3
21/11/14 09.05
4
9788763603355_indhold.indd 4
18/11/14 13.16
FORORD Læs en periode introducerer fem litterære perioder – romantikken, det moderne gennembrud, mellemkrigstiden (socialrealismen), modernismen og det senmoderne – på en enkel og overskuelig måde og med inspirerende illustrationer. Bogen skildrer i et enkelt sprog de historiske rammer og nogle af de litterære strømninger for hver periode og giver således et første indblik i litteraturhistorisk læsning. Hver periode indledes med en række øvelser, der aktiverer kursisternes viden og forforståelse og sætter dem på sporet af periodens temaer. Derefter præsenteres et lille udpluk af litterære tekster med varierende opgaver til. Teksterne er tydelige repræsentanter for perioden, let tilgængelige og med mange ordforklaringer. Kendte og etablerede forfattere præsenteres side om side med mindre kendte. Det er bogens hensigt at fungere som en første introduktion til litteraturhistorisk læsning; altså det at sætte den læste tekst i relation til den tid, teksten er skrevet i. Bogen henvender sig til dansk og dansk som andetsprog, avu på VUC, hvor historisk læsning og periodelæsning er faglige mål. Bogen kan også anvendes i folkeskolens ældste klasser. Af pædagogiske hensyn er bogens historiske og litteraturhistoriske fremstillinger forsimplede. Det har været nødvendigt at prioritere og sortere for at skabe sammenhæng. Hvis man ønsker at fordybe sig, henvises der til de egentlige litteraturhistorier. Men ønsker man at stifte bekendtskab med historisk læsning for første gang, er Læs en periode det bedste sted at begynde.
Søren Lindskrog og Susanne Maarbjerg
5
9788763603355_indhold.indd 5
18/11/14 13.16
Naturalisme
Symbolisme
Ekspressionisme
1810 1830 1850 1860 1870 1880 1890 1900 1910 1920 Romantikken
Det moderne gennembrud
Forfattere N.F.S. Grundtvig Adam Oehlenschl채ger Thomasine Gyllembourg H.C. Andersen Emil Aarestrup Steen Steensen Blicher
Forfattere Henrik Ibsen Henrik Pontoppidan Herman Bang J.P. Jacobsen Amalie Skam Georg Brandes
6
9788763603355_indhold.indd 6
18/11/14 13.16
Surrealisme
Postmodernisme
1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2020 Mellemkrigstiden (Socialrealismen)
Modernismen
Forfattere
Forfattere
Poul Henningsen
Helle Helle
Gustav Munch-Petersen Tom Kristensen
Jan Sonnergaard
Carl Erik Soya
Forfattere
H.C. Branner
Leif Panduro
Hans Kirk
Benny Andersen
Karen Blixen
Peter Seeberg
Tove Ditlevsen
Det senmoderne
Katrine Marie Guldager Ida Jessen Christian Jungersen
Dan Turèll Suzanne Brøgger Vita Andersen Klaus Rifbjerg Erik Knudsen Anders Bodelsen
7
9788763603355_indhold.indd 7
18/11/14 13.16
ROMANTIKKEN
I dette kapitel skal du lære om perioden 1800-1870. Du skal lære om tiden og om nogle af periodens forfattere. Perioden hedder romantikken.
J.Th. Lundbye: Efterårslandskab. Hankehøj. 1847. Den Hirschsprungske Samling
8
9788763603355_indhold.indd 8
18/11/14 13.16
J.C. Lund: Adam Oehlenschl채ger. (udateret).
9
Det Nationalhistoriske Museum p책 Frederiksborg
9788763603355_indhold.indd 9
18/11/14 13.16
Førlæsning 1. aktivitet Hvad ved I allerede om perioden 1800-1870?
Plenumdiskussion: Læreren skriver evt. definitioner, synonymer og antonymer på tavlen. Tidsforbrug: cirka 20 minutter. Hensigt: igangsættende øvelse.
2. aktivitet Hvordan tror du, dine familiemedlemmer levede dengang, hvor boede de, og hvad lavede de?
Individuelt: Hver kursist tager notater om sin familie. Plenumdiskussion: Læreren skriver evt. definitioner, synonymer og antonymer på tavlen. Tidsforbrug: cirka 20 minutter. Hensigt: Kursisterne knytter en personlig tråd til perioden gennem deres familierelationer.
10
9788763603355_indhold.indd 10
18/11/14 13.16
P.C. Skovgaard: Parti fra Iselinge Skov. 1861. Fuglsang Kunstmuseum
3. aktivitet Beskriv maleriet, som er fra den romantiske periode.
1. Hvad forestiller maleriet (hvad, hvem, hvor)? 2. Hvad ser du i mellemgrunden, forgrunden og baggrunden? 3. DiskutĂŠr, hvilken rolle de forskellige personer har. 4. Har billedet et bestemt tema? 5. Med udgangspunkt i maleriet: GĂŚt pĂĽ, hvilke temaer romantikkens forfattere og malere behandler.
11
9788763603355_indhold.indd 11
18/11/14 13.17
4. aktivitet Diskuter følgende ord og begreber. Brug nettet. Hvad betyder romantik? Hvad er en tjenestepige? Hvad vil det sige at være borgerlig? Hvad er disharmoni? Hvad betyder ordet guldalder? Find et synonym til ordet kaos. Hvad betyder ordet fædrelandskærlig? Hvad er en egnsdragt? Hvad kommer I til at tænke på, når I ser ordet vikingerne? Find et synonym til ordet idyllisk. Hvad er en myte? Kender I titlen på en myte?
Fordel kursisterne i grupper. Tre-fire i hver gruppe. Fordel de 11 punkter mellem grupperne. To-tre punkter pr. gruppe. Flere grupper kan godt have de samme punkter, hvis det er hensigtsmæssigt. Opsamling i plenum. Læreren skriver evt. definitioner, synonymer og antonymer på tavlen. Tidsforbrug: cirka 30 minutter. Hensigt: Kursisterne reflekterer over og diskuterer begreber, der er centrale for forståelsen af perioden.
