Inussuk - Pejling mod Grønland

LENA LAURIDSEN

INUSSUK PEJLING MOD GRØNLAND CultureCrossing

Inussuk - Pejling mod Grønland er udgivet i samarbejde med:

Pantone 425

Pantone 1505

Erhvervsfonden

Xploration Services Greenland

INUSSUK

PEJLING MOD GRØNLAND

LENA LAURIDSEN CultureCrossing

INUSSUK Pejling mod Grønland Af Lena Lauridsen CultureCrossing, www.inussuk.info Omslag og sats: Tina Woods, Buchs A/S Illustrationer: Naja Carina Steenholdt Illustrationen af Kaassassuk er inspireret af Simon Kristoffersens skulptur foran Inatsisartut i Nuuk.

Grønlandskort: Maria Feltendal, Reklamestuen Redaktion og korrektur: Annemarie Winther, Winther & Wiese 1. Udgave 2015 ISBN: 978-87-997956-2-8 Gengivelse af denne bog eller dele heraf er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret.

Denne bog er udgivet med støtte fra: Karl Pedersen og Hustrus Industrifond, Pointer Search, Sermersooq Business Council, Air Greenland, BankNordik, djøf, Nota Bene / GRC, GrønlandsBanken, KNI, Nuna Law Firm, Permagreen, Royal Arctic Line, Tele-Post, True North Gems Greenland og XS Xplorations Services Greenland.

INDHOLD Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Introduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Kapitel 1: Beslutning og forberedelse - Personlige overvejelser før et ’ja tak’ . . . . . . . . . . . . . . . . 22 De mange overvejelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Besøgsrejse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Opbrud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Gode overvejelser i ansættelsessituationen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Kapitel 2: Den medrejsende familie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Den medrejsende partner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Børnefamilien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Inspiration til karriereskift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Kapitel 3: Kulturchok – en tid med forandringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Hvorfor opstår kulturchok? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Kulturchok i børnefamilier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Værktøjer, der afhjælper kulturchok . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 Der står ingen velkomstkomité i lufthavnen… . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 Kapitel 4: Lidt om land og befolkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 Verdens største ø og en unik geografisk placering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 De fire kommuner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 Inuittro og liv som inspiration til at forstå nutiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79 Et lille indbyggertal på godt og ondt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84 En befolkning i en brydningstid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 Folkeskolen og Uddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 Befolkningssundhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92 Børneliv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94 De grønlandske minoriteter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96 Udlændinge i Grønland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 Fra Grønland as’ til Grønland A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100

Kapitel 5: De grønlandske byer og byliv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104 Samarbejdet mellem byer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107 En hverdag i Grønlands byer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108 Store oplevelser, hvor du mindst venter det… . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118 Kapitel 6: Et år i Grønland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 122 Den grønlandske nationaldragt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131 Kapitel 7: Råt og uforudsigeligt: Det grønlandske klima . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 136 Hundekræfter over isen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 142 Kapitel 8: Storslået og allestedsværende: Den grønlandske natur og dyrelivet . . . . . . . . . . . . . . 148 Dyreliv og jagt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 151 Grønlands vildmark – brug den! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 158 Kapitel 9: Det grønlandske køkken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 164 Grønlandsk mad i et historisk perspektiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 166 Fødevareudvalget i Grønland i dag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 169 Grønlandsk mad kræver forberedelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 172 Kapitel 10: Sprog i Grønland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 176 Kalaallit oqaasi – Det grønlandske sprog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 176 Dialekter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 177 Sprogets opbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 178 Et lille sprog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 180 Det danske sprog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 181 At lære grønlandsk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 183 Afbrydelser og stilhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 186 Det opleves rigtig meget som om, at jeg intet kan. Selvom jeg kan rigtig meget. . . . . . . . . . . . . 188 Kapitel 11: Politik i Grønland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 192 Landspolitik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 194 Den politiske modning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 196 Valget i 2014 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 197 Et rids af den politiske historie 1814-2009 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 199 Udfordringer i rigsfælleskabet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 206 Politik i Grønland – set af en dansker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 208

