Lejlighedsvis juli/august 2006 by Boligselskabet Lejerbo

| LEJERBOS NYHEDSBREV | NR. 6 | JULI/AUGUST 2006 |

Lejlighedsvis

Underskriftindsamling Legepladsgenbrug 189 nyrenoverede boliger i Skjern Brev fra den nye landsformand De etniske minoriteter og beboerdemokratiet Der sker noget p책 Amager Ejendomsskatter

DER ER SMUKT PÅ SEJERØ I bugten mellem Røsnæs og Sjællands Odde på Sjælland ligger en lille ø - Sejerø. Øen har 420 indbyggere og er kun 12 km lang og 2,5 km bred - alligevel regnes den for at være en af vores større småøer. I »hovedstaden« Sejerby har Lejerbo Bjergsted en ledig familiebolig fra 1. september. Ring til Lejerbo på tlf. 59 48 00 48 eller se på www.lejerbo.dk under ledige boliger.

Boligen ligger tæt ved vandet - i smuk natur og fredelige omgivelser. Det siges, at Sejerø har flere årlige solskinstimer end mange andre steder i landet.

LEDIG BOLIG Lejemålsnr. 10 - afd. 772-0 Bolig m² Vær Husleje Indskud Byggeår

85 3 5.517 kr. 11.600 kr. 2003

Så er sommeren ved at være slut, men vi kan da vist ikke klage over dette års sommervejr med den varmeste juli måned nogensinde med ﬂest solskinstimer siden 1947. Vi håber du har haft rigtig megen glæde af dette – og forhåbentlig er der stadig lidt solskinstimer tilbage til resten af året. Det er atter blevet tid til et nyt nummer af Lejlighedsvis i beboerudgaven – nyhedsbrevet der sendes til alle beboere i Lejerbo to gange om året. Vi ville godt have bragt nyt om regeringens planer for vores sektors fremtidige ﬁnansiering, men der er i skrivende stund desværre intet nyt på denne front – og mon der sker noget overhovedet, før Folketinget vender tilbage fra sommerferie den første tirsdag i oktober? Men apropos regeringens planer, så bringer vi i dette nyhedsbrev bl.a. en artikel, hvor en gruppe beboere opfordrer til at starte en underskriftindsamling mod regeringens planer om at snuppe penge fra Landsbyggefonden til nybyggeri og samtidig inddrage de lokale dispositionsfonde. Du kan også læse et indlæg fra en beboerdemokrat med anden etnisk baggrund, der mener, at der er ting der kunne være bedre i vores beboerdemokrati. Og under overskriften ”Siden sidst” kan du følge lidt med i, hvad der har rørt sig i Lejerbo siden sidste udgave af beboernummeret.

FRA REDAKTIONEN

Kære læser

Det er ikke sikkert, det er lykkedes os at ramme lige netop det, du gerne ville have læst noget om, men så har du mulighed for at besøge vores hjemmeside på www. lejerbo.dk, hvor du kan søge informationer om alt i Lejerbo. Her kan du også læse alle artikler fra Lejlighedsvis under punktet ”Nyheder”. Måske kan du også selv levere et indlæg (eller en idé til et indlæg) til bladet? Hvis du har en historie, oplevelse eller mening, som du gerne vil dele med andre læsere af denne udgave af Lejlighedsvis, så kan du altid kontakte redaktionen. Vi garanterer naturligvis ikke, at vi bringer alt, men hvis vi vurderer, det kan have interesse for et større antal læsere, så vil vi meget gerne bringe det – og det behøver ikke kun at være positivt. Så hvis du har noget på hjertet, noget du vil dele med vores øvrige læsere, så kontakt redaktionen, der altid er kontaktbar! Enten på telefon 35 25 85 20, eller mobiltlf.: 30 84 52 96, eller faxnr: 35 25 85 35, eller e-mail: kommunikation@lejerbo.dk Att.: Jean-Pierre Sandberg.

God læselyst!

UNDERSKRIFTINDSAMLING mod regeringens tyveri af lejernes penge I Lejerbo Koldings afdeling ved Rensdyrvænget/Hjortevænget ikke langt fra Kolding Fjord ligger 120 lækre små huse i otte klynger. Byggeriet er opført i perioden 1992-94, og der er både huse i en og to etager på mellem 76 og 108 m2 til priser mellem 4.200 og 5.700 kr. pr. måned ekskl. forbrugsafgifter. Området er grønt og frodigt, og der er god plads til udfoldelse for både børn og voksne. Ifølge afdelingsbestyrelsesformand Johannes Larsen er stedet et rigtig rart sted at være, der er en god atmosfære, og så er der ingen hærværk eller ballade. Johannes Larsen har boet i afdelingen fra start, og han ﬂyttede til området fra Randers, hvor han indtil da havde boet i eget hus. Det kan afdelingsbestyrelsesmedlem John Christensen bekræfte. Han bor selv i et hus på 87 m2, som han og konen ﬂyttede til for to år siden. De valgte også at sælge huset for så i stedet at bo til leje, hvor der jo er en del færre vedligeholdelsesbekymringer. Det har de ikke fortrudt et øjeblik. Det er tilsyneladende rygtedes, at det er en rigtig god afdeling, for der er lang ventetid til en bolig.

