FRIHED & NÆRVÆR april-maj 2014

SÅDAN KAN DU VÆRE MED I VALGKAMPEN Et stærkt Danmark i et fælles Europa

Et stærkt Danmark i et fælles Europa

Det Konservative Folkepartis EU-program

Bendt Bendtsen: Hvor der er vilje, er der vej EU skal sikre vækst og arbejdspladser Pludselig var iPad’en på rumænsk Oversigt over partierne i EU Grænser for EU-politik EU skal slankes og effektiviseres, og misbrug bekæmpes

I

Det Konservative Folkeparti ser vi ingen modsætning mellem det at være national sindet dansker og det at deltage i det europæiske samarbejde. Det er tværtimod i klar dansk interesse at arbejde for maksimal indflydelse i EU og sikre de bedst mulige vilkår og rammebetingelser for danske borgere og dansk erhvervsliv. Danmark er på linje med andre mindre lande afhængig af, hvordan det går i verden omkring os, og et velfungerende og samarbejdende EU er en forudsætning for, at vi kan skabe vækst, job, sikkerhed og velstand i Europa og Danmark.

Det europæiske projekt blev oprindeligt sat i gang for at sikre freden i Europa efter 2. Verdenskrig. For f.eks. unge, som aldrig har oplevet den kolde krig, og slet ikke 2. Verdenskrig, kan den oprindelige intention med det europæiske fællesskab måske opleves som fjern og uvedkommende. Dette ændrer dog ikke ved, at det europæiske samarbejdes største succes hidtil har været at fungere som ”et fredens projekt”. En succes vi kan være stolte af.

Hvad bliver valgets temaer?

Siden etableringen har EU vokset sig stort både i dybden og bredden, med mange nye politikområder og mange nye medlemslande, og der har skullet mange traktatændringer til for at sikre juridisk grundlag for samarbejdet, som vi kender det i dag. For Det Konservative Folkeparti har det i denne proces været afgørende, at vi på en og samme tid har værnet om vores nationale suverænitet og samtidig har grebet de chancer og muligheder, som EU har budt og fremover vil byde på. Europa og Europas problemer står ikke stille, det gør Det Konservative Folkepartis holdning til Europa heller ikke.

Europa-Parlamentet har i dag reel lovgivningsmagt, og i Det Konservative Folkeparti vil vi fortsat bruge vores mandater til at skabe reelle politiske resultater. I valgperioden 2009-2014 har vi haft afgørende indflydelse på blandt andet lovgivning om energieffektivitet, finansiel regulering, der sikrede en fremtid for det danske realkreditsystem og regler, der hjælper små og mellemstore virksomheder med at vokse sig større.

Grundlæggende er den konservative tilgang til EU, at øget europæisk integration ikke er et mål i sig selv. Derfor skal vi sætte grænser for EU-politikken, og det europæiske samarbejde skal kun blive dybere, hvis det giver mening på udvalgte områder. Det Konservative Folkeparti er stærk tilhænger af nærhedsprincippet, som siger, at beslutningerne skal tages så tæt på borgerne som muligt. Derfor er der en lang række områder, hvor vi som udgangspunkt mener, at medlemsstaterne i EU bør fastholde deres nationale, regionale eller lokale beslutningskompetencer, fx når det gælder kultur, folkeskolen, sundhedsområdet, social- og arbejdsmarkedspolitikken samt skattepolitik.

stop

sara maritta brasse

Ansvarshavende redaktør Martin Dahl Redaktør Simon Gosvig

Bendt Bendtsen

I redaktionen Lone Vibe Nielsen Morten Scheelsbeck Tim Salting Smidemann Peter Mark Lundberg

EU’s demokratiske udvikling og åbningen mod omverdenen Sådan kan du være med i valgkampen

Troels Krog Søren Mølgård Ida Ruge-Andersen Friis Benny Damsgaard Det Konservative Folkeparti, Christiansborg 1240 København K Telefon 33 37 43 44

E-mail info@konservative.dk Layout Aller Client Publishing Allercp.dk Forsidefoto Ulrik Jantzen

Foto Sxc.hu Sara Marita Brasse Colourbox Illustrationer Sara Maritta Brasse Tryk Degn Grafisk

Hvor der er vilje, er der vej

S

temmen er fast, tonefaldet fynsk.

