LEJERBOS MAGASIN TIL BEBOERNE - OKTOBER 2017
ANDERS LADEKARL
Vi skal hylde vores helte 10 Førstehjælp til boligen
i 12 Genoplivet kaffepausen
boliger 20 Bedre reddede liv
VELKOMMEN
Hverdagsheltene Vores boligområder vrimler med helte. Selvfølgelig ikke den slags, der flyver rundt i spandexdragt og kappe. Men den slags helte, der gør en forskel i hverdagen for andre mennesker. Det er ejendomsfunktionæren, der gør det lille ekstra for at få boligområdet til at fremstå flot eller for at give beboerne den helt rigtige service. Eller, som man kan læse om i dette nummer af Lejlighedsvis, både kan redde katte og kolleger.
"Det vigtigste er, at man har øje for andre mennesker og deres behov" Udgiver
En helt i boligområdet er også naboen, der tilbyder at holde øje med ens bolig, når man er på ferie. Eller som giver en hånd med, når der er brug for det.
Tlf. 70 12 13 10 kommunikation@lejerbo.dk www.lejerbo.dk
Gør en forskel
Lejerbo Gl. Køge Landevej 26 2500 Valby
Redaktion
Ansvarshavende Palle Adamsen Kommunikationschef Tine Staun Petersen Kommunikationsmedarbejder Lise Larsen Sodborg Kommunikationskonsulent Britt Rosenstand Hansen Grafiker Trine Askløf
Det er ikke bare i boligområderne, at vi finder hverdagsheltene. Det er også i Røde Kors’ besøgstjeneste, i lektiehjælpen og nogle gange også bare i køen i supermarkedet. Da jeg var dreng, var jeg i skolepatruljen på Skovlunde Skole. Her fik jeg faktisk ved to lejligheder lov til at være hverdagshelt. Den ene gang da jeg fik trukket et mindre barn ind på fortovet, inden en bil kom susende. Og den anden gang da en barnevogn væltede på vej op over kantstenen. Det var selvfølgelig lidt dramatisk, især fordi jeg selv bare var en stor dreng. Men jeg kan stadig huske fornemmelsen af at have handlet og gjort en afgørende forskel for et andet menneske.
Trykkeri
Eks-Skolens Trykkeri ApS
Oplag
Der trykkes 41.000 eksemplarer af Lejlighedsvis. Koncernmagasinet udkommer 3 gange om året til alle Lejerbos beboere.
Næste nummer
Omdeles til alle Lejerbos husstande i januar 2018.
Den gode nyhed er jo, at man faktisk ikke behøver at have superevner for at blive en hverdagshelt. Det vigtigste er, at man har øje for andre mennesker og deres behov i situationen – og at man har overskuddet til at tilbyde sin hjælp. At man kan gøre en forskel. Lad os derfor give hinanden håndslag på, at vores boligområder fortsat skal vrimle med helte.
Forside
Anders Ladekarl fotograferet af Jacob Nielsen.
Papir
Lejlighedsvis er trykt på papiret Profi silk, som er godkendt til svanemærkede tryksager.
Bent Jacobsen Lejerbos landsformand
indhold
4
4
VI SKAL HYLDE VORES HELTE NOGET MERE Anders Ladekarl, Røde Kors, om hverdagens helte og om at gøre noget for andre.
9
RUNDT OM LEJERBO Kort nyt fra vores egen verden.
12
LIVREDDENDE KOLLEGER Kollegerne reddede Flemmings liv, da han faldt død om midt i kaffepausen.
14
LAUS JOB ER AT HJÆLPE ANDRE Som Falck-redder skal man kunne klare både sæler og biler.
15
KATTENS TIL ARBEJDSDAG Ejendomsfunktionær reddede forsvundet kat.
16
EN HJERTESTARTER KAN REDDE LIV Mange boligafdelinger har hjertestarter. Se hvordan man får sådan en.
18
SUPERHELTE! Få din helt egen superhelt i hjemmet.
20
ALMENE BOLIGER REDDER LIV Dårlige boligforhold slog folk ihjel, inden vi fik de almene boliger.
22
ÅRETS VINDERE AF INITIATIVPRISEN Genbrug, fællesskab og en drone blev belønnet med initiativprisen.
24
HVEM ER DIN HELT? Læs hvad beboere fra Skjern, Nyborg og Brøndby svarede.
26
HVORDAN SÅ DIN BOLIG UD I 1954? Se dit lokalområdes forvandling med gamle luftfotos og ny teknologi.
28
KRYDSORD Send ind og vind chokolade.
DER FINDES MANGE HELTE Anders Ladekarl fra Røde Kors oplever klart en stigende tendens til, at danskerne gerne vil gøre noget for andre.
12 FLEMMING FIK HJERTESTOP En helt almindelige tirsdag fik en varmemester hjertestop midt i kaffepausen. Kollegerne gik straks i gang med førstehjælpen.
3 /
FØRSTEHJÆLP TIL DIN BOLIG Ved du, hvad du skal gøre, hvis du får brug for akut hjælp i boligen?
Lejlighedsvis / Oktober 2017 /
10
”Der er så mange folk, som gør noget for andre, alene fordi de ikke kan lade være.”
Lejlighedsvis / Oktober 2017 /
4 /
Vi skal hylde vores
HELTE
noget mere
Danskernes vilje til at gøre noget for andre er vokset markant de seneste år. Det oplever Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors. Ifølge ham går der mange usynlige helte rundt derude, og måske skal vi alle sammen blive lidt bedre til at klappe hinanden på skuldrene, når vi gør noget godt. TEKST: TOMMY HEISZ • FOTO: JACOB NIELSEN
”Jeg synes jo, at jeg møder helte hver dag. Mange af dem gør ikke så meget væsen af sig, men de er derude.”
