Under samme himmel 3, Lærervejledning

Under samme himmel 3

Kristendom og andre

Lærervejledning

religioner

Rebekka Bærnholdt, Mette Hansen, Catharine Linke og Anne Rosenskjold Nordvig

Under samme himmel 3 Kristendom og andre religioner Lærervejledning © Forfatterne og Alinea 2012

Forfattere: Rebekka Bærnholdt, Mette Hansen, Catharine Linke og Anne Rosenskjold Nordvig

Redaktion: Poul Rosenberg

Billedredaktion: Nina Jensen

Grafisk tilrettelægning: Brandpunktet/Susan Tang

Tegninger: Mette Lund Mathiesen

Trykt hos EuroGraphic 1. udgave, 2. oplag 2022

ISBN 9788723037480

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node.

Alinea støtter børn og unge

Alinea er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler 150 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.

alinea.dk

Hvorfor Under samme himmel 3?

Under samme himmel 3 er den tredje bog i det undervisningsmateriale til kristendomskundskab, der skal dække hele skoleforløbet og lede frem til afgangsprøven efter 9. klasse. Titlen, Under samme himmel, afspejler, at der trods de religiøse, kulturelle og traditionelle forskelle mennesker imellem også er mange ligheder, hvilket er værd at huske i en tid, hvor især forskellene i stigende grad influerer på vores hverdag. Behovet for forståelse og viden er derfor mere aktuelt og presserende end nogensinde før i faget kristendomskundskab.

Systemet Under samme himmel er tilrettelagt i tre løkker. 1.-3. klasse, 4.-6. klasse og 7.-9. klasse. Ideen er, at stof, der er gennemgået i første løkke, skal genoptages i anden og tredje løkke. Herved arbejdes der på et stadigt højere niveau med afsæt i allerede præsenteret stof, og der sikres en faglig, rød tråd gennem hele skoleforløbet. Denne måde at tilrettelægge undervisningens indhold på er med til at sikre en progression, som fagligt og pædagogisk passer til såvel trinmålene for de tre løkker som elevernes udvikling.

Under samme himmel 3 markerer således afslutningen på den første løkke og dermed også fagets indskolingsfase.

Under samme himmel 1-9 arbejder primært med de fem store verdensreligioner: kristendom, jødedom, islam, hinduisme og buddhisme, men også andre religioner og traditioner inddrages for at perspektivere stoffet fra de store verdensreligioner. Kristendommen har en central betydning i dansk skolesammenhæng og er også den primære religion i Under samme himmel 3. Dog er de andre religioner medtænkt så ofte som muligt med eksempler fra fortællinger, gudsopfattelser m.m. Hensigten er, at eleverne skal have et nuanceret syn på religion og det at tro.

I formålet for kristendomskundskab står der, at undervisningens formål bl.a. er, at ”eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre.” Den religiøse dimension står således centralt i faget og opfattes traditionelt som en mulig fortolkning af gudsbegrebet. Og formålet med undervisning i et gudsbegreb skal forstås inden for rammerne af den religiøse dimension. Arbejdet med gudsbegrebet i Under samme himmel 3 skal således lede frem til, at eleverne bevidst og reflekteret kan tale med om, hvilken betydning de tillægger gudsbegrebet. Det skal ikke føre frem til en stillingtagen eller tro på/tvivl om eksistensen af en eller flere guder, men eleverne skal lære, at for religiøse mennesker har begrebet gud en betydning.

Under samme himmel 3, Kristendom og andre religioner, Lærervejledning 4

1.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-9. klasse

Faglig læsning er som begreb og metode integreret i Under samme himmel 3. Det betyder fx, at teksterne er skrevet på en måde, som de fleste elever kan læse og forstå. Samtidig er der lagt vægt på, at tegninger, fotos og billedtekster er placeret sådan i forhold til teksterne, at de medvirker til at optimere læseforståelsen. Overordnet set er det tilstræbt at gøre layoutet enkelt og entydigt, så eleverne ikke mister orienteringen, når de arbejder med de forskellige sider og opslag – uden at layoutet af den grund er blevet kedeligt, tværtimod.

Som noget nyt er der bagerst i Emnebogen en illustreret liste med forklaringer på vanskelige ord og begreber, som eleverne møder under læsningen. Ordforklaringerne medvirker til at øge elevernes læseforståelse og gøre faglige begreber til en naturlig del af deres ordforråd.

Tavlebogen til Under samme himmel 3, Emnebog, er et godt pædagogisk værktøj til læreren. Formålet med tavlebogen er at tilbyde en onlineudgave af den tilsvarende trykte bog til brug ved lærerens præsentation på en interaktiv tavle/et whiteboard.

Under samme himmel 3, Kristendom og andre religioner, Lærervejledning 5

Fagets formål

Kristendomskundskab er både et kundskabsfag og et dannelsesfag. Eleverne skal lære om religion og religioner, og faget skal medvirke til, at eleverne får lejlighed til at arbejde med og udvikle deres eget ståsted filosofisk, etisk og religiøst.

Kristendomskundskab er et fag, som tillægges stor betydning for den danske kultur, og som derfor hyppigt tiltrækker sig stor opmærksomhed fra politisk hold. På den ene side må der under ingen omstændigheder forkyndes kristendom i skolen, og på den anden side kan man blive fritaget fra faget.

Fagets formål er, at eleverne forstår, at religion spiller en rolle i samfund, kultur og for det enkelte menneske. Og eleverne skal forstå, at religion har betydning for mellemmenneskelige relationer både på samfundsplan og på individplan.

I hvert af emnebogens kapitler oplistes de trinmål, som der arbejdes med i kapitlet. Dette er en hjælp til arbejdet med evaluering.

Formål for faget

Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre.

Stk. 2.

Fagets centrale kundskabsområde er kristendommen, som den fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. Eleverne skal opnå kundskaber om de bibelske fortællinger og deres betydning for værdigrundlaget i vores kulturkreds. Derudover skal eleverne opnå kundskaber om ikke kristne religioner og livsanskuelser.

Stk. 3.

Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne grundlag for personlig stillingtagen og medansvar i et demokratisk samfund.

(Undervisningsministeriet 2009)

Trinmål for faget kristendomskundskab

Hovedindholdet i undervisningen skal være den evangelisk-lutherske kristendom. Da Fælles Mål senest blev revideret i august 2009, blev der tilføjet et nyt trinmål for de yngste klassetrin, nemlig at eleverne skal sættes i stand til at give udtryk for en begyndende bevidsthed om, at mennesker lever og opfatter verden forskelligt afhængigt af deres kultur og religion. Det indebærer, at det er nødvendigt at undervise i forskellige kulturer og religioner, selvom det ikke er beskrevet som et krav i formålet for de yngste klassetrin. Denne vinkel er formuleret i undertitlen på materialet: Kristendom og andre religioner.