12
9788763603355_indhold.indd 12
18/11/14 13.17
Tidslinjer
Internationale begivenheder 1812: De tyske brødre Jacob og Wilhelm Grimm samler og udgiver folkeeventyr: Grimms eventyr. 1825: Den første jernbane i verden åbner i England. 1833: England frigiver sine slaver. 1859: Den engelske naturforsker Charles Darwin udgiver bogen The Origin of Species (da: Arternes oprindelse). 1867: Den tyske økonom og historiker Karl Marx udgiver bogen Das Kapital. Fra midten af 1800-tallet: Større udvandring fra Danmark og Europa til "den nye verden"; Amerika.
Nationale begivenheder Begyndelsen af 1800-tallet: Bølge af romantisk litteratur og kunst fra Tyskland (fx digterne Johan Wolfgang von Goethe og Friedrich Schiller og maleren Caspar David Friedrich) påvirker dansk litteratur. 1801: Danmark taber søslaget på Reden ud for København til England. 1803: Adam Oehlenschläger udgiver Guldhornene. 1807: København bliver bombet af englænderne. 1813: Danmark går fallit. 1814: Danmark mister Norge. 1814: Danmarks første skolelov, almueskoleloven. Den betyder, at alle børn skal gå i skole. 1831: Den berømte danske billedhugger Bertel Thorvaldsen laver gravmæle for pave Pius d. 7. i Peterskirken i Rom. 1840'erne: Bladet Almuevennen begynder at tale bøndernes sag, og bønderne holder protestmøder, hvor de kræver bedre rettigheder. 1843: Den danske filosof Søren Kierkegaard udgiver hovedværket Enten-Eller. 1847: Den første danske jernbanestrækning indvies mellem København og Roskilde. 1849: Danmarks Riges Grundlov – fejres stadig hvert år den 5. juni. 1864: Slaget ved Dybbøl i Sønderjylland. Danmark taber Sønderjylland til Tyskland.
Forfattere
1807: Robert Fulton opfinder dampskibet.
Adam Oehlenschläger
1817: Karl von Drais opfinder sparkecyklen.
Thomasine Gyllembourg
1820: Den danske fysiker H.C. Ørsted opdager elektromagnetisme.
H.C. Andersen
1839: Det første fotografi.
Emil Aarestrup
1844: Samuel Morse sender den første telegrafiske besked.
Steen Steensen Blicher
9788763603355_indhold.indd 13
0QàOEFMTFS
N.F.S. Grundtvig
13
18/11/14 13.17
Kendetegn ved romantikken Biedermeier Den litterære retning biedermeier er forbundet med datidens borgerlige familietraditioner og værdier. At være borgerlig betyder, at man holder fast i den sociale og politiske orden, der allerede eksisterer i samfundet. Fx familie, Gud, konge og fædreland. Man forsøger at håndtere ubehagelige problemer ved at vende blikket væk fra det kaos og den disharmoni, som kommer udefra. I biedermeierverdenen vil det altid være ro og harmoni, som vinder. Forfatterne skildrer livet inden for hjemmets beskyttende og velkendte vægge. Blandt andre H.C. Andersen har dyrket denne måde at skrive på.
J.Th. Lundbye: Efterårslandskab. Hankehøj. 1847. Den Hirschsprungske Samling
C.W. Eckersberg: Bella og Hanna. 1820. Statens Museum for Kunst
Nationalromantik I nationalromantisk digtning skildrer mange forfattere en danskhed med stor fædrelandskærlighed. Stolthed og kærlighed til Danmark skal være med til at samle det lille land. Alt, hvad der er nationalt, bliver hyldet og forherliget; naturen, sproget og myter om fortidens storhed fx den nordiske mytologi og vikingetiden. Præsten og digteren N.F.S. Grundtvig er optaget af at forene den nordiske mytologi med kristendommen. I 1819 skriver en anden digter, Adam Oehlenschläger, den danske fædrelandssang: Der er et yndigt land. Sangen er en hyldest til den danske natur, vikingetiden og andre stolte øjeblikke fra dansk historie og er udtryk for en voksende national identitetsforståelse. Vi kalder denne måde at skrive på for nationalromantik. De fleste danske nationalromantiske sange, som vi kender i dag, er skrevet i denne periode
14
9788763603355_indhold.indd 14
18/11/14 13.17
Guldaldermalerne I malerkunsten kommer biedermeiertanken tydeligst til udtryk hos de danske guldaldermalere. De maler den danske natur eller idylliske stemningsbilleder fra hverdagen hos den borgerlige familie og den danske bonde. Det ligger guldaldermaleren fjernt at beskæftige sig med virkelighedens problemer med fx fattigdom og sult. Derimod gengiver de deres motiver i et harmonisk og ufarligt skær. Bønderne er på billederne sunde og stærke og hygger sig i deres idylliske bondehuse eller passer dyrene iført egnsdragter. Mange af datidens malere er teknisk fremragende, og en af de største guldaldermalere er C.W. Eckersberg. Danmarks mest kendte billedhugger, Bertel Thorvaldsen, arbejder også i denne periode.
Wilhelm Marstrand: Det Waagepetersenske familiebillede. 1836. Statens Museum for Kunst.
15
9788763603355_indhold.indd 15
18/11/14 13.17
Kvinden i perioden 1857: Ny lov gør det muligt for ugifte kvinder at drive forretning og arve familien ligesom mænd. 1863: Den danske lærer Kristen Kold åbner en sommerskole for kvinder i Dalum. Dermed får kvinder mulighed for at gå på højskole. 1866: Loven siger, at kvinder, der får abort, kan straffes med op til 8 års ”forbedringshusarbejde”. 1867: Kvinder får ret til at undervise drenge i offentlige skoler.
