lena bülow-olsen
susanne kjær harms
Fællesbog/Web · 4. klasse
vibeke skaarup
Alinea
Hvad tænker du? Læringsmål
I skal: • kunne forstå, hvordan forskellige tekster kan være bygget op • kunne lave en personkarakteristik • kunne bruge stop og tænk-strategien • kunne læse og forstå en fagtekst • kunne sætte ord på jeres tanker og meninger
• • • • • • • • •
lære om genren essay og skrive et essay arbejde med at forstå det, I læser arbejde med associationer og tankekort øve jer i at læse op lære nye ord samtale i klassen om begrebet venskab leve jer ind i personerne i en tekst og tænke som dem lære om 3.personsfortæller læse norsk
Til sidst skal I evaluere og blive klogere på, hvad I har lært.
8
Hvad tænker du?
Bente Olesen Nystrøm: Fra Hvad som helst, 2004
I kapitlet skal I:
Vagn Steen
Bare jeg siger et ord bare jeg siger et ord tænker jeg flere bare jeg siger TRÆ tænker jeg klatre tænker jeg grene tænker jeg fugle tænker jeg en hel redelighed af ord bare jeg siger FODBOLD tænker jeg bum! tænker jeg sparke tænker jeg vinde tænker jeg tackle tænker jeg frispark tænker jeg masser af ord der ryger i mål bare jeg siger UM tænker jeg flødeskum tænker jeg æbler tænker jeg sove tænker jeg godte mig tænker jeg mor tænker jeg ord med min tunge og mave og hud bare du skriver et ord kan du skrive flere bare du siger et ord kan du tænke
Lisbet Olrik: Fodbold i blæsevejr
Hvad tænker du?
11
tan
bil
ke
n
benzi
1
fart
drage vind
Tankerækker
Kender du det? At du får en tanke, og inden du har set dig om, har du fået en ny tanke og igen en ny tanke? Du er i gang med en hel tankerække. Måske kan du slet ikke huske, hvad du først tænkte på. – eller kender du det? At en anden person siger noget, og det får dig til at tænke på noget helt andet og sætter en tankerække i gang? Når den ene tanke på den måde tager den anden, siger vi, at vi får associationer. Vi behøver kun et enkelt ord for at sætte tankerne i gang. Hvad får ordet nat dig til at tænke på? Luk øjnene et øjeblik, og tænk efter. Hvilke associationer fik du? Skriv dem hurtigt ned. Måske kunne du skrive ligesom Vagn Steen, eller måske er det lettere for dig at bruge et tankekort, når du laver associationer.
Når jeg siger nat tænker jeg ... tænker jeg ...
mareridt mørke NAT
drømme
Læs jeres tanker op for hinanden. Først to og to, bagefter for gruppen. Fik I nye tanker? Kan I overhovedet styre jeres tanker? Diskuter i gruppen.
2
12
Hvad tænker du?
Værd at tænke over – inden I læser
Brug det, I nu ved om tankerækker, når I om lidt læser Natten er god til tanker. Læg nøje mærke til, hvordan den ene tanke tager den anden.
Natten er god til tanker Ken Denning
Natten er god til tanker, og der er masser af plads. Der er ikke så mange biler på vejene, og de fleste mennesker er gået i seng. I natten er der plads til de mærkeligste og de største og de allerlængste tanker. Man kan tænke på alt muligt – og på alt muligt umuligt. Det er fantastisk at ligge der i sengen og tænke helt op til himmelen og tilbage igen. Der findes ingen tanker, der ikke kan tænkes i natten. Selv de allerstørste tanker er der plads til. Man kan tænke på, hvorfor det bliver nat. Hvorfor det bliver dag. Hvorfor det ikke er nat om dagen og omvendt. Hvad der kom først, dengang det hele begyndte. Natten eller dagen. Sådan kan man blive ved med at tænke i den mørke nat. Man kan også tænke på alt mulig andet. Man kan måske tænke på, hvorfor man kun har to øjne til at sove med. Det er en mærkelig tanke. Hvorfor har man ikke hundredvis af øjne rundt i hele hovedet? Tænk, hvis der sad øjne hele vejen rundt i hovedet. I håret, i ørerne, i næsen. Ja, alle de steder hvor der overhovedet var plads. Det kunne være ganske praktisk. Så kunne man se, hvad der foregik i hele verden på en og samme tid. Læse tyve bøger på en gang. Se alle fjernsynsprogrammer samtidig. Man kunne så nemt som ingenting holde øje med alt det, man gad holde øje med. Se, det kan man uden problemer tænke på. Og om natten, hvor der er rigelig plads til tanker, kan man uden videre tænke endnu længere. Hvad tænker du?
