Håndbog til plejeforældre by sosumedia

HÅNDBOG – en guide for FAIRstart brugere Hvordan praktiseres FAIRstart undervisningsprogrammet i -‐ og med -‐ familiepleje?

Dette projekt er finansieret med støtte fra Europa-Kommissionen. Denne publikation (meddelelse) forpligter kun forfatteren, og Kommissionen kan ikke drages til ansvar for brug af oplysningerne heri.

Ofte stillede spørgsmål om brugen af FAIRstart programmet Hvem kan bruge dette program? Programmet findes i to udgaver: •

En udgave til anbringelsesinstitutioner, børnehjem, flygtningelejre og andre, der arbejder med truede børn fx sundhedsplejersker, dagplejere, pædagoger mfl.

•

En anden udgave er til plejeforældre:

Det samme gælder Håndbogen: Denne håndbog er til undervisning af plejeforældre og tilsynsførende. Er det dyrt eller svært at bruge – Hvad har jeg brug for? FAIRstart undervisningsprogrammet: • Er almennyttigt, online og gratis for alle brugere • Kræver ikke mange ressourcer ud over tid til møder – det er udviklet til brugere, der ikke kan forvente ekstra ressourcer • Gør det muligt at arbejde med en af de 15 undervisningssessioner hver tredje-‐ eller fjerde uge og at arbejde med principperne for kvalitetsomsorg mellem sessionerne. • Plejeforældre og tilsynsførende vil blive mere professionelle i deres arbejde og det anbragte barns udvikling vil som regel forbedres. Hvad er fordelene ved at bruge FAIRstart programmet? I vil få adgang til professionel undervisning i pleje og omsorg, baseret på de seneste forskningsresultater fra den bedste internationale forskning indenfor børns udvikling • Programmet er testet i 10 europæiske lande af professionelle indenfor børns udvikling (plejeforældreorganisationer og institutioner) og de fortæller: o Det er et praktisk, lærerigt program, der giver professionel viden til plejeforældrene. o Det giver plejeforældre mulighed for at skabe deres egne metoder gennem konstruktiv dialog. Dette hjælper forældrene til at blive mere aktive og kreative samt mere engagerede i deres arbejde.

o Programmet fortæller ikke brugerne, hvad de bør gøre på en akademisk måde. Det opfordrer til åben dialog og kompetenceudvikling. Plejefamilien udvikler sine egne metoder! o Både plejeforældre med og uden forudgående uddannelse i børns udvikling kan nyde godt af programmet o Det giver alle deltagere en fælles base for forståelse og udførelse af omsorg for det anbragte barn o Det forbedrer relationen mellem plejefamiliens medlemmer, og mellem plejefamilien og samarbejdspartnerne o Det fremmer udviklingen af barnets ressourcer og reducerer stress hos både barn og plejeforældre

Indhold Indhold ............................................................................................. 5 I. En guide til brugen af FAIRstart undervisningsprogrammet ................. 7 Der er tre måder, hvorpå I kan bruge undervisningsprogrammet ............................. 7 Materialer på hjemmesiden...................................................................... 9 Om de første spørgsmål i scoringskortet ...................................................... 10 Sammenlægning af spørgsmålene fra Scoringskortet ........................................ 10 Find din gennemsnitlige score ................................................................. 11 Dialog om resultatet: udpeg nogle få udviklingsområder, og planlæg arbejdet med dem. . 11 De femten undervisningssessioner ............................................................ 12 De ekstra ressourcesessioner .................................................................. 13 Hvordan bruger I programmet – to-‐timers sessioner ......................................... 13 Brug en dagbog til arbejdet mellem sessionerne ............................................. 14 Hvordan gennemføres en undervisningssession? ............................................. 14 Praktisk læring mellem sessionerne ........................................................... 15 Påbegyndelse af den næste session ........................................................... 16 Disse basale instruktioner er alt, hvad I behøver for at gennemføre programmet .......... 17 II. Et kort resumé af sessionerne...................................................... 18 Session 1 – Introduktion til dit undervisningsforløb ........................................ 18 Session 2 – Fra familie til plejefamilie – at gøre dit hjem til din arbejdsplads ............. 18 Session 3 – At få et barn i familiepleje ...................................................... 18 Session 4 – Grundforståelse af tilknytningsteorien – din platform til professionelle metoder i omsorgsarbejdet .................................................................. 18 Session 5 – Stimuleringens betydning for udviklingen af hjernen hos spæd-‐ og småbørn 18 Session 6 – Hvordan praktiserer man professionel omsorg for børn?: Tryghedsgivende Omsorgsadfærd .............................................................................. 19 Session 7 – At vende tab til selvtillid – at hjælpe barnet med at komme over tab og adskillelse ..................................................................................... 19 Session 8 – Hvordan går det med forløbet? Evaluering og justering ....................... 19

Session 9 – Usikker tilknytningsadfærd hos børn ........................................... 19 Session 10 – Styrkelse af relationsarbejde i praktiske opgaver ............................ 19 Session 11 – Hvem er jeg? – at skabe en positiv identitet ud fra en splittet baggrund ... 20 Session 12 – Samarbejde med myndighederne ............................................. 20 Session 13 – Samarbejde med de biologiske forældre ..................................... 20 Session 14 – At være teenager og at forlade plejefamilien ................................ 20 Session 15 – Mit faglige udbytte af læringsprocessen ...................................... 20 III. Hvad sker der når I forsøger at udvikle en ny praksis som plejeforældre? ................................................................................. 21 Læringstilgange i FAIRstart undervisningsprogrammet ....................................... 21 IV. En ny måde at lære og udvikle professionelle færdigheder: Læring på arbejdspladsen ................................................................................ 22 Hvordan aktiv involvering i undervisningen gøres lettere ..................................... 22 V. Mere om instruktørens arbejde ..................................................... 23 VI. Hvorfor udvikle dette program? ................................................... 24 Baggrund ........................................................................................ 24 Hvorfor udvikle FAIRstart programmet? ...................................................... 25 Hvordan blev programmet udviklet? .......................................................... 25 Videnskabelige og evidensbaserede metoder ................................................ 26 Grundlæggende elementer i FAIRstart undervisningsprogrammet .......................... 26