Der er stor forskel på rig og fattig. Det kan man blandt andet se på kvindernes arbejdsvilkår. Kvinderne på landet udfører hårdt fysisk arbejde samtidig med, at de drager omsorg for børn og ældre. I byerne kan ugifte kvinder tjene deres egne penge ved at have en butik, eller de kan arbejde som tjenestepige eller stuepige for det velhavende borgerskab. Men først i 1859 bliver det muligt for kvinder at tage en egentlig uddannelse fx som skolelærerinde. Borgerskabets kvinder er uden rettigheder eller stemmeret, og de skal ikke arbejde. De står for hjemmet og spiller rollen som de perfekte værtinder i det selskabelige liv. De fordriver tiden med at læse bøger, spille klaver eller brodere. Periodens kvindelige forfattere begynder at diskutere, om manden nu også elsker og værdsætter den romantiske kvinde, der ventede på ham derhjemme. De forventninger er der mange mænd, der ikke kan leve op til.
Skolebestyrerinde Natalie Zahle (1827-1913)
16
9788763603355_indhold.indd 16
18/11/14 13.17
Landarbejderen Anders Anders er født i 1810. Han vokser op hos sine forældre, Maren og Jørgen, på Samsø. I en tidlig alder mister Anders sin mor og far. Faren er noget drikfældig og dør kort tid efter moren. Da Anders er enebarn, får han huset efter forældrene. Men det er gammelt og jordløst, og han sælger det kort efter farens død for 35 rigsdaler. Som 22-årig gifter Anders sig med Karen. Men tilværelsen er hård ved dem. De mister to spædbørn, og Anders har svært ved at få fast arbejde. Men Anders er glad for musik, og skolelærerens søn lærer ham at spille violin. Så når det kniber med pengene, tager Anders sin violin frem og går fra dør til dør og spiller for folk i håb om at tjene en lille skilling.
Dansk Folkeminde Samling.
Anders har i perioder arbejde på gårde, hvor han om sommeren arbejder op til 12 timer om dagen for en løn på 5 rigsdaler om måneden. Nogle gange må Anders gå langt for at få et arbejde på en gård. Det betyder, at han i flere måneder om året må overnatte i stalde, som har indrettede sovesteder til karlene. Ligesom sin far bliver Anders også enkemand, og han lever sine sidste år yderst tarveligt. Sine fødevarer gemmer han i en gammel dragkiste, der står inde i stuen. Af og til får han dog lidt søbemad fra et hus i byen. Han fortsætter med at spille for folk. Synge er han ikke god til, selv om han har sans for musik. Men eventyr fortæller han til stor begejstring for børn og gamle.
5. aktivitet Anders er glad for at fortælle eventyr for børn og gamle. Find et folkeeventyr, som du kunne forestille dig, Anders har fortalt for børn og gamle. Læs eventyret op for en medkursist og begrund, hvorfor du har valgt det eventyr.
17
9788763603355_indhold.indd 17
18/11/14 13.17
H.C. Andersen født i Odense i 1805. Han skriver 156 eventyr over næsten 50 år. Det mest kendte eventyr er Den grimme ælling, som altid er blevet betragtet som H.C. Andersens eventyr om sig selv. Du skal nu læse et eventyr om to forelskede unge mennesker, der får mulighed for at drage ud i den store verden. Teksten repræsenterer stilen biedemeier (se s. 44).
9788763603355_indhold.indd 18
18/11/14 13.17
H.C. Andersen Hyrdinden og skorstensfejeren
Hyrdinde: kvinde der passer får på marken.
(1845) 1
Har du nogen sinde set et rigtigt gammelt træskab, ganske sort af alderdom og skåret ud med snirkler og løvværk? Just sådan et stod der i
Snirkler: snoninger
en dagligstue, det var arvet efter oldemoder og udskåret med roser og tulipaner fra øverst til nederst; der var de underligste snirkler, og mel5
lem dem stak små hjorte hovedet frem med mange takker; men midt på skabet stod snittet en hel mand. Han var rigtignok grinagtig at se på, og grine gjorde han, man kunne ikke kalde det at le, han havde gedebukkeben, små horn i panden og et langt skæg. Børnene i stuen kaldte ham altid
Hjorte: dyr, som lever i skoven Mange takker: her: gevir
gedebukkebens-overogundergeneralkrigskommandersergenten, for det var 10
et svært navn at sige, og der er ikke mange, der får den titel; men at lade ham skære ud, det var også noget. Dog nu var han der jo! altid så han hen til bordet under spejlet, for dér stod en yndig, lille hyrdinde af porcelæn; skoene var forgyldte, kjolen nydeligt hæftet op med en rød rose, og så
15
havde hun guldhat og hyrdestav; hun var dejlig! Tæt ved hende stod en lille
Hyrdestav: kæp
skorstensfejer, så sort som kul, men i øvrigt også af porcelæn; han var lige så ren og pæn som nogen anden; at han var skorstensfejer, det var jo bare noget, han forestillede; porcelænsmageren kunne lige så godt have gjort en prins af ham, for det var ét. 20
Porcelænsmageren: en person, der laver porcelænsfigurer
Der stod han med sin stige så nydeligt, og med et ansigt, så hvidt og rødt som en pige, og det var egentlig en fejl, for lidt sort kunne han gerne have været. Han stod ganske nær ved hyrdinden; de var begge to stillede, hvor de stod, og da de nu var stillede, så havde de forlovet sig, de passede
25
jo for hinanden, de var unge folk, de var af samme porcelæn og begge lige skrøbelige. Tæt ved dem stod der nok en dukke, der var tre gange større, det var
Skrøbelige: går let i stykker
en gammel kineser, som kunne nikke; han var også af porcelæn og sagde, at han var bedstefader til den lille hyrdinde, men det kunne han nok ikke
19
9788763603355_indhold.indd 19
18/11/14 13.17
bevise; han påstod, at han havde magt over hende, og derfor havde han
1
nikket til gedebukkebens-overogundergeneralkrigskommandersergenten, der friede til den lille hyrdinde. »Der får du en mand,« sagde den gamle kineser, »en mand, som jeg næsten tror er af mahognitræ, han kan gøre dig til gedebukkebens-
5
overogundergeneralkrigskommandersergentinde, han har hele skabet fuldt af sølvtøj, foruden hvad han har i hemmelige gemmer.« »Jeg vil ikke ind i det mørke skab!« sagde den lille hyrdinde, »jeg har hørt sige, at han har derinde elleve porcelænskoner!« – »Så kan du være den tolvte!« sagde kineseren, »i nat, så snart det kna-
10
ger i det gamle skab, skal I have bryllup, så sandt som jeg er en kineser!« og så nikkede han med hovedet og faldt i søvn. Men den lille hyrdinde græd og så på sin hjertensallerkæreste, porcelænsskorstensfejeren.
