Teknik & Miljø - Juli/August 2023

FOKUS: AREALER I SPIL: FRA STRATEGISK

BYLEDELSE TIL STRATEGISK

AREALPLANLÆGNING

FOKUS: GØR INDKØB

TIL UDVIKLING

TEMA: LEDELSE

TEMA: KYST,

HAVNE & BEREDSKAB:

CIVILBESKYTTELSEN I

DANMARK ER IKKE PARAT

TALERØR FOR DEN KOMMUNALTEKNISKE SEKTOR

Fagtema

Fagtema

Fagtema 1: Natur og miljø

- rød tråd

Fagtema 2: Vand Natur & Miljø-konference, 30.-31. maj

Gør indkøb til udvikling

Fagtema 1: Ledelse

Fagtema 2: Kyst, havne og beredskab

Fagtema 1: Klima

Fagtema 2: Planlægning

Kommunen som facilitator

Fagtema 1: Årsmøde, oplæg

Fagtema 2: Årsmøde, værtsby

KTC Årsmøde 2023, 26.-27. oktober

Er byen for børn?

Fagtema 1: Byggeri og ejendomme

Fagtema 2: Almene boliger

Byggelovsdage, november

På job i en omstilling

Fagtema 1: Mobilitet og infrastruktur

Fagtema 2: Digitalisering

PLANSTRATEGIERNE NÆRMER SIG

De fleste kommuner er godt i gang med at udarbejde nye kommuneplanstrategier, der som bekendt skal vedtages og offentliggøres inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode, altså inden udgangen af 2023. Der er en række formelle krav til planstrategierne, som har skrivebordskarakter. Det drejer sig om kravet om oplysninger om den planlægning, der er gennemført siden den seneste revision af kommuneplanerne. Det er oplysninger, som udgør et centralt grundlag for kommunalbestyrelsernes beslutninger om den fremadrettede planlægning, og som derfor er en vigtig del af planstrategierne. Men det er som oftest ikke her, den største politiske interesse ligger. Videre skal kommunalbestyrelserne tage stilling til, hvorvidt kommuneplanerne skal revideres i deres helhed, eller om der blot skal foretages en revision af kommuneplanerne for særlige emner eller områder i kommunerne. Heller ikke dette giver som oftest anledning til de store politiske drøftelser. Det gør derimod kravet om, at planstrategierne skal indeholde kommunalbestyrelsernes vurderinger af og strategier for udviklingen i de enkelte kom -

muner - og med rette. For planstrategierne er jo ikke blot en strategi for disponeringen af kommunernes arealer, men ifølge planloven tænkt til at kunne rumme en bred og langsigtet tilgang til kommu -

allerede arbejder med. Men store aktuelle og politisk varme emner har det med at overtage hovedrollen i mange planstrategier. Aktuelt kunne et sådant emne f.eks. være kommunernes arbejde med

planstrategierne er jo ikke blot en strategi for disponeringen af kommunernes arealer, men ifølge planloven tænkt til at kunne rumme en bred og langsigtet tilgang til kommunernes udvikling

nernes udvikling. Det vil sige, at planstrategierne ideelt set rummer kommunalbestyrelsernes visioner og mål for kommunernes udvikling i sin helhed f.eks. erhvervsudviklingen i de enkelte kommuner og (plan) strategier for, hvordan man kommer derhen. Det betyder også, at de arealrelaterede dele af strategierne vil pege ind i kommuneplanarbejdet, mens andre dele af planstrategierne vil skulle følges op i arbejdet med erhvervsudviklingen, skoleområdet etc. i fagudvalgene og administrationen. Det giver mulighed for en reel tværgående helhedstænkning i arbejdet med planstrategierne, som mange kommuner selvfølgelig er sig bevidst og

Ansvarshavende redaktør

klimaet – et absolut vigtigt emne, som griber ind i mange andre områder, og bør indtage en central plads i planstrategierne, men som ikke bør betyde, at f.eks. at arbejde med levende bymidter, det at skabe gode betingelser for børn og unge etc. forsømmes.

Engang var planstrategierne i mange tilfælde nogen, som man klarede i byplanafdelingerne. Men med den øgede fokus på nødvendigheden af at tænke de enkelte fagområder meget tættere sammen end tidligere, bør planstrategierne måske nok forankres i byplanafdelingerne, men ellers løftes ud af disse, så arbejdet inddrager alle dele af kommunerne og relevante eksterne parter.

Forsidefoto:

Abonnementspris

Udgiver TechMedia A/S

Naverland 35 2600 Glostrup

T. 4324 2628 info@techmedia.dk www.techmedia.dk

I samarbejde med

Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg

T. 7228 2804 ktc@ktc.dk www.ktc.dk

Sine Norsahl

T. 2087 9630 redaktion@ktc.dk

Annoncer

Johnny Elmeskov

T. 43 24 26 65 je@techmedia.dk

Jesper Bækmark

T. 43 24 26 77 jb@techmedia.dk

Annoncekoordinator

Helle Hansen

T. 4324 2671 hh@techmedia.dk

Layout

Trine Plass, TechMedia A/S

Danske Beredskaber

Tryk PE Offset A/S

Abonnement Kommunalteknisk

Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg

T. 7228 2804 ktc@ktc.dk

Kr. 1019- + moms om året for 9 numre

Løssalg

Kr. 165,- +moms

inklusive forsendelse

Oplag

2.091

Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

TEKST / SVEN

KOEFOED-HANSEN, KTC Bestyrelse

KONTINUITETS- OG BEREDSKABSPLANLÆGNING I BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE

Vi befinder os i en hybridkrig, og som kommuner og offentlige myndigheder er det nødvendigt, at vi hiver vores beredskabsplaner op af skuffen og får set på dem med kritiske øjne.

SIDE 28

FOKUS: AREALER I SPIL

GØR INDKØB TIL UDVIKLING

DENNE UDGAVES TEMAER: KYST, HAVNE & BEREDSKAB

LEDELSE

DMI VARSLER FREMOVER OGSÅ FOR OVERSVØMMELSER

DMI varsler 24/7 året rundt for farligt vejr. Som noget nyt skal DMI også varsle for de oversvømmelser, der kan følge med, når vandet truer fra himmel og hav.

SIDE 32

UDVIKLING AF DANSKE

ERHVERVSHAVNE

Havne handler i kommunalbestyrelserne om bæredygtighed i bred forstand. Nogle gange indebærer det modsatrettede hensyn, som kræver dialog, prioritering og politiske beslutninger.

SIDE 20

-FRA STRATEGISK

BYLEDELSE TIL STRATEGISK

AREALPLANLÆGNING

Det er nu, kommunerne skal sætte sig for bordenden af arealudviklingen i Danmark.

SIDE 12

EN STRUKTURERET TILGANG TIL ENERGILEDELSE

SIKRER ENERGIBESPARELSER FOR MILLIONER I GENTOFTE

KOMMUNE

Gentofte Kommune har siden 2018 arbejdet med en systematisk og metodisk tilgang til energiledelse.

SIDE 32

PROPTECH BOOMER I DISSE ÅR – KOMMUNERNE SKAL MED PÅ FORKANT

Den nye teknologi er oplagt at bruge i kommunerne til at gøre politiske visioner til konkrete og målbare løsninger.

SIDE 42

VEJFORUM 2023

VEJE | MENNESKER | TEKNOLOGI

Internationalt udsyn

Der er begyndende problemer med at rekruttere medarbejdere. Og der er udsigt til, at problemet er stigende. Oven i det mærker vi alle de stigende priser, og at forsyningskæderne indimellem svigter.

Ved at styrke det internationale udsyn og finde viden og inspiration uden for landets grænser, kan vi udvikle de klassiske anlægs- og

Tilmeldingen foregår efter først-til-mølle-princippet.

Adfærd

Belysning

Bæredygtig mobilitet

Grønne udbud

Klimatilpasning

driftsopgaver og arbejde med ny teknologi, maskiner og robotter som en del af løsningen. Kunstig intelligens er det største teknologispring, vi endnu har set, men inden vi lader os rive med, er det en god ide at tænke det ind i ens egen hverdag. Det kan du på Vejforum 2023.

Affaldshåndtering

Rekruttering

Store anlægsprojekter

Cirkulær økonomi

Cykling

Kollektiv transport

Robotter

Tilgængelighed

Vejtrafikstøj

Biodiversitet

Mikromobilitet

Det digitale anlæg

Infrastrukturplan 2035

Kontrakter

Big data - ITS

Råstoffer

Trafikknudepunkter

Vejens naboer

Arbejdsmiljø

FN’s verdensmål

Ladeinfrastruktur Internationalt udsyn

Praktisk drift

Signalanlæg

Trafiksikkerhed

Vintertjeneste

Trængsel

Virtuel inspektion

Love og regler

Køen åbner den 5. september 2023 kl. 08:30. Salget starter kl. 09:00. Læs mere og tilmeld dig på www.konferenceforum.dk, hvor du finder program og priser.

LEDER

3 Planstrategierne nærmer sig

8

Øjeblikke fra NATUR & MILJØ 2023

10

KTC ÅRSMØDE 2023: Sammen bringer vi ressourcerne i spil

KTC

8 Øjeblikke fra NATUR & MILJØ 2023

10 KTC ÅRSMØDE 2023: Sammen bringer vi ressourcerne i spil

FOKUS: AREALER I SPIL

12 Grøn omstilling i det åbne land -Fra strategisk byledelse til strategisk arealplanlægning

16 Planlægning i en krisetid

18 140% booket: Danmarks areal skal prioriteres med uundværligt værktøj

TEMA: KYST, HAVNE & BEREDSKAB

20 Udvikling af danske erhvervshavne

22 Stramninger på klapområdet bliver en dyr omgang for havnene

24 ”Færgen er i havn om få minutter”

26 Redningsberedskabet melder ”Hus forbi”

28 Kontinuitets- og Beredskabsplanlægning i Bornholms Regionskommune

30 Beredskabet skal levere på kendte og nye opgaver

DIGITALISERING

32 DMI varsler fremover også for oversvømmelser

Tusindvis af sensorer i naturen skal sikre bedre varsel mod oversvømmelser

34 Tusindvis af sensorer i naturen skal sikre bedre varsel mod oversvømmelser

TEMA: LEDELSE

36 Uden ledelse risikerer vi at tabe det hele på gulvet

38 En stærk forretning kræver en fantastisk arbejdsplads

ENERGI

40 En struktureret tilgang til energiledelse - sikrer energibesparelser for millioner i Gentofte Kommune

38

En stærk forretning kræver en fantastisk arbejdsplads

BYGGERI & EJENDOMME

42 PropTech boomer i disse år – kommunerne skal med på forkant

46 Styringsredskab forbedrer serviceoplevelsen hos skoleledelserne i Gentofte

48 En elinstallation kan sagtens være farlig, selv om den fungerer

50 Roskilde Kommune eksperimenterer med nytænkende byggetransformation

FOKUS: GØR INDKØB TIL UDVIKLING

52 Ny forskning finder store klimafordele ved genanvendt elektronik

54 Hvorfor skal vi nu have cirkulær belysning?

56 Klimaorienterede asfaltudbud

50 Roskilde Kommune eksperimenterer med nytænkende byggetransformation

52

Ny forskning finder store klimafordele ved genanvendt elektronik

ØJEBLIKKE FRA NATUR & MILJØ 2023

Natur & Miljø-konferencen

TEKST / NIKOLAJ AHLGREEN

Konferenceansvarlig, KTC Sekretariat

FOTOS/ RAIMONDA KULIKAUSKIENE

Lotus

Photography, Lotusphoto.com

Temaet ’fælles front i en krisetid’ satte fokus på, at problemerne tilhører os alle sammen, og at vi kun i fællesskab kan løse vores komplekse udfordringer. Hvad enten det omhandler klima, energi, biodiversitet, ressourcer, forurening og sundhed eller sikkerhed, er områderne forbundne og verden i forandring.

I år var der mere end 450 deltagere samlet, fra offentlige myndigheder, det private erhvervsliv, forsyningsselskaber, universiteter samt interesseorganisationer, der dykkede ned i, hvordan vi kan bidrage til at løse de globale kriser – både på et lokalt, nationalt og internationalt niveau.

fejrede 10-års jubilæum med højt engagement på Comwell i Kolding d. 30. og 31. maj 2023.

Christina Føns fra KTC’s bestyrelse, og Per Novrup fra EnviNa’s bestyrelse åbnede konferencen og bød velkommen til Natur og Miljø 2023.

Deltagere finder vej mod plenumsalen. Bemærk konferencens 2-dags program, håndskrevet og i genbrugspapir, bæredygtigt, unikt og hyggeligt.

Gratis bi-blomsterfrø til deltagerne, et lille drys med posen, enten i havens bed eller på en gåtur gennem by og land, er til stor gavn for vores honningbier.

Konferencier Anja Philip brugte sin professionalisme og charme til at styre den store teatersal.

Stadeholdere fra Karnov Group, Geokon, Scalgo og GeoDanmark, vigtige interessenter i vores ’branche’, var at finde på årets konference, nåede du at snakke med dem?

Natur & Miljø er kommet på LinkedIn, følg siden og hold dig opdateret om Natur & Miljø.

Frederikshavn,

direktør for Danmarks Naturfredningsforening, Lars Midtiby, viceformand for Landbrug og Fødevarer, Thor Gunnar Kofoed samt Lektor ved Københavns Universitet, Peter Stubkjær Andersen, der hurtigt tiltrådte i debatten og erstattede et fravær. Temaet var, hvordan vi i fællesskab kan bidrage til at løse de globale kriser. Deltagerne kunne undervejs i debatten indsende deres spørgsmål, som konferencier Anja Philip så viderebragte til panelets diskussion.

Magasinet Teknik & Miljø laver hvert år en temaudgave til Natur & Miljø, hvor deltagerne bl.a. kan læse indlæg fra oplægsholdere og temaartikler fra kolleger i kommunerne.

Jesper Sølver Schou lægger hårdt fra land med et skarpt åbningsoplæg om, hvorfor politisk handling er nødvendig for indsatserne omkring klimaet, biodiversiteten og vandmiljøet.

Landbruget udgør størstedelen af det danske landareal og må derfor nødvendigvis være en del af løsningen i forhold til at vende biodiversitetskrisen. Tommy Dalgård fra Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi, giver i sit oplæg et bud på, hvordan biodiversiteten sikres bedre i fremtidens produktionslandskaber.

VIL DU SE MERE?

Se stemningsvideo fra NM23 her: https://youtu.be/rw8IEUQK4fY

KTC’s kommunikationsguru Anne, brugte nogle kaffepauser på at interviewe, indhente viden og materiale, så det kan komme endnu flere til gavn.

Hør tovholderne fortælle her: https://youtu.be/lm2K_rFQF_U

Paneldebat m. borgmester i

Birgit S. Hansen,

Sommeren viste sig afgjort fra sin gode side og gjorde det muligt at holde en pause eller netværke i solens stråler.

SAMMEN BRINGER VI RESSOURCERNE I SPIL

Til KTC ÅRSMØDE 2023 bringer vi ressourcerne i spil, og med forskellige indlæg kobler vi ressourcerne sammen med teknik og miljø.

Ikommunernes Teknik og Miljø er der ingen tvivl om, at teknik og miljø også er velfærd, men hvordan italesætter vi, at områderne under teknik og miljø er en væsentlig del af oplevelsen af vores velfærdssamfund? Hvordan viser vi, at de ressourcer, der lægges på teknik og miljøområdet, er ligeså vigtige grundsten, som de andre områder vi forbinder med velfærd?

RAMMERNE ER SAT

I år mødes vi på Comwell Kolding, som danner en smuk ramme for KTC ÅRSMØDE 2023, der ligger den 26. – 27. oktober. Om ikke så længe åbner vi for tilmeldingen, hvor der også vil være mulighed for at booke et værelse på hotellet, hvis man ønsker at overnatte. Følg med på www.ktc.dk og på KTC’s LinkedIn-profil.

TEMAER TIL ÅRSMØDET

Teknik og Miljø er i konkurrence

Den grønne omstilling er ligesom de øvrige områder under Teknik og Miljø i konkurrence med de øvrige velfærdsområder. Den grønne omstilling kræver en stærk politisk prioritering, og hvis teknik- og miljøområdet skal være en aktiv del af velfærdsproduktionen, er det vigtigt, at den intensiverede konkurrence tages alvorligt, idet alle ønsker at opretholde alle kommunale velfærdsområder. Vi kommer i endnu højere grad til at diskutere, hvorfor vi anvender ressourcerne, som vi gør i kommunerne. Hvordan investerer vi rigtigt i de ressourcer, der er til rådighed?

Cirkulære valg som ressource

Vi taler om genanvendelse af affald, byggematerialer, ejendomme, men hvilke ressourcer kræver det at efterleve de mange ønsker om cirkulære valg, og hvordan afstemmer vi forventningerne til hinanden i forhold til at gå den cirkulære vej? Hvilken rolle har myndighederne og indkøberne? Hvordan understøtter kommunerne arbejdet i forhold til cirkulære ressourcer?

Arealer som ressource

Der er kamp om arealerne – det ved alle. En ny planlov, naturlov, biodiversitet, VE, elektrificering af Danmark, kan vi bygge i højden for at bo på mindre områder? – Temaerne er mange og relevante. Hvordan bruger vi i teknik og miljø de ressourcer, der er til rådighed, når det handler om vores kvadratmeter? Vi skal på den korte, men mest af alt på den lange bane, forsøge at få det optimale ud af de arealer, der er til rådighed. Kan arealerne bruges multifunktionelt?

Fotos: Comwell

TEKST / ANNE DYRHOLM Kommunikationskonsulent, KTC

SPÆNDENDE TURE I KOLDING

Udover interessante indlæg, meningsfyldte diskussioner og networking, giver årsmødet også deltagerne mulighed for at komme med på en tur i området. Kolding Kommune har arrangeret en række ture i området, som på hver sin vis giver mulighed for at dykke ned i, hvordan ressourcer forstås, anvendes og udnyttes på forskellig vis i kommunen.

- Bæredygtighedshuset, inkl. Posthuset

- Redux (butik 24/7), direkte genbrugskoncept, genbrugsambassadører, gå til genbrug (unge)

- De to udsatte boligområder – hvordan man i Munkebo mobiliserer beboerne

- Besøg hos Green Hydrogyn Systems, som udvikler løsninger inden for produktion af grøn brint

- Troldhedestien – et projekt med fokus på at styrke sociale relationer, kultur og natur

- Bylivssatsning – byvandring med fokus på kvartersamarbejder og forskønnelsessteder, hvordan udnytter Kolding kultur og historie til at skabe en levende by samt skaber mindre bøvl for frivillige, der laver events

- Energiproduktion fra spildevand – besøg hos Blue Kolding

- Vores hus i Vamdrup – hvordan udvikler vi levende bymidter i de mindre byer sammen med de lokale

TRE STEDER, DU KAN FØLGE MED:

- Hjemmeside: www.ktc.dk

- YouTube: @KTCForeningen

- LinkedIn: KTC Kommunalteknisk Chefforening

KOM I ÅRSMØDE-STEMNING

Se eller gense stemningsvideoen fra årsmødet i 2022: https://youtu.be/V2UnBszdzjI

Foto: Blue Kolding.

Foto: Troldhedestien.

Gode glimt – KTC ÅRSMØDE 2022.

OMSTILLING

I DET ÅBNE LAND -Fra strategisk byledelse til strategisk arealplanlægning

Det er nu, kommunerne skal sætte sig for bordenden af arealudviklingen i Danmark.

TEKST

En række nye tendenser, på alle niveauer fra regering til de enkelte projekter, kalder på en proaktiv strategisk arealplanlægning og en ny klimaledelse fra kommunalplanlægning og vedtagelse af retningslinjer helt frem til realisering af de konkrete projekter.

TENDENSER PÅ REGERINGSNIVEAU

Der er store forventninger til, at regeringen og klimaminister Lars Aagaard viser ’næstekærlighed’, som klimaministeren kaldte det på Green Power Denmarks årsmøde i juni 2023, når der inden længe skal tages det næste skridt i statens involvering i såkaldte energiparker på land. Man må forstå, at nogle af de løfter, der er givet af denne og den tidligere regering, om at give gevinster til de lokalsamfund, der lægger jord til energiproduktion, skal indfries nu, så opbakningen kan sikres lokalt.

Ydermere er der på den ene side et stort pres, blandt andre fra Danmarks Naturfredningsforening og organisationerne på vandområdet, efter statslig planlægning i det åbne land, ikke mindst når det gælder vedvarende energi.

Figur 1. Model fra Concitos publikation ”Danmarks arealer –Danmarks Fremtid” 2023. Figuren viser kombination af funktioner i det åbne land. Jo mørkere et felt er, jo lettere er det at kombinere funktioner. Beskyttelse af drikkevandet kan fint kombineres med skovrejsning og rekreative formål. Et andet godt match kan være at kombinere energiproduktion med drikkevandsbeskyttelse. Landbrugsproduktion kan kombineres med rekreation, men så længe der anvendes konventionelle metoder, kan landbrugsproduktion dårligt kombineres med drikkevandsbeskyttelse, klimatilpasning eller vild natur.

På den anden side holder kirkeminister Louise Schack Elholm, som også er minister for planloven, fast i, at der ikke kommer nogen ny statslig planlægning for det åbne land, før det regeringsnedsatte partnerskab for en visionsplan for dansk landbrug har afleveret deres forslag til regeringen ultimo 2023. Men der kommer næppe nogen stor national plan foreløbig, så det bliver altså kommunerne, og ikke regeringen, der må tage sig af implementeringsopgaven i det åbne land frem mod 2030 og måske helt frem til 2050. Derfor haster det, at kommunerne selv sætter sig for bordenden af den opgave.

Mange har allerede en ambition på området i både kommuneplanen og klimahandlingsplanen DK2020. Dog bliver opgaven mere

og mere kompleks. Det gælder både på det strategiske niveau og på projektniveau.

PROAKTIV LANGSIGTET PLANLÆGNING AF AREALANVENDELSE I KOMMUNALBESTYRELSEN

De seneste år har der været talt og skrevet meget om det, vi kalder for multifunktionel arealanvendelse. Det kan dog tage for lang tid at realisere ambitionen om mange funktioner på samme tid, og formålene kan blive for forskelligartede. Concito foreslår, at kommunerne skal fokusere på én hovedfunktion i hvert udpeget område af landskabet og begrænse sig til én eller to funktioner udover hovedformålet.

En række valg skal træffes, og

/ LAILA KILDESGAARD Direktør, Steder Skaber Folk

TEKST / SUSANNE GRUNKIN Kreativ leder, Arkitema

Figur 2. Model fra artiklen “Landscape Democracy and the Implementation of Renewable Energy Facilities.” Energies 2023, 16, 4997. Modellen viser en stor variation i værdier og måder at nå frem til beslutninger på. Balancerne mellem den personlige frihed, rettigheder til at blive inddraget og hørt samt respekt for fakta og argumenter er søgt beskrevet i modellen. Alt efter hvilken governance og hvilken energipark, der er i forslag, kan der være brug for en forskellig vægtning af fakta, stemmeafgivelser og privat ejendomsret. De lokale processer kan tilrettelægges med inspiration fra et væld af forskellige metoder.

