DRs dramaserie gav sammenhold
er ikke 12 Jeg en frelsende engel
4 Sommertid... Farver på altanen 1
at jævne 16 Nemmest hele lortet...
velkommen
August 2008
”Sommer” i Frederiksværk
åbne din afdeling?
en ny undersøgelse viser, at vi danskere er verdens lykkeligste folk. en af flere årsager er nok, at vi har verdens højeste boligstandard og måske også verdens bedste almene boligsektor. det kan vi se, når vi sammenligner os med andre lande.
udgiver Lejerbo Gl. Køge Landevej 26 2500 Valby Tlf. 70 12 13 10 kommunikation@lejerbo.dk www.lejerbo.dk Redaktion Ansvarshavende Palle Adamsen Kommunikationschef Tine Staun Petersen Kommunikationskonsulent Terkel Kunding Studentermedhjælp Lise Larsen Sodborg Grafiker Trine Askløf trykkeri Ekskolens Trykkeri Oplag Der trykkes 38.000 eksemplarer af Lejlighedsvis. Koncernmagasinet udkommer 3 gange om året til alle Lejerbos beboere. Næste nummer Omdeles til alle Lejerbos hustande i november 2008 Forside Foto taget af Mikal Schlosser
At vi har det godt betyder ikke, at vi ikke kan gøre det bedre. vi skal blive ved med at udvikle og sætte spørgsmålstegn ved den måde, vi gør tingene på. derfor ser jeg frem til, at vi nu skal arbejde videre med den nye rapport fra regeringen, der ser nærmere på styringen af den almene boligsektor. rapporten er blevet til i samarbejde med boligselskaber og kommuner og ser bl.a. på områder som udlejning, administration og råderet.
Vi skal blive ved med at udvikle og sætte spørgsmålstegn ved den måde, vi gør tingene på.
det hele handler dog ikke kun om styring, men også om hvordan vi bor og lever med vores familier, naboer og resten af samfundet. mange af artiklerne i dette nummer af lejlighedsvis tager netop dette tema op. Hvad lægger vi selv vægt på, når vi bor? det handler både om udeliv, om netværk, om lokale initiativer og om samarbejde med andre. en særlig tendens, som jeg gerne vil nævne her på lederpladsen, er ønsket om, at boligområderne åbner sig op over for resten af samfundet. ikke nok med at andre kan lære af, hvordan vi bor, men vi får også selv noget ud af det. i hovedhistorien kan man læse om lejerbo-afdelingen i Frederiksværk, der lod tv-produktionen af serien ”sommer” benytte deres fællesrum. udover en spændende oplevelse, er sammenholdet i afdelingen blevet større, netop fordi beboerne var villige til at åbne deres afdeling op for andre. Tør du åbne din afdeling?
Papir Lejlighedsvis er trykt på papiret Profi silk, som er Svanemærket 2
velkommen
tØr dU
indHold 4
Farver på altanen
6
Udetid er legetid
7
7
10
”Sommer” i Frederiksværk Det gav liv i snakken og sammenholdet, da skuespillere, statister og produktionsfolk fra DR indtog en lokal Lejerbo-afdeling.
11 12
14 16
12
ikke en frelsende engel Beboermedarbejder Susanne Lysholm Jensen ser det som sin opgave at hjælpe beboerne med selv at komme på banen.
18 20 24
3
Sådan får du sensommeren helt ind på altanen, terrassen eller i gården. Vi giver børnene tre bud på lege, der skal leges udenfor.
”Sommer” i Frederiksværk
Skuespillere, statister og produktionsfolk fra DR indtog lokal Lejerbo-afdeling.
Gang i den
Vinderne af Lejerbos initiativpris giver gode råd til andre med initiativtrang.
Det boligsociale Danmark Få overblik over de boligsociale projekter og medarbejdere rundt om i landet.
Jeg er ikke en frelsende engel
Beboermedarbejder Susanne Lysholm Jensen ser ikke sig selv som en engel.
Vi chiller bare
Fem unge viser rundt i deres boligområde.
Nemmest at jævne hele lortet
Arkitekt Per Rosbjørn Jensen fortæller om det gode uderum.
Værn om dit hjem
Bolignøden i efterkrigstiden skabte den almene danskers boligselskab Lejerbo.
Danskernes bolig
Portræt af fire danskere og deres liv i Lejerbos boliger.
Krydsord
Gæt med og deltag i konkurrencen om en flot æske chokolade.
udeliv
Hvorfor dør mine planter? Hvis blomsterne i din altankasse eller krukker ikke overlever, er der ofte en meget enkel forklaring: enten har planterne fået for meget vand og er druknet, eller de har fået for lidt vand og for meget sol og er derfor tørret ud. Det er altså vigtigt at holde øje med planterne og jordens fugtighed for at få det maksimale ud af altanen eller terrassen.
