Profilfolder

Page 1

Ringkøbing-Skjern Museum levende historie omkring Ringkøbing Fjord

RINGKØBING-SKJERN

MUSEUM levendehistorie.dk 1


2


Din, min og vores historie ........3 Vores fælles hukommelse ..........4 Museets styrelse............................. 7

Din, min og vores historie

Historien er omkring dig! .........8

kære læser

Bork Vikingehavn........................10

Det er første gang, at Ringkøbing-Skjern Museum udgiver en profilfolder, som den du nu holder i hånden. Den har et enkelt formål - at besvare de spørgsmål, som vi ofte møder på museet.

• • • •

Hvad laver I på museet? Hvorfor har I så mange bygninger rundt om Ringkøbing Fjord? Hvorfor gemmer I de mange ting? Hvorfor graver arkæologerne?

Svaret på dem alle er i bund og grund det samme. Fordi historien betyder noget! Den gør en forskel for dig og mig, og for vores fælles vestjyske identitet. Det er måske ikke noget du tænker over i din hverdag, men historien er omkring dig, og ikke nok med det den former din, min og vores fælles fremtid. God læselyst, når du går på opdagelse i din egen historie!

Fahl Kro..........................................11 Bliv frivillig ved museet............12 Arkæologi.......................................14 Lyngvig Fyr.....................................16 Ringkøbing Museum...................17 Find museet her............................19 Abelines Gaard..............................20 Strandgaarden............................21 Museets samlinger......................22 Gåsemandens Gård......................24 Dejbjerg Jernalder.......................25 Kaj Munks Præstegård..............26 Hattemagerhuset........................27 Naturvejledning..........................28

Kim Clausen Museumsdirektør

Provstgaards Hus.......................29 Skjern Reberbane..........................30 Skjern Å Museet............................30 Skjern Vindmølle.........................31 Skoletjenesten..............................32 Bundsbæk Mølle...........................34 Bundsbæk Naturpark.................35

Profilfolder Husstandsomdelt i Ringkøbing-Skjern Kommune © Ringkøbing-Skjern Museum. 2014 Oplag: 30.000 Med mindre andet er angivet, er alle billeder taget af Ringkøbing-Skjern Museummuseets frivillige fotolaug eller fra museets arkiver.

RINGKØBING-SKJERN

MUSEUM levendehistorie.dk 3


Vores fælles hukommelse ...som en knagerække for identiteten

1 museum - 14 bygninger et økomuseum... hvad er det? En intakt reberbane, en hollandsk vindmølle, en fredet strandfogedgård, et fungerende fyrtårn og 10 andre bevaringsværdige eller fredede bygninger omkring Ringkøbing Fjord udgør tilsammen Ringkøbing-Skjern Museum. Kører du rundt om fjorden til dem alle sammen runder kilometertælleren i hvert fald 150 kilometer. Man fristes til at spørge, hvad det i grunden er, der binder disse historiske bygninger sammen til ét museum. Svaret er egentlig enkelt, men det forklares bedst med et begreb, som dog ofte skaber mere forvirring...

Museets formål er at belyse tilstande og forandringer inden for kulturhistorien i Ringkøbing-Skjern Kommune fra dens første begyndelse til nutiden...

Ringkøbing-Skjern Museum er et økomuseum. Et økomuseum ser bygninger som genstande, der fortæller en fælles historie omkring de funktioner bygningerne rummede, om de mennesker der boede i og omkring dem, og ikke mindst det landskab, som omgiver dem. Derfor giver det ikke mening for et økomuseum at komme bygninger i glas og ramme, eller for den sags skyld flytte dem sammen til et frilandsmuseum.

levende historie

Museets 14 bygninger er altså meget mere end de mursten de er bygget af. Igennem disse bygninger og de mange historier, de repræsenterer, kan museet opretholde en fælles vestjysk hukommelse. De udgør med andre ord vores kulturarv - en knagerække, som vi i Ringkøbing-Skjern Kommune kan hænge vores identitet op på. Vi er ikke bare udkant i forhold til noget andet. Vi har vores egen kulturhistorie, der skaber vores egen identitet - og det har vi grund til at være stolte af!

Vikingesmeden står ved essen og smeder sværd til næste togt. Gæsterne kigger nysgerrigt på, og nu begynder en dialog mellem gæster og formidlere. Ofte kan gæsterne endda selv prøve at banke på sværet ved den gloende esse. Når de går derfra, er det med ny viden, der rammer både hjerne og hjerte. Ringkøbing-Skjern Museum fokuserer på levende historie. Trods det at vi lever i en tid med digitalisering, oplever vi, at mødet mellem levende mennesker er en fantastisk måde at fortælle historien på.

4


Museet i tal - 2013

Kulturturisme Måske tænker du ikke noget særligt om den kulturhistorie, som omgiver dig, men det gør turisterne! Der er mange mennesker, som vælger feriested efter områdets kultur og natur - det kalder man for kulturturisme, og det er en tendens i fremgang. Ringkøbing-Skjern Kommune har hvert år besøg af fem millioner turister, men dette tal er desværre faldende. Med 170.000 årlige besøgende, hvoraf langt den største del er tyske feriegæster, er Ringkøbing-Skjern Museum en vigtig aktør i kommunens turismesektor. Det tilskud, som Ringkøbing-Skjern Kommune giver til museet, er derved ikke blot en investering i kulturhistorien, det er også en investering i kommunens turismeudvikling.

Et alsidigt arbejde... Som direktør har jeg været med til at starte museet op som økomuseum siden 1990’erne.

Museets 5 søjler Ringkøbing-Skjern Museum er et statsanerkendt kulturhistorisk museum. Vi baserer vores arbejde på ”de fem søjler”, som er beskrevet i museumsloven. Indsamling Museet indsamler genstande, som har en særlig betydning for historien i RIngkøbing-Skjern Kommune. registrering De indsamlede genstande registreres med alle oplysninger omkring genstanden og giveren. bevaring Genstandene opbevares på magasin eller arkiv. Forskning Museet skal forske for at opnå ny viden omkring sit område ud fra de indsamlede genstande. formidling Den indsamlede viden på museet skal formidles gennem levendegørelse, udstillinger, skoletjeneste, artikler mv.

Det er både en faglig og personlig glæde for mig at være med til at bevare den vestjyske kulturarv og den levende historie.

Besøgende: 168.000 Omsætning: 23 millioner Egenindtjening: 11 millioner Magasinplads: 3000 m2 Genstande: 55.000 Medarbejdere: 26 fastansatte 14 i flexjob samt 12 årsværk på særlige vilkår, projekter og sæsonansatte Frivillige: 300

Kim Clausen Museumsdirektør

Stor egenindtjening Ringkøbing-Skjern Museum er statsanerkendt museum, hvilket medfører et årligt tilskud fra stat og især kommune. For disse penge skal museet indsamle, registrere, bevare, forske og formidle samt vedligeholde de mange historiske bygninger, som er en del af økomuseet. En betydelig del af de midler, som skal bruges til museets drift tjener museet selv. Omkring halvdelen af indtjeningen kommer fra entre, museumsbutikker, kaffestuer, sponsorer, undersøgelser, fondsmidler mv.

5


Kaj Munks Præstegård

Strandgaarden Ringkøbing-Skjern Museum Med de 14 fredede eller bevaringsværdige bygninger omkring Ringkøbing Fjord, og historier de repræsenterer, kan museet opretholde en fælles vestjysk hukommelse. Denne kulturarv er som en knagerække, vi kan hænge vores identitet op på.

Houvig Fæstningen

Ringkøbing Museum Videbæk Woodhenge ved Ringkøbing K

Lyngvig Fyr

Øster Lem Hede

Dejbjerg Jernalder Bundsbæk Mølle Hvide Sande

Dejbjergvognen

Bundsbæk Naturpark

Skjern Vindmølle Skjern Reberbane

Abelines Gaard

Skjern Å Museet Hattemagerhuset

Provstgaards Hus Tipperne

Værnengene

6

Tarm Bork Vikingehavn Fahl kro Gåsemandens GÅrd


Museets styrelse de fører museet ind i fremtiden...