De seneste år har der været talt og skrevet meget om det, vi kalder for multifunktionel arealanvendelse. Det kan dog tage for lang tid at realisere ambitionen om mange funktioner på samme tid, og formålene kan blive for forskelligartede

de ser ud til at skulle træffes af kommunalbestyrelsen på et overordnet niveau, hvor der lægges arealer ud i kommuneplanen til de formål, der passer bedst til de forskellige områder i en kommune.

Energiproduktion, naturnationalparker, skovrejsning, drikkevandsbeskyttelse, natur eller urørt skov. Den langsigtede planlægning skal ske proaktivt inden indkaldelse af idéforslag og sagsbehandling af de konkrete ansøgninger fra energiproducenter og dialoger med lodsejere. Kommunen skal også beslutte, om de selv vil erhverve arealer, eller om funktionsomlægningen skal være op til de enkelte lodsejere. Nogle kommuner har råd til at købe jord. Andre har ikke.

NY KLIMALEDELSE OG RETNINGSLINJER FOR PLACERING AF ENERGIANLÆG

I oktober 2022 gav 29 kommuner tilkendegivelse af, at de var villige til at lægge arealer til energiparker på land. Hvis de altså kunne få noget til gengæld. Der skal formentlig igangsættes 15.

23 kommuner har tilmeldt sig Realdanias projekt Plan 22+, der skal skabe ny viden om helhedsorienteret planlægning og afprøvning af nye redskaber. 11 af dem har fået grønt lys til at gå i gang.

Når formålet med arealerne er fastlagt, er der brug for et nyt skridt i planlægningen. Især energiparkerne vil kunne bestå af en blanding af teknologier til produktion af energi. Det kan være kombinationer af vind, sol, biogas eller en ny fjerde form for energiproduktion. Dermed vil der være en variation i ejerkredsen med en øget kompleksitet i governance for planlægningen til følge.

Noget taler for en kommunal løsning, hvis der skal kombineres med udvikling af store områder med forskellige anlæg. Alternativt skal der måske etableres grundejerforeninger for arealerne eller en anden form for governance.

Flere kommuner har erfaringer med at lave retningslinjer, så energiselskaber og developere ved, hvilke hensyn en ansøgning om nye anlæg skal indeholde. Alligevel

kan der være lang vej til at få projekterne godkendt og få anlæggene op. Andre kommuner har erfaringer med, at de retningslinjer, de vedtager i kommunalbestyrelsen, ikke kan rummes i den nuværende lovgivning for opsætning af vedvarende energi.

Der er brug for ny klimaledelse fra kommunens side fra kommunalplanlægning og vedtagelse af retningslinjer til, at de konkrete projekter realiseres.

LANDSKABSDEMOKRATI FOR REEL POLITISK OG

LOKAL FORANKRING

Gennem forløbet er der brug for en fornyet dialog med borgerne. Jo større anlæg, desto mere lokal inddragelse og nødvendighed af accept.

Flere peger på, at det ikke kan opnås på de traditionelle åbne borgermøder. Danmarks Medie og Journalisthøjskole har netop i juni 2023 lanceret syv anbefalinger til gode borgermøder, og en af deres observationer er, at de deltagere på borgermøder, der selv taler mest, samtidig er dem, der lytter mindst. Det er et ægte dilemma, der øger presset for at sætte andre modeller i spil.

Kristian Borch, forsker på Aalborg Universitet, har, sammen med en række kolleger i blandt andet Norge, fulgt udviklingen og har netop publiceret en artikel i Energies med en model over, hvor mange forskellige typer af inddragelse, der kan være i spil i udviklingen af det, han kalder for landskabsdemokratiet. Det vigtige er, at det ikke overlades til forvaltninger og VVM-screeninger at komme fra kommuneplanen til projektgodkendelser, men at der faktisk udvikles en model, der reelt er politisk og lokalt forankret.

TANKRENSNING rengør og vedligeholder jeres tankanlæg - sikkert og som en samlet løsning. Kundeservice 8031 7100 og fortum.dk

FIELD SERVICE sorterer og emballerer jeres farlige affald sikkert og korrekt - til en fast og fordelagtig pris.

Gør Danmark renere sammen med os

NY PROJEKTTILGANG HENTET

FRA BYUDVIKLINGEN OG

LANDSKABSARKITEKTUREN

I apriludgaven af Teknik og Miljø 2023 er opstillet en række gode forslag til ”grøn fremdrift” i kommunerne. Det var forslag som hurtigere sagsbehandling, mulighed for at prioritere klimahensyn over natur, lokale gevinster og statslig finansiering af planopgaven - langt hen ad vejen en ønskeseddel til staten.

Der er potentiale for en ny tilgang i det åbne land, som kommunerne faktisk kender til i forvejen. Gennem mange år har et af de mest populære efteruddannelsesforløb for tekniske direktører været uddannelsen i strategisk byledelse, som har været udbudt i samarbejde med Realdania. Det må være nu, der skal kopieres metoder fra arkitekters og landskabsarkitekters tilgang i komplekse byudviklingsopgaver i de tætte byer, hvor der netop også er kamp om pladsen.

Ved at parallelforskyde denne tilgang til det åbne land, der nu har

Danmarks Medie og Journalisthøjskole har netop i juni 2023 lanceret syv anbefalinger til gode borgermøder, og en af deres observationer er, at de deltagere på borgermøder, der selv taler mest, samtidig er dem, der lytter mindst

nået en tilsvarende kompleksitet som i byudviklingen med mange funktioner, krav og interesser, der skal gå op i en højere enhed, så er det muligt at levere en proces af højere kvalitet og med større chance for at lykkes.

Med status quo er der til gengæld en risiko for, at alle taber, f.eks. med opbremsning med udbygning af solcelleparker og underkompensation til solcellenaboer. Men med en velforberedt kommune ved bordenden med en fornyet tilgang til proaktiv strategisk arealplanlægning og en ny klimaledelse, vil chancerne for en succesfuld acceleration af den grønne omstilling i det åbne land blive øget. I processen fra kommunalplanlægning til vedtagelse af retningslinjer helt frem til realisering af de konkrete projekter vil flest mulig til gengæld vinde n

PÅ VEJ MOD LANDSKABSDEMOKRATI?

-Energiø Bornholm som case for et nyt niveau af inddragelse

Borgerinddragelsen, der foregik hen over efterår 2022- forår 2023, i forbindelse med planlægningen af Energiø Bornholm, er et bud på en ny inddragelsesmodel , hvor borgere i det berørte lokalområde til et kommende energilandskab konkret fik medindflydelse.

På Bornholm er der planer om, at Energinet skal bygge en transformerstation, der hvor energien fra de kommende havvindmøller går i land. Bornholms centrale placering i Østersøen gør øen oplagt som centrum for grøn energi i Østersøområdet.

Kommunen og borgerne havde et ønske om en arkitektkonkurrence. Som et alternativ hyrede Energinet en arkitektvirksomhed til at gennemføre en borgerproces og komme med forslag til, hvordan anlægget kunne passes ind i landskabet. Dertil blev der knyttet to såkaldte eksterne rådgivere til processen, en arkitekt og en landskabsarkitekt, der fulgte processen og fra hvert sit perspektiv gav

faglig evaluering af forslaget. Arkitekterne kom frem til at foreslå tre hovedgreb i landskabet; at gøre anlægget til et såkaldt ’landmark’, hvor anlægget synligt træder frem i landskabet; at omslutte anlægget med beplantning og lægge det sammen med skoven Almindingen – kaldet El-mindingen -; eller at etablere en forlængelse af en eksisterende sprækkedal gennem landskabet, hvor borgere og turister kan bevæge sig igennem anlægget, der er placeret i forlængelse af Læs-åen, som er kendt for en række fossiler og i forvejen er et udflugtsmål.

Processen var kendetegnet ved, at der var offentlige workshops, der byggede på ekspertviden og inddragelse, og at arkitekterne valgte først at dele de indledende analyser frem for alene at præsentere løsninger.

Udfaldet med tre hovedgreb var en direkte konsekvens af borgernes medindflydelse, idet de mange input viste sig helt overordnet at pege i tre retninger.

Energinet har valgt at arbejde videre med den model, der var inspireret af sprækkedalen. Det vil formentlig kunne blive det første sted i landet, hvor bygherren bevidst vil invitere borgere ind igennem et energilandskab.

Til konferencen om planlægning i det åbne land, arrangeret af Dansk Byplanlaboratorium, levere -

LANDSKABSDEMOKRATI? Bornholm nyt inddragelse

de professor i landskabsarkitektur på Københavns Universitet Henrik Vejre den pointe, at landskabet, som vi kender det i Danmark i dag, barberet for skov og urørt natur, har udviklet sig til det, vi kender, gennem de sidste 200 år. Vi har bare langt kortere tid til at få landskabet omlagt igen. Og det kræver en ny måde at koble de kendte fagligheder på.

Hvor meget de kommende energiparker, og andre forsøg på en helhedsorienteret planlægning, anvender arkitekternes processer, vil vise sig.

De har i alt fald den styrke, at de henvender sig direkte mod borgerdialog gennem formidling af analyser, skitser og visualiseringer af beplantninger og bevoksninger, overgangszoner, færdsel og andre fakta, der kan hjælpe til øget forståelse hos borgerne for, hvad der skal ske i landskabet, ligesom de kan være bidrag til udvikling af landskabsdemokrati på en ny måde, som VVM-screeninger og de redskaber, der hidtil har været de foretrukne, ikke har kunnet.

På vej mod landskabsdemokrati er disse processer i højere grad kendetegnet ved at koble sig på den lokale tilknytning, som borgerne i forvejen har til landskabet, og som kan give en fysisk fornemmelse af, hvordan placering af anlæg i landskaberne kan bidrage med mere, end de tager fra os n

Processen var kendetegnet ved, at der var offentlige workshops, der byggede på ekspertviden og inddragelse, og at arkitekterne valgte først at dele de indledende analyser frem for alene at præsentere løsninger.

Illustration af visionen for sprækkedalen som et landskabstræk med genskabt natur og øgede forudsætninger for biodiversitet gennem det planlagte anlæg i forbindelse med Energiø Bornholm. Visualisering: Arkitema

PLANLÆGNING I EN KRISETID

Der er kamp om arealerne i Danmark! Vi er i en ”multikrisetid”, hvor vi med vores planlægning og arealforvaltning skal forsøge at håndtere kompleksiteten imellem såvel klimakrise, biodiversitetskrise og global fødevarekrise. SAMTIDIG skal vi planlægge for et Danmark i balance med attraktive landdistrikter, der også i vid udstrækning skal lægge arealer til vores krisehåndtering.

TEKST / HANNE BRENDSTRUP NIELSEN

Ekspertise- og markedschef, Landskabsplanlægning, NIRAS A/S

FOTOS/ NIRAS A/S

På alle niveauer – EU, nationalt, kommunalt og lokalt – er der mål og ønsker til arealanvendelsen. Udfordringen er, HVORDAN vi lykkes med denne komplekse planlægning og arealforvaltning, så mål og ønsker realiseres klogt og bæredygtigt? Det er der ikke én løsning på, for interesserne i det åbne land er mange og udfordringerne lige så!

ET NYT DANMARKSKORT

Et svar kunne være en fuldstændig gennemgribende jordreform, der gentegner landkortet helt ned på matrikelniveau! De meget fragmenterede strukturer, der i dag styrer arealforvaltningen og planlægningen i det åbne land, er dybt forældede - de har afsæt i vores samfundsstruktur, som den så ud for over 200 år siden…!

I dag har vi brug for en arealforvaltning med større, sammenhængende arealer til f.eks. naturformål, landbrugsformål, energiformål, byudvikling, fritidsformål osv., og det kan en jordreform være løsning på.

Et væsentligt perspektiv ind i en jordreform bør være, at Danmarks landskab er meget forskelligt og har forskellige styrker og potentialer til at opfylde forskellige formål. Derfor bør en jordreform også ledsages af en national strategi, der giver kommunerne forskellige opgaver at løse i forhold til at opfylde nationale og internationale mål.

NATIONAL, STRATEGISK PLANLÆGNING

Det er en forældet og ineffektiv betragtning, at kom -

munerne alle skal opfylde de samme mål for f.eks. natur, skovrejsning, energiproduktion, erhvervsudvikling, bosætning mv. og dermed være hinandens indbyrdes konkurrenter. Tiden er til, at vi skal være mere smarte og effektive i vores arealforvaltning og planlægning!

Der er behov for en national, strategisk planlægning, som i et langsigtet perspektiv afstemmer forventningerne til, hvordan vi nationalt bruger vores arealer optimalt – ud fra et ønske om at nå de nationale klima- og biodiversitetsmål, ud fra at styrke attraktiv bosætning i landdistrikterne, ud fra en samfundsøkonomisk betragtning osv. Denne planlægning bør forholde sig til og afspejle, at landets kommuner har forskellige forudsætninger og potentialer for at opfylde forskellige målsætninger. Kommunernes roller bør i det lys være forskellige.

Denne planlægning taler ind i et behov for, at de nationale mål i højere grad er afstemt på tværs af ministerier, eller at der fra statens side er en retningsgi -

Politisk ansvar og ejerskab.

Illustration: NIRAS A/S.

vende prioritering mellem interesserne, når de konflikter i den fysiske planlægning ude i kommunerne. Det vil styrke planlægningen i kommunerne og fremme udviklingen af en bæredygtig arealanvendelse.

POLITISK ANSVAR OG EJERSKAB

Politisk ansvar og ejerskab på alle niveauer fra EU til Folketing og Byråd er en forudsætning for, at vi i en ”multikrisetid” lykkes med den nødvendige omstilling af arealforvaltningen – jordreform eller ej – og at det sker hurtigt nok.

Ansvar handler bl.a. om at træffe de svære beslutninger – velovervejet og fagligt funderet – eksempelvis aktive fravalg for at kunne realisere nødvendige tilvalg. Det kunne være en beslutning om en gennemgribende jordreform, som på mange måder synes nødvendig for at sikre tilstrækkelige, sammenhængende arealer til bl.a. klimasikring, energiproduktion, naturudvikling mv., men som i sagens natur også vil have nogle konsekvenser og omkostninger.

Ansvar handler også om en anerkendelse af, at nogle beslutninger er nødt til at blive taget på et nationalt plan. Kommunale politikere er for tætte på borgere og erhvervsliv til at kunne træffe de svære beslutninger i tilstrækkeligt omfang, til at sikre den nødvendige

9 INDSATSER:

Indsats #1: Politisk ejerskab fra beslutning til gennemførelse

Indsats #2: Strategisk og multifunktionel planlægning for det åbne land

Indsats #3: Forenkling af tilskudsordninger

Indsats #4: Offentlig-private partnerskaber med gensidig indflydelse og ansvar

Indsats #5: Kan det hele ske i frivillighedens tegn?

Indsats #6: Værdisætning af effekter

Indsats #7: God inddragelse kræver investering

Indsats #8: Samfundsøkonomiske gevinster

Indsats #9: Internationalt samarbejde

omstilling i arealanvendelsen. Det er dog vigtigt med en model, hvor lokalkendskabet og demokratiet ikke sættes over styr.

Ejerskab handler bl.a. om, at politiske målsætninger skal følges til dørs med den relevante lovgivning, de relevante redskaber/virkemidler og de nødvendige ressourcer til at realisere målsætningerne ude i kommunerne eller i tværkommunale samarbejder i såvel planlægning som konkrete udviklingsprojekter. Ejerskab handler også om, at politikerne ude i kommunerne i højere grad inddrages i og får ejerskab til de nationale mål og prioriteringer.

9 INDSATSER MOD EN BÆREDYGTIG AREALFORVALTNING

I efteråret 2022 udarbejdede NIRAS A/S en vidensyntese for Collective Impact-initiativet ”Fremtidens bæredygtige landskaber”. Vidensyntesen består af to dele:

Del 1: Overblik over og sammenstilling af temaer og viden om redskaber til omstilling af arealanvendelsen. Syntese af udvalgte videnskabelige artikler og rapporter samt interviews med udvalgte forskere på området.

Del 2: Vurdering af relevante virkemidler for at lykkes med en bæredygtig omstilling i arealforvaltningen frem mod 2050 med afsæt i viden fra del 1.

Under overskriften ”paradigmeskifte” peges på ni vigtige indsatser, der spænder vidt fra politisk ejerskab til relevant lovgivning, forenklede støtteordninger og tilstrækkelig finansiering, behov for modeller til værdisætning af effekter og samfundsøkonomiske gevinster, styrkede borgerinddragelsesprocesser, lokalt ejerskab mv.

MULTIKRISE OG AREALKAMP

Alle indsatser i vidensyntesen kredser om behovet for en jordreform, behovet for mere strategisk planlægning og behovet for et øget fokus på multifunktionel arealanvendelse for at lykkes med en omstilling i arealanvendelsen – en omstilling, der er nødvendig i en tid, hvor flere arealkrævende kriser skal håndteres, og hvor der er kamp om Danmarks arealer…!

Vidensyntese

Del 1: https:// collectiveimpact.

dk/wp-content/

uploads/2022/11/

VidensynteseDel-1.pdf

Vidensyntese

Del 2: https:// collectiveimpact.

dk/wp-content/

uploads/2022/11/

VidensynteseDel-2.pdf

140% BOOKET: DANMARKS AREAL SKAL PRIORITERES MED UUNDVÆRLIGT VÆRKTØJ

Der er rift om Danmarks arealer og pt. planer for 140 procent, hvor de 30 procent skal være beskyttet natur. Nu er antallet af datalag fordoblet i populært arealværktøj, og det kan få afgørende betydning for, at vi prioriterer det vigtigste, og miljøet lider mindst mulig skade, mener specialist fra Cowi. Concito er begejstrede, men savner en klar vision for Danmarks arealer.

Tusindvis af fagfolk i det private og offentlige, der arbejder med at prioritere arealanvendelse, har netop fået lettere adgang til en langt større mængde miljødata på samme platform.

Det har de brug for, da politikere og NGO’er de senere år har fremsat planer om 30 procents beskyttet natur, en firedobling af energiproduktionen, en større udbygning af veje og jernbaner, samt et landbrug, der pt. optager omkring 60 procent af Danmarks areal. Teknologirådet fandt i 2017 frem til, at der var planer for 140 procent af Danmarks areal.

- Når der er så mange planer for Danmarks lille areal, er vi nødt til at foretage kompromisser, og det kræver adgang til store mængder af data, hvis vi skal sikre at de rigtige miljøhensyn prioriteres, siger Ulf Kjellerup, der er senior juridisk rådgiver hos COWI.

Det skal det populære arealværktøj, Arealdata.dk, hjælpe med, efter det fællesoffentlige datasamarbejde, Danmarks Miljøportal, netop har fordoblet antallet af datalag på platformen. Et datalag er fx en simulering af oversvømmelse ved vandstandsstigninger, kort over lavbundsjorde, eller aftaler om grundvandsbeskyttelse – og hundredvis af andre typer af data.

- For landområder sker der hele tiden en afvejning mellem klima, biodiversitet, energi, landbrug,

byggeri, rekreative formål osv. Med digitalisering og let adgang til flere data kan vi gøre det komplekse så simpelt, at det er overskueligt og transparent, så der sikres mere demokratisk arealanvendelse, siger Nils Høgsted, der er sekretariatsleder i Danmarks Miljøportal.

CONCITO: ET GODT

VÆRKTØJ ER AFGØRENDE MEN DER ER BRUG FOR EN VISION

Klimatænketanken Concito har for nyligt udgivet rapporten “Danmarks Areal - Danmarks Fremtid”, der konkluderer, at politikerne står overfor nogle svære valg om udviklingen af det danske areal i fremtiden. Ifølge Concito er Arealdata.dk afgørende for at kunne prioritere, men der mangler stadig en klar vision for hvordan.

- Vi står overfor at skulle transformere de danske landskaber, hvis vi skal sikre en bæredygtig arealanvendelse i fremtiden. Små justeringer vil ikke være tilstrækkelige. Der er ingen tvivl om, at et forbedret dataværktøj er helt afgørende, når vi skal tilrettelægge fremtidens arealanvendelse, for vi får virkelig brug for at prioritere, siger Tage Duer, der er projektleder for Fremtidens Arealanvendelse hos Concito.

Han anbefaler, at danske politikere får en grundig debat om, hvordan vi synes vores landskaber skal se ud i fremtiden.

- Uden en klar vision for, hvor vi vil hen, kan et værktøj som dette, uanset hvor velunderbygget og detaljeret det er, reelt ikke hjælpe os med at prioritere. Det vil være uundværligt i implementeringen af en arealstrategi, men det forudsætter at vi i fællesskab sætter retningen for arealstrategien, så der bliver et mål at prioritere efter, siger Tage Duer fra Concito.

ØGER HASTIGHEDEN AF BESLUTNINGER

Ifølge Ulf Kjellerup fra Cowi øger de flere data hastigheden på beslutningsprocesser. Det kan være vigtigt for biodiversiteten, fordi EU vedtog en nødforordning efter

TEKST / MARIE INGE MALBERG

Kommunikationsmedarbejder, Danmarks Miljøportal

PRIORITERES VÆRKTØJ

pelvis mangler data, mens de leder efter de store områder til solcelleanlæg, som de skal opføre inden 2030, risikerer vi at åbne landskaber udpeges som egnede, fordi vi ikke har den nødvendige viden om miljøkonsekvenserne, der først kan vise sig senere. Derfor er det fantastisk, at vi nu har adgang til langt flere vurderinger, der allerede er udarbejdet, siger han. Hos Danmarks Miljøportal er man selv glade for udbygningen, men anerkender, at der er behov for langt mere.

- Siden vi startede, har vi arbejdet på at adressere disse udfordringer, og har samarbejdet med kommuner, staten, regionerne og en lang række centrale organisationer, for at skabe engagement omkring det. Men datagrundlaget skal udbygges langt mere, fordi kompleksiteten, hensyn og behov stiger hele tiden, siger Nils Høgsted fra Danmarks Miljøportal n

VIL DU VIDE MERE:

Arealdata.dk’s fordobling fra 160 til 380 datalag kan tilgås af alle, og bruges eksempelvis af lokalplanlæggere, rådgivende ingeniører, og boliginformationssitet DinGeo.dk. DREAMSprojektet på Aalborg Universitet, der digitaliserer miljøvurderinger, trækker også på dataene.

Vi står overfor at skulle transformere de danske landskaber, hvis vi skal sikre en bæredygtig arealanvendelse i fremtiden. Små justeringer vil ikke være tilstrækkelige.

- Tage Duer, projektleder for Fremtidens Arealanvendelse hos Concito

den seneste energikrise, og den skal sætte fart på udvælgelsen af områder til vedvarende energi, som betyder at myndighederne det næste halvandet år ikke behøver at tage samme grad af hensyn til biodiversitet.

- Tidsforbruget ved godkendelse af projekter kan være enormt, når der ikke er data, eller det er svært at finde de data, der er nødvendige for at opnå en godkendelse, siger Ulf Kjellerup fra COWI.

- Hvis myndighederne eksem -

For yderligere information

• Danmarks Miljøportal: Nils Høgsted, sekretariatsleder, nihoe@miljoeportal.dk, +45 3175 0427

• Concito: Tage Duer, projektleder Fremtidens Arealanvendelse, +45 2146 0539, tdu@concito.dk

• COWI: Ulf Kjellerup, ledende specialist i vand og natur, ukj@cowi.com, +45 2047 5991

Concito-rapporten: https://concito.dk/ fremtidens-arealanvendelse

Udvikling af danske erhvervshavne

KL har plads i erhvervsministerens nye partnerskab for udvikling af erhvervshavne. Havne handler i kommunalbestyrelserne om bæredygtighed i bred forstand og omfatter både økonomi, erhverv, arbejdspladser, byudvikling og grøn omstilling . Nogle gange modsatrettede hensyn, som kræver dialog, prioritering og politiske beslutninger.