15
»Jeg tror, jeg vil bede dig,« sagde hun, »at du vil gå med mig ud i den vide verden, for her kan vi ikke blive!« »Jeg vil alt, hvad du vil!« sagde den lille skorstensfejer, »lad os straks Ernære: forsørge Profession: et arbejde
gå, jeg tænker nok, jeg kan ernære dig ved professionen!« »Gid vi var vel nede af bordet!« sagde hun, »jeg bliver ikke glad, før vi er
20
ude i den vide verden!« Og han trøstede hende og viste, hvor hun skulle satte sin lille fod på de udskårne kanter og det forgyldte løvværk ned om bordbenet; sin stige tog han også til hjælp, og så var de nede på gulvet, men da de så hen til det
25
gamle skab, var der sådan et røre; alle de udskårne hjorte stak hovederne længere frem, rejste takkerne og drejede med halsen; gedebukkebensoverogundergeneralkrigskommandersergenten sprang højt i vejret og råbte over til den gamle kineser: »Nu løber de! Nu løber de!« Da blev de lidt forskrækkede og sprang hurtigt op i skuffen til forhøj-
30
ningen. Komplette: fuldstændige Komedie: sjovt teater
Her lå tre, fire spil kort, som ikke var komplette, og et lille dukketeater, der var rejst op, så godt det lod sig gøre; der blev spillet komedie, og alle damerne, både ruder og hjerter, klør og spar, sad i første række og viftede
20
9788763603355_indhold.indd 20
18/11/14 13.17
1
sig med deres tulipaner, og bag ved dem stod alle knægtene og viste, at de havde hoved både foroven og forneden, således som spillekort har det. Komedien handlede om to, som ikke måtte få hinanden, og hyrdinden græd derover, for det var ligesom hendes egen historie.
5
»Det kan jeg ikke holde ud!« sagde hun. »Jeg må op af skuffen!« Men da de kom på gulvet og så op til bordet, så var den gamle kineser vågnet og rokkede med hele kroppen, han var jo en klump forneden. »Nu kommer den gamle kineser!« råbte den lille hyrdinde, og så faldt hun lige ned på sine porcelænsknæ, så bedrøvet var hun.
10
»Jeg får en tanke!« sagde skorstensfejeren, »skal vi krybe ned i den store potpourrikrukke, der står i krogen; der kan vi ligge på roser og lavendler og kaste ham salt i øjnene, når han kommer.« »Det kan ikke forslå!« sagde hun, »desuden ved jeg, at den gamle kine-
15
Potpourrikrukke: krukke med velduftende blomster og blade
ser og potpourrikrukken har været forlovede, og der bliver altid lidt godhed tilbage, når man således har stået i forhold; nej, der er ikke andet for end at gå ud i den vide verden!« »Har du virkelig mod til at gå med mig ud i den vide verden?« spurgte skorstensfejeren. »Har du betænkt, hvor stor den er, og at vi aldrig mere
20
kan komme her tilbage?« »Det har jeg!« sagde hun. Og skorstensfejeren så ganske stift på hende, og så sagde han: »Min vej går gennem skorstenen! har du virkelig mod til at krybe med mig
25
gennem kakkelovnen, både gennem tromlen og røret? Så kommer vi ud i skorstenen, og der forstår jeg at bruge mig! Vi stiger så højt, at de ikke kan nå os, og øverst oppe er der et hul ud til den vide verden!« Og han førte hende hen til kakkelovnsdøren. »Der ser sort ud!« sagde hun, men hun gik dog med ham, både gennem
30
tromlen og gennem røret, hvor der var den bælgmørke nat. »Nu er vi i skorstenen!« sagde han, »og se! se! Ovenover skinner den dejligste stjerne!« Og det var en virkelig stjerne på himlen, der skinnede lige ned til dem, ligesom den ville vise dem vejen. Og de kravlede, og de krøb, en gruelig vej
21
9788763603355_indhold.indd 21
18/11/14 13.17
var det, så højt, så højt; men han løftede og lettede, han holdt hende og
1
viste de bedste steder, hvor hun skulle sætte sine små porcelænsfødder, og så nåede de lige op til skorstensranden, og på den satte de sig, for de var rigtignok trætte, og det kunne de også være. Himlen med alle dens stjerner var ovenover, og alle byens tage neden-
5
under; de så så vidt omkring, så langt ud i verden; den stakkels hyrdinde havde aldrig tænkt sig det således, hun lagde sit lille hoved op til sin skorstensfejer, og så græd hun, så at guldet sprang af hendes livbånd. »Det er alt for meget!« sagde hun. »Det kan jeg ikke holde ud! verden er alt for stor! Gid jeg var igen på det lille bord under spejlet! Jeg bliver aldrig
10
glad, før jeg er der igen! Nu har jeg fulgt dig ud til den vide verden, nu kan du gerne følge mig hjem igen, dersom du holder noget af mig!« Og skorstensfejeren talte fornuftigt for hende, talte om den gamle kineser og om gedebukkebens-overogundergeneralkrigskommanderser-
15
genten, men hun hulkede så grueligt og kyssede sin lille skorstensfejer, så han kunne ikke andet end føje hende, skønt det var galt. Og så kravlede de igen med stor besværlighed ned gennem skorstenen, og de krøb gennem tromlen og røret, det var slet ikke rart, og så stod de i den mørke kakkelovn; der lurede de bag døren for at få at vide, hvorledes
20
det stod til i stuen. Der var ganske stille; de kiggede ud – ak, der lå midt på gulvet den gamle kineser, han var faldet ned ad bordet, da han ville efter dem, og lå slået i tre stykker; hele ryggen var gået af i én stump, og hove det lå trillet hen i en krog; gedebukkebens-overogundergeneralkrigskom-
