Albert & Allen Hughes De to sorte instruktørbrødre Albert og Allen Hughes laver uafrystelige film om de sortes livsvilkår, uden at det bliver hverken utroværdigt eller moraliserende
N år talen falder på sorte amerikanske instruktører, er det som regel Spike Lee,
m indst den intelligente Caine, der godt
John Singleton og M ario Van Peebles,
ved, at han ingen fremtid har sam m en
m an først kom m er til at tænke på. Men
m ed den vanvittige O-Dog, men som ikke
faktisk har også de to tvillingebrodre
form år at bryde fri af hverken arv eller
Albert og Allen Hughes (f. 1972) i al
miljø.
stilfærdighed - i hvert fald hvad D anm ark angår - bevist, at de både kan og vil noget. De har netop færdiggjort en filmatise ring af Alan Moore og Eddie Campbells
Samtidig anskueliggør filmen, hvordan m ennesker ikke handler i forhold til de enkelte situationer eller det enkelte indi vid, m en snarere i overensstemmelse med
fremragende, litteræ rt anlagte tegneserie
indgroede vaner og fordom m e - hverken
om Jack the Ripper, From Hell. En stort
ghettodrengene eller de stakler, som kom
anlagt produktion m ed Johnny Depp og
m er i vejen for dem, ser i den anden andet
H eather Graham i hovedrollerne, som nok
end symbolet for alt det, de enten hader
skal skaffe film brødrene adgang til det
eller frygter.
etablerede filmmiljø - hvis altså de har
I m odsæ tning til Spike Lee - hvis sociale
lyst. Men det er brødrenes tre foregående
og racemæssige indignation har det med
film, som har placeret dem på landkortet,
at stille sig i vejen for hans udsyn og ofte
og som er bedre end det meste af, hvad
får ham til at svigte sine karakterer til for
både Singleton og Van Peebles kan præ ste
del for Sagen - så holder H ughes-brødrene
re.
hele tiden blikket på deres personer og gør
Brødrene Hughes, der fik deres første videokam era, da de var 12 år gamle, d ebu terede i 1993 i en alder af 21 m ed den b a r
derfor også deres historier så meget desto m ere vedkom m ende og potente. Menace II Society er fortalt i en række
ske og blodige ghettoskildring, Menace II
dynamiske, næ sten dokum entariske tab
Society. En film, som herhjem m e ganske
leauer, som alle ender m ed ildevarslende
ufortjent druknede i kølvandet på Spike
at gå i sort. I det hele taget benytter
Lees Do the Right Thing (1989) og Jungle
H ughes-brødrene sig af et overraskende
Fever (1991) samt John Singletons B o y zN
veludviklet, stilsikkert filmsprog, deres
the Hood (1991).
alder taget i betragtning. Filmen blev
Der er ikke meget af Lees og Singletons
128
stor forståelse for karaktererne, ikke
m odtaget m ed begejstring af de am eri
’slum rom antik’ at spore i Menace II
kanske anm eldere, der ikke uden grund
Society, som nådesløst skildrer livet og
kunne konstatere, at der var et slægtsskab
døden i L.A.-bydelen Watts for to hom e-
mellem brødrenes debutfilm og M artin
boys, Caine og O-Dog. Til gengæld er der
Scorseses M ean Streets (1973). Scorsese er
A lbert & Allen Hughes
et af brødrenes store idoler. Begge film er generationsportræ tter, som ligefremt og m ed stor indlevelse skil drer det rå liv på gaderne i storbyerne, hvor kriminalitet og vold ikke er noget, m an vælger, m en et livsvilkår. “En vision i stort format af den galskab, der er ved at flå den indre, sorte by i stykker,” lød én kritikers m eget præcise beskrivelse af Menace II Society. Uafhængighed. Efter Menace II Society fik Albert og Allen Hughes masser af tilbud fra producenter om at lave stort budgette rede actionfilm, men som brødrene udtal te, “så er action dum t”, og de sagde nej. “De tilbød os uhyrlige pengesum m er. Men hvis man kun tager 2-300.000 dollars, så bevarer man hele den kreative kontrol.” At det kun er blevet til tre film siden debuten hænger således sam m en med, at brødrene har form ået at holde fast i deres økonomiske uafhængighed og k unstneri ske integritet. Og det på trods af, at de risikerer at gøre sig uvenner m ed resten af
American Pimp
filmbranchen. “Jeg er pisseligeglad med, om underholdningsindustrien sortlister os”, har Allen Hughes, den mest talende af de to, udtalt. “Vi skal nok finde på noget
får vi serveret en græsk tragedie med en
at lave, om vi så er nødt til igen at video-
meningsløs Vietnamkrig som blodigt bag
filme bryllupper.”