Det fremgår af regeringsgrundlaget, at der skal udarbejdes en havnestrategi. Et første skridt er, at regeringen har nedsat et partnerskab om udvikling af danske erhvervshavne. Målet med partnerskabet er at skabe økonomisk bæredygtige erhvervshavne og at komme med anbefalinger til, hvordan danske erhvervshavne kan udvikles gennem kommercielle investeringer.

Jeg deltager som KL’s repræsentant i partnerskabet. Dermed repræsenterer jeg også det kommunale ejerskab af de ca. 50 offentlige erhvervshavne. Kommunerne ejer havneinfrastrukturen og garanterer for milliardstore lån i de danske havne. Det er historisk betinget, men det har også en vigtig, aktuel erhvervspolitisk vinkel, fordi havne spiller en stor, lokal rolle. Mange danske byer er bygget op med havnen som centrum for handel, arbejdspladser og byliv, og havnen spiller fortsat en stor og synlig rolle i mange byer. Der er et stort lokalpolitisk engagement. Det er denne flerhed af kommunale interesser, KL varetager i arbejdet i partnerskabet, og som uddybes i denne artikel.

DEN GRØNNE OMSTILLING

Af de mange hensyn, som knytter sig til havnenes udvikling, er den grønne omstilling et af de seneste. Den grønne omstilling byder på nye muligheder og udfordringer for både kommuner, havne og virk-

somheder på havnearealer. Flere af havnene har geografien og forudsætningerne for at kunne bidrage til den grønne omstilling af vores transportsektor samt energiproduktion og -forbrug. Skibe kan kobles til landstrøm, og havne kan indtage en nøglerolle i produktionen af havvind, bølgeenergi og grønt brændstof via Power-to-X. Der er store potentialer i horisonten, og de indfris ikke uden store investeringer. Både i og på havnen, men ikke mindst hos havnens kunder, når der skal udvikles og udbygges kendte og nye klimateknologier. Regeringens nye partnerskab skal bl.a. se på modeller for finansiering af udviklingen i havneaktiviteter. Jeg forventer ikke, at der lægges op til at ændre på det offentlige ejerskab af havnene, men at omdrejningspunktet

vil være et offentligt-privat samarbejde mellem havnen og private virksomheder og investorer.

Samtidig er det tydeligt, at de lokale interesser og prioriteter ikke står alene, men at havnenes – og især udvalgte havnes - potentiale for at levere på den grønne omstilling også vil blive set på med et nationalt blik. Her ser jeg KL’s rolle som at fremme en udvikling, der også tager hensyn til og giver rum til at inddrage ejerkommunernes lokale ønsker.

STORE KOMMUNALE INVESTERINGER

Kommunerne har investeret milliardbeløb i havnene, og det er kommunerne, der hæfter for de kommunale havne og de kommunale selvstyrehavnes lån. De havne, der er selskabsgjort, har også stadig

TEKST / SARA RØPKE Kontorchef, KL’s Center for Klima og Erhverv

Køge Havn.

kommunalt ejerskab. De store investeringer i havnenes infrastruktur, arealer og baglandsinfrastruktur er i høj grad kommunal erhvervspolitik, som skal tiltrække og udvikle de virksomheder, som kommune og havne satser på i deres kommunale strategier. Går det godt på havnen, skabes der aktivitet og jobskabelse i lokalområdet.

KL vil have øje for, at de kommende anbefalinger fra regeringens partnerskab for udvikling af erhvervshavne ikke kommer til at begrænse kommunernes rolle i at foretage strategiske, erhvervspolitiske investeringer i egne havne.

HAVNE I ERHVERVSUDVIKLING

Havnene er i kommunernes perspektiv, ud over at være rammen for traditionel havnevirksomhed – ”gods over kaj” – nemlig også et aktiv i arbejdet med at skabe lokal vækst, arbejdspladser og erhvervsudvikling.

Godsomsætningen over kaj i de kommunale erhvervshavne ligger og svinger omkring de 60 mio. tons om året. Udviklingen fører til skift i de godsarter, der kommer ind og skibes ud. Kul, råolie og landbrugsprodukter er faldet de seneste år. Containere, sten, grus og træ stiger. Vindmøllerne fylder rigtig meget og vejer mindre.

Der er fokus på at få godset hurtigt videre og bruge pladsen effektivt, og der er generelt meget stor efterspørgsel efter havnearealer. Mange havne har gennemført og ønsker at gennemføre store havneudvidelser. De skal besluttes i både havn og kommunalbestyrelse, hvor

beslutningsproces, planlægning og udførelse tager tid.

Prioriteringen af, hvad havnearealerne skal og må bruges til, er et emne, vi må forvente fornyet opmærksomhed på også nationalt, og hvor KL skal kunne bidrage med fælleskommunale synspunkter.

HAVNE I BYUDVIKLING

I takt med at mange havne transformeres fra overvejende industriområder til også at rumme bolig- og rekreative områder, opstår der behov for at finde måder til sameksistens mellem havneaktiviteter og den almindelige byudvikling. Når vi ønsker at åbne adgangen til vandet og havnen op for borgerne, og når der bygges attraktive boliger på havneområder, samtidig med at der stadig er en aktiv erhvervshavn, kræver det klog helhedsplanlægning fra kommunerne.

Vi er helt opmærksomme på, at arealerne i en aktiv erhvervshavn er prioriteret til havnerelateret erhvervsvirksomhed. Men ved transformation af dele af havnen, har det været et klart ønske fra kommunerne, at der kan helhedsplanlægges. Af hensyn til borgerne. Af hensyn til byen. Og af hensyn til erhvervslivet.

Planloven sætter rammerne for vækst og byggeaktiviteter i balance med natur, landskaber og miljø. I optakten til en evaluering af planloven pegede KL på, at der var behov for udvikling af levende bymidter, bedre rammer for byomdannelse og flere udviklingsmuligheder i kystnærhedszonen.

Som planloven er i dag, gælder

dens regler som udgangspunkt for landarealer og ikke for planlægning på vandområder, der er omfattet af statens højhedsret over søterritoriet. Derfor kan kommunerne ikke planlægge for havnebassiner mv. Men efter Folketingets sommerferie forventes fremsat et lovforslag, der lemper lidt på denne adgang. Så der i

Vi er helt opmærksomme på, at arealerne i en aktiv erhvervshavn er prioriteret til havnerelateret erhvervsvirksomhed. Men ved transformation af dele af havnen, har det været et klart ønske fra kommunerne, at der kan helhedsplanlægges

kommuneplanen kan fastsættes rammer for indholdet af lokalplaner med hensyn til anvendelse af vandområder og udformning af anlæg på vandområder i et byomdannelsesområde inden for eller i tilknytning til en havns dækkende værker, dvs. kajer, moler mv. Alt i alt er der mange forskellige kommunale interesser og hensyn på spil i de danske erhvervshavne. Der kan være fine udviklingsmuligheder i styrket offentligt-privat samarbejde om havnene. For KL er det afgørende, at den nationale opmærksomhed på udviklingen af erhvervshavnene i regeringens partnerskab udmønter sig i anbefalinger, der også respekterer og spiller sammen med ejerkommunernes lokalpolitiske prioriteringer n

Aarhus Havn.

Stramninger på klapområdet bliver en dyr omgang for havnene

Klapning af havbundsmateriale har fået politikeres og miljøorganisationers opmærksomhed. I pressen og på sociale medier er der stigende bekymring for dumpning af havnesediment , og et bredt flertal af Folketingets partier har aftalt flere stramninger, der vil ramme alle danske lystbådehavne hårdt. Debatten om klapning af store mængder materiale fra etableringen af Lynetteholm har ikke gjort det bedre, men er ude af proportioner i forhold til lystbådehavne.

Iforbindelse med den kommende Havplan er der indgået en politisk aftale om en række stramninger på klapområdet. Det skaber bekymring for lystbådehavnenes fortsatte mulighed for at klappe, og dermed forudsætningen for den fortsatte havnedrift og rekreative udvikling til gavn for sejlere, borgere og gæster på de danske lystbådehavne.

Havnenes indtægter kommer fra fastliggere og gæstesejlere, og en øget omkostning i millionstørrelse for en oprensning er helt urealistisk at få finansieret af havnens brugere, og hvem skal så betale?

Klapning, som betyder, at man flytter oprensningsmateriale fra havne og sejlrender til særlige steder på havet, de såkaldte klappladser, er en helt almindelig praksis i havnene. Nogle steder foregår oprensning og klapning hvert år, mens andre kan nøjes med at oprense hvert 3. eller 7. år. De seneste 15 år har indførelsen af mere miljøskånsomme bundmalinger, herunder udfasningen af det meget giftige biocid TBT, gjort, at belastningen med miljøfremmede stoffer fra klapning i vores indre danske farvande og lystbådehavne, aldrig har været lavere.

På trods af den ellers positive udvikling er der nu indgået en politisk aftale om nye restriktioner i forbindelse med klapning. Der er aftalt ti nye stramninger, hvoraf flere kan blive rigtig dyre og trælse for havnene.

RESTRIKTIONER I FORHOLD TIL

KLAPNING PÅ VANDDYBDER UNDER 6 METER

Havområder på mellem 0-6 meters vanddybde er generelt meget produktive ift. forekomst af ålegræs, tang, fiskeyngel, fugle mv., hvorfor klapning her har en større indvirkning på havmiljøet end steder, hvor vanddybden er over 6 meter. Det anslås, at 15-20 klappladser er beliggende på under 6 meters vanddybde og dermed sandsynligvis ikke længere vil kunne anvendes som følge af de nye restriktioner.

Dette skal ikke mindst ses i lyset af, at der i forvejen er nedlagt en del klappladser de seneste år bl.a. i forbindelse med udlægning og udvidelse af de Natura–2000 områder, hvor klapning med alm. havbunds -

materiale ikke længere er mulig. Det betyder, at sejlafstanden til de tilbageværende pladser bliver umådelig lang og dermed får store økonomiske konsekvenser for lystbådehavnene og klimaet.

PRISEN AFHÆNGER I HØJ GRAD AF SEJLAFSTANDEN

Det er vanskeligt at komme med en standardberegning for, hvor meget prisen stiger i forhold til sejlaf -

Oprensning af havnebassinet hører med til lystbådehavnenes almindelige vedligehold, men bliver nu væsentligt dyrere og mere CO2 belastende.

TEKST / JESPER HØJENVANG Direktør, FLID – Foreningen af Lystbådehavne I Danmark

standen. Men nedenfor er der taget udgangspunkt i en lystbådehavn, der i dag har 0.7 sømil til klappladsen. Her vil en dagsproduktion på omkring 600 m³ normalt være mulig på en 12 timers arbejdsdag. Hvis klappladsen i stedet kommer til at ligge 13 sømil væk, vil dagsproduktionen måske ligge på 200 m³, og for 25 sømil 100 m³ i runde tal.

Det vil med andre ord betyde en stigning i prisen som følger:

Sejlafstand 0,7 sømil fra havn til klapplads: 120 kr. pr. m3

Sejlafstand 13 sømil fra havn til klapplads: 300% dyrere svarende til: 360 kr. pr. m3

Sejlafstand 25 sømil fra havn til klapplads: 600 % dyrere svarende til: 720 kr. pr. m3

Ovenstående fordeling er indhentet fra entreprenør for at illustrere, hvordan prisen afspejler sig i sejlafstanden. De længere transporter og standby-tider i havn, pga. vejret, vil indebære, at miljøbelastningen på

De seneste 15 år har indførelsen af mere miljøskånsomme bundmalinger, herunder udfasningen af det meget giftige biocid TBT, gjort, at belastningen med miljøfremmede stoffer fra klapning i vores indre danske farvande og lystbådehavne, aldrig har været lavere

den enkle opgave vil være noget større af den simple grund, at brændstofforbruget vokser markant.

Ved en klappet mængde på 3.500 m3 i eksemplet ovenfor vil prisen for oprensningen være hhv. 840.000 kr. og 2,1 million kr. dyrere, hvis sejlafstanden øges til hhv. 13 og 25 sømil.

Dette skal ses i sammenhæng med, at omsætningen i mange mindre lystbådehavne ligger i størrelsesordenen ½-1 million kr. med et overskud på i bedste fald 50.000 kr. pr. år.

DYRT AT UDLÆGGE NYE KLAPPLADSER

Det er rigtig dyrt for havnene at udføre de undersøgelser, Miljøstyrelsen stiller krav om i forbindelse med udlægning af nye klappladser. Et konkret eksempel med forsøg på udlægning af en ny klapplads i Limfjorden viser, at det koster mellem 140.000 kr. og 240.000 kr. Miljøstyrelsen har samtidig understreget, at der ikke er nogen garanti for, at området kan udlægges som klapplads. Pengene kan altså risikere at være spildte. I det konkrete tilfælde vil Miljøstyrelsen desuden kun tillade klapning af helt rene materialer (niveauer under klapvejledningens nedre aktionsniveauer).

Det betyder, at pladsen kun kan anvendes til helt rent sediment, typisk fra indsejlinger og sejlrender, men ikke sediment fra selve havnebassinerne, da koncentrationerne her typisk altid ligger over nedre aktionsniveau.

Skulle det lykkes at få udlagt denne klapplads, vil meget sediment altså skulle bortskaffes på anden vis.

DEPONERING PÅ LAND:

Hvis sediment ikke kan klappes, kan det måske nyttiggøres, men ellers er eneste udvej deponering. Nyttiggørelse eller deponi medfører en række ekstra omkostninger for havnene. FLID skønner, at der på landsplan findes meget få depoter, der vil/ må/kan modtage saltholdigt sediment forurenet i en grad, så det, efter de nuværende aktionsværdier i klapvejledningen, ikke tillades klappet.

Det ville derfor være ønskeligt, om stramningerne kunne differentieres efter klappet mængde således, at de mindre lystbådehavne ikke får samme stramninger og krav pålagt, som megaprojekter som Lynetteholm og store erhvervshavne.

VIGTIGT MED PROPORTIONER

FLID ønsker en nuanceret behandling og arbejder for, at stramningerne bliver differentieret efter klappet mængde således, at lystbådehavnene ikke får samme stramninger og krav pålagt, som megaprojekter som Lynetteholm og store erhvervshavne. Det er desuden afgørende at få retorikken og den debat, der raser i pressen i forhold til ”dumpning” af ”giftigt slam”, sat i proportioner. I virkeligheden handler klapning om at føre noget forholdsvis rent sand, som har bundfældet sig i havne og sejlrender, tilbage til havet. Og så er det værd at bemærke, at andelen af sedimenter, der ”svæver” rundt i havvandet som følge af klapning, er væsentligt under 1% af den mængde sediment, der naturligt ”svæver” rundt i havvandet som følge af vind- og strømforhold jf. en undersøgelse foretaget af DTU Aqua n

”FÆRGEN ER I HAVN OM FÅ MINUTTER”

Sommeren går på hæld, og måske har du været på besøg på en ø, måske endda ø-hop? Men færgerne sejler til de danske småøer året rundt , og det er ikke uden udfordringer for kommunerne. Både i forhold til økonomi og klimaregnskab. KL samarbejder med Færgesekretariatet om at sikre stabil og sikker færgefart.

vice- og anlægslofterne. Det udfordrer selvsagt kommunerne.

Derfor er der brug for statslig investeringsstøtte. Otte kommuner har indtil videre fået puljemidler på ca. 300 millioner kroner fra statens grønne puljer til at omstille færgefarten til mere grønne løsninger. Det er investeringsstøtte, så kommunerne kan få nye færger, der ikke belaster klima og miljø som nu. Men kommunerne skal stadig til lommerne og prioritere færgerne over andre kommunale opgaver.

Folketinget har allerede besluttet en ny færgepulje på 100 millioner kroner. Den åbner dog først i 2028.

NYE KLIMAVENLIGE FÆRGER

Chefkonsulent, KL

”Færgen er i havn om få minutter” har du måske hørt i løbet af sommeren eller hele året rundt for den sags skyld? Færgen sejler ikke og kommer ikke i havn af sig selv. Det stiller krav til både færge, skibsfører og havneanlæg, at færgen kommer sikkert frem og tilbage og passagererne godt videre.

Ved du, at vi har i alt 65 indenrigsruter i Danmark? Nogle er private, nogle sejler på statslig koncession, og 2/3 er kommunale genvejsfærger og ø-færger. Passagergrundlaget er typisk ikke tilstrækkeligt til, at der er konkurrence om at få lov at servicere de mindre øer. Men det gør ikke forventningerne til servicen hos øboer og andre mindre.

Der er politisk ønske og vilje i kommunalbestyrelserne til, at borgere og erhverv skal kunne bosætte sig i alle dele af landet og i alle dele af kommunen. Og ligesom den øvrige kollektive transport, er også færgefarten udfordret, hvilket ikke gør det lettere, når der ikke er noget alternativ til færgen. Derfor samarbejder Færgesekretariatet og KL om udvikling af ø-færgefarten.

Færgesekretariatet er etableret med en politisk aftale og får finansiering gennem en statslig forhøjelse af ø-tilskuddet. De 18 medlemskommuner har ø-færger og får andel i ø-tilskuddet. Herudover er der ø-kommunerne, som er selvstændige kommuner.

DE GRØNNE PULJEMIDLER

Ø-færgerne er generelt gamle og traditionelle dieselfærger, samtidig med at de sejler rigtig meget. Deres klimapåvirkning er derfor relativt stor i en kommunal sammenhæng, hvor de kan udgøre op til halvdelen af kommunens eget CO 2-udslip. Nye færger, der sejler på el, kan derfor være et væsentligt bidrag, når kommunernes ambitiøse klimaplaner skal omsættes til klimahandlinger.

Men færger er rasende dyre. Og skal det være en ny el-færge, er den typisk 30 pct. dyrere end en traditionel dieselfærge. Ca. 100 millioner for bare én færge afhængig af størrelsen. Og ikke nok med at midlerne skal findes, der skal også være plads i den almindelige kommunale økonomi under ser-

”Hvem kan sejle foruden vind?

Hvem kan ro uden årer?” Ja, det er nok ikke den vej, vi skal gå, hvis vi vil have høj forsyningssikkerhed. Og så alligevel. Færgesekretariatet har indgået et innovationspartnerskab med Odense Maritime Technology og PensionDanmark om udvikling af grønne standard el-færger. En standardmodel, der er en national standard, men hvor der er mulighed for en lokal tilpasning. Det er ikke et paradoks. Det betyder, at færgen kan tilpasses lokale ønsker i forhold til fx størrelse og indretning, men hvor færgen er kendt, så kommunerne også kan hjælpe hinanden f.eks. ved at låne besætningsmedlemmer eller besejling, hvis ens egen færge er på værft. Det bidrager til effektivitet og forsyningssikkerhed.

Færgerne findes ikke endnu, de skal først udvikles. Her er det en fordel også for forsyningssikkerheden, hvis flere går sammen. Samarbejde har hele tiden været kongstanken bag Færgesekretariatet. Ved at stå sammen er man fælles om udviklingsomkostningerne, så alle ikke skal starte forfra

TEKST / JAN FRITZ HANSEN

Sekretariatsleder, Færgesekretariatet TEKST / NETE HERSKIND

Foto: Carsten Lundager.

og tage alle børnesygdommene på hver deres projekt, eller en enkelt first-mover skal tage alle udviklingsomkostninger, og resten kører lidt mere på frihjul. Ved at stå sammen og deles om udviklingsomkostningerne, kommer projektet hurtigere fra start og får hurtigere en større udbredelse.

Uanset hvordan vi vender og drejer det, er ny færgeteknologi ikke en spidskompetence i den enkelte kommune, men ved at stå sammen om ny teknologi kan vi nå rigtig langt. Kommunerne opnår stordriftsfordele, hvilket også giver sig udslag i at sikre et fælles

reservedelslager og bedre serviceordninger, når der er flere, der skal betjenes. Målet er, at færgen er i havn om få minutter og ikke bliver i havn, mens man venter på at få specialfremstillet en reservedel af ældre dato. Forsyningssikkerhed, effektivitet og lavere klimaaftryk er kommunernes mål, og det mål forfølges i samarbejde med Færgesekretariatet.

Otte kommuner har som skrevet fået grønne puljemidler. De fem første har allerede indgået indkøbsaftale og er i gang med at tilpasse færgen til de lokale forhold. De tre sidste arbejder målrettet på sagen.

REKRUTTERING

Der er i øjeblikket beskæftiget ca. 400 søfarende i den mindre danske indenrigsfart. Uden at fornærme nogen, så er det søfarende med lang erfaring dvs. også noget op i årene, og det kniber allerede nu med nye ansøgere. Marstal Navigationsskole på Ærø har sammen med erhvervet, herunder Færgesekretariatet, KL og FOA, derfor udviklet en særlig færgenavigatøruddannelse til de små færger.

Sikkerheden skal være i top. For Søfartsstyrelsen, som kommer på passagerskibe hvert eneste år og kontrollerer, er sikkerheden for passagerer og besætninger med deres egne ord altoverskyggende. Men der er enighed om, at der ikke er brug for helt de samme kompetencer til at sejle i pendulfart i kendt, indre farvand, som kræves for at sejle et stort containerskib på verdenshavene. Der skal også være fokus på kundebetjening og sejlads- og energioptimering. Derfor den nye uddannelse.

Håbet er, at den kan tiltrække nye folk, som har mod på livet til søs. Uddannelsen består af 25 ugers uddannelse på Marstal Navigationsskole og 26 ugers praktik på en ø-færge. Foreløbig har man evalueret de to testårgange positivt, og skolen har derfor søgt om, at uddannelsen bliver permanent n

Foto: Nete Herskind.

Foto: Carsten Lundager.

REDNINGSBEREDSKABET MELDER ”HUS FORBI”

Civilbeskyttelsen i Danmark er ikke parat , hvis hybridangrebet rammer

At den sikkerhedspolitiske situation i Europa ser anderledes ud i 2023 end efter Berlinmurens fald i 1989 bør stå klart for de fleste danskere og europæere.

Der er krig på europæisk jord, i et omfang som vi skal tilbage til 1939 – 1945 for at genfinde.

Invasionen i Ukraine gjorde noget ved danskerne. Vi har i redningsberedskabet pludselig registreret en stor interesse fra borgerne for, hvor det nærmeste beskyttelsesrum er placeret. Mange danskere er blevet utrygge, helt ind i deres hverdag. Det er udansk at være utryg.

Interessen for beskyttelsesrum, civilbeskyttelse og samfundssikkerhed har siden afslutningen af den kolde krig været ikkeeksisterende. Fx er pligten til at oprette og registrere beskyttelsesrum for længst forsvundet.

På statsligt plan blev Civilforsvarsstyrelsen og Statens Brandinspektion sammenlagt til Beredskabsstyrelsen, og på kommunalt plan blev brandvæsnet og Civilforsvaret lagt sammen.

Det hele var en spareøvelse. Krigen var væk, fredsdividenden skulle høstes.

PARAT TIL HVERDAGEN, MEN OGSÅ

ANSVARLIG FOR DET UTÆNKELIGE

I praksis betød det, at redningsberedskabet og dermed brandvæsnet blev dimensioneret til almindeligt forekommende ulykker og katastrofer i fredstid. Disse opgaver håndteres i dag godt og effektivt.