4
udeliv
Farver på altanen – også i efteråret Selvom kalenderen siger sensommer og begyndende efterår er der ingen grund til at lade altanen stå uden grønne planter eller farverige blomster.
Ifølge gartner ved Bo Grønt havecenter i Valby, Dorthe Clausen, er der masser af både planter og blomster, der egner sig rigtig godt til at blive plantet ud netop nu, og som med lidt god pleje kan holde til langt hen på efteråret eller endda overvintre på altanen. Da vi er sent på sommeren, kan du nøjes med at gøde de nye planter en enkelt gang, evt. med et gødningsbolsje, der holder i 6-8 uger. Her er nogle af de forslag Dorthe Clausen har til altanen, terrassen og gården i august • Hebe • Lyng • Asters • Euphorbia/Vortemælk • Astilbe • Skovjordbær • Stedmoderblomster • Rhododendron (skal plantes i spagnum og ikke pottemuld) • Husløg • Lavendel • Små, opstammede træer
Altankasser Inden du er klar til at fylde altanen, terrassen eller gården med planter og blomster, skal du vælge, hvad de skal stå i. En mulighed er den
hængende krukke, som fx består af trådnet med indlæg af kokosfibre eller mos. Det kan være lidt af en kunst at tilplante en ampel, men i bund og grund er det ikke
Flere ideer, tips og tricks Hvis du vil læse mere om, hvordan du kan friske omgivelserne op med blomster og farver, kan du enten tage på den lokale planteskole eller gå på opdagelse på en af de mange have- og blomstersider på internettet, fx: www.efteraar.dk og www.bo-groent.dk
traditionelle altankasse, der fås i forskellige materialer og prislejer. De mest populære er af plastic eller zink, men du kan også finde kasser i fx pileflet, smedejern eller terracotta.
Potter og krukker Krukker er også en oplagt mulighed. De findes i et utal af forskellige former og materialer. En særlig form for krukke er ampler, der er en
så forskelligt fra det, man gør i krukker eller altankasser. Begynd med at skære huller i indlægget til dine planter, læg indlægget ind i amplen igen og fyld pottemuld i. Så er du klar til at fylde med blomster og planter hele vejen rundt.
Den lodrette have Endelig findes det forholdsvist nye havesystem Horti Verti, ’den lodrette have’.
5
• Tekst: Lise Larsen Sodborg • Foto: Lise Larsen Sodborg, Floradania Marketing, Jens Holmegaard •
Her kan du i små potter have planter og blomster, uden at det tager gulvplads på altanen. Horti Verti forhandles på planteskoler i hele landet og fra hjemmesiden www.hortiverti.dk Fælles for kasser og krukker er, at der skal fyldes lecasten el. lign. i bunden for at skabe dræn, pottemuld ovenpå og så er du ellers klar til at fylde op med planter og blomster.
Altankasse med den stedsegrønne Hebe og Alpevioler og Venezuela til at give kassen farve.
udeliv enke: m fo r e n e r f d ig på n a To m ) stiller s -9 7 t s d es t rne (min enke forr
Udetid er legetid
enlige Deltage ber ” To me d den to g o enken rå to r å N . re række an d ar løbe en til de bageste p g t g e d ry l a d k e s -m nå hinløb” rsøge at r en enke fo fo g m o e re fr lykan d man d . Hvis det n e dt om de k n n e ru j f a e v står nget hver sin r, der nu a t blive fa p a t n e e d d g u o en i parret, i rækken anden ig ig forrest ne af de to s e e n d e r d e r ll e vertage . Bliv kes, sti ller hun o rsøge sig e fo n l a a k h s l a t sk er i bagers af enken, nke dann t e e g le n m fa a g r, D en der løbe af parret, m enke. n halvdel e rollen so d d e m r p ar stedet fo t. lev fange der ikke b
Kinesisk ru
ndbold: M 4 -5 deltage indst re stiller sig op i en run kreds med den bold. Bo lden kastes deltager ti fra en l e n an d e n . Griber en ikke bolde deltager n, skal han eller hun lø om kredse be rundt n. Samtidig kaster de a den videre n dre bol. Når bolde n når den si tager i kre d ste deldsen inden ”løberen”, vedkomme kaster nde bolden højt op i lu Lykkes det ften. løberen at gribe den, hun med ig er en – lykkes det ikke, e hu n d ø d . r
eg Virus: Fangel
Dejligt vejr og lyse aftner virker som en magnet på alle kvarterets børn. Men hvad skal vi lege? Her er tre bud på gode udendørslege. 6
• TeksT og FoTo: Tine sTaun PeTersen • kiLde: Vera og Lasse •
eltagere. En for mindst 10 d ”. De gere er ”virus eller to delta røre ved andre ved at skal fange de it tet og s. Så er man sm ru vi ge si og dem re skal d. Fire deltage ne g si e gg skal læ ospitalet ”. tede hen på ”h bære den smit e, har de r den smit ted Mens de bære italet, man på hosp er m m Ko . lle he vien og kan lege er man rask ig dere.