Derfor gør museet en forskel af Formand Hans Ole Jessen Ringkøbing-Skjern Museum har altid haft en folkelig forankring. Det var lokale frivillige, der tog initiativ til, at museerne blev etableret for 100 år siden, og det er stadig lokale frivillige, der er med til at gøre vores fælles kulturarv levende og nærværende. I den digitale tidsalder, vi befinder os i, bliver meget viden tilegnet forholdsvis ukritisk gennem internettet. Der er derfor i endnu højere grad brug for nu, at museet er en vidensbank, som formidler dens faglige viden gennem levendegørelse og grænsebrydende udstillinger. Det gælder både på museets besøgssteder, men også på skoler, uddannelsesinstitutioner og i landskabet. Som styrelsesformand arbejder jeg for, at museet også i fremtiden skal være en institution, som giver os mulighed for at styrke og udvikle en fælles lokal identitet gennem vores kulturarv. For mig personligt er det frivillige arbejde ved museet et meget meningsfyldt arbejde. Som frivillig investerer jeg noget af mig selv og min tid i museet - men jeg får så rigeligt tilbage for det udvikler mig både mentalt, socialt og fagligt.

Medlemmer af styrelsen Formand: • Hans-Ole Jessen

Skjern-Egvad Museumsforening

Næstformand • Jens Olufsen

Ringkøbing Museumsforening

Øvrige medlemmer • Børge Ø. Hansen • Bent Dyrvig • Per S.Kristiansen • Børge Sørensen • Søren Holm • Lykke Nielsen Høj • Gitte Kjeldsen • Helle Stærk Olesen • Torben Nørregaard • Benny Madsen

Direktion

Hans-Ole Jessen

• •

Kim Clausen Peter Carstensen

Skjern-Egvad Museumsforening Skjern-Egvad Museumsforening Ringkøbing Museumsforening Ringkøbing Museumsforening Ringkøbing Fjord Erhvervsråd Ringkøbing Fjord Turisme Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Region Midtjylland Personalerepræsentant

Direktør Souschef

7


Historien er omkring dig! om 100 år er alting glemt... eller er den?

Lige der hvor du står... har der levet mennesker før dig... Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det... men historien er omkring dig. For uanset hvor du bevæger dig hen, har der levet mennesker før dig i tusindvis af år. Men i en travl hverdag tager vi os sjældent tid til at stoppe op og tænke over, hvad der mon tidligere er sket på netop det sted, hvor vi står.

For 150 år siden har du sikkert set et handelsskib strande i

For 10.000 år siden ville du møde stenalderjægeren. Han

For 100 år siden var dygtige håndværkere ved at stille

For 2000 år siden ville du måske få våde tæer, da området var over eller under havets overflade, afhængigt af vinden, der flytter sandet sammen til små holme (Holmsland) eller tilbage ud i havet. Hvis du kigger ind mod land op på Øster Lem Hede, kan du måske se jernalderbonden i færd med at pløje sin mark med en plov trukket af en okse.

For 70 år siden var Tysklands besættelse af Danmark ved at lakke mod enden. Når du kigger op mod himlen, vil du sikkert se nogle engelske fly, Lancasters, flyve hen over dig på vej til at bombe Tyskland. Er det mon Berlin eller Hamburg denne gang?

en voldsom efterårsstorm på sin vej mod købstaden Ringkøbing. Ude fra det mørke hav lyder der råb om hjælp fra de skibbrudne søfolk. Så hører du noget omme bag dig - råb og hestevrinsk. Ledet af strandfogeden har de lokale mænd hentet redningsbåden fra redningstationen. Hesten trækker vognen hen til vandkanten, og Næste gang du går en tur langs stranden, så tag dig tid til at stoppe mændende hopper hurtigt i båden for at hjælpe søfolkene, der op. Grav fødderne lidt ned i sandet, mærk vestenvinden blæse i dit svømmer i vandet mellem de mange tønder og kister med dyre hår, kig dig omkring - kig hele vejen over hav og fjord. Luk øjnene handelsvarer. De heldige søfolk, der overlever får husly på Abelines og lad tankerne rejse tilbage i tiden... Gaard, indtil de kan rejse sikkert hjem igen. har slået lejr for sommeren sammen med sin familie. Pas på, han er en dygtig jæger og jagter hjorte med sit spyd. Moren er ude og samle bær og nødder, mens børnene øver sig på at kaste med en stenslynge.

For 1000 år siden sejlede der sikkert et farvestrålende

vikingeskib lige forbi dig. Hvor mon togtet går hen? Er det en handelsrejse til fjerne lande, eller er det Svend Tveskæg på vej for at erobre England. Måske kan du endda se vikingesøslaget, der er foregået ud for Søndervig.

stillads op til at bygge det sidste fyrtårn langs Vestkysten. Alle materialer blev sejlet fra Ringkøbing over til den nyetablerede Lyngvig Havn. Da Lyngvig Fyr står færdigt, kan du se det fejende lys omkring fjorden for første gang. Det kan ses helt inde i Skjern Åens delta, hvor Provstgaard brødrene skal til at bygge deres fiskerhus.

Åben nu dine øjne igen... Velkommen tilbage til nutiden, hvor det hele udvikler sig hurtigere og hurtigere, og hvor det kan være svært at følge med. Det er nærliggende at tænke, at historien nu er mindre vigtig, da den blot er et “overstået kapitel”... Men omvendt har det måske aldrig været vigtigere end nu at være sig historien bevidst. For har vi et historisk tilbageblik, når vi kigger på fremtiden, kan vi måske bedre forstå udviklingen, så den ikke styrer os... Vi håber, at du er blevet lidt klogere på din egen historie, for den er jo lige her omkring dig - også i fremtiden!

8


9


Bork Vikingehavn her lever vikingerne...

Jeg arbejder som viking

Oplev vikingernes historie her er plads til oplevelser og fordybelse Vikingeskibene vugger blidt i havnen. I langhuset syr husmoderen nyt tøj, og gnisterne slår om smeden, der laver nye sværd ved essen. I den lille trækirke blafrer de levende lys under en sejrende Kristus, og ved offerlunden ligger gaver til aseguderne... Når du træder ind gennem porten til Bork Vikingehavn, træder du 1000 år tilbage i tiden, for alt er rekonstrueret efter arkæologiske fund. Der er fortrinsvis anvendt vestjyske vikingefund som forbilleder; en bro ved Outrup, huse fra Tarm og en kirke fra Vorgod. Du kan gå rundt i vikingehavnens langhuse og se, hvordan vikingerne boede og arbejdede med deres håndværk. Se også det håndlavede”Bork Tapet”, en lokal version af Bauyex-tapetet syet af frivillige vikinger. Besøger du Bork Vikingehavn, når der er levende historie, får du en oplevelse for alle sanser blandt vikingerne, og børnene kan prøve aktiviteter. Besøger du Bork Vikingehavn, når der ikke er levende historie, får du ro til at fordybe dig i det smukke håndværk og studere detaljerne i vikingehusene.

10

Som husfrue på Bork Vikingehavn går jeg i vikingetøj hver dag. Jeg giver rundvisninger og laver aktiviteter for skoler og turister. Det bedste er, når de kan lugte røgen, smage maden og opleve stemningen. For så ved jeg, at de har fået en oplevelse, som de vil huske mange år frem. Som medarbejder får jeg selv ny inspiration fra de engagerede frivillige. Louise Schelde Jensen, Formidler og arkæolog

Bork Vikingehavn Vikingevej 7, Sdr. Bork 6893 Hemmet Tlf. 75 28 05 97 www.levendehistorie.dk


Fahl Kro kroen der blomstrede ved høslet...