Blikket roligt og stålsat. Faderens formanende ord sidder dybt i Bendt Bendtsen. Hårdt arbejde er vejen frem. Sådan var det i barndommen på slægtsgården Østergård i Allesø nord for Odense. Som landbrugselev, kriminalassistent, partileder, vicestatsminister og ikke mindst som medlem af EU-parlamentet.

Hvis man vel og mærke vil have indflydelse.

Og det vil Bendt Bendtsen. Efter fem år som parlamentariker i Bruxelles er spidskandidaten for Det Konservative Folkeparti klar til endnu et langt træk i den politiske kamp, han blev tændt af som ung politibetjent.

Den 25. maj skal danskerne vælge, hvilke 13 kandidater der de næste fem år skal kæmpe for Danmarks interesser i EU-parlamentet. For Bendt Bendtsen har kampen for at skabe flere arbejdspladser, sikre vækst i Danmark og Europa og beskytte danskernes hjem førsteprioritet. At råbe op om fællesskabets svagheder lader han andre om. I stedet koncentrerer Bendt Bendtsen sig om at løse problemerne der, hvor beslutningerne træffes. Som medlem af parlamentets største og mest magtfulde gruppe, EPP, er han den danske EU-parlamentariker, der har størst indflydelse på, hvordan EU udvikler sig. I et politisk maskinrum, hvor netværk, erfaring og ikke mindst et solidt menneskekundskab er alfa omega. ”Bruxelles er et sted, hvor nogle arbejder få timer, og andre arbejder meget. Gør du det sidste, kan du faktisk få overraskende meget indflydelse. Men det handler overhovedet ikke om, hvor mange taler du holder. Som på Christiansborg gælder det om at have det rigtige netværk. Det er uden for de officielle lokaler, at resultaterne bliver skabt. Som min far altid sagde: ”Hvis du arbejder hårdt nok for det, kan du opnå alt her i livet.” Det har jeg altid levet efter. Min far havde dårlig ryg, så allerede som børn hjalp mine brødre og

jeg til på gården. Inden skoletid passede vi de røde malkekøer. Der var aldrig tid til ferie med mine forældre. Sådan en arbejdsmoral, grundlagt i barndommen, hænger ved resten af livet,” siger Bendt Bendtsen.

Politik tænder betjent Så den tredje alder må vente. Nøjagtig to måneder før EU-valget runder Bendt Bendtsen de 60 år. Men et glødende politisk engagement, en særlig evne til at få foden ind der, hvor indflydelsen ligger, kombineret med udsigten til reel indflydelse på fremtidens Europa, trækker. ”Jeg kan ikke se mig selv i et lavere gear.

Det er stadig meget tilbage i mig. Og de seneste fem år i parlamentet har vist, at det nytter. At jeg, Bendt Bendtsen fra Fyn, kan gøre en forskel for helt almindelige mennesker. Eksempelvis havde jeg konkret ret stor indflydelse på udformningen af kapitalkravsdirektivet. Umiddelbart lyder det forbandet teknisk, men reelt handler det om at sikre dansk realkredit og dermed om den daglige husleje for boligejere, men også alle dem, der bor i almennyttigt byggeri, for små og mellemstore virksomheder og for landbruget. På samme måde med direktivet for energieffektivitet, som forbedrer miljøet og samtidig kaster masser af job af sig inden for energirenovering,” siger Bendt Bendtsen.

Umiddelbart lå det ikke i kortene, at Bendt Bendtsen skulle være politiker. Som syvende generation på slægtsgården fra 1878 var landbrugsskolen første stop for drengen fra Odense Friskole. Senere uddannede han sig inden for politiet, og det var her politikeren blev vakt. Ofte oplevede han, at hårdkogte kriminelle gang på gang underløb samfundet, mens der ikke var den fornødne omsorg for nogle af samfundets svagteste borgere. Det måtte kunne gøres bedre. Ti år i Odense Byråd, siden Folketinget og så Bruxelles.

