Sig'natur 3, Elevbog/Web by Alinea

Natur/teknologi

Lise Fabricius Wadskjær Ida Guldager Peter Jepsen

ALINEA 3

Ida Toldbod

Sig’natur 3: Elevbog

Forfattere: Peter Jepsen, Ida Toldbod, Ida Guldager, Lise Fabricius Wadskjær

Redaktion: Line Gylling og Søren Brandt

Billedredaktion: Anna Hosbjerg Gehlert

Sprogpædagogisk konsulent: Ruth Mulvad

Design: andresen design

Illustrationer: Teis Caspersen

Trykt hos: Livonia Print 1. udgave, 3. oplag 2021

ISBN 978-87-23-03105-1

FSC©-mærket er din sikkerhed for, at vores papir kommer fra bæredygtigt drevne FSC-certi cerede skove og andre ansvarlige kilder.

Webressourcer: signatur.alinea.dk

Kopiering fra denne bog må kun nde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node.

Alinea støtter børn og unge

Alinea er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.

www.alinea.dk

3 Sådan læser du bogen 4 Find vej 6 Løb for livet 16 Overlevelse blandt fjender 26 Tiden i verden 36 Elektricitet alle vegne 46 Danmark i Norden 56 Hvem tager skraldet? 66 Under overﬂaden 76 Stikord 86 Indhold

Sådan læser du bogen

På disse sider får du at vide, hvad de forskellige afsnit og farver i bogen fortæller dig. Bogen har otte kapitler, og hvert kapitel består af: en intro, tre kurser og en opsamling.

Undervejs i bogen er der grønne bobler. De viser dig, at her er der en øvelse, du skal lave. Øvelserne nder du på den hjemmeside, der hører til bogen (signatur.alinea.dk). På hjemmesiden kan du også arbejde med kapitlet Dyr og planter i verden.

Intro

Introen fortæller dig, hvad kapitlet handler om. Den har en overskri og en intro-tegning, du kan gå på opdagelse i. Nederst på tegningen står et spørgsmål til emnet. Prøv at svare på spørgsmålet før og e er, I har gennemgået kapitlet. Der er sikkert forskel på dit svar, fordi du lærer en masse undervejs.

I introen kan du også læse ’Den gode historie.’ Den fortæller om kapitlets emne på en anderledes eller sjov måde.

• Få lys i elpæren • Gå på opdagelse under vandet • Fang ferskvandsdyr 76 77 Under overﬂaden Under overﬂaden LÆR OM Små dyr, der lever vand. Insekters orvandling. En fair test. En verden under vand Hvad skal der til, for at dyr kan leve under vand? Der lever mange små dyr og omkring søer og vandhuller Dyrene kalder vi for ferskvandsdyr, fordi vandet i søen er fersk og ikke salt. Nogle ferskvandsdyr lever under vandet hele livet. Andre lever der kun noget af tiden. Livet under vand er ikke som livet over vand. Det er sværere at ånde under vand og bevæge sig. Alligevel er de små ferskvandsdyr gode til at erleve Sig’natur posten - 22. Maj 2012 Er det let for et menneske at arbejde und ndet? ”Nej, mennesker er landdy Under vand kan vi hverken holde vejret eller varmen. er heller ikke særlig gode til at svømme.” Hv når fandt mennesker på at dykke? ”F mange tusinde år siden. De ledte e er mad og perler på havbunden. Nu går vi på opdagels eller bygger ting på havbunden, fx søjler til en br Ser dykkerudstyr ud som på billedet ”Nej, sådan så det ud fo ca. 100 år siden. Dykkeren havde meget tunge blystøvler på, så han lette kunne synke ned på bunden af Ha havde også en slange med lu så hans hjælper kunne pumpe lu ned til ham. Det var både tungt og ubehageligt med sådan en dykkerdragt. Det var også farligt. Der kunne gå hu på lu slangen. dag er udstyret meget bedre, men dykkere skal stadig passe på.” Interview med Adam Bundgaard, erhvervsdykker fra Esbjerg. • Hvad kan dyr, der lever under vand, som mennesker ikke kan? Intro-tegning God historie Spørgsmål til emnet Overskrift 4

Kurser

Teksten i kurset er delt op i små afsnit. Et afsnit kan have en lille overskri , der fortæller, hvad det handler om. I kurserne lærer du om ting inden for kapitlets emne. I boksen med ’Du skal lære’ står der, hvad du skal lære. I boksen ’Du har lært’ står der, hvad du har lært, når du er færdig med kurset.