tæppe. Mange sorte, som levede i storby ernes ghettoslum , drog til Vietnam i håbet
In tet krukkeri. Men alt postyret om kring
om, at slog de et slag for Uncle Sam - og
Menace II Society og de to unge instruk
pengesedlernes døde præsidenter - så ville
tørbrødre førte dog til en to film og ti
han til gengæld hjælpe dem med at slippe
m illioner dollars stor aftale m ed Disney-
ud af slum m en, når de kom hjem. Men
selskabet Caravan. I 1995 var Albert og
sådan skulle det ikke være. I stedet endte
Allen Hughes så på banen igen, og den
de fleste som m entalt og følelsesmæssigt
selvsikkerhed i udtryk og behandling af
forkrøblede individer, narkom aner og kri
dram atisk materiale, som de dem onstrere
minelle, ude af stand til at leve et norm alt
de i deres debutfilm, var kun tydeligere i
familieliv, og med hovederne fulde af
deres næste film, Dead Presidents.
Vietnamkrigens mange rædsler.
A m bitionerne var også større denne
Brødrene Hughes fortæller om en ung
gang, og i stedet for en dnu en ghettofilm
sort m and, Anthony, fra han som knægt i
129
A lbert & Allen Hughes
South Bronx løber æ rinder for den lokale
bringer dem tilm ed over i en anden bold
gangsterboss, og til han som voksen og
gade end tidligere, selvom det stadig er
hjem vendt fra Vietnam forgæves forsøger
gader uden nåde, deres selv- og håndhold
at holde sam m en på sin lille familie. Han
te kam era afsøger i et åbenhjertigt portræt
havner igen i krim inalitet, og filmens titel
af en række sorte amerikanske alfonser og
refererer til de pengesedler, A nthony og
deres indbringende métier. De prangende
hans posse har tæ nkt sig at hugge fra en
klædte, arrogante og åbenlyst forstyrrede
pengetransport i et vovet og snedigt
pim ps er taknem m eligt materiale, og det
udtæ nkt kup.
er både underholdende og rystende, når
Selvom filmen rent visuelt er fantastisk
de skamløst praler m ed gloriøse bedrifter,
godt skruet sam m en, og brødrene benyt
m ens deres ‘bitches’ sidder ved siden af og
ter sig af mange af de sam me teknikker og
smiler nervøst.
virkem idler som i debutfilm en - ikke
American Pimp er blevet angrebet for
m indst i det forbløffende iscenesatte, vir
ikke at tage afstand fra de mennesker, den
tuost koreograferede shoot-out i filmens
portræ tterer, dog form år de um iddelbart
slutning - så er det stadig historien og
charm erende, men faktisk ganske usym
personerne, som tæller. Indim ellem vol
patiske alfonser at udlevere sig selv som de
den findes også de små, følsomme, ja, n æ
følelsesmæssigt afstumpede, voldelige og
sten poetiske scener, som løfter historien.
pengegriske individer, de i sandhed også
Dead Presidents er ligeså energisk, modig, uafrystelig og vigtig en film som
er. “Vi er ikke Spike Lee”, har brødrene sva
Menace II Society og ligeledes helt uden
ret på kritikken af American Pimp. “Vi
det krukkeri og den altfor påtrængende
slæber ikke rundt på den slags bagage.
m oraliseren, som mange film af andre
M an kan lave en dokum entär, hvor man
sorte instruktører forsøger at proppe ned i
prøver at dække det hele, og så får man
halsen på publikum .
kun fat i toppen af isbjerget. Folk vil have det serveret traditionelt - men så ville de
Vi er ikke Spike Lee. Dead Presidents blev
ikke have været så fascinerede og ikke
ikke ligeså godt m odtaget af publikum og
have fået så meget at vide om alfonseri.”
kritikerne som Menace II Society, hvilket
På tvillingernes tegnebræt ligger endnu
kom bineret m ed brødrenes uforsonlige
en dokum entär - et portræ t af den sorte,
attitude sikkert er en af årsagerne til, at de
skleroseram te komiker Richard Pryor,
først i år 2000 var aktuelle m ed en ny film.
som redefinerede standup-kom ikken i
D okum entarfilm en American Pimp
1970’erne - og en film om FBI’s legendari ske boss J. Edgar Hoover. Christian Monggaard Christensen
Filmografi
130
1993 1995 2000 2001
M enace II Society D ead Presidents A m erican P im p (dok.) From Hell