Hvor der er vilje, er der vej

Og faktisk er der flest ligheder mellem førstog sidstnævnte, pointerer han. ”Omgangsformen i parlamentet minder meget om, da jeg sad i byrådet. Måske fordi der kun er valgkamp med faste intervaller, er tonen parlamentarikerne imellem meget bedre end i Folketinget. Måske fordi journalistdækningen er meget mindre, er det fælles politiske arbejde og projekt mere i centrum.

Det tiltaler mig. Og så er det interessant at samarbejde med mennesker fra forskellige kulturer, der oplever verdenen helt forskelligt. Eksempelvis skal man altid huske at rose en portugiser, inden man kommer igennem med noget, mens man kan gå mere direkte til stålet, når man laver politik med en finne.

For mig handler det om at finde løsninger på de problemer, der berører og optager borgerne,” siger Bendt Bendtsen.

Livret og gamle venner Såvel i politik som i livet i øvrigt spiller helheden og det lange perspektiv en særlig rolle for Bendt Bendtsen. At udvikle og vedligeholde Østergård og give den videre til næste generation har været en æressag. Og muligheden for at skifte kom før end ventet, da hans brors datter, hendes landbrugsuddannede mand og deres tre sønner, ledte efter en gård. Beslutningen om at flytte var svær. Men tanken om at ottende og niende generation på Østergård var sikret, gjorde udslaget. Sammen med sin kone Kirsten har

Hvor der er vilje, er der vej

Bendt Bendtsen bygget et nyt, moderne og tiptop-energirigtigt hus få kilometer fra barndomshjemmet. Inspireret af arbejdet i parlamentet med energipolitik sikrer jordvarme og solceller nu parret en yderst fornuftig elregning.

I de naturskønne omgivelser få kilometer fra barndomshjemmet kobler Bendt Bendtsen af. 33 uger med arbejde i parlamentet i Bruxelles, hvor parret har en lejlighed, og 12 ugers samling i Strasbourg, betyder mange omstillinger og meget rejseri.

Derfor er basen og roen her vigtig. Skal det være rigtig godt, står menuen på biksemad.

Med spejlæg, engelsk sovs og en kold øl. Så er Bendt Bendtsen i sit es. Og så bekommer det ham vel, at fritiden nu er mindre arbejdsbelagt, end det var tilfældet, da familien stadig boede på Østergård. ”Der var altid et raftehegn, der skulle ordnes. Brænde, der skulle kløves eller noget, der skulle repareres på bygningerne. Nu kan vi deltage i de traditioner, vi selv har været med til at udvikle på gården. Blandt andet en jazzklub. Men der er mere tid til andre ting. For eksempel har vi nu mere tid til at se den vennekreds, vi har haft, siden jeg for mere end 25 år siden var med til at stifte en lokal tennisklub. Vi er stadig de fem samme bestyrelsesmedlemmer, vi er gift med de samme piger, og vi mødes mindst fem gange om året på skift hos hinanden til påskefrokost, ålegilde, sommergrill, julefrokost og nytår. Naturligvis er der

kommet andre gode venner undervejs, men de årelange venskaber tilbage fra dengang jeg var kriminalassistent er noget ganske særligt. Det forstår man at sætte ekstra pris på med årene,” siger Bendt Bendtsen.

Livserfaring efterlyses Som for alle andre har livet for Bendt Bendtsen været op- og nedture. Familien har altid været i fokus – og trods meget arbejde har der været tid til ferieture med børnene.

For tre år siden blev han morfar til Aksel, og for kort tiden siden kom barnebarn nummer to. Inden længe kommer barnebarn nummer tre til verden, for begge døtre har termin med få ugers mellemrum. Derfor venter Bendt Bendtsen spændt på endnu et opkald på sin særlige familietelefon. Den sikrer, at kone og børn altid kan få fat i den travle politiker.

Med glæder og sorger. Der har været perioder i barndommen, hvor familien måtte bede om at få lov til at først at betale skolepengene, når næste kuld smågrise var solgt. Hjertet har slået i utakt, og teenagesønnen kom på et tidspunkt uheldigt af sted. ”Alle kender historien om min egen dreng. Sådan kan en familie enten gå i stykker eller blive stærkere. Det er noget her i livet, man aldrig kommer over. Men når man kommer igennem det, står man stærkere. De færreste kommer igennem livet uden skrub. Der er noget til os alle. Vi rammes af sygdomme, tragedier og andet. Den der

brede livserfaring er faktisk værdifuld i politik. Jo bedre man kender livet, jo bedre bliver man til at aflæse andre mennesker og sætte sig ind i deres situation. Den egenskab skal ikke undervurderes. Fordi man er veluddannet og kommer direkte fra universitet til politik, er det ikke sikkert, at man handler klogt,” siger Bendt Bendtsen.

