Fakta og myter om børns udvikling

Page 1

Toril S. Jensen & Trine Sonne

FAKTA OG MYTER OM BØRNS UDVIKLING

TORIL S. JENSEN & TRINE SONNE

FAKTA OG MYTER OM BØRNS UDVIKLING

AKADEMISK FORLAG

FAKTA OG MYTER OM BØRNS UDVIKLING

Toril S. Jensen & Trine Sonne

© 2023 Akademisk Forlag, København

– et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont

Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstognode.dk/undervisning.

Forlagsredaktion: Mette Schilling

Omslag: Henriette Mørk

Sats: Demuth Grafisk

Bogen er sat med: Charter og Berthold Akzidenz

Fotos: Shutterstock

Tryk: Livonia Print

1. udgave, 1. oplag, 2023

ISBN: 978-87-500-6383-4

akademisk.dk

Akademisk Forlag støtter børn og unge

Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.

Denne bog er tilegnet

Peter, Margrethe og Ellen

Nora og Laura, der alle fem på hver deres måde har sat vores tilværelse i perspektiv.

Indhold

Forord af Peter Krøjgaard 11

Introduktion 15

En gennemgang af aktuelle fortællinger om børns udvikling 16

Hvor kommer myterne fra? 17

Et deterministisk syn på børns udvikling 19

Bogens struktur og indhold 20

Referencer 23

1. Tigerspring og børns udvikling 25

Historien om tigerspring 26

Har andre genfundet de samme resultater? 29

Er tigerspring en myte? 31

Hvorfor er tigerspring så udbredt? 32

Børns udvikling fra et udviklingspsykologisk perspektiv 33

Hvordan bør vi så forholde os til tigerspring? 36

Referencer 38

2. Middagslur og søvnpolitik 41

Kort om søvn 43

Middagsluren 44

Middagslurens betydning for den kognitive udvikling 46

Middagslurens kompleksitet 48

Må man vække børn fra middagsluren? 49

Referencer 52

3. Motorik og kognitiv udvikling 55

Forholdet mellem den motoriske og den psykologiske udvikling 57

Et historisk blik på den motoriske udvikling 57

Den motoriske og den kognitive udvikling 60

Sammenhængen mellem den motoriske og den kognitive udvikling 63

Skal den motoriske udvikling understøttes? 64

Referencer 69

4. Skærmenes betydning for børns udvikling 75

Anbefalinger om skærmbrug 77

Kan skærme skade børnenes udvikling? 79

De voksnes rolle i børns skærmbrug 83

Kan skærme bidrage til børnenes udvikling? 85

Udfordringerne med at opnå viden om skærmbrug 89

Hvordan bør vi forholde os til børns skærmbrug? 91

Referencer 95

5. Hukommelse og tidlige erindringer 101

Et fravær af erindringer 103

En ændret opfattelse af børns hukommelse 105

At undersøge hukommelse hos spædbørn 107

Førskolebørns hukommelse 109

En alternativ vej til børns hukommelse 110

Samtale om børns oplevelser 112

Vigtigheden af at fodre hukommelsen 115

Referencer 117

6. Begrebet tosprogethed 125

At være tosproget 126

Hvilken betydning har det at være tosproget? 129

Den udviklingsmæssige betydning af at mestre flere sprog 133

Tosprogethed kan være en fordel 135

Referencer 137

7. Leg, læring og voksne 143

Uddybende om legen 146

Har mulighederne for legen ændret sig? 148

Leg eller læring – hinandens modsætninger? 149

Hvilken betydning har de voksne for børnenes leg? 150

Voksne kan begrænse børns udforskning 151

Forskellige måder at påvirke legen 152

Er legen truet? 154

Referencer 157

Afslutning 161

Tak 164

Om forfatterne 165

Register 166

Forord

Små børns udvikling er formentlig et af de mest fascinerende, spændende – og komplicerede – emner, der findes. For bedre at kunne forstå, hvordan små børn tænker om og oplever verden, ville jeg vitterligt ønske, at jeg, blot for en stund, kunne få lov til igen at opleve, hvordan det er at være et et-, to-, tre- eller fireårigt barn. Det er selvsagt ikke muligt, men ønsket lever i bedste velgående!

Mange voksne er usikre på, hvordan de skal forstå børns udvikling og herunder en lang række konkrete problemstillinger i tilknytning hertil, for eksempel: Er det bedst at kunne kravle, før man lærer at gå? Er skærme skadelige for små børn? Er det forkert at vække små børn, når de sover til middag? Og der er gode grunde til, at det måske er blevet tiltagende vanskeligt at finde de rigtige svar på sådanne spørgsmål om børns udvikling. For det første er samfundet – ikke mindst på grund af den teknologiske udvikling – under stadig og hastig forandring. Det betyder blandt andet, at dele af den verden, som nutidens børn vokser op i, vil være lidt anderledes end den, deres forældre oplevede, da de var børn. Eksempelvis er det vanskeligt at gennemskue, hvilken betydning den gennemgribende digitalisering med smartphones, sociale medier og kunstig intelligens mv., som i tiltagende grad præger vores samfund, vil få for børnene – og også for vi voksne for den sags skyld. I en vis forstand er vi, hvad angår digitaliseringens betydning, alle med i et stort eksperiment, som kun vanskeligt lader sig kontrollere, og som ingen ved, hvor ender.