25
mandersergenten stod, hvor han altid havde stået, og tænkte over. »Det er grueligt!« sagde den lille hyrdinde, »gamle bedstefatter er slået i stykker, og vi er skyld deri! Det kan jeg aldrig overleve!« og så vred hun sine små bitte hænder. Klinkes: limes sammen
»Han kan klinkes endnu!« sagde skorstensfejeren. »Han kan meget
30
godt klinkes! - Vær bare ikke så heftig! Når de limer ham i ryggen og giver ham en god klinke i nakken, så vil han være så god som ny igen og kan sige os mange ubehageligheder!« »Tror du?« sagde hun. Og så krøb de op igen på bordet, hvor de før hav-
22
9788763603355_indhold.indd 22
18/11/14 13.17
1
de stået. »Se så langt kom vi!« sagde skorstensfejeren, »der kunne vi have sparet os al den ulejlighed!« »Havde vi kun den gamle bedstefader klinket!« sagde hyrdinden. »Kan
5
det være så dyrt?« Og klinket blev han; familien lod ham lime i ryggen, han fik en god klinke i halsen, han var så god som ny, men nikke kunne han ikke. »De er nok bleven hovmodig, siden De har været slået i stykker!« sagde gedebukkebens-overogundergeneralkrigskommandersergenten, »jeg synes
10
dog ikke, at det er nået at være stolt af! skal jeg have hende, eller skal jeg ikke have hende?« Og skorstensfejeren og den lille hyrdinde så så rørende på den gamle kineser; de var så bange, han skulle nikke, men han kunne ikke, og det var
15
ham ubehageligt at fortælle til en fremmed, at han havde bestandig en
Bestandig: altid
klinke i nakken, og så blev porcelænsfolkene sammen, og de velsignede bedstefaders klinke og holdt af hinanden, til de gik i stykker.
Opgaver Analysér 1. Giv en personkarakteristik af hyrdinden og skorstensfejeren. 2. Giv en karakteristik af miljøet i stuen. Hvem bestemmer i stuen? Hvilke værdier gælder i stuen? 3. Burde skorstensfejeren have bøjet sig for hyrdindens tårer? Begrund dit svar. 4. Hvilket liv kunne hyrdinden og skorstensfejeren have fået? Og hvilket liv fik de? Fortolk 1. Hvad er temaet? 2. Hvor ligger H.C. Andersens sympati? Hos skorstensfejeren eller hyrdinden? 3. Perspektiver teksten til romantikken og et af billederne side 14-15.
23
9788763603355_indhold.indd 23
18/11/14 13.17
Adam Oehlenschläger født i 1779 i et københavnsk borgerhjem. Hans litterære udgangspunkt er romantikken. Et af de mest berømte danske digte, Guldhornene, er skrevet af Oehlenschläger i 1802 og handler om, hvordan det naive menneske finder det, som digterne higer og søger efter. I dag betragtes han som en af Danmarks største digtere. Han dør i 1850. Den tekst, du nu skal læse og høre, er den danske nationalsang.
9788763603355_indhold.indd 24
18/11/14 13.17
Adam Oehlenschläger Der er et yndigt land (1823) 1
Der er et yndigt land, det står med brede bøge
Bøge: store løvtræer
nær salten østerstrand nær salten østerstrand. 5
Det bugter sig i bakke, dal, det hedder gamle Danmark, og det er Frejas sal, og det er Frejas sal.
10
Freja: nordisk gudinde for frugtbarhed
Der sad i fordums tid
Fordums tid: fortiden
de harniskklædte kæmper
Harniskklædte: iført tøj til kamp lavet af jern
udhvilede fra strid udhvilede fra strid. 15
Så drog de frem til fjenders mén,
Strid: kamp
nu hvile deres bene
Mén: alvorlig skade
bag højens bautasten, bag højens bautasten.
20
Bautasten: grav- eller mindesten
Det land endnu er skønt, thi blå sig søen bælter, og løvet står så grønt
Løvet: træets blade
og løvet står så grønt. 25
Og ædle kvinder, skønne mø’r
Mø'r: jomfruer
og mænd og raske svende bebo de danskes øer, bebo de danskes øer.
25
9788763603355_indhold.indd 25
18/11/14 13.17
Hil drot og fædreland!
Drot: konge
1
Hil hver en danneborger, som virker, hvad han kan som virker, hvad han kan! Vort gamle Danmark skal bestå,
5
så længe bøgen spejler sin top i bølgen blå, sin top i bølgen blå. Vort gamle Danmark skal bestå, så længe bøgen spejler
10
sin top i bølgen blå, sin top i bølgen blå.
Opgaver 1. Hør sangen på www.youtube.dk 2. Sæt jer sammen to og to og fortæl hinanden, hvad hver strofe handler om. 3. Hvordan bliver vikingerne beskrevet i anden strofe? 4. Find og saml substantiver og adjektiver, der beskriver Danmark. 5. Find og saml substantiver og adjektiver, der beskriver det danske folk. 6. Vurdér, hvilket billede af Danmark ordene giver læseren. 7. Hvordan passer beskrivelsen af Danmark til perioden romantikken? 8. Find en nationalsang fra et andet land, og sammenlign den med Der er et yndigt land.
26
9788763603355_indhold.indd 26
18/11/14 13.17
Thomasine Gyllembourg født i 1773, og hun vokser op i Nyhavn i København. Hun er forfatter og gift to gange. I sin litteratur skriver hun om dagliglivet i 1800-tallet. Hendes mest kendte tekster er de to lange noveller Ægtestand (1835) og To tidsaldre (1845). Thomasine Gyllembourg dør i 1856. Den tekst, du nu skal læse, er et uddrag af novellen Ægtestand. Annette og Sofie er søstre. Annette bor hos sin søster og hendes ægtemand, Lindahl. Ferdinand og Annette er forlovede. Sofies ægteskab med Lindahl går ikke godt, og aftenen før har der været en dårlig stemning mellem ægtefællerne.