”Sommer ” i Frederiksværk euismodolor in vel ea feuip exeros nulluptate magna faci blam, quis nulla faccum venit praessequi tet wismolo rperili ssequamet augait acillan utat. Ut ilisi tatetuer at ating et vel iurem non eum qui bla am, sed tat, quisl esed magnis. (500 tegn)
Skuespillerne myldrede rundt hos Lejerbo under optagelserne til DRs dramaserie ”Sommer”. Det gjorde en forskel for sammenholdet blandt beboere.
7
”Sommer i Frederiksværk ”Det er vidunderligt at filme i en lille by. Man mærker, at der er et meget nært miljø. Folk synes, det er sjovt, at vi kommer. Lejerbo over for den gule villa har givet os husly, og vi har fået lov til at holde til der og spise vores frokost i deres kælder”, fortalte Danmarks Radios TVproducer, Pernille Sutherland til Frederiksborg Amts Avis i februar måned, hvor optagelserne til DRs dramaserie ”Sommer” stod på.
- Vi kunne se Jesper Langberg løbe ned ad gaden i pyjamas. Optagelserne blev taget om og om og om igen. Men vi kunne jo ikke se nogen fejl. Der var også en tæt trafik fra beboerlokalet op til det gule hus. DRs folk løb i fast rutefart med kaffekander og vand.
”...Lejerbo over for den gule villa har givet os husly, og vi har fået lov til at holde til der og spise vores frokost i deres kælder...”
• Tekst: Helene Knudsen • Foto: Michael Schlosser •
- Beboerne i Lejerbos bebyggelse har været utroligt hjælpsomme. Vi har mødt så mange søde og rare mennesker, og det har vi været rigtigt glade for, uddyber Pernille Sutherland i dag, hvor yderligere 10 afsnit af serien er i hus. Skuespillerne og staben bag serien har lagt mange timer i beboerlokalerne i Lejerbos afdeling over for ”Det gule hus”. Det er Lejerbos bebyggelse, man ser i forgrunden, når kameraet panorerer ud over fjorden og stålvalseværket fra terrassen ved det gule hus.
Aktiviteterne satte liv i snakken Aktiviteterne omkring det gule hus har givet beboerne i afdelingen en masse at tale om. Afdelingens bestyrelse betænkte sig da heller ikke længe, da de fik henvendelsen fra Danmarks Radio. Og
Jesper Langberg i pyjamas - Det var lidt vemodigt den dag, de samlede deres ting sammen, husker Bjarne Petersen, der er varmemester i Lejerbos bebyggelse. For ham og for beboerne i afdelingen har det været en stor oplevelse og et varmt samtaleemne at huse DRs stab af teknikere og skuespillere. Når skuespillerne gik ud i haven for at ryge eller holde en pause, var de meget åbne for en snak med beboerne i bebyggelsen.
8
View fra terrassen ved ”Det gule hus” til Lejerbos bebyggelse og stålvalseværket ved Roskilde Fjord.
r”
Skuespillerne myldrede rundt hos Lejerbo under optagelserne til DRs dramaserie ”Sommer”
de åbner gerne afdelingen igen en anden gang. Det har givet et frisk pust af nyt liv i bebyggelsen og har også skabt et større sammenhold. - Det har været sjovt, og vi har haft rigtigt meget glæde af det, siger Inge Larsen, der er formand i afdelingen. - Vi har udsigt til det gule hus og kunne følge med i alle optagelserne deroppe. Det var det, vi brugte vores tid på, når vi var hjemme. Det var helt fantastisk at følge med i, siger Finn Andersen, der havde god udsigt til optagelserne ved det gule hus fra vinduerne på første sal.
Inge og Finn taler om oplevelserne med ”Sommer”, og DRs indtog i afdelingen, mens varmemester, Bjarne Petersen ser på. Bag ham ses ”Det gule hus”.
