Katrine
Brieghel-Müller
Blander fast rytme og spontanitet
Metoder til at få alle elever med
Forstå.Viden Hvad vil eleverne gerne lære mere om?
Redaktionernes UUNDVÆRLIGE
Sæt trivslen i spil
Aktivitet til klassen og lærerteamet
Rikke Bay
Redaktører
Angelica Petersen
Astrid Holm Nielsen
Skribenter
Angelica Petersen
Astrid Holm Nielsen
Sarah Lyster Nielsen
Karen Øksnebjerg
Stine Honoré
Hanne Korvig
Camilla Mørk
Art Direction
Jens Thomsen
Grafisk tilrettelægning
Anette Grubbe Larsen
Foto
Martin Stampe
Kåre Viemose
Lisbeth Holten
Vi har en fælles sag! At skabe relevant, motiverende og engagerende undervisning af høj kvalitet til alle børn og unge. At sikre en skole, hvor faglighed er både praktisk og boglig. At bygge et grundlag for elevernes rige og lige deltagelsesmuligheder, livsduelighed og udsyn. Det er ikke nogen lille opgave.
Den kræver dygtige lærere med adgang til gode læremidler – og et bredt udvalg af dem. Hos Alinea tror vi ikke på, at én løsning passer til alle. Vi tror heller ikke på, at ét læremiddel er velegnet til alle undervisningens formål. Derfor udvikler vi mange forskellige læremidler og sørger for, at de understøtter varierende indhold, metoder, arbejdsformer og faser af elevernes læreprocesser.
Vi tror på, at både bøger, digitale læremidler og alle mulige andre elementer spiller en central rolle i god undervisning. Vi ved, at eleverne sætter pris på variation, legende og
undersøgende tilgange og skabende aktiviteter. Vi ved også, at eleverne motiveres af at opleve, at de bliver set, udvikler sig og nu kan noget, de ikke kunne før. Dét er med til at forme vores læremidler. Selvfølgelig sammen med læseplaner, Fælles Mål og den nyeste forskning inden for fag, pædagogik og didaktik.
Alineas læremidler er ikke billetter til forberedelsesfri undervisning. De er derimod gennemarbejdede, velformidlede tilbud til den enkelte lærer, som med viden om sine elever og eget mål med undervisningen tilpasser, supplerer og gør læremidlet til sit eget. I magasinet her sætter vi fokus på lærere og deres læremidler, og vi er med i både inspirations- og planlægningsfasen, forberedelsen og selve undervisningen. Her udgør læremidler nemlig et solidt fundament, som spiller dygtige lærere endnu bedre.
God læselyst, Rikke Bay Forlagsdirektør i Alinea
Illustration
Sys Abrahamsen
Tryk
Livonia Print 2023
Der tages forbehold for trykfejl.
Alinea støtter børn og unge Alinea er Danmarks største forlag inden for læremidler til den danske grundskole. Hvert år udvikler vi flere hundrede både trykte og digitale læremidler sammen med de allerdygtigste skoleforskere og praktikere i Danmark.
Alinea er en del af Egmont, som er Danmarks største mediekoncern. Egmont har fortalt historier i over 100 år, laver film i Oscarklasse og fortæller historier gennem nyheder, bøger og magasiner. Egmont er en dansk fond, som hvert år giver næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.
4 Elevernes begejstring er Anette Lynges brændstof
7 Fremmedsprogsredaktionens uundværlige
8 Eleverne vil forstå den verden, de er en del af
11 Kulturfagsredaktionens uundværlige
12 Småt og godt
14 Danskredaktionens uundværlige
15 Trygge elever er modige elever
20 Den gode balance mellem struktur og ‘brain breaks’
24 Kunsten at kunne klippe med en saks
28 Specialpædagogiske metoder, der får alle elever med
31 Naturfagsredaktionens uundværlige
32 Fessor og hans nye venner åbner matematikken
35 Matematikredaktionens uundværlige
TEKST: STINE HONORÉ
FOTO: KÅRE VIEMOSE
Kigger man ind i Anette Lynges klasse, er man ikke i tvivl om, at det betyder lige så meget for hende at have det sjovt, som det gør for eleverne. Hun er evigt på jagt efter inspiration til sin undervisning, for hun ser det som sin vigtigste opgave at engagere sine elever – og ikke mindst vise, hvad sprog kan.
Anette Lynge er lærer på Hornslet Skole og har netop videreuddannet sig som sprogfagsvejleder. Hun har altid set sig selv som én, der er nysgerrig og åben over for alt det nye, ofte med god hjælp fra sine kolleger.
“Jeg har en iboende nysgerrighed, og det ved mine kolleger godt. Så de har mig ofte i tankerne og er gode til at sige: ‘Prøv at se her, der er snart Sproglærerforeningens konference, kunne det ikke være spændende for dig?’” fortæller Anette Lynge. Og hun mærker det tydeligt på eleverne, når hun gør dét ekstra. Det bringer nemlig leg og latter ind i timerne.
“Jeg mærker deres begejstring, og at de godt vil. Jeg mærker også, at de kan deltage, og det er noget af det, der er min største motivation. Lige nu har jeg en
5. klasse, og de er så umiddelbare. Når de spørger mig: ‘Hvornår skal vi det der igen, Anette?’ er det et klart pejlemærke for mig,” fortæller Anette Lynge.
Det ekstra, som Anette Lynge tager med ind i sin undervisning, henter hun ikke kun på konferencer, men også fx på sociale medier og igennem læremidler.
“Man skal huske, at det jo ikke kommer af sig selv. Jeg henter det flere steder fra,” siger Anette Lynge.
Man kan snildt kalde Anette Lynge for en ildsjæl. Men hun ved også godt, at hun bruger meget ekstra energi på at finde inspiration til undervisningen.
“Min rolle som vejleder er at være en inspirator. Hvis de kan bruge noget af det, jeg gør, så gør det mig glad. Men man vil ikke komme til at se mig presse mine kolleger til at efterligne mig eller høre mig sige til dem, at hvis I gør sådan, så bliver det meget sjovere. Min rolle er i høj grad at være den, der søger inspiration uden for skolen for at bringe det med ind som afprøvning og en inspiration,” siger Anette Lynge.
Det er det hele værd for Anette Lynge, når hendes elever blomstrer i timerne
Når Anette Lynge vil prøve nye ting af med sine elever, så spørger hun ofte sig selv: Har jeg tid til det? Og er det indsatsen værd? For det meste bliver det et ja.
“Der skal ikke så meget til, før jeg får overbevist mig selv om, at det skal vi da prøve. Når jeg så ser eleverne være totalt optagede, motiverer det mig bare endnu mere, og jeg kan se, at det var det rigtige at gøre,” siger Anette Lynge.
Elevernes engagement og deres muligheder for overhovedet at kunne være med i undervisningen er noget af det vigtigste for den 50-årige lærer og vejleder:
Hvad er en sprogfagsvejleder?
• Sprogfagsvejlederuddannelsen er en ny pædagogisk diplomuddannelse.
• Som sprogfagsvejleder er man med til at udvikle tysk-, fransk- og engelskundervisningen på sin skole.
• Sprogfagsvejlederen fungerer som sparringspartner for sine kolleger og er tovholder og initiativtager til samarbejder på skolen, i kommunen, med ungdomsuddannelserne eller på tværs af landegrænser.
“Det gør jo ondt på mig, når jeg ser elever, der er maksimalt pressede, fordi de ikke kan deltage. Der lægger jeg nogle ekstra kræfter, og så blomstrer de. Jeg har haft elever gennem hele systemet, som ender med at gå glade til deres afgangsprøve. Bagefter er de kommet til mig og har sagt: ‘Det lykkedes, fordi du så mig og kunne se, hvad jeg havde brug for’. Det gør mig glad, og jeg kan se, at det er det hele værd.”
Åbn vinduerne ud mod verden
Når Anette Lynge kan se, at eleverne er på og engagerede, så ved hun, at hun gør noget rigtigt.
“eTwinning er nok noget af det vildeste, jeg har prøvet. Her er det virkelig muligt at åbne vinduerne ud
Den bedste støtte til dine ordblinde elever i engelskundervisningen.
Find Words på alinea.dk
mod verden og vise eleverne, hvad sprog kan. De er så stolte, når de finder ud af, hvad de evner,” fortæller Anette Lynge.
Anette Lynges elever havde forbindelse med en klasse i Portugal, hvor de blandt andet skulle lave plakater med danske traditioner for at fortælle om Danmark og dansk kultur.
“De gjorde sig virkelig umage. Da de så fik noget igen den anden vej, som de portugisiske børn havde gjort sig umage med, så syntes de bare, det var så sjovt. Det var vildt at se dem møde verden på den måde. Det var meget motiverende for dem, og det bekræfter mig i, at det, jeg vælger at bruge ekstra tid på, er det rigtige,” siger Anette Lynge.