FAR VISTE VEJEN At gøre noget for andre har været naturligt for Anders Ladekarl, så langt tilbage som han huske. Ikke at han havde set for sig, at han skulle ende som generalsekretær for Røde Kors, men lysten til at gøre noget for andre har været der, lige siden han var dreng og voksede op i Randersforstaden Vorup. ”Min far var inspektør på den lokale skole. Han var et meget engageret menneske, der gerne ville gøre noget for andre. Alle de år, jeg så ham arbejde med skolebørn, viste han
5 /
”Der er så mange folk, som gør noget for andre, alene fordi de ikke kan lade
Han tager imod på sit chefkontor hos Røde Kors på Blegdamsvej på Østerbro. I gamle dage var det en amtsgård, i dag vajer det velkendte hvide flag med det røde kors over bygningen. Det selvsamme flag sidder også på den lille nål, der sidder
i Anders Ladekarls jakke – og vidner om, hvordan kompasnålen i hans liv har set ud de sidste mange år.
Lejlighedsvis / Oktober 2017 /
Anders Ladekarl sidder og smager på ordet: ”helt”. I hans øjne behøver man ikke være en kappeklædt redningsmand eller redde nogens liv med hjertemassage for at gøre sig fortjent til den betegnelse. Ladekarl er generalsekretær for Danmarks største humanitære organisation. Han har rejst i 135 lande og har været vidne til alverdens krige, katastrofer og nødsituationer. Han har for længst erkendt, at man som enkeltperson ikke kan redde hele verden, men mindre kan også gøre det.
være. Det gør altid stort indtryk på mig at møde den slags mennesker, og i mine øjne er de alle sammen helte. Det kan være ham, der bruger tre-fire timer om ugen på at hjælpe en flygtning med at kommunikere med kommunen. Det kan være hende, der gennem ti år har besøgt Jørgen en gang om ugen, så han ikke skal være alt for alene. Den slags mennesker. Eller det kan være hende, som rejser ud til Yemen for at hjælpe med fare for kolera og alt muligt andet,” siger han.
en stor vilje til at hjælpe så mange igennem som muligt. Det var op ad bakke nogle gange, for det var et klassisk arbejderkvarter, jeg voksede op i. Mine skolekammeraters forældre arbejdede som regel på Skandia eller den lokale maskinfabrik, og mange af dem syntes, deres børn skulle se at komme i lære der i stedet for at studere.” Anders Ladekarls far arbejdede hårdt for at motivere drengene og pigerne til at få mest muligt ud af deres liv. Og på den måde kom han også til at være en inspiration for sin egen søn. ”Det var nok mest det, jeg så ham gøre, der inspirerede mig. Jeg husker ikke, at han kom med sådan nogle vigtige læresætninger til mig, men det havde nok heller ikke nyttet så meget, for jeg havde det hurtigt sådan, at han ikke skulle komme og lære mig noget. Da jeg var helt ung, kunne min far og jeg ikke sidde og se en tv-avis sammen, fordi vi var så uenige om så mange ting. Men jeg kan jo se i dag, at han har lært mig noget vigtigt. Gennem alt det han gjorde, viste han mig, hvor vigtigt det er at gøre noget for andre.”
Lejlighedsvis / Oktober 2017 /
6
DET HJÆLPER AT PROTESTERE
/
Anders Ladekarl blev student i 1979. Han kom ud til en verden, der var præget af kold krig og dommedagsfrygt. I historiebøgerne bliver datidens unge ofte kaldt ”nå-generationen”. Det hedder sig, at de nærmest havde givet op og derfor kun kunne sige ”nå” til det hele.
Sådan oplevede Anders Ladekarl slet ikke sin egen generation. For ham var det en fantastisk tid, hvor mange unge var engagerede i verden omkring dem. Selv blev han også i en ganske ung alder aktiv på den politiske venstrefløj. Der var mange sager at kæmpe for,
”Hvis jeg skal engagere mig i en sag, skal jeg kunne se for mig, at der rent faktisk kan komme noget ud af det. For mig må det ikke bare blive principper og drømme. Det jordnære, hvor man arbejder for en konkret forandring, trækker mest i mig.” ikke mindst bedre vilkår for studerende. Anders Ladekarl var en af dem, der tog teten, når der skulle protesteres. At han havde organisatorisk sans viste sig ret tidligt. ”Som 14-15-årig fik jeg et studenterjob som bogopsætter på det lokale bibliotek. Nogle af de voksne på biblioteket begyndte at snakke om, at vores lønforhold måske var for dårlige. Så vi gjorde noget ved det. Vi ringede ind til radioprogrammet Tværs og fortalte om vores situation. Vi fik vist noget i retning af 4,75 kr. i
timen. Gennem Tværs fik vi kontakt til HK, og det viste sig, at vi faktisk var underbetalte i vores kommune.” Næste skridt var at få organiseret alle bogopsættere i hele kommunen og få dem med på en faglig aktion. De strejkede i nogle dage, hvorefter Randers Kommune satte lønnen op til 5,20 kr. i timen. Det kan måske lyde som en lille sejr. Men for Anders Ladekarl skulle den blive yderst vigtig. Han var gået forrest, og han havde lært, at det godt kunne nytte at protestere, når noget er galt. Det tog han med sig videre. ”I dag kan jeg se tilbage på et langt arbejdsliv, der har handlet om at engagere og organisere folk omkring mig og få hul igennem til politikere. Det er noget, jeg har trænet gennem et langt liv, og det begyndte allerede dengang. Den slags øvelser, tror jeg, har lige så stor betydning som de formelle uddannelser, jeg har taget.”
DER SKAL SKE NOGET Senere, da han flyttede til København og begyndte at læse på universitetet, fortsatte han sit aktivistiske virke. Nu blev det ungdomsboliger, der blev hans vigtigste fokus. ”Jeg syntes, det var urimeligt, at det stort set var umuligt at få lov til at bygge flere ungdomsboliger i København, når ventelisterne på kollegierne samtidig var uendeligt lange.” Det måtte der gøres noget ved. Men
Anders Ladekarl nøjedes ikke med at råbe op eller skrive læserbreve. ”Vi etablerede en boligforening, og vi fik fat i en grund, der kunne bruges til formålet. Vi ville ikke bare protestere, vi ønskede rent faktisk, at der skete en forandring.” Den historie viser også noget vigtigt om Anders Ladekarl. Hans realistiske indgang til det at kræve forandring. ”Når jeg ser tilbage, så er det noget, der har fulgt mig hele vejen. Hvis jeg skal engagere mig i en sag, skal jeg kunne se for mig, at der rent faktisk kan komme noget ud af det. For mig må det ikke bare blive principper og drømme. Det jordnære, hvor man arbejder for en konkret forandring, trækker mest i mig. Jeg var ikke den, der stod og råbte op om revolution og samfundsomvæltning, det var mere de her konkrete og målrettede sager, der trak i mig. Jeg vil gerne gøre en forskel for mennesker her og nu - ikke en eller anden gang i en udefinerbar fremtid. I dag står der ude på Amager en bygning med ungdomsboliger, som er resultatet af det arbejde, vi gjorde dengang. Det føles godt at kunne se forandringen helt konkret.”