En by med stål og kanoner Det var afstanden til nærmeste hospital, der gjorde, at DR valgte Frederiksværk, da de skulle finde en by, der kunne danne ramme om serien ”Sommer”. Byens borgere skulle bruge det lokale lægehus. Frederiksværk viste sig at være en meget fotogen by med den fabelagtige udsigt over fjorden, den fine bykerne og byens kulturhus, Gjethuset fra 1761, der oprindelig var en kanonfabrik. Da stålvalseværket kom til i 1940, satte man en masse boligbyggeri i gang. Lejerbos første afdeling fra 1953 blev bygget for at huse nogle af de mange tilrejsende, der fik arbejde på stålvalseværket. Der var blandt andet en del enkeltværelser på kun 11 m2, som blev beboet af enlige, unge mænd, der spiste i kantinen på værket. For at komme i betragtning til en toværelses lejlighed skulle man have skolesøgende børn. I dag er de fleste værelser lagt sammen med de øvrige lejligheder.
Finn Andersen og hans kone kunne følge med i optagelserne på terrassen ved ”Det gule hus” fra deres lejlighed på første sal i Lejerbos bebyggelse neden for bakken.
9
Gang i den Sker der aldrig noget i din boligafdeling? Eller er det bare det samme der sker – år ud og år ind? Så kan du sikkert få inspiration fra modtagerne af Lejerbos initiativpris 2008. ring på hos din nabo
Alle er med
bak op om ideerne
I Dansk/Etnisk Ældre Kvindeklub i Mjølnerparken i København er man fast besluttet på at lære hinanden bedre at kende for at få gang i det gode naboskab. Derfor er kvinderne i området gået i gang med at arrangere madlavning, sang, håndarbejde, gåture, fester og kaffedrikning. Forkvinde Susanne Taylor siger: ”Hvis jeg skal give et godt råd til andre beboere, må det være smil og præsenter dig. Ring på hos din nabo og invitér på kaffe. Spørg din afdelingsformand om der findes klubber eller foreninger i forvejen. Og lad folk være med til alt det praktiske også.”
På Klosterparkvej i Kalundborg har beboerne sat gang i alt lige fra fællesspisning til rundbold, Le Mans-løb og fester. Afdelingsformand Niels Krøyer fortæller: ”Det særlige er, at her er alle med. Hemmeligheden bag vores succes er, at vi kender hinanden. Sådan har det ikke altid været, men for nogle år siden holdt vi en goddag-dag. Alle beboere fik en seddel ind ad brevsprækken om, at den dag skulle man hilse pænt på alle, man mødte. Så lærer man hinanden at kende”.
Afdelingen Holtbjerg i Herning er med i et stort byfornyelsesprojekt. Og har i den grad kastet sig over projektet – og stillet både hænder, hoveder og ressourcer til rådighed for det større lokale fællesskab. ”Vores arbejde har været en succes, fordi alle har bakket op, både bestyrelsen, beboerne og varmemesteren. Og det vil nok være mit råd til andre: Bak op, hvis nogen kommer med en idé, ellers dør både ildsjælene og ideerne”, siger afdelingsformand Lillian Mortensen.
• TeksT: Tine sTaun PeTersen •
lejerbos initiativpris skal fremhæve, understøtte og inspirere til ekstraordinære initiativer i de lokale afdelinger og organisationer. Den gives ikke til enkeltpersoner, men til afdelinger, organisationer eller projekter. prisen er på op til 10.000 kr. Næste års initiativpris uddeles på repræsentantskabsmødet i maj 2009.
10
e l a i c o s g Det b o l i
• TeksT: Lise Larsen sodborg • iLLusTraTion: Trine askLØF •
Over hele landet er iværksat boligsociale projekter, hvor Lejerbo alene eller i samarbejde med andre boligselskaber kører projekter mod hærværk, dri-
ver beboercafeer, styrker beboerindflydelsen ved renoveringer eller andre sociale projekter for at gøre vores mange afdelinger til bedre steder at bo.
11
På næste side kan du læse mere om en beboermedarbejder i et af projekterne og på kortet kan du se, hvor i landet projekter og medarbejdere findes.
Jeg er ikke en
Mange nye beboermedarbejdere er startet rundt om i Lejerbos boligområder, men hvad laver de?
Susanne Lysholm Jensen er ny i Vangen i Holbæk. Hendes mål er at tilføre ny energi til to boligafdelinger. Det var ikke fine lokaler, der bød Susanne Lysholm Jensen velkommen, da hun startede i jobbet som beboermedarbejder i Holbæk. Et gammelt tørrerum var stillet til rådighed, hvor malingen skallede af, og vaskerummet var nærmeste nabo. Efter hurtig aktion fra den lokale varmemester ser der i dag, et halvt år efter, rigtig hyggeligt ud, med bløde møbler til gæsterne og en blændet dør til vaskemaskinernes brummen.