De fleste opgaver klares på under to timer, og det bliver fremhævet på nationalt TV som noget helt særligt, når en silo i Aarhus brænder i nogle dage.

MEN, for der er et stort MEN, i Beredskabsloven står det fortsat, at redningsberedskabet har til opgave at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder terror- og krigshandlinger, eller overhængende fare herfor.

Der er ingen aktuel militær trussel mod Danmark. Men en del hændelser og kuriøse tilfælde har, ligesom den fællesnordiske dokumentarserie ”Skyggekrigen”, gjort det tydeligt, at krig kan kæmpes på mange fronter, og ikke kun militært. En krig kan være hybrid.

Da fredsdividenden blev høstet ved sammenlægnin -

TEKST / JARL VAGN HANSEN Formand, Danske Beredskaber

gen af civilforsvaret og brandvæsnet, mistede vi samtidig den store muskel til at beskytte civilsamfundet, hvis der indtræder krig eller krigslignende handlinger.

DANMARK ER SÅRBART – OG LANGT BAGEFTER VORES NABOER

Det danske samfund er sårbart. Vi er højt digitaliserede. Vi er højt industrialiserede. Vi har brug for, at el, vand, varme, internet, respiratorerne på hospitalerne og forsyningerne til supermarkederne ikke svigter.

De fleste sektorer og organisationer regner i deres aktuelle beredskabsplanlægning med, at en hændelse er kortvarig og geografisk begrænset. Vi har ikke fantasi til at forestille os, at naboen eller nabobyen ikke skulle kunne hjælpe os, i hvert fald efter lidt tid.

Men realiteterne i dag er, at et koordineret hybridangreb mod Danmark kan skabe enorme behov for at sikre alternativ fortsat drift af samfundskritiske funktioner i meget lang tid, og samtidig skabe behov for at sikre civilbefolkningens basale behov under meget atypiske forhold.

Vores nærmeste naboer i Norden, fx Sverige og Finland, har på helt anden vis taget den nye verdensorden alvorligt, og har investeret milliarder i samfundssikkerhed, civilbeskyttelse og opdaterede beredskabsplaner, tilpasset virkeligheden i 2023. Civilbefolkningen er klædt på til at kunne tage vare på sig selv under stærkt kritiske forhold, fx med egne rationer af mad og vand, og instrukser om evakuering til beskyttelsesrum.

I Danmark har statsministeren meddelt, at hendes kælder ikke skal bruges til andet end at opmagasinere flyttekasser, og at den eneste dåsemad, hun har, er lidt makrel til madpakken.

BEHOV FOR RETTIDIG OMHU

Rettidig omhu vil være at få opdateret beredskabsplanerne i Danmark – få styr på, at der i planerne på tværs af sektorer og organisationer faktisk er den nødvendige sammenhæng, i stedet for den misforståede tiltro til andres mulige hjælp. Det ville være

rettidig omhu at opgradere redningsberedskabet til at kunne varetage funktioner til samfundsbeskyttelse og til at sikre civilbefolkningens basale behov – fordi krig ikke kun er granatnedslag, men også kan være lange perioder uden strøm, vand og varme i meget store områder.

Men redningsberedskabet er ikke parat. Vi har ikke disse kræfter. Så på den baggrund melder vi ”hus

forbi”, hvis hybridkrigen kommer. Vi har ansvaret jf. lovgivningen, men vi har ikke længere musklerne til at løse opgaven. De er for længst sparet væk.

Giv os kræfter til at løse opgaven. Giv os ressourcer og lovhjemmel til at sikre koordinationen mellem sektorerne og løfte beredskabsplanlægningen til et højere niveau. Til at gøre danskerne trygge igen.

Driftvenlig havneudvidelse

Står I overfor renovering eller har et ønske om at udvide havnen med flere bådpladser? Med specialdesignede betonelementer er det muligt at skabe en driftvenlig løsning, der samtidig kan bidrage til et attraktivt havnemiljø.

Lemvig Havn

Skovshoved Havn

KYST, HAVNE OG BEREDSKAB

Kontinuitets- og Beredskabsplanlægning i Bornholms Regionskommune

De sidste måneders debat og historier efterlader ingen tvivl. Verden er forandret de senere år. Vi befinder os i en hybridkrig, og som kommuner og offentlige myndigheder er det nødvendigt, at vi hiver vores beredskabsplaner op af skuffen og får set på dem med kritiske øjne.

TEKST / LOUISE LYNG BOJESEN

Beredskabschef og Centerchef for Natur, Miljø og Fritid, Bornholms Regionskommune

Det har vi gjort i Bornholms Regionskommune. Som øsamfund i Østersøen er vores sårbarhed åbenlys. Og erfaringsmæssigt har vi været i kriser, vi selv har skullet kunne håndtere i en rum tid, inden vi har kunnet få hjælp fra det øvrige Danmark.

SÅDAN STARTEDE VI

Vi etablerede en lille beredskabsgruppe med stabschefen, en udviklingskonsulent, viceberedskabschefen og jeg. Vi aftalte møder hver 14. dag for at sikre fremdrift. I

BRKs beredskabsplan

gruppen planlagde vi processen og fordelte opgaver, der skulle afklares og håndteres undervejs.

For at sikre ejerskabet i Chefgruppen, hvor kommunens 3 direktører samt 10 centerchefer sidder, havde vi i november og december desuden på hvert eneste chefgruppemøde nyt fra beredskabsområdet. Det sikrede en forståelse og et vist ejerskab til, at det er nødvendigt at opdatere vores kommunale beredskabsplan.

OPSTARTSWORKSHOP

I januar holdt vi opstartsworkshop for Chefgruppen og af dem udpegede ledere og medarbejdere, der skulle bidrage til udarbejdelse af planen. Mads Bjerre fra Midtjysk Brand og Redning delte viden og erfaringer om beredskabsplanlægning i bl.a. Silkeborg og Viborg kommuner. Her har man anvendt

en model for beredskabsplanlægning, hvor man i en komprimeret proces med et minimalt tidsforbrug sikrer et godt og gennemarbejdet produkt til glæde for medarbejderne, politikerne og de borgere, vi betjener og servicerer i hverdagen.

RISIKO- OG

SÅRBARHEDSANALYSER I CENTRENE

I februar og marts besøgte viceberedskabschefen og jeg alle 10 centre på 2 timers møder. Her leverede vi et oplæg om beredskabsplanlægning, krisestyring og målet/produktet, de skulle arbejde henimod. Vi fik alle til at bidrage til risiko- og sårbarhedsanalysen for eget center. De fik 10-15 min til at brainstorme for sig selv, notere på gule lapper, og så fulgte ellers snak og drøftelser om, hvordan de betragtede sandsynligheden for de udvalgte hændelser samt deres vurdering af i hvilket omfang, de selv ville kunne håndtere hændelsen, hvor længe og hvornår, og hvilken form for hjælp de ville få brug for. I denne drøftelse lå der også vurderinger af, om de kan forebygge hændelsen.

DE 5 TOPSCORERE I RISIKO- OG

SÅRBARHEDSVURDERINGERNE

HOS NÆSTEN SAMTLIGE CENTRE ER:

Forsyningssvigt (fx strøm, vand, varme, kommunikation, fødevarer, medicin, benzin/diesel, værnemidler, rengøringsmidler)

IT-nedbrud/cyberangreb

Uvarslede hændelser og store ulykker (fx brand, kemikalieudslip, bombetrusler, dødsfald, terror etc.)

Personale (vold, mobning, stort medarbejderfravær, omsorgssvigt etc.)

Shitstorm (fx omfattende negative borgerreaktioner, praksis etc.)

Illustration af beredskabsplanens elementer.

HVAD SÅ VI?

Vi oplevede stort engagement og kreativitet. Og nogle kunne også tale med om egne erfaringer fra håndtering af krisesituationer som vinteren 2010, hvor Bornholm i julen fik flere meter sne, drikkevandsforurening, Covid-19, flygtninge fra Ukraine, phishing, tab af nøglemedarbejdere, højt sygefravær, det kontinuerlige pres fra lokale medier og shitstorms, der når som helst kan ramme os. I tekstboksen er angi -

vet de 5 topscorere fra risiko- og sårbarhedsvurderingerne.

HVILKE RESSOURCER HAR VI TIL RÅDIGHED I KRISER?

Alle centre blev til ROS-analyserne bedt om at forholde sig til, hvilke kritiske funktioner de varetager, sårbarheden af funktionen, og hvor længe de kan klare sig selv uden hjælp, hvis den kritiske funktion er påvirket. Er det 1 time? 6 timer? Et døgn?

Som kommune varetager vi en

BEREDSKABSPLANEN BESTÅR AF EN RÆKKE DELPLANER:

• Rammer for fortsat drift, der beskriver, hvordan vi arbejder med beredskabsplanlægning i kommunen

• Plan for fortsat drift, der beskriver kommunens krisestyringssystem

• Delplaner for de 10 centre, der beskriver det enkelte centers krisestyringsorganisation

• Indsatsplaner, der beskriver, hvordan vi skal agere i en specifik hændelse

• Actioncards, der angiver handlingsanvisninger, ved de hændelser, hvor det er nødvendigt meget præcist med en bestemt rækkefølge af handlinger, når en krise skal håndteres.

lang række opgaver for vores borgere. Nogle er mere kritiske end andre. Nogle er altid kritiske og sårbare, andre er kritiske, men mest sårbare på udvalgte tidspunkter. Fx skal vi sikre, at vores borgere på botilbud og i ældreplejen får mad og medicin kontinuerligt. Vi skal også sikre, at borgerne kan få deres ydelser som kontakthjælp etc. til aftalt tidspunkt, ligesom vi skal være sikre på, at kommunens medarbejdere kan få udbetalt løn.

Andre funktioner som skoler leverer en ydelse, der ikke kan betragtes som en kritisk funktion om end til stor gene for børn og deres forældre, hvis vi ikke kan levere den. Ligesådan varetager en del sagsbehandlere funktioner, der heller ikke kan betragtes som kritiske, om end længere sagsbehandlingstid kan være meget generende.

Medarbejdere, der ikke varetager kritiske funktioner, vil altså kunne være til rådighed til at håndtere en krise – med de konsekvenser det selvfølgelig har for serviceniveauet på det område, de normalt varetager. Dette er illustreret i figur 2.

HVAD SKER DER NU?

Planerne skal færdiggøres, og vi skal i gang med uddannelse og øvelser. Vi har etableret et beredskabsnetværk på tværs af kommunen, der skal understøtte Chefgruppen i beredskabsarbejdet. Vi har planlagt kursus i krisekommunikation i august, og vi har flere øvelser på tegnebrættet. Interessen og engagementet er stort –nu skal vi holde gnisten i live og sikre fokus fremadrettet n

Ressourcer under krise.

Fotos fra arbejdet med Risiko- og Sårbarhedsanalyse (ROS-analyse).

Fotos: Louise Lyng Bojesen.

BEREDSKABET SKAL LEVERE PÅ KENDTE OG NYE OPGAVER

Krise på krise: Corona, energi, forsyning, strømsvigt, cybertrusler, krig i Europa, terrortrusler mv. Den generelle samfundsudvikling betyder også nye og andre opgaver for beredskabet . Ikke mindst det kommunale beredskab. Vi skal sikre, at beredskabet er tidssvarende. Det er ikke kun kommunernes, men også statens interesse og ansvar.

Beredskabsloven er klar. ”Redningsberedskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder terror- og krigshandlinger, eller overhængende fare herfor”. Det er en opgave for det samlede beredskab. Stat og kommuner. Vi står altså ikke alene i kommunerne, men vi er det akutte og nære beredskab, der forventes at løse opgaven i egen geografi. Det er altså kommunerne, der står i forreste række, og det er et

kommunalt ansvar. Det er også os, borgernes forventninger retter sig mod. Det er hos os, telefonen ringer, og brandfolk springer i støvlerne og rykker ud. Jeg har selv som kommunaldirektør igennem mange år været direkte involveret i, set og oplevet, hvor altafgørende det er at have et beredskab, der kan og står klar for borgerne, når katastrofer og voldsomme vejrhændelser rammer. Det er et område, hvor vi ikke kan vente på, at det bliver for sent. At det kommunale beredskab kan yde den nødvendige og forventede indsats er helt centralt for samfun-

dets modstandskraft. Det betyder, at flere og flere kommunalpolitikere og beredskabsdirektører bekymrer sig om et tidssvarende beredskab.

FORVENTNINGER OM DET RIGTIGE BEREDSKAB

Vi har i kommunerne øvet os i krisestyring og beredskab med coronakrisen, som vi kan kalde en øvelse i fuld skala. Når jeg selv skal sige det, så er det imponerende, hvad kommunerne kunne håndtere. Affald blev hentet, børnene passet, de gamle plejet, parkerne holdt, og alt det andet blev også håndteret. Driften fortsatte i kommunalt regi trods utallige udfordringer. Men nu skal vi ruste os til andre typer af kriser og ulykker, som også kan gå på tværs af sektorer. Det er en disciplin, vi dagligt øver os på i kommunerne. Hvor sektoransvaret i staten falder ned i søjlerne, lander alt til sidst det samme sted i kommunen. Nemlig hos kommunalbestyrelsen.

Derfor har vi også brug for, at vi ved hvilke forventninger, der er til vores beredskabsniveau. Hvordan vi imødekommer det. Og hvordan og hvem der finansierer det.

GRØN OMSTILLING UDFORDRER BEREDSKABET

Kommunerne har høje ambitioner

TEKST / STINE JOHANSEN Direktør, KL

for den grønne omstilling og den store klimaeffekt, kommunerne i fællesskab kan levere. Vi skal se på alle led i vores virksomhed. Også beredskaberne skal blive mere klimavenlige i egen virksomhed. Men de skal også kunne følge med udviklingen. Den grønne omstilling betyder nye teknologier: Batterioplag, Power-to-X anlæg, el-biler, nye byggematerialer fx træ, nye byrum mv. For at kunne klare uheld og ulykker, stiller det krav til udviklingsarbejde, analyse, uddannelse samt nyt og anderledes materiel. Til samarbejde ikke blot mellem beredskaber, men også med andre grene i den kommunale sagsbehandlerfamilie fx byggesagsbehandlere.

Og mens vi venter på effekterne af den grønne omstilling, ruster beredskaberne sig til at bidrage endnu mere ved storm, vand ogsom denne sommer - tørke, som har sat mange beredskaber på ekstra prøve.

ÆNDRET SIKKERHEDSPOLITISK BILLEDE

Lige nu er vi meget optaget af det militære forsvar. Naturligvis. Vores hverdag er gudskelov ikke truet af militære operationer. Men hvad med forsvar af civilsamfundet? Det

tætte og nære, vores hverdag, som bliver påvirket i en ændret sikkerhedspolitisk situation. Sidste vinter diskuterede vi risiko for manglende forsyning af el og varme. Planlagte (og måske også uplanlagte) strømafbrydelser. Trusler mod cybersikkerheden. Terrortruslen mod Danmark vurderes fortsat som alvorlig.

Civilforsvaret blev oprettet i 1949 og nedlagt i 1993. Brandvæsen og civilforsvar blev lagt sammen, og besparelser blev høstet. De kommunale redningsberedskaber blev dimensioneret til at kunne klare brande og færdselsuheld, gå brandsyn og stå bi ved klimahændelser og andre ”almindelige” ulykker. Hverdagsopgaverne klares. Men efter 30 år bør vi måske igen rette vores fokus mod civilbefolkningen – altså borgerne i bredere forstand.

BEREDSKAB ER

EN DEL AF FORSVARET

Militært forsvar og civilt beredskab hænger sammen. Både det statslige og det kommunale beredskab hører under forsvarsministerens ressort. Det nationale beredskab i Beredskabsstyrelsen var en del af det seneste forsvarsforlig. Det var godt, men der var ingen midler til de kommunale beredskaber.

Ligesom de heller ikke var tænkt ind i Det nationale Kompromis fra sidste år.

Dét på trods af, at de kommunale beredskaber er omfattet af forventningerne om et forhøjet beredskab i vores samfund. Med den situation vi er i, er det i sig selv udgiftsdrivende for beredskaberne.

Hvis vi skal have et robust og modstandsdygtigt samfund, er der brug for at prioritere beredskabet. Ellers ender vi i en situation, hvor vi ikke kan leve op til samfundets forventninger og tillid – og det kan jeg ikke forestille mig, at der er nogen, som ønsker.

Så når beredskaberne skal følge med samfundets udvikling, når trusler og katastrofer skifter karakter, bliver større og hyppigere, er der brug for at styrke beredskabernes planlægnings- og analysekapacitet og sikre, at de nødvendige ressourcer er til stede i

Hvis vi skal have et robust og modstandsdygtigt samfund, er der brug for at prioritere beredskabet. Ellers ender vi i en situation, hvor vi ikke kan leve op til samfundets forventninger og tillid – og det kan jeg ikke forestille mig, at der er nogen, som ønsker.

de kommunale beredskaber. Både i form af materiel og mandskab med de rette kompetencer. Der er brug for, at opgaver og økonomi følges ad. Og så har jeg slet ikke nævnt, hvor påtrængende nødvendigt det er, at vi alle ser på udfordringer med at rekruttere folk, der også er klar til at blive deltidsbrandmænd eller frivillige.

KL har derfor appelleret til regering og forsvarsordførere om at huske, at forsvarshandlinger og rammeaftale også har betydning for kommunerne. Folketinget forhandlede før sommerferien en rammeaftale, der skal vise, hvordan Danmark inden 2030 vil indfri NATO-målet om at bruge 2 pct. af bruttonationalproduktet på forsvaret. Det bør blive fulgt op af en aftale om beredskabet – i eller uden for forsvarsforliget.

DMI VARSLER FREMOVER OGSÅ FOR OVERSVØMMELSER

DMI varsler 24/7 året rundt for farligt vejr, så samfund og borgere kan forberede sig på f.eks. skybrud og stormflod . Som noget nyt skal DMI også varsle for de oversvømmelser, der kan følge med, når vandet truer fra himmel og hav. Varslingssystemet for oversvømmelser ventes klar i 2026 – inden da laver DMI nogle trinvise varslingstiltag målrettet beredskaberne.

Danmark er særligt sårbar over for pludselige oversvømmelser på grund af omfattende stormfloder, hyppige skybrud og langvarige perioder med regn.

Det problem bliver med stor sandsynlighed større, da vi på grund af klimaforandringer kan forvente flere og voldsommere tilfælde med ekstremt vejr.

For når havet står højere, eller når himlen åbner sluserne og sender stadig kraftigere skybrud og længere perioder med regn ned over os, skal der mindre til, at vi rammes af oversvømmelser.

VARSLINGSTILTAG FOR OVERSVØMMELSER

Oktober 2022: DMI sender risikokort for oversvømmelser i forbindelse med forhøjet vandstand til beredskaberne, som er udarbejdet i samarbejde med Scalgo, der er specialister i planlægningsprocesser i relation til vand og geodata.

Forår 2023: DMI sender risikokort for oversvømmelser fra skybrud, som også er udviklet i samarbejde med Scalgo, til beredskaberne. Skybrudskortene kan tage højde for, hvordan vandet siver ned gennem jordlagene (infiltration) og afløbssystemet i byerne, hvilket hjælper beredskaberne med at lokalisere de områder, der er i risiko for oversvømmelser, hvis et skybrud rammer.

Sommer 2023: DMI er klar til at udsende de første varsler til beredskaberne for oversvømmelser fra vandløb.

Efterår 2023: DMI kan varsle for oversvømmelser fra vandløb på baggrund af vejledende prognoser i samarbejde med andre europæiske myndigheder. Prognoserne er i første omgang i en grov opløsning, der kun dækker de største danske vandløbssystemer.

Sommer 2025: DMI leverer risikomeldinger og varslinger for oversvømmelser direkte til borgerne i DMI’s app og på dmi.dk på samme måde, som man gør i dag ved risiko for andre farlige vejrhændelser som f.eks. storm og skybrud.

For at ruste Danmark mod oversvømmelser er DMI i samarbejde med både danske og europæiske myndigheder i gang med at udvikle et varslingssystem. Varslingssystemet for oversvømmelser skal stå færdigt i 2026, men undervejs vil DMI løbende etablere varslingstiltag, der i den indledende fase er målrettet beredskabet.

Varsling af oversvømmelser er en ny opgave for DMI, der blev udpeget som myndighed for varsling af oversvømmelser af regeringen 1. januar 2022.

BYGGER PÅ DATA FRA FLERE MYNDIGHEDER

DMI varsler i dag 24/7 året rundt for farligt vejr som for eksempel skybrud og forhøjet vandstand. Disse varsler siger dog ikke i sig selv, om der er risiko for oversvømmelser, og hvor de i givet fald forventes at ramme.

For et vandløb vil risikoen for oversvømmelse i høj grad afhænge af, hvor meget nedbør der er faldet –både inden for kortere og længere perioder – samt geografien i vandløbets opland, som afgør, hvor lang tid det vil tage fra en regndråbe rammer jordens overflade, til den bidrager til stigende vandstand i vandløbet. Når det gælder risikoen for oversvømmelser i forbindelse med stormflod, er det afgørende, hvor højt havet i forvejen står, når naturen spiller med musklerne, samt kystens beskaffenhed. Mens risikoen for oversvømmelser fra skybrud især stiger, hvis vandet ikke hurtigt kan blive ledt væk fra overfladen.

TEKST / ANJA FONSECA Pressechef, Danmarks Meteorologiske Institut

VARSLING AF OVERSVØMMELSER

• Frem mod 2026 opbygger DMI i samarbejde med andre myndigheder et modelbaseret varslingssystem for oversvømmelser.

• Første version af den samlede løsning forventes klar i løbet af 2025.

• Fra 2023 til 2025 etablerer DMI trinvise varslingstiltag, der i første omgang er målrettet beredskaberne.

• Varslingssystemet skal hjælpe beredskab og borgere med at reagere i tide, når der er risiko for oversvømmelser ved f.eks. skybrud, stormflod og kraftig eller længerevarende regn.

• Der er bevilliget i alt 189,6 millioner kroner (2023-2026) til at opbygge varslingssystemet, hvoraf Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) modtager 97,3 millioner kroner, mens den resterende del af bevillingen fordeles mellem De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI), Miljøstyrelsen (MST), Kystdirektoratet (KDI) og Danmarks Miljøportal (DMP).

• DMI blev myndighed for varsling af oversvømmelser i Danmark 1. januar 2022.

Oversvømmelser har mange årsager, og vandet flytter sig i et kompliceret samspil med talrige faktorer, derfor er varsling for oversvømmelser en kompleks opgave. DMI er klar med viden og har allerede i dag et døgnberedskab, der varsler for farligt vejr. Vi har taget arbejdshandskerne på for sammen med andre myndigheder at ruste Danmark mod oversvømmelser.

Om et område oversvømmes er derfor en kompliceret affære, der afhænger af et samspil mellem talrige faktorer; herunder lokale forhold i landskabet samt vind og vejr. Og derfor skal der viden og data til fra mange forskellige myndigheder og aktører for at løse opgaven med at opbygge et varslingssystem for oversvømmelser, herunder Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Kystdirektoratet (KDI), Miljøstyrelsen (MST), Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) og Danmarks Miljøportal (DMP).