FREM MED HELTENE
”Der er en klar tendens til, at danskernes vilje til at gøre noget for andre stiger i disse år,” siger han.
”Mange af dem, der melder sig, er lede og kede af den politiske udvikling, men de orker ikke at gå ind i det. De har ikke lyst til mudderkastningen. De vil ikke blive svinet til på Facebook, når de går ind i en diskussion om islam, eller om hvorvidt der findes fattigdom i Danmark. De vil bare GØRE noget. Hjælpe nogle af de mennesker, de møder i deres område.” Det er dem, der er helte i Anders Ladekarls univers. Og hvis det stod til ham, kunne vi godt bruge noget mere energi på at fortælle historier om dem, så vi alle sammen kan se, hvor stor en indsats de gør, og hvor meget det betyder. ”Jeg synes faktisk, vi er lidt karrige med at bruge et ord som ”helt” i Danmark. Vi er ikke meget for at sætte folk op på en piedestal – og måske heller ikke gøre alt for meget ud af de ting, vi selv får til at ske. Vi skal hylde vores helte mere, synes jeg. Løfte dem op og vise noget respekt og taknemmelighed over, at der er mennesker, der ser ud over deres egen næsetip.”
ANDERS LADEKARL Født 1960 i Randers. Generalsekretær for Røde Kors. Oprindeligt uddannet økonom. Efter at have været generalsekretær i Dansk Ungdoms Fællesråd, kom han til Dansk Flygtningehjælp som leder af organisationens internationale afdeling. I 2002 blev han international chef i Dansk Røde Kors, hvor han siden 2008 har været generalsekretær. Er gift med nødhjælpskoordinator Alice Moltke Ladekarl, som han har tre børn med – to af dem er voksne.
7 /
Hos Røde Kors afspejler det sig i antallet af frivillige. Og det har vist sig
Anders Ladekarl betegner det som en bevægelse fra ”like”-aktivisme til rigtig aktivisme.
Lejlighedsvis / Oktober 2017 /
Samme indstilling oplever Anders Ladekarl hos mange af de frivillige i Røde Kors, han i dag vælger at omtale som ”helte”. Der er 35.000 af dem, og organisationen oplever i disse år en stor vækst på netop det område.
ekstremt tydeligt på de folkemøder, organisationen på det seneste har arrangeret rundt omkring i landet, hvor helt almindelige danskere er mødt op for at snakke om, hvordan man hjælper nyankomne flygtninge. ”Tusindvis af mennesker møder op, og det er ikke for at diskutere, hvor mange eller hvor få mennesker, der bør komme til Danmark. Det er for i fællesskab at forholde sig til, hvordan vi rent faktisk tager imod dem, der er her.”
Befri din indre helt 3 gode råd fra Anders Ladekarl
Går du rundt med lyst til at gøre noget for andre? Så får du her tre gode råd fra Anders Ladekarl.
TAL MED DIN NABO Hvis vi skal hjælpe hin anden, må vi først lære hinanden at kende. Hvis du for eksempel efter en snak med Mohammed længere nede ad vejen finder ud af, at det bedste i verden for ham er at spille fodbold, så kan det jo være, at der er et andet, du kan gøre for at hjælpe ham med at komme i gang med det.
Lejlighedsvis / Oktober 2017 /
8 /
BRUG FORENINGERNE Det er fint at gøre noget på egen hånd, men i Danmark har vi et solidt foreningsliv, og det er en rigtig god ide at gå igennem dem. Der er altid brug for hjælp, og det gode ved foreningerne er, at alting er organiseret. Hvis man kører lidt død i det frivillige arbejde, man laver, kan man nemt få en ny opgave, uden at der er noget, der går i stå af den grund.
FIND NOGET, DU SELV ER GLAD FOR Hvis du vil i gang med at lave frivilligt arbej de, er det en god ide at styre efter din egen interesse. Der er stor forskel på, hvad vi tri ves med. Nogle søger fællesskabet og vil derfor have det godt i en butik. Andre er måske gode til tal og kan sidde og nørde med et regnskab, som er en stor hjælp for andre. Eller måske brænder du for at lære en anden kultur at kende, og så er det jo oplagt at blive lektiehjæl per for en flygtning. Vi kan se, at når folk vælger efter egne interesser, så bliver de også ved i længere tid. Det skal være lysten, der driver værket. Derfor tror jeg heller ikke på frivillig pligt, som nogle snakker om kunne være en god ide. Det skal komme fra dig selv.
RUNDT OM LEJERBO TEKST: TINE STAUN PETERSEN • FOTO: ARKIV
Lejerbos hovedbestyrelse
Nye boliger på vej Så er der igen nye boliger på vej i Lejerbo. I Skjern bygger vi 20 rækkehuse i Byparken II. Boligerne bliver klar til indflytning inden årsskiftet.
Lejerbos øverste ledelse er hovedbestyrelsen. Tilbage i maj var en række medlemmer af bestyrelsen på valg. De vælges af landsrepræsentantskabet, som foretog en enkelt udskiftning blandt hovedbestyrelsens medlemmer. Derfor består hovedbestyrelsen nu af: Bent Jacobsen (formand), Anne Sakariassen (næstformand), Gunnar Sørensen (næstformand), Børge Olsen, Finn Holten, Poul Erik Traulsen, Inge Køster, Erik Fallesen, Erik Gemmer, Bjarne S. Hansen, Bente Castenschiold, Bernd Kjelland, Helle Worm, Hanne Køhlert og Bent Nielsen. Du kan finde kontaktinformationer på alle hovedbestyrelsens medlemmer på lejerbo.dk
I Grindsted er vi i gang med flere projekter. Seneste skud på stammen er 46 familieboliger i Skolegade, som vi forventer, står klar i slutningen af 2018. Læs mere om boligerne på lejerbo.dk, hvor du også kan skrive dig op til dem.