Kapitel 12: Erhverv og arbejdsmarked i Grønland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 212 Grønlands økonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 213 Arbejdsstyrken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 215 Arbejdsmarkedsregler og udlændinge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 217 De selvstyreejede selskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 220 Aktører i erhvervet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 224 Infrastruktur i Grønland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 231 Kapitel 13: Arbejdskultur – Når Suulut og Søren arbejder sammen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 238 Træd to skridt tilbage og lyt i stedet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 248 Kapitel 14: Et hverdagsliv i Qaqortoq, Sisimiut, Ilulissat, Tasiilaq og Nuuk . . . . . . . . . . . . . . . . . . 252 Qaqortoq . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 252 Sisimiut . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 257 Ilulissat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 262 Tasiilaq . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 267 Nuuk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 273 Livet i bygderne… . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 280 Qajanarsuaq – Mange tak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 284

Illustration: Sila Sila er et grønlandsk begreb for bevidstheden, som sammenkobler havet, vinden, fjeldet, dyret, mennesket, himlen og det underjordiske. Sila er en verdensorden, hvor mennesket er i enhed med naturen: Alle er forenede, deler bevidsthed, og derfor behandler man hinanden med respekt.

SILA

FORORD Hvem har ikke som barn drømt om at få sit eget eksemplar af Grønspættebogen - det lille mesterværk som redder Rip, Rap og Rup ud af enhver kattepine, og som giver svar på alle tænkelige spørgsmål?

Aldrig er behovet for svar på alting større, end når man forvilder sig uden for den hjemlige andegård. Det er uden for de vante rammer, at man virkelig har behov for korrekte og prompte svar. Nu om dage kan vi alle hente alle de svar - vi orker at indtage - ned fra nettets uendelige myriader af information. Med adgangen til svar på alt står vi pludselig i en situation, hvor det, vi virkelig har brug for, er de relevante spørgsmål. Hvis bare vi kan formulere et spørgsmål præcist, kan vi få svaret med det samme.

I dagens Danmark er det generelle kendskab til Grønland yderst ringe, og landet henligger i en dis af myter og forestillinger. De fleste har derfor et meget spinkelt grundlag at basere en beslutning om at flytte til Grønland på. Det er de færreste, der overhovedet er i stand til formulere de relevante spørgsmål, som kan belyse, hvad en flytning og et liv i Grønland indebærer.

Det, man har brug for, er et pejlemærke i den mytologiske dis, der omgiver Grønland.

Inussuk-bogens store styrke er, at forfatteren har brugt sin store indsigt, og en ikke ringe mængde flid, på først at formulere alle de relevante spørgsmål og derefter give gode og fyldige svar. Bogen er helt sikkert en bedre ståbi end nogen Grønspættebog for dem, der overvejer at slå sig ned i Grønland.

Minik T. Rosing Professor, Statens Naturhistoriske Museum Københavns Universitet

Illustration: Inussuk Inussuk er grønlandsk for varde, og i den grønlandske natur findes disse menneskeskabte stenvarder overalt. De virker som pejlemærker, viser vej på vandringen og giver tryghed i ukendte omgivelser.

Formålet med denne bog er at beskrive nutidens Grønland og skabe tryghed om en flytning til Grønland.

INUSSUK

14

| INUSSUK: PEJLING MOD GRØNLAND | INTRODUKTION

INTRODUKTION …Hvordan definerer man den tilstand, hvor tid og sted ophæves, og selvet og omgivelser går i ét. Hvordan forklarer man, at forfrosne fingre og tæer ikke føles, fordi jeg står helt stille. Blot ti meter fra den varme bil?