VARSLER BEREDSKABERNE

Sideløbende med, at det fuldt operative varslings -

system for oversvømmelser opbygges, etablerer DMI nogle trinvise varslingstiltag henvendt til beredskaberne.

Hvor det endelige varslingssystem skal bygge på en fuldstændig hydrologisk model, vil de trinvise varslingstiltag være mere simple. F.eks. baseres de første varslinger for vandløbsoversvømmelse på en sammenstilling af hydrologiske real-tids observationer og DMI’s egne meteorologiske prognoser.

De trinvise varslingstiltag udvikles og evalueres løbende, og derfor vil de kun være tilgængelige for beredskaberne og hermed ikke for offentligheden n

HVORFOR OPSTÅR OVERSVØMMELSER?

• Oversvømmelser kan opstå som følge af mange forskellige hændelser – f.eks. nedbør efter skybrud og perioder med langvarig regn, forhøjet vandstand i åer og søer, forhøjet grundvand, forhøjet havvandstand og opstuvning i kloakker o.l.

• Nogle oversvømmelser forårsages af ’koblede hændelser’, hvor der er flere kilder til oversvømmelsen. Det kan for eksempel være, når der både er høj vandstand i havet og en å, hvilket betyder, at ekstra høj vandstand ved åens udløb breder sig ind langs med åen og kan skabe oversvømmelse.

• Både naturlige og menneskeskabte forhold kan have betydning for oversvømmelser. Det kan f.eks. være, hvor let vandet siver ned i jordbunden (er det sand eller ler, eller er overfladen ligefrem befæstet med asfalt eller beton), landskabets udformning (især omkring vandløb og ud mod kysten), tilstrømning af vand fra vandløb og hav, dybden ned til grundvandet og kloakering.

- Marianne Thyrring, direktør, DMI

Tusindvis af sensorer i naturen skal sikre bedre varsel mod oversvømmelser

Sensorer og målinger i den danske natur skal styrke varslingen om oversvømmelser og overløb fra kloak i fremtiden. Med en ny millionbevilling skal infrastrukturen forbedres i de kommende år, så sensorer og målinger for alvor kommer til at spille en rolle i den strategiske håndtering af vandmasser.

Regeringen og partierne bag finansloven for 2023 afsætter 189,6 mio. kr. til at bedre varsling for oversvømmelser fra 2023 til 2026.

Udfordringer med stigende nedbør, større udsving og risiko for skybrud vil kræve investeringer for flere hundrede milliarder af kroner i Danmark i fremtiden.

I den danske natur findes der allerede tusindvis af sensorer og “Internet of Things”-enheder (IoT) – smarte enheder koblet til internettet – der måler eksempelvis vandstand og vandføring i vandløb.

Staten, regioner, kommuner og forsyningselskaber har i de senere år investeret tocifrede millionbeløb i opstilling og driften af dem.

De data kan i fremtiden spille en stor rolle i klimakampen. Fx kan de være en stor hjælp i håndteringen af vandmasserne ved eksempelvis kraftig nedbør. Men dataene havner ofte i forskellige systemer og eksisterer i forskellige formater, så de ikke kan bruges på tværs af de offentlige myndigheder, forsyningsvirksomheder, DMI og erhvervsliv.

Det er det data-arbejde, som nu er blevet styrket med ekstra bevillinger på 8,1 mio. kroner.

TEKST / MARIE INGE MALBERG Kommunikationsmedarbejder, Danmarks Miljøportal

Miljøstyrelsen, KL, regioner og virksomheder samarbejder i den forbindelse om at forbedre og standardisere infrastrukturen på de såkaldte IoT-data, og gøre dem let tilgængelige for alle parter via Danmarks Miljøportal.

DMI: DER ER BEHOV FOR EN OPGRADERING

Danmarks Miljøportal har tidligere arbejdet på at skabe en samlet IoT-infrastruktur, herunder en fælles portal hvor data samles, og hvor der samarbejdes på tværs af sektorer og myndigheder – herunder Miljøstyrelsen, 29 kommuner og erhvervsliv – for at få nær-realtids data. Og det er meget vigtigt for DMI og deres varslingstjeneste.

- DMI er i fuld sving med at opbygge kapacitet til at varsle oversvømmelser. Det er en kompleks opgave, som blandt andet involverer data om vandstand og vandføring. En samlende offentlig IoT-infrastruktur er derfor værdifuld for DMI’s varslingstjeneste og prognosemodeller, som lever af mange og gode inputdata. Kort sagt, jo flere og jo bedre data – des mere præcist vil vi kunne varsle for oversvømmelser, siger Michael Butts, chefkonsulent hos DMI.

MILJØSTYRELSEN:

DATA KAN BLIVE TIL VIDEN OG VARSLING

For Miljøstyrelsen er det især vigtigt at få tilgængeliggjort data, så de kan blive til viden, som samfundet kan handle på.

- Der er en lang række samfundsgevinster ved at tilgængeliggøre disse data. Det kan være grobund for ny innovation, både i det offentlige såvel som det private. Vi forventer også, at det kan styrke kommunalplanlægning på vandområdet ved at skabe overblik over f.eks. miljøkonsekvenser og synliggøre behovet for særlige indsatser, f.eks. beredskabsmæssige, siger Malde Volmer Beinthin, der er AC tekniker i Miljøstyrelsen.

- Når vi får nær-realtidsmålinger kombineret med meget større mængder data, skaber vi bedre et bedre fundament for fremtidig varsling om oversvømmelsesrisiko både på nationalt, kommunalt og lokalt niveau. I forhold til klimatilpasning kan vi bruge forbedringerne til at øge vores vidensgrundlag, og i højere grad at planlægge og styre, hvor vandmasserne skal hen, siger Malde Volmer Beinthin.

KL: AFGØRENDE FOR AT TRÆFFE KVALIFICEREDE BESLUTNINGER

Hos KL ser man også stor værdi i en fælles offentlig database og Iot-standard. Her har det store antal udbydere og formater for IoT-løsninger gjort det besværligt at træffe kvalificerede beslutninger om nye indkøb.

- Både sensorer og mennesker hjælper med at indsamle data gennem målinger af alt fra temperaturer til vandstand og vandføring i kommuner, og der kan være stor værdi i at samle data for at forbedre varslinger og se, hvordan forholdene udvikler sig over tid, siger Lars Kaalund, der er chefkonsulent i KL.

- Samtidig vil en fælles datastandard betyde, at det er lettere at foretage investeringer i området og på et oplyst grundlag. Også dialogen mellem institutioner vil blive mere værdifuld, siger Lars Kaalund.

IoT-virksomhed: Vi kan styre vandet langt bedre med flere data

VARSLING AF OVERSVØMMELSER PÅ FINANSLOVEN

Der er bevilliget i alt 189,6 millioner kroner (2023-2026) til at opbygge varslingssystemet, hvoraf Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) modtager 97,3 millioner kroner, mens den resterende del af bevillingen fordeles mellem De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI), Miljøstyrelsen (MST), Kystdirektoratet (KDI) og Danmarks Miljøportal (DMP).

DMI er fra 1. januar 2022 myndighed for varsling af oversvømmelser i Danmark.

Dryp ApS er et eksempel på en virksomhed, der skaber innovation ud fra de data, der indsamles i dag. De hjælper med IoT-setuppet til tusindvis af kilometer kloakrør, og vil bruge deres erfaringer derfra til at rådgive under det nye projekt. Her ser man vanddata fra IoT-målinger som en relativt billig måde at få en stor effekt for håndteringen af vandmasserne fremover.

- Fordi vi oplever ændrede nedbørsmønstre, holder vores gamle vand-infrastruktur umiddelbart ikke længere i dag. Det sker desværre alt for tit, at vi går i stå, fordi vi ikke stoler på data. IoT-målinger er ellers relativt billige, og det vil være en stor fordel for hele samfundet at prioritere, at flere kan få adgang til dem, siger Peter Rasch, direktør i Dryp ApS.

- Hvis vi får adgang til flere data, kan vi få et mere komplet overblik over vandet, både når der er nedbør og når der er tørvejr, og vi kan dermed bedre udnytte den kapacitet, vi i forvejen har. I byernes kloaksystemer kan vi fx holde vand tilbage i nogle områder og lade det flyde frit i andre, for at fordele vandet mere intelligent og minimere risikoen for oversvømmelser og overløb, siger Peter Rasch n

OM IOT-PROJEKTET

Formålet med projektet er at få nationale IoT-datasæt i nær realtid. Der er afsat 8,1 millioner kroner til det, og det vil tage afsæt i det arbejde, der blev skabt i forbindelse med den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.

IoT-projektet er et delprojekt til paraplyprojektet “Vand fra alle sider” igangsat af Miljøministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, der har samarbejdet om indsatsområdet, der skal bidrage til en helhedsorienteret datadrevet tilgang til klimatilpasning. ”Vand fra alle sider” er forankret hos en række myndigheder, herunder Miljøstyrelsen, Kystdirektoratet, Danmarks Miljøportal, DMI, GEUS og Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur. Danmarks Miljøportal har allerede inden projektet arbejdet for at skabe en samlet IoT-infrastruktur, en fællesoffentlig datamodel for hydrometri-data, en revideret frivillig aftale mellem kommuner, stat og regioner om aflevering af nærrealtids data samt etableret integrationer til to private firmaer gennem hvilke hydrometridata fra Miljøstyrelsen og 29 kommuner nu indrapporteres.

Kilde: DMI Via Ritzau

UDEN LEDELSE RISIKERER VI AT TABE DET HELE PÅ GULVET

Klima- og naturkriserne er vor tids største udfordringer. Det er ledelse, der kan sikre implementering, skabe engagement og følgeskab i den grønne omstilling. Danske kommuner er godt på vej med DK2020 og Klimaalliancen, men der skal stadig implementeres hurtigt og sikkert de kommende år , og dét kalder netop på ledelse. Her får du 10 principper til at komme i gang. TEKST

Vi når ikke i mål uden ledelse. Sådan kan man vælge at læse IPCC’s seneste sammenfattende klimarapport – synteserapporten – der udkom i marts tidligere i år, og det på trods af, at ledelse stort set aldrig nævnes i denne eller lignende rapporter.

IPCC’s rapport beskriver med større sikkerhed, og mere detaljeret end nogensinde før, de dystre scenarier, som manglende klimahandling vil medføre. Men der er også lyspunkter i rapporten – eksempelvis peger den på, at der langt hen ad vejen findes de teknologier og løsninger, som der er brug for, og den peger på, at vi har den nødvendige kapital.

I de fleste lande – selv de mere ambitiøse som Danmark – er der nu politiske aftaler, der venter på at blive implementeret. Det sker ikke af sig selv. Og det er her, ledelse kommer ind i billedet.

For hvad enten vi taler klimaomstilling i det offentlige eller det private, er der nemlig nu brug for implementerings- og beslutningskraft. Der er brug for prioriteringer. Strategi. Og det kommer til at handle om mennesker, der skal mødes, mennesker, der skal ændre adfærd. Og på vejen fra hensigtserklæringer til reel implementering, vil der opstå dilemmaer, der kræver en ledelse, der skal tage beslutninger og kan udstikke retningen. Der bliver brug for følgeskab og brug for, at der er nogen, der har viljen og modet til at handle og gå først. Med andre ord: ledelse kan i høj grad vise sig at være det ”missing link”, der kan skabe bevægelse og få os ud af den handlingslammelse, der præger situationen.

I efteråret præsenterede vi i Lederne 10 principper for fremtidens klimalederskab. Det er principper, som vi udviklede på baggrund af indsigter fra ni af Danmarks førende klimaforskere, således at principperne har rod i videnskaben. Principperne angår lederskab i det private såvel som det offentlige, for store som små virksomheder.

10 PRINCIPPER FOR FREMTIDENS KLIMALEDER

1 HVEM VIL DU VÆRE SOM LEDER?

Der bliver brug for, at enhver leder genovervejer sin position og indflydelse med tanke på klimaet. Hvordan kan man blive en del af løsningen? Hvordan kan man bedst - ud fra de muligheder og den indflydelse, man har - påvirke sin afdeling, organisation, lokalsamfund? Blokerer man (ubevidst eller bevidst) for klimahandling, eller kan man derimod blive en drivkraft for forandring? Det er de nye spørgsmål, enhver leder må spørge sig selv om.

2 ORGANISATIONEN ER EN DEL AF NATUREN

At udarbejde klimaregnskaber er blevet en gængs praksis, og er man som kommune del af DK2020, er det et krav. Materialestrømme, energiforbrug, biodiversitet osv. er noget, man skal kende og forstå. Men hvordan kan man sikre, at man som leder konsekvensvurderer alle sine beslutninger ud fra den tænkning, at det skal være i overensstemmelse med planetære grænseværdier?

Hvad får en ny tilladelse af konsekvenser for naturen? Hvad betyder et nyt indkøb for biodiversiteten? Dette kræver et nyt ledelsesmindset.

Vi har som kultur fjernet os fra naturen, forstået på den måde, at de umiddelbare konsekvenser af vores handling er ikke noget, vi oplever direkte. Dette gør det ikke desto mindre endnu vigtigere at forstå de konsekvenser, vores valg og handlinger har på naturen, selvom vi måske ikke oplever det direkte.

3 TILEGN DIG NY VIDEN

Den grønne dagsorden går stærkt. Ubarmhjertigt stærkt. For ødelæggelserne og forandringerne sker hurtigere i naturen, end vi reagerer på dem. Det stiller nye krav til den viden, enhver leder skal tilegne sig. Hvilke teknologier er ikke grønne om bare fem år? Hvordan ser det ud med biodiversiteten i værdikæderne? Hvad betyder et begreb som regenerativ ledelse, og kan det være relevant at arbejde med?

Viden om medarbejdernes fremtidige behov for grønne kompetencer er også noget, lederen skal forstå og sikre.

4 KRISE BLIVER ET VILKÅR

Alt og alle blev tryktestet, da coronaepidemien rasede. Når vi ser ud i fremtiden, ser vi ind i krisernes århundrede, og som professor på KU, Katherine Richardson, fortæller, er alle kriser forbundne og vil i fremtiden udspringe af klima- og biodiversitetskriserne. Kriserne vil blive flere og stige i omfang. Derfor er kriser ”the new normal”. Det kræver ledelse at kunne foregribe og forberede sig på disse kriser. Hvem havde forudset, hvad coronakrisen og krigen i Ukraine havde af store konsekvenser for klimaomstillingen?

5 VÆRDIFÆLLESSKAB BLIVER ORGANISATIONENS

SUPERKRAFT

Forskning viser, at en organisation kan have den mest gennemtænkte beredskabsplan, men når krisen rammer, er det de organisationer med uformelle relationer, der vinder. Når nu de afledte kriser af klimakrisen banker på døren, vil det være alle samtalerne ved kaffemaskinen, der har gødet jorden for, at en organisation kan handle hurtigt – for det er nemlig en organisation, hvor alle kender hinanden og tager medansvar. Som krisestrategi er det bedste, du kan gøre, derfor at skabe en organisation eller afdeling, hvor folk kan lide at arbejde og er glade for at være i.

6 PARTNERSKABER

– INGEN KAN GØRE DET ALENE

Vi er heldigvis dygtige til partnerskaber i Danmark; mellem det private og det offentlige, mellem kommuner, borgere og brugere osv. Det skal vi have mere af. Ingen har løsningerne alene, og jo flere nye og overraskende møder, du kan facilitere som leder, desto større sandsynlighed for, at der opstår nye muligheder. Industrielle symbioser, sektorkobling og lignende ser vi allerede meget af, men hvordan kan man endda indgå partnerskaber med sine konkurrenter, fordi man har

en fælles interesse i at løse en fælles udfordring?

7 BLIV EN AKTIVISTISK LEDER

Intet land i verden gør desværre nok for klimaet. Derfor har verden brug for ledere – hvad enten det er i virksomheder, kommuner eller på byniveau – der tør gå foran og faktisk gør mere, end der kræves. På den måde kan man være med til at hæve barren for andre også.

8 ENGAGER DIG I KLIMADAGSORDENEN

Den aktivistiske leder presser også på det politiske for at sikre, at rammebetingelserne bliver ambitiøse nok og tilgodeser dem, der går forrest. Derfor er det vigtigt at læne sig ind i samfundsdebatten, hvorfor stærke retoriske og kommunikative evner og politisk musikalitet bliver vigtigt.

9 GRØN DNA BLIVER DEN VIGTIGSTE KAPITAL

En stærk grøn profil kan blive fremtidens fluepapir, når det gælder de gode medarbejdere, samarbejdspartnere, virksomheder. Derfor er udvikling af grøn DNA kommunens sikreste vej til en stærk og attraktiv profil. Også fordi du som leder vil blive vurderet på mere end din budgetstyring.

10 BLIV EN ROLLEMODEL

Verden har brug for rollemodeller mere end nogensinde. Som kommunal rollemodel kan det handle om at demonstrere fordelene ved at handle først på det grønne område: Hvordan har det styrket livskvaliteten? Hvordan har det skabt bedre sundhed? Hvordan har det inkluderet forskellige befolkningsgrupper? Styrket mobiliteten? Verden har brug for nogen til at gå først og udvikle de mulige løsninger i en umulig tid. Eksemplets magt er den stærkeste vej til at få flere og andre med.

EN STÆRK FORRETNING KRÆVER EN FANTASTISK ARBEJDSPLADS

Vi vil være en fantastisk arbejdsplads og for at være det, skal vi vide, at vi hele tiden kan blive bedre. Sådan lyder det fra Ole Johnsen, der er afdelingschef for Spildevand Vest hos Krüger A/S. Vi har bedt ham fortælle, hvordan han leder sin afdeling og hvilke ledelsesværdier, han lægger vægt på.

-Da jeg startede som afdelingsleder i Krüger, var det vigtigt for mig at være synlig for mine medarbejdere fra dag 1. De skulle kunne se mig og altid møde en åben dør. Nu har jeg været her et par år, og jeg lægger fortsat vægt på at være fysisk til stede på kontoret både i Aarhus og Aalborg, siger Ole Johnsen.

Han startede i jobbet med at tage nogle møder med medarbejderne for at afklare, hvor de i fællesskab gerne ville hen med afdelingen. Her blev der opsat to hovedmål:

1) Vi vil være en fantastisk arbejdsplads

2) Vi skal have en stærk forretning

Det sidste er afgørende, påpeger han, men for at nå derhen er det første det vigtigste. Pointen er, at har man en fantastisk arbejdsplads, hvor man er glad og stolt af at arbejde, så er det nemmere at være der, også selv om det er lidt træls, det jeg skal lave lige nu.

Og Krüger VIL være en fantastisk arbejdsplads, lyder det fra Ole Johnsen, samtidig med at man ved,

Vi er dygtige, men vi kan godt blive lidt dygtigere endnu. Det, der ikke virker, skal ændres, og vi skal have modet til at ændre på det, hvis vi vil være en fantastisk arbejdsplads

at man hele tiden kan blive bedre.

-Vi er dygtige, men vi kan godt blive lidt dygtigere endnu. Det, der ikke virker, skal ændres, og vi skal have modet til at ændre på det, hvis vi vil være en fantastisk arbejdsplads. Det er forudsætningen for at have en stærk forretning, siger Ole Johnsen.

Selv om han blev hentet udefra, var han ikke ukendt hos Krüger-folkene, der kendte ham fra hans mange år som leder i Billund Vand & Energi. Her blev han kendt bredt både i og udenfor branchen for at stå i spidsen for Billund BioRefinery, der kombinerer de stærkeste miljøteknologier inden for vandrensning og biogas. Et anlæg, som Krüger har bidraget til.

VI VIL TILTRÆKKE DE STØRSTE TALENTER

Tillid er det vigtigste ord i en virksomhed med god og positiv kultur. De ansatte skal føle, at lederen har tillid til dig. Når døren står åben 90% af tiden, kommer folk bare ind, hvis de har noget på hjerte.

-Det er den synlige ledelse. Har du noget, der fylder, og ikke ser din leder, så får du ikke sagt det. Når jeg sidder lige derinde, så spørger de da bare. Det er den kultur, jeg gerne vil have. Og så vil vi have velfungerende teams, for det er i teams, man kan skabe det unikke. Løsningen bliver tit en lille smule bedre, hvis man får input fra andre, siger Ole Johnsen.

En af grundene til, at man skal gøre sit allerbedste for at være en fantastisk arbejdsplads, er, at man er i hård konkurrence om de dygtigste folk. Det gælder om at være attraktiv

- Ole Johnsen

TEKST / JESPER WITH Journalist

Ole Johnsen, afdelingschef for Spildevand Vest hos Krüger A/S.

og lytte til, hvilke værdier medarbejderne værdsætter og er styret af.

-Heldigvis arbejder vi indenfor et sindssygt spændende område med vand, miljø og klima, hvor der hele tiden sker noget nyt. Det afspejler sig på vores arbejdsplads og i de værdier, vi har, siger Ole Johnsen.

Derudover er Krüger en del af den store internationale miljøkoncern Veolia, hvilket giver medarbejderne en masse muligheder både i forhold til innovation, teknologier og udviklingsmuligheder. Krüger ønsker at være den bæredygtige organisation, og det arbejder man målrettet på. Det skal samlet set føre til den sunde forretning og den fantastiske arbejdsplads.

Ole Johnsen forventer endnu større kamp om de dygtige medarbejdere i fremtiden. Det vil bl.a. ske, fordi EU´s kommende by-

spildevandsdirektiv bliver en stor udfordring for forsyningsselskaber i Europa – og det vil forventeligt give nye opgaver til Krüger.

-Vi kan konstatere, at vi godt kan finde nye medarbejdere. Der er folk, der ringer ind og siger, at de har hørt, vi er en fantastisk arbejdsplads. Vi vil gerne have folk i alle aldre, men dem med op til 5-6 års erfaring er attraktive, fordi de endnu ikke er plaget af at gøre, som vi plejer. De nye skal stille spørgsmål og spørge, kan vi ikke gøre det sådan i stedet? Vi skal ikke bare stå og fortælle kunden, hvad de skal have, siger Ole Johnsen.

Målet er at blive endnu dygtigere til kundebaseret salg, hvor spørgsmålene til kunden bl.a. skal lyde: Hvorfor vil du det? Hvad vil du opnå? Hvor kan det bringe dig hen? I stedet for bare at levere en standard renseanlægs løsning. Verden er i kolossal forandring.

-Der kommer ikke et større antal medarbejdere til branchen. Vi vækster dog en smule, så der kommer lidt flere til, end der stopper. Som del af Veolia koncernen kan vi måske rekruttere mere bredt, fordi vi har den internationale profil. Men det ændrer ikke på, at vi skal arbejde for at finde de bedste talenter på det danske arbejdsmarked, siger Ole Johnsen.

UNGE STILLER STØRRE KRAV

TIL GOD LEDELSE

Det er tydeligt for ham, at de unge talenter har andre behov, end han har været vant til. De vender den tit om, og spørger, hvad han kan give dem, som gør, at de kan udvikle sig. Fx er bæredygtighed vigtigt, og de har noteret sig, at Krüger er certificeret i Verdensmå -

Vi kan konstatere, at vi godt kan finde nye medarbejdere. Der er folk, der ringer ind og siger, at de har hørt, vi er en fantastisk arbejdsplads

lene af Bureau Veritas. Men de unge stiller sig ikke tilfredse med, at virksomheden siger, den er grøn. De vil også have, at der bliver handlet aktivt på det både internt og eksternt.