Tværtimod er der god grund til at tage danskerne alvorligt. Også deres bekymring for minusser ved EU-samarbejdet. For de er der. Det nytter ikke som økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) at ignorere bekymringen for eksempelvis velfærdsturisme. Politikerne skal lytte – og handle. ”Det er langt fra alt, der foregår i Bruxelles, som jeg synes, er fantastisk. Men der er endnu ikke nogen, der har kunnet angive et alternativ. Der er intet. Så må vi slås mod og arbejde på at ændre det, vi er uenige i. Desværre er det lykkedes at skyde skylden for alle Europas ulyksagligheder på EU, selv om reformerne og lignende ligger i nationalstaterne. Det betyder, at nationalistpartierne er på fremmarch rundt om i Europa. De politikere, der står og peger fingre af EU, er præcis de samme politikere, der ingen som helst indflydelse har på politikdannelsen i Europa.

Ingen nævnt, ingen glemt. Så det er bare med at komme i gang. Der er nok at tage fat på.

Hvor der er vilje, er der vej. Det er et spørgsmål om, hvor hårdt du vil arbejde.”

EU SKAL SIKRE VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

sara maritta brasse

Det indre marked skal fortsat styrkes

Flere frihandelsaftaler og mere vækst

Mere end en halv million danske job afhænger direkte af, at vi frit kan sælge vores varer i EU´s indre marked. Dette understreger, at netop det indre marked er den største succes i EU-samarbejdet. Det Konservative Folkeparti vil arbejde for at revitalisere og liberalisere det indre marked ved at fjerne handelshindringer for både forbrugere og virksomheder, så f.eks. også handel med serviceydelser og den grænseoverskridende internethandel fungerer. Medlemsstaterne skal også være bedre til at gennemføre lovgivningen, og der skal være ensartet håndhævelse, så forbrugere og virksomheder oplever ens spilleregler. Der er også behov for en forenkling af EU’s nuværende meget bureaukratiske udbudsregler, til gavn for både de kommuner, der administrerer reglerne og de virksomheder, der skal byde ind på projekter.

Endelig skal det være et krav til lande uden for EU, at man kun kan byde på et udbud i et EU-land, hvis man selv har åbnet sit marked på det pågældende område.

Europa skal være mere åben over for omverdenen og hurtigst muligt etablere frihandelsaftaler med USA, Japan, Indien og andre vigtige handelspartnere for at sikre vækst og arbejdspladser i Europa. EU’s interesser i international handel er meget lig Danmarks, og det, at vi gennem EU kan forhandle om markedsadgang til 500 mio. europæere i stedet for blot 5,6 mio. danskere, giver tilsvarende danske erhvervsinteresser en større vægt og indflydelse i bilaterale og multilaterale forhandlinger. EU er en økonomisk sværvægter, og det skal udnyttes til både at åbne døre og øge handlen.

Fri bevægelighed understøtter vækst Vi glemmer det tit i dagligdagen – men den fri bevægelighed på tværs af Europas grænser er også EU’s fortjeneste. Danske borgere kan frit studere og arbejde i de andre EU-lande, og Danmark kan forholdsvist nemt og ubureaukratisk rekruttere specialiseret arbejdskraft fra udlandet. Den fri bevægelighed er med til

at fremme væksten i Danmark og det øvrige Europa og skal derfor styrkes.

Styr på gælden Den økonomiske krise i verden og gældsproblemerne i eurolandene har gjort det klart, at EU-landene i mange år fremover skal have fokus stift rettet mod netop at skabe vækst, job og en sund offentlig økonomi for at få styr på gælden. Mange af EU´s problemer med at skabe vækst og job bunder i tidligere tiders uansvarlige økonomiske politik, der har forgældet en række EU-lande i især Sydeuropa. Derfor støtter vi den gensidige forpligtelse i EU til at genoprette og holde fast i sunde offentlige finanser. Det er også fornuftigt, at eurolandene selvstændigt indfører skrappere regler.