Brand & genopbygning

Høslet, jagt & æggekage Den gamle fjordkro ved tipperne Det er midsommer, og folk fra nær og fjern kommer til kroen efter at have bjærget hø på engene. Den ellers rolige kro sprudler nu af spillelystne mænd og snakkesagelige piger. Sulten stilles med krofatters specialitet - Simon Sommers æggekage... Bønderne i Vestjylland havde brug for vinterhø til dyrene. Retten til at bjærge hø på Tipperne og Værnengene fik man ved de årlige Tipper-auktioner, hvor folk kom fra nær og fjern. Auktionerne var en folkefest, og mange havde både brug for mad og tag over hovedet. Derfor blev Fahl Kro bygget i 1856. Kroen levede ellers en stille tilværelse. Efter høst blev kvæget bragt ud til engene for at afgræsse området, og når man hentede kvæget hjem igen passerede alle Fahl Kro, så kroen blomstrede op igen. Om efteråret kom jægerne for at gå på jagt på Tipperne og Værnengene. Det siges, at jægere, der ikke havde held med jagten kunne skyde en af kroens høns for en krone... Om vinteren når de oversvømmede enge frøs til is, løb folk fra Skjern og Tarm på skøjter, og tog ind på kroen for at få varmen.

I løbet af 2014 genopbygger Ringkøbing-Skjern Museum Fahl Kro, der brændte i efteråret 2013. De ydre facader af den gamle kro fra 1856 bliver rekonstrueret i oprindelig stil, og krostuen, som slap nådigt fra branden vil ligeledes stå intakt. De øvrige faciliteter til udstilling, køkken, entre mv. vil blive genopbygget, så det bedre tilgodeser nutidens behov. Fahl Kro forventes at blive genopbygget i løbet af 2014, så den står klar til åbning i 2015.

Fahl Kro Oblingvej 34 6893 Hemmet Tlf. 75 28 01 43 www.levendehistorie.dk

11


Bliv frivillig ved museet og bliv en del af den levende historie...

Det er en af museets værdier, at vi laver museum sammen - at alle kan være med til at gøre vores kulturarv levende. Den frivillige indsats er en vigtig faktor for museets drift og udvikling - vi kunne slet ikke opfylde vores formål på det høje niveau vi gør, hvis det ikke var for de frivillige. Læs museets politik for frivillige på hjemmesiden

Nogle frivillige hjælper med at levendegøre historien, og nogle bevarer den, når de hjælper med at restaurere de gamle bygninger. Andre rører i gryderne og sørger for maden eller tager en tjans som P-vagt ved de store arrangementer. Mens andre igen hellere vil svinge leen til høslet eller sy historiske dragter. På Ringkøbing-Skjern Museum har vi mere end 300 engagerede frivillige, som alle på hver deres måde bidrager til at bevare og formidle vores fælles kulturarv til os alle sammen. Det er noget vi er stolte af, og det er ikke uden grund. Museets styrelse fik en pris i 2013, for museets særlige indsats og organisering af de frivillige. Desuden har vi været først på banen med uddannelse af de frivillige gennem ”Frivillighedsakademiet”, hvor mere end 600 frivillige allerede har deltaget. - Det har vakt national opmærksomhed! Vil du være med? Tilmeld dig på museets hjemmeside www.levendehistorie.dk eller tlf 97 36 23 43

12

Derfor er jeg frivillig... Jeg synes, det er spændende, og det giver mig en masse sjove oplevelser. Jeg kan lide at hjælpe til de store arrangementer, men synes også det er hyggeligt at køre varer rundt til besøgsstederne. Arne Christensen, Skjern


Museumsforeninger bliv medlem og få indflydelse på museet Vi er fælles om vores kulturhistorie! Derfor vil vi også gerne være fælles om museet. Den folkelige opbakning for RingkøbingSkjern Museum startede for 100 år siden med oprettelsen af museumsforeninger i Skjern og Ringkøbing. Deres frivillige engagement er også den dag i dag afgørende for museet. De udpeger hver 3 medlemmer til museets styrelse, og får derved direkte indflydelse på museets udvikling i fremtiden.

Vestjyllands mest solgte forsikring

Læs mere på www.levendehistorie.dk.

Ringkøbing Museumsforening Ringkøbing Museumsforening blev stiftet i 1908 for at skabe et museum i Ringkøbing. Dette lykkedes, og foreningen drev i mange år selv museet. Bestyrelsen består i dag af fem personer, hvoraf tre også er medlem af museets styrelse. Foreningens formål er med særlig fokus på Ringkøbing Museum: • at støtte Ringkøbing-Skjern Museum økonomisk og praktisk • at udbrede kendskabet til museets virke • at styrke interessen for museets arbejde som kulturinstitution • at varetage driften af Ringkøbings Lokalhistoriske Arkiv Vil du være medlem? Kontakt formand Jens Olufsen på tlf. 97 32 37 93 Læs mere om museumsforeningen på www.levendehistorie.dk

Skjern-Egvad Museumsforening Foreningens formål er at støtte Ringkøbing-Skjern Museums arbejde og styrke interessen for egnens historie. Derudover arbejder foreningen, som den har gjort siden 1929, for at fremme det folkelige engagement i Ringkøbing-Skjern Museum. Bestyrelsen består af otte medlemmer, hvoraf tre også er medlem af museets styrelse.

Vi har samlet hus-, indbo- og bilforsikring i en konkurrencedygtig pakke. Det kalder vi 3-i-én. Kontakt os på tlf. 96 94 96 94 eller læs mere på vestjylland.dk

HUS INDBO BIL

Museumsforeningen afholder foredragsaftener, arrangementer og en årlig medlemsudflugt. Foreningen yder økonomisk støtte til bogudgivelser samt til anskaffelser eller projekter på museet. Vil du være medlem? Kontakt formand Børge Ø. Hansen på tlf. 97 36 20 60 Læs mere om museumsforeningen på www.levendehistorie.dk

... det handler om nærværdi 13


Arkæologi

ARKVEST

Arkæologi Vestjylland

ARKVEST er en ny arkæologisk enhed Ringkøbing-Skjern Museum og Museet for Varde By og Omegn samarbejder nu for at forske mere og servicere kommuner og bygherrer bedre

Vi graver i vores fælles fortid nye metoder giver bedre resultater

han finder din historie

Som statsanerkendt kulturhistorisk museum har Ringkøbing-Skjern Museum ansvaret for de arkæologiske udgravninger i Ringkøbing-Skjern Kommune. Museumsloven angiver præcise retningslinier for, hvordan museet skal udføre det arkæologiske arbejde på statens vegne. Museumsloven bestemmer, at det er bygherren, der skal finansiere udgravningen, hvis der findes fortidsminder på området.

Det er en udfordring at være med til at opnå en ny viden om Vestjyllands oldtid. Min arbejdsdag er meget varieret, den består både af gravearbejde, detektorfund, droneflyvning og forskning ved computeren.

Arkæologerne anvender nye teknologier i deres arbejde. De flyver fx med droner, der kan tage målfaste 3-D billeder. Det giver hurtigere og mere præcise optegnelser end hidtil. Under den vestjyske muld finder arkæologerne ofte spor efter huse, indhegninger, grave og smykker. Fundene viser, at vores forfædre lignede os. De levede et liv som bønder og fiskere, som vi gjorde indtil for 100 år siden. De prydede sig med smykker, forsvarede sig, indhegnede deres territorium og givet deres døde en smuk afsked i graven - meget lig os...

14

Esben Schlosser Mauritsen Arkæolog


hulbælter 2500 år gamle pigtrådshegn?

