nyt
O M VO L D M O D K V I N D E R O G B Ø R N a p r i l 2 011 · l o k k . d k
Børn der overværer vold er udsat for vold tema om børn
Børn med brudeslør
Klageinstans til børn
Er du ok?
Den marokkanske organisation Union de l’Action feminine, kæmper mod barnebrudeægteskaber i Marokko. Det gør de, fordi de betragter barnebrudeægteskaber som vold og som et brud på menneskerettighederne. UAF mener, at barnebrude er et alvorligt samfundsproblem. s. 4
Danmark mangler en klageinstans i børnehøjde, lyder meldingen fra flere partier, bl.a. S og SF. Socialminister Benedikte Kiær er dog uenig og mener, at Danmark er fint dækket ind, når det gælder klageinstanser for børn.
Hvis man stiller ovenstående spørgsmål i en dansk 8. klasse, vil man ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) få svaret nej fra hver femte elev. Krisecenter Odense har en skoletjeneste, som netop sætter fokus på de mange forekomster af vold i familien. s. 8
s. 7
Kære læser, Det er en stor glæde for os atter at kunne sende LOKK Nyt på gaden. LOKK Nyt vil udkomme i alt tre gange i 2011, og vi håber, du vil finde glæde ved at læse vores blad og forhåbentlig få tilført ny viden. LOKK Nyt er en vigtig kilde til at fortælle omverden om, hvad der sker på området inden for vold mod kvinder og børn. Det er vigtigt for LOKK at få sat fokus på volden, da der stadig er alt for mange kvinder og børn i Danmark, som er udsat for vold i hjemmet. Birgit Søderberg Formand, LOKK
Dette nyhedsbrevs tema er børn. Det er det primært, fordi børn, der lever i familier med vold, er en overset gruppe. Vi ved, at der årligt er omkring 22.000 børn, som udsættes for vold i hjemmet. Det er et alarmerende tal, som vidner om vigtigheden af at have fokus på de vilkår børn har, når de lever sammen med en voldelig mor eller far. På politisk plan er der for tiden fokus på børns rettigheder, og forhåbentlig vil et fortsat fokus på børn føre til bedre vilkår for børn, der ud-
kolofon Udgiver LOKK – Landsorganisation af Kvindekrisecentre Ansvarshavende redaktør Formand Birgit Søderberg Indhold og produktion Jette Sølvhøj Lis Vahlun Marie Lerche Stine Laursen Louise Albers
sættes for vold. Forældreansvarsloven er ved at blive evalueret, for at få belyst, om den er hensigtsmæssig for de implicerede børn. Derudover er begrebet børneombudsmand atter
“På politisk plan er der for tiden fokus på børn, som gerne skulle give voldsudsatte børn bedre vilkår.” kommet på den politiske dagsorden. Vi stiller i dette LOKK Nyt skarpt på disse og flere emner omhandlende børn og vold. Som formand for LOKK glæder det mig, at børns rettigheder er i fokus hos politikerne. Det er så vigtigt, at vi hele tiden er opmærksomme på, hvilke forhold der kan forbedres for at sikre de voldsudsatte børn en nemmere adgang til et liv uden vold. Med disse ord vil jeg ønske rigtig god læselyst. ∑
Layout www.malenehald.dk Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange årligt. Du kan abonnere på nyhedsbrevet ved at sende os en mail med navn og emailadresse til sekretariat@ lokk.dk. LOKK Nyt kan også læses på www.lokk.dk. Forside Chris Watk/sxc.hu
p ol i t i s k p roF i l
tE M a OM BØR N
lok k.dk
3
01/2 011
3
foto: socialdemokraterne.dk
skarpe til mette Frederiksen
Hvordan mener du, børn, der lever med vold i familien, bedst kan hjælpes?
Hvordan ville en børneombudsmand kunne gøre en forskel for børn, der lever med vold i familien?
Hvor mener du, der skal sættes ind for at forbedre indsatserne ift. børn, der lever med vold i familien?
Det er en sørgelig kendsgerning, at mange børn i Danmark, ikke vokser op i de trygge omgivelser, som alle børn har krav på. Der er børn, der omsorgssvigtes, og der er børn, der vokser op med overgreb og voksne, der ikke kan passe på dem. De voksne, i barnets liv, der burde handle, har ikke overskuddet eller den rette viden til at reagere.