9788763603355_indhold.indd 27
18/11/14 13.17
Thomasine Gyllembourg Ægtestand (1835) Nette: pæne Dragt: kjole
Næste formiddag sad Sofie ved sit arbejdsbord i sin nette huslige dragt, da
1
Annette trådte ind til hende med ganske forgrædte Øjne. »Lad mig sidde lidt her,« sagde hun, »jeg keder mig gyseligt ved at sidde alene inde i mit værelse.« – »Vær velkommen,« sagde Sofie mildt. - »Klokken er over to,« råbte Annette, »jeg har været herinde et par gange i formiddag, men du
5
var ikke her i stuen. Du gik vel og vrøvlede med dine huslige forretninger. Finde smag: kan lide at beskæftige sig med
Ja, du er egentlig lykkelig, at du kan finde smag i sådanne ting, som man skulle synes, var en tung byrde!« – »Ja gudskelov!« svarede Sofie, »jeg finder fornøjelse i at bestyre mit hus. Det optager langtfra al min tid, og
Byrde: belastning Bestyre: sørge for, at huset bliver passet på en ordnet måde
om det engang imellem synes lidt besværligt, så glæder jeg mig til, at
10
jeg er færdig og kan sidde rolig ved mit håndarbejde eller ved en bog.« – »Håndarbejde?« gentog Annette, »det er godt nok, men jeg bliver altid ked af ethvert arbejde, inden jeg får det færdigt; og læse alene, det gider jeg heller ikke. Spille og synge bliver man også snart træt af, når ingen hører
15
derpå, og sådan er det med alting. Jeg er egentlig ked af at leve.« – »Er det Betragtninger: tanker
over sådanne betragtninger, du har grædt?« spurgte Sofie. – »Nej,« udbrød
Bestandig: konstant
Annette, med bestandig stigende heftighed, »jeg har nok andet at græde
Heftighed: voldsomt ked af det
for. Ferdinand gør mig ulykkelig.« – »Hvorledes!« råbte Sofie, »Ferdinand
Føjeligste: medgørlig
Annette: »Han lovede mig i aftes at bringe mig en buket til fru Prahling
er det føjeligste, kærligste af alle mennesker!« – »Jo, jeg takker!« svarede
Gratulere: ønske tillykke
og at følge med mig hen at gratulere hende, men jeg har ikke set ham for
Må have fået forfald: må være blevet forhindret
må have fået forfald,« sagde Sofie, »han skulle dog ikke være blevet syg?
20
mine øjne. Nej, han har ikke mindste opmærksomhed for mig.« – »Han 25
Lad os sende bud til ham!« – »Det har jeg gjort,« udbrød Annette. »Han er redet ud i morges tidlig. Hvad synes du?« – Annette gav nu sin forbitrelse
Forbitrelse: vrede Foreholdt: fik hende til at forstå
luft i en strøm af tårer. Da hun var blevet noget rolig, foreholdt Sofie hende i sagtmodige udtryk det urimelige i hendes handlemåde og meninger og
28
9788763603355_indhold.indd 28
18/11/14 13.17
1
forestillede hende, hvilken ulykkelig fremtid hun på denne måde beredte
Forestillede: fortalte
sig og sin tilkommende mand. Annette forsvarede sig først stille, siden
Beredte sig: forberedte sig til
med heftighed og kom til sidst til at sige: »Tror du, at jeg vil finde mig i, at min mand behandler mig med en sådan stolthed og ligegyldighed, som din 5
mand viser imod dig? Tænk på, hvad du sagde i aftes: Du har ingen anden glæde end dit barn.« – Sofie blev rød. »De ord slap mig af munden,« sagde hun, »men det var i en barnagtig hidsighed, og jeg fortrød dem straks og
Slap mig af munden: kom jeg til at sige
har endnu mere haft anledning til at fortryde dem i dag; thi i morges, inden Anton gik i skole, fortalte han mig med funklende øjne, at i aftes, da vi var 10
kørt, tog hans far ham ind i sit værelse, lod ham more sig med at klippe i papir, og siden, mens de drak the sammen, viste han ham billeder i den bog, jeg havde flyet drengen, og gjorde kortkunster for ham. Ser du! Lindahl
Flyet: skaffet
er mildere og virkelig bedre, end han selv vil være bekendt. Han er en elsk15
værdig, en fornuftig, en kæk mand, alle ærer hans klogskab og retskaffenhed; skulle hans kone da beklage sig? Skulle hun ikke være stolt af ham, og agte sig lykkelig frem for tusinde andre i hendes stilling? Du ved selv, Annette, at jeg aldrig tilforn har indladt mig med dig i denne sag. Hvad
Retskaffenhed: retfærdighed Agte sig lykkelig: mene at man er lykkelig
der er mand og hustru imellem, bør være en hemmelighed mellem Gud og 20
dem. Men da vi nu er kommet ind på dette kapitel, og jeg også fra min side
Tilforn: før
har berørt dit intimeste forhold, så lad mig ved denne lejlighed bede dig, ikke oftere i min nærværelse at lade Lindahl høre, at du tror at bemærke, at han ikke elsker mig længere. Det er noget, du ikke kan bedømme, og 25
det smerter mig at høre udtalt med rene ord, hvad der ængster mig blot at tænke.« - »Men,« svarede Annette, »mig ængster det at tænke på, at han ikke elsker dig, og at høre ham selv så godt som udtale det med rene ord. En kone på 23 år, smuk, god og from, med et så elskende hjerte som
30
Smerter mig: gør mig ondt Ængster mig: gør mig bange
dit; skal hun så lidt påskønnes? Skal hun henleve sine skønneste år uden
Henleve: leve
den kærlighed, som alene ...« Sofie afbrød hende: »O Annette, ti! Du ved
Bedrøver: gør mig ked af det
ikke, hvor du bedrøver mig! Således må man ikke tale til mig! Det er også usandt. Har jeg ikke nydt kærlighedens lykke? Hvor højt har ikke Lindahl elsket mig, og jeg ham?« – »Har!« svarede Annette: »Et sådant præteritum i
Præteritum: datid
det berømte verbum: at elske! Det skal vel hjælpe!« – »Hvem siger,« udbrød
29
9788763603355_indhold.indd 29
18/11/14 13.17