Ny teknologi finder marker under skov

Mennesker har altid ville sætte grænser mellem deres territorier, også for 2500 år siden i den tidlige jernalder. Man kan forestille sig en flok mennesker med fjendtlige hensigter nærmer sig land, som ikke er deres. Pludselig falder de første omkuld. De er trådt ind over et bredt bælte af dybe huller og spidse pinde, der spærrer og besværliggør den videre fremfærd mod målet - en landsby med en samling gårde. Arkæologerne ved museet har fundet mere end 10 af disse såkaldte hulbælter i Ringkøbing-Skjern Kommune. På nationalt plan er det overraskende ny viden, der er fremkommet gennem de seneste 10 år. De mange hulbælter har fungeret som grænser og forsvarsværker - en slags pigtrådshegn. Der er krig og konflikt i jernalderen – som i senere tider. Landskabet bliver opdelt i vores og jeres.

Øster Lem Hede har længe været kendt som et af Danmarks 100 mest unikke fortidsminder. Et net af diger omkring 2500 år gamle marker ses tydeligt fra fly (t.v.). Men markerne fortsætter ind i Løvstrup Plantage, der grænser op til heden. Det er ny teknologi, der har muliggjort denne opdagelse! På en computermodel af Danmarks overflade, lavet med laserscanning fra fly, kan arkæologerne tydeligt se sporene inde på skovbunden (t.h.). Museet kan derfor vise en komplet plan af det 3 km2 store marksystem. Tegning: Jørgen Andersen, Museum Sønderjylland

4000 års historie under ny by Ringkøbing K Forud for etablering af den nye bydel Ringkøbing K har museets arkæologer undersøgt området. Ringkøbing er en historisk by, en 600 år gammel købstad. Men arkæologerne kan nu bevise, at Ringkøbing kan prale af i hvert fald 4000 års historie. Arkæologerne har fundet hustomter fra bondestenalderen - de ældste spor af huse, der hidtil er fundet i Ringkøbing. Der er også fundet spor efter et ”Woodhenge”, en stor cirkel af stolper fra samme tid som Englands berømte Stonehenge, opført for mere end 4000 siden - men, som navnet siger, lavet i træ. Træcirklen ved Ringkøbing K er den første i Vestjylland. I bronzealderen blev der opført meget store bygninger på Ringkøbing K-området. Helt unikt har det mere end 3000 år gamle vægtømmer afsløret sig som tydelige spor i stolpehullerne. Visionen for Ringkøbing K beskriver, at samspillet mellem områdets historie og natur sammen med nytænkning - skal gøre området attraktivt. Arkæologien er derfor vigtig, og museet er inddraget med forslag til vejnavne og indhold på de rekreative områder.

15


Lyngvig Fyr et lys i mørket...

Udsigt med historie Mellem hav og fjord Fyrmesteren sidder ved sit skrivebord, der er bygget ind i fyret og kigger ud over havet. Det er stille nu, men der er måske en storm på vej. Han må hellere tjekke at fyrkarakteren, blinkenes hastighed, er som den skal være. Og så skal fyrassistenten rubbe fingrene og pudse lampen i en fart... Udsigten fra toppen af Lyngvig Fyr er enestående. Så langt øjet rækker kan du se hav, fjord og klithede. Men Lyngvig Fyr er mere end udsigten, for fyrtårnet gemmer også på en spændende historie. Fyret blev bygget i 1906 efter en tragisk stranding, men mange skibe er i tidens løbs strandet langs Vestkysten - også kaldet “Jernkysten” af de sejlende. Under 2. Verdenskrig havde tyskerne ved besættelsens start beordret lyset i de danske fyrtårne på vestkysten slukket. Alligevel havde engelske bombeflyvere stor hjælp af fyrtårnene til at navigere efter. I 1965 gik den sidste fyrmester ved Lyngvig på pension, og fyret blev herefter automatiseret. I dag lyser Lyngvig Fyr med sit fejende lys, der kan ses hele vejen rundt om fjorden til glæde for alle i området, selv om det har udtjent sin pligt som navigationspejlepunkt.

Lyngvig Fyr drives i dag af Ringkøbing-Skjern Museum på vegne af Ringkøbing-Skjern Kommune. Fyret og den store klithede, der omgiver fyret ejes af Naturstyrelsen.

16

Livet ved fyret Fyret blev drevet af en fyrmester. Han fik hjælp af en fyrpasser og en fyrassistent, og de boede i hver deres lejlighed i fyrmesterboligen med deres familier. De udgjorde et lille isoleret samfund i det øde klithede. De gik på jagt og fiskede, og dyrkede hver deres kålgård for at være selvforsynende. De har brugt meget tid på at trække loddet til linsens urværk, vedligeholde lampen, og pudse fyrets vinduer, der hurtigt blev snavsede af det salte havvand.

Lyngvig Fyr Holmsland Klitvej 109 6960 Hvide Sande Tlf. 97 33 58 00 www.levendehistorie.dk


Ringkøbing Museum mellem bunkere og billeder...

Købstaden

En tysk soldat fortæller

Jesper Malers Ringkøbing

om livet i bunkerne... Det er morgen. Men det er mørkt og koldt i bunkeren, og luften er tæt, for de har sovet ti soldater i det lille rum. De drejer ventilationsapparatet og luften forbedres. Saalfeld fedter sine støvler ind, men det er besværligt, for børsten har næsten ikke flere hår... Ringkøbing Museum har i disse år en tankevækkende udstilling om Anden Verdenskrig: ”Hvad bunkeren gemte - en tysk soldat fortæller”. Tyskerne byggede bunkere langs Vestkysten, som en “Atlantvold” mod de allierede. De blev forladt i 1945, men en enkelt blev dækket af klitterne og stod uberørt indtil den dukkede op i 2008 efter en storm. I udstillingen kan du gå ind i den rekonstruerede bunker, og se filmen om den dengang 17-årige soldat Gerhard Saalfeld, der boede i bunkeren - flere af de udstillede genstande er hans, også skobørsten, som han lod blive i bunkeren ved krigens afslutning! Saalfeld døde i januar 2013, men takket være hans åbenhed er historen om bunkerne stadig levende. Ringkøbing Museum har siden 1908 ligget i den karakteristiske gamle lægebolig. I 2007 blev det tidligere Dommerkontor, som er bygget af, Ringkøbing arkitekten Plesner, en del af museet.

Flyvere i natten... I 2015 er det 70året for befrielsen. Museet arbejder på at åbne en ny udstilling på Ringkøbing Museum. Udstillingen skal vise, at Vestjylland var korridor for tusindvis af allierede bombefly på togt mod Tyskland.

Tag med på en rejse tilbage til livet i den gamle købstad, som den så ud i årene 18001850. Maleren Jesper Kirkegaard var en detaljens mester, og i byudstillingen på Dommerkontoret har vi forstørret hans små originale billeder til vægstørrelse. Se nærmere på vognene, butikkerne, menneskene og dyrene i gaderne. Gå så bagefter en tur rundt i byen, og find de samme huse – nu med biler, gågade og mennesker i cowboybukser.

Ringkøbing Museum Herningvej 4 6950 Ringkøbing Tlf. 97 32 16 15 www.levendehistorie.dk

17


Vidste du at... Vestjysk Landboforening er et af de største regnskabs- og økonomikontorer i dit lokalområde? Økonomiafdelingens professionelle rådgivning er kendetegnet ved, at medarbejderne kender deres muligheder og begrænsninger. Stillede opgaver løses hurtigt og til tiden.

- Vi yder økonomisk rådgivning for bl.a. • Autoforhandlere • Dambrugere • Entreprenører • Detailforretninger • Gartnerier • Hjemmeservice • Håndværkere • Restauranter • Caféer • Vognmænd m.fl.

Herningvej 3-5 6950 Ringkøbing Tlf. 96 80 12 00 www.vjl.dk

18


Find museet her... hvor end du er...

www.levendehistorie.dk Når du klikker dig ind på Ringkøbing-Skjern Museums hjemmeside næste gang, vil du opdage, at den har fået et helt nyt layout og gerne skulle være nemmere for dig at finde rundt på.