Alt for mange børn kender ikke deres mulighed for at klage, eller ved hvor de skal henvende sig med deres problemer. I modsætning til de nuværende klageinstanser som Det Sociale Nævn, Ankestyrelsen og Folketingets Ombudsmand, der især henvender sig mod voksne, vil en børneombudsmand være decideret rettet til at give råd og vejledning i børnehøjde.
I første omgang skal der skabes bevidsthed i samfundet, og blandt børn, om problemer med vold, og hvilke rettigheder børn har. En børneombudsmand, som alle børn har kendskab til, og som kan hjælpe børn med at klage over afgørelser, eller manglende indsatser, er en vigtigt faktor i forhold til at forbedre indsatsen overfor børn, der er udsat for vold.
Oprettelsen af en børneombudsmand er en klar styrkelse af børns retssikkerhed. En børneombudsmand vil styrke udsatte børns mulighed for at få hjælp, hvis de bliver krænket og bidrager til at øge viden om børns rettigheder og problemer, både blandt børn, hos fagfolk og i befolkningen som helhed.
En børneombudsmand vil effektivt varetage børns rettigheder og formidle viden omkring disse, og derfor vil langt mere af den eksisterende vold i familier komme frem i lyset. Fokus på og viden om vold, er enormt vigtigt, når indsatsen overfor børn, der lever med vold i familien skal forbedres.
Vi hjælper bedst de børn ved et langt større fokus på forebyggelse, faglighed og tidlig indsats. Bedre normeringer i daginstitutionerne og fagligt kompetent personale - som har tid og overskud til at være sammen med børnene og se de faresignaler, der kan være, når et barn ikke trives og som har tid og overskud til at hjælpe disse børn.
01/2 011
lok k.dk
t em a om børn
udsy n
Børn med brudeslør
“Hvis en familie har mange piger, så handler det om, at jo flere af dem man får gift, jo færre munde er der at mætte.”
foto: Flickr/Jim Snapper · bragt under creative commons
4
udsy n
t em a om børn
lok k.dk
01/2 011
Den marokkanske organisation Union de l’Action feminine, kæmper mod barnebrudeægteskaber i Marokko. Det gør de, fordi de betragter barnebrudeægteskaber som vold og som et brud på menneskerettighederne. af Louise Albers
Union de l’Action feminine (UAF) arbejder for kvinders rettigheder og mod vold mod kvinder. Fatima Outaleb, som er stiftende medlem af UAF samt leder af et UAF kvindekrisecenter i Marokko, mener, barnebrude er et alvorligt samfundsproblem. Derfor arbejder UAF aktivt for at mindske forekomsten af barnebrude i Marokko, men kampen er sej, for årsagen til barnebrudene skal findes i kulturen, mener Fatima Outaleb.
hvor den ene part er under 18 år, hvis det kan dokumenteres, at pigen potentielt er fysisk i stand til at bære et barn. “En af måderne at komme barnebrudeægteskaber til livs, er ved at revidere familieloven. Derfor udfører vi lobbyarbejde og fortalervirksomhed for afskaffelsen af den artikel i familieloven, som giver dommere mulighed for at tillade tidlige ægteskaber,” fortæller Fatima Outaleb.
Det marokkanske Justitsministerium oplyste i 2007, at der det år Men UAF og andre rettighedsfortaleres indsats er ikke nok. “Der var indgået 38.000 barnebrudeægteskaber. Der er dog en klar er også behov for fattigdomsbekæmpelse og en reducering af forskel på, om man laver statistik på landet eller i byerne, og den høje arbejdsløshed i Marokko, hvis vi for alvor skal dette ifølge UNICEF er der tale om problem til livs,” fastslår Fa21 pct. af pigerne i landomtima Outaleb. Konsekven“Antallet af piger uden uddannelse er stiråderne, der bliver gift, før serne for barnebrude er alde er 18 år. For byområderne gende og fattigdom blandt kvinder stiger vorlige og af både fysisk og er tallet 12 pct. “Brugen af psykisk karakter, men også også. Fremtidige generationer opdrages i samfundsmæssigt kommer barnebrude hænger naturligvis sammen med fattigtil udtryk. Ifølge UNICEF usunde miljøer, hvor forældrene intet har det dom, og hvis en familie har er den førende dødsårsag mange piger, så handler det for piger i alderen 15-19 år i til fælles, fordi mor er 15, når far er midom, at jo flere af dem man udviklingslandene for tidlig aldrende,” får gift, jo færre munde er graviditet, barnebrude har der at mætte,” udtaler Anmanglende uddannelsesmufa t i m a o u t A l e b ne-Mette Friis, som er chef ligheder, de er i højrisiko for for børn- og ungearbejdet at blive smittet med seksui UNICEF Danmark. Dette bakkes op af Fatima Outaleb.