13
Med alle de mange øjne i hovedet og rundt omkring ville det blive meget dyrt om sommeren. Tænk på alle de solbriller man skulle købe. Tænk dig, hundredvis af solbriller rundt omkring i hele hovedet. Måske i alle mulige farver. Eller hvad om alle de hundredvis af øjne kunne få vinger på? Hvert eneste øje kunne flyve ud i natten. Flyve længere end tankerne kunne tænke og se ting og sager, du normalt ikke ville se. Få øje på ting du aldrig før har tænkt på. Tænk dig alle disse øjne rundt omkring i himmelrummet. Øje efter øje, så langt øjnene rækker. Det er nemt og sjovt at tænke på. Og det er ligeså sjovt at tænke på, hvad der sker, hvis øjnene ikke kan finde tilbage igen. Tænk dig at ligge en hel nat og vente på at dine øjne kom tilbage. Ligge der i sengen uden et eneste øje i hele hovedet. Det ville være helt umuligt at få lukket et øje hele natten. Det kan ganske simpelt ikke lade sig gøre, når man ikke har nogle øjne at lukke. Men det er ikke det værste. Det værste er alle hullerne i hovedet. At gå i skole med hovedet fuld af huller. Tænk hvis det regner, når man skal af sted. Så vil hovedet stå under vand, inden man overhovedet når skolen. Man kunne forestille sig, hvad læreren ville sige. – Hov, hvad er der sket med dig? Hvordan i al verden er det, du render rundt og ser ud? – Undskyld, jeg kan ikke se, hvad du siger, jeg har fået huller i hovedet. – Ja, du ser underlig ud! – Mine øjne er forsvundet. – Du skulle have holdt øje med dem. – Det gjorde de selv. 14
Hvad tænker du?
Anders Brinch: Tree of wisdom
15
Hvad tĂŚnker du?
– Øjeblik, den historie har jeg aldrig hørt før. Du har huller i hovedet, fordi dine øjne er forsvundet. Hvordan er det så gået til, at øjnene er forsvundet? – Det har jeg tænkt mig til. – Har du tænkt dig til huller i hele hovedet? – Ja, jeg har tænkt hele natten. – Kan man tænke sig til huller i hovedet. Det har jeg aldrig prøvet. – Man skal bare tænke rigtig meget. – Nå sådan, ville læreren måske sige, – der kan man bare se! Huller i hovedet er lige så nemt at tænke på som alt muligt andet. Når nu øjnene ikke kommer tilbage, kunne man jo lige så godt bruge de huller, der alligevel, var i hovedet, til noget fornuftigt. Man kunne plante blomster i dem. Roser og tulipaner. Hundredvis af blomster i hele hovedet. Det ville være et fantastisk syn at se hundredvis af børn rende rundt med blomster i hovedet. Man ville se den ene store buket blomster efter den anden komme gående. Tusindvis af blomster. Man kunne forestille sig, hvad læreren ville sige. – Hov, hvad er der sket med dig? Hvordan i al verden er det, du render rundt og ser ud? – Undskyld, jeg kan ikke se, hvad du siger, jeg har fået blomster i hovedet. – Ja, du ser syg ud! – Ja, mine øjne er forsvundet. – Du skulle have holdt øje med dem. – Det gjorde de selv. – Øjeblik, den historie har jeg hørt før. Men du har blomster i hovedet, fordi dine øjne er forsvundet. Hvordan er det så gået til, at øjnene sådan er forsvundet?