muligheden for at starte en underskriftindsamling mod regeringens planer om at inddrage lejernes fremtidige opsparinger til vedligehold mv. Herefter orienterede bestyrelsen alle afdelingens beboere og skrev også i det lokale beboerblad om underskriftindsamlingen. Det viste sig at blive en succes, for 91  af afdelingens lejemål skrev under. Den store succes gav ideen til at udbrede underskriftindsamlingen til resten af Lejerbo. Derfor blev der nedsat et udvalg, hvor blandt andet John Christensen er med. Udvalget har nu taget initiativ til at påbegynde en landsdækkende underskriftindsamling i Lejerbo - en underskriftindsamling der tager afstand fra regeringens planer om at inddrage lejernes fremtidige opsparede midler fra Landsbyggefonden og de lokale dispositionsfonde. Og hvad er mere naturligt end at udnytte Lejerbos beboer-udgaven af Lejlighedsvis til at udbrede budskabet til alle i Lejerbo. På vores hjemmeside under ”Om Lejerbo” og ”Nyheder” kan man ﬁnde underskriftsudvalgets dokument til indsamling af underskrifter. Det skal bare printes ud, så er man klar til at gå rundt og samle underskrifter.

Johannes Larsen fortæller, at der er en del fællesaktiviteter i afdelingen. Der er såkaldt tirsdagstræf i fælleshuset hver tirsdag. Et arrangement hvor de ældre kan mødes over en kop kaﬀe og få en hyggesnak. Snart starter der også en madklub for mænd. I madklubben er der en rigtig kok, der så skal lære medlemmerne at lave god mad. Svendeprøven skal aﬂægges ved dette års afdelingsjulefrokost, hvor madklubben skal lave maden. Endelig er der også en ”maleklub”, hvor nogle af afdelingens kvinder maler på porcelæn.

Når man er færdig med at indsamle underskrifter, så skal man sende dem til:

I januar måned havde afdelingen besøg af formanden for folketingets boligudvalg Lissa Mathiassen. I den anledning drøftede man

Man kan få mere information om underskriftindsamlingen hos John Christensen på tlf. 75 56 39 24.

John Christensen Rensdyrvænget 42 6000 Kolding John vil så sørge for at indsende alle underskrifterne til rette instans.

LEGEPLADSGENBRUG LEGEPLADSGENBRUG I afdelingen Rensdyrvænget/Hjortevænget går de ind for genbrug. Afdelingen har netop indkøbt og opsat en splinterny kæmpestor og ﬂot legeplads. Den har vi købt billigt af Lejerbo Søllerøds afdeling Flintemarken i Vedbæk, hvor den oprindeligt blev sat op og siden pillet ned, fordi den ikke havde de nødvendige tilladelser til at stå, hvor den stod, fortæller formand Johannes Larsen. Nu mangler der bare noget græs rundt om den, og så en masse legende børn, så er vores afdeling blevet endnu ﬂottere.

Harry Larsen, Johannes Larsen og John Christensen foran genbrugslegpladsen

INDVIELSE af 189 nyrenoverede boliger i Skjern Lejerbo har indviet 189 nyrenoverede boliger beliggende på Østre Allé i Skjern. Sagen startede tilbage i 2002, hvor Lejerbo indgik aftale med Bacson Rådgivende Ingeniører om bygherrerådgivning. Herefter blev der afholdt en konkurrence mellem 5 konsortier hvor det vindende konsortium blev KPC Byg A/S, Niras Rådgivende Ingeniører og arkitektﬁrmaet Gjørtz, Pank & Partnere A/S Byggestart i oktober 2004 og afslutning maj 2006. Men forinden byggestarten har der været afholdt adskillige møder, hvor beboerne har været inddraget i processen, således at projektet i høj grad er blevet til i sam-

arbejde med både Skjern Kommunens embedsmænd, rådgivere, administration, ejendomsfunktionærer og som nævnt ikke mindst beboerne. Udgifterne beløber sig til 37 mill vedr. byggeskader, 10,5 mill vedr. forbedringsarbejder og 7 mill vedr. miljøarbejder. Arbejderne omfatter nye facader og tage, udbedring af betonskader, vinduesudskiftning, inddækning af altaner etablering af beboerhus, indretning af gæsteværelser og renovering af udearealer. Nyt ventilationsanlæg og nye køkkener i de ﬂeste boliger. I forbindelse med renoveringen har afdelingen modtaget støtte fra Landsbyg-

gefonden til gennemførelsen i form af tilladelse til omprioritering samt tilladelse til hjemtagelse af støttede lån. Huslejestigninger har vi ikke kunne undgå. Lejen for eksempelvis en 2 værelses på 52 m2 udgør kr. 2.604 + forbrugsafgifter og lejen for en 4 værelses på 94 m2 udgør kr. 4.034 + forbrugsafgifter, men fortsat en konkurrencedygtig leje, når den ﬂotte standard tages i betragtning. Afslutningen af renoveringen blev markeret med et ”Åbent hus – arrangement” den 16. juni 2006, hvor borgmester Viggo Nielsen foretog den oﬃcielle indvielse.