“Det er elt overførte sygdomme blandt andet på grund af myter om, at helt naturligt, at familier i de marokkanske landdistrikter gifter jomfruer kan kurere AIDS og statistisk set er barnebrude i højesmåpiger væk af økonomiske grunde. De er fattige, er arbejdsre risiko for at blive udsat for vold i hjemmet, for at blive seksuelt løse og forældrene står ofte i situationer, hvor de ikke kan sørge misbrugt og for blive dræbt. “Antallet af piger uden uddannelse for mad til deres børn,” forklarer Fatima Outaleb. er stigende og fattigdom blandt kvinder stiger også. Fremtidige generationer opdrages i usunde miljøer, hvor forældrene intet Fattigdom er dog ikke den eneste årsag til, at familier bortgifter har til fælles, fordi mor er 15, når far er midaldrende. Dette er deres børn, før de er blevet 18 år, men Fatima Outaleb afviser, at ikke et problem, vi kan ignorere,” slutter Fatima Outaleb. ∑ det skulle have noget med religion at gøre. “Barnebrude forekommer af forskellige årsager, men primært skyldes det kultur og ikke religion. Det er et spørgsmål om tradition og kulturarv,” fakta understreger Fatima Outaleb. Siden 2008 har UAF lavet kampagner for at gøre forældre opmærksom på, hvilke konsekvenser det har for de tidligt gifte piger, når der indgås barnebrudeægteskaber. “Udover kampagnerne afholder vi uddannelsesdage, hvor navnlig læger og dommere bliver bevidstgjort om emnet og deres ansvar for at beskytte børns rettigheder, fortæller Fatima Outaleb. UAF ser store udfordringer i forhold til at skulle afskaffe brugen af barnebrude i Marokko fuldstændig. Der skal både gøres op med den fremherskende kultur og de skikke, der stadig eksisterer i landet på nuværende tidspunkt. I 2004 blev den marokkanske familielov, kaldet Mudawana, revideret. Denne revidering betød blandt andet, at der blev indført en minimumsalder for indgåelse af ægteskab. Dog står der også i loven, at dommere har myndighed til at tillade ægteskaber,
• UAF er en marokkansk NGO, der arbejder for at fremme kvinders rettigheder på det sociale og juridiske plan og for at udrydde alle former for diskrimination mod kvinder. UAF yder desuden hjælp til kvinder udsat for vold. • LOKK, Danner og KVINFO har et samarbejde med bl.a. UAF i forbindelse med et erfaringsudvekslingsprojekt mellem krisecentre i Danmark og i Mellemøsten. Projektet er støttet af Partnerskab til dialog og Reform (tidl. Det Arabiske Initiativ). • Ifølge UNICEF er 64 millioner piger på verdensplan gift, før de er fyldt 18 år. • I Niger står det slemmest til, hvor 75 pct. af pigebørnene bliver gift, før de er 18 år.
5
01/2 011
lok k.dk
t em a om børn
i n db l i k
I de gode intentioners vold Forældreansvarsloven tager med bedste intentioner udgangspunkt i barnets perspektiv. Men hvad hvis det er med voldeligt udsyn? af Louise Albers
Med Forældreansvarsloven, som trådte i kraft tilbage i 2007, skete der en revision af reglerne om forældremyndighed og samvær. Loven overser dog nogle vigtige perspektiver, hvis der er vold i familien. Det mener LOKK, som tilskynder en konstruktiv ændring af Forældreansvarsloven i 2011, når Familiestyrelsen har evalueret loven senere i år. Familieansvarslovens grundprincipper hviler på “den almindelige familie”, men når der er vold i familien, kræver det særlige hensyn, mener LOKK. “Det er nødvendigt, at tænke de særlige familier direkte ind i loven – netop for barnets skyld,” understreger LOKKs bestyrelsesformand Birgit Søderberg.
LOKK mener, den voldsudøvende skal i behandling for sin voldelige adfærd, før der skal tales om samarbejde og fælles forældremyndighed. Loven er problematisk i tilfælde med vold i familien, når det kommer til kravet om samarbejde. Fra flere af landets kvindekrisecentre, forlyder det, at den voldsudsatte kvinde er blevet bedt om at tage til møde i Statsforvaltningen, hvor hun konfronteres med den voldelige mand, hvorfor hun måske – af frygt for konsekvenserne for hende eller hendes barn – ikke har turdet tale om volden. Den voldsudsatte tør ikke sige manden imod og af frygt for konsekvenserne ved forældremyndighedstildeling, samarbejder kvinden, selv når hun ved, det måske betyder at barnet bliver udsat for vold.
