Fabienne Baujault Borresen & Josefine Rosenkvist
en Français
Cooperative Learning
PrĂŠsentation et Discussion
II
Alinea om_9788723035547.indd 1
11/22/10 3:00 PM
en Français
Cooperative Learning
PrĂŠsentation et Discussion
II
Fabienne Baujault Borresen & Josefine rosenkvist
alinea
01-92_9788723035547.indd 1
11/22/10 3:12 PM
01-92_9788723035547.indd 2
11/22/10 3:12 PM
Indhold
Indledning
4
Dobbeltcirkler
8
Find én der
10
Vælg fra viften
11
Mix og match
12
Samtidig skrivetur
13
kapitel 1 Sport en direct kapitel 2 Vive les vacances !
15 26
kapitel 3 Les loisirs
38
kapitel 4 La France et les Français 47 kapitel 5 Bon appétit !
56
kapitel 6 Ta vie aujourd’hui et demain
62
kapitel 7 Mon vocabulaire
69
kapitel 8 Ma grammaire
82
Facitliste
90
Cooperative Learning
01-92_9788723035547.indd 3
3
11/22/10 3:12 PM
indledning
Indledning
Cooperative Learning en Français I Vocabulaire et Communication
Spencer Kagan & Jette Stenlev: Cooperative Learning (Grundbogen)
Målgruppe II Présentation et Discussion er tænkt som en fortsættelse af I Vocabulaire et Communication. Sidstnævnte arbejder med de grundlæggende temaer og semantiske områder, der normalt indgår i begynderundervisningen. II Présentation et Discussion er målrettet 8.-10. klasse og følgende årgange. Materialet går i dybden med emner som blandt andre le sport, les vacances, les jeunes et les loisirs, la culture française, la cuisine française og l’avenir. Det er tænkt som et supplements- og repetitionsmateriale til fordybelse i ovennævnte emneområder. Der er især fokus på præsentation og kommunikation, som eleverne har brug for at kunne til den mundtlige prøve. Samtidig er der opgaver inden for hvert emne, der træner elevernes skriftlige færdigheder med henblik på at forberede dem til den skriftlige afgangsprøve. Bogen indeholder også et par kapitler, der har fokus på grammatik, verbernes tider samt oversættelse.
Hvad er Cooperative Learning? Cooperative Learning (CL) er en overordnet betegnelse for en kommunikativ undervisning, hvor eleverne indgår i et samspil med hinanden skabt af en samtidig interaktion og ud fra nogle bestemte principper. Disse principper handler om, at kommunikative øvelser fi nder sted i et stramt struktureret par-, gruppe- eller klassearbejde. Hovedpointen er, at alle elever er aktive i forhold til at tale, lytte og indgå i dialog i det meste af lektionen, i modsætning til i den traditionelle klasseundervisning.
Det er en vigtig del af CL, at eleverne udvikler sociale kompetencer med henblik på teambuilding og classbuilding. Når eleverne arbejder med CL-strukturerne, sættes de i situationer, hvor de er indbyrdes afhængige af hinanden for at lykkes med opgaven. Eleverne træner forskellige sociale færdigheder, såsom at lytte til hinanden og give plads til at andre får ordet, hjælpe hinanden, give feedback og nå til enighed. Classbuilding handler om at styrke fællesskabet i klassen/på holdet. Det sker især i de strukturer, hvor hver elev skal i dialog med mange andre elever fra klassen. Det er indlysende, at et godt klassefælleskab skaber et bedre læringsmiljø med færre konfl ikter. Nogle gange kan man vælge at arbejde med en classbuildingstruktur i forbindelse med et meget enkelt fagligt indhold, netop fordi det primære formål med øvelsen kan være at styrke klassefællesskabet. Udviklingen af Cooperative Learning er foretaget og veldokumenteret af forskere ved universiteter i USA siden 1960’erne. Dr. Spencer Kagan er en af de forskere, som har beskæftiget sig med denne læringsform længe, og som har udviklet og afprøvet en række undervisningsstrukturer, hvoraf vi har udvalgt fem til at indgå i dette undervisningsmateriale. De fem strukturer er en blanding af klassestrukturer og gruppestrukturer: Dobbeltcirkler, Find én der, Vælg fra viften, Mix og match og Samtidig skrivetur. En uddybning af Kagans strukturer og begrebet CL fi ndes i bogen Cooperative Learning af Spencer Kagan og Jette Stenlev fra samme forlag.