I Under samme himmel tilgodeses dette behov ved at spejle kristendommen i andre religioner. Det er gjort snævert, forstået på den måde, at der til hvert emne inddrages mere end en religion, men højst tre. Religionspædagogisk kan det ikke anbefales at behandle alle verdensreligioner parallelt på de yngste klassetrin. Hovedindholdet er stadigvæk den evangelisklutherske kristendom, men med udsyn til andre religioner.

Trinmål efter 3. klassetrin:

Livsfilosofi og etik

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog

• samtale om og forholde sig til normer for samvær

• give udtryk for en begyndende bevidsthed om, at mennesker lever og opfatter verden forskelligt afhængigt af deres kultur og religion.

Bibelske fortællinger

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• kende til centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente

• tale med om indholdet af de bibelske fortællinger

• gengive udvalgte bibelske fortællinger på forskellig vis.

Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• samtale om, hvad kirke og kristendom er

• samtale om udvalgte grundbegreber i kristendommen

• kende til udvalgte symboler og ritualer samt synge og samtale om salmer og sange.

Under samme himmel 3, Kristendom og andre religioner, Lærervejledning

Didaktisk position

I Under samme himmel 3 arbejdes der med gudsbegrebet ud fra forskellige vinkler. Det er derfor vigtigt, at læreren har en faglig baggrund for arbejdet med et så komplekst og centralt begreb. Se bl.a. Religionsoversigt, side 17-27, og Uddybende oplysninger til hvert kapitel i Emnebogen. Det kræver derudover takt og professionalisme. Læreren kan ikke vide, hvilke religiøse forudsætninger eleverne kommer med. Der kan være elever, der kommer fra familier, hvor religion ikke spiller nogen stor rolle, og hvor Gud nærmest opfattes på linje med julemanden, og der kan være elever, der kommer fra familier, hvor Gud er almægtig og alvidende og skal tages alvorligt. Man kan ikke se på eleverne, hvilke religiøse traditioner de er vokset op med, og læreren ved ikke, hvilken religiøs prægning eleverne har modtaget fra fx familie, venner, internet, tv eller lignende.

Det er ikke skolens opgave at forsyne eleverne med en gudstro eller påvirke den eventuelle gudstro, eleverne har med sig hjemmefra. Men det betyder ikke, at skolen skal have berøringsangst, og det er indlysende, at hverken skolen eller læreren kan undgå at påvirke eleverne.

Hvordan skal man så gribe en undervisning om Gud an? Kapitlerne Gud og guder og Guder og mennesker præsenterer eleverne for forskellige gudsbegreber, hvor fokus er på forskellige opfattelser og ikke på en stillingtagen. Der er ingen religioner (med undtagelse af dele af buddhismen), som ikke opererer med et gudsbegreb, og læreren bør pointere, at Gud er et faktum for religiøse mennesker. Et faktum, som ganske vist defineres forskelligt, og som begrebsmæssigt spænder vidt. Eleverne skal altså lære, at Gud/guder altid har haft og stadig har stor betydning for religiøse mennesker.

Hvorfor skal eleverne lære om Gud?

I formålet for faget står der bl.a., at eleverne skal lære, at den religiøse dimension har betydning for mennesker. Gud er følgelig en realitet for religiøse mennesker. Det betyder ikke, at man hævder, at Gud eksisterer, eller at Gud kun eksisterer for religiøse mennesker. Det betyder, at religion har betydning, og at religion oftest indebærer et gudsbegreb.

Hvordan skal eleverne lære om Gud?

Når der i fagets formål tages udgangspunkt i et religionsbegreb, der indebærer en gud, betyder det ikke, at læreren skal fortælle eleverne, at Gud eksisterer, eller at Gud ikke eksisterer. Det er en sag, hvor den enkelte elev må træffe sin egen beslutning. Men læreren skal indtage en position, hvorfra hun sammen med eleverne kan iagttage, at for religiøse mennesker er Gud en realitet. Der er altså intet i vejen for at diskutere med eleverne og overveje forskellige gudsopfattelser.

Hvad vil det sige at tro på Gud?

Ifølge Den Danske Værdiundersøgelse fra 2008 tror 64 procent af danskerne på Gud. Sådan et resultat siger naturligvis ikke noget som helst, medmindre man begynder at definere, hvad der menes med begrebet Gud. Er det den personlige skabergud, der styrer verden? Er det en åndelig kraft? Er det en overnaturlig instans?

Under samme himmel 3, Kristendom og andre religioner, Lærervejledning

Værdiundersøgelsen fastslår, at 35 procent betragter Gud som en åndelig kraft, og at 21 procent tror på en personlig gud. Undersøgelsen er foretaget blandt voksne.

I religionspsykologien har man traditionelt beskrevet udviklingen af gudsbegrebet hos børn som gående fra konkret (’far/gammel mand med langt hvidt skæg’) til en abstraktion (’kraft/ energi/kærlighed’).

Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik har undersøgt teenageres tro på Gud. Over halvdelen af teenagere tror på en gud, som de betegner med vidt forskellige begreber:

• kærlighed

• skaber

• kraft

• frelser

• energi

• dommer

• far

• noget åndeligt.

Disse opfattelser skal skolen ikke problematisere for at føre en bestemt gudsopfattelse frem. Men man kan godt udfordre elevernes opfattelser, tvinge dem til at argumentere og tænke og træne dem i at forholde sig til det, der ikke kan afgrænses logisk og behandles som sort/hvidt eller rigtigt/forkert. Eleverne skal opfordres til at tænke og finde deres egen beskrivelse og opfattelse.

Må læreren tro på Gud – må eleverne?

Ja, læreren må tro på hvad som helst, men under ingen omstændigheder forkynde eller påvirke eleverne til at antage en bestemt gudsopfattelse.

Eleverne må tro på hvad som helst, men undervisningen skal udfordre eleverne til at udvikle sig filosofisk, intellektuelt og begrebsmæssigt.

Emnebogens indledende kapitel, Tro og tanker, tager udgangspunkt i kundskabsområdet Livsfilosofi og etik med spørgsmål vedrørende tro og tanker, hvorved eleverne spores ind på det efterfølgende indhold og samtalestof. De fleste kapitler i Emnebogen indeholder filosofiske spørgsmål og problemstillinger, som eleverne skal arbejde med. Derudover indgår der billeder og direkte arbejdsspørgsmål, som lægger op til filosofiske overvejelser og refleksioner.

Undervejs i arbejdet med Emnebogen opstår der naturligt forskellige former for livsspørgsmål. Der stilles spørgsmål som:

• Hvor er Gud?

• Kan man have mere end én gud?

Spørgsmål som disse giver den enkelte elev mulighed for at danne sit eget gudsbegreb. Eleverne får lejlighed til at møde andre(s) opfattelser og reflektere over den holdning, som de muligvis havde i forvejen.