Foroven: Kvindeklubben mødes en gang om ugen og dyrker bl.a. et stykke jord i beboerhaverne. Til højre: Susanne Lysholm Jensen vil meget gerne starte en aktivitet på toppen af det gamle vandtårn med udsigt til begge afdelinger.
I hjertet af netværket Det er i hjertet af de to afdelinger i Vangen i Holbæk, at beboermedarbejder Susan-
12
ne Lysholm Jensen har sit kontor. Ikke langt fra kvindeklubben, beboerhaverne, varmemesteren og som sagt også vaskerummet. Det er også i hjertet af netværket i de to afdelinger, at beboermedarbejderens daglige arbejde foregår. - Kodeordet for mit arbejde er netværk. Skabelse og vedligeholdelse af netværk i afdelingerne. Jeg samarbejder med rigtig mange og forsøger at tænke i aktiviteter, der styrker sammenholdet i afdelingerne, fortæller Susanne Lysholm Jensen.
Vi skal løfte opgaven sammen Netværket kommer ikke af sig selv, og det gør resultaterne heller ikke. I Vangen er kvindeklubben kommet godt i gang med ugentlige
en g el frelsende
GUide – det Laver BeBoermedarBejderNe: • Skaber og understøtter lokale netværk • • Inspirerer afdelingsbestyrelsernes arbejde • • Ser med nye øjne på gamle projekter • • Yder hjælp til selvhjælp •
møder og andre sociale aktiviteter. Beboermedarbejderen har spillet en aktiv rolle, men uden kvindernes egen indsats, var det aldrig blevet en succes. - Det er ikke mig, der kommer og skal gøre tingene. Hvis man tror, at det hele skal lykkes ved, at jeg går ud
beboerne skal formidle Og netop den enkeltes medejerskab er et afgørende nøgleord for beboermedarbejderens arbejde. Det er den enkelte, der skal føle et ejerskab for afdeling og aktiviteter. Når der engang i fremtiden måske ikke er ansat en ekstra person
Beboermedarbejderen kaldes også: beboerrådgiver, aktivitetsmedarbejder, boligmedarbejder eller boligsocial medarbejder
til at understøtte netværket, skal der være en positiv udvikling alligevel. - Jeg vil gerne forsøge at starte et netværk af miljøambassadører, hvor beboerne selv er med til at formidle, hvordan vi mest miljørigtigt får fordelt vores affald. Men hvis
det virkelig skal batte, nytter det ikke noget, at det er mig, der står og fortæller; så skal vi have beboerne med på banen, fortæller Susanne Lysholm Jensen.
bruge det bedste af det gamle Der eksisterer allerede et par velfungerende aktiviteter i afdelingerne fx bankoklub og ældrecafé, men for beboermedarbejderen er det en vigtig opgave at knytte de gamle og nye projekter sammen. - Selvom jeg er ny og forsøger at se tingene med nye
13
og anderledes øjne, er det også vigtigt, at vi forsøger at videreføre de ting, der fungerer rigtig godt. Jeg vil gerne se positivt på det hele og bruge det bedste af det gamle og videreføre det i nye tiltag, forklarer Susanne Lysholm Jensen. Et sted, hvor det gamle og det nye mødes, er i beboerhaverne. Her har kvindeklubben de sidste par uger arbejdet på at etablere en lille køkkenhave, og vil meget gerne invitere resten af beboerne på besøg, så de kan få sig et større netværk.
al i c o s g i l o b t e D
e
• TeksT og FoTo: TerkeL kunding •
og møder en masse beboere, tager man fejl. I stedet skal jeg ud og støtte folk, der er interesseret i selv at få deres kvarter til at fungere. Jeg kan hjælpe med kontakterne og netværket, men jeg er ingen frelsende engel, slår Susanne Lysholm Jensen fast.
• Understøtter nye og gamle aktiviteter •
udeliv
De står og hænger ud. Går rundt i flok. Råber og griner. Spiller fodbold eller basket. De unge er storforbrugere af udearealerne. Kom med Walli, Anis, Mahad, Bajram og Ilzan ud en eftermiddag i Munkebo i Kolding – og se deres fotoserie her...
e r a B r e vi ChiLL
e. El-
iller bar I er ude? Vi ch r å n I, r e v la pepuden. Hvad opper på hop fodbold. Eller h ’er og
ler spiller åde lave salto et tit. Vi kan b iller? Der er vi meg , når man ch n a m r e v la skrue. Hvad dt. akker. Går run Hænger ud. Sn
Er I tit udendørs? Ja, hver dag. Vi
er kun inde, når det regner ad helved’ til. Ell ers er vi ude, fra vi kommer hjem fra skole og til klokken ni om aftenen. Vi er kun lige hur tigt ind e for at spise.