De grå bokse er nørdebokse. Her kan du læse mere om emnet og blive ekstra klog.

Bogen har mange tegninger. De hjælper dig med at forstå det, du læser. Ved nogle tegninger står der en lille tekst, som forklarer, hvad tegningen viser.

Opsamling

I opsamlingen samler du op på emnet. I boksen ’Du skal vise’ står der, hvad du skal vise, du har lært. Det viser du, når du snakker om billeder og tegninger på siden og laver øvelser på hjemmesiden.

må T 40 41 K Månen og tiden Månens størrelse I forhold til Solen er Månen lillebitte. Set fra Jorden virker Solen og Mån ellers næsten lige store. Det er kun, fordi Månen er tæt på os, og Solen er langt væk, at vi ser dem som ens i størrelse. Fra Måne til måned En måned lyder næsten so Må Så mon ikke Månen spillede en lle, dengang året skulle deles op? Der går 12 måneder på et år og et år er på 365 dage. Men hvis en måned var tiden fra fuldmåne til fuldmåne, ville det ikke passe med 12 måneder på et år Året ville blive 11 dage for kort. Derf bestemte den romerske kejs Juli Cæsar, at en måned k 28, 30 eller 31 dage. Det bestemte han for over 2000 år siden, og det retter vi os stadig e er. Tiden i verden ﬂ DU HAR LÆRT At Månen ser orskellig ud fra dag til dag. At vi kun kan se den del af Månen, som Solen skinner på. At en måned er på 28, 30 eller 31 dage DU SKAL LÆRE Om Månen, og hvordan vi deler året op måneder Hvorf må eder ikke er lige lange Månen er en kugle liges Jorden. Den ser forskellig ud fra dag til dag. Sommetider ser den hel og rund ud. Andre gange ser vi bare noget af Månen, og nogle gange kan vi slet ikke se den. Vi siger, at Månen har forskellige faser. Månens faser Vi kalder det fuldmåne, når Månen ser hel ud. Når vi slet ikke kan se den, hedder det nymåne. I tiden ra fuldmåne til nymåne siger vi, at Månen er a agende. Og når den ændrer sig fra nymåne til fuldmåne, er den tiltagende. Mellem to fuldmåner går der 29 eller 30 dage. Vi ser Månens faser bedst, når det er mørkt, selvom Månen kan ses på himlen både om natten og om dagen. Månen lyser ikke af sig selv Den bliver lyst op af Solen. Hvis Månen kun ser halv ud, er det fo di vi ser på den, mens sollyset rammer den fra siden. Den anden halvdel ligger mørke og ser sort ud ligesom himlen bagved Antal dage på en måned Antal dage fra fuldmåne til fuldmåne Du har lært Afsnit Du skal lære 25 Løb for livet Opsamling Hvad kan du gøre for at holde kroppen sund? 24 DU SKAL VISE Hvordan din skoledag kan være med til at gøre din krop sund. Hvordan sundhed hænger sammen med at være god form. Motion gør dig: gladere. bedre til at læ bedre til at modstå sygdom. mere udholdende til løb, cykling og andet sport. Kig på opslagstavlen Hvad kan du gøre for at blive sundere og stærkere? Hv dan skulle din dag være, hvis du lv kunne bestemme er al din tid? Hvilke andre ting end motion synes du hører med til at være sund og rask? Klassens motionstavle Husk kapitlets faglige ord Sundhed og velvære At være sund handler ikke kun om at være god form eller fri for sygsomme Sundhed handler også om at føle sig godt tilpas og være glad. Det kalder vi også at føle velvære Velvære kan opstå, hvis du fx går sauna eller har det sjovt sammen med gode kammerater Men du kan især føle velvære hvis du holder kroppen sund. Når du bevæger dig og motionerer er der nemlig større chancer for, at du føler glæde og lyst til at lære nye ting. En romersk digter ved vn Decimus Junius Ju alis sagde for 2000 år siden: ”Man skal bede til at få en sund sjæl et sundt legeme.” Det var meget rigtigt sagt, og det gælder stadig dag. Du skal vise Billeder og tegninger Den første store bro til biler og tog blev bygget i 1935 og hedder Lillebæltsbroen. I dag har vi mere end 30 store broer, hvor Storebæltsbroen er den største. 5

Solceller

sidder ofte på plader på hustage, men de kan også sidde på små ting, såsom en lommeregner.