“I sager, hvor der er den mindste mistanke om vold i familien, bør Statsforvaltningen ikke, som det ses i nogle tilfælde i dag indkalde til fælles møde og råde til samarbejde, da det ikke er muligt i disse sager,” fastslår Birgit Søderberg. LOKK mener, den voldsudøvende skal i behandling for sin voldelige adfærd, før der skal tales om samarbejde og fælles forældremyndighed. Der skal ændringer til i familien, før den voldsudøvende kan få ret til at se sine børn. På denne måde sikres det, at den voldsudsatte – og barnet – ikke så let kan tages som gidsel, og at barnet ikke kan bruges i samme omfang i konflikten mellem mor og far. Ifølge Forældreansvarsloven, skal alle afgørelser træffes efter, hvad der er bedst for det enkelte barn, og at barnets egne synspunkter skal indgå i alle forhold vedrørende barnet. LOKK er enig i, at barnet altid skal høres, men det er vigtigt, når der er vold i hjemmet, at der er fokus på volden og ikke på de implicerede. “Volden er det centrale, og barnet vil være påvirket af den. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at placere noget som helst ansvar på barnet. Børnene skal høres og ses, men det skal være på børnenes præmisser, og de skal have mulighed for at ytre sig uden pres fra en forælder, de eventuelt er bange for, eller som de føler, de skal tage vare på. Det må ikke blive en diskussion om den dårlige mor eller dårlige far, men skal forblive en diskussion om vold, og hvad man kan gøre for at afhjælpe volden,” slutter Birgit Søderberg. ∑
“Ifølge Forældreansvarsloven skal barnets egne synspunkter indgå i alle forhold vedrørende barnet.” foto: Doriana, sxc.hu
6
i n db l i k
t em a om børn
lok k.dk
01/2 011
Klageinstans i
børnehøjde
D Danmark mangler en klageinstans i børnehøjde, lyder meldingen fra flere partier. Socialminister Benedikte Kiær er dog uenig og mener, at Danmark er fint dækket ind, når det gælder klageinstanser for børn. af Marie Lerche
Hvert år udsættes ca. 22.000 børn for vold i hjemmet i Danmark. Det er et stort antal børn og et alvorligt emne, der bør tages hånd om. Det kan bl.a. ske ved oprettelse af en børneombudsmand, som kan tale børnenes sag og skabe bedre vilkår. Spørgsmålet om en børneombudsmand i Danmark har skabt debat mellem de danske politikere, som er uenige om, hvorvidt Danmark har brug for en børneombudsmand. Vender man blikket mod de eksisterende klagemuligheder for børn og unge, er det nærliggende at stille spørgsmålstegn ved, om Danmark giver danske børn og unge de rette muligheder for at klage, hvis de eksempelvis udsættes for vold eller overværer vold i hjemmet? Svaret på dette spørgsmål er ikke entydigt. I følge Socialminister Benedikte Kiær mangler vi ikke en børneombudsmand. LOKK Nyt har spurgt ministeren som forklarer: “Vi har med Ankestyrelsen, Folketingets Ombudsmand og Børnerådet faktisk et bredere sikkerhedsnet end de f.eks. har i Sverige og Norge, bl.a. fordi Ankestyrelsen kan gå ind i sager af egen drift og selv træffe afgørelse, hvis et barn eller en ung ikke har fået den tilstrækkelige hjælp og støtte”. Dog mener
Benedikte Kiær, at man kan gøre mere, for at skabe bedre vejledning til børn om, hvordan de benytter de eksisterende muligheder. “Jeg kan godt se, at det kan være uoverskueligt for et barn eller en ung at finde frem til, hvor man kan gå hen, når man har brug for råd, om hvordan man kan klage i sin sag”. Derfor har socialministeren igangsat en række tiltag, som
“Jeg mener, Danmark i den grad har brug for en børneombudsmand, fordi børnene her i landet har svært ved at blive hørt, sådan som tingene fungerer i dag” Öz l em Cek ic
skal skabe oplysning om klagemuligheder, bl.a. ved udgivelse af pjecer til børn og unge samt oprettelse af børnevenlig hjemmeside fra Ankestyrelsen. Men er det godt nok? Kan disse tiltag gøre en forskel for de mange voldsramte børn
