Korshærsblad #1 2022 by Kirkens Korshær

TEMA: ULIGHED I SUNDHED | NR. 1 | FORÅR 2022

KORSHÆRS BLADET Vi vil ikke betale prisen

Det kræver tillid at tage imod hjælp

Når smerten ikke længere kan overhøres

Derfor har vi stadig ulighed i sundhed

Sundhed er en udfordring for udsatte mennesker

Sundhedsrum bygger bro mellem menneske og system

Indhold TEMA: Ulighed i sundhed

3 I Stop ulighed i sundhed – det er en dræber! 4 I Det kræver tillid og tryghed at tage imod hjælp 9 I Vi vil ikke betale prisen 14 I Når smerten ikke længere kan overhøres 18 I Hans, medmenneske 22 I Jesus er uden sammenligning 24 I Kort nyt 26 I Til Eftertanke: Jeg kan se, at det virker

Følg Kirkens Korshær på de sociale medier

Kirkens Korshær bidrager særligt til arbejdet med seks af FN’s 17 Verdensmål.

Ikonerne er designet for FN af Trollbäck+Company

LEDER

Stop ulighed i sundhed – det er en dræber! Socialt udsatte mennesker dør i gennemsnit 19 så kan bare få dage uden næring massivt forringe det år tidligere end andre her i Danmark. Og som om skrøbelige helbred. det ikke var nok, så er socialt udsatte menneskers helbred Det kan også være den enoveni også markant dårligere. lige mor eller et af børnene Det er meget konkrete konse- - Når ens tilværelse i vores børnefamiliestøtkvenser af ulighed i sundhed. tende arbejde, hvis helbred er i kaos, kan det, gradvist forværres, fordi Og selvom alle ved, at ulighed i som mange såkaldt der ikke er råd til nødvendig sundhed findes i Danmark, så medicin. ’almindelige danskere’ bliver der ikke for alvor gjort op med det. Vi ser ulighed i ser som en enkel opgave, På mange varmestuer og sundhed i vores sociale arbejherberger har vi derfor forvære helt umuligt. de hver dag. skellige former for sundhedstilbud. Nogle steder har Jeanette Bauer Det kan være små sår og vi deciderede sundhedsrum, Chef for Kirkens Korshær skrammer, der pludselig udhvor brugerne kan få hjælp vikler sig til noget meget alvoraf sundhedsfaglige. Andre ligt. Fordi man ikke lige har adgang til rene plastre steder er det en gadesygeplejerske, en mobil tandklieller får renset såret. Eller fordi det at besøge en læge nik eller en frivillig med en sygeplejetaske. Mange eller en sygeplejerske er helt uoverstigeligt. Man skal steder er det flere ting og alt muligt andet. både kunne bestille tid, have sit sygesikringsbevis, møde op på et bestemt tidspunkt og meget andet. Helbredet er noget af det allermest sårbare i et udsat liv. I Kirkens Korshær værner vi om menneskers liv. Når ens tilværelse er i kaos, kan det, som mange så- Vi kæmper mod ulighed i sundhed, fordi alle mennekaldt ’almindelige danskere’ ser som en enkel opga- sker har ret til et godt og sundt liv. ve, være helt umuligt. Det kan også være dårlige tænder, der giver smerter, og forhindrer en i at spise. Hvis man i forvejen ikke har meget sul på kroppen efter mange år på gaden,

Jeanette Bauer Chef for Kirkens Korshær

KORSHÆRSBLADET | NR. 1 | 2022

Det kræver tillid og tryghed at tage imod hjælp At tage vare på sin sundhed kan være en stor udfordring for udsatte borgere. Derfor har Kirkens Korshær flere steder i landet tilknyttet sundheds- og stofindtagelsesrum til varmestuen. Tekst: Frederikke Lett Foto: Peter Leth- Larsen

På Østergade nr. 55 i Odense ligger en af Kirkens Korshærs varmestuer. Fra gaden går man ind i en almindeligt udseende asfaltbelagt baggård. Her står sortklædte mennesker overalt under et halvtag i den ene side af bygningen. Her må brugerne af stedet opholde sig, ryge og drikke alkohol. Et stort glasparti mod venstre åbner ind mod det store lyse rum, som er varmestuen. Her er der allerede fra morgenstunden et vældigt leben af folk. En enkelt mand med et stort hvidt skæg, blå kanvas dragt og en mørk strikket hue, bukket op over ørerne, sidder ret op og ned og sover ved et af bordene. I to sofaer, der støder op mod hinanden, ligger to andre mænd og sover. Ellers står folk og bestiller morgenmad, varmen damper op fra store glas med te, og personalet sidder samlet omkring et bord, parate til at gå i gang med dagens dont. Stemningen er venlig og imødekommende, her vil man gerne være.

ene rum kan brugere af varmestuen få sundhedstjek, blive undersøgt og modtage behandling. I det andet rum kan de tage deres stoffer, typisk kokain, under ordnede forhold med rene nåle, og under opsyn af personale til at bistå, hvis noget går galt. Sygeplejersken Bibi viser rundt i det lille tætte sundhedsrum, mens hun forklarer: - De, der kommer her, er brugere af vores varmestue. Nogle kommer, fordi de har været udsat for et overfald, nogle er blevet skrabet hen ad fortovet i et cykelstyrt, nogle kommer med gamle skader, andre med nye sygdomme, det kan være udslæt, det kan være for at få hjælp til at vurdere, om vi skal have fat på egen læge eller ringe 112.

Ikke en almindelig varmestue

Bibi har været på stedet i 1 ½ år, tidligere var hun i socialpsykiatrien, og der er ingen tvivl om, at hun er meget afholdt, som hun går rundt der med sit gnistrende smil og venlige bemærkninger til alle, hun støder på.

Østergade nr. 55 er ikke kun en helt almindelig varmestue, hvor Odenses mest udsatte kan finde ly mod kulden på flere planer. Stedet huser nemlig også et sundhedsrum og et stofindtagelsesrum. I det

- Nogle dage kommer der mange i sundhedsrummet, andre dage ser vi ikke et øje. Udover at være til stede i sundhedsrummet, går vi også meget rundt

TEMA: ULIGHED I SUNDHED

Sygeplejersken Bibi på arbejde i sundhedsrummet.

mellem brugerne ude i varmestuen for at høre, hvordan det går med dem.

ring. Sidste gang, jeg havde fat i hende, havde hun næsten mistet sin ene hæl i et kæmpestort sår.

En meget høj smertetærskel

Brugerne har en smertetærskel, der er alenhøj på grund af det hårde liv, de fører. De kan ikke mærke smerte på samme måde som os andre.

Personalet er opmærksomme og opsøgende og lægger mærke til alle tegn på dårligdomme.