Det er en af de fantastiske morgener, hvor det er så klart, at jeg føler, at jeg kan se til verdens ende. Himlen er blå, lilla, lyserød, turkis, orange… Det, som vi i vores familie kalder Disney-farver. Ungerne sad i bilen på vej til skole: “Se mor: Nu er Disney-farverne tilbage.” Fjeldene er dækket af et tykt lag hvidt frost og stadig kun et let lag sne. Stadig skinner de mørke sten igennem, men alt er hvidt. Jorden er hvid, tagene er hvide. Der er is på vandet – og i vandet. Store isskosser flyder rundt.

Fjorden er isfri, men søerne er dækket af spejlklar is. Naturen synger sin sang så voldsomt højt, at den lukker alt andet ude.

Når jeg ser på alt dette, bliver tid og sted ophævet, og jeg bliver helt stille.

Rummet fylder mig ud, alle tanker forsvinder, og sjælen finder ro. Den oplades.

Det er lige her, at Grønland forblænder, fortryller og holder fast i mig…

Ovenstående er fra en blogpost, og beskriver et af de øjeblikke, jeg holder allermest af i Grønland.

Denne bog handler om flytning til Grønland og de personlige og praktiske overvejelser, man bør gøre sig. Den vil give dig et indblik i, hvad det vil sige at leve, bo og arbejde i nutidens Grønland. Bogen er dit redskab til at kende forskel på fakta og fordomme, og den kan give dig et grundlag at stå på, når du skal træffe endelig beslutning om flytning til Grønland. Grønland forandrer sig hastigt, og bare to år gammel viden om Grønland er på nogle punkter forældet. Mit mål som forfatter er ikke at tegne et rosenrødt billede, men et reelt billede af de udfordringer, du møder.

Grønland er et dejligt sted at leve, at arbejde og være. Selv bor jeg her med mand og to skolesøgende børn. Vi trives og har gjort det fra dag ét i 2012. Selvfølgelig er der afsavn, og selvfølgelig er der ting, som ikke findes i Grønland. Vi bor i Nuuk, der kan sidestilles med en dansk provinsby på mange fronter. Virkeligheden er en anden i andre grønlandske byer, uden de samme muligheder for bekvemmeligheder som i Nuuk. Nuuk er en lille arktisk metropol med nogle tilbud, som er attraktive for udenlandsk arbejdskraft. Det betyder omvendt, at byen ikke repræsenterer det, mange forbinder med Grønland, altså den romantiske forestilling om et naturfolk i pagt med naturen med fiskeri, langliner og hundeslæde.

Til gengæld får man her det moderne Grønland, det Grønland, som hele landet bevæger sig hen imod.

INUSSUK: PEJLING MOD GRØNLAND | INTRODUKTION |

15

Grønland er på mange måder mulighedernes land. Det kan tit føles som om, alting er muligt, hvis du lægger hjertet i det. Omvendt er der begrænsninger, og jeg ved, at langtfra alle er eller har været lige så glade for at bo i Grønland, som min familie er. Meget af det skyldes manglende viden, forberedelse og forventningsafstemning.

Sprog, kultur, klima, traditioner, levemåder og livsbetingelser i Grønland er så langt fra det danske ditto, som det kan være. Er du på vej til Grønland, så er det gode råd at forberede dig fuldstændig, som hvis destinationen var Spanien eller USA. Grønland er et fremmed land og en fremmed kultur.