Under samme himmel 3, Kristendom og andre religioner, Lærervejledning 9

faget kristendomskundskab

Under samme himmel 3 giver således eleverne en grundlæggende nøgtern viden om forskellige religioners gudsbegreber og derudover redskaber til at forholde sig selvstændigt og personligt til spørgsmål om filosofiske og religiøse problemstillinger. Og på den måde opnår de gode forudsætninger for at anerkende andre(s) religioner og forholde sig kritisk til dem.

Arbejdet giver derudover eleverne kompetencer, som ligger ud over det religionsfaglige. De bliver sprogligt trænet i at tale om abstrakte og komplicerede emner, og de lærer at blive nysgerrige og stille spørgsmål – både i forhold til det faglige stof og til deres egen opfattelse. Deres identitet og religiøse verdensbillede bliver udfordret, og de opøves i empati og kritisk stillingtagen.

Religiøse fænomener, som fx bøn og gud, vil være kendt for elever, som er vokset op i en bestemt trosretning, men for flertallet af eleverne gælder det, at de er vokset op i sekulære miljøer og således ikke på forhånd er fortrolige med indholdet og betydningen af religiøse fænomener. For disse elever fremstår den religiøse verden som anderledes og spændende med dens forunderlige ritualer og tankesæt. At indføre religionsfremmede elever i den religiøse verden kræver takt og omhu, og at undervise religiøse elever i deres egen og andres religioner kræver det ikke mindre.

I arbejdet med Under samme himmel 3 vil eleverne lære at tilegne sig viden og at reflektere. Dette foregår ved at lytte, undres, reflektere, se, samtale, fortælle, læse og erfare.

Under samme himmel 3, Kristendom og andre religioner, Lærervejledning 10

Metodiske muligheder og faglig

læsning

Hvordan kan man tilrettelægge en undervisning på 3. klassetrin, som tager hensyn til de forskellige trinmål?

Undervisning i tre faser

Under samme himmel forsøger at skabe en undervisning baseret på dialog. Faget skal som udgangspunkt tænkes ind i en undersøgende og fortolkende sammenhæng. For at dette kan ske, skal eleverne først opnå en forforståelse af det aktuelle stof, fx via samtale, fortælling, billediagttagelse, læsning eller lignende.

Eleverne kan efterfølgende undersøge og læse om det religiøse stof, sætte det ind i en kendt og fortrolig sammenhæng for endelig at reflektere/evaluere. På denne måde formes en trefaset undervisning: forforståelse – undersøgelse – refleksion/evaluering.

Den trefasede model medtænker faglig læsning, og det betyder, at eleverne ikke oplever faglig læsning som en særlig metode eller disciplin. Faglig læsning handler om at forstå det, man læser, og lære det, man læser, inden for det givne fags rammer.

Ved at integrere den trefasede model i undervisningen og fokusere på de relevante faglige aspekter opnår læreren, at elevernes læring optimeres, og at de faglige mål nås på en levende måde.

Emnebogen er opbygget på en måde, som gør elevernes vej gennem stoffet i de forskellige kapitler så entydig og overskuelig som muligt. Eleverne skal opleve, at tekster og illustrationer passer naturligt sammen, og hvor der er behov for det, fx ved de fleste fotos, er der indsat billedtekster, som informerer om, hvad billederne viser.

Ved begyndelsen af flere kapitler er der indsat korte, introducerende tekster, som kort omtaler, hvad kapitlet handler om, og peger bagud til tidligere lært stof. Disse tekster er specielt egnede i forforståelsesfasen.

Nederst på siderne er der i flere kapitler en frise med faktaoplysninger og spørgsmål til teksten ovenover. Det er lærerens valg, om indholdet i friserne skal bringes i spil før, under eller efter læsningen.

Forforståelse

Begrebet forforståelse dækker over, at eleverne gennem forskellige aktiviteter får et vist forhåndskendskab til det aktuelle stof, før de skal i gang med at bearbejde det. Etableringen af forforståelsen har således til hensigt at gøre det nemmere for eleverne at arbejde med ’ukendt’ stof.

Før læsning

I vejledningen til hvert kapitel er der forslag til, hvordan eleverne kan arbejde med forforståelsen i før læsning-fasen.

Under samme himmel 3, Kristendom og andre religioner, Lærervejledning 11

Undersøgelse

I denne fase kan eleverne arbejde mere eller mindre selvstændigt med Emnebogens indhold. Tilgangen til at undersøge og læse, forstå og lære det givne stof er gjort nemmere gennem forforståelsen, og det samme er tilfældet med deres muligheder for at kombinere det aktuelle stof med allerede tilegnet viden.

Under læsning

I vejledningen til hvert kapitel er der forslag til, hvordan eleverne kan arbejde med at undersøge tekst, billeder osv. i under læsning-fasen.

Refleksion/evaluering

I denne fase skal eleverne have mulighed for at forholde sig til eller tænke over det, de har arbejdet med i de foregående faser. Nu handler det i princippet og lidt firkantet udtrykt om, at elevernes nye viden skal konsolideres. Det kan ske gennem samtale, spørgsmål og diskussion, tegne- og skriveopgaver, musiske aktiviteter, opgaver på kopiark m.m. Det væsentlige er, at eleverne får mulighed for at reflektere over og give udtryk for det lærte gennem varierede aktiviteter, så de oplever, at læreprocessen er spændende og levende.

Efter læsning

I vejledningen til hvert kapitel er der forslag til, hvordan eleverne kan arbejde med refleksion og evaluering i efter læsning-fasen.

Ordforklaringer i Emnebogen

Flere steder i teksterne i Emnebogen står et ord i kursiv. De kursiverede ord kan være svære ord eller begreber, som det er hensigtsmæssigt at forklare, eller det kan være ord, som det er relevant at uddybe faktuelt, fx farisæer

At et ord er kursiveret, viser eleven, at ordet er forklaret i Ordforklaringer, side 62-64 i Emnebogen, hvor ordene står i alfabetisk rækkefølge.

Ordforklaringerne giver mulighed for at fokusere på relevante faglige begreber, så eleverne efterhånden kan opbygge et ordforråd, som hjælper dem med at forstå, hvad de læser, og som gør dem i stand til at anvende faglige ord og begreber i forskellige sammenhænge, fx når de diskuterer med andre, eller når de skal lære nyt stof.

Det er lærerens valg, om de kursiverede ord skal bearbejdes før, under eller efter læsningen.

Tankekort – Venn-diagram – Ordkendskabskort

På kopiark A, B og C kan eleverne notere de tanker, de gør sig om særlige dele af det stof, de aktuelt arbejder med, de kan undersøge forskelle eller ligheder inden for specielle områder af religionerne, eller de kan uddybe udvalgte ord og begrebers betydning.

Kopiark A, B og C kan anvendes efter lærerens valg i forbindelse med de tre faser, der er omtalt ovenfor.