– Det har jeg tænkt mig til. – Nu igen? – Ja, jeg har tænkt hele natten. – Man skal bare tænke rigtig meget, vil læreren måske sige, rigtig rigtig meget, så får man blomster i hovedet. Er det ikke sådan, det er? – Præcis. – Ved du, hvad jeg synes? – Nej. – Jeg synes ikke, børn skal gå og tænke, så de får huller og blomster i hovedet. Det kan ikke være meningen. Det kunne man sagtens forestille sig læreren sige. Sagtens. Man kunne forestille sig, at øjnene rent faktisk kom tilbage, og at man ikke fik huller i hovedet. At øjnene smuttede ind på plads, men at de kom til at sidde den forkerte vej. Så de kun kunne kigge ind i stedet for ud. Øjnene kunne sidde der og kigge ind i dig. Du kunne kigge ned i maven og se, hvad du fik til middag. Du kunne se dit hjerte slå. Se ind i din hjerne og få øje på alle de tanker, du ligger og tænker lige nu. Alle tankerne med de tusind øjne, med hullerne i hovedet, med blomsterne og med de omvendte øjne! Hov stop ... nu bliver det vist alligevel for meget med alt det tænkeri. Man bliver jo helt rundtosset! Man kan også tænke for meget i natten. Alt for meget. Tænker man for meget, kan man ikke falde i søvn. Det skal man huske at tænke over. Godnat, og tænk godt!
.
.. associoa
tio
ne
edetektiv ... r . .. læs . .. tan e k k keræ
3
Hvad tænker du?
4
Hvordan fortælles historien?
Hvilke tanker sætter teksten i gang hos dig? Lad tankerne flyve, og skriv løs i fem minutter. Tag en runde i klassen, og del jeres tanker med hinanden.
I fik måske talt om, at historien er bygget op som en lang tankerække. Den ene tanke efter den anden. Gå sammen to og to, og prøv at være læsedetektiver. Gå systematisk til værks. Find ud af, hvordan tankerne udvikler sig. Skriv eller tegn på den måde, der passer jer bedst. Fx:
Ä Ä
Eller:
to
øj
ne
100 øjne s
Eller:
olb
ril
ler
1. to øjne 2. 100 øjne 3. solbriller
Vis tankerækken til hinanden i gruppen.. Er I enige om rækkefølgen? 18
Hvad tænker du?
Ord o g
5
vendinger · O
d, , or i n g e r ? · Ve nd d d r n e eord? · O rdv
ord ... .
Se på sproget og bliv sprogklog
Særlige ord og vendinger Forfatteren Ken Denning bruger særlige ord og vendinger, når han fortæller om tankerne. Vær igen læsedetektiver to og to, og gå på jagt i teksten. Find disse særlige ord og vendinger, og skriv dem i hæfterne. Find også selv på særlige ord og vendinger, I kan bruge om jeres tanker. Adjektiver Adjektiver giver tekster liv og farve. Ken Denning bruger mange adjektiver i begyndelsen af sin historie. Læs sammen de tre første afsnit, og find adjektiverne. Tal om, hvordan det virker med adjektiverne i teksten. Hvordan mon det ville lyde, hvis forfatteren havde brugt andre adjektiver? Find sammen på andre ord, og sæt dem ind i teksten. Hvad synes I nu? Diskuter.
6
Store tanker
I teksten står der: Selv de allerstørste tanker er der plads til. Man kan tænke på, hvorfor det bliver nat, hvorfor det bliver dag, hvorfor det ikke er nat om dagen og omvendt. Hvad der kom først, dengang det hele begyndte. Natten eller dagen. Sådan kan man blive ved med at tænke i den mørke nat. Hvilke andre store tanker kan I komme i tanke om? Tal sammen to og to, og del jeres tanker med hinanden i gruppen og i klassen.
Hvad tænker du?
19
I nat Hanne Kvist
I nat stod træerne ude i blæsten og lyttede Ingen havde tænkt på at tage dem ind Bladene fløj omkring som forvirrede fugle uden en gren at sætte sig på Græsstråene lå med dugdråber på nakken og nynnede nattevers Fra Der er kommet en komet
20
Hvad tænker du?
7
Gå ind i billedet
Se på billedet, og læs digtet sammen i klassen. Tal om, hvilken stemning digtet og billedet sætter jer i. Forestil jer, at I kan gå ind i billedet. Digt hver for sig en kort fortælling om væsenerne i skoven om natten. Gå rundt i klassen mellem hinanden, og læs jeres fortælling for så mange som muligt.
Hvad tænker du?
21
Eventyr
· fa b el · gys myte · sagn · ... y er · digt · essa
8
Lær om genrer
Et essay er en tekst, hvor tanker og fantasi kommer i en lang tankerække. Man skriver om et eller flere emner og gerne på en sjov måde. 9 Lær af forfatteren og hinanden Ofte er det >jeg< Skriv et essay eller >man< der I kan skrive om fred, ferie, venskab, lektier, fortæller. slik eller lige, hvad I har lyst til. Lad den ene I kender flere forskellige genrer, fx eventyr, fabel, gyser, og digt, men mange af jer kender nok ikke genren essay. Tal sammen om, hvorfor man kan kalde Natten er god til tanker for et essay.
tanke tage den anden, og hjælp hinanden med ideer.