- Nogle kommer, fordi de har været udsat for et overfald, nogle er blevet skrabet hen ad fortovet i et cykelstyrt, nogle kommer med gamle skader, andre med nye Bibi sygdomme. Sygeplejerske på varmestuen Østergade nr. 55

- Brugerne kan lade stå til i rigtig lang tid. Jeg har et par damer, jeg er efter for tiden. Jeg ved, at den ene har nogle fødder med store tryksår. Jeg ved, at når hun tager sin heroin, så sidder hun rigtig længe i samme stilling og får samtidig ikke den rigtige næ-

- Når de tager heroin, slukker de for det hele. Nogle tager også metadon, det er også stærkt smertestillende. Vi ved jo, at de har en voldsom høj smertetærskel, så når de kommer ind og siger, de har ondt, så er der rigtig mange alarmklokker, der bimler, for

så har de virkelig ondt, forklarer Bibi. Selvom sundhedspersonalet er opsøgende og minder brugerne om, at de er lige inde i sundhedsrummet, er det ikke sikkert folk kommer.

KORSHÆRSBLADET | NR. 1 | 2022

også med andre instanser, såsom kommunens sårsygeplejersker. Det kan for eksempel være et samarbejde om en sårplejeplan, som de sundhedsfaglige medarbejdere på varmestuen udfører, ligesom sårsygeplejerskerne også sommetider leverer sårplejematerialer som plaster, gaze og lignende til

Sundhedspleje kræver stor tillid og trygge relationer.

- Der er så mange andre ting, der optager dem. At se på sig selv, sin egen krop og mærke smerten er nederst i behovspyramiden. Giver de først én lov til at kigge på deres sår på benene, ved de, at der kan være konsekvenser i form af behandling, som de måske ikke har overskud til at efterleve. Som hos resten af os er der også stor blufærdighed forbundet med at vise noget, man skammer sig over. Så kommer de først frivilligt herind, er der tale om store smerter, eller når vi har opbygget et forhold, der bygger på tillid og tryghed. Sundhedsrummet samarbejder med kommunen

Medarbejderne i sundhedsrummet samarbejder

de brugere, der samarbejdes om. Ind i mellem bruges rummet også af den kommunale pleje. Det kan for eksempel være, hvis brugeren på grund af specielle omstændigheder ikke kan hjælpes i eget hjem. På en opslagstavle i Sundhedsrummet hænger der forstørrede billeder af, hvordan en nål ser ud, når den har været brugt til at tage stoffer med, efter en gang, efter fem gange og efter 50 gange. Billedet viser, hvor snavset og slidt nålen bliver, og forklarer pædagogisk, hvorfor det er vigtigt at stikke sig med rene nåle.

TEMA: ULIGHED I SUNDHED

Under corona har Sundhedsrummet også været brugt som testcenter for brugere af varmestuen.

livet af ham, men det er lykkedes, og vi har en meget tæt relation i dag.

- Vores brugere skulle lige vænnes til at blive testet på regulær basis, for de kunne jo risikere at komme i karantæne i 10 dage. Hen ad vejen er alle faktisk blevet rigtig gode til at teste, også fordi, brugerne kan have familiemedlemmer, der er i risikogruppen, og fordi de er en del af fællesskabet, forklarer socialog sundhedsassistenten, Rikke.

Først her på det sidste har det været muligt for personalet at tale med ham om muligheden for en ældrebolig. Ellers har han sovet en del på natvarmestuen og opholdt sig på riste, biblioteker og gået sine egne veje. Han har ikke modtaget penge fra noget offentligt sted og har en telefon, som kun hans børn har adgang til.

- Vi ved jo, at de har en voldsomt høj smertetærskel, så når de kommer ind og siger, de har ondt, så er der rigtig mange alarmklokker, der bimler, for så har de virkelig ondt. Bibi Sygeplejerske på varmestuen Østergade nr. 55

En tynd herre med rygsæk træder ind i lokalet for at blive PCR-testet for corona. Han har aldrig haft corona, er lettet over det, fordi han har dårlige lunger og forsøger at passe på sig selv og andre: - Jeg bliver podet to gange om ugen her, og så går jeg over på behandlingscentret og bliver podet to gange. Så i alt bliver jeg testet fire gange om ugen. Det gør jeg, fordi jeg kører med bus hver dag, og det kan jeg kun lide at gøre, hvis jeg ved, at jeg ikke er syg. Men jeg synes ikke, at alle gør det lige så meget, forklarer han, inden han lader sig teste, oplyser sit cpr-nummer og forsvinder lydløst ud af lokalet. Når ingen skal bestemme nogensinde igen

Bibi forklarer videre, hvordan stedet også har faste forløb med deres brugere. Manden med det store hvide skæg, der sad og blundede tidligere på dagen i varmestuen, er en af dem, der er i fast forløb. Det var nat-varmestuen der stillede det som krav, at han gik ind i Sundhedsrummet, fordi han næsten ikke kunne støtte på sine ben. - Han er hjemløs og har været det i mange år. Det er mere end ti år siden, han meldte sig ud af systemet. Han ville ikke mere. Han har oplevet en række svære tab, og det har ikke været let at komme ind på

- Jeg er kommet i Sundhedsrummet tre-fire måneder, for at få hjælp med at få støttestrømper på. Jeg kan ikke selv få dem på, når jeg har været i bad. Jeg startede med at komme, fordi jeg havde nogle store sår på benene, men dem har vi heldigvis fået bugt med, forklarer han. Bibi smører et godt lag creme på benene. Det gør hun, for at de ikke tørrer ud, og derefter bakser hun med de stramme støttestrømper. Manden ligger kun ned, når han er her. Om natten sover han siddende på en stol i natvarmestuen. - Første gang jeg spurgte, om du ikke skulle ned og ligge, var du ved at slå mig ihjel, griner Bibi over til manden, som underholder med, hvordan han kalder sine lange underbukser for erotikdræberne. Der er ingen tvivl om, at der bliver dannet tætte relationer i det lille rum. Nerver og psoriasis

Den næste bruger kommer ind, Bibi havde lagt mærke til ham, fordi hans ansigt begyndte at hænge. De mistænkte, at han havde fået en blodprop og fik ham akut på sygehuset, men fandt ud af, at det var en ansigtsnerve, og så fik han øvelser, han skulle lave. Han sætter sig på stolen og laver sine

KORSHÆRSBLADET | NR. 1 | 2022

- Vi laver også en masse brobygning, når brugerne er i rummet, hvor vi samtaler om samfundet og de tilbud, der findes af både sundhedsmæssig og socialfaglig karakter. Bibi Sygeplejerske på varmestuen Østergade nr. 55

ansigtsøvelser, rynker panden, spidser munden. Stolen har ikke ryglæn, så da han læner sig tilbage for at blive podet, er han ved at falde bagover. Dagens sidste bruger, vi når at møde på denne formiddag, kommer ind i lokalet. Han har psoriasis i meget, meget voldsom grad. - Der er ikke så meget at gøre for mig. Andet end at lade Bibi smøre mig ind. Men hun kan ikke smøre mig for meget ind, for så bliver jeg immun. Jeg har det i så voldsom grad, fordi jeg har ptsd. Jeg har være lejesoldat. Jeg har været misbrugt som barn. Jeg har været kidnappet, og jeg har prøvet at blive skudt to gange. De sidste 5-6 år har jeg ikke kunnet klare det mere. Og mit voldsomme udbrud af psoriasis er et billede på det, forklarer han, og smider nærmest alt tøjet for at vise, hvor omfattende det er på hele kroppen. Efter at have afvist at få smurt sine hænder ind, tager han tøjet på igen, tager tasken over armen og forsvinder snakkende ud i varmestuen. Værdighed i stofindtagelsesrummet