Under samme himmel 3, Kristendom og andre religioner, Lærervejledning

Tankekort er velegnede under arbejdet med såvel forforståelse som undersøgelse og refleksion/evaluering. Tankekortet er hurtigt at tage i brug, og ofte vil et tankekort kunne gemmes til senere og udbygges i forhold til det aktuelle stof. Eleverne får med tankekortet mulighed for at anvende deres erfaringer, (parat)viden, fantasi m.m., og via tankekortet får de overblik og konsolideret deres viden.

Venn-diagram

Venn-diagrammet er godt at arbejde med i den undersøgende og refleksive fase. Eleverne kan tydeliggøre forskelle og ligheder mellem ord og begreber.

I midterfeltet skrives det, der er fælles, og som skal sammenlignes. Felterne til venstre og højre bruges til det specifikke; det, som adskiller sig og er særligt.

Under samme himmel 3, Kristendom og andre religioner, Lærervejledning 13

Venn-diagram

Ordkendskabskort

Ordkendskabskortet er fint at arbejde med i den undersøgende og refleksive fase. Elevernes viden kan organiseres og tydeliggøres, og eleverne kan få overblik over et eller flere ords betydning og funktion. Kortet fungerer således som et redskab for eleverne til at forstå og bruge ordene i relevante faglige sammenhænge.

Emnebogen

Det er tilstræbt at gøre Emnebogen indbydende for eleverne at arbejde med. Samtidig er der lagt vægt på, at tekster og illustrationer er placeret i forhold til hinanden, så eleverne har nemt ved at orientere sig på siderne og bevare overblikket.

• Flere kapitler i Emnebogen indledes med en tekstboks, som kort fortæller eleverne, hvad kapitlet handler om, samtidig med at der relateres til tidligere lært stof.

• Nederst på mange af siderne er der små tekstbokse med henvisninger til fx Biblen, fakta eller arbejdsspørgsmål, som understøtter indholdet på siden og hjælper eleverne til at kunne reflektere og udbygge deres viden.

Henvisninger

Henvisninger til fx Biblen ser sådan ud:

Faktaboks

En faktaboks med forklaringer på ord, begreber og symboler kan se sådan ud:

Arbejdsspørgsmål

Boksene med arbejdsspørgsmål kan se sådan ud:

Ordforklaringer

I teksterne er en del ord skrevet med kursiv. Kursiveringen indikerer over for eleverne, at ordet bliver forklaret i kapitlet Ordforklaringer, side 62-64, bagerst i Emnebogen.

Ikke alle svære ord eller begreber findes i Ordforklaringer, men der er lagt vægt på at forklare religionsfaglige begreber, som eleverne skal bruge i arbejdet med det faglige stof, og som de vil møde i faget fremover.

Under samme himmel 3, Kristendom og andre religioner, Lærervejledning

Det gamle Testamente 1. og 2. Samuelsbog Kongebog kapitel 1-8

Salomo var konge over Israel fra år 965 f.Kr. til år 926 f.Kr.

Hvorfor korsfæstede romerne Jesus?

Ordforklaringer

Lærervejledningen

Bøgerne til Under samme himmel 1-6 opererer primært med de fem verdensreligioner: kristendom, jødedom, islam, hinduisme og buddhisme.

Lærervejledningen til samtlige bøger indeholder en synoptisk religionsoversigt (side 17-27), der knytter an til de emner, der behandles i Emnebogen, hvorved læreren hurtigt kan danne sig et overblik. Religionsoversigten udbygges på hvert klassetrin med nye emner.

Lærervejledningen følger Emnebogen kronologisk. Vejledningen til hvert kapitel indeholder disse afsnit:

• Faglige formål

• Uddybende oplysninger

• Faglig læsning og arbejdsforslag

• Kopiark

Faglige formål

Under de faglige formål omtales de faglige intentioner med de respektive kapitler.

For hvert kapitel eller mere omfattende afsnit i Emnebogen er det i vejledningen oplyst, hvilke trinmål der kan tilgodeses gennem arbejdet med stoffet. Det er desuden beskrevet med en tilføjelse i kursiv, hvordan målene kan opfyldes.

Uddybende oplysninger

I disse afsnit findes baggrundsstof til Emnebogens indhold. Dele af stoffet er beskrevet med en bredere perspektivering end den, der optræder i Emnebogen. Andre oplysninger er knyttet direkte til teksten i Emnebogen.

Faglig læsning og arbejdsforslag

I denne lærervejledning er faglig læsning og arbejdsforslag slået sammen, idet det i praksis er vanskeligt at adskille de to områder.

Til hvert kapitel fremhæves nye ord og begreber. Ved arbejdet med disse ord og begreber optimeres elevernes forståelse af teksterne. Brugen af de foreslåede læsestrategier er med til at forklare og perspektivere væsentlige ord og begreber.

Arbejdsforslagene giver læreren ideer til forskellige aktiviteter, som kan medvirke til at styrke elevernes forståelse og tilegnelse af stoffet.

De forskellige arbejdsforslag har bl.a. til hensigt at motivere eleverne og styrke dannelsen af videns- og fortolkningsgrundlaget hos den enkelte.

Kopiark

For hvert kopiark beskrives kort, hvad aktiviteten går ud på. Efterfølgende kan eleverne arbejde selvstændigt eller i grupper.

Det anbefales, at elevernes produkter til de forskellige emner får plads i klassen eller på skolen.

Under samme himmel 3, Kristendom og andre religioner, Lærervejledning 15

Tavlebog – Emnebogen online

Under samme himmel 3, Emnebog, er udgivet som digital tavlebog til læreren. Den digitale tavlebog er en onlineudgave af den trykte bog, og den gør det nemt at gennemgå stoffet sammen med klassen på en interaktiv tavle.

Man kan tegne, skrive og markere i tavlebogen, der viser de fulde opslag fra Emnebogen, på alle typer interaktive tavler eller med en projektor og en computer. Det eneste, der kræves, er adgang til internettet og Unilogin til den købte tavlebog.

Tavlebogen er et godt pædagogisk værktøj, som passer fint ind i undervisningen i alle faser.

Elevunivers.dk

Til Under samme himmel 1-3 er der på Elevunivers.dk udviklet en række mindre digitale opgaver, spil og aktiviteter, som eleverne kan arbejde med på hvert af de tre klassetrin, og som medvirker til at understøtte forståelsen af udvalgte dele af stoffet i Emnebogen.

Opgaverne m.m. til 3. klassetrin er omtalt i Lærervejledningen, side 64, og tager afsæt i kapitlet Påskedag

Under samme himmel 3, Kristendom og andre religioner, Lærervejledning

Religionsoversigt

Hinduisme

Opstod i Indien. Er verdens ældste kendte religion. Er en verdensreligion med størst udbredelse i Indien. Her er ca. 80 procent af befolkningen hinduer, dvs. lidt under en milliard mennesker. I Danmark er der ca. 7500 hinduer.