4 Cooperative Learning
01-92_9788723035547.indd 4
11/22/10 3:12 PM
indledning
Samtidig interaktion Positiv indbyrdes afhængighed Individuel ansvarlighed Lige deltagelse Hvorfor CL i franskundervisningen?
Overordnede mål og Fælles mål
Forskning i CL viser, at de fi re overordnede SPIL- principper skaber et maksimalt elevengagement og grundlag for læreprocesser generelt. Disse fi re principper er:
I de strukturer og opgaver vi har valgt ud, tilgodeses følgende Trinmål for 9. Klasse:
S
Samtidig interaktion, der sikrer at alle klassens elever er aktivt engageret i læreprocesser samtidigt.
• udveksle informationer og meninger ved at stille og besvare spørgsmål inden for emner, du kender til • fortælle om og kommentere emner, som du kender til
P
Positiv indbyrdes afhængighed, der sikrer at eleverne hjælper hinanden og får udbytte af hinandens indsats.
• redegøre i et enkelt sprog inden for nære og centrale emner
I
Individuel ansvarlighed, der sikrer at alle tager ansvar for arbejdet.
• præsentere et forberedt emne i et enkelt sprog
L
Lige deltagelse, der sikrer at ingen dominerer unødigt, og at de tilbageholdende også får plads.
• skrive på fransk, sådan at andre kan forstå, hvad du mener • huske de franske ord, du skal bruge for at tale om almindelige emner
Det er vores erfaring, at netop inden for sprogtilegnelse udgør de fi re principper hele essensen af, hvordan man bedst og sjovest muligt lærer sprog, nemlig gennem kommunikation og samtidig interaktion. Læreprocesserne i CL danner således et fantastisk udgangspunkt for at arbejde med de overordnede mål i sprogundervisningen, hvor den primære ide er at kommunikere og anvende sproget i praksis.
• turde bruge sproget uden at være sikker på, at det er sprogligt korrekt • bruge de mest almindelige grammatiske regler, især når du skriver • arbejde dig igennem de vigtigste faser i skriveprocessen • bruge din viden om kultur- og samfundsforhold inden for fransk sprog og kultur
Cooperative Learning
01-92_9788723035547.indd 5
5
11/22/10 3:12 PM
Folkeskolens afgangsprøver
irk
tch
ten vif
-I
g fra M i x o Væ l g
tc
Te a m
ma
d Fin d én
Re s u m
Dobb
rivetur
er
Q uiz
é-
en
byt
o
g
el
nt
Dobb
-P uzzle
irk l e r
ten
sk
Pass
irk l e r
tc
ten
é-
vif
rivetur
nt
er vie w
en
afsluttende/evaluerende arbejde inden for et Materialet er specielt målrettet afgangsprøverne. område/tema. g I forbindelse med FSA-prøven i mundtlig fransk En portfolio S a m teri deti godt redskab for elev og t skal eleverne kunne præsentere ete rforberedt lærer til at skabe overblik over det skriftlige Exp sum R e emne, hvor de skal tale om emnet i ca. 5 minutter. arbejde og det ordforråd, der er arbejdet med i De skal også kunne forholde sig til et spørgsmål løbet af året. Portfolio’en bliver således et godt inden for et tematisk område og holde en samtale repetitionsredskab før den skriftlige og/eller i gang med udgangspunkt i dette spørgsmål. mundtlige afgangsprøve. Dette trænes særligt i strukturen Dobbeltcirkler, Elevernes arbejdsark fra Samtidig skrivetur hvor eleverne får mulighed for både at præsentere og Find én der er oplagte at gemme i portfolio’en. et emne og diskutere/samtale om et bestemt I Samtidig skrivetur er opgaverne skriftlige og emne. I Samtidig skrivetur får eleverne desuden kan fungere som elevens afsluttende evaluering I ra mulighed for at præsentere et på at stille og l a m på baggrund V æ l gaff et emne. Find én der harb efokus Teemne ob af et skriftligt oplæg. Samtale/diskussion trænes forskellige grammatiske tider besvare spørgsmål iD også i Find én der, som har fokus på at stille og og egner sig ligeledes til at gemme. besvare spørgsmål. I Mix og Match kombineres J’aime pas eller Je n’aime pas kommunikationen med at eleverne er fysisk I dette materiale opfordrer vi til, at eleverne lærer aktive, idet de skal bevæge sig rundt i klassen, at undlade ne, når de skal svare benægtende på hilse/tage afsked og kommunikere om hvorvidt et spørgsmål. De bør vænne sig til at sige fx j’aime billede og beskrivelse passer sammen. g i d S pas, fordi en franskmand i daglig tale meget De emner der er medtaget a i materialet er m ti sjældent siger ne’et i ne ... pas. Derimod er det “populære” og vedkommende for eleverne i 8.