Facebook.com /levendehistorie /borkvikingehavn

Levende historie trykt program Hvert forår udgiver Ringkøbing-Skjern Museum et trykt program ”Levende historie”. Du kan finde det på alle museets afdelinger, biblioteket, på turistinformationen. Den kan også hentes på museets hjemmeside www.levendehistorie.dk

19


Abelines Gaard en fredet strandfogedgård...

Vestjyske klitgårde

I strandfogedens fodspor Hjemme hos Abeline Den monotome lyd af urets tikken blander sig med den knitrende lyd af Abelines strikkepinde. Hun sidder i stolen og kigger ud på den snoede grusvej, imens hun passer telefoncentralen. Så banker det på døren. Naboen kommer for at ringe, for telefonen er den eneste på Holmsland Klit... Når du træder ind i den fredede strandfogedgård, træder du ind i en tidslomme. Abeline sidder ikke længere med strikketøjet i hånden ved telefoncentralen og tilbyder varm kaffe på madam blå, men gården står, som om hun lige har forladt den i 1950’erne. Gården blev bygget i perioden 1854-1871 af Abelines svigerfar. Han var strandfoged, og skulle bjerge vraggods, afholde strandauktioner og huse søfolk fra forliste skibe. Abeline overtog gården med sin mand i 1890, men hun blev enke i 1904 og drev derefter gården sammen med sine 5 børn frem til sin død i i 1957. Strandingerne blev færre, til gengæld begyndte Abeline at huse sommergæster Holmsland Klit som turistdestination blev født...

20

Langs den jyske vestkyst er der gennem tiden udviklet en særlig byggestil. De karakteristiske klitgårde pryder klitterne, som perler på en snor. Den smukkeste perle er uden tvivl Abelines Gaard. Klitgårdene ligger ofte på samme måde i forhold til vinden, og med stuehuset mod syd. De er bygget med sparsomt træ, da området var træfattigt. De karakteristske pigsten førte vandet væk fra huset. I laden stod alt til brug for både landbrug, fiskeri, jagt og strandinger.

Abelines Gaard Sønder Klitvej 87, Haurvig 6960 Hvide Sande Tlf. 97 31 51 27 www.levendehistorie.dk


Strandgaarden Vestjyllands Jagtmuseum...

Strandgaarden er en fredet klitgård, der er ejet af Naturstyrelsen og drevet af RingkøbingSkjern Museum

Naturen langs klitten Naturen, der omgiver Strandgaarden har altid været et yndet sted for jægere. Veststadil Fjord er med sine åbne enge, og tætte rørskov levested for mange dyr. Tusindvis af gæs gør hvert år holdt ved fjorden på vej til deres ynglesteder. Inde i rørskovn lever mange fuglearter og sågar rådyr. Den nordlige del af fjorden blev afvandet i 1950’erne, men blev genetableret i 1990’erne. I dag er området et vildtreservat, og er udnævnt af EU til at være et NATURA 2000 område.

Hjorten og skoven om kronvildets genindvandring i Vestjylland Daggryet nærmer sig, men mørket og kulden har endnu ikke sluppet sit favntag. Jægeren sidder i sin hochsitz og venter tålmodigt. Der er stille, men pludselig, kan han høre noget. Og så står den lige foran ham - den store 12-ender kronhjort, som han også så sidste år. Han retter geværet mod dyret, der når at slippe væk inden kuglen flyver gennem luften... Bag Strandgaardens smukke facade gemmer der sig en spændende udstilling “Hjorten & Skoven”. Den fortæller historien om hjortevildtets genindvandring til Vestjylland, efter at dyrene stort set var udryddet. Du kan blive klogere på biologi og fakta om skovens konge; kronhjorten, og udstillingen viser bl.a. en ny film, lavet af den anerkendte naturfotograf Bo Skelmose. Et andet tema i udstillingen er samspillet mellem menneske og dyr - mellem kultur og natur. Udstillingen berører en vedvarende diskussion; er hjortevildtet en oplevelsesmæssig ressource eller en skadevolder, der ødelægger afgrøderne?

Strandgaarden Husby Klitvej 5 6990 Ulfborg Tlf. 97 33 10 20 www.levendehistorie.dk

21


Museets samlinger vi gemmer historien for dig...

At indsamle, registrere og bevare genstande, fotos og arkivalier er museets fundament for at opnå ny viden om den vestjyske kulturarv

Vi skal gemme historien for at blive klogere i fremtiden... Udefra ligner det en hvilken som helst anden lagerbygning. Men når du træder ind gennem porten bliver du overvældet af synet af de mange reoler, der bugner med mere end 55.000 genstande – fra Danmarks ældste dør på 2500 år, over en herskabskaret fra Lønborggård til en fedtebørste uden hår fra Anden Verdenskrig. Til sammen udgør de tusindvis af genstande Ringkøbing-Skjern Museums samlinger, som er museets fundament for at opnå ny viden om kulturarven i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er genstandene og den historie de repræsenterer, der bruges i udstillinger, artikler, foredrag, og aktivtiteter til skoletjeneste. For at målrette indsamlingen har Ringkøbing-Skjern Museum lavet en indsamlingspolitik. Med den i hånden, kan vi vurdere hvilke genstande, der er relevante at indsamle, registere og bevare. Museets samlinger relaterer sig især til oldtid, landbokultur, købstadens og stationsbyens historie samt kyst- og fjordkultur. Ringkøbing-Skjern Museum har købt bygninger i Skjern, hvor der nu er indrettet et magasin med gode adgangsforhold, klimastyring og alarmer. Museets registreringsværksted er flyttet med.

22

Det bedste ved at være samlingsansvarlig er... At jeg arbejder for evigheden. Mit arbejde ligger direkte i forlængelse af de pionerer, der grundlagde museet for 100 år siden, og om 100 år sidder der en anden og fortsætter mit arbejde. Alt imens museet bliver et stadig større skatkammer af viden om livet i Vestjylland. Christian Ringskou Museumsinspektør & samlingsansvarlig


Konservering Når genstande skal bevares for eftertiden, skal de ofte konserveres eller restaureres, og det stiller store krav til faciliteter, udstyr og faglige kompetencer. Det er derfor hensigtsmæssigt at samle konserveringen ét sted frem for, at museerne skal have deres eget værksted. Ringkøbing-Skjern Museum og 14 andre museer i Midt- og Vestjylland sender deres genstande til konservering og restaurering i Konserveringscenter Vest i Ølgod. Fotos: Konserveringscenter Vest

Indsamlingen det laver vi netop nu...

Vandet forbinder... derfor har vi 100 par Fjordskøjter ”Vand forbinder”, sagde man før bilens tidsalder. Og det gjaldt ikke mindst, når isen dækkede fjorde og åer og gjorde store arealer fra Stadil til Stauning til én eneste spejlblank skøjtebane. Skøjter var ikke bare for sjov. De var også en billig og effektiv transportform. Ringkøbing-forfatteren Johannes Smith fortæller, hvordan beboerne på Holmslands Klit kom til købstaden på skøjter, så snart den første sorte is dækkede fjorden. På den måde er Ringkøbing-Skjern Museums samling af de karakteristiske holmslænderskøjter et kulturbillede fra Ringkøbing Fjord. De er en af mange nøgler til forståelse af et liv, der blev levet her, men som i stort og småt var anderledes fra det, vi lever i dag.