Nøje afmålt finansiel regulering Krisen i banksektoren har udstillet nødvendigheden af øget regulering af den finansielle sektor for at sikre kvalitet og stabilitet.

Enhver regulering skal dog altid nøje afmåles i forhold til at sikre den rette balance og ske

på en fair og gennemsigtig måde, hvor rammerne er veldefinerede fra starten.

EU´s bankunion med fælles banktilsyn er et naturligt skridt for eurolandene, og vores fastkurspolitik gør det som udgangspunkt fordelagtigt for Danmark at tilslutte sig en sådan union. En eventuel beslutning om dansk deltagelse må dog altid afhænge af de nøjagtige betingelser for deltagelse. Til gengæld støtter Det Konservative Folkeparti ikke den foreslåede finansskat. Danmarks og resten af Europas borgere og virksomheder er allerede beskattet for hårdt, og desuden vil en europæisk finansskat begrænse vækst og jobskabelse i Danmark og resten af EU.

ålrettet forskning Vi skal i høj grad hente fremtidens vækst og velstand gennem den indsats, vi lægger i forskning, udvikling og dygtiggørelse.

Europæisk forskningsstøtte skal fremme europæisk konkurrenceevne og målrettes de strategiske og samfundsmæssige udfordringer, Europa står overfor, såsom ressourceknaphed og en aldrende befolkning. Vi vil derfor arbejde for at styrke og øge midlerne til de fælles forsknings- og udviklingsprogrammer i EU og sikre, at danske universiteter og virksomheder indgår i flest mulige samarbejder. Samtidig vil vi arbejde for, at forskningen i endnu højere grad kommer ud i produktionskæden og dermed er med til at udvikle produkter og services, som gavner europæisk konkurrenceevne og skaber flere arbejdspladser.

stiske målsætninger på europæisk plan fremmer vi EU’s konkurrenceevne og forsyningssikkerhed og minimerer risikoen for, at lande indfører nationale særordninger som f.eks. Danmarks NOx-afgift, der skaber uens konkurrencevilkår blandt EU-landene, skader dansk erhvervsliv og koster danske arbejdspladser. Der skal dog være plads til at indføre nationale modeller, der har til hensigt at fremme energieffektivitet eller vedvarende energi.

gælder i forhold til dyrevelfærd, hvor det er væsentligt, at EU stiller krav til f.eks. transport af dyr. Samtidig har danske virksomheder traditionelt haft højere miljøstandarder end mange andre europæiske lande, og derfor er fælles EU-regler med til at sikre bedre konkurrenceforhold for danske virksomheder.

Samarbejde mod grænseoverskridende kriminalitet Sammen med fri bevægelighed følger også øget risiko for grænseoverskridende kriminalitet. Men vi kan ikke hindre den grænseoverskridende kriminalitet ved at sætte grænsebomme op og lukke ned for omverdenen i et forsøg på at stoppe kriminelle, der kommer udefra. Derfor er det nødvendigt at styrke den fælles europæiske kriminalitetsbekæmpelse i politisamarbejdet Europol. Et område, som i dag er omfattet af retsforbeholdet, men hvor det giver god mening at samarbejde med de øvrige EU-lande. Målet er, at dansk politi effektivt skal kunne forhindre organiseret kriminalitet i et samarbejde med sine europæiske kolleger.

Realistiske klimaog energimål Danmark skal præge EU til at forfølge ambitiøse men realistiske klima- og energimål. Ved at have ambitiøse men reali-

Retsligt samarbejde til gavn for borgerne

Et sundt miljø EU spiller en afgørende rolle, når det gælder indsatsen for at sikre et sundt miljø og en bæredygtig udvikling. Miljøproblemer holder sig ikke til landegrænser, men påvirker os på tværs af grænser og kræver derfor fælles regler i forhold til fx udledning af CO2, pesticider i vores drikkevand eller hormonforstyrrende stoffer i vores fødevarer. Det samme

Muligheden for at sende kriminelle udlændinge til afsoning i deres hjemlande er en blandt flere fordele ved det retlige samarbejde, ligesom retslige afgørelser, der er afsagt i et EU-land, også skal anerkendes i de andre lande, så man ikke bare kan flygte fra sin gæld og sine forpligtelser. Det er også af stor betydning, at der findes fælles regler for, hvordan man afgør sager i tilfælde af skilsmisse mellem to EU-borgere fra hvert deres land, og i forhold til at afgøre retten til børnene.