Hinduismen er en pluralistisk religion bestående af et væld af forskellige guddomme. Hinduismen har indoptaget guder, ideer og filosofiske tanker fra mange sider gennem århundreder, og hinduismen udgør derfor en blanding af lokale og regionale traditioner. ”Gud er overalt”

Buddhisme

Opstod i det nordlige Indien ca. 500 f.Kr. Er en verdensreligion med størst udbredelse i Østen med ca. 315 millioner buddhister. I Danmark er der ca. 20.000 buddhister.

Jødedom

Mellemøstlig oprindelse. Er nu en verdensreligion med ca. 14 millioner jøder spredt ud over verden, primært i USA og Israel. I Danmark er der mellem 5000 og 7000 jøder.

Eftersom Buddha ikke er en gud, kan man hævde, at buddhismen ikke er en religion. Ikke desto mindre betragtes Buddha i dele af den buddhistiske verden som guddommelig. Fx er Dalai Lama en inkarnation af en bodhisattva (den, hvis væsen er fuldkomment eller stræber mod at blive det). I buddhismen optræder også mange guder, som betragtes som åndelige væsner af en helt anden karakter end mennesker og dyr. Det kan dreje sig om halvguder, dæmoner og ånder. ”Gud er i dig selv”

Guden kaldes Jahve. Jahve er det udvalgte jødiske folks gud. Jahve har indgået en pagt med menneskene om, at hvis de adlyder ham, så vil han give dem Det Forjættede Land. Der kan foregå kommunikation mellem det enkelte menneske og Jahve; og Jahve griber aktivt ind i historien for at straffe eller belønne sit folk. Der må ikke laves billeder af Jahve, og navnet må ikke afbildes, og hans navn ikke udtales. Ved højtlæsning erstattes hellignavnet JHVH med adonai (Herren) eller hashem (Navnet). ”Gud er hellig”

Islam

Mellemøstlig oprindelse, opstod omkring år 600 e.Kr. i Mekka. Er nu en verdensreligion med ca. 1,4 milliarder muslimer spredt ud over hele verden, med størst udbredelse i Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Indonesien. I Danmark er der ca. 200.000 muslimer.

Guden kaldes Allah. Gud er verdens skaber og opretholder. Gud er evig og uden for denne verden, men alligevel også denne verdens Herre. Gud taler ikke direkte til mennesket, men via fx engle eller profeter. Der må ikke laves billeder af Allah. ”Gud er almægtig, nådig og barmhjertig”

Kristendom

Mellemøstlig oprindelse, udsprang af jødedommen for ca. 2000 år siden. Er nu en verdensreligion med ca. 2 milliarder kristne. I Danmark er ca. 83 procent af befolkningen kristne, dvs. de er medlemmer af den evangelisklutherske kirke.

Oprindelse og udbredelse

Guden kaldes Gud, Fader og Herre. Gud er verdens skaber og opretholder. Gud er både i verden og uden for verden. Gud er både i tiden og uden for tiden, evig. Gud har manifesteret sig i tid og rum i sin søn, Jesus fra Nazaret, og derfor har mennesket fået kendskab til Gud. Derudover viser Gud og Kristus sig i Helligånden. Kristendommen opererer derfor med begrebet treenighed, hvor Faderen (Gud), Sønnen og Helligånden tilsammen udgør ét væsen.

Guds- opfattelser

Faderen

Under samme himmel 3, Kristendom og andre religioner, Lærervejledning 17

Sønnen

Helligånden

”Gud er kærlighed”

Hinduisme

Mange guder i hinduismen betragtes som inkarnationer af overordnede guder/guddommelige principper. Shiva er af nogle hinduer betragtet som den øverste guddom. Han er både skaber, ødelægger og opretholder af verden og er derfor afbildet med tre ansigter. Desuden er han sammen med forskellige kvindelige guddomme symbol på det maskuline i en verden, hvor det maskuline og feminine tilsammen udgør en enhed; og derfor ses han også afbildet med to ansigter.

Veda er betegnelsen for hinduismens hellige skrifter. Veda betyder sandhed. Vedaerne er skrevet på indernes hellige skriftsprog sanskrit. Vedaerne ledsages af en rig kommentarlitteratur; derudover findes en lang række myter og fortællinger, som er samlet i skrifter, der anvendes som udgangspunkt for hinduismens lære. Det drejer sig fx om Bhagavadgita, der indeholder Krishnas lære.

Buddhisme

Buddhismen er opkaldt efter den historiske person Siddharta Gautama, der i det 5. årh. f.Kr. opnåede oplysning. Han søgte svaret på spørgsmålet om meningen med livet og problemet om, hvorfor der findes lidelse i verden. Da han gennem meditation og koncentration fandt svar på disse spørgsmål, blev han oplyst, en Buddha.

Buddhismens skrifter er ikke samlet i én bog, men udgøres af samlinger af skrifter, som forskellige retninger inden for buddhismen betragter som autoritative. Samlingerne kaldes Tripitaka, som betyder ’Tre Kurve’. Indholdet i de tre kurve er 1. Buddhas lære, prædikener 2. Fortolkninger 3. Vejledning for munkelivet.

Jødedom

Moses er en central figur i jødedommen. Moses samler det israelitiske folk, modtager De ti Bud fra Gud og indgår en pagt mellem Jahve og Det Udvalgte Folk. Jødedommen opererer med en frelserskikkelse, en Messias. I jødedommen venter man stadig på Messias’ komme. Abraham anses for jødernes stamfader og den, som modtog løftet om Det Hellige Land fra Gud.

Centralt i jødedommen står de hellige skrifter Tenach og Talmud. Tenach er den jødiske bibel og udgøres af Mosebøgerne (Toraen), profeterne og skrifterne. Talmud er en samling fortolkninger af Mosebøgerne.

Islam

Profeten Muhammed er den mest centrale figur i islam. Islam anerkender en lang række profeter, heriblandt også Ibrahim/Abraham og Jesus, men anser Muhammed som den sidste profet, hvorfor han kaldes Profeternes Segl. Ibrahim er udover profet også Hanif, en Guds mand. Han regnes for den første muslim. Islam kaldes også Ibrahims religion.

Koranen er islams hellige skrift. Koranen er Guds ord, som de blev åbenbaret for Muhammed gennem ærkeenglen Gabriel. Ifølge islam er den sande Koran at finde i Himlen skrevet på klassisk arabisk. Da der ikke må ændres i Guds ord, opfattes oversættelser og fortolkninger af nogle muslimer som helligbrøde. Derudover findes en lang række beskrivelser af, hvordan profeten Muhammed levede og handlede. Med en fællesbetegnelse kaldes disse Haditherne.

Kristendom

Jesus fra Nazaret er den mest centrale figur i kristendommen. Der fortælles om ham og hans liv i Det nye Testamente. Jesus Kristus er både gud og menneske. Han er Guds søn og den ’nye Adam’, som genopretter forholdet mellem mennesker og Gud. Han er den Messias, som omtales i Det gamle Testamente, og som jøderne stadig venter på. Da kristendommen tager udgangspunkt i Det gamle Testamente, regnes Abraham for de kristnes stamfader.