Få alle med
Anette Lynge har altid haft fokus på at få alle elever med. Men det tog fart, da hun for en del år tilbage måtte erkende, at der sad en gruppe elever i hendes klasse, der havde svært ved at følge med. Og at det var hende, der måtte undervise på en anden måde.
var også et af mine klare argumenter, da vi skulle vælge et bogsystem til hele skolen. Der skal være en fælles retning på det, vi gør.”
Før skolen indkøbte Words, og nu også Yes we can, havde de kun forældede bogsystemer. Og lærerne stykkede deres undervisning sammen af forskelligt materiale, de fandt rundtomkring. Ønsket var et fælles bogsystem, som kunne agere rød tråd, men de havde svært ved at finde noget, som de syntes passede til dem.
• eTwinning er et fællesskab for skoler i Europa.
“Så fandt jeg Words, og jeg spurgte min kolleger: Hvad siger I til det her? Jeg tager ikke en beslutning, uden at mit team er med indover,” forklarer Anette Lynge.
• Det er gratis og kan bruges af alle skoler til fx projektudvikling og til udveksling af viden og ideer inden for alle fag.
• Med eTwinning kan I skabe kontakter i hele Europa og samarbejde med lærere og elever i andre lande om tværfaglige projekter.
Se mere på www.etwinning.dk
“På et tidspunkt blev jeg meget optaget af, hvordan jeg kan få min undervisning til at passe bedre til ordblinde og de fonologisk usikre. Jeg spurgte simpelthen mig selv: Hvad kan jeg gøre?” fortæller Anette Lynge.
Anette Lynge bevægede sig længere og længere ind på ordblindeområdet. På et tidspunkt indkøbte skolen ordblindematerialet Help, som hun begyndte at arbejde systematisk med. Materialet blev hurtigt en uvurderlig hjælpende hånd i Anette Lynges undervisning, så hun blev begejstret, da hun opdagede, at forfatterne var på vej med et helt nyt materiale.
“Jeg var på kursus, og forfatterne fortalte mig om det her nye materiale Words, de var i gang med, som jeg meget hurtigt fik fat i. Det er gennemarbejdet og kan noget for alle. Words er bare er et sindssygt godt grundmateriale,” fortæller Anette Lynge og uddyber:
“Et fælles grundmateriale betyder virkelig meget. Det betyder, at vi i teamet har et fælles sprog. Det
Skolen bruger nu Words på 3. og 4. årgang til at give eleverne det fonologiske stillads, der er så vigtigt. Og Yes we can er de i gang med at implementere på 1.-6. årgang. Ifølge Anette Lynge er det to systemer, de slet ikke kan undvære.
“Men et grundsystem må ikke stå alene,” siger Anette Lynge og fortsætter:
Grundsystemet, der giver dine elever en sikker start på engelsk.
Læs mere om Yes we can på alinea.dk
“Jeg har mit grundmateriale, som er gennemtænkt og systematisk, og så har jeg det andet, jeg lægger oveni, som også får mig lidt ud på gyngende grund, og som giver det ekstra i undervisningen, der skal til for at begejstre både mig og mine elever. Nysgerrighed og begejstring, det er nok det, der allerbedst kendetegner min måde at undervise på. Jeg har brug for, at det er sjovt. På en måde kan man sige, at det er egoistisk, for det er min egen glæde, jeg søger. At den glæde så smitter af på eleverne, er det, der gør, at det hele falder i hak.”
Redaktionschef Torben Nybo står klar med fem udvalgte materialer, som hjælper dine elever med at opnå større sproglig opmærksomhed i engelsk og tysk.
Sproglig opmærksomhed giver eleverne en fornemmelse for sprog gennem deres samlede sproglige ressourcer. Sprog er ikke bare grammatik og ordforråd, det er også talemåder, slang og kultur. For at kunne kommunikere klart er det vigtigt, at eleverne bliver bevidste om, hvordan de bruger sprog, og hvordan de kan genbruge den viden til at lære nye sprog.
“Som sproglærer kan du tage mange af de samme greb i brug i flere fag. Derfor går redaktionens anbefalinger på tværs af sprogene, og her har vi valgt at tage udgangspunkt i chunks, træning og tværsproglighed,” indleder Torben Nybo og fortsætter:
“Serien CHUNKS er et analogt supplerende materiale
til engelsk på mellemtrinnet, og det er også på vej til tysk. Eleverne arbejder systematisk med udtryk og opmuntres til at tale og skrive i hver time. Vi har også chunks-forløbsserier i Engelskportalen, Franskportalen og Tyskportalen, hvor eleverne gennem dialog får automatiseret nogle faste vendinger.”
Blandt Torben Nybos anbefalinger finder vi også to læremidler, der giver eleverne mulighed for at træne den sproglige opmærksomhed på egen hånd. “I CampTysk og CampEngelsk kan eleverne fx udforske sande og falske venner samt slang, og det hjælper dem med at blive bedre til at fange forskelle og ligheder mellem fx dansk og engelsk,” forklarer Torben Nybo.
Hans sidste anbefaling er Sproglige broer, som findes på både sprogportalerne og Danskportalen: “Forløbsserien Sproglige broer arbejder med sproglig transparens mellem en række sprog som fx arabisk, tysk og dansk. Eleverne bliver opmærksomme på, at de kan bruge nogle strategier på tværs af sprog og kan bygge videre på det, som de allerede kan og ved fra andre sprog, når de skal lære et nyt sprog.”
TEKST: ANGELICA PETERSEN
ILLUSTRATION: MIKKEL HENSSEL
“Vi kan også se, at eleverne stadig gerne vil have indflydelse på, hvad de bliver undervist i. Det viser, at de faktisk gerne vil skolen.”
71 % af eleverne er enige i udsagnet: Det, jeg lærer i skolen, kan jeg bruge til noget
66 % af eleverne er enige i udsagnet: Jeg synes, det er spændende at gå i skole
55 % af eleverne vil gerne lære mere om, hvad der sker i verden uden for skolen. Især eleverne i udskolingen. Her efterspørger 7 ud af 10 elever, at undervisningen bliver endnu mere virkelighedsnær.
En ny Forstå.Viden-undersøgelse giver indblik i, hvad de danske grundskoleelever ønsker at lære mere om. Sygdom, krig og kriser er nogle af de emner, som fylder hos eleverne. Men de peger også på vigtigheden af at lære at fungere i et samfund og fællesskab, inden man bliver voksen.
Igen i år har Forstå sammen med Epinion stukket fingeren i jorden. For hvordan står det egentlig til ude hos eleverne? Forstå.Viden-undersøgelsen er en temperaturmåling på elevernes interesser og ønsker til undervisningen. Engagementchef Christian Engel Brund er ansvarlig for Forstå.dk, og han har med iver taget et blik på årets resultater.
“Undersøgelsen viser, at eleverne generelt er glade for at gå i skole. Det, de lærer, kan de bruge til noget. Det synes jeg, er en rigtig god og vigtig platform at stå på,” fortæller Christian Engel Brund og fortsætter:
“Der er en stor del af eleverne, som gerne vil have mere virkelighed ind i undervisningen. Især i udskolingen. Hvis man dykker nærmere ned i data, så kan man også se, at 28 % af eleverne i udskolingen er uenige i, at de lærer om interessante emner,” siger Christian Engel Brund.
53 % af eleverne svarer, at den virkelighedsnære undervisning er mere spændende. Specifikt udskolingen siger, at emner om verden uden for skolen gør det nemmere at forstå, hvad de skal bruge det til ude i virkeligheden.
“Eleverne vil gerne vide mere om den verden, som de er en del af. Der er Forstå.Viden et rigtig godt pejlemærke for, hvilke emner de finder interessante,” fortæller Christian Engel Brund.
Krig, krise og corona Forstå.Viden-undersøgelsen fra 2021 viste, at corona var en af de ting, som optog eleverne meget. Her sagde hver femte elev, at hvis de havde en tryllestav og kunne ønske én ting, så ville de bruge ønsket på
at fjerne sygdom. De fleste elever nævnte specifikt corona, men enkelte fremhævede også kræft og andre dødelige sygdomme.
2022 har især været præget af krigen i Ukraine samt den økonomiske krise, og det kan også ses i elevernes besvarelser i årets undersøgelse.
“Knap en tredjedel af eleverne vil trylle krig væk og sikre fred i verden. Mange nævner krigen i Ukraine, men enkelte nævner også terror og atombomber. Spørgsmålet er stillet som et åbent spørgsmål, hvor eleverne svarer i fritekst. Så vi får svaret fra elevernes top of mind,” fortæller Christian Brund og uddyber:
“De er meget optaget af, hvad der sker i deres omverden. Nogle elever nævner også, at de bekymrer sig for deres forældres økonomi. Emnerne fylder lige så meget hos børn som hos voksne.”