For det andet lever vi i en tid, som mere end nogensinde er præget af en helt uoverskuelig mængde af viden, holdninger, synspunkter og meninger om børns udvikling og således også om ovennævnte spørgsmål. En fri og

Forord | 11

åben debat er sund, og det er et særkende for et demokratisk samfund, at man har ytringsfrihed, og at alle synspunkter kan komme til orde. Men det følger imidlertid ikke logisk heraf, at alle udsagn er lige rigtige. Hver gang jeg kører over Storebæltsbroen, glæder jeg mig over, at den er designet af nogle, der har haft reel viden om statik – og ikke blot af nogle, der har en mening om eller holdning til broer. Hvis ikke vi anerkender, at nogle svar er mere velunderbyggede end andre, risikerer vi at træffe forkerte beslutninger – og det er uanset, om vi snakker om brobygning, børns udvikling eller en hvilken som helst anden kompliceret problemstilling.

Toril S. Jensen og Trine Sonne, som begge har en forskerbaggrund, har skrevet en både vedkommende og vigtig bog om en række aktuelle problematikker vedrørende små børns udvikling. Og de kommer vidt omkring og behandler, ud over de allerede nævnte, interessante og vigtige emner som tosprogethed, børns hukommelse og leg. På deres vej får de også gjort op med en række myter om børns udvikling. Forfatternes ambition er blandt andet at formidle, hvordan man fra et videnskabeligt afsæt kan forsøge at finde svar på spørgsmål om børns udvikling. Videnskab er nemlig hverken en holdning, en mening eller et synspunkt. Inden for videnskab forsøger man ved hjælp af systematik og velafprøvede metoder så vidt muligt at nå til en objektiv erkendelse af verden. Hermed ikke sagt, at videnskab er ufejlbarlig, men med en systematisk tilgang øges chancen betragteligt for at nå til reelle, velfunderede indsigter – også i forhold til børns udvikling. Men hvorfor fylder videnskab så ikke meget mere i den aktuelle debat, og hvorfor er der fortsat en række myter om børns udvikling, som faktisk ikke nødvendigvis afspejler, hvad man ved fra et videnskabeligt synspunkt? Det er der formentlig flere grunde til. Forskning er en langsom og omstændelig proces, som tager tid. Det kan være et stort arbejde at gøre et forsøgsdesign eller en undersøgelse helt klar til påbegyndelse af dataindsamling. Og fra data så er indsamlet, analyseret og rapporteret i en artikel, og til de endelig kan publiceres i et internationalt fagfællebedømt tidsskrift – hvis altså kvaliteten af undersøgelsen er god nok – kan der gå flere år. Der vil således altid være en vis uundgåelig tidsmæssig forsinkelse i overførslen fra videnskab til praksis. Dertil kommer, at der ofte er en udtalt arbejdsdeling mellem folk, der bedriver grundforskning i forhold til

12 | Fakta og
udvikling
myter om børns

børns udvikling, og folk, der arbejder med børn i praksis. For mange forskere er det vanskeligt at få tid og overskud til at bidrage inden for begge områder. Jeg har selv bedrevet grundforskning om små børns kognitive udvikling i mere end et kvart århundrede og er skræmmende bevidst om, at jeg aldrig selv i tilstrækkelig grad på skrift har formået at formidle om emnet til praksis; men det er præcis, hvad forfatterne med deres nye bog formår – og tak for det!

Toril S. Jensen og Trine Sonne bidrager således med denne bog til at gøre ovennævnte ‘forsinkelse’ fra videnskab til praksis så kort som muligt og bygger hermed en vigtig og velkommen bro mellem forskning og praksis. Nogle svar er entydige (for eksempel at man ikke behøver at kravle, før man lærer at gå). I andre tilfælde er det mere kompliceret (for eksempel betydningen af skærme for børns udvikling), og Toril S. Jensen og Trine

Sonne giver også typisk svar på, hvorfor nogle aspekter af børns udvikling ganske enkelt er mere vanskelige at undersøge systematisk end andre. Bogen er sideløbende præget af en sund og kritisk forsigtighed i forhold til, hvad vi faktisk ved, og hvad vi ikke ved. Således giver bogen såvel fagfolk og andre med interesse for aktuelle problemstillinger i tilknytning til børns udvikling både vigtige indsigter og stof til kritisk eftertanke. Jeg har læst bogen med stor fornøjelse og kan kun opfordre andre med interesse for emnet til at gøre det samme!

Forord | 13

TIGERSPRING, MIDDAGSLUR, SKÆRMTID OG LEG …

Der er mange holdninger til, hvad der former børns psykologiske udvikling. Og i en tid, hvor informationerne flyder frit og uimodsagt, kan det være noget nær umuligt at gennemskue, hvor megen substans der er i de enkelte påstande.

I Fakta og myter om børns udvikling anlægger forfatterne en videnskabelig og kritisk vinkel på store temaer i børns udvikling og konkluderer, hvilke der er belæg for, og hvilke der ikke har bundklang i virkeligheden. Bogen giver herudover en indføring i, hvordan man kan anvende en videnskabelig tankegang til at forholde sig kritisk og reflekteret til børns psykologiske udvikling, og derved understøtte praksis i det daglige arbejde med børn.

FAKTA OG MYTER OM BØRNS UDVIKLING er rettet mod fagpersonale og studerende indenfor områderne psykologi, pædagogik, socialt arbejde, sundhedspleje med videre.

Bogens forord er skrevet af Peter Krøjgaard, professor i udviklingspsykologi, Aarhus Universitet.

Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.