Centrale personer

Kristendommens væsentligste skrifter er samlet i Biblen. Biblen består af Det gamle

Skrifter

Testamente, som oprindeligt var et hebraisk skrift, og Det nye

Testamente, som kun kan forstås i lyset af Det gamle

Testemente som en opfyldelse af profetierne fra dette skrift. I

protestantisk kristendom er

Luthers katekismus et centralt skrift, der indeholder en beskrivelse af, hvad kristen tro og moral er.

Under samme himmel 3, Kristendom og andre religioner, Lærervejledning

Hinduisme

Alt i universet er principielt helligt. Gud(er) kan bo, vise sig og påkaldes overalt. Både bjerge, floder, templer og billeder kan således gøres hellige ved gudens nærvær.

I hinduismen er alt vand helligt. I særlig grad er floder hellige, fx Ganges, Yamuna m.fl. Derudover betragtes koen som et helligt dyr. Den er symbol på selve livet og har forbindelse til templerne, hvor mælken, gødningen og smørret fra koen anvendes i forbindelse med offerhandlinger. Derudover kan man i Indien finde hellige steder/byer, træer, sten osv., som bruges i forbindelse med ofringer og bøn til guderne.

Buddhisme

I buddhismen kan mennesker være hellige. Når et menneske når frem til oplysning, betragtes det som helligt. Aske fra disse hellige opbevares som relikvier i templer osv. og gør disse steder hellige.

Bodh Gaya er stedet, hvor Siddharta Gautama (Buddha) siddende under et træ nåede frem til indsigt. Dette sted har derfor afgørende betydning for buddhister. Ligeledes er Benares, det nuværende Varanasi, hvor Buddha holdt sine første prædikener, en hellig by.

Jødedom

Det er Jahve, der gør menne sker og steder hellige.

”I skal være hellige, for jeg, Herren jeres Gud, er hellig!”

3 Mos 19,2

Rester af en støttemur til det store tempelkompleks, der blev ødelagt i år 70 og i næsten 2000 år ikke var tilgængeligt for det jødiske folk. Efter staten Israels oprettelse i 1948 fik det jødiske folk adgang til landet, men ikke Jerusalem, som var under arabisk herredømme. Israelerne erobrede ved krigen i 1967 Jerusalem og fik dermed adgang til Tempelmuren, som er blevet det vigtigste hellige sted for jøderne. Muren kaldes Vestmuren eller Grædemuren, og jøder fra hele verden valfarter til stedet. I jødedommen er der tale om en enhed af land, folk og gud; Det Hellige Land tilhører Det Udvalgte Folk og er givet dem af Jahve. Dermed er både landet og folket gjort helligt af Jahve.

Islam

Et af Allahs 99 smukke navne er Den Hellige. Hellig er således en egenskab ved Allah.

Det helligste sted for muslimer er Mekka, som rummer den hellige bygning Kabaen. Kaba betyder terning. Det er muslimsk pligt, som en af de fem søjler, at enhver rettroende muslim en gang i løbet af sit liv skal tage på hadj, valfart, til Mekka, hvor der udføres en lang række rituelle handlinger og ofre. Kabaen i Mekka er ikke en moske, men en bygning, der rummer en hellig sten, som traditionen foreskriver stammer fra Paradis.

Kristendom

Det er Helligånden, som gør mennesker og steder hellige. ”I blev hellige … ved Guds Ånd.”

Det hellige

1 Kor 6,11

Hellig betyder ’ren og pletfri’. Det er det ’helt anderledes’ og det modsatte af profant.

I kristendommen er en lang række steder, der er mål for pilgrimsrejser, hellige steder. Det gælder fx Gravkirken i Jerusalem, stedet for Jesu korsfæstelse, gravlæggelse og opstandelse, samt Fødeselskirken i Betlehem. I Danmark betragtede man fx Skt. Knuds Kirke i Odense som et helligt sted, da det var hjemsted for kong Knud den Helliges relikvier.

Hellige steder

Et helligt sted er et sted, der er mål for valfart eller pilgrims færd.

Under samme himmel 3, Kristendom og andre religioner, Lærervejledning

Hinduisme

Daglige ofringer af fødevarer til en gud er en central del af hinduistisk liv. Det kan foregå i hjemmet eller i et tempel og udføres ved at kaste fx noget korn ind i ilden. Offeret skal dels påvirke guderne til at give tilbage, dels har guderne brug for offeret for at kunne opretholde verdensordenen. Derudover bringes ofre ved vigtige begivenheder i tilværelsen, fx fødsler, ægteskab, såning, bygning af hus osv.

Hinduistiske templer har som centrum i bygningen en figur af den guddom, som templet er indviet til. Rundt om figuren er der plads til at gå rundt i cirkler for at få andel i gudens egenskaber. Guden er nærværende i figuren, og derfor forplejes guden dagligt ved rituelle afvaskninger og madofre.

Buddhisme

Det er almindeligt at ofre fx blomster, vand, lys og røgelse (jord, vand, luft og ild) ved en statue af Buddha enten i et tempel eller i hjemmet. Derudover foregår der hyppigt ofringer til forfædrene.

Jødedom

I Templet i Jerusalem var ofringer af dyr og afgrøder en central del af tempeltjenesten. Der var primært tale om son-ofre for at sone forskellige former for overtrædelser af buddene. I forbindelse med den årlige Yom Kippur, forsoningsfesten, blev to syndebukke ofret. Den ene som brændoffer i Templet, og den anden blev kastet ud fra en klippe og sendt ud i ødemarken. Efter Templets ødelæggelse ophørte ofringerne og blev erstattet af bøn.

Buddhistiske templer er rammen om korte besøg, ofringer, bøn og meditation. Der er ofte statuer og relikvieskrin med aske eller beklædningsstykker fra hellige mænd. Disse relikvier er hellige.

Synagoge betyder forsamlingshus og er rammen for jødiske gudstjenester, vielser, studier osv. De betragtes alle som erstatning for Templet i Jerusalem.

Islam

I forbindelse med den årlige hadj, valfart til Mekka, ofres et sundt og fejlfrit dyr ved Id alAdhâ. Offeret i forbindelse med Adhafesten er et minde om Ibrahims ofring af en vædder som erstatning for sønnen Ismael. Kødet fra dyret spises af de ofrende og deles ud til fattige. Der kan ofres når som helst, man ønsker at komme nær Gud, og i forbindelse med fødsler forventes det, at der bringes et takoffer.

Moskeer nævnes i Koranen som ”huse, som Gud har givet tilladelse til at opføre og til, at Hans navn bliver nævnt deri”. Sura 24,36. Nogle moskeer har en særlig betydning. Det drejer sig om moskeen i Medina, hvor profeten Muhammed blev begravet. Derudover er Klippemoskeen og Al-Aqsa-moskeen i Jerusalem hellige steder for alle muslimer.