Find vej

LÆR OM

Kort, og hvordan du læser dem.

Forskelle på kort. Afstande på kort.

• Gå på skattejagt

Kort kan vise dig mange ting. De kan vise, hvor din skole ligger, og hvordan du nder derhen. De kan vise, hvor der er skove, marker eller fabrikker. Eller fortælle, hvor der bor mange mennesker på samme sted.

Kort er forskellige. På nogle kort ser du hele verden på en gang, på andre ser du kun gader og veje i en lille del af en by. Vil du se noget bestemt, er det vigtigt at vælge det rigtige kort.

På kort er meget tegnet på en anden måde, end det ser ud i virkeligheden. Derfor må du lære, hvordan du læser kort, ligesom du måtte lære at læse bøger.

Hvad kan du læse på et kort?

AFGRØDER CYKELRUTER CYKELRUTER

7 Find vej

• Har du prøvet at fare vild eller gå forkert Fortæl, hvad der skete.

N E W S 80 100 120 140 160 200 220 240 260 280

• Dit drømmeland

Hvad kort viser os

Kursus

DU SKAL LÆRE

Hvordan du læser et kort.

Hvad signaturer er.

Hvordan du finder verdenshjørner.

• Symboler i din hverdag

På et kort ser vi alting oppefra. Huse ser vi som små sorte rkanter, skove bliver til grønne pletter og vejene til streger. Det gør det svært at se, hvad der er hvad.

Kort har signaturer

For at gøre kortene lettere at læse har de fået tegn og farver, der fortæller, hvad vi ser. Tegnene og farverne kalder vi for signaturer. De hjælper os med at læse kortet rigtigt.

Kort over byer kan have signaturer for sygehuse, skoler, teatre, veje og meget andet, som ndes i en by. Andre kort kan have helt andre signaturer. I siden af kortet nder du o e en forklaring på, hvad signaturerne betyder. Det hedder en signaturforklaring.

• Hvad viser signaturerne

By Hav

Havn

Kirke Tog

Bro

Ordet >signatur< kommer fra latin og betyder et tegn eller et mærke.

Verdenshjørner og kort

Når vi skal nde vej med et kort, hjælper det at kende verdenshjørnerne. På kort ligger nord altid opad, syd nedad, vest til venstre og øst til højre.

Når du står med kortet, kan du nde verdenshjørnerne i virkeligheden ved at bruge et kompas. På et kompas peger den røde del af nålen altid mod nord.

Når du har fundet nord med dit kompas, skal du vende dit kort rigtigt. Opad på kortet skal pege i samme retning som nålen i kompasset.

Før kompasset blev opfundet, var det farligt at sejle på havet. Man kunne let fare vild. Derfor holdt søfolk sig ofte tæt på land, så de altid kunne ﬁnde hjem. Store dele af verden blev først opdaget, da søfolk som Christoffer Columbus fandt vej over havet med kompas.

• Dit værelse set fra oven

• Gæt signaturer

• Tegn et kompas

DU HAR LÆRT

At kort er et billede af virkeligheden set oppefra.

At signaturer er tegn for ting, der findes i virkeligheden.

At finde verdenshjørner på kompas og kort.

9 Find vej N E W S 80 100 120 140 160 200 220 240 260 280

Nord ligger opad på kort. Nålen i et kompas hedder en kompasnål. Nålens røde del peger mod nord. Nord på kortet skal vende samme vej som nord på kompasset.

Kursus

DU SKAL LÆRE

Hvad et bykort, danmarkskort og europakort er. Hvordan kort viser grænser mellem lande. Hvordan natur ser ud på et kort.

Kort viser noget forskelligt. Nogle kort viser gaderne i en by, andre viser hele lande. Der ndes kort, som fortæller, hvor mange mennesker der bor i et område eller viser, hvor der er bjerge, marker og søer. Kortets titel hjælper dig med at forstå, hvad kortet viser.