-10. vigtigt, at eleverne i de skriftlige opgaver altid klasse, og typiske emner for den mundtlige prøve. husker at anvende ne. Træning til den skriftlige prøve tilgodeses først og fremmest i Samtidig skrivetur, hvor Mængdesangivelser eleverne gennem en fælles skriveproces træner Det er en god idé at gøre opmærksom på fri skriftlig fremstilling. Grammatikken er i fokus anvendelsen af de + substantiv ved angivelse af i blandt andet Find én der, hvor der er fokus på bestemte mængder, også når denne mængde er forskellige grammatiske tider og spørgeformer. ingenting. Fx: I det sidste kapitel om grammatik vil eleverne i forbindelse med Vælg fra viften repetere centrale J’ai beaucoup de copains grammatiske områder, som er relevante for den Je bois un verre de jus d’orange skriftlige prøve. Je trouve que j’ai trop de devoirs Evaluering og portfolio J’ai pas de chanteur préféré De fem valgte strukturer er generelt velegnede J’ai pas de frère, mais j’ai deux sœurs som repetitionsstrukturer, der kan anvendes som
sk
ra
t
er vie w
E x per
indledning
tc
ælg f
Pas
-Pu
P é-
m
vif
esu
6 Cooperative Learning
01-92_9788723035547.indd 6
11/22/10 3:12 PM
el
a
irk l e r
ten
a
Dobb
el
sk
ma
tch
Væ l g fr
S a m tidi
g
At stille spørgsmål på fransk
De fem strukturer
En væsentlig del af det at kommunikere på et fremmesprog er at kunne stille og besvare spørgsmål. Eftersom mange af opgaverne i bogen går ud på netop dette, er det vigtigt at minde eleverne om, hvordan man stiller spørgsmål på fransk.
På de følgende sider præsenterer vi de fem strukturer og argumenterer for, hvorfor de netop er velegnede til forberedelse til prøverne. Ikke alle strukturer går igen i hvert kapitel, men er anvendt, hvor vi mener, det har relevans for læringen/repetitionen af det pågældende område. I lærervejledningen til de enkelte kapitler (på lilla baggrund) følger en detaljeret gennemgang af arbejdet med opgaven med praktiske tips til, hvordan strukturen evt. kan suppleres og varieres.
I spørgsmål uden spørgeord er der stigende intonation:
irk l e r
vif
ten
Re s u m
g Mix o
tc
er
é-
Pass
d Fin d én
Væ l g fr
tc
-I
rivetur
Te a m
vif
er vi nt
indledning
Tu habites à Copenhague ? el
Dobb
Tu viens demain ? Va-t-il partir demain ? I spørgsmål med spørgeord (de røde ord) bruger man ikke stigende intonation: Est-ce que tu habites à Copenhague ? Est-ce que tu viens demain ? Quand va-t-il partir demain ? Comment vas-tu ? Qui veux aller avec moi ?
Cooperative Learning
01-92_9788723035547.indd 7
7
11/22/10 3:12 PM
Ex
Re s
irk l e r
ten
Dobb
el
sk
rivetur
a -I Væ l g fr Te a m Dobbeltcirkler er velegnet, når det gælder træning af kommunikation og mundtlig udtryksfærdighed. Alle elever er hele tiden i dialog med skiftende partnere, og dermed støtter strukturen klassefællesskabet. Dobbeltcirkler er en tænkestruktur, hvor alle udveksler tanker om et spørgsmål, som læreren har stillet. Eleverne står over for hinanden i to cirkler med deres noter og fremsætter deres holdning til spørgsmålet. g S a m tidi
tc
vif
nt
dobbeltcirkler (klasseøvelse)
er vie w
struktur 1
Strukturen træner elevernes kommunikationsfærdigheder, fordi de lærer at indlede en samtale og afslutte igen, udtrykke sig om et emne, argumentere for deres mening og stille spørgsmål. Dobbeltcirkler er også oplagt til at træne præsentationsfærdigheder, hvis eleverne fx på skift får et minut eller mere til at præsentere et forberedt emne. Dobbeltcirkler er kort sagt genial til både samtale og præsentation, fordi eleverne kan øve sig på det samme stof mange gange, samtidig med at de hele tiden udbygger deres viden og ordforråd ved at lytte til det, andre elever siger om samme emne. De fl este kapitler indeholder denne struktur.