-Det stiller krav til, at vi forsøger at lede på en anden måde. Vi skal ikke prøve at holde dem tilbage. Selv om det selvfølgelig kan føre til, at vi klæder dem på med kompetencer, der er efterspurgt hos konkurrenterne. Men den risiko må vi løbe. Vi må bare sørge for, at det er fedest at være hos os, siger Ole Johnsen.

Han forsøger at have en kultur med en Work-Life balance. Hvis man som leder sidder til kl. 10 hver aften på kontoret, så skubber man til den balance. For hvis Ole gør det, så bør man nok også selv sidde og arbejde længere, tænker man som ansat.

-Derfor går jeg hjem kl. 16. Det er et signal, jeg sender. Og selv om jeg arbejder derhjemme nogle aftener, så skal jeg ikke bombardere de ansatte med mails om aftenen, for så kopierer de mig. De modtager dem først næste morgen. Man skal tænke over, hvordan man bliver tolket, slutter han n

- Ole Johnsen

En struktureret tilgang til energiledelse sikrer energibesparelser for millioner i Gentofte Kommune

Gentofte Kommune har siden 2018 arbejdet med en systematisk og metodisk tilgang til energiledelse. Kommunen har formået at reducere deres årlige energiudgifter med 4,5 mio. kr. og er samtidig blevet bedre til at inddrage ledelsen og prioritere deres indsatser ude i bygningerne.

Investeringen er ikke kun økonomisk rentabel. Gentofte Kommune har i perioden 2018-2022 reduceret deres elforbrug med 1,8 mio. kWh svarende til ca. 10 % af forbruget, og varmeforbruget er reduceret med ca. 1.500 MWh svarende til ca. 3 % af forbruget. Det svarer til, at de har reduceret CO2-udledningen med 495 ton pr. år, svarende til 9 % af udledningen fra energiforbruget.

ENERGILEDELSESSTANDARD

GIVER ET GODT METODISK AFSÆT

Gentofte Kommunes arbejde med databaseret energiledelse startede allerede i 2018 med en beslutning om at gå metodisk til værks for at få skabt et solidt fundament for indsatsen. Målet var at erstatte en ad hoc-baseret tilgang til energistyring med en struktureret og planlagt arbejdsindsats på energiområdet.

TEKST / THOMAS BALLE

Studentermedhjælper, antropologi og adfærd, Transition

For Gentofte Kommune handler databaseret energiledelse ikke kun om at sikre energibesparelser gennem styring af energiforbruget. Det handler i høj grad også om at involvere forskellige dele af den kommunale organisation og prioritere indsatsen løbende. Kommunen arbejder hele tiden på at sikre sammenhæng mellem de forskellige dele af deres arbejde med databaseret energiledelse; dataindsamling, energistyring, ledelsesmæssig opbakning og løbende tilpasning og prioritering af indsatsen. Denne tilgang har indtil nu genereret en årlig reduktion af el-, vand- og varmebudgettet på 4,5 mio. kr. ekskl. moms.

Gentofte Kommune har over de sidste 5 år investeret 53 mio. kr. i det samlede arbejde med databaseret energiledelse, og investeringen vil i løbet af de næste par år have betalt sig selv ind. Investeringen er brugt på både energiprojekter, energistyring, driftsoptimering samt energiledelse og tæller altså også arbejdstid for energiteamet.

NØGLETAL – GENTOFTE KOMMUNES ARBEJDE MED ENERGILEDELSE

ØKONOMISK REGNSKAB

Investering (energiprojekter, energistyring, driftsoptimering, energiledelse og arbejdstid): 53 mio.kr.

Reduktion af energiudgifter (årligt): 4,5 mio.kr.

KLIMAREGNSKAB

Reduktion af elforbruget (årligt): 1,8 mio. kWh (10 % af forbruget)

Reduktion af varmeforbruget (årligt): 1500 MWh (3 % af forbruget)

Reduktion af CO2-udledningen (årligt): 495 ton (9 % af udledningen ved energiforbruget)

Solceller på Gentofte Rådhus.

DE 9 OMRÅDER – GENTOFTE KOMMUNES ARBEJDE MED

DATABASERET ENERGILEDELSE

1. Energipolitik

2. Kortlægning af energiforhold

3. Mål og handlingsplaner

4. Organisation og uddannelse

5. Kommunikation og beskrivelse

6. Drift og vedligehold

7. Energibevidst indkøb og projektering

8. Overvågning og kontrol

Gentofte Kommunes indsats med databaseret energiledelse har fået ekstra opmærksomhed i kommunen som følge af forsynings- og energikrisen samt kommunernes klimasamarbejde ‘DK2020’. Begge dele har kun gjort indsatsen mere relevant.

-Det har bare lige fået det her ekstra spark med DK2020, og især også med den forsynings- og energikrise, der er lige nu, siger Heidi Nelbom, Energimedarbejder i Gentofte Kommune

For at strukturere indsatsen med databaseret energiledelse har Gentofte Kommune ladet sig inspirere af energiledelsesstandarden ISO 50001 fra Dansk Standard. Ud fra standarden har Gentofte inddelt deres indsats i 9 områder (se faktaboks).

For hvert område arbejder kommunen med en skala på 1-5, hvor alle skalaens niveauer er forhåndsdefinerede. Ud fra disse niveauer har energiteamet og ledelsen (1) angivet mål for de forskellige områder og (2) beskrevet det aktuelle niveau. Mål og aktuelle niveauer revideres årligt for at synliggøre fremdrift og/eller udfordringer, der forhindrer kommunen i at nå deres mål, så de kan tilpasse ambitionerne.

EN ÅRLIG WORKSHOP SÆTTER RETNINGEN FOR ENERGITEAMETS ARBEJDE

Heidi Nelbom er energikoordinator i energiteamet i Gentofte Kommune. Hun har arbejdet i kommunen i næsten 15 år og har været med til at opbygge indsatsen med databaseret energiledelse i kommunen fra starten i 2018. Hun ved, hvor vigtigt det er med et velfungerende energiteam med tilstrækkelige ressourcer til at udføre arbejdet. Antallet af medarbejdere i energiteamet er vokset fra 2 til 5 siden begyndelsen af 2018. Det har vist sig, at energiteamet skaber en stor værdi for kommunen, og medarbejderne er med til at betale deres egen løn hjem gennem realiserede energibesparelser.

En del af den nye strukturerede tilgang til energiledelse er en årlig workshop i begyndelsen af et nyt kalenderår. Her planlægges det kommende års indsats på energiområdet i kommunen, og det forløbne år evalueres. Her udarbejdes den årlige prioriterede handlingsplan, som løbende er med til at styre og konkret visualiserer arbejdet med energiindsatser, prioritering af opgaver, ressourcestyring, og som derudover fungerer som et formidlingsværktøj til ledelsen.

DEN METODISKE TILGANG UNDERSTØTTER EN BEDRE DATAINDSAMLING OG ENERGISTYRING

I Gentofte Kommune har den metodiske tilgang til arbejdet med databaseret energiledelse skabt et organisatorisk fundament, der også er med til at understøtte en bedre indsamling af data, anvendelse af kommunens EMS, drift af kommunens bygninger og i sidste ende realiserede energibesparelser.

-Mange ville måske synes, det er lidt spild af tid [at bruge så meget tid på metoden]. For hvad får vi ud af det? Men organisatorisk og overbliksmæssigt har det givet et rigtig vigtigt fundament for resten af energiarbejdet, fortæller Heidi Nelbom.

Et solidt datagrundlag har været afgørende for at skabe et struktureret overblik over kommunens energiforbrug og en plan for arbejdet med databaseret energiledelse. I Gentofte Kommune indsamles der nu energiforbrugsdata i timeopløsning for kommunens el- og varmeforbrug direkte fra forsyningerne, og energiteamet arbejder på at få det sidste på plads, så også vandforbrugsdata indhentes automatisk.

-I min verden er det implicit, at energiledelse er databaseret, for det er den verden, vi lever i, afslutter Heidi Nelbom.

I Gentofte kommune er den databaserede tilgang blevet en naturlig del af energiledelsesindsatsen. Kommunens energiteam arbejder målrettet videre med at sikre et datagrundlag, der giver dem mulighed for at lave præcise energibudgetter, måle præcise energibesparelser og involvere bygningsbrugere og tekniske servicemedarbejdere ude i bygningerne med henblik på energirigtig adfærd og optimeret drift n

Adfærdskampagne i børnehaver: ”Energibesparelser i børnehøjde” med Energiagent Snif, der med hjælp fra pædagogerne uddanner børnene til at opsnuse energibesparelser.

PropTech boomer i disse år – kommunerne skal med på forkant

Over 1,3 milliarder kr. blev der i 2022 investeret i danske proptech virksomheder. Det svarer til en firdobling i forhold til året før. Væksten kan ifølge Michael Ambjørn, adm. direktør i PropTech Denmark, kort forklares med behovet for grøn omstilling og nye krav til bæredygtig og effektiv drift af ejendomme . Tekniske chefer står lige nu med en unik mulighed for at påvirke udviklingen. Den nye teknologi er oplagt at bruge i kommunerne til at gøre politiske visioner til konkrete og målbare løsninger.

Proptech boomer i disse år Dermed er der åbnet op for at lette kommunernes opgave med at gøre vores byer grønnere og bedre at leve i. Proptech er en forkortelse for ”property technology”, som refererer til innovative teknologiske løsninger, der anvendes inden for ejendomsbranchen.

Magasinet Miljø & Teknik har sat Michael Ambjørn, adm. direktør i den hurtigt voksende brancheorganisation PropTech Denmark, stævne til en samtale om mulighederne for kommunerne i forhold til proptech. PropTech Denmark har i dag over 200 medlemmer og får i snit et nyt medlem om ugen. Vi mødes i organisationens åbne kontor i BLOXHUB, det nordiske centrum for bæredygtig urbanisering i BLOX-komplekset i hjertet af København.

Om PropTech Denmark forklarer Michael Ambjørn, at organisationen samler de menneskelige elementer omkring PropTech.

-Den nye teknologi er en værktøjskasse, og det er vigtigt, at disse nye værktøjer bruges rigtigt af gode mennesker til fælles og gode formål. I PropTech Denmark samler vi alle innovations-orienterede aktører på tværs af ejendomsbranchen, og giver dem mulighed for at mødes. Vi opgraderer folks færdigheder, og vi drømmer om, at folk vil bruge os - og hinanden - som en ressource. Han ser meget gerne, at kommunerne bliver stærkere repræsenteret i PropTech Denmark. I den anledning stiller han blandt andet op til Ejendomsmessen 2023 den 28. september i Brøndby Hallen, hvor der vil blive arrangeret et uformelt roundtable-møde for tekniske chefer fra alle danske kommuner. Det er gratis at deltage og kræver blot tilmelding.

EJENDOMME ER BLANDT SAMFUNDETS STØRSTE KLIMASYNDERE

Væksten i proptech er til at tage og føle på. Over 1,3 milliarder kr. blev der i 2022 investeret i danske proptech virksomheder. Det svarer til en firdobling i forhold til året før. 81 procent af investeringerne i 2022 gik til startups med fokus på bæredygtighed og grøn omstilling.

Michael Ambjørn forklarer, at baggrunden for væksten i proptech kan forklares med behovet for en hurtigere grøn omstilling og

FEM KONKRETE UDFORDRINGER I KOMMUNERNE – FEM KONKRETE BUD

PÅ PROPTECH-LØSNINGER:

Kortlæg og får styr på energiforbruget Spildt energi er en skam, men hvordan kommer man i gang? 10.000 offentlige bygninger trækker allerede på Ento for at forstå deres energiforbrug. Gør som de gode mennesker i Kolding og Hørsholm kommune og få styr på tallene, så I kan lave en handleplan, der giver jeres SDG7 målsætninger et ordentlig los. ento.ai

Få tjek på biodiversiteten

Det er let at sætte et mål for biodiversitet - SDG15 mål - men hvordan ved man, hvor man står? Med lidt maskinlæring (og en ordentlig bunke forskning bag) kan Fauna Photonics give løbende status på, hvordan det går. faunaphotonics.com

Undgå skimmelsvampen

Der er 580.000 almene boliger i Danmark. Kommunerne råder over godt en fjerdedel af dem til de borgere, som ikke selv kan skaffe/ finde en bolig. CLIMAID laver indeklimaundersøgelser - og ni gange ud af 10 finder de, at der er problemer med skimmelsvamp og fugt. Udbedring af skaderne kan nemt koste over 100.000 kr. pr lejlighed, en regning beboerne principielt selv skal betale. Ofte ender regningen dog hos kommunen. Med den korrekte forebyggelse, ville kommunen kunne spare en stor del af disse udgifter. Og så hjælper det med kommunalpolitikernes målsætninger omkring SDG11, og dem i regionerne med SDG3, for man kan blive rigtig syg af skimmelsvamp. climaid.dk

Undgå vandspild

Se på Norge, hvor Trondheim Kommune har valgt at investere i InfoTiles og deres platform til at indsamle værdifulde vanddata fra smarte vandmålere. Det unikke er her, at Trondheim har valgt at gå efter en startup, der er uafhængig af selve måleren. Det er fremtidssikret, da kommunen kan vælge nye hardwareleverandører og målere, men samtidig få data og indsigt over hele linjen - og tage vandskaderne i opløbet. Det er godt for SDG6 målsætningerne både kommunalt og regionalt. infotiles.no

Undgå vandskader

Danske skoler, fritidshjem, børnehaver og vuggestuer har ofte flade tage. Mindst hver anden af disse har utætheder, der kan lede til vandskade allerede inden for de første fem år. Det er næsten altid de samme steder, disse vandskader sker. Det vil sige, at der er potentiale til forebyggelse med lidt sensorteknologi. Her kører danske Woodsense forrest med en løsning, der hurtigt er oppe at køre, og som fungerer i mange år uden kæmpe vedligeholdelse. Det er godt på SDG11. woodsense.com

Find alle de danske proptech-løsninger i PropTech Denmarks

PropTech Guide

nye krav til bæredygtig og effektiv drift af ejendomme, fordi det nu står mere klart end nogensinde, at ejendomme er en af samfundets største klimasyndere. Det byggede miljø står for omkring 39 procent af de globale emissioner og kommer dertil med en række andre udfordringer oveni, på tværs af FN’s Sustainable Development Goals. Kommuner og regioner ejer samlet set nogle af de største ejendomsporteføljer i

Michael Ambjørn giver oplæg i forbindelse med Proptech Symposium 2023 i København.

Foto: Rune Svenningsen.

Danmark og har derfor netop på dette område et stort ansvar.

DER ER HÅB FORUDE PÅ TRODS AF DIGITALT EFTERSLÆB

Heldigvis er der håb forude. Man kan optimere energiforbruget, få tjek på biodiversiteten, undgå vandspild og vandskader - og endda få tjek på skimmelsvampen. Det er blot nogle eksempler på de udfordringer, der i disse år koster kommunerne kassen, og hvor der er konkrete afprøvede løsninger.

Den nye teknologi er en værktøjskasse, og det er vigtigt, at disse nye værktøjer bruges rigtigt af gode mennesker til fælles og gode formål.

-Jeg vil gerne gøre de danske kommuner opmærksom på, at der lige nu sker et kæmpe ryk i det private erhvervsliv inden for proptech – og at det er vigtigt, at kommunerne er på forkant, siger Michael Ambjørn. Han slår fast, at proptech kan gøre en positiv forskel i alle faser af en ejendoms cyklus, fra opførelsen til drift, vedligehold og evt. nedrivning.

For Michael Ambjørn er det vigtigt, at alle, der arbejder med ejendomme i Danmark, kommer ud af starthullerne. Tallene for danske kommuner kendes ikke, men ifølge Proptech Denmarks tal angiver kun knap halvdelen af danske ejendomsselskaber, at deres organisation endnu ikke bruger digitale datakilder i deres strategiske beslutningsprocesser. Ifølge ejendomsselskaberne selv, skyldes

HVAD ER PROPTECH DENMARK?

PropTech Denmark er en non-profit medlemsorganisation, der opererer i krydsfeltet mellem etableret fast ejendom og de teknologidrevne innovatører, som former den næste generation af forretningsmodeller, produkter og tjenester i ejendomsbranchen. Vi undersøger løbende, hvordan vi kan bidrage til at skabe værdifulde synergier gennem samskabelse, samarbejde og kommercielle partnerskaber. Læs mere på proptechdk.dk

det, at de ikke har de nødvendige digitale kompetencer.

Dette digitale efterslæb skal ses i lyset af, at de fleste aktører i ejendomsbranchen anser ESG-kravene (E for Environment, S for Social og G for Governance) for at være de kommende års største udfordring. Omkostninger regnes i dag ”kun” for den andenstørste udfordring i ejendomsbranchen på trods af en periode med store rentestigninger, krig og inflation.

-Vi er i en tidsalder, hvor det ikke skorter på mål og målsætninger, men ofte er de lidt diffuse og abstrakte. Det er superlet at sige, at vi har løst alle problemer i 2030, men det er jo pålagt de gode mennesker i Teknik & Miljø at komme

i mål med superkonkrete metoder og løsninger.

Mit ønske er, at kommunerne bliver mere proaktive. Det handler rigtigt meget om samarbejde, og derfor er der også brug for menneskelige færdigheder, når vi taler om proptech, siger han.

TEKNISKE CHEFER HAR EN UNIK MULIGHED

-De tekniske chefer i kommunerne har en unik mulighed, for de kan påvirke udviklingen indadtil og kan også være med til at sætte rammer for, hvad man må og hvad man ikke må, siger Michael Ambjørn.

-Løsningerne er derude. I PropTech Denmark har vi har samlet næsten 100 af dem i en handy

- Michael Ambjørn, PropTech

Adm. Direktør Michael Ambjørn, Proptech Denmark (Pressefoto)

De tekniske chefer i kommunerne har en unik mulighed, for de kan påvirke udviklingen indadtil og kan også være med til at sætte rammer for, hvad man må og hvad man ikke må.

- Michael Ambjørn, PropTech

områder, hvor kommunen hidtil har haft nærmest monopol på viden. -Nogle af de store ejendomsselskaber og asset managers er ved at opbygge AI-afdelinger. Derfor har jeg det samme budskab til kommunerne, som jeg har til rådgivende ingeniører og arkitekter: Jeres kunder kommer til at vide mere og mere om, hvad der foregår. Måske kommer I som tekniske chefer til at sidde over for et helt data team, som har gennemregnet alt, før I overhovedet er kommet i gang med at læse sagsmappen. Derfor er det vigtigt, at kommunerne sikrer, at de er på forkant af denne udvikling, fra parametrisk design til BIM modeller, digitale tvillinger og de kæmpe sensor-baserede datasæt, der bruges til scenarier og simuleringer, lyder det fra Michael Ambjørn n

KOM HELT TÆT PÅ DANSK PROPTECH PÅ EJENDOMSMESSEN

2023 – ROUNDTABLE FOR

Ejendomsmessen 2023 afholdes den 27.-28. september i Brøndbyhallen. Messen har i år fokus på bæredygtig renovering og byfornyelse samt proptech. Det er gratis at deltage.

Jeg vil gerne gøre de danske kommuner opmærksom på, at der lige nu sker et kæmpe ryk i det private erhvervsliv inden for proptech – og at det er vigtigt, at kommunerne er på forkant.

guide. Jeg vil opfordre kommunerne til at holde øje med de mange nye aktører, så man er opdateret og kan udnytte de nye værktøjer. Med de nye proptech-tilgange er det muligt at gøre det uhåndgribelige håndgribeligt. Det handler om at gå fra de store visioner fra den politiske ledelse til konkrete løs -

- Michael Ambjørn, PropTech

ninger for borgerne, siger Michael Ambjørn.

Han minder desuden kommunerne om, at borgerne og virksomhederne rundt om i Danmark ikke selv er bange for at bruge proptech og dermed vil være forberedt på en helt anden måde end hidtil i mødet med kommunen, inklusive på

Ejendomsmessen 2023 og PropTech Denmark inviterer medlemmer af Kommunaltekniske Chefer (KTC) til et roundtable-møde den 28. september kl. 14.00, hvor Michael Ambjørn, adm. direktør i PropTech Denmark, vil fortælle om udviklingen i dansk proptech med særligt fokus på danske kommuners muligheder. Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding af hensyn til planlægning.

Tilmelding via mail: anne.bjerregaard@ numeramassor.com eller ring +45 28 44 06 73 Mød også en række af førende danske proptechvirksomheder herunder Ento, Brunata, FaunaPhotonics, Jublo m.fl. på selve messen. Se alle udstillerne og læs mere på ejendomsmessen.dk

STYRINGSREDSKAB

FORBEDRER SERVICEOPLEVELSEN HOS SKOLELEDELSERNE

I GENTOFTE

Gentofte Ejendomme har udviklet et enkelt styringsredskab til at forbedre serviceoplevelsen hos skolerne i Gentofte Kommune.

De første resultater af styringsredskabet er positive, og skoleledelserne oplever, at samarbejdet er blevet bedre, fordi det generelt har højnet kvaliteten af den samlede opgaveløsning inden for den generelle kommunikation parterne imellem. Bedre overblik og dialog om indmeldte opgaver og budgetfordelingen. For som Peter Hartvig, Skoleleder på Gentofte Skole siger;

-Det øger kvalitet og forståelse for perspektiver i opgaveløsningen til kommunens bedste.

Om hele udviklingsforløbet og de indarbejdede opfølgningsprocesser siger Thomas Ankerdal Burkal, Driftsleder, Gentofte Ejendomme;

-Det har været lærerigt i forhold til, hvor vi kan forbedre kommunikationen og samarbejdet. Vi har generelt et godt samarbejde med skolerne, men der kan godt være brug for en yderlige forventningsafstemning.

HVORDAN STARTEDE VI?

Antagelserne var, at skoleledelserne oplevede en dårlig serviceleverance, og de havde gennem noget tid været i kontakt med ledelsen i Gentofte Ejendomme for at få rettet op på den service, de oplevede, de modtog fra TSM’erne. Vi ville oprindeligt lave et spørgeskema for at finde ud af, om og hvor der var dårlig service, så vi kunne arbejde målrettet med problemerne, men

Det har været lærerigt i forhold til, hvor vi kan forbedre kommunikationen og samarbejdet. Vi har generelt et godt samarbejde med skolerne, men der kan godt være brug for en yderlige forventningsafstemning.

valgte at interviewe et udpluk af skoleledelserne, driftsledere og TSM’ere, så vi ikke var påvirket af tidligere antagelser om, hvor problemet var.

Efter at have interviewet alle parter fandt vi ud af, at det reelt ikke handlede om, at skolerne fik dårlig service. Derimod var det to andre ting, som gjorde sig gældende:

• For det første, at skoleledelserne havde forventninger til hvilken type opgaver, TSM’erne skulle løse, som lå ud over samarbejdsaftalens rammer. Historisk set var TSM’erne ansat af de enkelte skoler, og dermed kunne skoleledelserne selv bestemme, hvad TSM’erne skulle løse af opgaver. Nu er alle TSM’ere ansat af Gentofte Ejendomme og bruger samarbejdsaftalen med skolerne til at definere deres ar-

Thomas Ankerdal Burkal, driftsleder, Gentofte Kommune

- Thomas Ankerdal Burkal, Driftsleder, Gentofte Ejendomme

TEKST / MIKAEL ESMANN Ledelseskonsulent, Gentofte Ejendomme, Gentofte Kommune

bejdsopgaver, og derfor var der vekslende opfattelser af, hvad TSM’erne burde løse af opgaver.