S

iden årtusindskiftet er antallet af indbrud steget markant.

Ifølge statistikken sker der samlet set over 80.000 indbrud i hjem, virksomheder og offentlige bygninger hvert år. I november sidste år blev Jens Holm fra Valby en del af statistikken, da han og hans kone en aften kom hjem til sit hus og konstaterede, at der havde været ubudne gæster på besøg. ”Det var meget ubehageligt, og vi vidste ikke, hvad vi skulle gøre af os selv. Vi har oven i købet en mistanke om, at tyven først flygtede fra huset, da vi åbnede hoveddøren. Så hvis vi havde været uheldige, kunne vi have risikeret at løbe ind i ham,” forklarer Jens Holm, der til daglig arbejder som salgsleder.

Heldigvis lykkedes det efter flere måneders efterforskning politiet at finde frem til tyven. Han havde haft travlt, for det viste sig, at han havde stået bag en lang række indbrud i Storkøbenhavn. Han blev siden sigtet for ikke mindre end 25 indbrud, men erkendte over for ordensmagten at have stået bag endnu flere. Politiet døbte ham ’Klatretyven’, fordi mange af indbruddene var begået gennem tagvinduer, gavlvinduer og lignende. ”Det lykkedes heldigvis politiet at finde nogle af tyvekosterne, men dog ikke alle fra de mange indbrud. Vi var blandt de heldige, der fik vores stjålne ting tilbage – dog i en lidt anderledes forfatning.

Skærmen på vores iPad var blevet smadret, og pludselig var sprogindstillingerne ændret, så jeg skulle navigere rundt i menuen på rumænsk. Det var ret irriterende”, siger Jens Holm.

Tyveri og svindel Rumænske indbrudstyve er i det hele taget meget overrepræsenterede i kriminalitets-statistikkerne herhjemme. Hvis man ser på listen over indsatte i danske fængsler, er rumænere nu dem, der oftest sidder inde næstefter danskere. Derefter følger litauere og polakker.

Ifølge Fængselsforbundet sidder østeuropæerne primært fængslet for indbrud, tyveri, lommetyveri og svindel.

Senest har politiet optrevlet en større tyvebande bestående af 14

rumænere, der rejste til Danmark alene for at begå indbrud. De sendte derefter tyvekosterne hjem til Rumænien i store flyttekasser med 20 kilo smykker, mobiltelefoner og iPads i hver. I anklageskriftet blev der rejst tiltale for i alt 24 villaindbrud, hvor der samlet er stjålet effekter for mindst 1,1 millioner kroner.

For Jens Holm og hans familie var indbruddet en ubehagelig oplevelse. Af samme årsag har han sammen med sin kone valgt ikke at fortælle deres to små børn om sagen. ”Der er ingen grund til, at de skal være bange for at møde en rumænsk indbrudstyv, hver gang de kommer hjem,” slutter han.

Det Europæiske Folkeparti (EPP) Det Konservative Folkeparti 274 medlemmer Konservative og kristendemokrater

S&D Socialdemokraterne 194 medlemmer Socialister og demokrater

ALDE Venstre og Radikale Venstre 85 medlemmer Liberale og socialliberale

Grønne-EFA Socialistisk Folkeparti 58 medlemmer Sammenslutning af grønne partier

ECR Partiet Fokus 57 medlemmer Højreorinterede borgerlige

GUE/NGL Folkebevægelsen mod EU 35 medlemmer Bl.a. kommunister og socialister

EFD Dansk Folkeparti 32 medlemmer Broget forsamling af EU-kritikere

E

uropa-Parlamentet er opdelt i partigrupper på tværs af de 28 lande. Der er syv partigrupper i Europa-Parlamentet, og sammenligner man med partiernes holdninger i Folketinget, kan det være svært at forstå, hvorfor visse partier deler grupper. Eksempelvis sidder både Venstre og Radikale Venstre i den samme partigruppe, selvom de i Folketinget langt fra er enige. Det overrasker også mange, at Det Konservative Folkeparti med sin gruppe er det største og mest indflydelsesrige parti i Europa-Parlamentet.