Bykort

Med et bykort er det nemmere at nde vej i byen. Århus er en stor by med mange gader – her er det godt at have et bykort ved hånden. Du kan også bruge et bykort, hvis du vil vide, hvor der ligger en biograf, eller du vil nde den korteste vej til en svømmehal.

Danmarkskort

Danmark er et land. På et danmarkskort kan du se alle dele af landet og de store veje. Du kan også se, hvor byerne ligger, og hvilken størrelse de har.

Seværdighed Skole Jernbane

• Kortet viser...

Danmarkskort - viser større byer og veje i Danmark Bykort over Århus

Kort er forskellige

DANMARK

ÅRHUS

Europakort

Et europakort viser ere lande på en gang – nemlig alle landene i Europa. På europakortet er der tegnet grænser, hvor landene støder op til hinanden. Vand kan også udgøre grænser, og de er ikke altid tegnet ind på kortene.

Kort over naturområder

Der er også brug for kort, hvis du skal ud i naturen. Her nder du ere andre signaturer. Tænk bare på skove, bakker og dale, åer og søer, ord og hav. I naturområder kan der også være stier, broer, hegn og andre ting lavet af mennesker.

• Find på ere ting i naturen, som man kan vise med en signatur.

At bykort viser vej i byen.

At danmarkskortet viser hele Danmark med byer og veje.

At et europakort viser flere lande og grænser mellem lande.

• Ligheder og forskelle på kort

• Sæt sted- og bynavne på danmarkskortet

• Gæt en by

At læse signaturer for naturen.

Europakort - viser landene i Europa og grænserne mellem landene. De kaldes statsgrænser.

11 Find vej

N E W S 80 100 120 140 160 200 220 240 260 280

Kort over naturområde Blå Cykel rute Orange Cykel ruteCampingParkering DU HAR LÆRT

EUROPA

SØNDERUP PLANTAGE

DU SKAL LÆRE

Hvordan man måler afstande på et kort. Hvad et digitalt kort er.

• Find de rigtige størrelser

To kort kan godt være tegnet på præcis lige store stykker papir, selv om det ene kun viser gader og veje i din by, mens et andet viser hele Danmark. Det kalder vi, at kort er tegnet i forskellige målestoksforhold.

Bogen i mini-størrelse

Kort er altid mindre end det, de skal vise. En side i bogen kan fx tegnes som et kort, så den ikke fylder mere end her:

På dette samsøkort svarer 1 cm på kortet til 250.000 cm i virkeligheden. Derfor er målestoksforholdet 1 : 250.000.

Siden, du læser på, er 10 gange så stor som det lille kort. Vi siger, at kortet er tegnet i målestoksforholdet 1:10. Det betyder, at virkeligheden er 10 gange så stor som på kortet.

Målestok

På mange kort er der også vist en målestok. Den kan du også måle afstande med. På kortet over Samsø viser målestokken en afstand, der svarer til 3 km i virkeligheden.

12 Kort gør alting mindre

Kursus

3 km Ballen Kolby Kås Lushage Issehoved

som Christoffer Columbus fandt vej havet med kompas. Find forskellige slags kort. Tegn dine egne signaturer 8 Kursus 160 260 ad signaturer er At finde verdenshjørn P der hvad. med læse tet rigtigt. over byer kan signa på, hvad signa rne betyder. Det hedder en signa ing. Verdenshjørner og kort de vej med et jæltet, kan du jø kelig rug Nå du har fundet n d med dit kompas, skal du vende dit rigtigt. Opad på tet skal pege samme tning som nålen Hvad kort viser os H

SAMSØ

Kort på computere og GPS Kort ndes ikke kun på papir. Kort kan ses på alle slags skærme, som den du har på din mobiltelefon, på computer eller GPS. Så kalder vi dem digitale kort.

En GPS beregner hele tiden, hvor den er. Det betyder, at skærmen altid viser et kort over det område, vi står eller kører i.

Planlæg en rute

Det er let at planlægge en rute med en GPS. Du kan taste ind, at du gerne vil cykle fra Ålborg til Frederikshavn. Så viser GPS’en dig den korteste vej. En GPS kan også fortælle dig, hvor hurtigt du cykler, og huske den sidste rute, du har kørt.

