Kosmorama227 228 128 artikel33

Page 1

Albert & Allen Hughes De to sorte instruktørbrødre Albert og Allen Hughes laver uafrystelige film om de sortes livsvilkår, uden at det bliver hverken utroværdigt eller moraliserende

N år talen falder på sorte amerikanske instruktører, er det som regel Spike Lee,

m indst den intelligente Caine, der godt

John Singleton og M ario Van Peebles,

ved, at han ingen fremtid har sam m en

m an først kom m er til at tænke på. Men

m ed den vanvittige O-Dog, men som ikke

faktisk har også de to tvillingebrodre

form år at bryde fri af hverken arv eller

Albert og Allen Hughes (f. 1972) i al

miljø.

stilfærdighed - i hvert fald hvad D anm ark angår - bevist, at de både kan og vil noget. De har netop færdiggjort en filmatise­ ring af Alan Moore og Eddie Campbells

Samtidig anskueliggør filmen, hvordan m ennesker ikke handler i forhold til de enkelte situationer eller det enkelte indi­ vid, m en snarere i overensstemmelse med

fremragende, litteræ rt anlagte tegneserie

indgroede vaner og fordom m e - hverken

om Jack the Ripper, From Hell. En stort

ghettodrengene eller de stakler, som kom ­

anlagt produktion m ed Johnny Depp og

m er i vejen for dem, ser i den anden andet

H eather Graham i hovedrollerne, som nok

end symbolet for alt det, de enten hader

skal skaffe film brødrene adgang til det

eller frygter.

etablerede filmmiljø - hvis altså de har

I m odsæ tning til Spike Lee - hvis sociale

lyst. Men det er brødrenes tre foregående

og racemæssige indignation har det med

film, som har placeret dem på landkortet,

at stille sig i vejen for hans udsyn og ofte

og som er bedre end det meste af, hvad

får ham til at svigte sine karakterer til for­

både Singleton og Van Peebles kan præ ste­

del for Sagen - så holder H ughes-brødrene

re.

hele tiden blikket på deres personer og gør

Brødrene Hughes, der fik deres første videokam era, da de var 12 år gamle, d ebu­ terede i 1993 i en alder af 21 m ed den b a r­

derfor også deres historier så meget desto m ere vedkom m ende og potente. Menace II Society er fortalt i en række

ske og blodige ghettoskildring, Menace II

dynamiske, næ sten dokum entariske tab­

Society. En film, som herhjem m e ganske

leauer, som alle ender m ed ildevarslende

ufortjent druknede i kølvandet på Spike

at gå i sort. I det hele taget benytter

Lees Do the Right Thing (1989) og Jungle

H ughes-brødrene sig af et overraskende

Fever (1991) samt John Singletons B o y zN

veludviklet, stilsikkert filmsprog, deres

the Hood (1991).

alder taget i betragtning. Filmen blev

Der er ikke meget af Lees og Singletons

128

stor forståelse for karaktererne, ikke

m odtaget m ed begejstring af de am eri­

’slum rom antik’ at spore i Menace II

kanske anm eldere, der ikke uden grund

Society, som nådesløst skildrer livet og

kunne konstatere, at der var et slægtsskab

døden i L.A.-bydelen Watts for to hom e-

mellem brødrenes debutfilm og M artin

boys, Caine og O-Dog. Til gengæld er der

Scorseses M ean Streets (1973). Scorsese er


A lbert & Allen Hughes

et af brødrenes store idoler. Begge film er generationsportræ tter, som ligefremt og m ed stor indlevelse skil­ drer det rå liv på gaderne i storbyerne, hvor kriminalitet og vold ikke er noget, m an vælger, m en et livsvilkår. “En vision i stort format af den galskab, der er ved at flå den indre, sorte by i stykker,” lød én kritikers m eget præcise beskrivelse af Menace II Society. Uafhængighed. Efter Menace II Society fik Albert og Allen Hughes masser af tilbud fra producenter om at lave stort budgette­ rede actionfilm, men som brødrene udtal­ te, “så er action dum t”, og de sagde nej. “De tilbød os uhyrlige pengesum m er. Men hvis man kun tager 2-300.000 dollars, så bevarer man hele den kreative kontrol.” At det kun er blevet til tre film siden debuten hænger således sam m en med, at brødrene har form ået at holde fast i deres økonomiske uafhængighed og k unstneri­ ske integritet. Og det på trods af, at de risikerer at gøre sig uvenner m ed resten af

American Pimp

filmbranchen. “Jeg er pisseligeglad med, om underholdningsindustrien sortlister os”, har Allen Hughes, den mest talende af de to, udtalt. “Vi skal nok finde på noget

får vi serveret en græsk tragedie med en

at lave, om vi så er nødt til igen at video-

meningsløs Vietnamkrig som blodigt bag­

filme bryllupper.”