”Naar Klitboerne saa havde gjort deres Indkøb og havde varmet sig paa et par Kaffepunche eller Tolv, var det ikke saa sjældent, de tog Hjemvejen tværs over Fjorden. Mærkeligt at det gik godt, for de havde store tunge Slæder med.” Johannes Smith ”Paa Skøjter ved Ringkøbing”, 1950

”Ringkjøbing og Omegns Sparekasse” er årets store opgave i samlingsafdelingen på Ringkøbing-Skjern Museum. Sparekassen startede sin virksomhed i 1844, og den spillede en vigtig rolle i købstadens økonomiske liv. Sparekassen blev en del af SDS, senere Unibank og Nordea, og nu er den stolte historie kommet på museum. Her er nok at gå i gang med: Arkivalier, fotos, møbler og kontorudstyr. Men det er besværet værd! Samlingen uddyber museets viden om Ringkøbings finansielle historie. Og mere endnu: Vi bliver klogere på netværk, personer og sammenhænge i de år, hvor købstadsmonopolet blev ophævet, mens Ringkøbing til gengæld fik jernbane og industri. Gennem registrering og systematisering opnår vi et mere solidt vidensfundament for Ringkøbing-Skjern Museums forskning og formidling - sådan har det været i 100 år...

23


Gåsemandens Gård et gammelt hedelandbrug...

Husflid gennem tiden

her boede hedeopdyrkerne og fremtiden byder på husflid og håndværk... Den blomstrende lyng dækker landet så langt øjet rækker. Gården ligger isoleret, og så alligevel midt i udviklingen. Lidt efter lidt bliver heden opdyrket, og landet er nu dækket af marker med bølgende korn. Gården ligger der endnu, men heden er væk... Gåsemandens Gård er et fredet husmandssted fra 1789. Stedet er karakteristisk for de små husmandssteder, der opstod ved randen af heden i forbindelse med hedeopdyrkningen. Gården har ved et tilfælde stået næsten uændret i de sidste 100 år. Gåsemandens Gård vokser til at være en firelænget gård - som den er det i dag. Stuehuset ligger mod syd, tørvehus og køreport mod øst, lade mod nord og stald med pumpe mod vest. I starten af 1900-tallet bliver Gåsemandens Gård igen udvidet. Her bygger den daværende gårdejer en ny lade og udvider kostalden. Omkring 1950 overtager Sigfred Christensen gården fra sine forældre, og det er efter ham, at gården får sit navn - Gåsemandens Gård. Han lever nemlig af at opdrætte og sælge gæs. Herudover sælger han vildt, restaurerer gamle møbler, som han videresælger og han forhandler reservedele til trehjulede BMW’ere. Gåsemandens Gård er nu tilbageført så den ser ud, som da Gåsemanden var barn på gården i 1930’erne.

24

I disse år er Gåsemandens Gård ved at blive omdrejningspunktet for RingkøbingSkjern Museums formidling af traditionelt husflid og håndværk. Derfor har museet startet et samarbejde med Ringkøbing Amts Husflid, og de frivillige holder Gåsemandens Gård åben og demonstrerer vestjysk husflid og håndværk. Finansieret af eksterne midler er laden renoveret, og der er indrettet butik og udstilling omkring husflid og håndværk gennem 100 år.

Gåsemandens Gård Galgebjergevej 20, Nr. Bork 6893 Hemmet Tlf. 97 36 23 43 www.levendehistorie.dk


Dejbjerg Jernalder den levende oldtid...

Dejbjergvognen Dejbjergvognen er et unikt fund fra jernalderen. Den blev fundet i 1880’erne, og den originale vogn er udstillet på Nationalmuseet. Men på Dejbjerg Jernalder står en flot håndlavet rekonstruktion bygget af museets håndværkere. Ringkøbing-Skjern Museums logo er taget fra udsmykningen fra denne vogn. Det er muligvis en slange med to hoveder. Vi synes også, det ligner en vej, der bugter sig gennem landskabet og forbinder særlige steder - ganske som vores museum.

oplev livet for 2000 år siden Mød vikingernes forfædre Kvæget græsser på engen, og på marken er bonden ved at høste kornet. Han bruger et nyt segl lavet af jern, den skærer kornet langt bedre end det gamle af sten. Han kigger op og ser stormanden komme kørende på en vogn, så flot at den næsten er magisk... Jernalderen går fra ca. år 500 f.Kr. til ca. år 800 e.Kr., og grænser derved lige op til vikingetiden. Jernalderfolket var bosat i små landsbyer med en høvding. De dyrkede marker og holdt husdyr, som vi gør i dag. I jernalderen lærte man at udvinde jern, og det medførte en teknologisk revolution indenfor bl.a. våben og værktøj. Gårdene på Dejbjerg Jernalder er rekonstruede efter fund, som museets arkæologer har gjort i lokalområdet. De er dateret til hhv. år 0 og til år 400. De er tidstypiske med beboelse i den ene ende og stald i den anden. Udstillingsbyningen er et økologisk byggeri og rummer flere fund her fra området.

Dejbjerg Jernalder Bundsbækvej 4A 6900 Skjern Tlf. 97 36 23 43 www.levendehistorie.dk

25


Kaj Munks Præstegård her blomstrer den blå anemone... Hvad var det dog, der skete? Mit vinterfrosne Hjertes Kvarts maa smelte ved at se det den første Dag i Marts. Hvad gennembrød den sorte Jord og gav den med sit søblaa Flor et Stænk af Himlens Tone? Den lille Anemone, jeg planted der i Fjor.

digterpræstens hjem

Den blaa Anemone Kaj Munk, 1943

Træd ind på den historiske scene Præstegården dannede rammen om Kaj Munks mest virksomme år. Det var her, Kaj Munks pen fyldte papiret med skuespil, digte, breve, prædikener og artikler. Det var her, han boede med sin kone Lise og deres fem børn, og det var her, han til sidst blev hentet af sine bødler. Præstegården er i dag renoveret, så den ser ud som på Kaj Munks tid. Ordet er både i bogstavelig og i overført betydning kernen i mødet med Kaj Munk. Derfor fylder det skrevne ord præstegården, hvor citater pryder væggene i udstillingerne. Kaj Munks arbejdsværelse “Stærekassen”, hvor han skrev de fleste af sine værker, er tilbageført til Munks tid, og de originale møbler er kommet tilbage på deres plads. Kaj Munk var et naturmenneske, og når man går rundt i den flotte præstegårdspark og ser udsigten over Nørre Sø, forstår man, hvorfor Kaj Munk tabte sit hjerte til Vedersø.

Om Kaj Munk

Kaj Munks Præstegård drives af RingkøbingSkjern Museum. Men ejes af ”Den selvejende intitution Kaj Munks Præstegård i Vedersø”.

26

Kaj Munk bliver født d. 13. januar 1898 på Lolland. Han mister begge sine forældre som barn, og vokser op hos sine adoptivforældre og får navnet Munk. Adoptivmoren ville, at Kaj Munk skulle være præst, så han gik bogens vej og endte på teologistudiet i København, hvorefter han bliver præst i Vedersø i 1924. Her møder han Lise, sit livs kærlighed. Sammen får de 5 børn, og lever på præstegården til den skæbnesvangre dag den 4. januar 1944.

Kaj Munks Præstegård Vesterhavsvej 7a 6990 Ulfborg Tlf. 50 41 65 26 www.levendehistorie.dk


Hattemagerhuset det ældste hus i Tarm...

Tarm før og nu...

oplev livet i Tarm for 200 år siden Her boede byens arbejdere.. Fingrene er ømme og huden hård efter at sy hatte for byens borgerskab. Hattene lægges tilside for i dag, for nu skal hun ud i kålhaven. Der skal luges, hønsene fodres og honningen slynges. Det er vigtigt at nå det hele, ellers er der ikke mad nok til at familien bliver mæt. Når det bliver for mørkt, skal hun ind og flette kurve for at tjene en ekstra skilling... Hattemagerhuset er Tarms ældste hus - omkring 200 år gammelt. Igennem hele 1800-tallet var huset beboet af mennesker, der var daglejere. Huset har fået navn efter Johanne Cathrine Jensdatter, der boede her fra omkring 1840 til 1870. Hun var enke og overtog mandens hverv som hattemager og daglejer. Hun døde på fattiggården i 1877.