Sofie, »at vi ikke endnu elsker hinanden? Jeg elsker ham uforandret. Og
1
han?« – Tårerne kom hende i øjnene: »Ak, om han ikke elsker mig så højt Fordums dage: de tidligere år
som i fordums dage, så er han dog tilfreds med mig, og det er allerede meget. At han skulle være lykkelig, var jo dog mit højeste ønske. Desuden, jeg er også fornuftig nok til at indse, at jeg – skønt jeg ikke har grund til
5
at foragte mig selv – dog er en ubetydelig person, som man kan kede sig Fruentimmer: kvinder (et nedsættende udtryk)
med, et af de fruentimmer, som vel kan erhverve sig venskab og tillid, men ikke kan blive genstand for en mands bestandige kærlighed eller for nogen lidenskab. Sandt at sige, så gør det mig undertiden bitterlig ondt
Beflitte mig: anstrenge mig Resignation: affinde sig med sin skæbne Materie: ting
at tænke dette; men jeg føler, at det er således, og derfor må jeg beflitte
10
mig på resignation.« – »Ja,« sagde Annette, »der kommer vi også ind på en materie, som jeg ofte har tænkt på. Man siger, at enhver gælder for det, som han giver sig ud for. Hvorfor gør du dig så lidt gældende? Du har haft samme opdragelse som jeg, erhvervet dig de samme talenter om end
15
i ringere grad; hvorfor gør du dem ikke gældende i selskabet, men udøver f.eks. musikken kun for lukkede døre, så at sige?« - Sofie svarede: »Jeg trøster mig med den i ensomhed; og at gøre sig gældende er også et talent; det har jeg ikke.« - »Men,« vedblev Annette, »hele ulykken er, at Lindahl Din fortræd: din fejl Galant: høflig
er sikker på dig, det er din fortræd. Han skulle bare lide af skinsyge og uro,
20
så blev han anderledes galant end nu.« »Men,« svarede Sofie, »ville han da ikke være ulykkelig? Og kunne jeg tåle det?« – »Åh hvad!« råbte Annette, »jeg ville i dit sted tvinge ham til at elske mig.« – »Nej, Annette,« svarede Sofie. »Tiltvinge sig kærlighed! hvor er det muligt? Nej, heri har jeg hans
25
første kones eksempel til advarsel. Han selv har i vor kærligheds første tid fortalt mig om sit forhold til hende. Han sagde, at han ikke formåede at gengælde hendes lidenskabelige kærlighed, og at den stille hengivenhed, den taknemmelighed, han følte for hende, ikke var hende nok. Hver dag Overøste hun ham med bebrejdelser: kritiserede ham hele tiden
overøste hun ham med bebrejdelser, udspejdede hvert hans skridt og tog
30
af det uskyldigste anledning til mistanke. Hun var udelikat nok til at lade ham høre, hvorledes hun, som en ung, rig enke; bestormet af friere og tilbedere havde valgt og selv nærmet sig den fattige officer, der, ubemærket
Udelikat: ufin
og uden udsigter i fremtiden, intet andet ejede end bitre erindringer om en
30
9788763603355_indhold.indd 30
18/11/14 13.17
1
forsvunden glimrende bane i udlandet. Således fjernede hun ham ganske
Bane: karriere
fra sig og fortærede sit eget liv, mens hun forbitrede hans. Måske, således
Fortærede: ødelagde
sagde han selv, havde hans hele kærlighed, alle hans ønsker netop derfor
Forbitrede: gjorde det svært at holde ud
vendt sig til mig, som en ung, uskyldig pige, med et fromt, fordringsløst 5
sind, med ... Jeg vil skåne dig for at høre mere af de smukke ting, han sagde mig ved denne lejlighed, men i min erindring gemmer jeg hver stavelse af disse kære ord og hele denne lyksalige aften. Vi var på en koncert på teatret, med kusine Lotte, i hendes loge. Lindahl og jeg sad sammen på den bageste bænk, vi talte hele tiden med hinanden ganske sagte, så ingen
10
Loge: afgrænset tilskuerrum i et teater
bemærkede det, så lidt som at han tog min hånd og holdt den hele tiden, skjult af mit lange sjal.« – »Nå!« udbrød Annette: »Det var da en skammelig synd mod den gode musik, som I følgelig slet ikke hørte på!« – »Nej!« svarede Sofie smilende. »Meget hørte vi rigtignok ikke efter den, men det
15
er besynderligt, at flere af de temaer, vi den aften således hørte, uden at tænke derpå, dog uvilkårligt har indpræget sig således i min hukommelse, at jeg straks har kendt dem igen, når jeg siden har hørt dem, og altid er
Indpræget: sat sig fast
blevet – ak! jeg ved ikke selv, hvorledes – til mode ved disse toner.« Sofie tav, hensunket i tanker, Annette gik nogle gange frem og tilbage, 20
Hensunket: fordybet
så ud ad vinduet, klagede over Ferdinands utilgivelige opførsel, og kastede sig til sidst næsegrus i sofaen, hvor hun efter nogle minutter faldt i søvn. Sofie sad længe stille ved sit arbejde og ventede på, at hun skulle vågne. Endelig trådte hun hen til hende, og sagde: »Kære Annette! Er du syg?«
25
– »Nej, nej!« svarede denne, »men jeg er søvnig.« – Lindahl trådte ind og sagde: »Herre Gud! Skal vi ikke have middagsmad i dag? Klokken går til fem; hvad er dog det for en uorden her i huset? Jeg skal ud og har ikke tid til at vente længere.« – »Jeg beder om forladelse,« svarede Sofie, »uret herinde går nok lidt for langsomt, nu skal vi straks gå til bords.« Hun ringe-
30
de og bad Annette stå op og følge med dem ind i spisestuen, idet hun noget forlegen sagde til Lindahl, at Annette ikke var ret vel. Denne nægtede at gå til bords og sagde, hun ville ikke spise. »Vil du da ikke gå ind i dit eget
Ringede: kaldte på tjenestepige Ikke var ret vel: ikke havde det godt
værelse og lægge dig der?« svarede Sofie. »Her kunne komme nogen og forstyrre dig.« – »Er jeg nu til ulejlighed igen?« råbte Annette grædende.