Læren om fællesskab og sammenhængskraft Kenneth Blichfeldt Andersen er redaktør i kulturfagsredaktionen hos Alinea. Han har også taget et kig på resultaterne af den nye Forstå.Viden-undersøgelse. Han bider især mærke i, at eleverne gerne vil lære, hvordan man klarer sig selv, inden man bliver voksen. Hvor indskolingen fx gerne vil lære, hvordan man op-
Hvis du havde en tryllestav og
kunne ønske én ting for at gøre verden til et bedre sted, hvad skulle det så være?
Stoppe krig og sikre fred: 28 %
Bekæmpe fattigdom: 11 %
Passe på klimaet og miljøet: 7 %
fører sig over for hinanden, ønsker udskolingen fokus på, hvordan samfund og demokrati fungerer.
“Det er vigtigt, at vi lærer eleverne om de store og små fællesskaber. Det giver dem en fællesskabsfølelse, og de lærer samtidig, at fællesskabet kræver noget af det enkelte individ,” forklarer Kenneth Blichfeldt Andersen.
Mange skoler underviser allerede i en eller anden form for medborgerskab. Det kan fx være demokratifag, livsoplysning, livsduelighed eller andet.
“Medborgerskabsforløbene lærer eleverne, at samfundet ikke er sort-hvidt. Det er nødvendigt i en verden som vores, hvor alt hurtigt kan blive polariseret. Debatten er – især på sociale medier – kendetegnet ved en hård tone og manglende forståelse for modparten,” forklarer Kenneth Blichfeldt Andersen.
Alle forløb er lavet under den paraply, at samfundet er et fællesskab, hvor der indgår en masse mindre fællesskaber. Målet er, at eleverne skal kunne anskue emner fra forskellige vinkler og artikulere deres forståelse og holdninger til andre omkring dem.
“Det er vigtigt, at eleverne lærer om demokrati og rettigheder – også fordi det ikke er en selvfølge i mange lande. Det er endda også i lande tæt på os, at borgerne mister rettigheder. Det gør det endnu vigtigere, at eleverne er uddannet i det,” fortæller Kenneth Blichfeldt Andersen.
“Vi vil gerne give eleverne det perspektiv, at selvom deres eget ø-fællesskab har ét perspektiv, så har de andre ikke altid det samme. De tænker og ser måske problematikkerne anderledes. Der er ikke altid én løsning, som passer alle, og det skal de lære at begå sig i,” fortæller Kenneth Blichfeldt Andersen og tilføjer:
“Eleverne arbejder med sammenhængskraften i samfundet, og de vurderer, hvad det betyder, når sammenhængskraften stækkes, fx når vi føler os mindre trygge eller ikke har tillid til hinanden. Vores samfund og fællesskab er bygget på tillid, fordi vi spiller efter de samme spilleregler. Og de spilleregler skal eleverne lære.”
Samfundet er ikke sort-hvidt
Alinea udgiver i år en række medborgerskabsforløb, som taler ind i elevernes ønske om at lære, hvad de små og store fællesskaber er. Nogle forløb er allerede udgivet, og andre er på vej.
Der er forløb til både indskoling, mellemtrin og udskoling. Indskolingen skal især lære om at være en del af mindre fællesskaber som fx klassefællesskab. For mellemtrin og udskoling vokser størrelsen på fællesskaberne, hvor de fx skal arbejde med trafik, natur, samfund og demokrati.
Dyk ned i hele Forstå.Viden-undersøgelsen 2023 på Forstå.dk. Der finder du også masser af gratis forløb til din undervisning. Find fx forløbene Krig og medmenneskelighed, Sammen på nettet og LEGO Build the Change, som behandler nogle af de emner, eleverne efterspørger!
Top 3 over emner, som eleverne vil lære mere om.
1: Om gaming, sociale medier eller digital sikkerhed (39 %)
2: Hvordan vi opfører os over for hinanden (37 %)
3: Hvordan vi får en bedre verden (36 %)
de græske guder, som tager hensyn til deres indbyrdes relationer. På den måde får de en forståelse af de græske guders karakteristika og betydning igennem en legende øvelse,” fortæller Kenneth Blichfeldt Andersen.
Eleverne tager historien ind, når de mærker den, mener kulturfagsredaktør Kenneth Blichfeldt Andersen. Her får du hans fire bedste forløbsanbefalinger til at gøre historien levende for dine elever.
Historie har ufortjent fået ry for at være et kedeligt fag, hvor man læser støvede tekster. Men det behøver bestemt ikke være tilfældet. Eleverne skal opleve historien på forskellige måder, hvor de selv kommer i spil og får reflekteret over historien ift. deres egen tid og dem selv, fortæller Kenneth Blichfeldt Andersen. I hans fire forløbsanbefalinger inddrages varierende arbejdsformer, hvor eleverne virkelig får historien i hænderne.
“I udskolingsforløbet Rejsen til det gamle Grækenland tager vi eleverne 2.500 år tilbage i historien. Det er jo fjern fortid, men eleverne lever sig ind i perioden gennem opgaver. De skal fx bygge en model af et helligsted og lave en bordplan til et middagsselskab med
Fra den mere nære fortid anbefaler Kenneth Blichfeldt Andersen forløbene Kvinders valgret og Sovjetunionens sammenbrud, som også er til de ældre elever.
“Vi sætter spot på, hvordan kvinderne opnåede stemmeret. Eleverne skal spille rollen som journalist, hvor de omdanner en stumfilm til en tv-reportage med et speak. I forløbet om Sovjetunionen skal eleverne forestille sig en fremtid, hvor en socialistisk revolution har ramt Danmark. De indtager hver især en rolle og skal derefter vurdere, hvad revolutionen får af betydning for deres formue og økonomi. Nogle vil miste, og andre vil tjene. På den måde bliver kommunisme som ideologi praksisnær, og historien pludselig både håndgribelig og relaterbar,” siger kulturfagsredaktøren.
Han foreslår også en forløbsserie, som får eleverne ud af klasselokalet og rundt i danske byer: “Historiske byvandringer-serien består af tre forløb, hvor eleverne med inspiration fra en professionel byvandrer skaber deres egne byvandringer. Det kræver blandt andet, at de selv kommer ud og finder historiske spor.”
10. klasse er noget helt særligt. Både for eleverne og for dig som lærer. Eleverne kommer med mange forskellige evner og udfordringer. Det stiller særlige krav til undervisningen. Derfor har Alinea udviklet en lang række materialer, som er aktuelle og meningsfulde for eleverne i 10. klasse. Find alle forløb på Alineas fagportaler.
Tre serier, der med korte fortællinger gemmer på store og medrivende historier. Anerkendte forfattere og illustratorer ligestiller ord og illustrationer, så de griber ind i hinanden i smukke fortællinger. Målet? At eleverne kan spejle sig i de korte og overskuelige fortællinger. Måske også fremkalde et smil på læben eller en lille tåre i øjenkrogen? Serierne er oplagte at bruge i litteraturundervisningen. Til alle bøger
er der gratis litteraturopgaver, som er lige til at printe ud. Forløbene har en sansende, meningsfuld og æstetisk tilgang til litteraturundervisningen.
Bøger bliver bedre med diverse og forskellige hovedpersoner. Som læser er det vigtigt at kunne spejle sig i en hovedperson. Det er med til at øge både læseglæde og læselyst.
Der findes mange bøger om det, der er svært som fx angst, misbrug eller ulykkelig kærlighed. Det er vigtige bøger om vigtige emner. Men mange børn og unge ønsker sig også opløftende historier, som er fyldt med humor og håb.
Motivation for læsning og selvbestemmelse hænger sammen. Derfor er det vigtigt, at eleverne kan vælge en bog, der passer lige til dem og deres interesser.
Hanna Gramsbergen er tyskredaktør hos Alinea. Spørger man hende, skal vi børste støvet af tyskfagets image, så vi kan øge elevernes motivation.
Mangler tysk status hos eleverne?
Ja, det er ikke sejt at elske tysk. Tysk har et støvet image og en negativ italesættelse. Samtidig ligger tysk lavest i faghierarkiet, mens fx engelsk har meget højere status på skolerne. For mange elever er tysk et fag, man har et par gange om ugen, og ellers stifter man ikke rigtig bekendtskab med det.
Hvorfor er det så vigtigt, at eleverne lærer andre fremmedsprog end engelsk?
Fordi tysk er fedt! Og tysk åbner døre. Vi mangler sprogdygtige folk, men det er lige så meget en personlig rejse at føle, man bliver bedre til et sprog. Man bliver klogere på sig selv, når man bliver klogere på andre og deres kulturer.