tæppe. Mange sorte, som levede i storby­ ernes ghettoslum , drog til Vietnam i håbet

In tet krukkeri. Men alt postyret om kring

om, at slog de et slag for Uncle Sam - og

Menace II Society og de to unge instruk­

pengesedlernes døde præsidenter - så ville

tørbrødre førte dog til en to film og ti

han til gengæld hjælpe dem med at slippe

m illioner dollars stor aftale m ed Disney-

ud af slum m en, når de kom hjem. Men

selskabet Caravan. I 1995 var Albert og

sådan skulle det ikke være. I stedet endte

Allen Hughes så på banen igen, og den

de fleste som m entalt og følelsesmæssigt

selvsikkerhed i udtryk og behandling af

forkrøblede individer, narkom aner og kri­

dram atisk materiale, som de dem onstrere­

minelle, ude af stand til at leve et norm alt

de i deres debutfilm, var kun tydeligere i

familieliv, og med hovederne fulde af

deres næste film, Dead Presidents.

Vietnamkrigens mange rædsler.

A m bitionerne var også større denne

Brødrene Hughes fortæller om en ung

gang, og i stedet for en dnu en ghettofilm

sort m and, Anthony, fra han som knægt i

129


A lbert & Allen Hughes

South Bronx løber æ rinder for den lokale

bringer dem tilm ed over i en anden bold­

gangsterboss, og til han som voksen og

gade end tidligere, selvom det stadig er

hjem vendt fra Vietnam forgæves forsøger

gader uden nåde, deres selv- og håndhold­

at holde sam m en på sin lille familie. Han

te kam era afsøger i et åbenhjertigt portræt

havner igen i krim inalitet, og filmens titel

af en række sorte amerikanske alfonser og

refererer til de pengesedler, A nthony og

deres indbringende métier. De prangende

hans posse har tæ nkt sig at hugge fra en

klædte, arrogante og åbenlyst forstyrrede

pengetransport i et vovet og snedigt

pim ps er taknem m eligt materiale, og det

udtæ nkt kup.

er både underholdende og rystende, når

Selvom filmen rent visuelt er fantastisk

de skamløst praler m ed gloriøse bedrifter,

godt skruet sam m en, og brødrene benyt­

m ens deres ‘bitches’ sidder ved siden af og

ter sig af mange af de sam me teknikker og

smiler nervøst.

virkem idler som i debutfilm en - ikke

American Pimp er blevet angrebet for

m indst i det forbløffende iscenesatte, vir­

ikke at tage afstand fra de mennesker, den

tuost koreograferede shoot-out i filmens

portræ tterer, dog form år de um iddelbart

slutning - så er det stadig historien og

charm erende, men faktisk ganske usym­

personerne, som tæller. Indim ellem vol­

patiske alfonser at udlevere sig selv som de

den findes også de små, følsomme, ja, n æ ­

følelsesmæssigt afstumpede, voldelige og

sten poetiske scener, som løfter historien.

pengegriske individer, de i sandhed også

Dead Presidents er ligeså energisk, modig, uafrystelig og vigtig en film som

er. “Vi er ikke Spike Lee”, har brødrene sva­

Menace II Society og ligeledes helt uden

ret på kritikken af American Pimp. “Vi

det krukkeri og den altfor påtrængende

slæber ikke rundt på den slags bagage.

m oraliseren, som mange film af andre

M an kan lave en dokum entär, hvor man

sorte instruktører forsøger at proppe ned i

prøver at dække det hele, og så får man

halsen på publikum .

kun fat i toppen af isbjerget. Folk vil have det serveret traditionelt - men så ville de

Vi er ikke Spike Lee. Dead Presidents blev

ikke have været så fascinerede og ikke

ikke ligeså godt m odtaget af publikum og

have fået så meget at vide om alfonseri.”

kritikerne som Menace II Society, hvilket

På tvillingernes tegnebræt ligger endnu

kom bineret m ed brødrenes uforsonlige

en dokum entär - et portræ t af den sorte,

attitude sikkert er en af årsagerne til, at de

skleroseram te komiker Richard Pryor,

først i år 2000 var aktuelle m ed en ny film.

som redefinerede standup-kom ikken i

D okum entarfilm en American Pimp

1970’erne - og en film om FBI’s legendari­ ske boss J. Edgar Hoover. Christian Monggaard Christensen

Filmografi

130

1993 1995 2000 2001

M enace II Society D ead Presidents A m erican P im p (dok.) From Hell


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.