dobbeltcirkler trin 1
Halvdelen af eleverne former en cirkel og vender ryggen imod cirklens centrum. Den anden halvdel af eleverne danner en cirkel udenom, således at hver elev stiller sig ansigt til ansigt med en fra indercirklen.
trin 2 Læreren stiller et spørgsmål og/eller skriver det på tavlen. trin 3
Partnerne diskuterer/præsenterer deres synspunkt i fx 1 minut.
trin 4
Partnerne takker for snakken, og ydercirklen rykker en person til højre.
trin 5
Partnerne diskuterer/præsenterer deres synspunkt over for en ny partner i den aftalte tid.
trin 6 Læreren stiller et nyt spørgsmål, og eleverne diskuterer med deres nye partnere.
8 Cooperative Learning
01-92_9788723035547.indd 8
11/22/10 3:12 PM
Exp
Re s
struktur 1
praktiske tips
Der er 8 spørgsmål på kopiarket. Vælg fx 3 til 4 spørgsmål ud til dagens lektion og skriv dem på tavlen, eller klip dem ud og lad eleverne ”trække” dagens spørgsmål.
•
For at eleverne får bedre mulighed for at udtrykke sig mundtligt om de stillede spørgsmål, anbefaler vi, at de først får lov at skrive/ g S a m tidi notere i 10 minutter som forberedelse. De kan også slå et par gloser op før strukturen sættes i gang. Lad eleverne forberede sig på mellem 2 og 3 spørgsmål pr. gang.
•
Eleverne kan forberede sig på spørgsmålene hjemme og gå direkte i gang med strukturen i timen.
•
Ved at lade eleverne rykke nogle gange med “samme spørgsmål” får de mulighed for at blive mere sikre i deres kommunikation, og samtidig blive inspireret af synspunkter/svar fra fl ere kammerater.
•
For at støtte eleverne i at bruge Petits mots utiles og Pour donner son avis er det en god idé at skrive dem på en større planche og hænge den op i klassen.
ten
Væ l g fr
a
Dobb
el
sk
rivetur
•
irk l e r
-I
tc
Te a m
vif
nt
er vie w
dobbeltcirkler (klasseøvelse)
PETITS MOTS UTILES
POUR DONNER SON AVIS
•
Moi aussi
•
Parce que...
•
Moi non plus
•
Moi, je pense que...
•
Et toi ?
•
Moi, je trouve que...
•
C’est vrai ?
•
À mon avis, c’est...
•
Et puis...
•
Personnellement, je trouve que...
•
Bien-sûr
•
Je crois que...
•
Alors...
•
Ça dépend
•
Il y a...
•
C’est important parce que...
•
Il y avait...
•
Tu as raison
•
C’est...
•
Je suis d’accord avec toi
•
C’était...
•
Je suis pas d’accord
•
Je voudrais...
•
J’aimerais bien... Cooperative Learning
01-92_9788723035547.indd 9
9
11/22/10 3:12 PM
g
er
trin 3 Partnerne takker, siger farvel og signalerer, ved at række hånden i vejret, at de er “ledige” og fi nder en ny partner. trin 4 I det nye par stilles et nyt spørgsmål fra arket.
-I
Pass
é-
irk
nt
Te a m
Re s u m
Væ l g fr
a
Dobb
rivetur
trin 2 De to partnere hilser og stiller hinanden spørgsmål fra arket. Hvis de kan svare bekræftende på et spørgsmål skriver de under på hinandens ark.
er vie w
trin 1 Eleverne cirkulerer rundt i klassen, rækker en hånd i vejret og fi nder en partner, som også har en hånd i vejret.
t
g Mix o
ten
E x per
d
vif
-P uzzle
en
find én der Eleverne får hver en kopi af et ark med spørgsmål. Arket har plads til underskrifter.
Fin d én
tc
o
sk
Find én der går ud på at samle svar eller løsninger på en række spørgsmål, der er opstillet på et kopiark. Alle svar skal være fra forskellige kammerater, og strukturen styrker dermed klassefællesskabet. Vi har valgt at bruge den til at stille og besvare spørgsmål i forskellige grammatiske tider på fransk.
Q uiz
ma
byt
Find én der (klasseøvelse)
tch
struktur 2
S a m tidi
g
trin 5 Eleverne fortsætter på samme måde til opgavearket er fyldt. Når en elev har alle svarene, sætter han sig, men han kan stadig spørges af andre. trin 6 Når alle sidder ned, er strukturen færdig.
praktiske tips •
Før øvelsen er det en god idé at sikre sig, at alle elever har forstået spørgsmålene på arket.