Eller når det er Hvad gør I, når det regner? Eller i garagen. koldt? Så er vi inde i klubben.
id bruger elEr det de samme steder, I alt get forskelligt. ler er det forskelligt? Det er me hele. På hop Hvor er I så henne? Vi er over det re
alle mulige and pepuden, ved legepladsen og multibanen oppe steder. Vi bruger meget tid på ved skolen.
14
le gange smidt ud. Men i garagen bliver vi nog lder ud og tror vi Der er en sur mand, der skæ vi ikke, vi står der laver ballade. Men det gør bare.
udeliv
Nemmest at jæv ne
Parkeringspladser eller snebærbuske? Hvornår er et uderum godt? Og hvordan får man sådan et? Lejlighedsvis har talt med arkitekt Per Rosbjørn Jensen. - Det er et godt uderum, når det giver oplevelser, fastslår Per Rosbjørn Jensen. – Når det giver små overraskelser her og der, i detaljen og i helheden. Der er jo ikke en stor oplevelse i at kigge ud over en fodboldbane. Men hvis du går rundt i en have, hvor der hele tiden opstår nye rummeligheder og nye overraskelser, hvor der er højdeniveauer, variation, dufte, lyde, forskellige belægninger og materialer, så giver det oplevelser.
Tro på det gode Men bliver så fine områder ikke bare ødelagte? - Jeg tror faktisk godt, at det kan dokumenteres, at jo tristere omgivelserne er, jo hårdere er man ved dem. Der skal man jo turde vove pelsen og tro på det gode i mennesket. For vi har da eksempler på, at ting er blevet ødelagt. Men der ligger bare nogle andre årsager til grund. Det er ikke uderummet. - Det nemmeste og mest vedligeholdelsesfrie ville da være at jævne det hele med jorden og lægge noget asfalt på og bolte nogle cykelstati-
Per Rosbjørn Jensen er uddannet arkitekt og ansat i Lejerbos byggeafdeling
16
ver fast. Men jeg tror ikke, at der var ret mange, der ville bo der.
Ville I male murstene røde? Mange steder har boligafdelingernes udearealer oprindeligt været planlagt til at give oplevelser, men efterhånden er de blevet kedelige. – Jeg synes, at vi mishandler dem. For eksempel ved at klippe beplantningerne, når de blomstrer eller klippe dem ned, der ikke kan tåle det. Sikkert på grund af manglen-
udeliv
hele
lo r t
de viden. Men man skylder at være tro mod de intentioner, der er lagt. Så hvis en afdeling siger, jamen sådan vil vi ikke have vores udearealer, så kunne man jo udfordre det og sige, hvis I ikke kunne lide gule mursten, ville I så male dem røde?
et
udegrupper med beboerne. De kan bidrage med alt lige fra gode ideer til at træffe beslutninger og være med i arbejdet. Landskabsarkitekten lytter til, hvad det er for nogle tanker og
Skal beboerne da ikke have indflydelse, når man laver udearealer?
Lav en langsigtet plan
- Når vi bygger nyt, er der jo ingen beboere endnu. Men når vi har renoveringssager, så laver vi workshops eller
Gør noget hos dig selv Er der noget beboerne selv kan gøre, hvis de synes, at deres uderum trænger til et pift?
17
- I modsat fald risikerer man at plante en hæk og året efter finder man så ud af, at den står åndssvagt, for der skulle bilerne eller fodboldbanen være. Man skal jo ville det og være villig til at sige, at det kan koste lidt arbejde og lidt penge. Men jeg tror, at det kommer mangefold tilbage!
• Foto Mikal Schlosser •
- Det, man kan gøre, er jo at tage ansvar for sit helt nære område. Ens altan for eksempel. En flot altan ser jo også godt ud på en bebyggelse. Men det kan også være omkring indgangspartiet eller trapperummet eller noget i den stil.
Per Rosbjørn Jensen anbefaler, at man får lavet en plan for, hvad man vil med udearealerne, eventuelt med hjælp fra en landskabsarkitekt. Så kan man stille og roligt gå i gang. Det behøver ikke være den dyreste løsning i første omgang. Men det er altid en god ide at lave en langsigtet plan.
• Tekst: Tine Staun Petersen •
intentioner og så bliver det omsat til nogle gode ideer. Men man skal jo have nogle visioner.
Det er et godt uderum, når det giver oplevelser og små overraskelser her og der, i detaljen og i helheden.