Har du nogle tips, der kan hjælpe med at øge motivationen i tyskundervisningen?
Sæt fokus på moderne tysk, østrigsk og schweizisk kultur, og hav mindre fokus på grammatik for grammatikkens skyld. Det er også en god idé at arbejde tværfagligt, fx tysk og historie eller tysk og musik. Derudover skal eleverne have hjælp til at få øje på – og ikke mindst udnytte – deres mange tværsproglige kompetencer. Til sidst er det vigtigt at nævne chunks, som kan styrke elevernes sproglige opmærksomhed og kommunikation.
Den gode læring i matematik kræver en fælles begrebsafklaring og et fælles sprog. Derfor er det vigtigt at dvæle ved begreber og bruge tid på at opnå en fælles forståelse. Vi har fundet tre materialer til dig, der vil arbejde med sproglighed i matematik.
I KonteXt er sproget limen til forståelse. Hele opbygningen i KonteXt arbejder ud fra scenarier, hvor matematikken foregår i samtaler – fra hverdagssprog og over til et formelt matematisk sprog.
Tal tager udgangspunkt i sproget. Eleverne arbejder systematisk med matematikken som mængde, symbol og noget, vi kan sige. Det styrker elevernes matematiske forståelse og sproglige kompetencer.
Matematrix sætter begrebsfagligheden i centrum i alle forløbene. Løbende skal eleverne forholde sig til de vigtigste begreber samt udfolde den relationelle forståelse.
Brug
Dorte Sofie Mørk Emus er redaktør på Alineas danskredaktion, og hun har udvalgt fem materialer, som du kan bruge til at arbejde sansebaseret og undersøgende med litteratur.
Arbejdet med litteratur handler ikke bare om litteraturen, men også om alt det, litteraturen gør ved os. God litteratur er vejen til læseglæde og store læseoplevelser, som giver eleverne en større forståelse for sig selv, andre mennesker og kulturer. I Alineas danskredaktion er der stort fokus på sansebaseret og undersøgende litteraturundervisning, hvor læreren læser op, så eleverne får en fælles oplevelse, så alle læsere uanset niveau får lige adgang til litteraturen. Eleverne sanser og lever sig ind i historierne, og det motiverer dem.
Dorte Sofie Mørk Emus lægger ud med sin anbefaling til indskolingen: “I Litteratursporet fra grundsystemet Molevitten arbejder eleverne med temaer som følelser, køn og venskab. De skal bearbejde deres
indtryk og følelser og forvandle dem til forskellige æstetiske og sanselige udtryk.” Til mellemtrinnet anbefaler hun systemet Dynamo, hvor eleverne skal opleve, hvad litteraturen gør ved dem. “I Dynamo skal eleverne fx have bind for øjnene for at leve sig ind i en fortælling, der handler om en pige, der har lukkede øjne,” fortæller Dorte Sofie Mørk Emus.
Hun har også et par anbefalinger, når man skal arbejde sansebaseret og undersøgende med sine udskolingselever. “I materialet Sand mellem tænderne arbejder eleverne aktivt og kreativt med tekster og producerer undervejs. Gennem produktionen mærker de nemlig, at deres oplevelser har betydning for, hvordan de analyserer og fortolker,” fortæller hun og tilføjer også to digitale værker, som udskolingen kan arbejde med: “I Danskportalen har vi to nye værkforløb. Det første hedder Dette bliver mellem os, og her læser eleverne både værket som traditionel bog og som Instagram-bog med soundtrack. I forløbet Drengen uden øre arbejder eleverne med en barsk billedroman, hvor læreren læser det første opslag højt, og eleverne dufter til kaffe, smager på søde bær og finder musik til fortællingen.”
TEKST: STINE HONORÉ
ILLUSTRATION: SYS ABRAHAMSEN
At have det godt i skolen og være en del af et sundt klassefællesskab har betydning for elevernes muligheder for at lære. Fællesskaber giver tryghed og får eleverne til at føle, at de hører til. Når det kommer til sunde klassefællesskaber, køn, repræsentation og etnicitet, spiller læremidler også en rolle.
Rikke Bay er forlagsdirektør hos Alinea, og spørger man hende, ville hun ønske, at der ikke kun blev arbejdet med trivsel i koncentrerede nedslag i korte perioder af året.
“At arbejde med klassefællesskabet er hver dag og i alle fag. Jeg mener, det er vigtigt, at man kigger på sine læremidler og ser på, hvordan de spiller en rolle i arbejdet,” siger Rikke Bay.
Læremidler er en vigtig makker i trivselsarbejdet i klassen. Forfatterne bag har tit allerede bygget en inkluderende pædagogik ind i materialet, der tilgodeser elevernes forskellige læringstilgange. Og ikke mindst anerkender elevernes forskellige baggrunde, køn og etnicitet.
“Når vi i systemet Molevittens litteraturspor for eksempel lægger op til en sansebaseret tilgang, så er det et greb, vi bevidst bruger for bl.a. at give eleverne lige deltagelsesmuligheder. Ikke alle er lige gode til at læse tekster, men alle har sanser og kan være med i de lege, der indleder teksterne i Molevitten,” forklarer Rikke Bay.
En tanke bag organiseringen
Forfatterne har ofte taget nogle meget bevidste valg, når det kommer til organiseringen af undervisningen. Og det er vigtigt, at man som lærer kender hensigten med disse valg.
“Hvad skal eleverne bruge hinanden til, når vi foreslår, at de skal arbejde to og to? Hvorfor foreslår vi fx Cooperative Learning til netop disse opgaver?
Forfattere og forlag gør sig mange overvejelser om, hvordan den konkrete metode er med til at skabe variation og deltagelsesmuligheder,” siger Rikke Bay.
Det kan fx handle om, at man i udskolingen gør det til almindelig praksis at læse tekster højt i klassen, fordi der vil sidde nogle elever, som bruger alt krudtet på bare at læse teksten.
“Måske er de elever blændende fortolkere? Det skal vi da have frem! Her kommer læremidlets forslag ind og understøtter sunde klassefællesskaber. Men man skal som lærer ikke føle sig fastlåst i den fremgangsmåde, der er i læremidlet, men se på sine elever, sætte sin egen faglighed i spil og gøre læremidlet til sit eget.”
Læremiddelbashing er det nye sort I nogle sammenhænge lever fortællingen om, at ‘den gode lærer laver sine læremidler selv’. Det ærgrer forlagsdirektøren:
“Jeg synes egentlig, det er en tarvelig måde at tale lærernes arbejde ned på. Under de gældende vilkår i skolen er der næppe mange, der har tiden til at skabe alting fra bunden, så meningsdannere peger på et ideal, der er umuligt at opnå. I stedet for at se ned på læremidler og læreres brug af dem bør de lytte til lærerne og skolelederne.”
Molevitten er et dansksystem til indskolingen fra 0. klasse til 2. klasse, som består af et læsespor og et litteraturspor. Dér er leg og fællesskab sat i højsædet – og alle kan være med! Find hele Molevitten på alinea.dk.
Heldigvis oplever Rikke Bay da også, at langt de fleste lærere anerkender vigtigheden af læremidler. Fordi de rette læremidler kvalificerer undervisningen og sikrer sammenhæng på tværs af klassetrin. “De lærere, vi møder, fortæller os, at de er meget glade for deres læremidler. De vil gerne bruge dem, og de vil gerne have flere. Så problemet handler om adgangen til de rigtige læremidler. Og selvfølgelig nok tid til at gøre dem til sine egne,” siger Rikke Bay.
Eleverne skal kunne spejle sig i læremidlerne Når Rikke Bay taler om klassefællesskaber, kan hun ikke gøre det uden også at tale om repræsentation, som er helt afgørende i skolen i dag.
Danske elever har alle mulige forskellige farver og familieformer og størrelser. Som forlag og skole har man et særligt ansvar for, at alle elever føler sig set og inkluderet i det, de møder i deres skolehverdag.
“Repræsentation handler om, hvordan vi ser på fx køn, etnicitet og kropsformer i samfundet generelt. Her har vi en særlig forpligtigelse, som vi er meget bevidste om, fordi vi som udgiver af læremidler og børne- og ungdomsbøger er i berøring med stort set alle børn i Danmark på en eller anden måde,” forklarer Rikke Bay.
Der er sket meget de seneste år, når man fx ser på køn. Rikke Bay erkender da også, at der er materialer hos Alinea, som ikke tager højde for den måde, vi ser tingene på i dag.
“Du kan helt sikkert støde på forsimplede udlægninger af drenge og piger. Eller du kan møde læremidler, der ikke afspejler en aktuel sammensætning af etnicitet. Men når vi udvikler nyt og reviderer, har vi meget fokus på det,” siger Rikke Bay.