Kendetegnende for Grønland i et udstationeringsperspektiv er: • Begrænset udvalg af boliger, ofte i dårlig kvalitet • Uddannelsesmuligheder er begrænsede • Strøm, vand, kloakering er ustabil • Sundhedsvæsenet er basalt • Transport/kommunikation/infrastruktur er svær • Der er høje sproglige barrierer • Personlig sikkerhed kan være en udfordring i forhold til natur og klima • Store kulturelle forskelle • Politisk ustabilitet • Rekruttering er besværlig grundet levestandard og høje leveomkostninger Der er mange årsager til, at folk kommer til Grønland: Eventyr, job, familie for at nævne nogle få. Der er lige så mange årsager til, at de flytter igen, men de hænger ofte sammen med ovenstående punkter. Man kan sagtens leve med de udfordringer, Grønland byder på, så længe der er noget godt, som opvejer det: Vi kan leve med et mangelfuldt sundhedsvæsen, hvis vi ikke har behov for det, og i øvrigt er dækket ind på anden måde. Vi kan leve med en dårlig bolig, hvis jobbet er super sjovt. Vi kan leve med den rå natur, hvis infrastrukturen virker. Jeg oplever desværre, at mange når et punkt, hvor manglerne får overtaget. Her er kunsten så at forlade Grønland, inden man når til det punkt, hvor alt er galt, og det kommer til at overskygge de gode oplevelser.

16

| INUSSUK: PEJLING MOD GRØNLAND | INTRODUKTION

Her er nogle af de overvejelser, man bør afklare inden flytning: • Der findes ikke ét Grønland, så undlad at lytte til for mange Sisimiut-historier, hvis du er på vej til Nuuk, eller Ilulissat-historier hvis destinationen er Qaqortoq. Tal med mennesker, som har boet der, hvor du er på vej til, inden for de sidste fem år. Livet og mulighederne i byerne er meget forskellige, og udviklingen i Grønland går hurtigt.

• Du bliver isoleret. Du kan ikke tage bilen eller toget og besøge en anden by. Transport foregår med fly eller båd, og begge dele er lige besværligt og dyrt. Økuller er et begreb, vi alle lever med og skal kunne tackle.

• Er du klar til at leve en hverdag uden adgang til de samme bekvemmeligheder, som du har i København, Aalborg eller Esbjerg? Det gælder indkøb, sundhed, uddannelse, kulturliv – alt.

• Hvordan har du det med dig selv og dit eget selvskab? I Grønland er man meget alene, og den storslåede natur sætter ekstra trumf på denne følelse.

For mange er det en mental rejse at flytte til Grønland, og der er flere, som ikke kan rumme sig selv i processen.

• Alle kender alle i de små grønlandske samfund. Hvis du har et stort behov for at være anonym, er Grønland et dårligt valg. Dagligdagen foregår de samme steder for alle, og det er svært at holde hemmeligheder.

• Naturen slår alt. Den bestemmer alt. Den fylder overalt og altid. Lige så tavs den er, lige så meget larmer den mentalt.

• Fejler du noget? Hvis du har sygdomme, skavanker eller skrantende helbred, bør du undersøge, om Grønlands sundhedsvæsen kan dække dine behov.

Alt for mange jobopslag afslutter med nogle linjer om, at du kan få en oplevelse for livet med storslået natur ved at tage et job i Grønland. Jeg håber, der er andre ting, som gør, at du overvejer Grønland. Selvfølgelig er her smukt og fantastisk, men årsag nummer ét til at tage et job i et fremmed land bør være, at jobbet er interessant, at du er klar på at arbejde i en anderledes kultur, og at du ønsker at bidrage med din viden. At man får en personlig oplevelse, som er unik naturmæssigt, er en behagelig sidegevinst.

Fakta er desværre, at alt for mange rejser fra Grønland, før det er planlagt, og det er et problem for de grønlandske virksomheder og for Grønlands selvstyre. Det er svært at opbygge noget konstruktivt, når medarbejderne rejser eller forflyttes, og ofte uden overlevering af viden. Den dybe tallerken bliver opfundet mange gange.

INUSSUK: PEJLING MOD GRØNLAND | INTRODUKTION |

17

Grønland er mit syvende land, og jeg oplever ikke, at det er sværere at komme hertil sammenlignet med andre steder, men det er anderledes, og her er ikke de muligheder, som normalt forsøder tilværelsen, når man bor i lande, hvor udfordringerne holder i kø. Jeg boede på et tidspunkt i Slovakiet i en by med 100.000 indbyggere, og min familie var de eneste udlændinge. Der var ét supermarked, resten handlede jeg på det lokale marked. Hvis folk talte et fremmedsprog, var det russisk, og jeg sendte i starten mine børn i dagsinstitution, uden de kunne bede om at gå på toilettet, eller at jeg kunne give en besked. Det var hårdt, men i Slovakiet var kulturliv og indkøbsmuligheder maksimalt to timers kørsel væk.