- Et godt sted at starte er, at man i bestyrelserne får snakket om, hvad er det for en retning, man gerne vil gå i. Nogle vil have, at der skal være fred og ro og god plads til biler, og andre vil godt have, at der er snebærbuske og andre igen vil godt have, at der er børn og liv. Det må man finde ud af.
dAnksernes boliG
1944-1969:
Værn dit hjem Stemningen var nærmest euforisk, da Danmark blev befriet fra tysk besættelse i 1945. Folk løb i gaderne med Dannebrog og mødtes spontant i omfavnelse med fremmede mennesker, der delte samme skæbne. Stemningen var optimistisk oven på en frihedsberøvelse, der satte sig dybe spor årtier ind i fremtidens danske samfund.
det selv Resultatet blev boligselskabet Lejerbo – den almene danskers boligselskab. Euforien fra befrielsen nåede næsten ikke at lægge sig, før spadestikket til den første boligafdeling blev taget. Da formand Hans Andersen den 11. maj 1945 med sin fod skubbede spaden i den danske muld i Lyngby, var det starten på mange hundreder første spadestik over hele landet. Kampen mod bolignøden var begyndt.
Enlige mødre kunne komme på et par ugers gratis ferie
Men krigen var langt fra omkostningsfri for et land, der ellers havde undgået mange af krigens ødelæggelser. Bolignøden var større end nogensinde, og manglen på byggematerialer og arbejdskraft gjorde det ikke lettere at sikre den almene dansker tag over hovedet. Mange tusind mennesker kom under den kommunale boligforsorg og blev indkvarteret bl.a. i skoler, værkstedslokaler og lagerbygninger.
murerskeen i egen hånd Når regering og private boligspekulanter ikke formåede at skabe et hjem for danskerne, forsøgte lejerbevægelsen i stedet at tage murerskeen i egen hånd og bygge de nødvendige boliger selv. Det skete under parolen: Værn dit hjem – byg det selv.
HANS ANDerSeN veD Det FørSte SpADeStik i 1945 i lyNgby
18
Andet end familieboliger På trods af materialemangel gik det hurtigt med at få bygget nye boliger. Ved selskabets 10-års jubilæum i 1954 havde Lejerbo 42 boligafdelinger med ca. 2.000 boliger og 1.100 flere under opførelse. Det var ikke kun almindelige familieboliger, der blev bygget. I 1952 købte man en ejendom i Lynæs og startede en feriekoloni, hvor enlige mødre kunne komme på et par ugers gratis ferie. Også børn blev tilgodeset. I 1953 indviedes den første børneinstitution i Sognegården i Hvidovre, hvor der udover vuggestue og børnehave også var plads til lejligheder for ledere og elever.
• TeksT: TerkeL kunding • FoTo: arkiV •
dAnskernes boliG
velfærdsdanmark I løbet af 1960’erne steg velstanden i Danmark. Velfærd med fokus på boliger for alle blev et centralt politisk tema, og det betød mange nybyggerier for boligselskaber som Lejerbo. 4.000 nye lejligheder blev det til alene i perioden 1963-67. Boliger for alle betød også boliger for alle aldersgrupper. ”Fra vugge til grav” var betegnelsen for et byggeri på Amager, hvor Lejerbo forsøgte at skabe attraktive boliger til både børnefamilier, nygifte, enlige og pensionistægtepar.
Danskerne bolig lige siden lejerbos start i 1944 er der bygget boliger til danskere i alle aldre og med vidt forskellig baggrund.
Hvad der var startet, som et opråb mod krigens bolignød med udgangspunkt i lejernes bevægelse, var nu et boligselskab, der henvendte sig til alle grupper i samfundet, som ikke ønskede eller ikke havde råd til at eje deres egen bolig.
Lejerbevægelsen tog murerskeen i egen hånd og byggede boligerne selv
over de næste tre numre af lejlighedsvis bringer vi en kombineret historie- og portrætserie. Her fortæller forskellige beboere om lige netop deres liv i lejerbos boliger. De har hver især valgt én bestemt ting fra deres liv, som de gerne vil portrætteres med foran deres hjem. Samtidig bringer vi lejerbos egen historie som den almene danskers boligselskab. Første afsnit kan du læse på disse sider.
I 1969 var det farvel til direktør Hans Andersen, der havde dedikeret 25 år af sit liv til at skabe boliger til danskerne. Mange års hårdt slid havde sat sine spor. Både på direktøren selv med sygdomsperioder, men i høj grad også på det danske boligmarked. Ved sit 25 års jubilæum kunne Lejerbo mønstre over 11.000 boliger. Den historiske artikelserie fortsættes i næste nummer af Lejlighedsvis.
19
danskernes bolig
Line Juul-Pedersen, 27 år, Hillerød Hvorfor står du med din kat? Min kat, Sookie på 3 år, er
Jeg har valgt at anlægge en urtehave, men også gøre plads til at man kan sidde, og så er der selvfølgelig også blomster.
jeg rigtig glad for. Jeg har haft kat i flere perioder, lige siden jeg startede i skole som barn, så det har været et fast holdepunkt i mit liv.