Af Georg Schmidt (Forretningsfører i region Herning)

KÆRE LEJERE Den 10. maj 2006 havde jeg den glæde at blive valgt som Lejerbos nye landsformand på det ordinære repræsentantskabsmøde på Nyborg Strand. Men hvem er jeg egentlig, og hvad vil jeg arbejde for i Lejerbo? Om min person kan jeg fortælle, at jeg kom ud af folkeskolen som 14-årig, og kom i lære som elektriker. Herefter var jeg på højskole. Så tog jeg en uddannelse som folkeskolelærer, og var i et år lærer i folkeskolen. Så blev jeg højskolelærer. Siden ﬁk jeg en ny uddannelse som studievejleder. Så blev jeg ledende faglærer på Aalborg Tekniske Skole for fællesfagene på Jern & Metal, Bygge & Anlæg og Jordbrug, og var samtidig konsulent i Direktoratet for Erhvervsuddannelserne (Undervisningsministeriet). De sidste år på arbejdsmarkedet arbejdede jeg med adfærdsvanskelige og døve børn.

Politik og Lejerbo I 1978 blev jeg valgt ind i Sejlﬂod kommunalbestyrelse. I 1979 kontaktede jeg Lejerbo. Og har stort set siden arbejdet med boligpolitiske opgaver. I Lejerbo-sammenhæng har jeg blandt andet siddet i en række udvalg, der beskæftiger sig med forhold i Lejerbo. I dag er jeg også formand for Lejerbo Sejlﬂod og Lejerbo Thisted. Jeg er desuden udpeget af hovedbestyrelsen til at sidde i organisationerne Lejerbo Kolding, Lejerbo Odder, Lejerbo Randers og Lejerbo Møldrup.

Hvad vil jeg Jeg vil være med til at udvikle og styrke beboerdemokratiet – sætte beboeren i centrum ved blandt andet at styrke kursusafdelingen og udvikle e-læringsprogrammer, at sætte fokus på ældres boforhold og udvikle nye boformer, at løse boligsociale opgaver ved nybyggeri og renovering af ældre Lejerbo-boliger, at indarbejde tilgængelighed og bæredygtighed i såvel nybyggeri som renoveringsprojekter, at medvirke til at sikre en høj kvalitet i ledelse og i administration, at styrke boligafdelingernes kvalitet og konkurrenceevne, at satse på børn & unge i integrationsarbejdet.

Hvordan? Nu er det forholdsvis nyt for mig at være landsformand for så stor en organisation som Lejerbo, så der er stadig en del forhold, som jeg skal sætte mig ind i, før jeg kan komme med den færdige opskrift på, hvordan vi løbende skal udvikle Lejerbo i fremtiden. Men en ting er sikkert. Det kommer til at foregå i tæt samarbejde med de folk, som I har valgt til at tale jeres sag – nemlig alle beboerdemokraterne rundt om i landet. Jeg glæder mig til at tage fat på arbejdet, og fremover kan I regne med, at jeg har et fast indlæg med i denne beboerudgave af Lejlighedsvis, hvor jeg vil orientere om mit arbejde med udviklingen af Lejerbo.

Af Bent Bundgaard (Landsformand i Lejerbo)

NY FORMAND  NYE TIDER De etniske minoriteter og beboerdemokratiet Indledningsvis vil jeg gerne sige, at det glæder mig, at vores nye landsformand, Bent Bundgaard, udtrykker sig så positivt om de etniske minoriteter, som han gør. Og jeg håber, at dette vil medføre, at ﬂere beboere fra de etniske minoriteter begynder at deltage i det beboerdemokratiske arbejde. For 10 år siden ville ingen have troet, at vi en dag ville få en formand, som ikke var socialdemokrat. Men det har vi så fået nu. Og nu må vi se om dette politiske skift også kommer til at påvirke de etniske minoriteters forhold i vores organisation. Hidtil har man snakket meget om disse forhold på repræsentantskabsmøderne, men de afgivne løfter har altid vist sig at være tomme.

I Lejerbos målsætninger står der blandt meget andet, at Lejerbo skal styrke de etniske minoriteters deltagelse i de beboerdemokratiske processer og styrke disse minoriteters deltagelse på alle planer – lige fra afdelingerne og til de øverste besluttende organer. Det er i hvert fald sådan, jeg har forstået, de demokratiske målsætninger, der er enighed om i Lejerbo. I Lejerbos afdelinger i København bor der rigtig mange beboere med anden etnisk baggrund end dansk. Omkring 52 af beboerne hører til denne gruppe, og det spørgsmål jeg stiller mig selv er: Har disse 52 nogen som helst reel mulighed for at få den demokratiske indﬂydelse, der burde tilkomme dem alene i kraft af, at de jo udgør et ﬂertal af beboerne? NEJ, det

mener jeg ikke, at de har. Rigtig mange forhold peger på, at der i denne henseende er et demokratisk underskud i Lejerbo – og måske i hele den almene boligbevægelse. Jeg har som den eneste repræsentant for de etniske minoriteter siddet i bestyrelsen for Lejerbo København i 8 år. Men nu vil man gerne af med mig, blandt andet fordi jeg ikke vil ﬁnde mig i intolerancen overfor de etniske minoriteter, og fordi jeg går imod nepotisme og manipulation. Det er klart, at jeg med denne kommentar risikerer, at modstanden imod mig vokser. Men det er der ikke noget at gøre ved. Jeg er ikke bange for at sige min mening, og bestyrelsesarbejdet er ikke noget reservejob for mig. Jeg lever ikke af bestyrelseshonorarer.

tion for en afgående næstformand fra ens egen organisation, og der udelukkende bliver serveret svinekød. For mig er dette ikke vigtigt. Jeg deltager ikke i det beboerdemokratiske arbejde for at spise. Men netop i dette tilfælde kan jeg ikke undgå at opfatte det som en provokation og som manglende respekt for de mange beboere, vi har, som er muslimer.