Jeg kunne tage på weekendophold, og det var nemt for familie og venner at besøge mig. De muligheder har jeg ikke i Grønland, og det kan være svært at finde ting her, som opvejer udfordringerne i tilstrækkelig grad. I min optik ligger her den væsentligste årsag til, at folk rejser fra Grønland igen.

De første tre kapitler i bogen handler lige så meget om dig og dine mentale forberedelser som om Grønland. De kan hjælpe dig til at få en god start. Kapitel 4 til 13 handler om forskellige emner i Grønland. De fleste kapitler slutter med henvisninger til steder, hjemmesider eller bøger, hvor du kan søge mere ­information om emnet.

Kapitel 14 giver et kort overblik over byerne Qaqortoq, Sisimiut, Ilulissat, ­Tasiilaq og Nuuk.

Bogen er skrevet på baggrund af i alt cirka 180 spørgeskemabesvarelser og 100 personlige interviews foruden erfaringer, jeg har samlet op i mit personlige netværk i Grønland. Jeg har rejst i Qaqortoq, Sisimiut, Ilulissat, Tasiilaq og har talt med flere fra andre byer, når de har været på gennemrejse her i Nuuk. Alle tal er hentet fra Grønlands statistik, med mindre andet er opgivet. En del rapporter og avisartikler er anvendt. Her har mit kriterium været, at rapporter maksimalt måtte være tre år gamle, og artikler et år.

Gennem hele bogen er teksten krydret med citater fra mennesker, jeg personligt har været i kontakt med i min research, ligesom der er viden og erfaringer fra personer i form af faktabokse. Alle kapitler slutter med et indlæg, der primært er udarbejdet efter interviews eller skrevet af andre. Disse er kilder med indsigt og viden om kapitlets emne, som giver en anden vinkel på emnet. Det kan også være en kort tekst om et emne, kapitlet ikke berører, men som er viden til gavn for dig som læser.

18

| INUSSUK: PEJLING MOD GRØNLAND | INTRODUKTION

Denne bog kan ikke stå alene, men den kan hjælpe til at få fakta på plads om at leve, bo og arbejde i Grønland, forventningsafstemme i familien og give et mere oplyst grundlag at stille spørgsmål på til ens eventuelle arbejdsgiver.

Fejlrekrutteringer er dyre og har omkostninger. Både for de grønlandske virksomheder og for det enkelte menneske. Jeg har mødt mennesker med behov for lægelig kontrol, der ikke kan gives her. Jeg har mødt skilsmissefamilier, som ville pendle mellem Grønland og Danmark. Jeg har mødt flere, der mente, de skulle redde grønlænderne, og dem som troede, de kunne flygte fra et personligt problem ved at flytte til Grønland. Ingen af dem var her længe.

Jo mere man ved, inden man skriver under på kontrakten, og jo bedre man forbereder sig mentalt inden afrejsen, jo større er sandsynligheden for, at man forelsker sig i Grønland. Det er et barskt land, og man skal sætte pris på natur, oplevelser i naturen, leve i og med naturen og leve af naturen. Der er masser af kultur og byliv, men naturen står øverst, er konstant og allestedsnærværende. Nogle flygter fra den, fordi de ikke kan klare de uendelige horisonter. Andre finder en uforklarlig ro i sjælen og en livskvalitet, som ingen rapporter kan indfange. Man går fra ”at gøre” til ”at være” og opdager, at lykken ikke findes i 24/7-åbne restauranter og supermarkeder og uendelige valg om, hvad jeg kan få fredag aften til at gå med.