Kristendom

Det ultimative offer i kristendommen er Guds ofring af sin egen søn, Jesus. Det er dette offer, der symbolsk gentages ved hver eneste nadver i den kristne kirke. Der er forskellige forståelser af nadveren i de forskellige kristne retninger. I den katolske kirke er nadveren en ’gentagelse’ af offeret, mens den protestantiske kirke udfører nadveren for at ’ihukomme’ det ultimative offer.

I kristen teologi forstås Abrahams ofring af Isak som en foregribelse af det offer, som Gud gennemfører med sin søn, Jesus. Ligeledes forstås Abrahams villighed til at ofre sin søn som et underkastelsesoffer, der symboliserer hans tro på den ene Gud.

Almindeligvis er kirkebygninger ikke i sig selv hellige, og det er menigheden, der betragtes som hellig, jf. Trosbekendelsen: ”En hellig almindelig kirke”, som betyder menigheden. Alligevel er der kristne kirker, som har en særlig betydning for kristne. Det kan fx være Peterskirken i Rom, som er centrum for den katolske kirke og hjemsted for kirkens overhoved, paven.

Ofring

At ofre betyder at etablere en forbindelse mellem menneske og gud. Ofringen kan have forskellige hensigter, fx underkastelse, taknemlighed eller forventningen om at få noget igen.

Troens huse

Under samme himmel 3, Kristendom og andre religioner, Lærervejledning

Hinduisme

I hinduismen udføres daglig puja i hjemmet eller i templet. Derudover er bhakti en metode til at opnå kontakt med det guddommelige. Bhakti udtrykker kærlighed, tilbedelse og respekt for det guddommelige, og gennem bhakti bliver man en del af den guddommelige kærlighed. Bhakti kan bestå i flere forskellige typer handlinger. Det kan være blot at se på et billede af guden eller at uddele maden, som er blevet ofret til guden i templet og dermed rummer gudernes velvilje, og som man ved indtagelse af maden får del i.

Når et barn bliver født, bliver der efter et par uger –tidspunktet bliver fastlagt af astrologen –udført et ritual, der hedder Namkaran. Nam betyder navn, og Karan betyder ’træde i kraft’. Ved den lejlighed får barnet sine navne. Vedaerne foreskriver, at barnet skal have fire navne. Det første navn gives efter det tidspunkt, barnet er født på, altså et astrologisk navn. Hver måned har navn efter bestemte guder, og barnet får et af de navne, altså et gudenavn. En familie har hyppigt knyttet sig til en bestemt gud, som det er tradition, at familien tilbeder, og dette navn beskytter barnet mod ondt. Det fjerde navn er det navn, som barnet vil blive kaldt.

Buddhisme

Puja betyder respekt, ærbødighed, tilbedelse. Det er en handling, hvor der ofte forekommer et blomsteroffer. I tilbedelsen og ofringen forsoner guden sig med den, der udfører puja. Meditation er en central del af bud dhistisk praksis. Det består i en træning af sindet dels for at finde ro og dels for at opnå klarhed og se verden uden illusioner. Der er meditation, hvor fokusering på billeder, fx en mandala, spiller en central rolle, og der er meditation, hvor træningen går ud på at fokusere sindet for at opnå tomhed.

Der findes ikke vidnesbyrd om, at Buddha gav forskrifter for, hvordan ritualer skulle udføres. Derfor er der stor variation i de traditioner og ritualer, der gælder fx navngivning. Det er dog almindeligt, at faderen til det nyfødte barn enten bringer det til templet eller inviterer munke til huset for at velsigne barnet. Der reciteres i den forbindelse udvalgte sutraer, dvs. tekststykker, som passer til lejligheden, og som indeholder formularer, der skal beskytte barnet og give det et godt liv. Det er muligt, at barnet ved den lejlighed ud over sit eget kaldeog familienavn får sit religiøse navn, dharma-navnet. Dharma betyder både den orden og de love, der hersker i universet, og derudover er det betegnelsen for Buddhas lære.

Jødedom

For jøder er pagten med Jahve central, og menneskers andel i opretholdelsen af pagten er at overholde buddene. For nogle betyder det en fundamental overholdelse af alle 613 forskrifter i Torah, og for andre betyder det overholdelse af det overordnede bud: ”Det, som du ikke vil have andre gør mod dig, skal du ikke gøre mod andre.”

Som udgangspunkt er et barn jødisk, hvis det fødes af en jødisk kvinde. Jødiske børns navne bliver registreret hos den lokale rabbiner.

Drenge bliver på ottendedagen efter fødslen omskåret af en uddannet mohel. Hvis det er den første søn i familien, er det almindeligt at betale et beløb for at ’frikøbe’ sin førstefødte. Det er almindelig praksis at kalde faderen til en nyfødt pige op ved Torah-læsningen i synagogen for at markere pigens fødsel og navngivning.

Islam

I islam er de fem søjler hellige handlinger, som muslimer har pligt til at leve efter. Det drejer sig om shahada/trosbekendelse, salat/bøn, zakat/ almisse, hadj/valfart og sawm/ faste. Alle fem handlinger er nævnt i Koranen, og i en hadith fortælles, at det var Muhammed, som oplistede de fem handlinger som svar på, hvad en muslims pligter var.

Ved fødslen hviskes trosbekendelsen i barnets øre, og dermed er barnet muslim. Barnet kan få sit navn ved fødslen eller aqiqa, som er en fest, hvor man barberer barnets hår af og giver vægten af håret i guld eller sølv som almisse.

Traditionen betragtes som gammeldags af moderne muslimer, men det praktiseres stadig. Desuden ofres en vædder. Navnet aqiqa henviser til dette offerdyr. På arabisk hedder festen usbua, som betyder ’uge’.

Derudover kan omskæring af drenge finde sted. Nogle steder sker det i forbindelse med aqiqa, og andre steder først når barnet er 5-7 år eller ældre. Omskæring er ikke påbudt i Koranen, men er almindelig praksis for muslimske drenge.

Kristendom

Sakramenterne er hellige handlinger. De defineres som synlige udtryk for en usynlig nåde.

Hellige handlinger

I fx dåbshandlingen er selve dåben det synlige, mens den usynlige effekt kan beskrives som, at synderne vaskes væk, at man dør sammen med Kristus og genfødes ved Helligånden. I den protestantiske kirke har man to sakramenter, dåb og nadver, mens man i den katolske kirke har syv sakramenter; dåb, nadver, ægteskab, præstevielse, firmelse (konfirmation), syges salvelse, skrifte.

En hellig handling sætter mennesker i forbindelse med Gud. Dertil knyttes en række rituelle handlinger.

Dåben er et overgangsritual, hvor dåbsbarnet optages i den kristne menighed. Derudover er det almindeligt, at barnet får sit navn i forbindelse med dåben. Den kristne dåb har dels rod i den jødiske omvendelsesdåb og dels i Johannes Døberens dåbspraksis, hvor den døbte får vasket sine synder væk.