Danmarks dejligste hjem
9 /
Man kan læse meget mere om programmet, og se hvordan man melder sig til programmet her https://bl.dk/nyheder-presse/nyheder/2017/5/dk4-og-bl-vil-finde-danmarks-dejligste-hjem/
Lejlighedsvis / Oktober 2017 /
BL vil i samarbejde med DK4 køre en programserie om Danmarks dejligste hjem med udgangspunkt i almene boliger. Med ”dejligste hjem” tænkes både på de fysiske rammer og på steder, der er skønne at bo, fordi der er et godt fællesskab, en fantastisk varmemester, rigtig gode naboer eller lignende.
Førstehjælp til din bolig Når uheldet er ude, og vandet fosser ud af et rør på badeværelset, den elektriske dør ikke vil åbne eller når strømmen for alvor er gået i din bolig, er gode råd dyre. For hvem skal du kontakte? Og hvordan får du hurtigt hjælp? TEKST: LISE LARSEN SODBORG • FOTO: SHUTTERSTOCK.COM
Det bedste, du kan gøre, er at sørge for at vide, hvordan proceduren er i din afdeling allerede INDEN, du får brug for at vide det. Da du i sin tid flyttede ind i boligen, modtog du information om, hvordan din afdeling tager sig af akut opståede problemer. Oplysningerne står måske også på et opslag i din opgang, på en fælles opslagstavle, på en seddel i dit målerskab el.lign. Ellers kan du spørge på dit ejendomskontor, hvordan I gør i din afdeling.
Lejlighedsvis / Oktober 2017 /
10
Der findes mange forskellige former for akutordninger. Nogle steder er der en vagttelefon, hvor beboerne uden for ejendomskontorets åbningstid kan ringe til et vagtfirma, der vurderer skaden. Andre steder har beboerne en liste over håndværkere med døgnåben telefon, som kan kontaktes. Hvornår det er nødvendigt at gøre brug af jeres akutordning, er svært at komme med præcise regler for. Men som hovedregel kan man sige, at det skal være et problem så stort
og uopsætteligt, at I ikke kan være i boligen uden at få det fikset. Eller det vil ødelægge noget i boligen, hvis skaden ikke bliver stoppet. Kan dit toilet fx ikke skylle ud, kan problemet godt vente til ejendomskontoret åbner igen, hvis du kan skylle ud ved at hælde en spand vand i toilettet. Det er altså ikke en nødssituation. Drypper din vandhane, kan det også godt vente, mens det er mere akut, hvis der fosser vand ud af hanen uden, at du kan stoppe det.
/
HUSK – KUN I NØDSTILFÆLDE! Husk kun at bruge akut ordningen for din afdeling, hvis der er tale om et nøds tilfælde. Det koster ofte mange penge for afdelingen at få håndværkere ud efter normal arbejdstid, og hvis det viser sig, at problemet kunne vente til ejendoms kontoret igen har åbent, kan du risikere selv at komme til at betale regningen for den tilkaldte håndværker.
MANGLER DU STRØM ELLER VAND? Er strømmen gået eller er der ikke no get vand i rørene, så tjek først, om dine naboer også mangler. Det kan være, det er hele afdelingen eller området, der har problemer med forsyningen. Tjek også hos jeres lokale forsyningsselskab, om de melder om problemer, inden du selv går videre til jeres akutordning. Er det kun dig, der mangler strøm, så tjek, om det er dit relæ, der er slået fra eller en sikring, der er sprunget. De to ting kan og skal du nemlig selv løse.
Lejlighedsvis / Oktober 2017 /
Hvis du ikke synes, akut ordningen i din afdeling er god nok, så kontakt din afdelingsbestyrelse. Det er nemlig jer beboere, der selv bestemmer, hvordan man skal løse akut opståede problemer i boligen.
11 /
Livreddende kolleger Tirsdag d. 28. februar 2017 var en helt almindelig arbejdsdag på ejendomskontoret på Manøvej i Næstved. Men tingene gik ikke helt som planlagt, og varmemester Flemming Starup Roeds kolleger måtte pludselig træde til med livreddende førstehjælp. TEKST: LISE LARSEN SODBORG • FOTO: KIA HARTELIUS
For bedst som snakken gik under formiddagens kaffepause, spørger Peder, som sad overfor Flemming: ’Hvad sker der med Flemming?’ Hans hoved var røget bagover, han hev krampagtigt efter vejret, og 54-årige Flemming blev sort i ansigtet. Leon Vilsgaard, lokalinspektør for bl.a. afdelingen på Manøvej, reagerede prompte: ”Jeg kigger over på Jannik, vores helt nye praktikant, som sidder på den anden side af Flemming, og spørger, om han kan førstehjælp. Han siger ja, og vi får Flemming ned på gulvet og begynder at lede efter puls og åndedræt, men kan ikke finde noget. Jeg får Peder til at ringe 112, og han informerer alarmcentralen om situationen og fik at vide, at vi skulle påbegynde genoplivningen med hjertemassage og kunstigt åndedræt.” Efter et lille kvarter dukker første ambulance op, og paramedicinere og akutlæge tager over. Med en hjertestarter fra ambulancen får Flemming stød 5 gange og efter 1½ times behandling på stedet, bliver han lagt i kunstigt koma og kørt til Rigshospitalet. Bare 4 dage senere kom Flemming hjem igen – med indopereret pacemaker:
Lejlighedsvis / Oktober 2017 /
12
”Ja, det gik hurtigt! Jeg kan ikke rigtigt huske noget, indtil jeg kom hjem til mig selv igen. Kun fra de sidste par dage, hvor jeg var blevet opereret. Men det er vist meget normalt,” fortæller Flemming, der midt i juni måned var tilbage på arbejde på fuld tid igen.