En guide til brugen af FAIRstart undervisningsprogrammet

Denne håndbog er skrevet for at guide tilsynsgørende og plejeforældre igennem brugen af det gratis, online undervisningsmateriale. Teksten beskriver, hvordan tilsynsførende kan implementere programmet og hvordan plejeforældrene kan bruge sessionerne og efterfølgende følge op på arbejdet mellem sessionerne. I kan også læse om, hvad I kan forvente, når læringen foregår i familien og hvad der sker, når I forsøger at ændre på måden, hvorpå plejen bliver udført. Afslutningsvis kan I læse om baggrunden for at udvikle undervisningsprogrammet. Hvem kan påtage sig instruktørrollen i programmet? I organisationer for plejefamilier (offentlige eller private) vi I kunne finde ledere, supervisorer og/eller tilsynsførende familieplejekonsulenter. De rekrutterer, superviserer og underviser individuelle plejeforældre og fører tilsyn med grupper af familier. Det veksler fra kommune til kommune, hvem der udfører vejledning og har den tætte kontakt til plejefamilier. Der er også stor forskel på, hvor tit plejefamilier modtager vejledning og supervision. Derfor kaldes den/de personer der vil anvende programmet -‐ og som har den daglige kontakt til plejefamilierne – i det følgende for ”Instruktør” under et. D e r e r tre m å d e r, h v o rp å I k a n b ru g e u n d e rv isn in g sp ro g ra m m e t I en plejefamilieorganisation, der har besluttet at bruge FAIRstart programmet, vil den eller de ansvarlige have flere muligheder for at bruge programmet. Ofte er der ikke nok tilsynsførende til jævnligt at besøge alle familier. Derfor har vi udformet scoringskortet og sessionerne, så plejeforældre for en stor dels vedkommende selv kan anvende undervisningsprogrammet. Det bedste er selvfølgelig, hvis instruktøren introducerer uddannelsen og undervejs er i dialog med plejefamilien om arbejdet med scoringskortet og de efterfølgende sessioner. Af denne grund har vi udviklet undervisningsprogrammet til at være så fleksibelt i brug som muligt alt afhængigt af, hvor mange ressourcer der er til rådighed: 1.

Plejeforældre kan bruge programmet som et selvstudium, hvis de har en computer og internetadgang. Som instruktører kan I støtte dem gennem

mailkorrespondance, via mobil eller en Skype-‐forbindelse. Plejeforældrene bør altid starte med scoringskortet. 2.

En instruktør kan bruge programmet til individuelle familiebesøg. Under besøget kan I sammen benytte programmet på en computer.

Programmet kan benyttes i grupper af plejefamilier i to-‐ til tre-‐timers sessioner, der guides af en instruktør. Programmet åbnes via computer og vises med en projektor med højttalere, så alle kan se og høre, hvad der sker på skærmen.

Afhængigt af de ressourcer, der er til rådighed, bør I – inden programmet implementeres – beslutte, hvilken måde I ønsker at benytte dig af. I alle tilfælde er det vigtigt, at undervisningsprogrammet bliver forklaret for plejeforældrene. Deres engagement bør påskønnes og de bør tilskyndes til at deltage i engagerede samtaler om programmets elementer og hvordan disse bliver til implementerede elementer i det daglige arbejde. Nu, hvor I kender de forskellige måder, hvorpå programmet kan bruges, er det tid til at se på de forskellige materialer på hjemmesiden. Her er arbejdet med scoringskortet fundamentet for det efterfølgende arbejde med de femten sessioner i programmet.

M a te ria le r p å h je m m e sid e n Når I første gang kommer ind på siden (www.transfair-‐train4care.com) vil I se følgende elementer

Scoringskort for plejeforældre

I kan åbne og printe ”scoringskortet for plejeforældre”. Brugen af scoringskortet vil give plejefamilien og instruktøren et 360 graders overblik over arbejdet med barnet i pleje og hjælpe familien til at skabe trygge relationer, både til barnet og til familiens sociale netværk. Dette er vigtigt, fordi kvalitet i relationer med børnene kun kan komme ud af gode relationer mellem familien, de tilsynsførende og det sociale netværk. Når plejeforældrene har udfyldt scoringskortet, kan de og instruktøren diskutere og planlægge, hvordan programmet bedst bruges for at understøtte deres arbejde, og hvordan det kan forbedre kvaliteten af den pleje og omsorg, de udøver. De kan opsætte overordnede mål for udviklingen og for hvordan de vil arbejde videre. 9