Frem til 1850 bestod Tarm by hovedsageligt af en samling gårde og huse, som lå omkring bækken, der delte byen i en Nørreby og en Sønderby. Lidt længere mod syd, ned mod Egvad kirke, lå nogle husmandssteder og jordløse huse - et af dem var Hattemagerhuset. I dag ligger Hattemagerhuset ikke længere isoleret udenfor byen, men er nu omkrandset af den. Et nyt boligkvarter vokser op ved siden af Tarm Bybæk, og engen er blevet rekreativt område for byens borgere. Men historien er her endnu - så kig forbi på din gåtur.

I slutningen af 1800-tallet blev der startet flere fabriksvirksomheder i Tarm, og arbejderne flyttede ind i Hattemagerhuset. Omkring år 1900 boede en fyrbøder i huset. Hans kone arbejdede som vaskekone, og vaskeriet foregik i Tarm Bybæk, der løber tæt på huset.

Hattemagerhuset

Hattemagerhuset havde en stor have, som så mange andre af datidens vestjyske arbejderboliger. Haven var vigtig, for den bidrog til deres selvforsyning med grøntsager, høns, bistader med mere. Arbejderne havde ofte flere bierhverv, der kunne foregå hjemmefra som kurvefletning, riskostebinding og skærveknusning.

Foersumvej 1 6880 Tarm Tlf. 97 36 23 43 www.levendehistorie.dk

Hattemagerhuset er i dag tilbageført, som man formoder, det har set ud omkring 1870.

27


Naturvejledning få natur- og kulturlandskab fortalt...

Naturvejlederordningen er et samarbejde mellem Ringkøbing-Skjern Museum, Ringkøbing-Skjern Kommune og Sundhedscenter Vest. Den er støttet af Friluftsrådet. De to naturvejledere fokuserer på ”Fjord og hav” og ”Å og land”.

Kulturlandskab når naturen er formet af mennesker Græssende kvæg og høslet på engene, den lyngfarvede hede med altædende får så langt øjet rækker og sindrige laksetrapper i Skjern Å er blot få eksempler på, at naturen i Vestjylland ikke er vild natur. Det er et ”kulturlandskab” formet efter menneskets brug generation efter generation. Derfor er det naturligt for RingkøbingSkjern Museum at have to naturvejledere ansat til at formidle det kulturlandskab, som er særegent for Vestjylland. Forståelse for sammenhængen mellem natur og kultur skabes bedst ved at opleve det på egen krop, og derfor tilbyder naturvejlederne oplevelser for store og små til fods, på cykel i kajak og på ponyryg.

28

to naturvejledere

Book din egen tur:

Sabine Jensen: ”Det bedste ved mit arbejde er, når jeg kan se i folks øjne, at de er blevet inspireret og har fået lyst til at opleve naturen på egen hånd...”

Kontakt de to naturvejledere: Tlf. 97 36 23 43 Mail: sj@levendehistorie.dk. www.levendehistorie.dk

Helle Ansine Jensen: ”Jeg synes det er spændende at gå på opdagelse i den vestjyske natur sammen med nysgerrige børn, unge og voksne...”


Provstgaards Hus Historien bag bunkerne tag med på en gudiet tur Der er møkt, klamt og koldt inde i bunkerne langs vestkysten. Det er svært at forestille sig, at soldaterne boede i dem. Men det gjorde de, og Gerhard Saalfeld var en af dem. Han boede i den bunker, der blev fundet intakt i 2008. Tag med naturvejlederne og hør historien om bunkerne og den natur, der omgiver dem.

Historien om Skjern å kan samles i Provstgaards hus... Provstgaards Hus er et 100 år gammelt fiskerhus. Det er opført af brødrene Niels og Søren Provstgaard omkring 1914. De levede af fiskeri i å og fjord samt jagt på oddere og vadefugle. De var foregangsmænd og var ofte hurtige til at anskaffe sig ny teknologi. De fik som nogle af de første i Stauning området en telefon for at forhandle priser på skind og fisk. De fik også hurtigt en mortorbåd, der lettede fiskeriet.

Smag på naturen den smager fantastisk... Måske tænker du at naturen mest er til for at opleve. Men naturvejlederne viser, hvordan du kan smage på naturen. I løbet af året afholder de snapseture, hvor der indsamles urter til kryddersnapse og gives tips om trækketider og filtrering. Der er arrangementer for børnefamilier, hvor der indsamles urter til maden, som tilberedes over bål. Der er også mulighed for at spise middag i Provstgaaards Hus med ingredienser udvalgt efter beliggenheden. Det bedste ved det hele er, at det foregår i autentiske rammer, nemlig naturen.

Det er museets ønske, at Provstgaards Hus, skal være en base for natur- og kulturhistorisk formidling og skabe nye muligheder for friluftsliv. De første skridt er taget, men der er lang vej endnu. Foreløbig står den på fundraising af midler til projektet.

Provstgaards Hus Langkærvej v. Pumpestation Nord 6900 Skjern Tlf. 97 36 23 43 www.levendehistorie.dk

29


Skjern

Reberbane

30

Skjern Å

Museet

En rebslager kom til Skjern

Alletiders å

en af de få bevarede reberbaner

Skjern å - Danmarks eneste floddelta

Han kommer marcherende ind til Skjern med sin snoede stok. Den bredskyggede hat og røde charmeklud signalerer, at han er rebslager, og de hemmelige tegn viser de indvidede, at han er udlært svend, og ikke blot en svindler...

Provstgaard brødrene sidder i det lille fiskerhus ved Skjern Å. Mørket er faldet på, da de indfører dagens registrering af fugle og dyreliv ved åen. Der lugter ikke godt, for de er ved at udstoppe en skestork. Når den er færdig, skal den pynte i skabet...

I 1896 kom rebslageren Jens Sahl til Skjern. Det var i de år, hvor udviklingen kørte ligeså stærk som den nye jernbane, så der var brug for en rebslager til at forsyne byen med tovværk. Jens Sahl købte et stykke jord og byggede en reberbane. Senere blev den overdækket, og som en af de første i Skjern fik han elektricitet. Skjern Reberbane er i dag ført tilbage til tiden omkring 1905.

I den gamle stationsforstanderbolig i Skjern findes i dag en udstiling om Skjern Ås historie. Den fortæller om åen og det liv, der blev levet der før dens udretning, om de miljømæsige konsekvenser udretningen gav og det politiske spil omkring genopretningen. På museet er også Provstgaard brødrenes håndlavede skabe fyldt med deres unikke og 100 år gamle fuglesamling.

Skjern Reberbane

Skjern Å Museet

Reberbanen 1a 6900 Skjern Tlf. 97 36 23 43 www.levendehistorie.dk

Bredgade 73-77 6900 Skjern Tlf. 97 36 23 43 www.levendehistorie.dk


Skjern

Vindmølle flyttet igen og igen hollandsk mølle i Skjern Det blæser, men vingerne står stille. Mølleren kigger på de 30 sække med korn, der gerne skal males i dag. Han går ud på omgangen for at se, om der sidder noget fast. Det gør der ikke, men det er tydeligt at se, hvordan hotellets nye to-etagersbygning skærmer for vinden. Irriteret kravler han ned og indser, at møllen nu må flyttes for tredje gang... I 1872 bliver møllen bygget i Albæk lidt øst for Skjern. Da jernbanen i 1875 kommer til Skjern, trækker det folk til. Så i 1882 flytter man møllen til Skjern, hvor han opfører den lige over for stationen. I starten var der et forbud mod at bygge høje bygninger omkring Skjern Vindmølle. Møllen havde brug for vind til at dreje rundt, og høje bygninger ville skærme for vinden. Men efterhånden kunne det ikke håndhæves mere. Vindmøllen fik ikke vind nok, og der skulle en krig til, for at Skjern Vindmølle ikke sygnede hen. Under Første Verdenskrig fik man atter brug for vindkraft, og møllen blev derfor flyttet på Marupvej udenfor byen. Her var der mere vind, og vindmøllen kunne nu trække Skjern Elværk og forsyne byen med el.