I alt har Parlamentet 766 medlemmer, hvoraf de 13 er danske. Efter næste valg reduceres antallet til 751, men det danske antal medlemmer ændres ikke.

Løsgængere 31 medlemmer Grupperne pr. 18. februar 2014

GRÆNSER FOR EU-POLITIK

D

et har altid været centralt i konservativ politik at sætte grænser for politik. Det gælder både på nationalt og i særdeleshed også på europæisk niveau. Det Konservative Folkeparti er stærke tilhængere af nærhedsprincippet, der betyder, at beslutningerne skal træffes så tæt på borgerne som muligt. Derfor er der en lang række områder, hvor vi som udgangspunkt mener, at EU’s medlemslande bør fastholde deres nationale, regionale eller lokale beslutningskompetencer. Det gælder fx kultur, folkeskolen, sundhedsområdet, social- og arbejdsmarkedspolitikken samt skattepolitik.

Kulturpolitik Kulturpolitikken er et område, hvor vi ønsker en høj grad af national selvbestemmelse.

Som en del af den kristne, humanistiske kultur deler vi værdier som frihed, demokrati, menneskerettigheder, ligestilling og tolerance med resten af Europa. Det Konservative Folkeparti ser derfor heller ingen modsætning mellem det at være dansker og det at være europæer. Vi ønsker samtidigt at værne om dansk historie og kultur, da det er vores

særlige historiske erfaringer og kulturelle særegenhed, der binder os sammen som folk.

Det Konservative Folkeparti vil fortsat værne om Folkekirken og vores kristne arv, Kongehuset, der står for traditionen, og Folketinget, der bevarer og udvikler vores demokrati.

Folkeskolen EU-landene har meget forskellige traditioner, når det gælder deres skolesystemer og uddannelsesinstitutioner, hvilket igen påvirker de enkelte landes kultur. Folkeskolen er en dansk kulturbærer. Derfor skal EU ikke regulere, hvordan vi indretter den danske folkeskole (fx når det kommer til timetal eller indholdet af de enkelte uddannelser), og folkeskolen skal fortsat være et rent nationalt anliggende.

Sundhed Ligeledes skal Sundhedspolitik og sundhedsvæsnets indretning, af hensyn til nærhedsprincippet, fortsat være et nationalt anliggende. Det gælder fx sundhedsvæsenets opbygning (lige fra skolelæge og sundheds-

plejerske, egen læge og vagtlæge, til hospitaler), politiske struktur, sundhedsvæsnets behandlingspligt, herunder behandlingsgarantier, samt antallet og den geografiske spredning af sygehusene.

Socialpolitik Socialpolitik spænder bredt, men rummer blandt andet familie- og børnepolitik, hvor der er for store kulturelle og religiøse forskelle i Europa til, at man hverken kan eller skal have centralt formuleret lovgivning. Socialpolitik er på andre punkter tæt forbundet med arbejdsmarkedspolitikken, f.eks. hvor der er tale om offentlige ydelser og optjeningspligter til disse.

EU-regulering hverken kan eller skal rumme de markante forskelle, der er på de offentlige ydelser eller arbejdsmarkedsmodeller i Europa. Men allerede i dag påvirker EU’s regler Danmarks forpligtelser, og der har været en række eksempler på personer, som primært kommer til Danmark for at udnytte vores sociale ordninger. Derfor bør vi sikre os, at de danske regler om f.eks. SU og børnepenge (børnefamilieydelse) ikke undermi-

stop stop sara maritta brasse

neres af de krav, andre EU-borgere kan gøre gældende som følge af EU’s regler om bl.a. arbejdstagernes rettigheder og reglerne om social sikring. En model kan eventuelt være at lave de danske regler om SU om til et lån, der eftergives som et fradrag, eller det kan være gennem optjeningsprincipper eller fradragsordninger ift. børnepenge.