Hvor stopper beboerdemokratiet for de etniske minoriteter? Det er ikke særlig vanskeligt for danskere med en anden hud- og hårfarve at blive valgt ind i det lokale demokrati i vores boligafdelinger. Her bliver vi klappet frem på banen, og der bliver sat stor pris på vores indsats. Men lige så snart, vi stikker næsen længere frem og forsøger at få indflydelse højere oppe i det beboerdemokratiske hierarki, så mærker vi kraftig modstand fra rigtig mange af alle de ”rigtige” danskere, der sidder tungt på deres poster og som har vænnet sig til, at alting skal foregå, som det altid har gjort. Jeg selv, som stammer fra Sierra Leone, føler mig ofte manipuleret og holdt udenfor, når de afgørende beslutninger skal træffes. Og jeg mener, at der bliver gjort alt for lidt for at få sat de etniske minoriteters problemer på dagsordenen for alvor. Det bliver ved snak og en masse kønne ord, men når det virkelig gælder, så er der sagt stop – næsten pr. definition. Der er masser af eksempler på disse former for manipulation, men dem skal jeg undlade at trætte læserne med i denne artikel – det er politisk fnidder og fnadder, som her og nu kan virke mindre betydningsfuldt, men som i længden har stor betydning for, om man som udefra kommende orker at deltage i beboerdemokratiet. Som en kuriositet kan jeg nævne, at man ikke føler sig særlig velkommen, når man som muslim kommer til afskedsrecep-

Udover mit frivillige arbejde i beboerdemokratiet arbejder jeg på Det Kongelige Bibliotek, hvor jeg også er næstformand for HK-stat og samtidig medlem af HK-stats Københavns-bestyrelse.

gerne vil udføre et stort stykke arbejde uden at få løn for det. Og som allerede gør det. Også til gavn for de etniske minoriteter Da Socialdemokraterne valgte Ritt Bjerregaard som overborgmesterkandidat i København, skete det ved en urafstemning blandt medlemmerne. Vil det ikke også være naturligt, at alle beboere i Lejerbo København ﬁk mulighed for at stemme, når der skal vælges formand? Jeg så også gerne, at der var fuld åbenhed om bestyrelseshonorarer og repræsentationsudgifter i Lejerbo København, så vores beboere let kan få indsigt i det.

Formandsvalget i København Når man, som jeg gør her, fremfører en alvorlig kritik af dele af vores organisation, så må man tage konsekvensen af det, og det gør jeg ved at stille op til formandsvalget i Lejerbo København til december. Jeg mener, at de almene boligselskaber er en god måde at opbygge og bevare fællesskaber på. Men det er vigtigt, at vi fastholder den meget værdifulde tradition, som bygger på, at alle skal tilgodeses og respekteres uanset race, køn, religion eller position. Samtidig ved jeg af egen erfaring, at beboerarbejdet kan være meget anstrengende. Hvis jeg ikke var psykisk stærk, hvilket jeg er blevet på grund af mine hidtidige oplevelser gennem livet, tror jeg såmænd, at jeg var gået ud af beboerarbejdet efter mine uheldige oplevelser. Jeg kan godt sige fra, når der foregår noget urimeligt. Men det er langt fra alle blandt de etniske minoriteter, der har overskud til det. Og det kunne godt være en af årsagerne til, at mange holder sig væk fra afdelingsmøder og det beboerdemokratiske arbejde i det hele taget. Beboerdemokratiet i Danmark repræsenterer en meget værdifuld tradition og er et solidt socialt fundament, som der kan og bør bygges videre på. Vi skal værne om de gode traditioner, som den almene boligsektor har skabt. Der er mange mennesker i de enkelte almene boligforeninger, der

Af Sheku Amadu Jalloh (formand for afdeling 345)

DER SKER NOGET PÅ NOGET AMAGER DER SKER I Lejerbo Københavns afdeling, Gyldenrisparken, er der gang i den for tiden. For det første står afdelingen over for at skulle gennemføre en stor renovering, og for det andet, kan man den 2. september fejre 40 års jubilæum, hvor alle beboerne er inviteret til en række festlige aktiviteter i området. Bl.a. kan nævnes fælles morgenkaﬀe, optræden af danske og tyrkiske folkedansere samt fællesspisning om aftenen.

første boliger stod altså færdige for 40 år siden og trænger nu til en kærlig hånd, som vi også har skrevet om i Lejlighedsvis.

Primus motorer på jubilæumsfesten har været afdelingsbestyrelsen med Bjarne West Jensen og beboerrådgiver Mette Frances Johannesson i spidsen.

Altanerne er tidligere blevet repareret, men ingen af reparationerne har kunnet holde – derfor regner man med at erstatte de gamle altaner med nogle nye og bredere, så man får mere plads til at sidde og nyde solen på.

I anledning af jubilæet udgives en bog med en række beboeres egne fortællinger om boligafdelingen. Bogen har fået titlen ”Vores historier”, og den kan hentes i sin helhed på Lejerbos hjemmeside, hvis man vil vide mere om livet i den nu 40 år gamle boligafdeling. Afdelingen ligger på Gyldenrisvej, Store Krog og Amagerbrogade og er med sine 468 boliger en af Lejerbos rigtig store afdelinger. Boligerne er fordelt på en række store hvide (eller måske snarere grå) blokke med ﬂade tage – hertil kommer et enkelt højhus. De

En rapport udarbejdet af et konsulentﬁrma har vist, at facader og gavle skal isoleres, vinduer og hoveddøre udskiftes, der skal nyt tagpap, de indvendige installationer (skakte og vandrør) skal renoveres og der skal gøres noget ved altanerne.