Stofindtagelsesrummet ligger lige ved siden af

sundhedsrummet. I rummet kan der være op til fem personer på én gang, der hver især får udleveret en lille bakke med ren nål, vat til at filtrere heroinen eller kokainen, et lille bæger til at blande stofferne i og renseservietter. Side om side sidder de her og indtager deres stoffer. Der opstår en utålmodig stemning udenfor, for hver bruger må sidde i rummet en halv time, og denne formiddag er der tryk på. Her må brugerne aldrig være alene, når de tager stoffer. - Der kan være noget ekstremt grænseoverskridende i som sundhedsfagligt personale at skulle overvære at brugerne tager stoffer, men meningen er dybt værdig, forklarer Bibi og fortsætter: - Vi skal kunne se og hjælpe, hvis de får en overdosis. Vi kan skadesreducere ved at sørge for rene værktøjer og undervise i injektionsmetoder, der er mindre skadelige. Vi laver også en masse brobygning, når brugerne er i rummet, hvor vi samtaler om samfundet og de tilbud, der findes af både sundhedsmæssig og socialfaglig karakter. Og så trøster vi, drager omsorg og lytter, slutter hun.

TEMA: ULIGHED I SUNDHED

Vi vil ikke betale prisen Uligheden i sundhed betyder blandt andet, at socialt udsatte mennesker dør tidligere og får både mindre og dårligere behandling i vores sundhedssystem end andre. Men selv om det længe har været et kendt problem, er der stadig ikke en løsning. Her giver vi ordet til chefanalytiker Helle Max Martin fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, og Ingelise Andersen, lektor på Institut for Folkesundhedsvidenskab, til en samtale om ulighed i sundhed, løsninger og udfordringer. Tekst: Rie Helmer Foto: Peter Leth- Larsen

Der er ulighed i sundhed i Danmark. Stor ulighed. Men det er ikke nogen stor nyhed, snarere tværtimod. Helle Max Martin er fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE. Her er hun chefanalytiker med speciale i patienters og pårørendes erfaringer i mødet med sundhedsvæsenet, brugerinddragelse og kvalitative metoder. Hun siger: - Det er et tema, vi har været opmærksomme på i lang tid. Alligevel bliver det ved med at være en udfordring.

er politisk svært, fordi politikerne risikerer at ryge ind i konflikter. Man kan sige det sådan, at man vil gerne mindske den sociale ulighed, men man vil ikke betale prisen. Konsekvenserne af den evige ulighed vender vi tilbage til. Men lad os først kortlægge, hvad uligheden egentlig består af. Hvordan ser den ud? Socialt udsatte dør tidligere og får mindre behandling

Ingelise Andersen, lektor for Afdeling for Social Medicin på Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, uddyber: - Der er forsket i social ulighed i årevis. Særligt i de sidste 40-50 år. Og med cirka 10 års mellemrum bliver emnet taget op og ”gjort nyt” igen. Der sker bare ikke noget. Vi ved godt, hvad man kan gøre, men det

Helle Max Martin, VIVE: - Ulighed er en kompleks størrelse, som blandt andet handler om uddannelsesniveau, indkomstniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet. Når det gælder socialt udsatte mennesker, er uligheden indenfor sundhed særligt udtalt. Vi ved, at socialt udsatte mennesker dør tidligere end andre, også af somatiske sygdomme, som ikke bliver behandlet i tide. Når

KORSHÆRSBLADET | NR. 1 | 2022

man zoomer ind på sundhedsvæsnet, kan man bl.a. også se, at socialt udsatte får kortere konsultationer end andre, og omvendt, at mennesker med høj socioøkonomisk status får udskrevet mere medicin og får flere henvisninger. Derudover er vores sundhedsvæsen indrettet, så det passer til dem, som har forudsætningerne for at navigere i det, som er gode til at kommunikere. Jo lavere uddannelsesniveau, du har, jo sværere er det at indgå i systemet på systemets præmisser. Det kan blandt skyldes, at du kan have svært ved at læse brevene eller forstå indlægssedler ved medicinen. På den måde er der mange forskellige elementer, som er med til at skabe uligheden. - Samtidig ved man også, at selv om sundhedsfag-

lige intet ønske har om at diskriminere, så er der mange socialt udsatte, som føler sig diskrimineret. Det sker, fordi fagpersonerne ofte ikke har forudsætningerne for at forstå de problematikker, der kan gøre sig gældende, når man er socialt udsat. Det kan være problemer som misbrug, dårlig økonomi, dårligt netværk eller ingen fast bolig. Det, at vores sundhedsvæsen er siloopdelt – at det er forskellige aktører, som står for forskellige sundhedsydelser – betyder også, at mennesker med færre ressourcer og et liv med komplekse vanskeligheder har sværere ved at navigere i det. - Vi ved også, at socialt udsatte bruger sundhedsvæsenet på en anden måde end flertallet. De bruger primært de akutte ydelser, og de er ofte blevet

- Det er et tema, man har været opmærksom på i lang tid. Alligevel bliver det ved med at være en udfordring. Helle Max Martin VIVE

TEMA: ULIGHED I SUNDHED

meget sygere, når de endelig får behandling, hvilket kan resultere i underbehandling. Samtidig bliver forebyggelse meget svært, og det bliver i stedet et spørgsmål om at behandle det akutte problem.

Argumentet for at afskaffe børnefattigdom

uligheden, for eksempel af at børn vokser op i fattigdom. De får ganske enkelt et dårligere liv. Her burde det være oplagt at sætte ind, for vi ved for eksempel, at den gruppe har fire gange større risiko for at dø, før de bliver 35 år. Det burde være et godt argument for at afskaffe børnefattigdom.

Men hvad er det så, der virker, hvis vi vil ulighed i sundhed til livs? Ingelise Andersen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab siger: - Det er svært at få klar evidens for, at det virker at gøre noget ved uligheden indenfor sundhed, fordi

- Vi ved også, at det fysiske arbejdsmiljø spiller en stor rolle i forhold til langvarigt muskel- og skeletbesvær – altså nedslidning. Og 50-årige med en kort uddannelse har færre leveår tilbage end dem med en længere uddannelse. Det kunne for eksem-

- Vi kan dokumentere konsekvenserne af uligheden, for eksempel af, at børn vokser op i fattigdom. De får ganske enkelt et dårligere liv. Ingelise Andersen Institut for Folkesundhed

man ikke kan lave kontrollerede, randomiserede studier. Men der er masser af teoretisk viden på området, og vi kan dokumentere konsekvenserne af

pel tale for, at man får en differentieret pensionsalder. Man kan også argumentere for at hæve skatten på alkohol og tobak og sænke den på frugt og grønt,

KORSHÆRSBLADET | NR. 1 | 2022

Der skal være tilbud til de mennesker, som ikke selv kan overskue det.