i Danmark? Børnerådet behandler ikke konkrete klagesager, og hverken Folketingets Ombudsmand eller Ankestyrelsen behandler udelukkende klagesager fra børn. Danske børn og unge synes derfor stadig at mangle en entydig myndighed, som udelukkende er til for at tage deres sager op og repræsentere dem. LOKK mener, at man bør sikre børn og unges rettigheder bedre, hvilket eksempelvis skal gøres ved at etablere en børneombudsmand. For LOKK er målet at få nedbragt antallet af børn, der er udsat for vold i hjemmet. “Jeg mener, Danmark i den grad har brug for en børneombudsmand, fordi børnene her i landet har svært ved at blive hørt, sådan som tingene fungerer i dag”, udtaler Özlem Cekic, som LOKK Nyt har talt med. Hun pointerer desuden at en børneombudsmand vil gøre en afgørende forskel for voldsudsatte børn, som i dag ofte er klemt af forældremyndighed og samvær. Udsigten til at få en børneombudsmand kan dog blive lang, medmindre vi får ny regering, tilkendegiver Özlem Cekic. Senest har regeringsoppositionen fremsat et beslutningsforslag om oprettelse af en børneombudsmand, hvilket giver fornyet håb om bedre vilkår for børn og unge. ∑
7
01/2 011
lok k.dk
tE M a OM BØR N
i n db l i k
Er du ok?
foto: FG, sxc.hu
8
Hvis man stiller ovenstående spørgsmål i en dansk 8. klasse, vil man ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd få svaret nej fra hver femte elev. Krisecenter Odense har en skoletjeneste, som sætter fokus på de mange forekomster af vold i familien, og tør stille det svære spørgsmål: Er du OK? af louise albers
“Han gav os lussinger. Så smed han os ned på gulvet, og så sparkede han os”. Sådan fortæller 11-årige Adam om sin voldelige far på en af de lydoptagelser, som eleverne hører, når Skoletjenesten Krisecenter Odense er ude med deres undervisningsforløb Er du OK? – Stop vold i din verden på skolerne i Region Syddanmark. Projektet blev startet i 2009 med støtte fra Egmont Fonden og TrygFonden og løber foreløbig til udgangen af 2011. Projektet har til formål – gennem dialog og information – at give børn, unge og fagfolk viden om vold i familien, dens omfang, udtryk og konsekvenser. Skoletjenesten tilbyder gratis undervisningsforløb for elever i 4.-10. klasse og holder oplæg på forskellige ungdomsuddannelser og til fagfolk.
der i skoletjenesten også er et form for efterværn, understreger Jacob L. Knudsen. “Før vi kommer ud og holder et undervisningsforløb i en klasse, beder vi klasselæreren have sit beredskab klar, hvis der skulle være elever, som reagerer på materialet. Vi beder læreren tage kontakt til ledelsen, AKT-læreren (AKT står for Adfærd, Kontakt og Trivsel, red.) og sundhedsplejersken, så de er orienterede om, at vi kommer ud, og at det eventuelt kan afføde reaktioner hos nogle af eleverne. Så stiller vi os naturligvis også til rådighed, efter vi har været ude, så de ikke la-
“Siden projektets start har skoletjenesten gennemført cirka 110 oplæg, og forespørgslerne er mange. I 2010 har vi således allerede holdt 89 oplæg, besøg og undervisningsforløb”, fortæller projektleder for Skoletjenesten Krisecenter Odense Jacob L. Knudsen. Det er ikke usædvanligt, at en eller flere elever bliver berørt af det materiale, som Jacob L. Knudsen og hans kolleger præsenterer eleverne for, og derfor er det vigtigt, at
• Udsat for vold i hjemmet: 20 %.
des alene med et problem, der eventuelt er svært at løse,” fortæller Jacob L. Knudsen. Skoletjenesten er finansieret til og med 2011, og Jacob L. Knudsen så gerne at en uddannelsesinstitution videreførte det og sørgede for, at viden om vold blev et nemt tilgængeligt kursustilbud for alle undervisere. “Det, vi gerne vil, er at arbejde på en forankring, en efteruddannelse af lærerne, så de selv kan arbejde videre med vores materiale”, fortæller Jacob L. Knudsen. ∑
faKta OM VOLD I hJEMMEt Sådan svarede 8.klasses elever i SFIs undersøgelse om vold mod unge i Danmark.