• For det andet, manglede Driftslederne og TSM’erne konsistente rutiner for at give tilbagemeldinger, generel orientering om løste opgaver og orientering om skolernes eller Gentofte Ejendomme budgetter, som skal dække de forskellige typer af vedligehold og udbedringer.

Dermed kunne vi opsummere de respektive antagelser til, at det handlede om;

• at komme af med opgaver til TSM’erne

• skabe overblik over indmeldte opgaver

• og hvordan parterne indbyrdes kommunikerede og forventningsafstemte med hinanden.

BEDRE KOMMUNIKATION

OG KLARE INDMELDINGER

Løsningen viste sig at være ret lige til, fordi vi samlede samarbejdsaftalen, som allerede eksisterede, Dalux helpdesk og en survey til at fungere som et samlende styreredskab til at sikre kvaliteten i opgaveløsningen og gensidige tilbagemeldinger.

Samarbejdsaftalen definerede, hvilke opgaver der skulle løses, og hvad der skulle orienteres om. Dalux helpdesk bruger vi til at bevare et overblik over de indmeldte opgaver. Surveyen brugte vi på den ene side til at få skoleledelsen til at fokusere deres vurdering af TSM’ernes opgaveløsning ud fra, hvad der står i samarbejdsaftalen fremfor andre opgaver uden for samarbejdsaftalens rammer.

På den anden side, så skulle surveyen bruges til at få driftslederne og TSM’erne til at have fokus på, hvordan de løbende holdt skoleledelsen orienteret om budgetter, opgaveløsning etc.

Spørgsmålene gik på, hvordan de havde oplevet, at samarbejdet havde været det sidste halve år inden for de mest problemfyldte emneområder. Viste der sig forskelle i svarene mellem skoleledelsen og driftslederen eller TSM’erne i vurderingen af et givent spørgsmål, fik de dermed identificeret, hvor der var et problem, der skulle tales om.

For at sikre at styringsredskabet bevarer sin relevans, så er det meningen, at spørgsmålene løbende ændres ift. udviklingen i samarbejdet, og når vi kan se, at karakteren af problemer ændrer sig. Denne vurdering skal de gennemføre to gange årligt, så der kommer en konsistens ind i den indbyrdes vurdering af samarbejdet.

Thomas Ankerdal Burkal, Driftsleder, Gentofte Ejendomme siger;

-Spørgsmålene i Survey´en skal justeres, så vi kommer hele vejen rundt om både GE-drift og GE Rådhus. Der er mange faktorer, som kan være med til at skabe både tilfredshed og utilfredshed.

Og Peter Hartvig, Skoleleder, Gentofte Skole, supplerer;

-På Gentofte Skole forholder vi os pragmatisk og samarbejdende til surveyen – dvs. at vi, når spørgeskemaet udsendes, mødes i den relevante arena og drøfter spørgsmålene i fællesskab for derved at undgå misforståelser eller uhensigtsmæssigt arbejdsklima.

LOVENDE RESULTATER

Udover Spørgeskemaet og en samarbejdsaftale, er vi, som nævnt, i Gentofte Ejendomme ved at implementere Dalux helpdesk, der bruges til at indmelde fejl,

Vi har nu kørt en cyklus igennem, og resultaterne er lovende. Det ser ud til, at når vi bruger vores samarbejdsaftale som referencedokument, sikrer vi, at alle parter er opmærksomme på deres respektive forpligtelser, så der ikke bliver stillet forkerte forventninger.

skader og mangler fra skolernes ansatte, så de lokale TSM’ere og skoleledelserne nemmere kan bevare et overblik over de indmeldte opgaver. Fordelen ved programmet er, at udover det er en nem måde at indmelde problemer, så har den person, som har indmeldt skaden, mulighed for at blive holdt opdateret på, hvor langt man er i processen for at få ordnet problemet.

Chef for Gentofte Ejendomme, Claus Roikjer siger;

-Vi har nu kørt en cyklus igennem, og resultaterne er lovende. Det ser ud til, at når vi bruger vores samarbejdsaftale som referencedokument, sikrer vi, at alle parter er opmærksomme på deres respektive forpligtelser, så der ikke bliver stillet forkerte forventninger. Dalux helpdesk hjælper med at overvåge, hvordan indmeldte fejl og mangler bliver løst og tilbyder dermed et bedre overblik. Samtidig ser vi, at spørgeskemaet tjener sit formål med at holde fokus på, hvilke opgaver, man kan forvente bliver løst ifølge samarbejdsaftalen. Dermed har vi et styringsredskab, der står på tre ben; Samarbejdsaftalen, Dalux helpdesk og en survey. Når vi bruger disse tre elementer sammen, så hjælper de med til at holde fokus på de opgaver, der skal varetages, og at kvaliteten i den oplevede service forbliver på et højt niveau, fordi vi sikrer en målrettet dialog om emnerne n

Claus Roikjer, ejendomschef, Gentofte Kommune

- Claus Roikjer, Chef for Gentofte Ejendomme

En elinstallation kan sagtens være farlig, selv om den fungerer

Sørg for at elinstallationerne i offentligt tilgængelige bygninger bliver vedligeholdt og er sikre

Kommunikationskonsulent, Sikkerhedsstyrelsen

Selv om der er hul i eltavlen, en stikkontakt hænger løst, eller der sidder ledninger tilbage, efter at en lampe er pillet ned, virker elinstallationerne måske. Men installationer med skader og fejl kan udgøre en risiko for både mennesker og bygninger, og derfor er det et krav, at elinstallationer bliver holdt i orden og i overensstemmelse med elsikkerhedsreglerne.

Når det er skoler, børnehaver, sportshaller og andre bygninger, hvor der færdes mange mennesker, er det ekstra vigtigt, at elinstallationerne ikke er til fare. I bygninger, der dagligt bruges af mange børn og voksne, bliver installationerne ofte udsat for hårdere behandling end fx i private hjem. Så det er en god ide at få tjek af elinstallationerne indarbejdet som en fast rutine. Det kan være med bistand fra en elinstallatørvirksomhed, eller dem, der færdes i bygning -

EKSEMPLER PÅ FEJL OG MANGLER

105 idrætshaller, svømmehaller og fritidsfaciliteter fik kontrolleret elinstallationerne i 2022. 24 steder blev der givet påbud om at få installationerne bragt i orden, og 69 steder blev der vejledt om fejl, der burde rettes op på.

101 skoler og undervisningssteder havde kontrolbesøg fra Sikkerhedsstyrelsen i 2022. 17 steder blev der givet påbud, og 77 steder blev der vejledt om at få rettet op på fejl ved elinstallationerne.

106 lystbådehavne fik kontrolleret deres elinstallationer i 2022. 43 steder blev der givet påbud, mens 53 steder fik vejledning om at rette op på fejl ved installationerne.

TEKST / LONE HANSEN

erne i hverdagen, kan holde øje med fx defekte lamper og ødelagte stikkontakter.

-Det er en god ide at bestille et eltjek hos en elinstallatør, men det fanger ikke alle de småskader, som installationerne løbende bliver udsat for. Derfor bør en medarbejder jævnligt tage en runde i og uden for bygningerne og se efter, at der ikke er skader på lamper, kontakter, eltavler eller andre dele af installationen, siger vicekontorchef Evy Boe Madsen fra Sikkerhedsstyrelsen.

FORKERT UDFØRTE OG SLIDTE INSTALLATIONER

Sikkerhedsstyrelsen fører hvert år tilsyn med et udsnit af de danske elinstallationer, blandt andet i offentlige bygninger. Og ved størstedelen af tilsynene bliver der fundet fejl og mangler. Det kan være fejl fra dengang, hvor installationen blev etableret, eller det kan være fejl, der er opstået som følge af en hårdhændet behandling af brugerne. Men risikoen er den samme - hvis en elinstallation ikke er i orden, kan der ske en kortslutning, som kan føre til en brand. Og hvis børn eller voksne kan komme tæt på strømførende dele, er der risiko for at få livsfarligt stød.

-Det er afgørende, at elinstallationer bliver udført af autoriserede elinstallatørvirksomheder, og at de løbende bliver vedligeholdt, så der ikke er hullede eltavler eller løse ledninger. Vi kan ikke føre tilsyn med samtlige danske elinstallationer. Derfor er det vigtigt, at ejere og daglige brugere holder øje med, at installationerne er i orden. Det er ikke tilstrækkeligt at tjekke elinstallationen, hvis man opdager, at lyset eller en stikkontakt ikke virker, siger Evy Boe Madsen.

FLUGTVEJE OG RCD’ER

Det er en vigtig del af sikkerheden

Der opstår let panik, hvis lyset pludselig går ud i en mørk bygning. Hvis det er et lokale med krav om nød- og flugtvejsbelysning, skal man også sørge for, at det fungerer.

i lokaler, hvor mange mennesker samles, at der er nødbelysning, som fungerer, hvis den almindelige belysning svigter. Når elinstallationerne kontrolleres, skal man huske også at tjekke, at nød- og flugtvejsbelysningen fungerer, som den skal.

-Der opstår let panik, hvis lyset pludselig går ud i en mørk bygning. Hvis det er et lokale med krav om nød- og flugtvejsbelysning, skal man også sørge for, at det fungerer, selv om strømmen svigter, påpeger Evy Boe Madsen.

RCD’erne (fejlstrømsafbryderne) i eltavlerne skal også holdes i orden. De sørger for at afbryde strømmen, hvis der opstår en fejl i elinstallationen eller i et elektrisk apparat, og dermed beskytter de mod livsfarlige stød.

Det er en god ide et par gange om året at teste, at RCD’en virker. Det kan gøres ved at trykke på testknappen på RCD’en. Find gerne et tidspunkt, hvor det generer færrest mulige, når strømmen kortvarigt bliver afbrudt, fordi RCD’en virker, som den skal.

HUSK ELSIKKERHEDSATTESTEN

I lokaler, hvor der kan forsamles mere end 150 personer, er det et krav, at der er udarbejdet en elsikkerhedsattest, og at den er hængt op på et synligt sted. Elsikkerhedsattesten udarbejdes af en autoriseret elinstallatørvirksomhed, som gennemgår elinstallationerne, og attesten skal fornyes mindst hvert andet år.

TJEK ELSIKKERHEDEN

UDENDØRS

Udendørs elinstallationer, fx lamper og stikkontakter, er særligt udsatte. De bliver belastet af vind

og vejr, men også af påkørsler, hærværk og hårdhændet brug. Derfor bør det jævnligt tjekkes, at installationerne er i orden, så der ikke er revner, hvor der kan trænge fugt og snavs ind, eller ledninger, hvor isolationen er i stykker.

HVAD SKER

DER VED ET TILSYN

Hvis Sikkerhedsstyrelsen kommer på tilsyn i en bygning, vil der blive lavet stikprøver mange steder i installationen. Nogle fejl og skader er lette at se, mens andre kræver testudstyr, eller fx at en stikkontakt bliver løsnet. Gennemgangen af installationerne foregår overalt med udgangspunkt i elsikkerhedsreglerne, men der vil være forskel på, hvilke problemstillinger der får størst fokus, afhængig af hvor bygningen er placeret, og hvad den anvendes til.

-Vores udgangspunkt ved et tilsyn er, at installationerne skal være lovlige for at undgå ulykker, og vi vil allerhelst undgå at finde fejl. Når elinstallationerne lever op til elsikkerhedsreglerne, minimerer man risikoen for elulykker og elbrande, til gavn for både mennesker og bygninger, understreger Evy Boe Madsen n

På Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside Sik.dk er der overblik over lovgivningen på elområdet. Desuden er der vejledninger til fagfolk om, hvordan elinstallationer udføres i overensstemmelse med elsikkerhedsreglerne.

Se mere her: https://www.sik.dk/erhverv/ elinstallationer-og-elanlaeg

FIND REGLER OG VEJLEDNING PÅ SIK.DK

- Evy Boe Madsen, Sikkerhedsstyrelsen

Roskilde Kommune eksperimenterer med nytænkende byggetransformation

Hvor meget af en gammel betonproduktionshal kan man bevare eller genbruge, når bygningen skal transformeres til en skatehal, der både opfylder alle lovkrav og brugernes behov? Svaret er: Langt det meste, hvis man spørger i Roskilde Kommune.

HAR OPRETTET

MATERIALEBANK

Hal 12 skal igennem en tiltrængt og gennemgribende renovering. Og i processen har kommunen cirkularitet og samskabelse som fokus i renoveringsprojektet.

-Vi vil transformere den gamle hal, så den får mere plads til aktiviteter og større komfort for skaterne, ved at bevare hovedparten af den eksisterende hal og samtidig genindbygge genbrugte byggematerialer, fortæller arkitekt Gunilla Rasmussen fra Roskilde Kommune, der har været involveret i udviklingen af Musicon-området i op mod 15 år.

SKAL de arbejde med, siger Gunilla Rasmussen.

MARKEDET

HAR FLYTTET SIG

Roskilde Kommune har allerede på Musicon gjort sig vigtige og gode erfaringer med de cirkulære processer. Både med opførelsen af tre store affaldsskure i 90 pct. genbrugsmaterialer og ved en tidligere stor nedrivning i 2019, hvor materialer også blev taget nænsomt ud og lagt på lager.

Hal 12 er præget af slid, forfald og graffiti-malernes udtryk. Men nu står hallen foran en gennemgribende renovering, hvor bæredygtighed er i fokus.

Bygningstransformationen sker som del af omdannelsen af en 250.000 kvadratmeter stor grund nær domkirkebyens bymidte, hvor der tidligere lå en stor betonfabrik. Den store grund blev købt i 2003, og politisk valgte man at udvikle området inklusiv flere af dets efterladte bygninger til en musisk og kreativ bydel, der i dag kendes som Musicon.

Udviklingen af Musicon-området er på mange måder blevet en slags laboratorium for Roskilde Kommunes bygningsafdeling. Her afprøver man nye metoder til cirkulært byggeri på en meget offensiv måde, så man kan udvikle nye praksisser for at bygge bæredygtigt.

Ombygningen af den midlertidige skatehal i Hal 12 til en ny, moderne og større skatehal, er et godt eksempel på det.

- Kommunen har de seneste år haft en midlertidig, fysisk materialebank på Musicon, og her har vi nogle materialer liggende fra tidligere nedrivninger i området. Og nu, når vi river sidebygninger til Hal 12 ned, vil vi høste mange af de materialer, der bliver frigjort, så vi også har dem at bygge med igen, siger hun.

Afklaringen af, hvordan de forskellige materialer kan genbruges i skatehallen, bliver en proces, der kommer til at ske i samarbejde med de entreprenørteams, der kommer på, når kommunen udbyder ombygningsopgaven. Og det bliver ikke muligt at springe genbrugsprocessen over og i stedet købe nye materialer.

-Der bliver et kreativt benspænd til både arkitekter og entreprenører i de teams, der får mulighed for at byde på opgaven. Det her

-Det gik godt allerede dengang. Og markedet har også flyttet sig siden. Nedriverne er i dag i høj grad med på at bevare materialernes værdi så meget som muligt. Vi forventer derfor, at det nu er et fælles fokus, så vi sammen kan være med til at løfte barren for, hvad der kan lade sig gøre. Og også sikre, at den viden, vi nu har om materialerne, bliver grundigt registreret. De data er nemlig rigtig væsentlige, for at man kan håndtere materialerne gennem hele processen frem til, at de igen er del af en ny bygning, fortæller Gunilla Rasmussen.

Udfordringen ved genbrugte materialer i byggeri er, at man ikke har den sædvanlige dokumentation, der beskriver materialernes indhold og ydeevne. Så hvordan og hvornår er de produceret? Og hvad har de været udsat for siden?

-Vi kan jo se på dem og aflæse, hvad vi vurderer, de er. Men vi har ikke det der datablad fra en producent, der siger, hvad det præcis er, vi står med. Og der er ikke en

TEKST / JAN MITCHELL Journalist, Roskilde Kommune FOTOS/ ROSKILDE KOMMUNE

Der er ikke gjort meget ved Hal 12 udenpå, siden Roskilde Kommune overtog betonfabrikkens grund for 20 år

producent, der tager ansvar for materialet.

BANEBRYDENDE GENBRUG

I Roskilde Kommunes nedrivningsproces opbygges der dog viden om materialet, fordi kyndige folk vurderer materialernes stand og umiddelbare holdbarhed. Og der laves miljøprøver, der undersøger, om der er kommet miljøfarlige stoffer i materialerne gennem den brug, de hidtil har været udsat for.

Gunilla Rasmussen mener, at Roskilde Kommunes genbrug af byggematerialer er banebrydende i offentligt byggeri.

-Der er jo før lavet transformationsprojekter, men så har det mere været drevet af kulturhistoriske bevaringshensyn. Det er mit indtryk, at det stadig er nyt med den ressourcebevidsthed, der ligger i det her, siger hun.

Umiddelbart lyder genbrug af byggematerialer som en dyrere løsning. Men det vil arkitekten ikke skrive under på.

- Det var ikke vores oplevelse, da vi med nænsom udtagning nedrev den tidligere Hal 1 på Musicon. Og de nedrivningspriser, vi lige nu har fået i forbindelse med Hal 12, er også fair. I takt med, at nedriverne bliver dygtigere og får udviklet deres metoder, kan de løse opgaverne mere effektivt. Samtidigt er der jo også nogle materialer, der så ikke skal bortskaffes.

-Vi fornemmer så også, at nedrivningsentreprenørerne gerne vil gøre sig attraktive til opgaven, da

de – ligesom vi – synes, det er både sjovt og meningsfuldt at være med til at udvikle kompetencerne i byggebranchen, siger Gunilla Rasmussen og fortsætter:

-I forhold til byggeri-delen så vi med affaldsskurene, at prisen blev nogenlunde den samme, som hvis vi havde bygget med nye materialer. Man bruger færre penge på at købe materialer fra udlandet og flere på arbejdstimer til lokale håndværkere. Det, synes vi, er et ret godt bytte.

VIL KNÆKKE KODEN

Gunilla Rasmussen forventer, at Roskilde Kommune gennem Hal 12-projektet vil blive endnu en tand bedre til at arbejde cirkulært. Også rigtig gerne med genbrug af bærende konstruktioner.

-Indtil videre kan vi se, at det er rimelig enkelt at montere genbrugsmaterialer som beklædning på en facade. Men bærende konstruktioner mangler vi og hele branchen at gøre os erfaringer med. Det kunne være rigtig interessant at knække en del af koden i forhold til dem.

Ifølge planerne vil nedrivningen af Hal 12s sidebygninger være færdig i efteråret 2023, mens den bevarede del af Hal 12 først vil blive ombygget om nogle år, når et tilstødende parkeringshus er opført – i øvrigt også med delvis brug af genbrugsmaterialer.

ROSKILDE OG CITYLOOPS

Den fremtidige skatehal bliver del af et nyt kvarter, der skal udvikles gennem de kommende år med blandede boliger, erhverv og et parkeringshus. Hal 12-kvarteret indgår som case for Roskilde Kommune i det EU-støttede projekt CityLoops. I CityLoops arbejdes der på tværs af seks europæiske lande med at udvikle praksisser for materialestrømme.

Ud over arbejdet med selektiv nedrivning og genindbygning af byggematerialer handler det i Hal 12-kvarteret også om at minimere kørslen med jord. Det sker ved at lave en samlet terrænplan for hele kvarteret, der sikrer en god jordbalance på tværs af de enkelte - både kommunale og private - byggeprojekter.

Læs mere: roskilde.dk/bæredygtigtbyggeri og cityloops.eu

siden. Men nu skal bygningen have en kærlig hånd, så den bliver fremtidssikret.

Skaterne fik lov til at flytte midlertidigt ind i Hal 12, da Roskilde Kommune overtog den nedlagte betonfabrik i 2003. Det er meningen, at skaterne også skal være i bygningen efter renoveringsprojektet.

Dronefoto af Musicon-området i Roskilde. Hal 12 ses nederst til højre, mens Roskilde Domkirke anes i baggrunden.

Genanvendte smartphones. CO2-besparelserne varierer på tværs af modeller og produktkategorier – fra en besparelse på 69 procent for en Lenovo Thinkpad T460 i5 til 91 procent besparelse for en Apple iPad Pro 4 12,9” (fra 2020). Det anslås, at en genanvendt Apple iPhone 11 genererer 15,7 kg CO2, hvilket er 56,3 kg mindre end en nyproduceret enhed. Det svarer til en CO2-besparelse på 78 procent.

NY FORSKNING FINDER STORE KLIMAFORDELE VED GENANVENDT

ELEKTRONIK

Man kan spare helt op til 91 procent CO 2, 97 procent vand og 80 procent e-affald, hvis man køber genanvendt elektronik i stedet for ny. Det konkluderer en ny livscyklusanalyse, som Refurbed – en af Europas største markedspladser for genanvendt elektronik – har fået foretaget af det anerkendte forskningsinstitut Fraunhofer.

Selvom meget tyder på, at brugte smartphones og laptops vinder større indpas, har der generelt hersket tvivl om den reelle klimagevinst ved genanvendt elektronik. Det er der dog lavet om på nu, hvor en af de

første forskningsbaserede livscyklusanalyser på området er landet. Den omfattende nye rapport, der er udarbejdet på vegne af virksomheden Refurbed, konkluderer, at der er markante klimamæssige besparelser at hente med cirkulær elektronik.

Faktisk i sådan en grad, at man kan spare klimaet for helt op til 91 procent CO 2, 97 procent vand og 80 procent elektronisk affald ved at købe genanvendt elektronik sammenlignet med fabriksny elektronik.

Livscyklusanalysen er udarbejdet af det anerkendte tyske forskningsinstitut Fraunhofer og er en af de første og mest omfattende rapporter af sin art. Den omfatter både smartphones, tablets og bærbare computere i scope 1, 2 og 3 – og uanset produktkategorien er

TEKST / CHRISTOFFER MEY KJØLLER Kommunikationskonsulent, Morsing PR

resultaterne bemærkelsesværdige.

-Det særlige ved den her undersøgelse er, at vi har foretaget en omfattende analyse af genanvendte produkters miljøpåvirkning i både scope 1, 2 og 3. Det betyder, at vi med stor nøjagtighed og på helt kvantificerbar vis har målt den samlede påvirkning, et genanvendt produkt har på vores planet, siger Paul Ruford fra Fraunhofer Austria Research.

Resultaterne fastslår, at klimafordelene ved genanvendte elektroniske produkter er større end tidligere estimeret. I den forbindelse håber Refurbed, at undersøgelsen kan få flere forbrugeres øjne op for de markante klimagevinster.

-Vi er overbeviste om, at sammenlignelige data og transparens om genanvendelse bidrager til et mere bæredygtigt forbrug af elektroniske produkter. Allerede i dag erstatter genanvendte produkter behovet for at købe nye produkter. 73 procent af de forbrugere, der køber genanvendte produkter, vælger aktivt at gøre det i stedet for at købe dem fra ny. Lige så mange er enige i, at genanvendt elektronik fungerer lige så godt som ny, siger Peter Windischhofer, medstifter af Refurbed.

OP TIL 91 PROCENT

CO 2 -BESPARELSE

Ved at købe genanvendt elektronik frem for ny opnås der omfattende CO 2-besparelser – blandt andet fordi et genanvendt produkt ikke skal igennem ressourcetunge og forurenende produktionsfaser. CO 2-besparelserne varierer på tværs af modeller og produktkategorier – fra en besparelse på 69 procent for en Lenovo Thinkpad T460 i5 til 91 procent besparelse for en Apple iPad Pro 4 12,9” (fra 2020).