•
Før øvelsen repeteres den anvendte grammatiske tid på tavlen.
•
Det er vigtigt, at eleverne svarer med hele sætninger i bekræftende eller benægtende form i den rigtige grammatiske tid, fx Oui, j’ai regardé la télé eller Non, j’ai pas regardé la télé.
•
Efter øvelsen kan læreren mundtligt runde øvelsen af i klassen ved at spørge: Qui a regardé la télé ? – Qui a... ?
10 Cooperative Learning
01-92_9788723035547.indd 10
11/22/10 3:12 PM
el
E x per
t
Re s u m
struktur 3
-I
a
Dobb
rivetur
Væ l g fr
sk
Vælg fra viften er oplagt til repetition. Alle medlemmer i gruppen hjælper hinanden med at huske på stoffet. Strukturen giver desuden alle mulighed for at tænke over, hvad de har lært, og de elever som evt. er kommet bagud, får her chancen for at få en opdatering på, hvor langt holdet er nået.
Te a m
Strukturen træner eleverne i at stille og besvare spørgsmål inden for diverse emner, hvilket er basis for samtale og diskussion. Fordi strukturen føles som et spil, kan eleverne blive ved med at arbejde og samtidig have det sjovt.
S a m tidi
g
vælg fra viften Forberedelse: Hver gruppe har et antal kort med spørgsmål. trin 1 Elev 1 holder spørgekortene i en vifte og siger Prends une carte ! trin 2 Elev 2 tager et kort, læser spørgsmålet op og giver fem eller ti sekunders tænketid. trin 3 Elev 3 svarer på spørgsmålet. trin 4 Elev 4 giver feedback i form af hjælp eller tilføjelser efter behov - og altid anerkendelse/ros. trin 5 Rollerne roterer med uret. Dvs. elev 2 fra sidste runde er nu 1’er og holder viften.
praktiske tips •
De spørgsmål gruppen er usikre på, eller ikke kan forklare tilfredsstillende, kan senere tages op med hele holdet.
•
Eleverne kan sagtens have adgang til bøger og noter, så de kan slå op undervejs.
•
Eleverne opfordres til at hjælpe og rose hinanden.
Compliments • • • • • •
Bien ! Formidable ! Très bien ! Super ! Bravo ! Correct !
Cooperative 11 Learning
01-92_9788723035547.indd 11
el
t
nt
vif
ten
er vie w
Vælg fra viften (i grupper på 4)
11/22/10 3:13 PM
struktur 5
g Mix o
Pass
-P uzzle
g
er
o d Q uiz Mix og match er en sjov og social klasseøvelse, der kan få gang i de mest F i n d é n generte. Den er velegnet som mellemaktivitet, dvs. en aktivitet, der afbryder et forløb eller indleder et nyt, eller som igangsættende aktivitet. Eleverne nyder den fysiske aktivitet, når de bevæger sig rundt mellem hinanden og skal fi nde det matchende svar på den opgave de har – og helst i en fart.
ma
byt
Mix og match (klasseøvelse)
tch
struktur 4
irk l e r
-I
Væ l g fr
a
mix og match
tc
Te a m
vif
nt
er vie w
Når eleverne mix’er og bytter kort, får de overblik over, hvad der er på de forskellige kort. De skal desuden øve sig i at hilse på hinanden og tage afsked igen. Når der bliver sagt match kommunikerer de om, hvad der er på deres kort for at fi nde ud af, om kortet matcher partnerens, eller om de skal søge videre.
ten
é-
en
Strukturen er velegnet til at træne gloser og matchende forklaringer, hvor defi nition og billede skal passe sammen. Strukturen styrker klassefællest E x per skabet, fordi hver elev får samarbejdet med mange andre elever på holdet. Re s u m
Dobb
el
sk
rivetur
trin 1 Hver elev får udleveret et kort med en defi nition/ oplysning/glose eller et billede. Kortene passer sammen to og to.
g trin 2 Læreren siger: “Mix”, og eleverne cirkulerer imellem S a m tidi hinanden og bytter kort med dem, de møder undervejs. De hilser på hinanden undervejs.
trin 3 Når læreren siger “Match”, leder eleverne efter den kammerat, der har det matchende kort. trin 4 Når alle har fundet deres match og tjekket kortene, siger eleverne farvel til hinanden, og legen starter igen fra trin 2.
praktiske tips •
For at optimere det mundtlige udbytte anbefaler vi, at man før eller efter Mix og match opgaven arbejder med billedkortene i par eller grupper, hvor eleverne beskriver det de ser på kortene, på fransk. Det kunne være i en Vælg fra viften struktur.