• Udsat for vold én gang fra én forælder: 8 %. • Udsat for vold mere end én gang/én ting (mere end et kryds): 12 %. • Udsat for én eller flere voldshandlinger fra mor: 13,1 %. • Udsat for én eller flere voldshandlinger fra far: 13,6 %. • Udsat for voldshandlinger fra begge forældre: 6,8 %. Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) “Vold mod unge i Danmark - en spørgeskemaundersøgelse blandt 8. klasses-elever”, SFI 2010.
lok k l æser
t em a om børn
lok k.dk
9
01/2 011
fanden og hans
pumpestok af Stine Laursen og Louise Albers
“Ja, det har du også fortjent, ligesom de andre gange. Du kan bare lade være med at provokere mig. Du tvinger mig til at bruge vold; det er din egen skyld.” Skyld er netop et af de gennemgående temaer i Ilse M. Haugaards beretning om et syv år langt voldeligt ægteskab, hendes egen skyldfølelse og skam og hendes mands totale mangel på samme.
Bogen lægger også op til debat gennem sit korte efterskrift, hvor forfatteren peger på et behov for at tale om tabuer – også hos det pænere borgerskab: “… men der var også dem, der mente, at jeg sikkert overdrev, og at jeg ikke kunne være bekendt – over for ham – at gå og fortælle den slags, at det var noget, der tilhørte privatlivet.” Og det er netop den stilhed som Ilse M. Hausgaard vil til livs med “Fanden og hans pumpestok”. ∑
Fanden og hans pumpestok er en kvindes forsøg på at obducere sit ægteskab. Usentimentalt og nøgternt gennemgår Ilse M. Haugaard en række episoder fra sit ægteskab i nærmest dagbogsagtig form, for at forstå det mysterium, som også er en del af bogens titel; hvorfor blev en veluddannet, selvstændig kvinde i et voldeligt ægteskab i næsten syv år? Hvorfor forlod hun ikke sin bøddel, som hun ofte kalder sin eksmand, da han første gang lagde hånd på hende? Det er dette hvorfor, som er det centrale og (selv)terapeutiske omdrejningspunkt for Ilse M. Haugaard i bogen.
“Ved at skrive bogen, fik jeg sat et punktum. Jeg fik en form for hævn.”
Mysteriet om volden bliver kun delvist løst, og som læser sidder man tilbage med det velkendte spørgsmål om, hvad hun overhovedet så i sin eksmand. “Hvad, jeg ikke forstod, var, hvad der havde fået mig til at blive hos ham efter de første par voldelige angreb (…) Jeg forstår det stadig ikke, men har på en måde affundet mig med, at det forbliver et mysterium.” Ilse M. Haugaard undres stadig over sin egen opførsel. Og mens hun i sit ægteskab gentagende gange forsøgte at forklare sin mands voldelige opførsel, bruger hun bogen til at reflektere over sine egne handlinger, og som sådan kan bogen ses som både Ilse M. Haugaards selvterapi, som et endeligt opgør med offerrollen og som et hævntogt.
foto: Gyldendals Presseservice
i l se m. h ausga a r d
10
01/2 011
lok k.dk
tE M a OM BØR N
V i densk a b
Vold forårsager ptSD hos børn Børn, der overværer vold i hjemmet, er oversete ofre, der har stor risiko for at udvikle posttraumatisk stressyndrom (PTSD). Derfor er fokus på denne målgruppe særligt vigtig.