Hvad kan du godt lide ved at bo i afdelingen? Naboskabet er rigtig godt. Vi laver mange ting sammen bl.a. griller og holder julefrokost. Det er meget trygt at vide, at der er nogen, bl.a. hvis man ikke selv lige er hjemme til at holde øje med sin bolig.
Hvad laver du ellers udover at passe din kat? Jeg bruger meget tid i min have, som jeg har lavet helt fra bunden.
”Naboskabet er rigtig godt” 20
danskernes bolig
”Jeg har set mange forandringer”
Bent Thorsøe, 80 år, Rødovre Hvorfor står du med et billede? Jeg maler religiøse iko-
besøg af mine 12 børnebørn og 6 oldebørn. Vi tager derop i påsken og lukker ellers ned igen om efteråret.
ner og har gjort det i 30 år. Det betyder meget for mig bl.a. har jeg været en del i medierne om det, og har også udgivet bøger.
Hvad synes du om at bo i Lejerbo? Jeg har boet her i 50 år og har set mange forandringer. Dengang vi flyttede herud, var der ingen telefon, og børnene havde ingen børnehave at blive passet i. Jeg hjalp bl.a. med at samle ind til de Frie Børnehaver, så de kunne få en institution herude.
Hvad laver du ellers udover at male? Min kone og jeg er hele sommeren i vores sommerhus i Gilleleje. Her får jeg bl.a.
21
danskernes bolig
”Det skulle være landligt”
Lene Nielsen, 66 år, Rønnede Hvorfor står du med din hund? Jeg har altid haft hund, og hende jeg står med er Ditte på 2 år. Det var også et af de kriterier jeg satte, da jeg skulle flytte fra hus i Nykøbing Falster for 5 års tid siden. Der skulle være landligt, have og mulighed for husdyr.
jeg tit og er faktisk lige begyndt at hjælpe til, når mit barnebarn går til spejder. Jeg var også selv spejder som barn. Desuden har jeg lige købt en campingvogn, som jeg bl.a. bruger om sommeren på Feddet. Her går jeg også til hundedressur med min hund. Ellers så bruger jeg også min tid i afdelingsbestyrelsen.
Hvad laver du ellers? Jeg er så heldig at have min datter, svigersøn og barnebarn boende i nærheden. Dem besøger
22
Hvorfor har du valgt at stå med en fodbold? Jeg spiller rigtig meget fodbold med mine venner. Lige for tiden er det med dem på vejen, men snart skal jeg også gå til det i Kolding IF.
Hvor længe har du boet i afdelingen? Vi har boet i Mun-
Hvad laver du ellers udover at spille fodbold? Jeg går
har en stor græsplæne, hvor jeg godt kunne tænke mig en volleyball bane.
kebo for nogle år siden, men flyttede så til en anden Lejerbo afdeling. Nu er vi tilbage her igen og har boet her i 2 år.
danskernes bolig
Liridon Budaliq, 14 år, Kolding Hvad kunne du tænke dig at lave om, hvor du bor? Vi
i skole, men ellers går jeg i Lejerbos ungdomsklub 101, hvor vi bl.a. spiller computerspil og tager på udflugt. Der er altid meget at lave herude, så man keder sig aldrig.
”Man keder sig aldrig”
• Tekst: Terkel Kunding • Foto Mikal Schlosser •
23
krYdsord
om drejnings- skadedyret punkt
klub
hjælpemidler
afslutning overtage
Pige
pige
periode
1 hånd– værker
smerterne
forestilling udbrud tilskuerne
farve
pasningsordning søvnen
madvarer
pige
2
sy 3
måleenhed
x... genre
perser
lasen
1000
pige
kongenavn
4
redskaber
anonym
5 bendel
blomst
åbning
antal anskuelser
syltede agurker pige
to ens
instrument
vægt
spise
segl
fugle
jordart
konsonant
tugte en skråning
eksistere
handelsmanden mødes
konsonant antal
områder
Vind en flot æske chokolade Krydsordsløsningen skal være os i hænde senest den 1. oktober. Send løsningen til Kommunikationsafdelingen, Gl. Køgelandevej 26, 2500 Valby i en kuvert med mærket ”Krydsord”. Eller send en mail til os på kommunikation@lejerbo.dk. Vinderne får direkte besked og løsningen kan ses i næste udgave af Lejlighedsvis. sidste krydsordsløsning var: rÅdereT Vinder: susanne Larsen fra næstved
KRYDsORDLØsNINg:
NAVN gADE POstNR. Og BY
Hjælp de to små vira med at finde hinanden...