Eksempel: Det anslås, at en genanvendt Apple iPhone 11 genererer 15,7 kg CO 2, hvilket er 56,3 kg mindre end en nyproduceret enhed. Det svarer til en CO 2-besparelse på 78 procent.

OP TIL 97 PROCENT VANDBESPARELSE

Produktion af ny elektronik bruger store mængder vand. Alene produktionen af én ny smartphone kræver op til 13.000 liter vand, og for computere er tallet endnu højere. Ved at købe et genanvendt produkt i stedet for et nyt opnås

der i langt de fleste tilfælde en vandbesparelse på mellem 86 og 97 procent, alt afhængigt af produktet.

Eksempel: Produktionen af en ny Apple iPhone 11 kræver 12.075 liter vand. Istandsættelsen og videresalget af et genanvendt produkt af samme model kræver kun 1.695 liter. Det svarer til en vandbesparelse på 86 procent.

OP TIL 80 PROCENT MINDRE E-AFFALD

E-affald er den hurtigst voksende affaldsstrøm i europæiske husholdninger. Det skyldes især det

produkter kan e-affaldet reduceres med mellem 60 og 80 procent.

Eksempel: En ny Apple iPhone 11 estimeres til at generere 239 gram e-affald efter endt produktlevetid. Til sammenligning er der tale om blot 70 gram for en genanvendt enhed. Det svarer til en e-affaldsbesparelse på 71 procent.

OM UNDERSØGELSEN

Fraunhofer-instituttets omfattende livscyklusanalyse har beregnet den samlede miljøpåvirkning fra første og anden brugsfase (nyindkøb og istandsættelse) af smartphones, tablets og bærbare

Vi er overbeviste om, at sammenlignelige data og transparens om genanvendelse bidrager til et mere bæredygtigt forbrug af elektroniske produkter. Allerede i dag erstatter genanvendte produkter behovet for at købe nye produkter. 73 procent af de forbrugere, der køber genanvendte produkter, vælger aktivt at gøre det i stedet for at købe dem fra ny.

store forbrug af elektroniske produkter, produkternes korte levetid, en fremherskende køb-og-smidvæk-kultur og få reparationsmuligheder. Alene i Europa produceres der 10 millioner tons e-affald om året, hvoraf kun ca. 40 procent indsamles til genanvendelse. I denne kategori viser tal fra Fraunhofer-instituttet et markant besparelsespotentiale: Med genanvendte

computere. For at beregne det samlede CO 2-fodaftryk per enhed er der både taget hensyn til produktionen og parametre som materialeudvinding, transport og forbrugernes brug. Beregningen er baseret på følgende modeller: Apple iPhone 11, Samsung Galaxy S20 FE, Apple iPad Pro 4 (2020), Apple MacBook Air 13,3” (2017) og Lenovo Thinkpad T460 i5.

E-affald er den hurtigst voksende affaldsstrøm i europæiske husholdninger. Med genanvendte produkter kan e-affaldet reduceres med mellem 60 og 80 procent.

HVORFOR SKAL VI NU HAVE CIRKULÆR BELYSNING?

Helsingør Kommune arbejder løbende med energioptimering af bygninger og en mere bæredygtig indretning. I den forbindelse er der netop gennemført et nyt projekt med store potentialer for klima og miljø, og det er vel at mærke uden at gå på kompromis med pris, kvalitet og lysmiljø.

Iforbindelse med renovering af mødelokalerne ved Borgerservice på Prøvestenen har Helsingør Kommune tænkt i nye baner ift. udskiftning af belysning. Ændret pladsforhold som følge af renoveringen medførte behov for at udskifte de eksisterende lyskilder i mødelokalerne. Derfor tog kommunens ejendomsfolk en snak med den private virksomhed Fischer Lighting i forhold til, om der måske var mulighed for at genbruge de gamle lysarmaturer i et re-designet format. Det stod hurtigt klart, at i denne situation ville den bedste løsning være at købe genbrugte lysarmaturer udstyret med en ny og innovativ LED løsning og sælge de gamle armaturer til virksomheden med henblik på genbrug.

-Vi er i Fischer Lighting rigtig glade for at se en kommune som Helsingør gå forrest. Projektet her er et af de første eksempler, vi ser, hvor der bliver stillet krav om bæredygtighed i udbudsmaterialet. Så Helsingør har virkelig vist vejen i forhold til, at bæredygtighed i højere grad kan tænkes ind i renoveringer af ejendomme, siger Lars Elmvang, Partner og Direktør for Strategi og Udvikling i Fischer Lighting.

DEN KONKRETE LØSNING

Den gamle belysning er udskiftet til LED, hvilket giver en strømbesparelse på ca. 70%, hvilket bidrager til såvel reducering af CO 2 udledning og driftsomkostninger. Der er opsat 36 styk Venus lamper, som er lavet af

TEKST / GITTE LARSEN

Klimakoordinator, Klimasekretariatet, Helsingør Kommune

Mødelokale med den nye belysning.

Foto: Helsingør Kommune.

Projektet her er et af de første eksempler, vi ser, hvor der bliver stillet krav om bæredygtighed i udbudsmaterialet. Så Helsingør har virkelig vist vejen i forhold til, at bæredygtighed i højere grad kan tænkes ind i renoveringer af ejendomme.

ca. 200 kg gamle stålarmaturer, der er blevet upcyclet til et nyt flot design. Ved at genbruge dem sparer man ca. 970 kg CO 2 og 6.480 liter vand. Kassearmaturerne var ”affald” fra en renovering af en ejendom i Københavns Kommune.

Derudover er der lavet en byttehandel, så kommunen har fået ”nye” Frigg lamper, og de nedtagne vil blive brugt hos andre kunder.

De 16 ”nye” Frigg armaturer er konstrueret af mindst 75% aluminiumsskrot. Dette aluminium kommer fra forbrugeraffald som f.eks. aluminiumdåser. Ved at bruge aluminiumsskrot, så bruger man kun 5% af energiforbruget sammenlignet med ny produktion.

De nedtagne lamper vil blive genbrugt. Det gamle armaturhus genbruges direkte, og den gamle elektronik går til Elretur, og de genbruger i gennemsnit 74% af elektronikaffaldet.

HVAD KOSTER DET AT GÅ NYE VEJE?

I direkte omkostninger så koster det cirka det samme som et andet tilsvarende kvalitetsarmatur.

På langt sigt, så bliver det endda billigere, da løsningen kan repareres og serviceres i stedet for, at man skal smide det hele ud igen, når der kommer noget nyt og smartere eller noget går i stykker.

Så på lang sigt er det rent faktisk en billigere løsning, hvis man ikke kun ser på indkøbsprisen, men også tænker driftsomkostningerne med ind i regnestykket.

SET FRA KLIMAKOORDINATORENS STOL

Som klimakoordinator skal man hele tiden både inspirere og motivere kollegaer til at gå nye veje og afprøve mere klima- og bæredygtige handlemuligheder.

Mange eksterne konsulenter og virksomheder rækker ud til Klimasekretariatet og vil gerne have lov til at præsentere deres services for organisationen, og i de relevante tilfælde sætter jeg et møde op med eksterne og relevante kollegaer.

I forhold til at komme i gang med cirkulær belysning, så startede snakken med udbudskollegaerne, der var meget hurtige til at konstatere, at der ikke var noget som

helst, der forhindrede os i at målrette vores udbud på en ny måde, hvor vi efterspørger en cirkulær løsning. Næste trin var en dialog med ejendomskollegaerne i forhold til, hvad vi havde af forestående planer for renovering eller nybyg, hvor belysning skulle være en del af løsningen. Resultatet af dialogen blev at indarbejde krav om cirkulær belysning i forbindelse med renovering af mødelokaler.

Lige netop mødelokaler er repræsentative rum, der besøges af mange kollegaer og eksterne gæster, hvilket gør det ekstra spændende at kunne fremvise en ny flot rumbelysning, der samtidig belaster miljø og klima langt mindre end de traditionelle løsninger n

EKSEMPLER PÅ KRAV MAN

KAN STILLE I UDBUD, HVIS MAN GERNE VIL HAVE MERE BÆREDYGTIG BELYSNING

Eksisterende armaturer skal så vidt muligt genbruges og opgraderes med LED indsatse.

• Såfremt at der skal leveres nye armaturer, skal disse bestå af 100% genbrugte gamle armaturkasser.

• Såfremt at genbrugte armaturkasser ikke lever op til krav, så skal nye armaturer leveres med et indhold af genanvendte materialer på 70 %.

Armaturet skal være designet til adskillelse og skal kunne repareres:

• Dioder, driver og optik skal være udskiftelige og må ikke være boltet eller limet fast til armaturkassen.

• Driver og LED dioder skal nemt og hurtigt kunne udskiftes uden brug af andet værktøj end simpelt håndværktøj (skruetrækker, hobbykniv, svensknøgle eller lignende). Udskiftning af dioder og driver må ikke tage længere end 10 minutter per armatur.

• Materialer skal kunne skilles ad i rene materialefraktioner og sorteres i materialekomponenter såsom metal, plast, elektronik, kabler etc.

• Ovenstående punkter skal kunne dokumenteres ved hjælp af vejledning for demontering og reparation.

Tildelingskriterier

Mange udbud tildeles alene på baggrund af pris. Krav om dokumentation i forhold til Total Cost of Ownership (TCO) kan betyde, at man får valgt et produkt, der på lang sigt både er mere bæredygtigt og faktisk også billigere i drift

- Lars Elmvang, Partner og Direktør for Strategi og Udvikling i Fischer Lighting

KLIMAORIENTEREDE ASFALTUDBUD

Fra strategier og klimaplaner til konkret handling

De fleste er i dag enige om, at det er tid til at handle og ændre adfærd, hvis vi skal minimere den globale temperaturstigning og afværge en klimakatastrofe.

Det første naturlige skridt for myndigheder er at udarbejde strategier og klimaplaner, og der er ingen tvivl om, at de danske kommuner har gjort et stort og vigtigt stykke forarbejde. I denne artikel får du Asfaltindustriens bud på, hvordan man kommer i gang eller kommer videre med klimaorienterede asfaltudbud.

Strategier og planer skal føres ud i livet og blive til konkret handling. Al begyndelse kan være svær – opgaverne skal måske løses på en anden måde, og leverandørerne skal investere i ny teknologi. Det kan betyde, at produkter og ydelser kan blive dyrere på kort sigt, men i takt med efterspørgslen og virksomhedernes konkurrence vil priserne falde igen.

VIRKSOMHEDERNES

KLIMAINVESTERINGER

SKAL KAPITALISERES

Den offentlige sektor er den største indkøber i Danmark og må derfor gå forrest og vise vilje til i en overgangsfase at betale ekstra for løsninger, der kan levere de nødvendige CO 2 reduktioner.

De danske asfaltvirksomheder arbejder alle hver for sig på at tilbyde CO 2 besparende løsninger. Men det koster her i overgangsfasen, og så længe de offentlige indkøbere fortsætter med at bruge laveste pris som tildelingskriterium, så får vi ikke for alvor nye løsninger i spil.

Asfaltindustrien har seks konkrete anbefalinger til kommunerne fordelt på tre temaer.

DIALOG MED BRANCHEN

Først og fremmest vil vi invitere til dialog mellem kommuner og entreprenører. Som entreprenører arbejder vi for mange kommuner, staten og private bygherrer. Hvis

entreprenørerne bliver mødt af vidt forskellige krav fra entreprise til entreprise, bliver den grønne omstilling unødigt tung og byrdefuld. Derfor er det vigtigt, at klimakrav er en del af en langsigtet og sammenhængende strategi, som er udarbejdet i dialog med branchen. Det sikrer, at virksomhederne kan udvikle og uddanne medarbejderne og investere i henhold til en plan. Kort sagt være godt forberedt på kundernes ønsker og krav.

For det andet foreslår vi, at nye klimakrav og klimainitiativer, som ikke er markedstestede, sendes i høring i branchen forud for udbuddet. Så kan virksomhederne kommentere på initiativerne, og kommunen kan overveje kommentarerne, mens der stadig er tid til at justere kursen, hvis der er anledning til det. Virksomhederne har viden om nye teknologier, hvad der kan lade sig gøre i praksis, og om der er interessante alternativer. Den viden kan bringes bedre i spil.

CO 2 REDUKTIONER

KRÆVER

INVESTERINGER

For det tredje foreslår vi, at CO 2 reduktion anvendes som tildelingskriterium i udbud. Alle organiserede asfaltvirksomheder i Danmark tilbyder miljøvaredeklarationer, EPD´er. De gør det let og sikkert for en kommune at købe grønt, for tingene er gennemregnede og dokumenterede i.h.t. europæiske standarder og underlagt tredjepartskontrol. Det har krævet store investeringer at etablere og udarbejde disse miljøvaredeklarationer. Derfor er det et ønske fra branchen, at kommunerne stiller krav om miljøvaredeklarationer i de konkrete udbud og belønner den bedste klimaindsats. Lad være med at bruge laveste pris som tildelingskriterium ud fra devisen: Fokuser mindre på pris her og nu – og få mere klima for pengene på sigt. Norske erfaringer viser, at klimakrav faktisk ikke er dyre. For en ordens skyld skal det bemærkes, at

TEKST / ANDERS HUNDAHL Adm. Direktør, Asfaltindustrien

TEKST / TRINE LETH KØLBY Miljøchef, Asfaltindustrien

Asfaltindustrien har investeret i et værktøj, der gør det muligt for Asfaltindustriens medlemmer at levere dokumentation for CO2 udledningen af en asfaltbelægning med en miljøvaredeklaration. Asfaltindustrien har udarbejdet branchemiljøvaredeklarationer (dvs. branchegennemsnit) for syv meget brugte asfalttyper. Herudover udarbejder de enkelte asfaltvirksomheder hver især miljøvaredeklarationer for deres egne produkter.

alle virksomheder, også uorganiserede og udenlandske, kan få udarbejdet miljøvaredeklarationer, så ingen udelukkes i danske udbud, ved at der kræves deklarationer.

For det fjerde foreslår vi, at alle kommuner opretter ”klimapuljer” eller arbejder med interne klimaafgifter og CO 2 skyggepriser. Vi ved fra vores arbejde med miljøvaredeklarationer, at det kræver en ekstra indsats i starten at udbyde og byde med fokus på klima. At kunne få penge fra en fælles pulje kan være lige den hjælpende hånd, som den enkelte forvaltning i en kommune behøver for at komme i gang og derefter være selvkørende.

PROPORTIONELLE

KRAV OG OPFØLGNING

For det femte er det vigtigt, at klimakrav i udbud og kontrakter er proportionelle i forhold til opgavens størrelse. Undgå så vidt muligt omfattende og byrdefulde krav i udbud af små kontrakter eller arbejder.

Endelig foreslår vi som den sjette anbefaling, at der altid følges op på, om de tilbud I får og benytter jer af i praksis, også lever op til f.eks. de lovede CO 2-reduktioner. Det er demotiverende for entreprenørerne og skadeligt for den grønne omstilling, hvis borgerne og offentligheden får indtryk af, at der er tale om grøn vinduespynt mere end egentlig grøn omstilling n

DOKUMENTATION

AF CO2 UDLEDNING - MILJØVAREDEKLARATIONER

Miljøvaredeklarationer, også kaldet EPD’er fra den engelske betegnelse Environmental Product Declaration, beskriver et produkts miljøpåvirkninger. Deklarationerne kan derfor bruges i forbindelse med grønne indkøb. Deklarationen siger ikke i sig selv noget om, hvorvidt produktet er ”godt” eller ”dårligt” miljømæssigt, men det giver indkøberen mulighed for at sammenligne forskellige løsninger.

NY FORMAND I

KTC FAGGRUPPE FOR BYGGELOV

Jane Petersen er ny formand i KTC faggruppen Byggelov, og hun kommer med mange års erfaring - både som medlem af KTC’s faggruppe og i sit daglige arbejde som teamleder i Byg, Natur og Miljø i Aabenraa Kommune, hvor hun snart kan fejre 25-års jubilæum.

Ud over at trække på sin store erfaring fra Aabenraa Kommune og KTC’s faggruppearbejde, har hun tidligere været kredsformand i DABYFO over en periode på ti år. Derudover har Jane Petersen erfaring fra diverse fora nationalt, blandt andet i den task force, som ministeren nedsatte efter indførelsen af BR18 og certificeringsordningen samt det branchesparringsforum, der opstod i kølvandet.

-Som formand for faggruppen, vil jeg gerne være med til at udbrede viden om den vigtige samfundsmæssige funktion, som byggesagsbehandlingen udfylder – og hvad den egentlig består i. Jeg synes jo, at det er verdens mest spændende job, og det vil jeg gerne give videre, siger hun med et smil og fortsætter:

-Der findes så mange super dygtige byggesagsbehandlere derude i kommunerne, og dem vil jeg gerne gøre noget

for, at de kan blive hørt, set og anerkendt.

VIGTIGE EMNER FORTSAT

AT BIDRAGE TIL

Der er flere vigtige og fagligt relevante emner for faggruppen at engagere sig i, og Jane Petersen er helt klar omkring den vigtigste lige nu:

-Faggruppens vigtigste opgave lige nu er at fortsætte med at bidrage til identifikati -

onen af de grundlæggende og strukturelle udfordringer, der – trods løbende tilpasningerendnu er i BR18 (Bygningsreglementet 2018). Ikke mindst i forhold til, hvad konsekvenserne af dem er. Et eksempel er, at processerne og bestemmelserne omkring det simple byggeri såsom carporte, skure osv. er så svære at forstå, at selv en almen velbevandret bygningsejer ofte må give op og ikke selv kan søge en byggetilladelse eller stå for processen efterfølgende med færdigmelding og dokumentation – heller ikke selvom bygningsejeren får hjælp fra en dygtig håndværker. Jeg tror, de fleste mennesker, herunder også vores politikere, har den opfattelse, at det ikke burde være nødvendigt at skulle hyre en ofte dyr rådgiver for at opføre en udestue. Men det er ikke desto mindre ofte tilfældet, sådan som reglerne er i dag.

-Desuden håber jeg, at faggruppen kan komme til at bidrage til, at den nationale ansøgningsportal Byg & Miljø bliver mere brugervenlig, siger Jane Petersen.

FOKUS PÅ SAMARBEJDE

Jane Petersen vil som formand også arbejde for at styrke samarbejdet mellem KTC-faggruppen, DABYFO og KL –herunder høringsprocesserne for eksempel omkring ny lovgivning.

Der skal også større fokus på samarbejdsmulighederne mere bredt i branchen - for eksempel via Branchesparringsforum og Strategisk

Dialogforum

Jane Petersen overtager formandskabet efter Hans Eghøj, som efter mange års kæmpe bidrag til faggruppens arbejde og som formand både for den og DABYFO har valgt at give stafetten videre i begge grupper.

NYT BESTYRELSESMEDLEM I KTC

KTC byder velkommen til Christina Føns som nyt medlem i bestyrelsen. Christina Føns er et velkendt ansigt i KTC. Hun har tidligere været engageret i KTC’s faggrupper – senest som faggruppeformand for faggruppen Miljø og Grundvand.

Christina Føns har en solid baggrund i den kommunale sektor inden for teknik- og miljøområdet – dels fra sin tid i KL, dels fra en årrække i Esbjerg Kommune og siden december 2022 i den nuværende stilling som direktør for Teknik og Miljø i Middelfart Kommune.

I KL har Christina Føns en bred erfaring med de fleste af områderne under teknik og miljø, hvilket også er en erfaring, hun kan drage nytte af i KTC’s bestyrelse, som har et tæt samarbejde med KL. Gennem stillingerne i henholdsvis Esbjerg og Middelfart Kommune har hun arbejdet sig endnu dybere ind på områderne inden for teknik og miljø.

Christina Føns ser frem til at træde ind i KTC’s bestyrelse og bruge sin erfaring i den sammenhæng.

- Jeg har gennem mit professionelle liv arbejdet med dagsordner både på lokalt, nationalt og internationalt niveau, og den erfaring kan jeg helt sikkert bruge som bestyrelsesmedlem i KTC, udtaler hun og fortsætter:

- Det er interessant at tage del i hele den store diskussion

om vores velfærdssamfund – meget af det, som vi laver i teknik og miljø, er netop basis for, at vi kan udvikle et velfærdssamfund. Det vil jeg gerne fortsætte med at sætte fokus på gennem min bestyrelsespost hos KTC. Hvordan kan vi som sektor arbejde med vores dagsorden og herigennem være med til at løse nogle af de store samfundsudfordringer, som er både store og komplekse? Med kommunernes dybe faglighed, som er forankret i faggrupperne i KTC og de faglige netværk, kan vi være en del af løsningen og være med til at påvirke de store dagsordener via KL og staten og blandt andet derigennem gøre vores indflydelse gældende.

Hun glæder sig til samarbejdet med KL og til at føre den faglige viden ind ad de døre,

NY KONFERENCEANSVARLIG

I KTC SEKRETARIATET

KTC byder pr. 1. maj 2023 Nikolaj Ahlgreen velkommen som KTC’s nye konferenceansvarlige, da Amalie går på barsel henover sommeren. Vi ønsker Amalie en rigtig god sommer og en glædelig barsel.

Nikolaj har en PBA i ’Hospitality Management’ og kommer med mange års erfaring fra både hotel- og konferenceverdenen, hvor han har planlagt og afviklet arrangementer, store som små, med alt fra 20 til 1.100 deltagere. Nikolaj har samtidig været Visit Denmark/Aarhus-kontakt i flere af sine stillinger og været et bindeled mellem de aarhusianske hoteller og turismeorganisationerne. Derudover har

Nikolaj haft en del foreningssamarbejde med Aarhus’ idrætsforeninger gennem sit seneste arbejde i DGI-regi.

I KTC skal Nikolaj være sekretariatets primusmotor på de tre store årlige konferencer; Natur & Miljø, Faggruppekonferencen og KTC ÅRSMØDE. Udover at være drivkraften bag konferencerne, vil der være en masse spændende opgaver, som Nikolaj kan hjælpe sekretariatet,

hvor den gør en forskel.

- I teknik og miljø står vi over for komplekse problemstillinger, som vi i KTC blandt andet kan være med til at løse gennem faglig indflydelse. KTC’s berettigelse som chefforening er i mine øjne at give bud på løsninger og arbejde ind mod dem, der sætter den politiske dagsorden. Vi har en stærk faglig viden i KTC, men for at styrke vores stemme, skal vi dels fortsætte det gode samarbejde med KL og samtidig være nysgerrige på, om der er supplerende samarbejder, der kan gavne vores fælles sag.

Christina Føns overtager bestyrelsesposten i KTC efter Erik Jespersen, adm. direktør for By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune.

foreningen og dets medlemmer med.

- Jeg ser frem til at kunne bidrage med mine kompetencer og erfaring indenfor planlægning og afvikling af arrangementer. Igennem mine tidligere stillinger har jeg i dag rygsækken fyldt med viden og værktøjer til afvikling af store arrangementer, og jeg glæder mig meget til at skabe nogle fede og lærerige oplevelser for deltagerne, siger Nikolaj.

Afsender: TechMedia A/S, Naverland 35, DK-2600 Glostrup