Plejeforældrenes instruktør bør sætte sig ind i spørgsmålene på forhånd, og have udskrevet kopier af kortet til familien. Vi anbefaler, at begge plejeforældre arbejder sammen om at besvare scoringskortet. Scoringskortet hjælper plejeforældrene i planlægningen af deres arbejde, ikke kun med barnet, men også til at håndtere deres sociale netværk. De kan opsætte mål for de områder, som de ønsker at forbedre og for hvordan de vil udføre arbejdet med barnet. Plejeforældrene kan finde ud af, hvad de bør fokusere på, før de starter på sessionerne i online-‐programmet. Dette vil hjælpe dem til at finde ud af, hvor deres ressourcer ligger og hvor de skal yde en ekstra indsats. O m d e fø rste sp ø rg sm å l i sc o rin g sk o rte t Den første del af scoringskortet giver plejeforældrene en idé om det anbragte barn – hvor udfordrende kan de forvente at arbejdet bliver? – afhængigt af, hvor gammel barnet er ved anbringelsens begyndelse, tilstanden hos barnets forældre, og hvilken form for omsorg og voksenkontakt barnet har været udsat for inden anbringelsen i familien. Dette er baggrundsspørgsmål, som kan hjælpe med til at vurdere plejeopgavens sværhedsgrad: hvor udfordrende kan vi forvente, at opgaven bliver? I hvor høj grad skal vi være tålmodige og forstående, så vores forventninger til barnets udvikling svarer til dets muligheder? S a m m e n læ g n in g a f s p ø rg s m å le n e fr a S c o rin g sk o rte t I den næste del af scoringskortet er der 23 udsagn, som plejeforældrene bliver bedt om at vurdere med en score mellem 0 og 6 og de bliver bedt om at notere deres tanker omkring hvert udsagn. Alle udsagnene er funderet i forskning i omsorg for børn og de belyser vigtige områder af plejeforældrenes arbejde. På denne måde lærer forældrene, hvad der er vigtigt at gøre, at tænke som professionelle plejeforældre og at bruge familiens egne sociale værdier til at hjælpe barnet. Udsagnene er delt op i følgende grupper: Udsagn 1 – 5: Hvor meget støtte kan familien regne med at få fra myndighederne, der har anbragt barnet? Jo mere støtte, jo bedre bliver barnets udvikling. Udsagn 6 – 12: Hvordan er relationerne i plejefamilien, og hvordan er relationen mellem plejeforældrene og de biologiske forældre? Dette er to vigtige faktorer i en familieplejeanbringelse. Hvis der er konflikter i familien -‐ eller mellem familien og de biologiske forældre -‐ vil barnets udvikling blive forsinket.

Udsagn 13 – 20: En meget vigtig faktor i plejen er måden, hvorpå familien indgår i relationen med barnet i pleje. De fem dimensioner i tryghedsgivende omsorgsadfærd er meget vigtige for at udvikle en tryg tilknytning hos plejebarnet. En lav score betyder, at barnets tilknytning kan blive utryg. Ifølge forskningen er det afgørende, at plejeforældre praktiserer de adfærdsformer, som er beskrevet i de syv spørgsmål. Udsagn 21 – 23: Der er vigtigt, at barnet har et netværk med jævnaldrende (venner, legekammerater m.fl.), og det er vigtigt at plejefamilien har gode relationer med naboer, daginstitutioner, skole og andre samarbejdspartnere. Det er ofte vanskeligt at skabe relationer til jævnaldrende for et barn i pleje. F in d d in g e n n e m s n itlig e sc o re Resultatet af alle udsagnene vil vise både ressourcer i familien og hvilke områder, der kræver opmærksomhed og forbedring. Plejefamilien skal lægge alle resultaterne sammen og dividere med antallet af besvarede spørgsmål. Resultatet (fx 4,5) vil vise, om de har den nødvendige platform for at give barnet en tryg base. En lav score betyder ikke, at familien ikke er kompetent, men kan betyde, at deres netværk er indskrænket eller at de ikke modtager nogen hjælp og støtte fra myndighederne. I kan som instruktører bede plejeforældrene om at pege på de høje scorer (hvor de har deres ressourcer) og bede dem om at udpege de lave scorer, hvor de har mulighed for at forbedre scoren. D ia lo g o m re su lta te t: u d p e g n o g le få u d v ik lin g so m rå d e r, o g p la n læ g a rb e jd e t m e d d e m . Som instruktører: hvis I har tid til at supervisere forældrene regelmæssigt, kan I bruge scoringskortet til at planlægge, hvilke punkter der skal fokuseres på, og assistere familien med arbejdet. F.eks. kan man sammen udpege et eller to områder, hvor man vil arbejde målrettet for at forbedre en lav score. Hvis familien er nødsaget til at arbejde alene, kan de diskutere, planlægge og forbedre deres arbejde uden hjælp. Deltagerne vil nu være parate til at bruge sessionerne. I sessionerne uddybes anbefalinger fra forskningen og der foreslås metoder til brug mellem sessionerne. Deltagerne skal bruge deres egen viden til at reflektere over og praktisere de forslag, som stilles i slutningen af hver session. Vi anbefaler, at instruktøren sætter sig grundigt ind i sessionerne, før han/hun introducerer dem i plejefamilien.

D e fe m te n u n d e rv isn in gsse ssio n e r

Når I klikker på ”Sessioner” i menuen, vil I se de 15 undervisningssessioner. Vi anbefaler, at I ser introduktionsvideoen inden i åbner den første session. Alle undervisningssessionerne har den samme opbygning: De begynder med en teoretisk del, der demonstrerer teorien, gode arbejdsmetoder og spørgsmål til diskussion (mellem plejeforældrene og instruktøren. eller en gruppe af plejefamilier og én eller flere instruktører ). Den sidste del af hver session giver forslag til, hvordan plejeforældrene kan arbejde med nye metoder inden den næste session påbegyndes. Plejeforældrene kommer aktivt til at planlægge, hvordan de vil arbejde med, hvad de har lært i sessionen. Overordnet giver alle sessionerne den nødvendige viden til at praktisere kvalitetsomsorg. Arbejde, der bliver udført i overensstemmelse med FAIRstart undervisningsprogrammet, vil sikre den sundest mulige tilknytning til plejeforældrene og fremme en mental og fysisk sund udvikling.