men her står industriens interesser i vejen. Sundhedsrum som Kirkens Korshærs virker

Helle Max Martin fra Vive tilføjer: - Noget af det, der kan være med til afhjælpe uligheden, er forskellige indsatser, der kan hjælpe sundhedspersonalet til at blive bedre til at tackle komplekse sociale problemstillinger. Og så kan man i højere grad sørge for bedre arbejdsgange, der sikrer, at der er nogen til at hjælpe udsatte mennesker, når de bliver udskrevet fra hospitalet for eksempel. - Det siger sig selv, at det er svært at få ro og pleje til at fungere for mennesker, der har et misbrug, som kræver opmærksomhed, eller som ikke har en fast bopæl. Et system, som kan håndtere de komplekse problemer omkring den type borgere, ville være en god start. Og flere målrettede indsatser. Her er Kirkens Korshærs sundhedsrum er et godt eksempel. Steder, hvor man møder folk, hvor de er. Ligesom socialsygeplejerskerne, som kan være mere opsøgende end andre af de sundhedsprofessionelle, socialt udsatte mennesker møder i sundhedsvæsenet. Der skal være tilbud til de mennesker, som ikke selv kan overskue det. Det duer ikke, at vi kræver,

at for at kunne få hjælp skal man kunne en masse ting. Nogle grupper i vores samfund kan ikke. Og der skal vi etablere tilbud, som tager højde for de problematikker og forudsætninger, den gruppe mennesker har. Vi har behov for en bro mellem sundheds- og socialområdet, for sundhedsvæsnet er der for at hjælpe med psykisk og somatisk lidelse, men der skal også være en indgang til hjælpen. Konsekvenserne af den fortsatte ulighed

Selv om vi ved rigtig meget om, hvad man faktisk kan gøre ved uligheden, sker det ikke. Hvad betyder det? Og hvilke konsekvenser kan det have? Ingelise Andersen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab siger: - I vores del af verden er det åbenlyst uretfærdigt, at alle ikke har de samme chancer. Vi synes som udgangspunkt, at vores samfund skal være retfærdigt. Vi synes ikke, det er i orden, at mennesker får et dårligere liv, end de behøver have. Samtidig burde der også være et klart økonomisk incitament til at ændre på det, for der er nogle, der ikke kan følge med og ikke bidrager til arbejdsmarkedet, og på den måde får vi ikke udnyttet det potentiale, der er i samfundet.

TEMA: ULIGHED I SUNDHED

- Uligheden generelt i samfundet og i verden er stigende, og det kan i sidste ende føre til oprør og revolution. Så det kan ikke betale sig for de rigeste heller – det burde de jo kunne se. Man kan undre sig over den manglende forståelse for, at de også ville få mere ud af mere lighed. Man kan sige det sådan, at ressourcerne ikke bliver brugt, og det er til fælles værste. Vi risikerer at få et mere ustabilt samfund. Det alene burde være grund til at mindske uligheden, også i sundhed.

Ingelise Andersen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab siger: - Noget af det, der er vældig god evidens for virker, er for eksempel Housing First-tilgangen (hvor borgeren tilbydes en bolig som det første), fordi målgruppen så ikke skal rende fra Herodes til Pilatus. Hun mener, at systemet og hjælpen skal indrettes efter brugerne. Og at det, at der findes steder som Kirkens Korshærs sundhedsrum og stofindtagelsesrum, gør en forskel.

- Systemet og hjælpen skal indrettes efter brugerne. Og det, at der findes steder som Kirkens Korshærs sundhedsrum og stofindtagelsesrum gør en forskel. Ingelise Andersen Institut for Folkesundhed

Derfor betaler det sig at investere i mere lighed

Helle Max Martin fra Vive tilføjer: - Vi har en fælles interesse i, at når vi i samfundet investerer i en behandling, at den behandling så får de bedste vilkår for at virke optimalt. Det er potentielt mange penge, vi spilder, hvis vilkårene for det ikke er til stede. Vi ved, at socialt udsatte mennesker primært bruger ydelser i sekundærsektoren (sygehusene), og her er der en mulighed for at optimere, så de i stedet bruger egen læge og får en håndholdt og forebyggende indsats. På den måde sikrer vi, at de ikke ender med svær sygdom, som er sværere og dyrere at behandle. Blandt andet derfor skal der være et bedre samarbejde, som samler op, når socialt udsatte mennesker bliver syge.

- Det, at der er steder, hvor socialt udsatte mennesker kan være, er en lettelse. Undersøgelser viser, at der er færre dødsfald blandt narkomaner pga. stofindtagelsesrum. Så det er meget vigtigt arbejde, der udføres her. For det er dramatiske tal, vi ser. Der er langt mere psykisk sygdom og højere dødelighed blandt netop denne gruppe, siger Ingelise Andersen og slutter: - Et godt samfund er et, der sørger for at samle mennesker, der har behov for det, op. Et samfund, som sørger for, at alle har det så godt som muligt.

Ulighed i sundhed Social ulighed i sundhed er betegnelsen for det faktum, at sundhed og sygdom er systematisk skævt fordelt i samfundet. Det betyder, at nogle grupper i befolkningen bliver tidligere syge, mærker større konsekvenser af sygdommen og dør i en tidligere alder end andre. Kilde: Sundhedsstyrelsen.

KORSHÆRSBLADET | NR. 1 | 2022

Når smerten ikke længere kan overhøres Kirkens Korshærs sundhedstilbud bygger bro mellem mennesker og system. Det er vigtigt og nødvendigt arbejde, fordi socialt udsatte mennesker får sværere og sværere ved at tage del i de sundhedstilbud, som samfundet stiller til rådighed for os alle sammen. Tekst: Rie Helmer Foto: Peter Leth- Larsen

De seneste 10 år er det blevet vanskeligere for socialt udsatte mennesker at tage del i vores samfund. Tidligere kunne man møde op på skadestuen uden at bestille tid i forvejen, men i dag skal sundhedsbesøg planlægges på forhånd, uanset om det er hos den praktiserende læge, vagtlægen eller på hospitalet. I praksis betyder det, at mange socialt udsatte mennesker med mange og komplekse problemstillinger inde på livet ikke får den behandling, de har brug for og krav på. Kommunikation er nøglen

Derfor består Kirkens Korshærs sundhedstilbud ikke alene af sundheds- og stofindtagelsesrum med uddannet sundhedspersonale til rådighed på stedet, men også af muligheden for at få hjælp til kontakten med sundhedsvæsenet og en ledsager med, når man skal besøge lægen. - Det handler næsten altid om kommunikation, siger Mai-Brith Yde, sundhedsfaglig medarbejder i Kirkens Korshær, Vejle.