FRED.
Mit s
ske
øn
tør ste
i ver d er, a e r t der kunne være f
hygge SLIK
Nogle skriver bedst ved at lade blyanten ”tænke”. Hvis det er dig, så skriv bare løs. Hvis du går i stå, så læs det, du har skrevet for din makker eller andre i gruppen. De kan give dig flere ideer.
bolsjer
den, at alle
Andre har brug for at få styr på deres tanker og ideer, inden de skriver. Hvis det er dig, så kan du bruge et tankekort. Hvis du går i stå, så giv tankekortet til din makker eller andre fra gruppen. Deres ideer kan sikkert hjælp dig videre. Læs jeres færdige essay op i klassen. Hvad lagde I mærke til, fx: gode ord og vendinger? store og små tanker? hvordan den ene tanke tog den anden?
22
Hvad tænker du?
men nesk er
Dina Falbe Black: Badehumør
23
Hvad tænker du?
10
Værd at tænke over – inden I læser
Har I tænkt over, hvordan vi kan vide, hvad der er normalt, eller hvornår man er anderledes? Har I tænkt over, hvem der bestemmer, hvad der er normalt, og hvem der bestemmer, hvad der er anderledes? Find ud af, hvad I mener i klassen. Tal først sammen to og to. Tag derefter en runde i klassen, og sig, hvad I mener og tænker. Se på titlen og illustrationerne til historien. Tal sammen om, hvad historien mon handler om.
24
Hvad tænker du?
Gif, Gaf, Giraffenguf Peter Mouritzen
I Giraffenland – blandt alle de almindelige giraffer – fandtes der også en anden slags giraf. Dens hals var ganske kort. Den var så kort, at giraffen kun kunne spise blade af buske, ikke af de høje træer ligesom de andre giraffer. Da den således ikke var en giraf som de andre, måtte den pludselig en dag heller ikke hedde det. Det havde de andre giraffer stukket deres halse sammen og fundet ud af. „Fra nu af skal du bare hedde Gif,“ sagde overgiraffen for alle de almindelige giraffer. „Gif ? Hvorfor kun Gif ?“ spurgte giraffen med den korte hals. „Det er da nok navn til sådan en som dig. Du er for kort til giraf, og så er den sag ikke længere.“ Sådan sagde overgiraffen. Og sådan blev det. For overgiraffens ord var lov, sådan var det i Giraffenland. Det blev værre! – Gif måtte efterhånden heller ikke gå sammen med de almindelige giraffer. Den så for sær ud. Alle de almindelige giraffer sparkede ud efter den og løb efter den og jog den væk ... Stakkels Gif måtte løbe i mange timer under den bagende sol, og den kolde måne med, for at komme langt nok væk fra de sparkende, arrige, langhalsede giraffer. Men om morgenen kom den til et vandhul. Den var blevet tørstig af alt det løberi og lagde sig ned på sine forben for at drikke. Mens den drak, fik den pludselig øje på et spejlbillede ved siden af sig selv. Det var en anden giraf. Den lå også ned og drak. Og den var minsandten også af den korthalsede slags, akkurat ligesom Gif! Hvad tænker du?
25
„Hvad er du for en?“ spurgte Gif. „Jeg hedder Gaf,“ svarede den anden. „Jeg må ikke gå sammen med de almindelige giraffer. Jeg må heller ikke kalde mig for en giraf. Det har overgiraffen sagt. Jeg er for kort til giraf. Så jeg skal hedde Gaf, det er nemlig navn nok til mig.“ „Det er mærkeligt,“ sagde Gif. „Jeg er også for kort til giraf. Jeg hedder Gif, ikke Gaf – men ellers er vi ens. Tror du, der er mange af vores slags?“ „Jeg har ikke mødt andre end dig,“ sagde Gaf. „Men måske er der flere. Vi kan gå videre sammen og lede.“ Det gjorde de så. Da de havde gået et stykke tid, så de et mærkeligt syn. Det var et meget stort dyr, der lå på sine forben og stak sit hoved ned i et hul i jorden. Hele hovedet var skjult, kun en lille stump hals var at se. „Er det mon en struds?“ spurgte Gif Gaf. 26
Hvad tænker du?