Trykte læremidler lever længe ude i skolen. Og det er vigtigt at have for øje, at de kan blive utidssvarende over tid. Tanker om fx fællesskaber, repræsentation og inklusion er ikke nødvendigvis de samme som for 10 år siden. Men man kan som lærer vælge at gribe det som en mulighed.
“Hvis man onsdag morgen står med en bog, som ikke er opdateret, så gælder det om at se det som en gylden mulighed for at tage snakken med eleverne. Altså, hvorfor ser det her forkert ud i vores øjne i dag?” fortæller Rikke Bay.
Faglighed og trivsel er uadskillelige
Bevæger vi os ind på hele præmissen for, hvorfor det er vigtigt at bruge kræfter på fællesskabet i klassen og trivslen generelt, er Rikke Bay klar i spyttet.
“Vi tror grundlæggende på, at hvis man oplever at kunne noget, så er der et langt bedre udgangspunkt for at trives. Og omvendt: Er man tryg i klassen, så tør man meget mere. Læring er jo
grundlæggende en proces, hvor man er i modstand. Og så føles det så godt, når man er kommet forbi den modstand og kan sige: ‘Jeg flyttede mig’,” siger Rikke Bay og fortsætter:
“Pointen er, at i alt, hvad vi gør, arbejder vi hen imod at hjælpe lærerne med at sikre inkluderende fællesskaber. Eleverne er sammen i virkelig mange timer, og det skal være trygt og rart for dem. Her har vi et stort ansvar, som vi gerne påtager os.”
Den kropumulige krop
Hvis man har hår i armhulerne og en slap mave, er man så kropsdoven eller naturlig?
Gør dine elever klog på, hvordan kroppen både kan være en kropumulig kampplads og et politisk statement. Find forløbet på Danskportalen!
Når kønnet er en kampplads
Alex er født som pige, men identificerer sig som dreng. Det er ikke altid let, når samfundet tit har en fastlåst opfattelse af, hvad det vil sige at være en ‘rigtig’ dreng eller pige. Dine elever lærer om normer om kønsroller, som stadig er udtalte i samfundet. Find forløbet på Koncentratportalen!
To forløb, der sætter fokus på krop og køn
Styrk fællesskabet i klassen ved at lære hinanden endnu bedre at kende. Det gør det meget nemmere at lære noget og sjovere at gå i skole. Kast terningen og se, hvad der sker. Det er umuligt ikke at vinde i Raketter & håndtryk.
Sådan spiller I: Sæt jer i grupper a 4-7 personer. Hver gruppe får brug for en terning og en brik til hver spiller. Vælg, hvem der starter. Start på et tilfældigt felt. Kast terningen, ryk det korrekte antal felter, og løs opgaven. Spil i 7 min. eller for evigt. Det er op til jer. Alternativt kan hele klassen spille sammen. Sid i grupper eller i rundkreds. Kast terningen på skift, og ryk én fælles brik. Opgaverne løses undervejs med sidemanden, i små grupper eller fælles i klassen.
Ekstra twist: Hvis to spillere lander på samme felt, bytter de navn, indtil alle har haft en tur.
Samarbejdsøvelser
Hjælp hinanden med at løse opgaven.
Grundfølelser
Lad dine kammerater vide, hvornår du oplever vrede, afsky, frygt, glæde og sorg.
Lær klassekammeraten ved siden af dig bedre at kende.
Gør sætningen færdig, så de andre kan lære dig bedre at kende.
Raket
Alle i gruppen skal rundt i klassen og røre ved noget blåt, noget rundt, noget koldt og noget blødt. Gør det hurtigt og stille. Find gerne selv på raketudfordringer.
Hvis jeg helt selv kunne bestemme, så …
Regn ud, hvor mange I bor sammen med tilsammen
Giv et kram eller et fast håndtryk til personen til venstre for dig.
Byt alle plads uden at røre ved gulvet. Ja, det roder i rækkefølgen. Pyt med det!
Fortæl personen til højre for dig, hvad du godt kan lide ved ham eller hende
En god klasse er en klasse, hvor …
Jeg nder det ulækkert, når … Jeg bliver vred, når … RaketDet gode ved min familie er …
Stil jer op i alfabetisk rækkefølge uden at tale sammen
Jeg bliver ked af det, når …
Jeg bliver bange, når …
Få idéer til spørgsmål, opgaver og udfordringer, som passer særligt godt i indskolingen, på mellemtrinnet, i udskolingen eller i lærerteamet.
I har 1 minut til at komme på et fedt kampråb
Jeg elsker, når en klassekammerat …
Giv en anerkendelse (sig noget pænt) til én af de andre i gruppen
Støt hinanden, så kun to fødder i alt rører ved gulvet
Kig personen til højre i øjnene i cirka 15-20 sekunder (uden at grine)
Jeg trives bedst i skolen, når …
En god ven er for mig …
Hop på nøjagtig samme tid helt uden at tale imens
Stil et personligt spørgsmål til personen til venstre for dig
Jeg bliver glad, når …
Raket Idé: Camilla MørkTEKST: HANNE KORVIG
FOTO: LISBETH HOLTEN
Katrine Brieghel-Müller plukker og mixer læremidlerne, så de er skræddersyet til hendes elever. I hendes forberedelse er det vigtigt at skabe faste rammer for eleverne, men samtidig have plads til både ‘brain breaks’ og det, der lige kommer ind fra højre.
Når Katrine Brieghel-Müller, dansklærer på Trekløverskolen Afdeling Falkenborg i Frederikssund, forbereder et nyt skoleår på mellemtrinnet, kigger hun først og fremmest på, hvad der ligger af spændende forløb, som hun og hendes elever kan arbejde med.
Katrine Brieghel-Müller er helt overordnet optaget af at fylde sine elever med læselyst. Og så brænder hun for at præsentere dem for emner og bøger, som
kan hjælpe dem til at reflektere over deres egen livsverden. Netop dét har betydning, når hun vælger forløb.
“Jeg vælger rigtig meget forløb ud fra, hvad der rører sig hos mine elever, og hvor de er i deres liv og hverdag,” fortæller dansklæreren.
Et oplagt forløb er Do you like streaks?. Det handler om likes og streaks på de sociale medier, og hvad det gør ved os at sende og modtage dem. Det er superaktuelt for børnene, der alle har en mobiltelefon, som er en stor del af deres hverdag.
Et andet forløb, som Katrine Brieghel-Müller vil præsentere for sine elever, er forløbet om den sjove standupkomiker og forfatter Anders Matthesen og hans populære og politisk ukorrekte bøger Ternet Ninja og Terkel i Knibe. Anders Matthesen er, ifølge
For Katrine Brieghel-Müller er det vigtigt, at hendes undervisning tager udgangspunkt i elevernes livsverden
hende altid garant for god underholdning, samtidig med at han har en stil og tone, som eleverne godt kan lide.
“Eleverne kender selvfølgelig filmen Ternet Ninja, men Anders Matthesen er stadig en nyere person for dem, og de kender ikke hans tidligere værker, som jeg glæder mig til at introducere for dem.”
Nogle gange bruger Katrine Brieghel-Müller hele forløbets indhold med opgaver, links, videoer og quizzer. Andre gange plukker hun ting ud, som er for tidskrævende eller for svære for nogle. Hun kan også finde på at præsentere stoffet på en anden måde.
undervisningen bliver tilpas udfordrende for alle? Hvad er det, de skal lære, og hvad er mine forventninger til dem?”
Katrine Brieghel-Müller er optaget af, at hendes elever kender deres uge. At de har en fast rytme. At de ved, at mandag er grammatikdag, hvor bogen Stavevejen suppleret med fx CampStavning er på tapetet. At tirsdag er biblioteksdag. At onsdag er dagen, hvor de arbejder med forløb, og at fredag i perioder er dagen, hvor de arbejder sammen med hele årgangen om et fælles emne.
“I stedet for at eleverne fx sidder og ser videoerne alene eller svarer på spørgsmål hver for sig, så ser vi videoerne sammen i klassen og trækker spørgsmålene over i en Kahoot!. Så er alle med,” siger hun.
Sjov med struktur på
Ud over at undervise i forløb, der matcher elevernes virkelighed og verden, er Katrine Brieghel-Müller generelt optaget af, at indholdet i undervisningen gerne må være tilpas skørt og sjovt. For så lærer man bedst, siger hun. Men struktur er også vigtigt for hende:
“Jeg sørger altid for at have en plan med min undervisning. Både for den enkelte time og på ugebasis: Hvad skal vi nå? Hvordan sikrer jeg, at jeg når at komme rundt til alle? Hvordan sørger jeg for, at
“Det giver en ro. Især for de elever, som ikke har det godt, hvis planerne pludseligt bliver ændret,” fortæller hun.