D e e k stra re sso u rc e se ssio n e r

I menuen vil i også se nogle ”Ressourcesessioner” som er et supplement til programmet. De kan bruges, hvis plejeforældrene og instruktører finder det relevant. Emnerne i disse ressourcesessioner er: Arbejdet med børns rettigheder og Seksuel adfærd og prævention. Dette er alt det materiale, I har brug for til undervisningen. Lad os så se på, hvordan en session gennemføres. H v o rd a n b ru g e r I p ro g ra m m e t – to -‐tim e rs se ssio n e r Programmet er udviklet til at være så let tilgængeligt som muligt. Dette betyder, at undervisningen vil blive en aktiv del af plejeforældrenes arbejde og samarbejdet med instruktøren. Kompetenceudviklingen foregår dermed på arbejdspladsen i hverdagens samvær. Plejeforældre kan åbne hver af de 15 to-‐timers undervisningssessioner, når der er mulighed for det. Det kan være en gang om ugen eller en gang om måneden afhængigt af mulighederne i hverdagen. Mellem sessionerne arbejder man med anbefalingerne og de praktiske opgaver. Programmet er fleksibelt og man kan, hvor man måtte ønske det, gentage en session, hvis det er nødvendigt eller beslutte sig for at gå hurtigere eller langsommere gennem programmet. Ud fra teorien og de praktiske opgaver, kan plejeforældrene (sammen med instruktøren) udvikle

deres egne metoder. Sessionerne lægger i høj grad op til, at plejeforældre aktivt og kreativt udvikler deres egen måde at praktisere uddannelsens principper for kvalitetsomsorg på. B ru g e n d a g b o g til a rb e jd e t m e lle m se ssio n e rn e Det anbefales, at plejeforældrene skriver dagbog eller noter gennem arbejdet med sessionerne. Dels for at beskrive hvad man har haft af tanker, dels for at beskrive hvordan det praktiske arbejde mellem sessionerne er gået og hvilke problemer man evt. er stødt på, som skal løses. Hvis plejeforældrene har egne børn, der er ældre end 10 år, kan plejeforældre inddrage deres kommentarer, hvis det er nyttigt. På den måde kan egne børn lære at forstå, at hjemmet også er en arbejdsplads og at de bliver set som aktive og værdifulde ”medarbejdere”. H v o rd a n g e n n e m fø re s e n u n d e rv is n in g sse ssio n ? Tekst-‐ og videomaterialet vil føre jer igennem programmet. Hvis I er instruktører for en gruppe af plejefamilier: Før I starter skal I sikre følgende: 1. en stabil internetforbindelse, en projektor og højttalere, der er tilsluttet computeren. Dette skal testes mindst en halv time før mødet for at sikre, at det virker. 2. Et lokale i mindst tre timer, hvor I er sikre på ikke at blive forstyrret under mødet. Deltagerne kan sidde i mindre grupper eller i en stor rundkreds, som det passer bedst. Alle deltagere skal dog kunne se, hvad der bliver vist på projektoren. 3. Tænd for projektoren og klik på session et. Når I åbner en session, vil I se, at alle sessionerne har den samme opbygning: •

En overskrift, der introducerer dagens emne

•

Hvilke kompetencer, deltagerne kan udvikle ved at gennemgå sessionen, diskutere, og praktisere deres beslutninger mellem sessionerne

•

En kort tekst, der forklarer emnet i sessionen

•

En opsummering af sessionens mål

Instruktøren gennemgår teksten og går i dialog med deltagerne, når det er nødvendigt. Når en side er gennemgået, klikkes på det næste tal i bunden af siden. Sessionens sider vil i tekst og video forklare emnet og demonstrere metoder. F.eks. vil I i en session lære om tilknytningsteori og hvordan I sikrer barnet en tryg base. Der vil også være forslag til diskussion eller refleksion og instruktøren bør give plads til dette. Vis videoen og spørg efter kommentarer. 14

I bør altid være parate til at gå tilbage, indtil I er sikre på, at alle har forstået indholdet. Ved slutningen af en session, er der forslag til, hvad plejeforældrene kan arbejde med indtil næste session. Instruktøren bør være imødekommende og lytte til forslag til, hvordan arbejdet kan udføres – programmet kommer kun med forslag, men planen, der bliver lavet af plejeforældrene er langt vigtigere – spørg efter gode ideer og hjælp med planlægningen, indtil alle ved, hvad de vil gøre inden næste session. Hvis i som plejefamilie bruger uddannelsen uden instruktør, kan I blot læse hver side, se videoerne og reflektere over hvordan I vil praktisere forslagene indtil næste gang I ser en session. P ra k tisk læ rin g m e lle m se ssio n e rn e Mellem sessionerne bør instruktøren støtte den praktiske gennemførelse af de planer, forældrene lavede i slutningen af forrige session. Stil spørgsmål til plejeforældrene, hjælp dem med at udføre det planlagte og diskuter eventuelle problemer, de er stødt på siden sidste session. Der vil typisk være tre uger til at gennemføre arbejdet mellem sessionerne. Online programmet er altid tilgængeligt, så plejefamilien kan bruge sessionerne når det er praktisk for dem i deres dagligdag. Videoklip i arbejdet mellem sessionerne Både med og uden instruktøren anbefales det meget stærkt, at plejeforældrene optager små videoklip (1-‐2 minutter) af, hvordan de arbejder med barnet mellem sessionerne. Det kan gøres med en mobiltelefon eller et kamera. Optagelserne bør gemmes på en computer med en adgangskode og derpå slettes fra den video eller det kamera, de blev optaget med. Alle disse videoklip kan blive til en stor samling, der kan gives til barnet, når det bliver større eller skal forlade plejefamilien – som supplement til et fotoalbum. Desuden kan man vise dem til instruktøren og få en god dialog om, hvordan man arbejder.