•
Det er muligt at gøre opgaven lidt sværere, hvis eleverne også taler om deres kort i mix-fasen.
•
Det er vigtigt, at eleverne bevæger sig fysisk rundt i lokalet, så man sikrer sig, at de kommer rundt til skiftende kammerater.
•
Kortene kan lamineres, så de kan bruges mere end én gang.
•
Kortene kan bruges som vendespil/Memory.
salutations • • • • • • • •
Salut ! Bonjour ! Au revoir ! À bientôt ! À tout à l’heure ! À plus tard ! Merci ! Bon, d’accord, on continue !
12 Cooperative Learning
01-92_9788723035547.indd 12
11/22/10 3:13 PM
vif
e
nt
Te a m
-I
Væ l g fr
struktur 5
sk
rivetur
samtidig skrivetur (i par eller i grupper på 4) Samtidig skrivetur er en velegnet struktur til processkrivning, hvor eleverne får mulighed for at generere ideer sammen til en tekst. De får desuden træning i at give respons på hinandens tekster. Det er vores erfaring, at eleverne har nemmere ved at skrive sammen i forhold til at skrive alene. De får lettere nogle ideer, og de lærer meget af at skulle kommentere og rette hinandens fejl.
S a m tidi
g
Strukturen forbereder eleverne til den (sidste) del af den skriftlige prøve, hvor de skal lave en lille skriftlig fremstilling på ca. 200-300 ord. Der er udvalgte gloser til opgaverne, så eleverne får hjælp til at formulere sig. Vi anbefaler, at eleverne gøres opmærksomme på at bruge og indlære gloserne. Opgaverne i Samtidig skrivetur har fokus på ordforråd inden for de temaer, eleverne har været igennem, og kan således fungere som evaluerende/afsluttende opgaver. Det er vigtigt, at eleverne arbejder inden for en tidsramme. Stil derfor uret mellem hver skriveopgave/spørgsmål. 5-8 minutter er passende, men det kan varieres. Husk eleverne på, at de skal læse det, der allerede er skrevet igennem, før de selv begynder at skrive. Det er meningen, at der skal være sammenhæng i teksten.
samtidig skrivetur Forberedelse: Gruppen får udleveret en illustration med tilhørende spørgsmål og gloser, som de skal bruge som udgangspunkt for opgaven. trin 1 Opgaven fremgår af de enkelte ark og de enkelte illustrationer. trin 2 Eleverne skriver deres bidrag på det ark de sidder med. trin 3 Når tiden for første skriveopgave/spørgsmål er gået, beder læreren eleverne give deres ark videre til personen til venstre. trin 4 Der startes forfra fra trin 1. Skriveturen fortsætter til alle fi re medlemmer i gruppen har skrevet på alle fi re ark. Det er vigtigt, at arket slutter hos den elev hvor det startede. Der kan evt. fortsættes med følgende trin: trin 5 Eleverne bytter tekster med hinanden eller med en anden gruppe, som så retter dem i en Samtidig skrivetur. Her annoncerer læreren før hver runde et nyt grammatisk aspekt eleverne skal kigge efter, fx stavefejl, verbefejl, kongruens eller adjektivets bøjning. Cooperative 13 Learning
01-92_9788723035547.indd 13
11/22/10 3:13 PM
a
-I
vi
nt
Te a m
Væ l g fr
struktur 5
sk
rivetur
samtidig skrivetur (i par eller i grupper på 4) S a m tidi
g
praktiske tips •
Lav en fælles gennemgang af gloserne, før I går i gang.
•
Teksterne kan afl everes til læreren, som retter fejl og evaluerer elevernes skriftlige fremstilling.
•
Det er oplagt at få én fra hver gruppe til at præsentere deres resultat mundtligt for holdet.
•
Eleverne kan præsentere deres skriftlige arbejde for en eller fl ere andre grupper, og de kan dermed anvende opgaven som træning i præsentation af et emneområde.
•
Da opgaverne kan fungere som afslutning/evaluering på et emne, er det oplagt at eleverne gemmer opgaverne i deres portfolio.
14 Cooperative Learning
01-92_9788723035547.indd 14
11/22/10 3:13 PM
a