- Ofte føler vores brugere sig ikke mødt i sundhedssystemet. Mange kommer med mange forskellige problemstillinger på én gang, hvis de endelig møder op hos lægen. Og det er der næsten aldrig tid til. Nogle gange bliver lægen utålmodig, og så kan det gå galt helt fra starten. Vores brugere har også svært ved at efterleve de regler, der er på et sygehus. De føler nemt, at personalet ikke vil dem og kommer så til at reagere ved at gå i kamp eller ved at gå deres vej igen. Mange af dem er resolutte og handler impulsivt, fordi de er i alarmberedskab hele tiden. Deres liv er ofte ren overlevelse og kamp, og deres erfaring med systemet er, at de bliver afvist, misforstået eller lider nederlag. Broen mellem systemet og borgeren

Heinz Wolff er chefkonsulent i Kirkens Korshær og overordnet leder for varmestuerne i Odense. I sit arbejde ser han dagligt, hvor svært det kan være for socialt udsatte mennesker at få den rådgivning og behandling, de har behov for i sundhedsvæsenet, som det er bygget op i dag.

TEMA: ULIGHED I SUNDHED

Som socialt udsat borger kan det være svært at få den rådgivning og behandling, der er behov for.

- De kommer ofte først, når smerten ikke er til at leve med længere. Cirka 60% af vores brugere her i Odense har for eksempel ikke en praktiserende læge, forklarer han og fortsætter:

pe udsatte borgere, tværtimod. Men det er kompliceret at skulle hjælpe mennesker, som ikke forstår systemet, som ikke passer ind, og som let føler sig misforstået og afvist.

- Det er mennesker, som ikke har et stabilt liv, men som ofte flytter hen over kommunegrænser, og som hverken har overskud til eller mulighed for at få en praktiserende læge. Det kræver nemlig noget af dem, de ikke har. For det er umuligt at betjene Nem ID eller Mit ID, hvis man ikke har en computer og internet, og hvis man ikke forstår, hvordan man skal gøre. Hvis man har det så skidt, at man ikke kan planlægge frem i tiden. Det er her, vi og andre tilsvarende tilbud kommer ind i billedet. Vi kan bygge broen mellem borger og system og oversætte, så parterne bedre forstår hinanden.

- Systemet er lavet til de 80% af befolkningen, som møder op, når de har fået en lægetid. Som læser det, der bliver sendt i e-boks, og som kan gebærde sig. Men de sidste 20%, som ikke bare er vores brugere, men også mennesker med handicap eller demens for eksempel, de kan ikke leve op til kravene for at få hjælpen. Her er det vores opgave at oversætte og hjælpe vores brugere med at få del i de ydelser, der er, forklarer Heinz Wolff.

Det kan være svært at hjælpe

Heinz Wolff og Mai-Brith Yde understreger begge, at de ikke oplever, at sundhedspersonalet ikke vil hjæl-

Misbrugere kan ikke møde fastende op

I sundhedsvæsenet har man af samme grund fået øjnene op for socialsygeplejerskernes rolle. De kender til de gængse problematikker, for eksempel hvorfor det kan være vigtigt at kunne få sin øl hver dag, når man er alkoholiker, forklarer Mai-Brith

Yde, og fortsætter: - Dem kunne vi godt tænke os nogle flere af. Og det ville ikke gøre os arbejdsløse, for vi er her, hvor brugerne kommer i forvejen. Hos os skal der ikke ringes efter en sygeplejerske, der først kan være der i morgen klokken 9. Vi kan springe til med det samme og hjælpe med det, der er akut nu og her.

KORSHÆRSBLADET | NR. 1 | 2022

Ensomheden er stort set altid en faktor. Der er ofte misbrug, psykisk sygdom og andre sociale problemer på spil. Og alt det, samt det kaos et udsat liv ofte medfører, skygger for de somatiske sygdomme. Man kan sige det sådan, at voldsom social angst trumfer, hvis man har ondt i foden. Og man kan ikke bare tage sig sammen, for hvor skal man begynde for at få overskud til at få det bedre?

Ensomheden er stort set altid en faktor.

Heinz Wolf tilføjer: - For eksempel kan en bruger, som er alkoholmisbruger få en indkaldelse til operation på hospitalet en tirsdag morgen klokken 8, hvor man skal møde op fastende. Men det kan du ikke, hvis du er alkoholiker og vant til at drikke en kasse øl om dagen. Der kan vi foreslå, at brugeren bliver indlagt dagen før og får medicin for at mindske abstinenserne, så han kan opereres morgenen efter. Det resulterer i to gode ting: Brugeren får sin operation, og vores samfund får brugt ressourcerne rigtigt. Der står ikke en hel operationsstue og venter på et menneske, som umuligt kan møde op. Det er et konkret eksempel, hvor vi kan bygge broen. Der er aldrig kun et problem

Selv om man måske kan fristes til at tænke, at socialt udsatte borgere ikke går op i deres helbred og sundhed, kunne det ikke være mere forkert. Det handler snarere om, at der aldrig kun er ét problem.

For Kirkens Korshær er det netop udgangspunktet. At der ikke er et krav om forandring, men en mulighed for at vælge forandringen til, hvis et menneske selv vil det. Og den tilgang virker. - Vi har for eksempel en bruger, som blev ved med at falde tilbage i alkoholmisbrug, fortæller Mai-Brith Yde. - Men da hun blev indlagt akut, stoppede hun med at drikke. Og hun holder det endnu. Det havde jeg ikke set komme. Og det er heller ikke alle, der kan det. Men lidt er også godt. Jeg ved, at vores brugere er glade for, at vi er der. Det popper op i ny og næ, hvor der kommer en personlig tak fra hjertet. For eksempel hvis en har fået penicillin, og det er begyndt at virke, så vedkommende har fået det bedre. Det, at få omsorg omkring det, der gør ondt og er hårdt, er de virkelig glade og taknemmelige for. De er bestemt ikke ligeglade.

TEMA: ULIGHED I SUNDHED

- Det er det mest meningsfyldte arbejde, jeg kan forestille mig. Mai-Brith Yde Sundhedsfaglig medarbejder i Kirkens Korshær, Vejle

Ingen planlægger et udsat liv

Men hvorfor er det så svært at tage imod de sundhedstilbud, vores samfund tilbyder? Heinz Wolff forklarer: - Der er jo ingen, der har lagt en plan om at blive stofmisbruger eller psykisk syg. Som oftest har vores brugere en hård opvækst med i bagagen. Nogle har aldrig lært at læse, selv om de er gået ud af skolen med en 10. klasse. Nogle har ikke lært at spise med kniv og gaffel, fordi de ikke har haft rollemodeller i et liv fyldt med skiftende plejefamilier og institutioner. Det er svært at finde overskuddet til at lave sit liv om. Det ved enhver, der har forsøgt at foretage en livsstilsændring. Hos os prøver vi at skabe det overskud, der skal til, så man kan vælge noget andet.

Mai-Brith Yde uddyber: - Det er det mest meningsfyldte arbejde, jeg kan forestille mig. Vi kan netop starte med det basale. Vi kan give mennesker mad, hvile, muligheden for at få vasket både sig selv og sit tøj. Derefter er der åbnet en ny dør. Der er jo en årsag til, at de samme mennesker vender tilbage til os. Fordi vi møder dem uden krav. Og det er det, de ellers oplever fra alle sider ude i samfundet. Her kan de få støtte til at få den hjælp, de har behov for og krav på, uden at lide nederlag, siger Mai-Brith Yde.