P å b e g y n d e lse a f d e n n æ s te s e s s io n

Når I introducerer den næste session, vil et nyt vindue poppe op: “Brug 15 minutter til at diskutere, hvordan arbejdet mellem sessionerne er gået”. Som tilsynsførende: Efterlys spørgsmål, spørg til tvivl om gennemførelsen af sidste session og diskuter, hvordan forældrene kan løse eventuelle problemer. Indtag en forstående og accepterende holdning og understreg at det tager tid at lære noget nyt. Videooptagelserne kan ses sammen og udviklingen kan diskuteres og fremmes yderligere. Hvis plejeforældrene arbejder alene, kan de diskutere med hinanden, hvordan deres arbejde er gået siden sidste session. De første sessioner starter med en let og kort praktisk opgave til at arbejde med mellem sessionerne. Mere teori introduceres gradvist og arbejdet med udvikling af metoder bliver mere udfordrende.

D isse b a sa le in stru k tio n e r e r a lt, h v a d I b e h ø v e r fo r a t g e n n e m fø re p ro g ra m m e t Det ovenstående har beskrevet, hvordan instruktør og plejeforældre arbejder sig gennem hele programmet. I den næste sektion af håndbogen bliver I præsenteret for nogle mere detaljerede informationer om, hvordan I opnår succes med kompetenceudviklingen: -

Hvad skete der, da I forsøgte at ændre daglige rutiner og vaner?

Hvordan overkom I modstand og tvivl?

Læring på arbejdspladsen – hvad betyder det for dig at ændre din arbejdsplads til en læringsplads?

Hvordan overkommer I naturlig modstand overfor nye metoder og motiverer til involvering?

II.

Et kort resumé af sessionerne

S e ssio n 1 – In tr o d u k tio n til d it u n d e rv is n in g s fo rlø b Denne session vil hjælpe dig til at forstå, hvordan I arbejder med undervisningsprogrammet, med sessionerne og mellem sessioner. I vil finde vejledning til at bruge scoringskortet og kan kortlægge jeres arbejde med programmet og med barnet. Scoringskortet bliver jeres værktøj for brugen af programmet. S e ssio n 2 – F ra fa m ilie til p le je fa m ilie – a t g ø re d it h je m til d in a rb e jd sp la d s I denne undervisningssession kommer I til at arbejde med den proces, det er at skabe et professionelt arbejdsmiljø og finde professionelle kompetencer i jeres netværk. Sessionen vil hjælpe jer til at kortlægge familiens værdier, der vil være de professionelle kompetencer i jeres arbejde som plejeforældre. S e ssio n 3 – A t få e t b a rn i fa m ilie p le je I denne undervisningssession bliver I introduceret til, hvordan børn kan reagere på en ny familie og et nyt miljø. I vil få viden om, hvordan I kan hjælpe barnet med at føle sig trygt i de nye omgivelser. Sessionen vil give jer en forståelse for, hvordan børn reagerer på en anbringelse og der gives forslag til, hvordan I sammen kommer over den første periode af anbringelsen. S e ssio n 4 – G ru n d fo rstå e lse a f tilk n y tn in g ste o rie n – d in p la tfo rm til p ro fe s s io n e lle m e to d e r i o m s o rg s a rb e jd e t I denne undervisningssession kommer I til at arbejde med tilknytningsteori, og med hvordan jeres forståelse vil påvirke den måde, hvorpå I vil arbejde med de resterende sessioner. I vil lære om Tilknytningsadfærd, Tryg Base adfærd, og Udforskningsadfærd. Tryghed er en forudsætning for børns udvikling og indlæring. S e ssio n 5 – S tim u le rin g e n s b e ty d n in g fo r u d v ik lin g e n a f h je rn e n h o s s p æ d -‐ o g s m å b ø rn I denne undervisningssession kommer I til at lære om, hvor vigtig fysisk kontakt og stimulering er for hjernens tidlige udvikling. I bliver præsenteret for forslag til, hvordan jeres daglige rutiner kan støtte hjernens udvikling, samt til forsigtig stimulering af for tidligt fødte og sårbare børn.