af louise albers
I slutningen af 2010 udkom SFI-rapporten Børnemishandling i hjemmet af Mogens Nygaard Christoffersen, hvori det understreges, at det først er inden for de senere år, man for alvor er blevet opmærksom på, at børn, der er vidne til vold i familien, også er ofre for vold. I rapporten understreges det desuden, at børn, der har været vidner til vold eller vidende om volden, udviser reaktioner, der minder om reaktioner på posttraumatiske belastningsreaktioner (PTSD). På Randers Krisecentrene er børne- og ungepædagog Morten Holgell heller ikke i tvivl om, at børn, der er vidne til vold, er børn udsat for vold. “Vold er vold, hvad enten man er blevet udsat for fysisk vold, eller man har bevidnet vold. Uanset hvad, så har man været udsat for vold,” fastslår Morten Holgell. De godt 2.000 børn, der hvert år kommer på kvindekrisecenter i Danmark, udviser mange af de samme symptomer såsom beskyttende adfærd over for mor og separationsangst. “Børn, der har overværet vold, har levet i en stresstilstand; er ofte meget ustrukturerede og lider af koncentrationsbesvær. Nogle er desuden meget sensible over for lyde, og er konstant på vagt,” forklarer Morten Holgell. En af de forskere, der for alvor var med til at sætte PTSD og børns bevidnelse af vold i relation, var Ph.d. Peter Lehmann, hvis undersøgelser i Canada i 1997 foretaget på krisecenter med 84 involverede børn, viste, at næsten 60 pct. af børnene, der havde
overværet vold i hjemmet, led af PTSD. I Danmark er der ganske få undersøgelser, hvor PTSD er blevet undersøgt hos børn. Det skyldes, at børn er en overset gruppe, og at det tager tid at overvinde modstand mod brug af visse diagnoser til visse målgrupper, mener professor Ask Elklit, som er ansat ved Videnscenter for Psykotraumatologi på Syddansk Universitet. “Det har været muligt at bruge diagnosen PTSD i 30 år, men det tager lang tid at overvinde modstand. Tænk på soldaterne: for 15 år siden sagde mange, at vi ikke skulle sygeliggøre dem; i dag er PTSD-diagnosen accepteret som en relevant beskrivelse af deres symptomer efter krig. Børn, der har problemer, er generelt en overset gruppe,” konstaterer Ask Elklit. “I Danmark mangler vi nye undersøgelsesredskaber til de allermindste og mere afprøvning af eksisterende test til de yngste skolebørn. Vi mangler undervisning af fagpersoner til at identificere de stille voldsramte børn, og vi mangler behandlingstilbud – både individuelle, i grupper og for familier,” understreger Ask Elklit. På Randers Krisecenter er personalet blevet efteruddannet og søger hele tiden ny viden for blandt andet bedre at kunne identificere særlige tegn hos voldsudsatte børn – heriblandt tegn på PTSD. ”Hvis der, blandt de observationer vi gør os af børnene, er tegn på PTSD, videregives mistanke og observationer til barnets psykolog, som tager sig af diagnosticeringen” understreger Morten Holgell. ∑
faKta OM VOLD I hJEMMEt • På verdensplan overværer op til 275 millioner børn vold i hjemmet (UNICEF, 2006). • I Danmark er det estimerede tal mindst 22.000 (LOKKs årsstatistik, 2009). LÆS MERE • Børnemishandling i hjemmet, 2010. SFI. Læs rapporten her: www.sfi.dk/Files/Filer/SFI/Pdf/Rapporter/2010/1030-Boernemishandling.pdf • Behind Closed Doors: The Impact of Domestic Violence on Children, 2006. The United Nations Children’s Fund (UNICEF). Læs mere her: www.unicef.org.nz/advocacy/publications/UNICEF_Body_Shop_Behind_Closed_Doors.pdf
tE M a OM BØR N
lok k.dk
01/2 011
stalking kan have uOpREttELIGE konsekvenser for fostre
Hvis en gravid bliver stalket, kan det have alvorlige konsekvenser for barnet – selv på fosterstadie. af louise albers
Hos gravide kvinder, der bliver udsat for stalking, kan man tidligt i graviditeten spore en usund stigning i kortisolniveauet, som forårsages af stress, hvilket stalking ofte er årsag til. Dette kan have uoprettelige konsekvenser for barnets videre udvikling. følge Dansk Anti-Stalking Forening har stalking så voldsom og gennemgribende effekt på sine ofre, at de typisk lever en meget utryg, frygtpræget og stressbetonet tilværelse. “Gravide kvinder, der bliver udsat for stalking lever med forhøjet alarmberedskab og er som følge heraf meget stressede. Det påvirker naturligvis det barn, hun bærer rundt på,” udtaler Lise Linn Larsen, der er formand for Dansk Anti-Stalking Forening. Dette bakkes op af Cand.pæd.psyk Jeanett Bonnichsen, der er direktør for Center for Stress og Trivsel. Ifølge hende reagerer børn allerede i fosterstadiet på ydre stimuli som for eksempel stress og stresspåvirkning på fosterstadiet har kon-