Buffere skaber spontanitet
Selvom Katrine Brieghel-Müller er tilhænger af struktur og faste rytmer, er hun stadig spontan. For selvfølgelig skal der være tid og plads til at diskutere VM i Qatar og snakke om menneskerettigheder, fordi det fylder hos eleverne. Og der skal også være plads i skemaet til, at 6. klasse kan deltage i Aalborg Bibliotekernes læsequiz Smart Parat Svar, som er noget, eleverne gerne vil.
Når Katrine Brieghel-Müller forbereder sin årsplan i starten af året, lægger hun altid nogle uger ind som
buffere, så der netop er mulighed for at rykke på aktuelle ting eller bruge ekstra tid på et forløb, hvis klassen har brug for det.
“Det dummeste, man kan gøre, er at stresse igennem en masse forløb. Det giver ingen mening for eleverne. Eller for mig,” siger Katrine BrieghelMüller, der også er opmærksom på at give sine elever ‘brain breaks’. Små, korte pauser, hvor de slipper arbejdet. Kommer ud på gulvet og laver en leg, som de henter fra klassens legeboks.
“De her små lege får eleverne op i gear og samler klassen. Legene er også rigtig gode til at fange de elever, der måske har haft en skidt morgen, er trætte og tænker: Det her bliver bare en lortetime,” siger hun.
Når man spørger dansklæreren, hvad en god balance i brugen af læremidler er for hende, er hun ikke i tvivl: forløb og månedsbøger.
“Hver måned læser vi en bog, som jeg prøver at koble sammen med et forløb,” siger Katrine Brieghel-Müller.
Et eksempel på en god kobling, fortæller hun, er bogen om youtuberen Selfie Simon, der taler til andre og præsenterer sig selv gennem et kamera. Sammen med den bog arbejdede de med forløbet Tid til taler, hvor eleverne skulle skrive en tale og øve sig i det med at sige noget foran andre.
Hvis Katrine Brieghel-Müller skal vælge den vigtigste erfaring i forhold til forberedelse og brugen af forløb, så er hun ikke i tvivl:
“Vælg det stof, som eleverne kan se sig selv i, og som ligger dig selv nært. Strukturér det. Gør det til dit eget, så eleverne kan mærke, at det her er noget, du tænder på. Så bliver det fedt.”
De praktisk-musiske fag i skolen er vigtigere end nogensinde. Mød billedkunstlærer Mette Ellingsgaard, der her fortæller om sine ‘hands on’erfaringer og om, hvordan det rykker hos elever at få maling på fingrene.
Det er vigtigt at kunne læse, skrive og regne. Men det er også vigtigt at kunne vride en karklud. Forme en frikadelle. Kaste en bold. Høre forskel på mol og dur. Analysere et billede. Tråde en nål, tegne et træ. Med andre ord: De praktisk-musiske fag er lige så vigtige som de boglige fag.
Det ved Mette Ellingsgaard. Hun er billedkunst- og dansklærer for indskolingen og 4. klasse på Rungsted Private Realskole. I de 15 år, hun har været lærer og har haft 'hands on'-erfaring med eleverne, har hun set, hvad det gør ved dem at udfolde sig praktisk og kreativt. Set, hvor sjovt og sundt det er for dem.
“De praktisk-musiske fag danner simpelthen vores børn og gør dem til hele mennesker. Ud over at de arbejder med deres hænder og kroppe, får de også
udviklet deres visuelle og æstetiske sans. Tænk, hvis vi kun havde boglige fag i skolen, hvor ville den anden del af os så være? Ville det ikke være fattigt og tomt, hvis vi ikke blev fyldt op med alle de gode ting, som udfordrer os, provokerer os og bevæger os?” spørger Mette Ellingsgaard retorisk og kommer i tanke om kunstneren Bjørn Nørgaards grisehoved. Med en prinsessekrone på. Og et skilt, hvor der stod 2 + 2 = 5. Hun så værket sammen med sine elever på Statens Museum for Kunst.
“Det syntes børnene virkelig var sjovt. Og det er sådan noget, der udfordrer os og vækker vores sanser,” siger hun.
Det går i kroppen
Mette Ellingsgaard underkender ikke, at man sagtens kan få vækket sine sanser og arbejde kreativt og aktivt i et bogligt fag som matematik. Men i et fag som billedkunst kommer sanserne anderledes i spil.
“Billedkunst er meget noget med at røre. Eleverne får en fornemmelse for, at materialer er forskellige;
Find masser af inspiration og kreative ideer på Alineas billedkunstportal
at de kan noget forskelligt. Hvilken pensel bruger man til hvad? Hvad er det her for en type papir? Hvad er det her for en type maling? Akryl- eller oliemaling? Lidt ligesom i dansk, hvor eleverne også lærer at kende forskel på en roman, en novelle og en avisartikel,” siger Mette Ellingsgaard og tilføjer: “For nogle af eleverne kan det være grænseoverskridende at røre ved papmache eller ved ler og mærke, at de får tørre hænder. Eller få maling på sig, når de maler. Eller få bind for øjnene i madkundskab, for den sags skyld, og smage på noget, de ikke kan se. Nogle elever elsker det og kaster sig ud i det. Andre gør ikke. Men ligegyldigt om man kan lide det eller ej, så går det lige i kroppen. Hele sanseapparatet går i gang.”
Og det er endnu en vigtig ting ved de praktiskmusiske fag: Man lærer ikke kun noget om materialer og teknikker, man lærer også noget om sig selv. Om sine egne grænser.
Populært hos børnene
Det er almindeligt kendt, at sport og idræt frigiver endorfiner i kroppen, også kaldet lykkehormoner, som gør os glade.
På samme måde kan Mette Ellingsgaard mærke det på elevernes humør, når de har haft kreative fag.
“De bliver i godt humør af at være i værkstedet og bruge hovedet og kroppen på en helt anden måde end i de mere stillesiddende timer, som der jo stadigvæk er en del af i skolen,” siger
billedkunst- og dansklæreren. “Hvis vi skal på tur, må det ikke være en dag, hvor vi har billedkunst. Så bliver de kede af det. En god dag er en dag, hvor der er billedkunst på skemaet,” siger hun og griner. Hun tilføjer dog, at en god dag også kan være en tur på museum.
“Det er meget populært. Og det er stort at se glæden i børnene, når de ser et billede i virkeligheden, som vi kun har arbejdet med som fotokopi. I det hele taget er det vigtigt, at vi som skole tager dem med på museum, da det jo ikke er alle forældre, der har økonomisk mulighed eller interesse for det,” forklarer Mette Ellingsgaard.
Få sjove idéer til at hive kreativiteten ind i undervisningen på Mette Ellingsgaards instagram @my_classroom_dk.
Hendes elever er ikke kun glade for at se på kunst, de elsker også selv at skabe. Og de kommer ofte selv og viser hende noget, de har syet eller malet.
“Så står de der med et færdigt produkt, som de selv har skabt – og det er stort for dem. De er så stolte! Det er processen med at skabe, have fingrene i materialerne, der rykker,” fortæller hun.
Vigtigere nu end nogensinde før I en digital tidsalder har Mette Ellingsgaard de sidste ti år kunnet mærke og se, at børn arbejder meget mindre med deres hænder. Hun kan se det på deres tegninger, hun kan se det ved, at nogle ikke kan klippe med en saks.
“Og kan du ikke klippe med en saks, når du er syv år, så er det et problem, for så har du garanteret også svært ved at holde på en blyant og skrive, så man kan læse det,” siger Mette Ellingsgaard. Hun oplever også børn, der tror, at det er nok at holde malerpenslen ind under den rindende hane, når den skal rengøres.
“Hvis de havde prøvet at vaske lidt op derhjemme, ville de nok vide, at de bliver nødt til at have
fingrene i penslerne for at få malingen af,” fortæller hun.
Til gengæld er eleverne stærke i at arbejde med den digitale del i billedkunstfaget, som undervisningen jo også skal rumme. De har nemt ved at tage billeder, photoshoppe, lave stop motion-videoer, og det er godt, men Mette Ellingsgaard vil gerne have, at eleverne har styr på deres kreative basisteknik. At
de har haft “fingrene i bolledejen”, før de laver digitale udtryk. Et eksempel kan være, at de skal tegne det træ, som de tager billeder af. Når det kommer til den hastigt voksende digitale udvikling og fremtid, har vi alle et praktisk-musisk ansvar for, at eleverne lærer at bruge deres hænder. Så de fx lærer kunsten at kunne klippe med en saks.
“Sådan kan vi blive ved med at danne og forme vores børn til at blive hele mennesker. Både i skolen – og i livet generelt,” afslutter Mette Ellingsgaard.