Beboerne har løbende været inddraget i renoveringsplanerne – de første overvejelser om en renovering startede allerede i år 2000. Lige siden har nyhedsbreve til beboerne og afdelingsmøder med mellemrum orienteret om status for renoveringsplanerne. I november måned vil der i området blive opstillet et forslag til mulig udvendig renovering, bl.a. altanløsning i fuld skala, så beboerne har det bedst mulige beslutningsgrundlag at gå ud fra. Den egentlige renovering forventes først at gå i gang i løbet af 2007, en bunke myndighedsgodkendelser skal være på plads, men vi vil løbende her i Lejlighedsvis og på Lejerbos hjemmeside følge den omfattende proces.

EJENDOMSSKATTER

i almene ejendomme Der har i pressen været skrevet en del om, at almene boligselskaber betaler for meget i ejendomsskat. I den forbindelse vil vi gerne lige fortælle noget om, hvilke tiltag Lejerbo har gjort for at sikre, at afdelingerne ikke betaler mere, end de absolut skal. Lejerbo har i en lang årrække på timebasis haft tilknyttet en freelance-medarbejder, som har praktisk erfaring med det offentliges vurdering af ejendomme. Arbejdet har bestået i gennemgang af vurderingsprincipper, byggeretter, bebyggelsesprocenter, fradrag for forbedringer, nedslag i grundværdi ved pilotering og ekstrafundering og lignende. Herunder kontakt til og drøftelse med vurderingsmyndigheder, udformning af klageskrivelser med begrundelse for klagen samt dokumentation. Det har i 2003 og 2004 givet et nedslag i vurderingerne på i alt 40 mio.kr. med en besparelse i grundskyld og dækningsafgift på i alt 1,2 mio.kr. I efteråret 2005 blev Lejerbo kontaktet af Ejendomsrådgiverfirmaet Rafn & Søn, som i 2001 identificerede en række områder, hvor privatpersoner og virksomheder, der ejer bolig- og erhvervsgrunde, lovmæssigt har krav på at få reduceret ejendomsskatten først og fremmest ved at få forøget fradrag for forbedringer. At få myndighederne til at acceptere de øgede fradrag kræver, at samtlige udgifter identificeres og dokumenteres eller sandsynliggøres, og selv da har myndighederne ofte ikke villet acceptere at give fradrag. Derfor har Rafn kørt prøvesager som endte i Landsskatteretten, hvor Rafn & Søn har vundet sagerne.

Lejerbo aftalte et møde med Rafn, hvor principperne for Rafns arbejde med at få forøget fradrag for forbedringer blev gennemgået. Det viser sig, at der er en række grundforbedrende omkostninger (byggemodning m.v.), som bør give øget fradrag for forbedringer, men udgifterne er vanskelige at identiﬁcere, eksempelvis når udgifterne er afholdt forud for tidspunktet for erhvervelsen af en grund. Den fejlagtige fastsættelse af fradragene beror ofte på, at myndighederne estimerer disse omkostninger i stedet for at beregne fradraget ud fra faktisk afholdte omkostninger. I lighed med andre boligselskaber ønskede Lejerbo at etablere et samarbejde med Rafn. Samarbejdet blev indledt i januar 2006. Rafn har udtaget ca. 300-400 afdelinger til gennemgang og analyse. De forventer, at sagsbehandlingstiden vil udgøre 12-18 måneder afhængig af myndighedernes ekspeditionstid.

Rafn afholder kursus for Lejerbos medarbejdere bl.a. i byggeafdeling, dokumentafdeling og regnskabsafdeling, således at principperne bliver kendt i organisationen, herunder især hvilke oplysninger om afholdte udgifter forud for erhvervelsen af en grund, der kan have betydning for efterfølgende at opnå fradrag for forbedringer, således at Lejerbos medarbejdere kan påtage sig identiﬁceringen af pågældende udgifter på fremtidige ejendomme. Rafn arbejder fortsat på at analysere afdelingerne, og der foreligger endnu ingen afgørelser.

Annette Andersson (Lejerbos økonomidirektør)

Alle sager er forhåndsanmeldt pr. maj 2006. Anmeldelsen dispenserer forældelsesfristen, således at Lejerbo, uanset hvornår afgørelser med besparelser foreligger, har mulighed for tilbagebetaling 3 år forud for maj 2006. Der gives højst fradrag i 30 år, efter at udgifterne er afholdt. Rafn honoreres efter princippet ”no cure, no pay” – det vil sige, hvis de ikke ﬁnder besparelser, så får de ingen penge. Honorar udbetales først, når ejendomsskattebesparelsen er realiseret. Honoraret udgør første års besparelse og 25 af foregående års besparelse. Honoraret skal tillægges moms. Der gives 30 rabat på grund af antallet af sager.