Hvis bare jeg kunne videreformidle alle de glade ansigtsudtryk, jeg har set på min rejse med denne bog, når folk har fortalt mig om Grønland: Om farverne, naturen, roen og muligheden for at fokusere på nærvær, på familie og på venner.

Om de gode udfordringer jobmæssigt, om den personlige udvikling og om fællesskabet med grønlænderne. Den ro og glæde, der er i de ansigter, fortæller det hele.

Jeg ville ønske, at I alle kunne høre bestemtheden i Jeppe fra Ilulissats stemme, da han svarede på spørgsmålet: ”Hvad er det bedste råd, du vil give videre?” ”Jamen, bare gør det. Gør det!”

Rigtig god læselyst.

Lena Lauridsen Nuuk, marts 2015

Foto: Ulrik Bang, bang.gl

LENA LAURIDSEN

Jeg vil gøre det lettere at flytte til Grønland – til gavn for din karriere, din personlige udvikling og integration samt for din familie.

Personligt har jeg altid været draget af eventyret i det fremmede, og med årene som udlandsdansker har jeg erfaret, at det reelle eventyr starter med at forberede sig grundigt og selv at bidrage.

Mange er ikke klædt særlig godt på (det gælder også bogstavelig talt), når de bosætter sig i Grønland. Jeg bor her nu på fjerde år og har selv savnet bogen om at flytte til dette særegne, kolossale og kulturelt udfordrede land. Hvorfor så ikke skrive denne bog selv?

Siden 2007 har jeg som seniorkonsulent klædt danske og internationale erhvervsfolk på til at samarbejde på tværs af kulturer og fysisk distance.

I 2008 var jeg medforfatter til bogen Verden Kalder – Inspiration til en global hverdag, der er en bestseller inden for sin niche. Desuden har min familie og jeg ad flere omgange boet og arbejdet i udlandet – de seneste 20 år i Nord- og Sydfrankrig, Finland, Brasilien, Mexico, Slovakiet og siden 2012 i Grønland. www.inussuk.info

INUSSUK - PEJLING MOD GRØNLAND I den grønlandske natur findes der menneskeskabte stenvarder overalt, hvor de virker som pejlemærker, viser vej og giver tryghed i ukendte omgivelser.

Inussuk betyder varde på grønlandsk, og er også navnet på denne bog, der er til dig, der netop er flyttet til eller planlægger at bosætte dig i Grønland.

Vidste du, at der ingen forbindelsesveje er i Grønland – at du skal flyve eller sejle, hvis du skal til en anden by? At lufthavnene ligger der, hvor det er muligt, og ikke hvor det er smartest?

Vidste du, at pigsko er noget, alle har, men at mange ikke har bil? Vidste du, at man spiser isbjørnekød i Grønland, at svinefars og æbler er hverdagsspise, og at der findes en lækker grønlandsk variant af sushi? Vidste du, at grønlandsk tales af mindre end 50.000 mennesker?

At man kan bade i fjordene om sommeren, at myggen nok er det farligste dyr, du vil møde, og at du lugter dagen før din fødselsdag?

Forfatteren Lena Lauridsen tager dig med ud i alle tænkelige kroge og hjørner af Grønland.

Og hun gør det med ægte indlevelsesevne og stor overbevisning. Hårde facts, nøgne tal og statistikker er balanceret af spændende, aktuel insiderviden.

Lena Lauridsen guider dig sikkert mod at blive en glad udlandsdansker i den både barske og dybt fascinerende grønlandske dagligdag og natur. Inussuk skaber tryghed om at flytte til Grønland.

Brug bogen, inden du siger ja til jobbet, mens du forbereder dig på at flytte, og når du er landet!

Uddrag fra bogens forord af Professor Minik T. Rosing: ”Bogen er helt sikkert en bedre ståbi end nogen Grønspættebog for dem, der overvejer at slå sig ned i Grønland.”

CultureCrossing www.inussuk.info

ISBN 978-87-997956-2-8