1 minute read

SMK kommer til Thy

Kunsten lever godt her mellem fjord og hav. Det fik vi endnu et godt eksempel på, da A.P. Møller Fonden d. 5. marts i år valgte at støtte SMK Thy med 37,5 millioner kroner. Donationen gør det ikke bare muligt for Statens Museum for Kunst at skabe en ny og permanent museumsfilial uden for Sølvgade i København, men også at ombygge Doverodde Købmandsgård, så det bliver muligt at opleve kunstværker fra nationalgalleriets samling på Fjordstræde:

”Museets store kunstsamling tilhører os alle sammen, og med etableringen af SMK Thy i Doverodde får flere mennesker nemmere adgang til vores fælles kunstskat. SMK Thy skal indpasse sig i en særlig lokalitet med en egen historie og for os, der arbejder på museet, giver det nye indgange til og blikke på kunsten, som vil præge vores udstillinger, undervisningsforløb og fremtidige forskningsprojekter”, fortæller Emilia Nykjær Isaksson, Kunstformidler SMK Thy, der selvfølgelig glæder sig over udsigten til at kunne præsentere kunstværker fra museets store samling af blandt andet maleri, skulptur, grafik og fotografi for en større del af Danmarks befolkning. Men hun ser også frem til, at SMK Thy nu ”kan arbejde mere strategisk og langsigtet med de projekter og opgaver, som vi er begyndt på de seneste tre år og fortsætte relationsopbygningen til vores samarbejdspartnere samt områdets indbyggere, kulturaktører og erhvervsdrivende, hvilket er helt afgørende for SMK’s tilstedeværelse i Thy”

Advertisement

I KulturRummet glæder vi os over den skønne nyhed og ser frem til et godt og tæt samarbejde!