sekvenser. “Der er en del kendte konsekvenser som følge af tidlig stress, såsom lav fødselsvægt, mindre hjerneomfang og større følsomhed for belastninger senere i livet. Barnet vil være sværere at trøste, det får langsommere indlæring – og nogle langtidskonsekvenser, man er opmærksom på, er blandt andet depression, angst og OCD (tvangsmæssig adfærd),” udtaler Bonnichsen. Allerede fra uge 1 reagerer fosteret på sin mors psykiske tilstand, fordi der er et gensidigt forhold i kortisolmængden mellem moderens og fosterets blod. Kvinder, der i graviditeten er meget bekymrede og stressede, kan risikere, at produktionen af kortisol “løber løbsk”. Allerede fra første og helt frem til 36. graviditetsuge kan det hæmme hjernens vækst, oplyser Center for Stress og Trivsel. “Der er brug for en specifik lovgivning Danmark omkring stalking – ikke kun for at hjælpe den der udsættes for stalking –
men på grund af de børn, der ofte også bliver påvirket af det,” understreger Lise Linn Larsen. LOKKs sekretariatschef Lene Johannesson er enig. “På kvindekrisecentrene har vi i årevis kendt til stalking og har taget chikanen meget seriøst. Der er behov for en lovgivning, der ser på stalking som en kriminel handling, der bør have sin egen paragraf. Stalking kan have alvorlige konsekvenser – også konsekvenser man ikke ser, før et barn kommer til verden,” understreger Lene Johannesson. •
faKta 16. marts 2011 var der høring på Christiansborg om stalking. Her satte bl.a. LOKK fokus på hvilke vidtrækkende og alvorlige konsekvenser, stalking kan have. Du kan læse mere om stalking på www.anti-stalking.dk.
11
foto: lickr/Mahalie · bragt under creative commons
i n db l i k
12
01/2 011
lok k.dk
t em a om børn
kor t n y t
Nye udgivelser fra LOKK
Vi vil også høres Hæfte til unge der oplever æresrelaterede problemstillinger, Finansieret af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, (2010).
Konfliktmægling i LOKK
Ære og konflikt
– Konfliktmægling i familier med æresrelaterede konflikter
– om unge, social kontrol, pres og modenhed
Hæfte med beskrivelse af konfliktmægling i LOKK, Finansieret af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, (2010).
Artikelsamling på baggrund af LOKKs årlige konference, Støttet af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, (2011).
Nyt fra LOKKs generalforsamling På LOKKs generalforsamling søndag den 27. marts 2011 blev der valgt ny bestyrelse. Nye ansigter i bestyrelsen er:
eningsarbejde i Esbjerg, og som tidligere har været konsulent i Dansk Socialrådgiverforening.
Kirsten Moth – er frivillig ved Krisecentret Røntofte i Helsingør. Kirsten arbejder som journalist ved Helsingør Dagblad - er tillidsrepræsentant for bladets journalister, og har skrevet et hav artikler om voldsudsatte kvinder.
Lise Von Seelen – socialdemokratisk folketingsmedlem - med hjerte og engagement i socialpolitikken. Lise stopper ved det kommende folketingsvalg - og vælger altså at bruge engagementet og den nye fritid i arbejdet i LOKK. Lise Von Seelen bliver eksternt medlem af bestyrelsen.
Birgitte Bruun – ildsjæl og frivillig rådgiver i Dansk Kvindesamfunds Krisecenter på Frederiksberg. Birgitte er Danmarks repræsentant EU`s ligestillingsinstituts ekspertforum - arbejder hos Nykredit, hos hvem hun gennem årene bl.a. har ansvarlig for arbejdet med at få flere kvinder i ledelsen. Rikke Rødekilde – først frivillig og siden 2008 leder af Kvindekrisecentret i Esbjerg. Rikke er en ildsjæl, der er og har været engageret i forskelligt for-
Herudover består bestyrelsen af Birgit Søderberg, som er formand, Kirsten Hejnfeldt, som er bestyrelsesmedlem og Lola Jensen, som er eksternt medlem. Derudover er Lise Krogh Løvschal og Sabine Heun begge nyvalgte suppleanter, og Inger Stistrup nyvalgt ekstern suppleant. ∑
rådgivningstilbud Hotline for voldsramte: 70 20 30 82 Svarer hele døgnet Hotline for etniske minoriteter: 70 27 76 66 Svarer døgnet rundt Rådgivning til fagfolk: 32 95 90 19 Hverdage 9-15 Rådgivning til forældre med etnisk minoritetsbaggrund: 70 27 03 66 Hverdage 9-15, samt onsdag 20-22
LOKK c/o 3F Kampmannsgade 4, 1790 København V Tlf.: 32 95 90 19 Fax: 32 95 90 69 Mail: sekretariat@lokk.dk