Sundhedsrum Kirkens Korshærs tre sundheds- og stofindtagelsesrum i Aarhus, Odense og Vejle er en redningsplanke. Udsatte mennesker kæmper med et ringere helbred end andre og har ofte sværere ved at gå til egen læge. Mennesker, der er i afhængighed, kan her indtage deres stof uden frygt for, at nogen opdager dem. I sundhedsrummet kan socialt udsatte blive undersøgt af uddannet sundhedspersonale og om nødvendigt få hjælp til at komme videre i relevant behandling.

KORSHÆRSBLADET | NR. 1 | 2022

Hans, medmenneske Hans Holmsgaard har ikke længere patienter. Men tager stadig imod. Nu som medmenneske i en nordjysk varmestue, hvor han gør, hvad han kan for at give gæsterne en god dag. ”Så må Gud gøre resten.”

Tekst: Rasmus Adserballe Foto: Gitte Adler og Bo Lykke Vester

- Jeg er ikke sat i verden for at lave ingenting, fortæller Hans Holmsgaard, pensioneret læge og passioneret frivillig i Kirkens Korshærs varmestue i Aalborg, hvor han med egne ord faktisk ingenting laver.

- Der er rigtigt mange med psykiske lidelser. Det er mest dem, der falder i øjnene, forklarer Hans Holmsgaard, som på sine vagter møder maniske, deprimerede, angste, skizofrene, ind- og udadreagerende.

Men det gør han.

Han er dog ikke utryg ved at være der, forsikrer han.

Ved at være til stede for dem, der vil tale med ham. Dem, der vil spise et måltid mad med ham. Dem, der bare ikke vil sidde alene. Der er mange forskellige typer i sådan en varmestue. Gæster, kalder Hans Holmsgaard dem. Og medmennesker. Ikke brugere. Og ikke blot navngivet efter det misbrug eller den sygdom, som mange synligt bærer rundt på eller gemmer af vejen i poser og under tøjet.

- Uanset hvilke vanskeligheder, man har, har man behov for, at der er et medmenneske, der respekterer en. Som menneske. Det er meget vigtigt, at man kommer med den indstilling, at vi alle sammen er lige. Personligt har jeg det sådan, at jeg må gøre det jeg kan. Og så må Gud gøre resten. Ingen er perfekte

Kirkens Korshær har været en del af Hans Holms-

TEMA: ULIGHED I SUNDHED

På varmestuen i Aalborg er man velkommen, som den man er.

gaards liv, siden han var civil værnepligtig på organisationens herberg i Aarhus. -Jeg er meget glad for, at Kirkens Korshær blander sig i samfundsdebatten på de svages side, siger han og forklarer, at det, han godt kan lide ved Korshæren, er det kristne menneskesyn. - Alle mennesker er lige meget værd. Vi er fejlbarlige alle sammen. Nogle bærer deres fejl indvendig, andre udvendig. Jeg fejler også. Også i mit arbejde som frivillig. Men jeg har hørt engang, at Gud kan bruge selv vores fejl. Det trøster mig meget. Fejl og forkerte beslutninger kan gemmes i selv et åbent kontorlandskab. Men i en varmestue ses de tydeligt. For dér kan man komme som den, man er.

Sådan er konceptet. Og det har mange taget til sig. Nogle af lyst, andre af nød, men desværre for mange af de sidste. I Kirkens Korshærs varmestuer oplever man et øget pres fra ofte behandlingskrævende brugere – gæster – som bliver udskrevet fra psykiatriske hospitaler uden at have andre steder at gå hen end varmestuen, hvor de møder frivillige som Hans Holmsgaard. - Mange af vores gæster ville være på gaden, var det ikke for varmestuen, konstaterer han. Alle er lige, men…

- Jeg oplever, at der er stor ulighed i sundhed. Det er jo udsatte mennesker, der kommer i varmestuen. De har haft utroligt mange udfordringer og har det stadigvæk.

KORSHÆRSBLADET | NR. 1 | 2022

- Det kræver en vis styrke at gå til en anden person og bede om hjælp. Det gælder os alle sammen, ikke kun vores gæster i varmestuen. Og som kristne har vi pligt til at tage os af hinanden. Hans Holmsgaard Frivillig

TEMA: ULIGHED I SUNDHED

Hans Holmsgaard forklarer, at gæsterne i forhold til sygdom og sundhedsvæsnet er en gruppe, der på mange måder er svag. En gruppe, som ikke kan føre sig frem, som ressourcestærke personer gør. - De har dårlige erfaringer og har et dårligt forhold til systemet. Både sundhedssystemet og det sociale system. Nogle magter ganske enkelt ikke at gå til læge, lyder det. - Det kræver en vis styrke at gå til en anden person og bede om hjælp. Det er meget lettere at give hjælpe end at modtage hjælp. Det gælder os alle sammen, ikke kun vores gæster i varmestuen. Og som kristne har vi pligt til at tage os af hinanden. Det skal give mening

ger det dog ikke. Bruges vil han dog gerne. Faktisk var det en af de væsentligste grunde til, at han blev frivillig. - Jeg har et håb om, at jeg kan være med til at give dem en god dag. At jeg har noget at bidrage med. Jeg var kun 66, da jeg holdt, men har stadig mere at give af. Pensionisttilværelsen skal udfyldes med noget fornuftigt, noget, der giver mening. Noget, som forhåbentlig også kan give mening for andre, forklarer Hans Holmsgaard. Derfor var det naturligt for ham at blive frivillig. - Og jeg vil opfordre dem, der har mulighed for det, til at blive frivillige. For man får så meget igen af det. Det er en dejlig fornemmelse at blive brugt.

Hans Holmsgaard rundede sit lægeliv af efter 32 år som praktiserende læge i Thyborøn. Og mange af gæsterne i varmestuen ved da også godt, hvilken viden der findes under cowboyhatten. De misbru-

Den frivillige forskel I hvert nummer af Korshærsbladet portrætterer vi medarbejdere, der frivilligt hjælper til i enten en genbrugsbutik eller i organisationens sociale arbejde. De er i allerhøjeste grad med til at få hjulene og dermed hjælpearbejdet til at køre rundt. Uden dem, ingen Korshær. Vil du vide mere? På www.kirkenskorshaer.dk/blivfrivillig, kan du læse mere om, hvordan du, eller en du kender, kan blive en del af sammenholdet.