31
9788763603355_indhold.indd 31
18/11/14 13.17
»Jeg ulykkelige pige! Jeg må rigtignok begræde min mor, nu har jeg hverken
1
hjem eller forældre, jeg er i vejen overalt.« Med disse ord vendte hun sig om i sofaen og blev liggende. Ganske tavs forlod Sofie værelset tilligemed Luner: humør Rar: sjælden Veksle: snakke
Lindahl, der sagde: »Det er satans til luner, den tøs har! Det er rigtignok en rar perle, vi der har fået i huset.«
5
Lindahl og Sofie sad til bords med hinanden, uden at veksle ti ord. Desmere snaksom var den tredje ved dette middagsmåltid, nemlig den lille Anton, der med uudtømmelig veltalenhed fortalte dagens tildragelser i skolen, hvilke, ihvor lidt interessante de end var i dem selv, dog adspredte Sofies forstemte lune, indtil Lindahl afbrød drengen med et strengt: »Hold
10
mund! Nu har vi nok af dit vrøvl.« En dyb tavshed fulgte nu. Man rejste sig fra bordet, og Sofie vovede med frygtsom stemme at sige: »Du er så Hvad fattes dig: hvad er der i vejen med dig
forstemt, Lindahl! Hvad fattes dig?« – »Mig fattes intet,« svarede han, »undtagen den plage, du altid forvolder mig med dine spørgsmål. Man kan
15
jo ikke bestandig være i humør til at springe på borde og bænke. Farvel! Jeg får ikke tid til at drikke kaffe.« – »Her er den allerede,« sagde Sofie, idet hun bød ham en kop. Han smagte på den og råbte: »Gud fri mig! Den kaffe kan jo slå hjertet itu på folk.« – »Du vil jo altid have den stærk,« sagde Sofie. – »Ja, alting med måde,« svarede han, »men fruentimmer holder ikke Renoncerer: giver afkald på
20
måde med nogen ting i verden. Farvel! Jeg renoncerer på min kaffe.«
32
9788763603355_indhold.indd 32
18/11/14 13.17
Opgaver Analysér 1. Giv en karakteristik af de to søstre. 2. Beskriv miljøet. Fortolk 1. Hvad er konflikten i novellen? 2. Hvilke værdier må kvinderne i novellen tilegne sig for at leve i et typisk ægteskab i 1835? Perspektivér og vurder 1. Perspektiver teksten til perioden og et af billederne på side 14-15. Du skal begrunde dine perspektiveringer. 2. Hvad synes du om teksten? Begrund dit svar.
33
9788763603355_indhold.indd 33
18/11/14 13.17
Opsamling på perioden 6. aktivitet Gruppearbejde: Vælg én af de følgende personer: N.F.S. Grundtvig Adam Oehlenschläger Steen Steensen Blicher H.C. Andersen Emil Aarestrup Christian Winther Søren Kierkegaard
Lav et forfatterportræt på en planche. Hvem var han? (Find et billede) Hvilke værker fra perioden 1870-1900 er hans vigtigste? Hvad var hans vigtigste ideer/temaer?
Hver gruppe stiller sig ved sin egen planche og roterer med uret til næste planche. Gruppen skal blive enige om, hvilke positive ting ved planchen de vil fremhæve. De må også gerne give gode råd til forbedring. Gruppemedlem 1 skriver deres kommentarer på respons-arket. Tidsforbrug pr. planche: maks. fem minutter. Roter til næste planche. Diskuter, bliv enige og skriv. Denne gang er det gruppemedlem 2, der skriver. Osv. Rotationen fortsætter, indtil gruppen står ved sin egen planche. Gruppen skal nu diskutere den feedback, de har fået fra de andre grupper. Hensigt: eftertanke, videndeling, kommunikative og sociale færdigheder. Tidsforbrug: cirka to lektioner.
34
9788763603355_indhold.indd 34
18/11/14 13.17
7. aktivitet Individuelt: Notér de vigtigste temaer, som de romantiske forfattere arbejder med.
Gruppearbejde: Skriv i stikordsform, hvad I synes er interessant, og hvad I undrer jer over efter at have læst om romantikken. Fremlæg jeres overvejelser mundtligt i klassen.
Caspar David Friedrich: Frau vor untergehender Sonne (Kvinde foran den nedgående sol). 1818. Museum Folkwang
35
9788763603355_indhold.indd 35
18/11/14 13.17
Enkelt og overskueligt introducerer Læs en periode fem litterære perioder: romantikken, det moderne gennembrud, mellemkrigstiden (socialrealismen), modernismen og det senmoderne. Med nyttige tidslinjer, støttende billeder og inspirerende opgaver anskues de udvalgte litterære tekster i et historisk og kulturelt perspektiv. Hver af de fem perioder indledes med en række øvelser, der aktiverer kursisternes viden og forforståelse og sætter dem på sporet af periodens temaer. Derefter præsenterer bogen et lille udpluk af litterære tekster med efterfølgende opgaver. Teksterne er tydelige repræsentanter for perioden, let tilgængelige og med ordforklaringer. Læs en periode er til voksne og unge, der modtager undervisning i dansk og dansk som andetsprog på meritniveauerne G-D.
9 788763 603355
www.alfabetaforlag.dk