TEKST: ASTRID HOLM NIELSEN
FOTO: MARTIN STAMPE
Strategier, struktur og stilladsering. Didaktiske greb fra specialpædagogiske læremidler er ofte til gavn for alle elever, og små justeringer kan skabe ekstra overskud og fleksibilitet i undervisningen. Det mener to vejledere og læremiddelforfattere, der arbejder med elever i matematik- og læse/skrivevanskeligheder. Her giver de deres bedste råd til en undervisning, der får alle med.
“Fokus på proces frem for produkt er vigtigt for alle elever – og i alle fag, “ siger Julie Hardbo Larsen.
Hun er lærer, matematikvejleder og medforfatter til materialet TAL, der er målrettet elever i matematikvanskeligheder. I TAL regner seks tegneseriefigurer mange af stykkerne – og eleverne skal tage stilling til figurernes valg af regnestrategier. Og det er et godt eksempel på et greb i undervisningen, der er til gavn for alle elever, mener Julie Hardbo Larsen.
“Det tager et pres fra eleverne, når vi flytter fokus væk fra facit og over på processen. Særligt for de elever, der mange gange har oplevet nederlaget ved ikke at kunne finde facit til en lukket opgave, er det en befrielse, at resultatet ikke er målet,” siger hun.
Når hun fjerner fokus fra facit, får eleverne samtidig nemmere ved at fordybe sig i et problem og reflektere over forskellige strategier og måder at gå til matematikken på, siger hun:
“Ofte kan opgaver tvistes let ved at fjerne en eller
flere af opgavens oplysninger, så eleverne i stedet for at udregne facit skal undersøge, hvilke oplysninger der mangler. Det giver mulighed for endnu flere gode faglige refleksioner.”
Rebekka Bærnholdt er enig i, at det er vigtigt for den gode undervisning at have læringsstrategier, der passer til formålet. Hun er læsevejleder i dansk og medforfatter til materialet SKRIV – få styr på dine
tekster, der er særligt egnet til ordblinde og elever i skriftsproglige vanskeligheder. Materialet arbejder situeret og lægger op til, at eleverne skal skrive, fordi de har noget på hjerte.
Derfor er den autentiske og meningsfulde skrivesituation i højsædet, men det kræver, at man som lærer stilladserer elevernes arbejde, forklarer Rebekka Bærnholdt:
“Eleverne motiveres af det, de kan se formålet med, fordi det giver dem et ejerskab. Det kræver, at man som lærer guider sine elever til at kunne reflektere aktivt over deres egen rolle og formålet med selve undervisningen. En undervisning, der er visuel og eksplicit, og som har en tydelig og genkendelig struktur, er gavnlig for både de stærke og de svagere elever,” siger hun.
En måde at imødekomme alle elever på er at stille åbne spørgsmål, hvor eleverne har mulighed for at byde ind uanset læringsforudsætninger, mener Julie Hardbo Larsen. Det kan fx være med “low floor, high ceiling”-opgaver, hvor opgaven er let at gå til, men rummer store muligheder for udfoldelse. Her kan eleverne løse opgaven mere eller mindre komplekst.
“I stedet for at spørge eleverne om formlen for areal kan de gætte på eller selv undersøge arealet af en genstand. Så kan alle elever deltage i samtalen, og undervisningen tager ikke udgangspunkt i en viden, som læreren har vurderet, at eleven bør have”, fortæller hun.
For Julie Hardbo Larsen er elevernes bevidsthed om, at de kan bruge forskellige strategier for at undersøge eller løse et matematisk problem, vigtig. En tankegang, der også er gennemgående i TAL.
“I TAL skal eleverne netop reflektere over forskellige måder at gå til matematikken på. De skal øve sig i at bruge forskellige strategier og kunne vælge den, de synes er mest hensigtsmæssig. Og så skal de øve sig i med ord, skrift og billeder at forklare deres egne regne- og tankeprocesser. I min verden er det et fokus, vi bør gøre meget mere for at arbejde med igennem hele skoletiden,” siger hun.
Rebekka Bærnholdt lægger særligt vægt på arbejdet med elevernes forforståelse. Alle elever kommer nemlig med en viden fra start, men den skal organiseres, før den kan bruges som et springbræt i en faglig kontekst.
“En af de sindssygt vigtige strukturer, vi har i SKRIV – få styr på dine tekster, er at få styr på vores viden. Det gør vi ved at lave mindmaps med eleverne: Hvad ved vi i forvejen? Hvilken afsender er vi i skrivesituationen? Har vi en særlig modtager? Når vi har styr
på vores viden, frigiver det tid og energi til at udvikle og reflektere yderligere i en læringssituation,” forklarer hun.
Brugen af mindmaps er derfor en vigtig forforståelsesstrategi, som man kan bruge i alle undervisningssammenhænge, mener Rebekka Bærnholdt. Det samme er arbejdet med fagsproget.
“Det er vigtigt at tydeliggøre for eleverne, hvilket fagsprog der knytter sig til det givne fag. Elever med svage skriftsproglige kompetencer har ofte en lav viden om sprog og sprogbrug og har derfor svært ved at tilegne sig nye ord og fagbegreber. Det har de brug for struktureret støtte til. Hvilke fagord er afgørende?
Hvordan skal eleverne tilegne sig fagsproget? Det skal vi som lærere tage aktivt stilling til,” siger hun, og uddybber:
“Her kan man fx lave ordkort i klassen, som man bruger til supplerende øvelser. Man kan også give eleverne sætningsstartere med fagord, som er genkendelige, så de kan anvende fagsproget uden at skulle bruge en masse kapacitet og overskud på det. Det er virkelig noget, der gavner alle elever.”
Det levende klasserum
Julie Hardbo Larsen oplever, at variation er vigtig, både hvad angår indhold og visuelt udtryk. Og man behøver ikke opfinde den dybe tallerken hver gang, siger hun.
“Hvis jeg giver eleverne en stak kort med de samme opgaver, som fx står i en bog, så foretrækker eleverne stort set altid kortene. De udtrykker, at det er rart med noget, der adskiller sig fra det, de vil kalde ‘gammeldags matematikopgaver’. Samtidig ser jeg, at elever,
der har det svært, ofte knytter nederlagsfølelsen sammen med ‘gammeldags’ opgaver. I TAL har vi derfor brugt tegneserier til at skabe et legende og smilende univers, der er anderledes end det, de kender,” fortæller hun.
For Rebekka Bærnholdt er den aktive undervisning, hvor eleverne arbejder sammen, vigtig. Den bidrager både til de meningsfulde oplevelser, og det er samtidig vigtigt at kunne udtrykke det, man lærer og erfarer, sammen med andre.
“Man bliver reflekteret ved at kommunikere om sine oplevelser. Når vi arbejder med sprog og ordforråd, laver vi understøttende øvelser og træner. Det kræver, at vi kommer op fra stolene, farver og streger ud, og taler med vores sidemand. Alle elever kan lære og udvikle sig, når vi imødekommer dem og guider dem ud fra deres niveau,” siger hun.
Julie Hardbo Larsen stemmer i: “Jo flere forskellige måder vi kan gå til undervisningen på og hjælpe eleverne med et bredt udvalg af lærings strategier, jo flere elever – og det er alle slags elever – vil opleve, at læring hverken er en farlig eller kedsommelig affære,” afslutter hun.
Naturfagsredaktionens
Mads Kofod er naturfagsredaktør og har udvalgt fire skarpe forløb til natur/teknologi, hvor problembaseret læring er i højsædet.
Problembaseret undervisning er en god måde at engagere eleverne i natur/teknologi. Undervisningen tager afsæt i en autentisk problemstilling, fx forurening eller klimaforandringer, og det er elevernes nysgerrighed og spørgsmål, som driver læringen og det videre arbejde. På den måde styrkes elevernes motivation, og de tager mere ejerskab over indholdet af undervisningen.
På Alineas naturfagsredaktion er de vilde med den problembaserede undervisningsform og den faglige gevinst, eleverne får ud af det. Naturfagsredaktør Mads Kofod har fundet fire aktuelle forløb i Natur/teknologiportalen til dine mellemtrinselever.
“I portalen har vi forløb, hvor eleverne kan arbejde problembaseret med forskellige emner. I de første to forløb arbejder de med fødevareknaphed og lokale oversvømmelser. I forløbet Urban gardening bliver eleverne klogere på befolkningstilvækst og lærer at designe bæredygtige byhaver. I forløbet Stormflod dykker de ned i vind og vand og skal arbejde med løsninger på, hvordan vi kan afhjælpe problemerne, som opstår ved stormflod,” forklarer Mads Kofod og retter derefter fokus mod de sidste to forløb, der begge handler om regnskoven: “De to forløb griber emnet an på to forskellige måder. I forløbet Medicin fra regnskoven kan eleverne lære en masse om regnskovens planter, og hvordan de kan bruges, både af os og områdets oprindelige folk. Forløbet Regnskov og klimaforandringer handler om, hvad der truer regnskoven, og hvordan vi kan handle for at bevare den.