/
Rystede kolleger
For Leon var der også de øvrige medarbejdere at tage sig af:
”Alle drengene var meget påvirkede af oplevelsen, så det var vigtigt for mig, at de vidste, hvad der var sket. Derfor ringede jeg til dem hver især, da jeg kørte fra Rigshospitalet, hvor jeg havde været sammen med Flemmings kone, indtil deres børn også kom frem, og vi vidste, hvordan det ville gå med Flemming. Jeg fortalte dem, hvad der var sket, siden vi kørte fra Manøvej, og at vi selvfølgelig kunne tilkalde krisehjælp med det samme, hvis de havde behov for det. Det var der ikke nogen af dem, der mente, de havde, men jeg var faktisk meget i tvivl, for de var meget påvirkede. Men vi brugte rigtig, rigtig meget tid på at snakke om oplevelsen bagefter, og om vi kunne have gjort noget anderledes. Men det kunne vi faktisk ikke, det kørte efter bogen. Jeg tror ligeså meget, det var oplevelsen af, at ’snip-snap, nu er du ude’. At man ser en, man lige har siddet og talt med bare forsvinde, uden at man når at blinke med øjnene. For Flemming var jo reelt død! Der var hjertestop i over et kvarter, og det er en voldsom oplevelse.”
Selvfølgelig hjælper man!
Leon mener ikke selv, det var specielt heltemodigt at hjælpe Flemming. Det var simpelthen en naturlig ting at gøre: ”Selvfølgelig hjælper man et andet menneske uanset, hvem pokker det er, hvis de ligger der. Selvfølgelig gør du det. Og jeg er da sikker på, at hvis ikke jeg var gået i gang med førstehjælp, så var en af de andre trådt til.” Og Flemming er taknemmelig: ”Det er meget prisværdigt, det mine kolleger gjorde, og også at jeg i det hele taget har været så heldig at overleve
det her! Jeg kunne jo ligeså godt være faldet om nede i en kælder alene, eller jeg kunne have siddet alene i en bil. Men nu skulle jeg gerne være garderet, fordi jeg har fået pacemaker, som støder til på samme måde som en hjertestarter, hvis der skulle ske et eller andet.”
Episoden har medført en meget håndgribelig forandring på Manøvej. Der er nemlig blevet indkøbt hjertestartere til afdelingen, og så bliver der tilbudt førstehjælpskursus til alle medarbejdere i Region Næstved.
Tv: Leon Vilsgaard Th: Flemming Starup Roed
”Et førstehjælpskursus er virkelig guld værd. Hvis ikke de andre havde været der og kunne redde mig, så havde jeg ikke overlevet!”
Laus job er at hjælpe andre Lau Nielsen bor i Lejerbo-afdelingen Ryesgade i Horsens, hvor han også er afdelingsformand. Til hverdag er Lau ansat som redder hos Falck. Et job, der kort sagt består i at hjælpe andre mennesker – og nogle gange også dyr … TEKST: LISE LARSEN SODBORG • FOTO: KIA HARTELIUS
”Jeg kører primært autohjælp og er da også oprindeligt uddannet mekaniker. Fra mekanikerbilen kan vi klare de fleste småting; skifte hjul, tappe brændstof af, hvis folk har hældt det forkerte på og den slags ting. Ud over autohjælp kan der også komme dyreredning og andre specialopgaver. Tilbage i januar var en sæl kravlet på land i Lejerboafdelingen Frejasgade i Horsens. Jeg fik turen gennem politiet og fik bare at vide, at der var en specialopgave til mig. Det plejer at være et eller andet ud over det sædvanlige, og det må man sige, det var! Det var første gang, jeg havde noget at gøre med en sæl, og så skal man jo lige finde ud af, hvad for et temperament sådan en har. For eksempel hvor langt den kan nå at snappe, for den har halvstore tænder! Man siger hos Falck, at efter 10 år har man prøvet det hele mindst 1 gang. Men jeg tror nu, det her falder lidt udenfor … Jeg synes, det er spændende at være hos Falck. Man ved ikke, hvad dagen består af, men bare hvornår man skal møde, og hvornår man har fri. Der er direkte kontakt med kunderne i stedet for at være på et værksted, hvor kunden står inde på kontoret, og så får man bare en seddel ud, hvor der står, hvad der skal laves. Det har jeg prøvet tidligere, og det var ikke lige mig.
Lejlighedsvis / Oktober 2017 /
14
Det er et utroligt givende at være hos Falck. Det er næsten udelukkende taknemmelige kunder, uanset om jeg får dem videre eller ej. Vi redder jo både ferier og weekendture – for jeg har aldrig hørt nogen sige, at ’det var godt nok belejligt, at det var lige i dag, min bil gik i stykker’.
/
Jeg er glad for mit arbejde, og jeg er glad for at kunne hjælpe folk. Det giver mig en professionel tilfredsstillelse at kunne udføre en opgave og gøre en forskel i folks hverdag. Jeg kunne ikke forestille mig at lave andet i hvert fald.”