KORSHÆRSBLADET | NR. 1 | 2022

Jesus er uden sammenligning Tekst: Anette Ejsing, korskærspræst i Holstebro provsti Foto: Privatfoto

Da jeg var helt ny som underviser, skete det en dag, at jeg kom til at træde ved siden af. Jeg blev spurgt, om jeg havde lyst til at vikariere for en underviser, der var mere erfaren, end jeg var. Min opgave var at formidle hans materiale, og det lå lidt over mit niveau. Men jeg tog det som en tillidserklæring at blive spurgt, så jeg accepterede udfordringen. Bagefter spurgte han mig, hvordan det var gået, og jeg lagde alle kortene på bordet. Jeg fortalte, at da en tilhører havde stillet et svært spørgsmål, blev jeg usikker på, hvordan jeg skulle svare, og det udviklede sig til at situationen kørte lidt af sporet. Til sidst havde jeg sagt noget dumt, og det skulle jeg nok ikke have gjort. Med begge hænder tog den erfarne underviser mig nænsomt om skuldrene og sagde: Nej, det skulle du nok ikke have gjort. Hans blik var varmt, forstående, men også lidt alarmerende. Jeg husker ikke, hvad det var, jeg ikke skulle have sagt. Men jeg husker tydeligt, at den dag var jeg lærling hos en læremester. Den dag lærte jeg af min fejl. Sådan noget skete aldrig for Jesus. Hans samtaler løb aldrig af sporet, og han sagde aldrig noget, som han bagefter fortrød. Han misforstod aldrig andres spørgsmål. Sagde aldrig for lidt. Sagde aldrig for meget. Talte aldrig over sig,

og han fejlvurderede aldrig andre mennesker. Han overreagerede aldrig. Underreagerede aldrig. Talte aldrig, før han tænkte, og blev aldrig fanget på det forkerte ben. Han tog aldrig fejl og trådte aldrig ved siden af. Jesus havde aldrig behov for at lære af sine fejl. Aldrig nogensinde. Tværtimod. Når Jesus åbnede munden, satte han altid fingeren på det rigtige punkt. Når han talte med andre, vidste han altid præcist, hvor deres sko trykkede. Derfor kunne han også altid hjælpe dem med det, de havde allermest brug for. Men der er mere endnu. For Jesus kunne heller aldrig finde på at gøre noget til sin egen fordel. Alt hvad han gjorde var for andre menneskers skyld. Til sammenligning, prøv så et øjeblik at forestille dig, at du kom i besiddelse af rigtig mange penge. Lad os sige, det var et beløb på størrelse med Danmarks BNP. Og forestil dig så nu, at du besluttede dig for at bruge pengene på andre mennesker. Mon ikke du alligevel kunne finde på at bruge nogle af pengene på dig selv? Måske til en ny bil? Eller til at betale dit studielån ud? Det kunne Jesus aldrig finde på. Alt hvad han havde, gav han væk til andre.

TEMA: ULIGHED I SUNDHED

Først lod han himlens herligheder bag sig for overhovedet at komme ind i denne verden. Han var Gud og havde ikke behøvet at blive menneske. Men det blev han. Dernæst gav han afkald på alt muligt for at hjælpe de mennesker, han mødte på sin vej. Han vidste jo præcist, hvor deres sko trykkede, og derfor kunne han give dem det, de havde allermest behov for. Når de var sultne, gav ham dem noget at spise. Når de var syge, helbredte han dem. Når de løb tør for drikkevarer til en fest lavede han deres vand om til vin.

Til sidst gav han også afkald på sit eget liv, for menneskers skyld. Derfor siger jeg sammenligning.

bare:

Jesus

helt

uden

Men hvad betyder det for dig og mig? Såmænd bare det, at den største ulighed, der findes, er uligheden mellem Jesus på den ene side og alle andre mennesker på den anden side. Til gengæld betyder det også, at alle vi mennesker, som ikke er Jesus, vi ligner hinanden meget mere, end man lige skulle tro. Disse tanker er inspireret af Tom Gilsons seneste bog, Too Good to be False.

KORSHÆRSBLADET | NR. 1 | 2022

Kort nyt

NYE OG KENDTE ANSIGTER PÅ FÆLLESKONTORET

GENUDNÆVNT TIL RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

Morten Østergaard Sørensen er ny chef for presse, politik og analyse i Kirkens Korshær.

Chefkonsulent og leder i Kirkens Korshær, Heinz Wolff, er blevet genudnævnt som medlem af Rådet for Socialt Udsatte.

Han kommer med erfaring fra både Christiansborg og civilsamfundet og skal bidrage til at styrke Kirkens Korshærs fortalervirksomhed. Også Stine Lene Hansen, tidligere chef for Kirkens Korshærs rådgivningstjenester Sct. Nicolai Tjenesten og Arresthustjenesten, har fået nyt job. Fra februar er hun ny regionschef for det landsdækkende sociale arbejde i Kirkens Korshær. Arbejdet består blandt andet i at have det ledelsesmæssige ansvar for frivillighed og samarbejdet med den danske folkekirke og dertilhørende godt 20 korshærspræster. Med udnævnelserne træder både Morten Østergaard Sørensen og Stine Lene Hansen ind i den centrale ledergruppe i Kirkens Korshær, Staben, og bliver desuden en del af ledergruppen i Kirkens Korshærs fælleskontor.

De næste fire år skal Heinz Wolff dermed være med til at sikre, at socialt udsatte mennesker får en stemme og bliver hørt politisk. Der er i alt ni medlemmer i rådet, som er et uafhængigt organ nedsat af Social- og Ældreministeren. Rådet har til opgave at være talerør for socialt udsatte mennesker i Danmark og rådgiver regeringen og Folketinget om problematikker indenfor området.

TEMA: ULIGHED I SUNDHED

SANGE FRA VARMESTUEN

’GENBRUGSLØFTET’ SKAL FORDOBLE DANSKERNES GENBRUG

Det handler især om fællesskaber i de 12 sange på det nye album ”På varmestuen”.

Et nyt ambitiøst løfte fra Kirkens Korshær og en række samarbejdspartnere skal udmønte sig i en fordobling af dansk genbrug frem mod år 2027.

Varmestuen i titlen er Kirkens Korshærs varmestue i Holstebro, og kunstneren bag albummet er troubaduren Rasmus Johansen fra Fly. Det var Korshærs- og arresthuspræst Anette Ejsing og afdelingsleder Esben Lund Esmarch, der fik ideen og inviterede Rasmus Johansen indenfor i varmestuen. I en periode var han fast gæst og oplevede et sted, hvor man kan finde hjertero og hjertevarme for en stund. Rasmus Johansen selv er bagmand for de syv af sangene, mens resten er udført eller skrevet af varmestuens brugere. ”På varmestuen” er udkommet og kan findes på Spotify.

Det er udover Kirkens Korshær organisationerne Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp samt Dansk Affaldsforening, som er gået sammen om at forpligte sig til mere genbrug. I dag ender for mange brugbare og funktionelle ting på forbrændingen, men en bedre sortering og et stærkere samarbejde mellem genbrugspladserne og de velgørende organisationers genbrugsbutikker skal resultere i, at flere effekter finder vej fra genbrugsplads til genbrugsbutik i fremtiden. De tre indsatsområder i ’Genbrugsløftet’ er: • Bedre organisering mellem genbrugspladser og genbrugsbutikker •

Effekten af genbrug skal dokumenteres i højere grad

•

Mere og bedre kommunikation om gode genbrugsvaner.