En bank i øjenhøjde Prøv en lokalbank med handlekraft og tid til dig. Kontakt os og hør mere om dine muligheder.

Skjern Vindmølle Marupvej 25A 6900 Skjern Tlf. 97 36 23 43 www.levendehistorie.dk

Banktorvet 3 • Skjern • Telefon 9682 1333 • skjernbank.dk 31


Skoletjenesten for skoler, børnehaver og alt derimellem...

Det har stor betydning for børn og unge mennesker, at de får etableret en lokal identitet og selvforståelse Det kan være afgørende for, om de har lyst til at bosætte sig i Vestjylland som voksne

Levende læring fordi historien skal opleves på egen krop... krop... Røgen fylder vikingehuset, indenfor sidder skolebørnene om ildstedet og bager fladbrød sammen med husfruen.... Børnehavebørnene lister så stille de kan gennem krattet med naturvejlederen. De store dyr er for længst væk, men insekterne kravler intetanende rundt og får nu børnenes fulde opmærksomhed... Ringkøbing-Skjern Museums skoletjeneste tilbyder aktiviteter for skoler, børnehaver og institutioner i Ringkøbing-Skjern Kommune. Begrebet ”Levende læring” beskriver den tilgang, som museet har til skoletjenesten. Børnene skal ud af klasseværelset og selv lave mad over bål i jernalderlandsbyen eller selv male mel i den gamle mølle. Historien skal opleves på egen krop, for så gør den størst indtryk - det kaldes kulturarvspædagogik. Oplevelsen, der fæstner sig i barnets hukommelse kan ikke blot styrke barnets historiske viden, men også dets lokale tilhørsforhold. Det betyder derved, at formålet med museets skoletjenestes rækker langt ud over den enkelte undervisningssituation.

32 Læs mere om skoletjenesten: www.levendehistorie.dk

han får historien til at leve... Jeg er født og opvokset i Dejbjerg. Lige siden jeg var 6-7 år holdt jeg af at gå på museer. Min drøm var at blive museumsinspektør på vores lokale museum. Direkte efter VGT studerede jeg historie, arkælogi og arkitektur på Københavns Universitet i 5 år. Derefter vendte jeg hjem, hvor der utroligt nok var et job til mig på museet. Per Lunde Lauridsen Formidlingsinspektør


Ny vestjysk skoletjeneste Ny skolereform kræver nye tilbud Ringkøbing-Skjern Museum har i samarbejde med Museet for Varde By og Omegn startet et ambitiøst projekt med det formål at oprette en fælles vestjysk skoletjeneste. Den nye skolereform kræver nye tilbud indenfor natur- og kulturhistorisk læring, og det skal den nye skoletjeneste målrette sin tilbud efter. Det ambitiøse projekt har et budget på 1,5 mio. kr. og skal være klar til sommeren 2015. Projekets fokusområder: • Fælles skoletjeneste med en fælles hjemmeside • Nye tilbud, der tilgodeser inklusion og udeskole • Kurser for lærerne • Evalueringsværktøjer og erfaringsudveksling

Vision: at udvikle attraktive læringsoplevelser for børn og unge

Lokal identitet kan styrkes det får de unge til at komme tilbage... Hvem er jeg? Hvor kommer jeg fra? To spørgsmål, der danner grundlag for et menneskes identitetsforståelse. Identitet er på mange måder et individuelt projekt i dagens Danmark, og den er afgørende for store beslutninger i livet - fx hvor man vil bosætte sig som voksen. Vestjylland er udfordret i disse år, og storbyernes mange tilbud lokker mange unge mennesker til at flytte. Ringkøbing-Skjern Museum mener, at det er muligt at styrke den lokal identitet og derved fastholde de unges tilknytning til deres hjemegn. Jo større og mere forankret deres lokale identitet og tilhørshold er, jo større er sandsynligheden for at de unge har lyst til at blive eller flytte tilbage, når de selv stifter familie.

Et lille udvalg af...

skoletjenestens tilbud • • • • • • • •

Museets skoletjeneste kan altså med fordel tænkes som et strategisk og langsigtet værktøj i forbindelse med RingkøbingSkjern Kommunes bosætningsstrategi.

Bliv viking for en dag på Bork Vikingehavn Gå på bunkertur ved Houvig-Fæstningen Birdrace i Skjern Enge - med naturvejlederen Prøv en dag som jernalderbarn på Dejbjerg Jernalder Sejl på fjorden med fiskerjollen Laurids Fahl Sten, sand og istider - med naturvejlederen Gå en tur i rakkernes fodspor Byvandringer i Ringkøbings gamle gader

Se flere tilbud på www.levendehistorie.dk

33


Bundsbæk Mølle mølleren og rakkerne...

Rakkernes historie Et eller andet sted skulle de jo bo, men ingen ville have dem. Så rakkernes fattige hus blev bygget på grænsen mellem tre sogne eller gemt væk ude i Bjørnemosen bag ved Bundsbæk Mølle. Rakkerne var et udstødt folkefærd, der blev betragtet som urene, og de udførte det arbejde, som andre ikke ville gøre. Det kunne være som bødlens hjælper, latrintømning, og flåning af selvdøde dyr. Har du lyst til at høre mere om rakkerne, så se udstillingen på Bundsbæk Mølle eller tag med naturvejlederne på rakkertur.

den gamle vandmølle maler endnu en historie om møllere og rakkere Vandet plasker rytmisk, og vandmøllens træværk knirker og knager. I de farverige møllestuer sludrer mølleren med naboerne imens lærlingen knokler med at få melet malet. Udenfor banker det på døren, det er rakkerkonen Mette Mus, der beder om almisse... Bundsbæk Mølle er opført omkring 1640, og op igennem 1700-tallet kom der mange fra de omkringliggende sogne, for at få malet mel. I starten af 1800-tallet blev der uddelt fattighjælp fra møllen, og det var ofte til de udstødte rakkere fra Bjørnemosen bag møllen. I starten af 1840’erne brændte møllen, men den blev bygget op igen i 1843. I trange tider var det svært at få møllen til at give overskud. Under Første Verdenskrig opstillede mølleren et benknuseri på møllen og solgte benmel til bønderne, der opdyrkede heden. Under Anden Verdenskrig installerede mølleren en dynamo, så han kunne levere elektricitet.

34

Bundsbæk Mølle Bundsbækvej 27 6900 Skjern Tlf. 97 36 23 43 www.levendehistorie.dk


Bundsbæk Naturpark Bundsbæk Naturpark Bundsbæk Naturpark omgiver Bundsbæk Mølle. Her findes en varieret natur med fredede dyr og planter. Tag med naturvejlederen eller nyd turen på egen hånd.

Adressevej xx 6900 Skjern Tlf. 97 36 23 43 www.levendehistorie.dk

35


Ringkøbing-Skjern Museum levende historie omkring Ringkøbing Fjord Bork Vikingehavn Fahl Kro Lyngvig Fyr Kaj Munks Præstegård Strandgaarden Ringkøbing Museum Abelines Gaard Bundsbæk Mølle Dejbjerg Jernalder Skjern Vindmølle Skjern Reberbane Skjern Å Museet Gåsemandens Gård Hattemagerhuset

Ringkøbing-Skjern Museum er et statsanerkendt kulturhistorisk museum med 14 bevaringsværdige eller fredede bygninger omkring Ringkøbing Fjord.

36

RINGKØBING-SKJERN

MUSEUM levendehistorie.dk


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.