Kattens til arbejdsdag Kæledyr betyder rigtig meget for mange mennesker. Og netop derfor var Jannik Hoffmann, 1. mand i afdeling 601-0, Kirkebjerg i Brøndby, også meget glad for, at han kunne hjælpe en beboer med at få sin kat tilbage. TEKST: LISE LARSEN SODBORG • FOTO: KIA HARTELIUS
”Nogle beboere henvendte sig til ejendomskontoret, fordi de havde set ekskrementer fra et dyr i et tørrerum. Vi gik ned og kiggede og fandt ud af, at det var en kat. Den var hoppet ind ad et vindue og havde gemt sig i et hjørne bag nogle fjernvarmerør og var skræmt fra vid og sans. Jeg kan godt lide katte og har selv haft en, så jeg synes, det var meget trist. Vi vidste ikke, hvor længe den havde været der, men hvis en kat begynder at besørge sådan et sted, er der gået noget tid. Med lidt vand som lokkemiddel endte det med, at jeg fik fat i katten og fik nusset den til ro, så vi kunne tjekke øremærket. Vi ringede til Kattens Værn og fandt ud af, at den tilhørte en beboer i afdelingen. Vi ringede til lejeren, og hun kom over. Da hun så, at det var hendes Mille, begyndte hun at græde. Katten var simpelthen hendes et og alt, og dagen efter kom hun med wienerbasser til os, og et par dage efter kom hun med wienerbrød igen og var simpelthen så glad og ville bare takke os endnu en gang. Det er snart to år siden, det skete, så det er jo ikke noget, jeg går og tænker på hver dag. Men jeg var da totalt glad bagefter. Bare hendes øjne, da hun så sin kat, det var jo det hele værd. Hun syntes jo helt sikkert, at jeg var en kæmpe helt i den situation, men for mig var det bare beboerservice. Vi yder hver dag mange former for service, og sådan noget som det her viser jo tydeligt, at vi laver andet end at slå græsset.” Lejlighedsvis / Oktober 2017 /
15 /
En
h ertestarter kan redde liv
TEKST: BRITT ROSENSTAND HANSEN • FOTO: TRYGFONDEN OG SHUTTERSTOCK
Hvis nogen får hjertestop, er det afgørende, at de får hjælp meget hurtigt. Minutterne, inden ambulancen når frem, er afgørende. Og her er en hjertestarter et rigtigt godt redskab. Den er nem at betjene, og når du trykker på knappen, fortæller den dig præcis, hvad du skal gøre. Og du kan ikke gøre noget forkert.
Har din afdeling en hjertestarter?
Det kan være en god ide at anskaffe en hjertestarter til afdelingen, hvis I ikke allerede har en. Mange boligafdelinger i Lejerbo har allerede sat en hjertestarter op. Den koster nogle penge i anskaffelse og vedligeholdelse, og den skal helst hænge udendørs, så den er tilgængelig for alle døgnet rundt. Men den kan være med til at øge trygheden i din afdeling.
Hvordan finder andre jeres hjertestarter? Lejlighedsvis / Oktober 2017 /
16
Man registrerer sin hjertestarter på Trygfondens hjemmeside: hjertestarter.dk. Så kommer den med på et landsdækkende kort, hvor I og andre altid kan finde nærmeste
hjertestarter. Der er på nuværende tidspunkt registreret over 16.500 hjertestartere over hele landet. Via appen ”Trygfondens hjertestart” kan du finde kortet og samtidig få hjælp til at yde førstehjælp.
Hærværk
Nogle boligafdelinger er nervøse for hærværk, hvis de sætter en hjertestarter op. Men hos Trygfonden kan de fortælle, at de kun hører om cirka 10 tilfælde af hærværk om året på de i alt 16.500 hjertestartere. Så det sker heldigvis sjældent.
Hvordan kommer din afdeling i gang?
Din boligafdeling skal beslutte at købe en hjertestarter. Så skal I aftale, hvem der hænger den op og vedligeholder batteri og elektroder. I nogle afdelinger er det varmemesteren, der står for det praktiske, men det er også muligt at tegne et abonnement til vedligeholdelse, fx via Falck. Du kan læse mere om hjertestartere og få råd og vejledning til køb af dem på www.hjertestarter.dk.
/
FAKTA SÅDAN REDDER DU LIV
Når et menneske falder om med hjertestop, er hurtig hjælp afgørende. Det er vigtigt, at du træder til – og du kan ikke gøre noget forkert. For hvert minut, der går, når et menneske falder om med hjertestop, falder chancen for overlevelse med 10 %. Så tøv ikke. Bare ring 112 og kom i gang! Hvad skal du gøre: • Råb om hjælp, så I er flere • Ring 112 (de vejleder dig til at give førstehjælp) • Giv hjertemassage og få nogen til at hente nær meste hjertestarter Læs mere på hjertestarter.dk og se video fra Falck eller Trygfonden på youtube.com. Søg på ”hjertestarter”.
Lejlighedsvis / Oktober 2017 /
17 /
SUPERHELTE
SUPERHELTE! Lad superheltene indtage dit hjem.
2
3
1
Lejlighedsvis / Oktober 2017 /
18
1 R2D2 Enhver superhelt kan få brug for en genopladning, og det skal selvfølgelig være sødt og godt. Gem småkagerne i R2D2-droiden. Han skal nok passe godt på dine søde sager. Hvis nogen forsøger at løfte låget, siger droiden “beep-boop” og skræmmer tyven væk.
2 Wonder Woman Du kan få en vaskeægte amerikansk superhelte-kvinde op og hænge på din væg. Wonder Woman svinger sig frem og tilbage under det flotte ur, mens tiden går og går.
R2D2 koster ca. 270 kr. og kan købes hos www.coolstuff.dk
Uret koster ca. 300 kr. og kan købes hos www.superheltenlegetoej.dk
Uret er cirka 23 cm højt og bruger 2 AA batterier.
3 En stærk sparegris Den amerikanske general Ross "Thunderbolt" er den røde Hulk, som prøver at bekæmpe den grønne Hulk, vi kender så godt. Du kan trygt lægge dine lommepenge i denne røde Hulk – "Lynet" skal nok passe godt på dem.
/
Den røde Hulk-sparegris er 20 cm høj. Sparegrisen koster ca. 220 kr. og kan købes hos www.aimshop.dk
4 Catwoman Endnu en sej superkvinde kan pynte i dit hjem. En meget flot statue af Catwoman. Statuen er en del af ministatueserien "Batman The Animated Series". Catwoman måler 23 cm og er i sort/ hvid. Catwoman-statuen koster ca. 450 kr. og kan købes hos www.superheltenlegetoej.dk
SUPERHELTE
5
6
4 7
Vækkeuret koster ca. 330 kr. og kan købes hos www.coolstuff.dk
7 Super lampe Her får du en superflot og anderledes lampe, der er formet som Supermands logo. Lampen har LED-lys, der gør, at den ikke bliver varm. Den bruger batterier og har en afbryder på siden, så den nemt kan tændes og slukkes. Der er også beslag på bagsiden, så den let kan hænges op på væggen. Lampen måler 30 cm. Lampen koster ca. 950 kr. og kan købes hos www.lirumlarumleg.dk
TEKST: TRINE ASKLØF • FOTO: COOLSTUFF, LIRUM LARUM LEG, AIMSHOP OG SUPERHELTEN
19 /
Bordskånerne koster ca. 80 kr. og kan købes hos www.superheltenlegetoej.dk
6 Vågn op! Har du svært ved at vågne om morgenen, så må der en helt i aktion. Batman-vækkeuret i Lego kan stå med en barsk mine og sørge for, at du kommer op til tiden. Der er LCDskærm og snooze-funktion, og Batman kan selvfølgelig bevæge både arme og ben.