S e ssio n 6 – H v o rd a n p ra k tis e re r m a n p ro fe s s io n e l o m s o rg fo r b ø rn ? : T ry g h e d sg iv e n d e O m so rg sa d fæ r d I denne undervisningssession kommer I til at lære om Tryg Omsorgsadfærd hos plejeforældre, og om hvordan børn reagerer på adskillelser. I kommer til at arbejde med, hvilken adfærd I som omsorgsgivere bør udvise for at få barnet til at føle sig trygt, så det vil interagere, lege og lære. Ydermere kommer I til at arbejde med, hvordan børn meget tidligt lærer at håndtere adskillelse, genkende de fire tilknytningsmønstre (tryg, afvisende, ambivalent og desorganiseret), og hvordan man praktiserer interaktion med barnet for at tilbyde en Tryg Base for tilknytning. S e ssio n 7 – A t v e n d e ta b til se lv tillid – a t h jæ lp e b a rn e t m e d a t k o m m e o v e r ta b o g a d sk ille lse I denne undervisningssession kommer I til at arbejde med, hvordan man kan hjælpe barnet med at komme sig over tabet af forældrene, at bo adskilt fra forældrene og andre begivenheder, der udgør et tab eller en pludselig adskillelse. I får forslag til at praktisere åbne og informative dialoger med barnet om dets reaktioner på tab. I kommer også til at planlægge aktiviteter, hvor barnet deltager aktivt i at opbygge et selvværd på basis af sine erfaringer med relationsbrud og tab. NB: I bør først påbegynde denne session, når I har gennemarbejdet session 2, 3 & 5. Disse sessioner er en forudsætning for den fulde forståelse af denne session. S e ssio n 8 – H v o rd a n g å r d e t m e d fo rlø b e t? E v a lu e rin g o g ju ste rin g I denne session kommer I til at se tilbage på jeres arbejde med de sessioner I har færdiggjort indtil nu. I kommer til at opsummere jeres arbejde og erfaringer og lægger en strategi for jeres kommende arbejde. S e ssio n 9 – U sik k e r tilk n y tn in g sa d fæ rd h o s b ø rn I denne undervisningssession trænes I i at observere og genkende adfærds-‐strategier, der viser, hvordan anbragte børn kan udvikle utryg tilknytningsadfærd. I vil få ideer til, hvordan I kan arbejde med børn, der har udviklet utryg tilknytningsadfærd for at lære dem mere trygge og hensigtsmæssige måder at indgå i en relation på. S e ssio n 1 0 – S ty rk e ls e a f re la tio n sa rb e jd e i p ra k tis k e o p g a v e r I denne undervisningssession kommer I til at diskutere, hvordan I kan skifte mellem Opgavefokus (de praktiske opgaver) og Relationsfokus (social træning og tilknytning) i de daglige aktiviteter. Ifølge forskningen er det vigtigt at arbejde meget med at anvende

Relationsfokus og træne barnets evne til at indgå i samspilsrelationer – det er faktisk vigtigere end at have helt styr på det praktiske… S e ssio n 1 1 – H v e m e r je g ? – a t sk a b e e n p o s itiv id e n tite t u d fra e n s p litte t b a g g ru n d Børn i pleje er ofte forvirrede omkring, hvem de er, fordi de har oplevet tilknytning til mange forskellige omsorgsgivere og ofte har oplevet mange pludselige relationsbrud. I denne undervisningssession kommer I til at arbejde med, hvordan I kan hjælpe barnet med at udvikle en positiv selvforståelse og med, hvordan det kan udvikle selvtillid. Sessionen giver forskellige værktøjer til, hvordan barnet kan lære at komme sig over en splittet baggrund ved at forene alle de kvaliteter, som forskellige mennesker har givet det. S e ssio n 1 2 – S a m a r b e jd e m e d m y n d ig h e d e rn e I denne undervisningssession kommer I til at arbejde med at skabe positive relationer med de anbringende professionelle og rådgiverne omkring anbringelsen: socialrådgivere, tilsynsførende mfl. Sessionen vil hjælpe jer til at forstå jeres rolle i forhold til arbejdsgiveren. S e ssio n 1 3 – S a m a r b e jd e m e d d e b io lo g is k e fo ræ ld re Plejebarnet bør opleve enighed, gensidig respekt, og aldrig udsættes for konflikter mellem den biologiske-‐ og plejefamilien. I denne undervisningssession vil I lære om og træne samarbejde med de biologiske forældre, hvilket ofte er vanskeligt for begge parter. Målet er at lære og at praktisere interaktionsmetoder til at skabe det bedst muligt samarbejde med alle involverede. S e ssio n 1 4 – A t v æ re te e n a g e r o g a t fo rla d e p le je fa m ilie n I denne undervisningssession kommer I til at arbejde med at støtte plejebarnet i overgangen fra barndom til teenager, samt støtte, når den unge skal skabe sin egen identitet. I får forslag til at støtte den unge, når han/hun skal forlade plejefamilien. S e ssio n 1 5 – M it fa g lig e u d b y tte a f læ rin g sp ro c e sse n I denne session kommer I til at se nærmere på udbyttet af jeres arbejde med undervisningsprogrammet indenfor fire områder: •

Plejebarnets udvikling og relationen mellem plejebarn og omsorgsgivere

•

Plejeforældrenes kompetenceudvikling i teori og praksis omkring omsorgspleje

•

Relationen mellem plejeforældrene og deres daglige sociale netværk

•

Relationen mellem plejeforældrene og deres lokale netværk. 20

III.

Hvad sker der når I forsøger at udvikle en ny praksis som plejeforældre?

Før I starter udviklingsprocessen, kommer der her nogle gode råd i forhold til den naturlige modstand, man kan opleve i situationer, hvor praksis bliver lavet om eller udviklet. Ligegyldigt hvornår man laver ændringer i en praksis, bliver folk nervøse, føler sig usikre og kan opleve modstand overfor ændringerne. Som plejeforældre og instruktører er det vigtigt, at I er opmærksomme på, at dette er en helt normal og forståelig reaktion. Det gælder om at være venlig men insisterende overfor hinanden, når programmet gennemarbejdes. Fremhæv konstant de fordele, der enten kan opnås eller allerede er opnået. I kommer ikke langt med kritik, hvis I gerne vil have folk til at åbne op og fortælle om deres tanker eller argumenter mod ændringerne. Lyt til alle og værdsæt deltagernes betænkeligheder, spørg dem om deres forslag til, hvordan problemerne kan løses og husk at fokusere på enhver positiv respons. Beskriv deltagelsen i udviklingen som en af de professionelle opgaver for plejeforældre. L æ rin g stilg a n g e i F A IR sta rt u n d e rv isn in g s p ro g ra m m e t I forbindelse med FAIRstart undervisningsprogrammet vil deltagerne tilegne sig omsorgskompetencer, der ‘normalt’ undervises i på uddannelsesinstitutioner. Her præsenteres de på en simpel og praktisk måde som en kvalificering af arbejdet i plejefamiliens hverdag: FAIRstart undervisningsprogrammet kombinerer teoriforståelse med det praktiske arbejde: Plejeforældrene kan aktivt planlægge og træne kompetencer, mens de udfører arbejdet. Læringen sker i plejefamiliens daglige liv. Man skal ikke sidde på en uddannelsesinstitution langt fra hverdagen for at lære teori om tilknytning og børns udvikling – deltagerne bliver aktive medskabere af en uddannelsesinstitution i eget hjem, i samspil med instruktøren.