SIDEN SIDST Her fortæller vi lidt om nogle af de ting, vi har skrevet om i den udgave af Lejlighedsvis, der går ud til alle Lejerbos beboerdemokrater hver måned. I denne omgang har vi valgt at fokusere på to væsentlige begivenheder: -

Du kan ﬁnde mere information om FSBbolig og boligkontoret Danmark på deres respektive hjemmesider på adresserne www.fsb.dk og www.boligkontoret.dk.

Lejerbo har indgået strategisk samarbejde med FSBbolig og Boligkontoret Danmark Landsrepræsentantskabsmødet 2006

Lejerbo er ikke de første, der vælger at indgå et samarbejde med andre boligadministrationer. Indenfor det seneste år har der været annonceret fusion efter fusion mellem de større boligadministrationer i hovedstaden. Det startede med, at tre selskaber gik sammen i DOMEA, og fra 2007 fusionerer de store københavnske boligselskaber KAB og AKB.

På vores hjemmeside www.lejerbo.dk kan man i øvrigt altid ﬁnde artiklerne fra alle udgaver af Lejlighedsvis.

Lejerbo indgår strategisk samarbejde Den 1. juli 2006 trådte en aftale om strategisk samarbejde mellem boligselskaberne Lejerbo, FSBbolig og Boligkontoret Danmark i kraft. Samarbejdet sker for at udnytte stordriftsfordele og mulighederne for rationel økonomisk drift, der kan komme beboerne til gode i de 140 boligselskaber og -foreninger, som de tre boligorganisationer tilsammen administrerer. Tilsammen administrerer Lejerbo, Boligkontoret Danmark og FSBbolig mere end 70.000 almene boliger over hele landet, heraf over halvdelen i Københavnsområdet.

Tilsammen berører nye fusioner og samarbejder omkring 300.000 beboere i 170.000 boliger. Lejerbo/FSBbolig/Boligkontoret Danmark 70.000 boliger - landsdækkende KAB/AKB 50.000 boliger DOMEA 32.000 boliger - landsdækkende Vestegnens sammenslutning 10.000 boliger

Alle tre boligadministrationer fortsætter som selvstændige organisationer, men indleder et tæt samarbejde med udvikling af fælles projekter og udveksling af ydelser.

FSBbolig er Københavns største boligselskab med 15.000 boliger. Boligkontoret Danmark er en medlemsforening oprettet af små boligforeninger og -selskaber og administrerer 20.000 boliger.

Roskilde Boligselskab 10.000 boliger

Lejerbo

FSBbolig

Boligkontoret Danmark

Stiftet

1944

1933

1948

Selskabstype

alment forretningsførerselskab

alment boligselskab

alment andelsselskab

Antal adm. selskaber

Antal andre samarbejdsparter

Antal adm. boliger

38.000

15.000

20.000

Antal medarbejdere i adm.

162

102

122

Antal ejendomsfunktionærer

480

165

281

Huslejeomsætning

1,85 mia. kr.

660 mio. kr.

1,1 mia. kr.

Egenkapital

137 mio. kr.

156 mio. kr.

62 mio. kr.

Landsrepræsentantskabsmøde 2006 Den 10. maj 2006 afholdt Lejerbo sit ordinære landsrepræsentantskabsmøde på Hotel Nyborg Strand. Landsformand Mogens Plesner Mathiasen indledte med at afgive beretning for 2005.

Det økonomiske resultat Landsformanden noterede sig med tilfredshed, at han i sin sidste periode som landsformand for Lejerbo kunne være med til at aﬂevere et regnskab for 2005, der viser et overskud på 8,1 mio. kr. og et budget for 2006, hvor det er lykkedes at holde stigningen i administrationshonoraret på et absolut minimum – nemlig under 2, hvilket betyder et administrationshonorar på 2.580 kr. pr. lejemålsenhed i 2006.

Udlejningssituationen Den 1. maj 2006 havde Lejerbo 69 ledige familieboliger – der gav lejetab. Det er selvfølgelig ikke godt, men det kunne let være meget værre. Landsformanden orienterede om de mange initiativer, Lejerbo har taget til at få vendt udviklingen. Vi har nedsat huslejer, vi har holdt åbent-hus-arrangementer, vi har markedsført boliger på nettet, i radiospot og i aviser mv. Lejerbo er derfor ikke så hårdt ramt som andre i branchen. Ved udgangen af april måned var der på landsplan ca. 1.900 ledige boliger.

Hjemmesider til alle Den enkelte afdeling kan faktisk også selv gøre noget for at markedsføre sig over for omverdenen. Landsformanden gjorde opmærksom på de lokale afdelingshjemmesider, der er et udmærket værktøj, hvor man kan vise billeder fra afdelingen og gennem billeder og tekst informere om, hvad der sker af spændende ting og meget andet. Det er der da også mange, der har valgt at gøre. Der er nu over 400 brugere repræsenteret i 117 afdelinger og 41 organisationsbestyrelser med adgang til hjemmesiderne. Find evt. din egen afdelings hjemmeside på www.lejerbo.org

Nyt domicil Landsformanden udtrykte stor glæde over, at han den 20. april kunne sætte spaden i jorden på den grund ved Gammel Køge Landevej, hvor Lejerbos kommende domicil skal opføres.