Lejlighedsvis / Oktober 2017 /
5 Bordskånere Hvis du skal holde fest for alle dine seje superheltevenner, må du eje disse bordskånere til at stille drinks på. Bordskånerne er lavet af kork og kommer i en pakke med fire stk.
Almene boliger REDDER LIV
I gamle dage kunne man bogstaveligt talt dø af at bo elendigt. Den store elendighed var årsagen til byggeriet af de første almene boliger. I dag er de almene boliger stadig en del af redningsplanen, når samfundet oplever boligudfordringer. TEKST: TINE STAUN PETERSEN • FOTO: ARKIV, MOMPL/WWW.WINNINGHOFF.NET
Fra begyndelsen blev de allerførste almene boliger opført som en redning for de mange arbejderfamilier, der boede under så elendige forhold, at det truede deres sundhed. Midt i 1800-tallet tog Lægeforeningen mod Coleras Udbredelse initiativ til at bygge ordentlige boliger til disse familier. Boligerne blev opført på Øster Fælled i København, og Brumleby, som boligerne kom til at hedde, ligger der såmænd endnu. Fordi boligforholdene for arbejderfamilierne var så elendige, at de faktisk kostede mange, især børn, livet, kom de nye og bedre boliger til at redde liv.
Lejlighedsvis / Oktober 2017 /
20
I årene omkring og efter anden verdenskrig var der stadig en himmelråbende mangel på sunde boliger til almindelige mennesker. Tusindvis af mennesker blev registreret som ”husvilde”. Det fik flere almene boligselskaber til at blomstre op. Et af dem var Lejerbo, der blev stiftet i 1944. Det var lejerbevægelsen med Hans Andersen i spidsen, der tog initiativet til boligselskabet med det sigende navn Lejerbo. Sloganet lød ”Værn dit hjem, byg det selv”, og det var netop det, man gjorde: Lejerne byggede deres egne sunde og tidssvarende boliger.
TUSINDER AF HUSVILDE
EN ALMEN BOLIG SOM REDNINGSKRANS
Der gik dog mange år før de første almene boligselskaber, AKB og KAB, så dagens lys i 1920’erne. Og først med det berømte Kanslergadeforlig i 1933 kom der en lovgivning for de almene boliger.
I de almene boligorganisationer er det organisationerne selv – og dermed lejerne – der i fællesskab ejer boligerne. Det er også boligorganisationerne, der sammen med kommunen beslutter at bygge nye boliger.
/
Under 2. verdenskrig blev tusindvis af mennesker registreret som husvilde. Her ses en husvildebarak ved Ugandavej. Fotograferet 1933-1935.
TÅRNBY STADS- OG LOKALARKIV, B1237
Brumleby: De allerførste almene boliger blev opført for at redde liv.
Det er en fantastisk idé, fordi opførelsen af boligerne dels støttes af kommunerne, dels betales via huslejen og dermed af beboerne selv. Boligerne har det, der hedder omkostningsbestemt husleje. Det betyder, at huslejen skal være det, det samlet koster at opføre og drive boligerne. Ingen må tjene på det.
21 /
Lejerbo stiftes den 15. marts 1944 ud fra mottoet ”Værn dit hjem, og byg det selv”. Målet var at opføre de bedste boliger til de billigste priser, og at administrere boligerne i så nær kontakt med lejerne som muligt.
Lejlighedsvis / Oktober 2017 /
På den måde har de almene bolig organisationer sørget for hjem til massevis af danskere gennem årene. I dag bor ca. 1 mio. danskere alment, og det er alle slags mennesker, der bor i almene boliger. Men såvel den gang som nu kan den almene bolig være redningskransen, når der er mennesker, som har svært ved at finde fodfæste på boligmarkedet. Det gælder, hvad enten det er boliger til studerende, til ældre eller til børnefamilier.
Årets vindere af
initiativprisen
Hvert år i maj uddeler Lejerbos hovedbestyrelse initiativprisen til en boligafdeling, en boligorganisation eller et projekt, der har gjort noget helt særligt. Med prisen følger æren og en sum penge på op til 25.000 kr. I år uddelte landsformand Bent Jacobsen både en spirepris, en 2. pris og en 1. pris.
GENBRUG OG FÆLLESSKAB
Lejlighedsvis / Oktober 2017 /
22 /
Spireprisen gik til afd. 128-0 Gyldenrisparken på Amager. Beboere og ansatte i afdelingen har startet en genbrugsbutik med et varelager doneret af beboerne; butikken er betjent af frivillige, og det er de frivillige, der bestemmer, hvordan overskuddet skal bruges til at fremme det sociale samvær i afdelingen. Til gavn for både miljøet og fællesskabet.
NETVÆRK OG INTEGRATION
2. prisen gik til kvindeklubben i afd. 184-0 Egevolden II i Hvidovre. Her har kvindeklubben siden 2014 arbejdet for at få kvinderne i afdelingen til at indgå i et socialt fællesskab. Gennem fællesspisning, hyggeeftermiddage og fest mødes kvinder på tværs af nationaliteter. Det skaber både netværk og integration. Og så er det værd at bemærke, at kvindeklubben ikke modtager tilskud eller støtte udefra.
FLYVENDE INITIATIV
Lejlighedsvis / Oktober 2017 /
23 /
1. prisen gik i år til Brøndby Boligselskab for deres innovative arbejde med at gøre driften mere effektiv. De har indkøbt en drone og uddannet dronepiloter. Ved hjælp af dronen kan man inspicere de bygningsdele, der er meget højt oppe, og derfor er kostbare at få inspiceret via lift eller på anden vis. Dronen er derfor en smart måde at bruge den moderne teknologi i driften. Især et sted som Brøndby, hvor der netop er mange meget høje bygninger.