KORSHÆRSBLADET | NR. 1 | 2022

Til eftertanke:

Jeg kan se, at det virker Tekst: Sunyan Nordqvist, socialsygeplejerske hos Kirkens Korshær i Esbjerg siden 2018. Foto: Privatfoto

Det er en stor misforståelse, hvis man tror, at mennesker, som lever i social udsathed, ikke er optaget af deres helbred. Folk er ikke ligeglade med deres sundhed. De magter det bare ikke. Rigtig mange af vores brugere kan ikke skrive eller bruge computer, og mange af dem mangler tålmodighed efter mange års misbrug. Derfor giver mit arbejde så meget mening for mig. Fordi jeg kender behandlingsmuligheder, og jeg kender brugerne. Jeg kan være patientens advokat, og det gør mig stolt. Vi har så mange gode mennesker i vores sundhedssystem, og mit arbejde er at koble den viden med nærvær, omsorg og respekt. Et eksempel var, da jeg en dag var ude at handle med en af vores brugere, som havde været alkoholmisbruger i mange år. Da vi skulle krydse en vej, gik han i stå midt i det hele og kunne ikke gå længere. Han satte sig ned og sagde, at hans ben ikke kunne bære ham. Jeg skyndte mig at ringe til lægen og fortalte, at manden kun havde fået én øl al den tid, jeg havde været sammen med ham, så det kunne ikke være, fordi han var fuld. Lægen opdagede så, at det var osteoporose, at der var halvanden centimeters forskel på hans bens længde på grund af det, og at mandens salttal var helt i bund. Men han kunne ikke få behandling, hvis han drak samtidig. Så vi aftalte, brugeren og jeg, at han ville gå på antabus, hvis de til gengæld ville lytte til ham i sundhedsvæsenet og ikke bare afskrive ham, fordi han var fuld. Mit job består blandt andet i at kende mulighederne.

Hvis en af vores brugere for eksempel skal tage piller hver dag eller have injektioner morgen og aften, så ved vi, at det typisk ikke kan lade sig gøre med så ustabil en livsstil, som mange af brugerne har. Her kan jeg argumentere for, at brugeren i stedet skal have en dyrere IV-behandling en gang om året for eksempel. Det er jo billigere i længden end behandling, som ikke virker, fordi den ikke kan følges. Vores arbejde i sundhedsrummene i Kirkens Korshær giver mening ud fra flere perspektiver. Vi bidrager med en direkte adgang til systemet for patienterne. For hvad gør du, hvis du ikke har en telefon, når du skal ringe til lægen? Eller ikke kan vente til du har en tid kl. 14, fordi du når at få alt for mange abstinenser? Vi ved, hvad der findes af tilbud indenfor hjemmepleje osv. Og vi kan formidle aftalen med tandlægen, lægen osv. Et andet eksempel er, at vi kan formidle kommunikationen mellem bruger og sundhedsvæsen. Mange læger ved ikke, hvor meget smertestillende man har behov for, hvis man i forvejen får metadon eller tager heroin. Det betyder, at vores brugere kan have svært ved at få akut smertelindring, hvis sundheds-

TIL EFTERTANKE

personalet ikke tør give så meget, når de får så meget i forvejen. Her kan vi formidle problematikken til de ansvarlige læger, og de har allerede udarbejdet procedurer inden for området, så brugerne får den smertelindring, der er brug for. Vi er også med til at uddanne de studerende, så vi får klædt nogle af dem på, så de forstår brugernes livsverden. Samtidig kan vi forebygge. De sidste tre år har vi for eksempel haft en fast aftale med læger og sygeplejersker, som kommer her og giver vacciner mod tuberkulose og leverbetændelse. For nylig bestilte jeg 30 coronavacciner, men der kom 45 brugere og ville have vaccinen på én dag. Vi har en aftale med kommunen om, at brugerne kan få mundbind og coronavacciner her hos os. Derudover er det en klar fordel, at brugerne kommer her i varmestuen i forvejen. Så kan sundhedsvæsenet komme til dem. I dag har vi eksempelvis besøg af hjemmesygeplejersker to gange om ugen, som giver medicin. Retspsykiatrien kommer her. Kriminalforsorgen er her en gang om måneden. Det giver tryghed, at det foregår i vante rammer, og at vi kan være med. Jeg kan se, at det virker, for jeg kan ikke hente en kop kaffe uden at blive stoppet af en bruger, som har behov for hjælp til et eller andet.

KORSHÆRS BLADET Kirkens Korshær (Fælleskontor) Nikolaj Plads 15 1067 København K Tlf. 33 12 16 00 www.kirkenskorshaer.dk Giro 540-1429 CVR 8288 3711 Kirkens Korshær er en medlemsbåret landsdækkende almennyttig frivillig forening. Kirkens Korshærs målsætning er at yde hjælp til nødstedte mennesker i Danmark. Redaktion Jeanette Bauer (ansv.) Rie Helmer Frederikke Lett Korrektur Néné La Beet Layout Jan Hesselvig Krogh Tryk Tarm Bogtryk A/S ISSN 1902-2107 Forsidefoto Peter Leth-Larsen Korshærsbladet Korshærsbladet udkommer fire gange årligt i godt 8.000 eksemplarer. Bladet sendes til alle medlemmer af Foreningen Kirkens Korshær, arbejdspladser og genbrugsbutikker under Kirkens Korshær. Adresseændring eller afmelding kk@kirkenskorshaer.dk eller telefon 33 12 16 00 Chef for Kirkens Korshær Jeanette Bauer

TIL EFTERTANKE I hvert blad fortæller nuværende og tidligere korshærspersoner om deres arbejde med nogle af samfundets mest udsatte mennesker.

Formand for hovedbestyrelsen Ian Ørtenblad

De fortæller om deres motivation, og hvordan de finder kræfterne til at holde ved og holde ud igennem op- og nedture.

Skriv til Korshærsbladet på redaktion@kirkenskorshaer.dk

Samtidig er det en refleksion over, hvordan det kristne udgangspunkt og værdierne omsorg, nærvær og respekt, kommer til udtryk i Kirkens Korshærs daglige arbejde.

Redaktionen af Korshærsbladet NR. 1/2022 blev afsluttet den 28. februar 2022.

Støt Kirkens Korshær på MobilePay 440029

EN GODNATHISTORIE DER KAN HOLDE DIG VÅGEN Der var engang en mand. Han var ingeniør og boede med sin kone og deres to dejlige børn. En morgen blev han overfaldet Han begyndte at drikke og mistede sit job og sin familie. Nu sover han på gaden. Godnat og sov godt.

Danmarks hjemløse bærer alle på en unik og barsk historie. Et nyt kapitel kan starte med et

Giv 200 kr. SMS UDSAT til 1416 eller MobilePay 330055 Reg.nr.

Kontonr.

KVITTERING

GIRO INDBETALING Betales i netbank

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Betalings-ID og indbetaler

Meddelelse til modtager

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

reg. nr. 3001, konto nr. 12062680

Nikolaj Plads 15 1067 København K

Nikolaj Plads 15 1067 København K Kvittering

Underskrift ved overførsel fra konto

Indbetaling via netbank til reg.nr. 3001, konto nr. 12062680. Oplys dit CPR-nummer, så indberetter vi din donation til SKAT og du får skattefradrag for din donation. Kroner

Øre

Betalingsdato

Dag

Til maskinel aflæsning — Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

+01<

+12062680

Måned

Kroner

År

10-18 – PNS 605-28909

Øre