Genåbning af aktivitetspuljen I Lejerbo satser vi meget på at få skabt rum for liv i boligafdelingerne. Vi vil have boligafdelinger, hvor der er liv og aktiviteter, hvor folk kommer hinanden ved, hvor man hygger sig, føler sig tryg og snakker sammen. Derfor var det med glæde, at landsformanden kunne fortælle, at hovedbestyrelsen i december besluttede at genåbne den såkaldte aktivitetspulje, der støtter initiativer/arrangementer, der kan medvirke til at skabe ”rum for liv” i Lejerbos afdelinger. Puljen var på 1 million kroner og er allerede opbrugt, men måske har netop din afdeling haft glæde af et tilskud.

Boligforliget – kampen om lejernes penge Landsformanden orienterede også om ﬁnanslovsforhandlingerne fra efteråret 2005, hvor regeringen jo havde blikket rettet mod Landsbyggefondens midler. Landsbyggefondens investeringsramme er for længst brugt op. Mange boligafdelinger står i kø og venter på nødvendig hjælp fra Landsbyggefonden. Der er behov for et kvalitetsløft både i vanskeligt stillede afdelinger, men også i afdelinger, hvor boligerne bliver utidssvarende, hvis der ikke kommer nye midler til et kvalitetsløft. Landsformanden og den øvrige hovedbestyrelse var ikke afvisende over for, at den almene sektor i et vist omfang skal være med til at løfte en del af ﬁnansieringen af det nye byggeri. Det har også været formålet med i 1967 at etablere Landsbyggefonden. Men det var landsformandens holdning, at det er en

samfundsopgave at ﬁnansiere nye ældre- og plejeboliger, og det er denne type boliger, der kommer til at udgøre størstedelen af nybyggeriet i årene fremover. I sin beretning lagde landsformanden samtidig vægt på, at der også var lyspunkter. I stedet for nedskæring af midler til renovering, er der i 2006 til 2008 tilført årligt 625 mio. kr. Derudover er der afsat 600 mio. kr. til særlige indsatser i vanskeligt stillede boligafdelinger. Heraf kan 200 mio. kr. bruges til huslejenedsættelser.

Salg af boliger Om regeringens salgsordning for almene boliger kunne landsformanden orientere forsamlingen om, at ordningen nu er blevet gjort permanent i de udsatte boligområder. Med andre ord vil man I de boligafdelinger, som falder ind under kategorien, fremover kunne tilbyde lejerne og personer, som ikke bor i boligafdelingen, at købe bolig efter de bestemmelser, som gælder for den midlertidige forsøgslovgivning om salg af boliger til lejerne. Om situationen for salg af boliger i den almene sektor - herunder også Lejerbo – fortalte formanden, at der har været interesse for emnet i en håndfuld boligafdelinger. Uanset om det er hos Lejerbo eller andre boligorganisationer i Farum, Herlev eller Albertslund, så er der klare tegn på, at der hvor interessen hos lejerne er størst, er i de velbeliggende og attraktive boligafdelinger. Det er en udvikling, som landsformanden ikke ønsker, at Lejerbo skal medvirke til. Det er ikke Lejerbos opgave. Lejerbos opgave er tvært imod at skaﬀe gode, attraktive og velbeliggende boliger til alle - også dem som af den ene eller anden grund ikke kan eje deres bolig.

Beretningen fra administrationen Administrerende direktør Palle Adamsen orienterede bl.a. forsamlingen om, hvordan det står til med antallet af besøgende på Lejerbos hjemmeside. Vi nærmer os ca. 30.000 besøgende pr. måned, så det er efterhånden en rigtig stor indgangsvinkel til Lejerbo. Af samme grund arbejder vi i øjeblikket på at få lavet en ny og mere tidssvarende hjemmeside. Direktøren orienterede i lighed med sidste år også om, hvor meget positiv omtale Lejerbo har haft i medierne i løbet af det seneste år. Vi får langt størsteparten af vores positive PR i de lokale medier, hvilket viser, at rigtig mange af vores afdelinger er dygtige til at få fortalt deres gode historier – og det er vigtigt for Lejerbo. Direktøren fortalte, at man kan opgøre den positive omtale i en såkaldt estimeret annonceværdi. Det er den værdi, som vi skulle have betalt i annoncer for at få den samme mængde omtale. Sidste år var denne værdi ca. 3 millioner kr. og i år var den ca. 3,5 millioner kr. Så det er jo en pæn stigning, der tyder på, at Lejerbos afdelinger bliver bedre og bedre til at få de gode historier ud. Derudover fortalte direktøren lidt om Lejerbos engagement i digitalt byggeri, hvor al udveksling af informationer i et byggeprojekt foregår via internettet. Det reducerer omkostningerne og øger samtidig tilgængeligheden. Afslutningsvis var direktøren lidt inde på fraflytningsprocenten i Lejerbo. Den er 14,54  svarende til 4455 fraflytninger om året. Det er en stigning på 1000 fraflytninger årligt. Siden 2002 er fraflytningsprocenten steget med ca. 25 pr. år.

Palle Adamsen

Den store begivenhed på årets landsrepræsentantskabsmøde var valget af ny landsformand. Her ses de tre kandidater, Leif Flemming Jensen, Gunnar Sørensen og Bent Bundgaard.

Regnskab og budget Efter Palle Adamsens indlæg var det økonomidirektør Annette Anderssons tur til at gennemgå regnskab og budget for forsamlingen, og det vil vi egentlig ikke komme nærmere ind på her, idet det fremgår af Lejerbos beretning for 2005, der kan hentes på Lejerbos hjemmeside.