IV. En ny måde at lære og udvikle professionelle færdigheder: Læring på arbejdspladsen FAIRstart undervisningsprogrammet adskiller sig på flere måder fra mere traditionel faglig undervisning og uddannelse. For det første foregår undervisningen i tæt samarbejde med familiens hverdag og daglige arbejdsgange, hvor mere traditionel undervisning finder sted adskilt fra dagligdagen. For det andet er undervisningstilgangen i dette program orienteret mod deltagerne, hvor traditionel træning er mere lærer ! elev orienteret. Dette betyder, at undervisningen er rettet mod aktiv læring gennem praksis, mere end mod undervisning. For det tredje er undervisningsprogrammet baseret på pædagogiske arbejdsmetoder med fokus på fælles refleksion og interaktion mellem deltagere – plejeforældre og instruktører. Mennesker lærer ved at samtale og reflektere sammen omkring ny viden og metoder og ved selv at beslutte, hvordan man vil praktisere. For det fjerde praktiserer og medudvikler deltagerne deres egne kompetencer, fordi problemstillinger og metoder i undervisningssessionerne er let genkendelige. Videoerne viser situationer, som plejeforældre allerede kender og foreslår, hvordan de skal håndtere. Teksterne beskriver situationer fra deres hverdag. I arbejdet mellem sessioner diskuterer plejeforældrene og udviklere deres egne metoder til, hvordan arbejdet skal praktiseres. Deltagerne lærer gradvist at se sig selv som aktive parter i udviklingen af praksis. Hvordan aktiv involvering i undervisningen gøres lettere Aktiv deltagelse og engagement er en forudsætning for at fremme læring og kompetenceudvikling. Hvor traditionel læring har en tendens til at favorisere lærer/elev metoder, favoriserer FAIRstart programmet en deltager-‐orienteret metode. I undervisningssessionerne findes forslag til flere forskellige udviklingsværktøjer, som fx: •

Diskussioner for plejeforældre og dialoger med tilsynsførende.

•

Refleksion og oplæg til beslutningsproces om nye arbejdsformer

•

Vidensdeling

•

Gruppeaktiviteter

Mere om instruktørens arbejde

Instruktøren har nogle vigtige opgaver at udføre i forhold til at gøre undervisningen til en succes for plejeforældrene: •

De ansvarlige på området må tage det første skridt – beslutningen om at gennemføre undervisningsprogrammet med en målsætning om at ændre og udvikle praksis omkring omsorgsgivningen i overensstemmelse med basale principper omkring børns trygge tilknytning

•

Instruktøren skal være klar og præcis i kommunikationen med plejeforældrene omkring undervisningsprogrammet, herunder også hvorfor det er vigtigt at prioritere dette

•

Under hele udviklingsprocessen skal instruktøren lytte til overvejelser og reaktioner på processen, såsom forbehold

•

Instruktøren skal udvise interesse og opmuntre deltagerne til at forpligte sig til undervisningen, læringen og samarbejdet om ændringer i udviklingsprocessen i omsorgsgivningen

•

Instruktøren skal støtte deltagerne igennem hele undervisnings-‐ og udviklingsprocessen: diskutere, stille spørgsmål, støtte refleksioner omkring arbejdet, hjælpe dem med at bruge videooptagelser m.m.

•

Den vigtigste opgave instruktøren har, er at gøre plejefamilien stolt af deres arbejde. Få dem til at forstå, at de er de vigtigste mennesker i barnets liv: de er en erstatning for barnets forældre og bør se sig selv som de personer, der har mulighed for at gøre en væsentlig forskel i barnets liv – de er ikke bare nogle, som passer barnet i et stykke tid -‐ og familiens egne værdier er en vigtig ressource i plejeforholdet.

•

Opfordre plejeforældrene til at praktisere, hvad de har lært i sessionerne og hjælpe dem til at bruge deres egne værdier og styrker. Giv familien et diplom ved undervisningens afslutning, som bevis på deres indsats.

VI. Hvorfor udvikle dette program? B a g g ru n d FAIRstart er et program for kompetenceudvikling i plejeforældrenes arbejde. Programmet kan forbedre professionel pleje for plejeforældre, såvel som de tilsynsførende/ instruktører, der arbejder med at udvikle en struktureret fremgangsmåde i deres arbejde med anbringelsen. Den viden, der er opnået gennem udviklingen af dette program, er testet af omsorgsgivere i Europa som en del af FAIRstart projektet (www.train.fairstartedu.us), der blev støttet af EU’s Life Long Learning program i perioden december 2008 – november 2010. FAIRstart programmet er vurderet af Europa Kommissionen og brugerne som et meget succesfuldt program. På basis af erfaringerne herfra blev transFAIR projektet godkendt som et Transfer of Innovation projekt (2011 -‐ 2013), med den målsætning at udvikle FAIRstart undervisningsprogrammet yderligere til nye lande og målgrupper. Her blev der dels udviklet og testet særskilte versioner for plejefamilier og institutioner, dels blev der efter de tidligere deltageres ønsker tilføjet sessioner til arbejdet med større børn, samt ressourcesessioner om børns rettigheder, handicappede børn, og seksualoplysning for anbragte børn. Undervisningsprogrammet højner standarden for europæisk kvalitetspleje til udsatte børn og indgår i EU's fælles normer for kompetenceudvikling hos personer, der arbejder med anbragte børn. FAIRstart programmet er bl.a. blevet testet i Rumænien, Italien, Spanien, Cypern, Tyrkiet, Bulgarien, Letland, Polen og Danmark. Programmet møder stor interesse udenfor Europa, hvilket har medført, at programmet er oversat til 16 udviklingslandes sprog (www.fairstartglobal.com). Disse oversættelser er i vid udstrækning foretaget af frivillige oversættere, akademikere og omsorgsprofessionelle.