Hvilke ting kan en GPS vise, som et kort på papir ikke kan vise?

• Find afstande

• Find dit hjem

En GPS virker ved hjælp af satellitter. Dem har videnskabsfolk sendt ud i rummet, og de svæver i faste baner omkring Jorden. GPS’en modtager hele tiden signaler fra forskellige satellitter, så den kan beregne, hvor den er henne i verden.

DU HAR LÆRT

At finde afstande i virkeligheden ved at bruge målestoksforhold på kort.

At digitale kort er dem, vi kan se på en skærm.

13 Find vej N E W S 80 100 120 140 160 200 220 240 260 280

På vandretur i øde områder er det godt at have både kort, kompas og GPS med.

Opsamling

DU SKAL VISE

At du kan læse forskellige slags kort.

At du forstår signaturer.

At du kan finde afstande på kort.

Hvad kan du læse på et kort?

• Byg en by og tegn kort til

• Fra kort til virkelighed

Det er nyttigt at kunne læse kort –uanset om det er kort på papir eller digitale kort. Hvis du ved, hvad signaturerne på kortet betyder, får du mange oplysninger, som du ikke nder andre steder. Men hvis du vil være rigtig god til at læse kort, så gælder det om at øve sig.

Kan du se:

• et bykort?

• et kort, der viser et enkelt land?

• et kort med mange lande?

• et kort, der er digitalt?

• et kort, der viser natur?

• andre slags kort – hvad viser de?

• hvilke slags signaturer kan man ﬁnde på de forskellige kort?

• hvem, tror du bruger kort som disse, og hvad bruger de dem til?

Havn

I middelalderen så kort helt anderledes ud, end de gør i dag. De var mindre præcise, og man brugte nogle andre signaturer. Nogle gange tegnede man noget, som vi slet ikke tegner på kort længere. Det kunne være farlige dyr og steder - en drage eller et søuhyre på havet. Måske var det for at vise dem, der skulle bruge kortet, hvor det var farligt at bevæge sig

“Gamle og nye kort”

hen? Eller for at kortene skulle være mere spændende at se på? Kortene blev hele tiden lavet om, især fordi opdagelsesrejsende fandt nyt land, som skulle med på kortene. I dag ændrer vi også på kort hele tiden. Vi opdager ikke længere nyt land, men måske bygger vi en ny vej, en ny skole eller laver en skov om til en mark.

15 Find vej

N W 200 280 300 320 340 N E W S 80 100 120 140 160 200 220 240 260 280

Løb for livet

LÆR OM

Krop og sundhed. Muskler, knogler og puls.

Hvorfor siger voksne, at børn skal bevæge sig hver dag?

Det kan være dejligt at sidde foran computeren og spille spil, skrive noget eller se en lm. Du bliver hurtigere på hånden og klogere af det. Og hvis det er det eneste, du gør, behøver du vel ikke andet end et hoved og en hånd til at styre taster og mus?

Men du har også en krop med arme og ben, og for at de ikke skal blive slappe, skal de bruges. En slap krop er ikke sund. En sund krop er stærk. Derfor siger vi, at man skal bevæge sig for at holde sig sund.

Hvad kan du gøre for at holde kroppen sund?

• Stilleleg og frugtsalat

Så kom min far endelig hjem fra sin tur på rumstationen! Jeg har glædet mig helt vildt til at løbe om kap med ham i skoven. Men du tror, det er løgn – jeg løb bare fra ham. Han var helt ﬂad, da han endelig kom i mål. Det ligner ikke min far at blive forpustet. Han sagde, at jeg ikke skulle være nervøs. Sådan er det efter seks måneder i rummet. Jeg troede ellers, at det var godt for kroppen at være vægtløs og slappe af. Men det er nærmest farligt. Musklerne bliver slappe, når de ikke bliver brugt. Derfor trænede min far også hver eneste dag i rummet. Det ser ret sjovt ud, for astronauterne må spænde sig fast med remme for ikke at falde af kondicyklen, når de er vægtløse. Men selv om min far har trænet, har han fået slappe muskler. Nu er jeg spændt på, hvornår han kan løbe fra mig igen :-)