Overgangs- ritualer

Et overgangsritual markerer en ændring i status, fx fra barn til voksen, fra ugift til gift, fra levende til død.

Derudover kan der være tale om, at man i dåben dør med Kristus (Romerbrevet 6,4), og at man genfødes (Johannes 3,22). Endelig kan dåben betyde, at man får Helligåndens gave (1 Kor 12,13).

I Den danske folkekirke opfattes dåben som et ritual, hvor Gud træder ind i barnets liv som en Himmelsk Fader, og den døbte dermed bliver Guds barn.

Hinduisme

I hinduismen tillægges højtiderne ofte forskellig vægt, alt efter hvor i Indien man kommer fra. Divali er en meget udbredt lysfest. Divali fejres til ære for Lakshmi, lykkens gudinde, hendes mand, Vishnu, og dødens ånd, Yama. Festen fejres over fire dage. Man ofrer penge, smykker og mad og udveksler gaver. Der gøres rent, og alle bader og renser sig. Hver aften tændes lys og olielamper til ære for guderne, og man håber, at Lakshmi vil besøge hjemmet og bringe lykke og held for det næste år.

Buddhisme

Den vigtigste højtid i buddhismen er vesak, som fejres til minde om Buddha og hans liv. Den dag holdes puja, man beder, tænder røgelse og lægger blomster foran et billede eller en statue af Buddha. På huse, træer og templer hænger man lygter op som symbol på oplysningen, som er den indsigt, der er omdrejningspunktet i buddhismen. Man giver mad til de fattige og besøger de syge.

Jødedom

To centrale fester i den jødiske kalender er pesach og chanukka. Pesach fejres til minde om dengang, Moses førte jøderne ud af slaveriet i Egypten. Pesach kaldes også ”de usyrede brøds fest”, idet jøderne forlod Egypten i al hast, og deres brød således blev bagt uden at have hævet. Usyrede brød indgår i det centrale pesach-måltid, ligesom salt og bitre urter, der minder om jødernes tårer og slaveriet. Chanukka fejres i december og er en lysog glædesfest. Chanukka fejres for at mindes et under. Omkring år 165 f.Kr. gjorde jøderne oprør imod den græske besættelsesmagt, der havde vanhelliget deres tempel. Da jøderne fik generobret templet og ville tænde den syvarmede lysestage, var der kun olie nok til en dag. Ved et under brændte olien i otte dage, indtil ny olie var blevet produceret. Til Chanukka samles familie og venner, og børnene får gaver.

Islam

De to vigtigste højtider i islam er Id al-Fitr og Id al-Adha. Id al-Fitr fejres ved afslutningen af fastemåneden ramadan. Familie og venner samles for at bryde fasten, og børnene får gaver. Id al-Adha kaldes også offerfesten. Den afholdes i forbindelse med pilgrimsfærden, hadj, og fejres også af muslimer, der ikke er på hadj. Id al-Adha fejres for at mindes Abraham, der var villig til at ofre sin søn Ismael. Det er skik at ofre et dyr til minde om det erstatningsoffer, Allah udskiftede Ismael med. Kødet fra dyret deles gerne ud til de fattige.

Kristendom

De to største højtider i kristendommen er jul og påske. Til jul fejres Jesu fødsel. I Danmark fejrer man jul d. 24. december om aftenen, hvor venner og familie samles, spiser og udveksler gaver. Til påske fejres Jesu offer på korset og hans genopstandelse. Påsken er en ugefest, hvor man gennemlever hele lidelseshistorien.

Fester og høj -

Palmesøndag: Jesu indtog i Jerusalem. Skærtorsdag: Jesus indstiftede nadveren. ’Skær’ betyder ren og henviser til, at Jesus vaskede sine disciples fødder før måltidet.

Langfredag: Jesu korsfæstelse. Påskesøndag: Jesu genopstandelse.

I Danmark er der knyttet en lang række ikke-religiøse traditioner til påsken, såsom gækkebreve, påskeæg og påskeharen.

tider

Dage, der fejres for at mindes en begivenhed eller en person, der har særlig betydning i religionen.

Under samme himmel 3, Kristendom og andre religioner, Lærervejledning

Islam

I hinduismen er det forbudt at spise oksekød, da koen anses for et helligt dyr. Kød anses for at være urent, selvom man godt kan spise fjerkræ og lam, og spises derfor ikke af præster og lægfolk, inden de skal i templet. Desuden er der individuelle regler for, hvad man må spise, afhængigt af ens kaste og livssituation. Fx spiser man ikke krydret mad op til en helligdag eller ved graviditet.

I buddhismen er der ingen spiseregler, men mange buddhister vælger at være vegetarer, da den første af de fem leveregler er, at man ikke skal tage et andet væsens liv.

I fx 3. Mosebog gives en lang række anvisninger på, hvad der er tilladt at spise, og hvad der er forbudt. Det, der er tilladt, kaldes kosher, og det, der er forbudt, kaldes treif. Et jødisk køkken, der lever efter disse anvisninger, kaldes derfor kosher. Yderligere står der i 2. Mosebog 23,19 og 34,26: ”Du må ikke koge et kid i dets mors mælk.” Jøder må derfor ikke spise mælk og kød sammen. Det betyder, at man ikke må bruge det samme service eller de samme potter og pander til mælk og kød. Et traditionelt jødisk køkken har derfor to sæt af alting, som ikke på nogen måde bliver blandet sammen. For at et dyr kan blive kosher, skal det slagtes efter jødisk skik. Dette kaldes schächtning. Ved schächtning velsignes dyret, og der bedes en bøn over det, inden halspulsåren skæres over, således at alt blodet bliver udtømt af dyret.

I islam er der en række forbud mod specifikke madvarer. De vigtigste er forbuddet mod svinekød og blod. Det forbudte kaldes haram, det tilladte halal. For at et dyr kan blive halal, skal det slagtes efter anvisning fra Koranen. Dette kaldes halalslagtning. Halalslagtning foregår i praksis på samme måde som schächtning (se jødedom). I islam spiller fasten en stor rolle. I løbet af ramadanen, fastemåneden, må der ikke spises fra solopgang til solnedgang. Ofte vil der blive serveret madretter under ramadanen, som ikke spises på andre tidspunkter, og ved fastemånedens afslutning brydes fasten med særlige retter, alt efter tradition.

Kristendom

I kristendommen er ingen mad urent. I Markusevangeliet 7.1823 gør Jesus op med de jødiske spiseregler og siger, at det ikke er det, der kommer ind i munden, der er urent, men det, der kommer ud. Hermed afvises alle de jødiske spiseregler, og Jesus gør op med lovreligionen, som betyder, at der er regler og bestemmelser for alle forhold i livet, så mennesker kan få klare svar på spørgsmål i deres religion. Jesus ønsker, at der i stedet fokuseres på det, der sker imellem mennesker. Kristne kan således spise alt.

Spiseregler