H v o rfo r u d v ik le F A IR s ta rt p ro g ra m m e t ? •

I alt er 1,5 millioner europæiske børn og unge afhængige af offentlig pleje, da de er uden forældreomsorg. 90.000 europæiske børn under tre år er anbragt i offentlig varetægt i institutioner og familiepleje. De er en højrisiko gruppe, selvom de ikke er forældreløse. De har levende forældre, der ikke er i stand til at tage vare på barnet på grund af fattigdom, krig, stofmisbrug, flytning til storbyer eller lignende.

•

Som EU-‐borgere har disse børn nogle basale rettigheder: god og professionel omsorg og menneskelige kontakter, en tryg base, og muligheder for at lære helt almindelige lærings-‐, sociale-‐ og følelsesmæssige færdigheder.

•

De bedste resultater af omsorg (hjernens udvikling, sociale funktioner, skole og uddannelse) opnås, hvis man forbedrer omsorg rettet mod børn mellem 0 – 3 år. Dette program har tillige tilføjet undervisningssessioner rettet mod ældre børn og teenagere.

•

Mange institutioner og plejefamilier/-‐organisationer er isolerede fra det omkringliggende samfund. De ansatte har lavstatus-‐job og meget begrænsede budgetter til uddannelse. Plejefamilier er i mange lande helt uden tilsyn og supervision.

Dette er derfor, FAIRstart programmet mest fokuserer på praktisk, professionel omsorg for mindre børn, selvom programmet også kan benyttes til større børn. H v o rd a n b le v p ro g ra m m e t u d v ik le t ? Programmet er blevet udviklet i et projektsamarbejde med den internationale anerkendte psykolog Niels Peter Rygaard, Danmark, der har samlet et internationalt forskernetværk, og skabt en vidensbase for forskningsresultater om børn, der er anbragt udenfor hjemmet. Programmet er testet og udviklet af mennesker som dig selv: •

Medarbejdere og ledere af institutioner

•

Professionelle plejeforældre og deres lokale organisationer

Deres professionelle erfaringer og feedback har sikret, at programmet er modificeret og designet til at være så brugbart som muligt i dagligdagen. Takket være samarbejdet mellem den Europæiske Union, regeringer og NGO’ere, forskere og daglige professionelle brugere er programmet i dag et meget effektivt, gratis og let 25

tilgængeligt undervisningsprogram, der tilbyder uddannelse og kobler forskere, beslutningstagere og omsorgspersoner i en stærk enhed, der kommer børn og unge uden forældreomsorg til gode. V id e n sk a b e lig e o g e v id e n sb a se re d e m e to d e r Det har været afgørende for udviklerne af FAIRstart programmet, at de anbefalede metoder er etisk korrekte og evidensbaseret til forbedringer af børns udvikling. Dette mål er opnået gennem Niels Peter Rygaards arbejde med at skrive sessionerne. Endvidere er forskere, universiteter, børnepsykiatere, psykologer og uddannelsesprofessionelle i hvert af de deltagende lande blevet inviteret til at medudvikle programmet. Programmerne har skabt international interesse, og en specialudgave af Infant Mental Health Journal er på vej, med deltagelse af forskere i omsorg for børn verden over. Forskerne fortæller om deres resultater, hvordan resultaterne påvirker børnepolitiske beslutninger verden over, og om hvordan deres forskning bliver brugt i uddannelse og undervisningsprogrammer. G ru n d læ g g e n d e e le m e n te r i F A IR s ta rt u n d e rv is n in g sp ro g ra m m e t Grundlæggende for FAIRstart undervisningsprogrammet er de 10 basale principper, der beskriver hvad programmet forsøger at hjælpe deltagerne til og hvorfor. Det handler om at forbedre omsorgen for børn og anvende de teorier, der ligger bag i hverdagens arbejde. Disse principper er: •

At sikre at lokale partnere i programmet er aktive medudviklere i brugen af forskningsbaserede metoder

•

At øge og udvikle hjerneaktiviteten tidligt i livet gennem daglig stimulering

•

At udvikle sammenhængende omsorg for at fremme tryg tilknytning hos børn

•

At praktisere og være opmærksom på social interaktion i almindelige praktiske opgaver

•

At hjælpe børn med at komme sig over tab og skabe en positiv identitet på trods af en splittet opvækst

•

At udvikle familielignende grupper for børn, for at fremme normal tilknytning og sociale kompetencer

•

At udvikle relationer til jævnaldrende, så barnet inkluderes i grupper af jævnaldrende og får et netværk 26

•

At tilbyde basale sociale, følelsesmæssige og kognitive læringsmuligheder for børn

•

At anbragte børn deltager i lokale sociale begivenheder, og etablerer samspil mellem plejefamilien og de nære netværk

•

At støtte overgangen fra plejefamilien til livet i samfundet