Mere variation, flere regnestrategier og mere GeoGebra er blot noget af det, man kan glæde sig til, når den nye udgave af MatematikFessor udrulles i løbet af året. Fessor-figuren har også fået en gruppe nye, matematikglade venner, der skal bringe universet mere i øjenhøjde med eleverne. Vi har taget en snak med redaktionen om, hvad lærere og elever har i vente.
Digitale læremidler sover aldrig. Det vil lærere og elever, der er hyppige brugere af MatematikFessor, slet ikke være i tvivl om i løbet af 2023. Det velbesøgte træningsunivers, der rummer et væld af opgaver, videoer og træningsmuligheder, har en del år på bagen. Derfor har en opgradering længe været undervejs, og i løbet af året vil den nye udgave af MatematikFessor blive tilgængelig for brugerne.
Det fortæller Katrine Bruun Rørvig, der er digital forlagschef hos Alinea:
“Vi har arbejdet længe og hårdt på at lave et nyt og mere lækkert MatematikFessor. Vi har talt med både lærere og elever, og vi har brugt deres viden og input til at skabe det bedst mulige læremiddel til dem. Vi vil altid gerne forbedre os, og derfor lytter vi til brugerne og udvikler sammen med dem. Det håber jeg, lærerne vil kunne se og mærke, når de får adgang til det nye MatematikFessor, som løbende vil blive mere og mere fuldendt i løbet af året.”
Noget af det, man især vil opleve på det nye MatematikFessor, er et nyt og mere brugervenligt design. Det vil blandt andet gøre det lettere at søge, filtrere og finde relevant indhold – og så vil det nye design minde mere
om det visuelle udtryk, eleverne er vant til at møde andre steder i dag, forklarer Katrine Bruun Rørvig.
“Før har det været en udfordring, at der har været mange forvirrende veje på siden, men den nye brugergrænseflade vil gøre det langt nemmere at bruge. Overordnet set bliver det et langt mere moderne og lækkert digitalt læremiddel, som i højere grad også taler ind i elevernes hverdag,” fortæller hun.
Fokus på at åbne matematikken
Selv om der er meget nyt på vej, vil en stor del af indholdet og nøglefunktionerne komme med i den nye version af MatematikFessor. Man skal altså ikke være nervøs for at mangle noget, siger Signe Damsbo Anandasubramaniam, der er redaktør på MatematikFessor.
“Vi tager alt det med, som vi ved, lærerne er rigtig glade for, og vi gør det samtidig lettere tilgængeligt.
Brugerne vil opleve, at vi har strømlinet indholdet, niveauet og kvaliteten. Vi laver fx nye, lækre videoer blandt meget andet,” forklarer Signe Damsbo Anandasubramaniam.
I det oprindelige MatematikFessor var fokus på algoritmer og tricks til opgaveløsning. I det nye er blikket i højere grad vendt mod regnestrategier og undersøgende matematik. Det betyder blandt andet, at der kommer mere variation, flere interaktive opgaver og mere GeoGebra.
“Vi vil gerne åbne matematikken endnu mere op for eleverne, og derfor får vi bl.a. flere undersøgende GeoGebra-ressourcer ind. Der kommer også flere regnestrategier ind i videoerne, og vi laver nye typer af opgaver med flere forskelligartede svarmuligheder. Det hele bliver meget mere levende for eleverne,” fortæller redaktøren begejstret.
Signe Damsbo Anandasubramaniam
håber, at det nye MatematikFessor vil skabe endnu flere muligheder for, at eleverne kan mestre via træning:
“Jeg håber, at vi i højere grad kan afmystificere matematikken for eleverne. Hvis vi kan hjælpe til, at eleverne tænker ’Jeg kan jo faktisk godt, for jeg forstår det nu!’, så synes jeg, det har været en kæmpe succes. Jeg håber også, at lærerne vil tænke, at det ser fedt og up to date ud.”
Foruden nyt design og indhold vil der fremover også være fire nye ansigter på MatematikFessor: Rod, Vink, Kant og Geo. Sammen med Fessor er de det nye Team Fessor, som skal motivere og hjælpe eleverne med træningen. De nye karakterer skal bringe universet mere i øjenhøjde med eleverne og deres hverdag.
“Vi har udviklet nogle karakterer til MatematikFessors univers, som eleverne i højere grad kan spejle sig i. Vi har bygget en hel fortælling op omkring dem, så de har forskellige personligheder, udtryk, humør og interesser – også i deres fritid. Geo er den frygtløse
eventyrer, Vink spiller basket, Kant er gamer, og Rod elsker at læse,” fortæller Katrine Bruun Rørvig.
Når eleverne møder de fire karakterer på MatematikFessor, skal de føle sig hjulpet og taget i hånden, men de skal også føle sig spejlet i at gå til matematikken på deres egen måde, forklarer Katrine Bruun Rørvig. Derfor er Team Fessor skabt med matematikkens verden i baghovedet.
“Alle fire karakterer har forskellige kompetencer inden for matematikken og måder at gå til udfordringer på. Vi vil gerne vise eleverne, at det er helt okay at have forskellige strategier, og derfor afspejler de også nogle personlighedstræk og tænkemåder, de kan genkende,” fortæller hun.
Selvom Fessor-figuren ikke forsvinder fra universet, vil han og hans nye hold indgå i en ny og mere inkluderende fortælling.
“Vi har skabt nogle karakterer, man som elev kan identificere sig med uanset køn, hudfarve og udseende. Man behøver ikke være en ældre, hvid mand for at være professor i matematik. Man kan sagtens være en skaterpige eller gamer, og Fessor er også blevet yngre og mere matematiklæreragtig,” fortæller Katrine Bruun Rørvig, der glæder sig til at rulle universet ud.
“Det her er jo det magiske ved digitale læremidler. Vi kan opdatere dem løbende og gøre dem relevante for både lærere og elever. Det er ikke som en trykt bog, vi ikke kan ændre i. Vi har haft mulighed for at gentænke, hvordan det gode træningslæremiddel ser ud i dag, og så gå efter at lave netop det,” afslutter hun.
Matematikredaktør Helle Hjorth Mogensen har stort fokus på at øve regnestrategier med de yngste. Hun har udvalgt fem materialer, der gør det legende let at få styr på strategierne.
Når indskolingseleverne skal stifte bekendtskab med matematikkens forunderlige verden, er det vigtigt, at de bliver introduceret til forskellige regnestrategier.
Regnestrategier hjælper nemlig eleverne med at tænke fleksibelt, fortæller Helle Hjorth Mogensen. Eleverne skal fra start indarbejde strategierne som en naturlig måde at gribe et regnestykke an på. Det hjælper dem med at bevæge sig væk fra de primitive tællestrategier og over til hukommelsesstrategier, der både er hurtigere og mere effektive.
“I vores nye bogsystem Reflex har vi stort fokus på strategier. Eleverne skal ikke kun lære at bruge en strategi, men også kunne forklare hinanden, hvorfor de har valgt netop den strategi,” fortæller Helle Hjorth Mogensen og fortsætter: “I et af vores andre bogsystemer, Matematrix, ligger der små film på det tilhørende site, der giver eleverne indblik i en række strategier, som de kan øve med tilknyttede opgaver.”
Hvis du søger digitale ressourcer til at øve regnestrategier, anbefaler Helle Hjorth Mogensen at rette blikket mod Matematikportalen. “Her har vi to rigtig gode forløb til formålet. I forløbet 10’er-venner og tællestrategier til 0. klasse leges og synges der med strategier såsom at tælle forfra, tælle videre og pluspar, mens der i forløbet Plus og minus til 2. klasse bygges oven på disse strategier.” Hun løfter også sløret lidt for det nye MatematikFessor-univers, hvor strategiarbejdet også spiller en stor rolle: “Regnestrategierne er et af de helt store fokusområder i det nye MatematikFessor 2.0, hvor eleverne kan træne strategierne og virkelig få dem ind under huden.”
fra din undervisning, du vil dele med os? Måske endda en forfatter i maven?
Vores indbakke er åben!
DANSK
Helle Svane Boutrup
Redaktionschef hbo@alinea.dk
MATEMATIK OG NATURFAG
Pernille Rosenkvist Redaktionschef prn@alinea.dk
FREMMEDSPROG
Torben Nybo
Redaktionschef tny@alinea.dk
Christian Sandby-Møller Redaktionschef csm@alinea.dk
SPECIALPÆDAGOGIK
Jesper Lyders Andersen
Redaktionschef
jla@alinea.dk
KULTUR- OG PRAKTISK-MUSISKE FAG