Hvem er din helt?
Sådan svarede beboere i Brøndby, Nyborg og Skjern TEKST & FOTO: JACOB NIELSEN
Grete Sommer, Skjern Da jeg var omkring 10 år under 2. Verdenskrig, var min helt Kaj Munk. Der blev snakket en hel del om ham og modstandsbevægelsen og det, de kæmpede for og imod, så dem så man op til. Vi fik ikke så meget at vide om, hvad der foregik i detaljer, men vi lyttede med, når voksne talte sammen.
Gunnar Grimstrup, Skjern Birthe Sander, Brøndby
Jeg må indrømme, at jeg så op til John Mogensen tidligere. Han blev ved med at være dansk og sige tingene ligeud. Vi har lidt de samme værdier. Jeg lærte ham at kende for cirka 30 år siden. Jeg lytter sommetider til hans musik, men det er lige så meget hans person som musikken, jeg så op til. Lejlighedsvis / Oktober 2017 /
24 /
Der er en i min opgang, der hedder Kirsten. Hun er så omsorgsfuld for de andre i opgangen og specielt de ældre. Hun besøger de ældre svage og hjælper dem med at handle ind. Og hun sad hos en af de ældre få timer før vedkommende døde. Hun er et forbillede for mig og burde være det for alle andre.
Vores ambulancefolk er nok mine helte. Folk, der hjælper andre i nød, de er helte for mig. Det gælder også for folk, der arbejder på sygehusene og redder liv. Det er utroligt, hvad læger og sygeplejerske kan gøre.
Min bedstemor var nok min helt. Hun var sygeplejerske og alene med tre drenge. Og hun opdragede de tre møgunger helt alene, hvor den ene var min far. Hun havde et frygteligt temperament, som jeg har arvet, og jeg har et omsorgsgen ligesom hende, så jeg kan se mig selv i hende.
Hanne Dalgaard-Jensen, Skjern Aino Lettegård, Skjern Sidse Quebec, Brøndby Erik Kastrup Pedersen, Nyborg
25 /
Pædagogerne i vuggestuerne og børnehaverne, der passer vores børn, for de redder vores hverdag og trøster vores børn. Jeg har to drenge, en i vuggestue og en i børnehave, og de voksne hjælper dem med at vokse op og blive store og stærke og lære en masse ting.
Lejlighedsvis / Oktober 2017 /
B.S. Christiansen kan jeg sgu godt lide. Han er en guttermand og en supermand. Jeg har skrevet med ham på FB, hvor jeg roste ham. Han har den rette indstilling til livet, man skal ikke give op, men tro på sig selv.
Hvordan så din bolig ud i TEKST: LISE LARSEN SODBORG • FOTO: KRAK
1954?
Tilbage i 1954 blev Danmark fotograferet af fly fra det britiske Royal Air Force. Der blev taget ca. 43.000 fotos i 1.500 meters højde, som tilsammen dækker hele landet. Rådgivningsvirksomheden COWI har, sammen med Krak, stillet disse fotos til rådighed, så du frit kan søge på det gamle kort og sammenligne det danske landskab fra dengang med i dag. For at se de gamle luftfotos går du ind på www.krak.dk og vælger ’kort’ lige under søgefeltet. På kortet skal du skifte til visning af de gamle kort helt oppe i højre hjørne, hvor du klikker den lille menu frem og vælger ’Luftfoto 1954’. På skærmen dukker så en ’skyder’ op, du kan trække frem og tilbage og på den måde sammenligne luftfotos fra i dag med dem fra 1954. Du kan samtidig bevæge dig rundt på kortet og zoome ind og ud, som du plejer. Og så er det bare at gå på opdagelse i Danmark anno 1954, hvor der var knap så mange motorveje, ingen Storebæltsbro og betydeligt færre boligkvarterer end i 2017.
ANDRE LUFTFOTOS Lejlighedsvis / Oktober 2017 /
26
Også Det Kongelige Bibliotek har en samling af luftfotos. Her kan du søge på et interaktivt Danmarkskort, hvor der er markeret rigtig mange luftfotos. Husk at zoome langt ind på det område, du er interesseret i, da nogle markeringer først er synlige, når du kommer tæt på. Når du klikker på en markering af et foto, kommer fotoet frem, og du kan se enkelte data om fotoet, downloade det eller zoome ind på selve luftfotoet. Find de mange luftfotos her: www.kb.dk/danmarksetfraluften
/
1954
En by, der virkelig har udviklet sig siden 1954 er Hedensted nord for Vejle.
2017
1954
I området omkring Lejerbo-afdelingen Cirkelhuset i udkanten af Køge var der ikke meget andet end marker i 1954. Siden er der kommet både motorvej, s-togbane, industri og boliger til.
2017
Lejlighedsvis / Oktober 2017 / /
1954
27
Stålvalseværket i Frederiksværk trak mennesker til området op gennem 1960’erne og 70’erne. Det satte sit præg på byen. Her er området omkring Lejerbo-afdelingen Maglehøj.
2017
KRYDSORD: Hanne Reffelt, Opgavebureauet
Krydsordsløsningen skal være os i hænde senest den 15. november 2017. Send løsningen til Kommunikations afdelingen, Gl. Køge Landevej 26, 2500 Valby i en kuvert mærket ”Krydsord”. Eller send en mail til os på kommunikation@lejerbo.dk. Vinderen får direkte besked, og løsningen kan ses i næste udgave af Lejlighedsvis.
Lejlighedsvis / Oktober 2017 /
Vindere fra Lejlighedsvis juni 2017 Krydsordsløsningen var "TORSDAGSCAFE", og Lis Larsen fra Storvorde blev udtrukket som vinder.
KRYDSORDSLØSNING OKTOBER 2017:
28 /
NAVN GADE POSTNR. OG BY
Hjælp den lille ridder ned til prinsessen.
Konkurrence