Valg af ny landsformand Den store begivenhed på årets landsrepræsentantskabsmøde var helt sikkert valget af ny landsformand. I alt 161 stemmeberettigede var mødt op, og kandidaterne var Leif Flemming Jensen, Bent Bundgaard og Gunnar Sørensen. Efter første stemmeafgivelse var resultatet, at Bent Bundgaard (58 stemmer) og Gunnar Sørensen (62 stemmer) skulle videre til omvalg. Leif Flemming Jensen ﬁk 40 stemmer. I omvalget ﬁk Bent Bundgaard 84 stemmer mod Gunnar Sørensens 73 – dermed blev Bent Bundgaard Lejerbos nye landsformand.

Bestyrelseskonference Dagen efter repræsentantskabsmødet blev der traditionen tro afholdt en såkaldt bestyrelseskonference.

Hvis man har lyst til at blande sig i debatten, så kan vi anbefale at man besøger BL’s hjemmeside. Hvis man efterfølgende er enig i, at regeringens oprindelige planer er skidt for vores sektor, så kan man jo følge opfordringen fra en række beboere til at indsamle underskrifter – se artiklen andetsteds i bladet.

Husk indboforsikringen! Desværre bliver det nok aldrig unødvendigt at informere om vigtigheden af at tegne en indboforsikring – så det gør vi så igen. Der er stadig alt for mange, der undlader at tegne indboforsikring. En almindelig familieforsikring er som regel alt, hvad der kræves, og den kan fås for ca. 200-250 kr. om måneden, men snak med dit forsikringsselskab om det. Din indboforsikring skal dække ALLE dine ejendele inkl. møblerne – og alt det der måtte stå i kælderrum og loftsrum.

I den forbindelse var Bent Madsen, tidligere cheføkonom og nu vicedirektør i Boligselskabernes Landsforening (BL) inviteret til at fortælle noget om den almene sektors fremtidige ﬁnansiering.

Husk på, selvom det er overboens lejlighed, der måske brænder en dag, så får du alligevel et problem, når brandvæsenet sprøjter så meget vand ind, at det løber ned til dig og ødelægger alle dine ting. Lejerbo har lavet en folder om dette – den hedder ”Tænk på din indboforsikring” og kan hentes på vores hjemmeside www.lejerbo.dk.

Bent Madsen kunne blandt andet fortælle, at der desværre ikke er meget nyt om fremdriften i regeringens udvalgsarbejde om den vores sektors fremtidige ﬁnansiering. BL er stort set ikke blevet inddraget i arbejdet.

I øvrigt vil redaktionen også godt opfordre til, at man køber sig en røgalarm og sætter op i boligen. Den koster ikke meget over 50 kroner og kan redde dit liv, hvis der en dag skulle udbryde brand i din boligafdeling, mens du ligger og sover.

Bent kunne dog ret tydeligt forklare, hvad der vil ske, hvis regeringen får held til at gennemføre nogle af deres oprindelige planer. Det har vi løbende skrevet om på vores hjemmeside, så der kan interesserede hente mere information. Som en vigtig del af sit indlæg understregede Bent Madsen, at sektoren også bliver nødt til at kigge sit eget fondssystem efter i sømmene, for som det er skruet sammen i dag, så bliver midlerne ikke fordelt i forhold til behov, men i stedet i forhold til oprindelig ﬁnansieringsform for opførelsen af afdelingerne. Det vil sige, at mange afdelinger med hårdt brug for resurser indbetaler mange ﬂere midler til fondene end mange af de velfungerende afdelinger. En mere retfærdig fordeling kunne f.eks. forgå ved, at en større del af indbetalingerne til de lokale dispositionsfonde røg over i Landsbyggefonden, der jo netop fordeler midler efter behov. BL har udgivet et debatoplæg om dette, som er værd at kaste et blik på. Oplægget kan hentes på www.bl.dk. Bent Madsen gjorde det klart for forsamlingen, at det er den allervigtigste boligpolitiske diskussion i årtier, som vi står over for i øjeblikket.

KRYDSORD

er begyndt på det

sidste bogstav

bjergside

kloge åge

træ

redskab

opføre

spæring

konsonant

vrikke

besøgende

antal

forstad

vej

besejre Løs nedenstående krydsord, og deltag i lodtrækningen om en stor æske chokolade. Send nøgleordet sammen med dit navn og din adresse, og send det inden 1. december 2006 til adressen længere nede på denne side. Den heldige vinder får direkte besked i januar 2007.

LØS KRYDSORD OG VIND CHOKOLADE

vinudtryk

målere

rækken

usikker

antal djævel

lysskær

langsom

bibelnavn

konsonant

lærling drak

åndelyd udbrud

boligafdeling i lejerbo 13

konsonant nær

vokal

efter i

dreng

fodtøj område

fortøjninger

dreng

minister

spåmand 17

tugte

nr. 11

sommerspise

solgryn

benægtelse

talje

arveanlæg

off and ...

nr. 22

legemsdel

tone

to ens

gerning 20

gud

tråde bilmærke

fryse nr. 13

16 1

18 6

15 9

Lejlighedsvis udgives i 37.000 eksemplarer af: Lejerbo - Kristianiagade 9 - postboks 2719 - 2100 København Ø - Tlf.: 70 12 13 10 - Fax: 35 25 85 35 - Email: kommunikation@lejerbo.dk Redaktion - Ansv. Jean-Pierre Sandberg (Kommunikationschef) - Trine Askløf (Graﬁker)