Arbejdsmarkedspolitik Danmark har en god og lang tradition for, at det er arbejdsgivere og arbejdstagere, der gennem forhandlinger fastsætter bl.a. arbejdstid og lønforhold på det danske arbejdsmarked. Den tradition skal vi holde fast i. Modellen er stærkt historisk forankret og sikrer fleksibilitet og omstillingsparathed, såvel som at arbejdsmarkedets parter og den danske befolkning som helhed tager ansvar for samfundsøkonomien. Arbejdsmarkeds-

politik skal derfor ikke reguleres på europæisk niveau.

Samtidig skal vi værne om den danske model i kampen mod social dumping, hvor arbejdstagere fra andre europæiske lande kommer til Danmark og arbejder til en meget lav løn. Konkurrence er godt, men det skal være på lige vilkår, og derfor skal vi have bedre redskaber til at sikre os, at udenlandske virksomheder og arbejdstagere i Danmark betaler deres skat, behandler deres medarbejdere ordentligt og lever op til de danske lovkrav, så længe de arbejder i Danmark.

Skattepolitik Den danske velfærdsmodel er finansieret af de danske skatteydere. Det Konservative Folkeparti ønsker at bevare skattepolitikken på danske hænder, så vi fra dansk side kan beslutte, hvordan vi bedst indretter samfundet

og fordeler goderne imellem os. Det er ikke EU’s opgave at indkræve skatter. Hvis vi f.eks. ønsker skatten sat ned, skal det ikke være op til de andre EU-lande at beslutte. Det gælder både personskatter og selskabsskat. I tråd hermed er vi modstandere af den nye finansskat, som samtidig vil virke konkurrenceforvridende i forhold til de lande uden for EU, der ikke har en lignende skat.

De danske forbehold Danmark har siden Maastricht-afstemningen i 1992 haft en række forbehold i forhold til det europæiske samarbejde. Det gælder primært på forsvarsområdet, rets- og udlændingepolitikken (herunder asyl og indvandring) samt tredje fase af den økonomiske og monetære union (Euroen).

En ophævelse af forbeholdene vil altid være en afvejning mellem hensynet til ind-

flydelse og deltagelse samt hensynet til vores selvstændige beslutningskraft.

Det Konservative Folkepartis holdning er, at forsvarsforbeholdet bør afskaffes, så Danmark kan deltage fuldt og helt i det sikkerhedspolitiske samarbejde i Europa. Det retlige forbehold bør også afskaffes, men for Danmarks vedkommende erstattes af en tilvalgsmodel, hvor vi selv kan vælge, hvad vi vil være med i; fx politisamarbejde og bekæmpelse af kriminalitet over landegrænserne.

Ligeledes er vi grundlæggende tilhængere af fastkurspolitikken og det udvidede valutasamarbejde i EU, som har fremmet det økonomiske samarbejde mellem landene og modvirket en bølge af destruktive devalueringer i de europæiske lande under den finansielle krise. Men på grund af den finansielle situation i Europa er tiden ikke moden til at revidere forbeholdet. Dertil er der

fortsat for mange indbyggede usikkerheder i eurosamarbejdet og for stor usikkerhed omkring den økonomiske og finansielle situation. Vi må derfor afvente euro-samarbejdets endelig konstruktion og den økonomiske udvikling, før vi tager endeligt stilling til en ophævelse af forbeholdet.

Endelig er der forbeholdet over for uni-

onsborgerskabet, som dog i dag vurderes uden nogen praktisk betydning, da Amsterdam-traktaten (1997) har præciseret, at unionsborgerskabet ikke på nogen måde træder i stedet for nationalt statsborgerskab. Det Konservative Folkeparti er desuden grundlæggende af den opfattelse, at statsborgerskab skal knytte sig til enkelte lande.

EU SKAL SLANKES OG EFFEKTIVISERES, OG MISBRUG BEKÆMPES

Landbrugsstøtten skal afvikles Det Konservative Folkeparti støtter de seneste reformer af den fælles europæiske landbrugsstøtte og den reduktion af EU’s landbrugsbudget, som regeringscheferne blev enige om i 2013. Vi vil dog arbejde for, at budgettet på sigt lægges helt om, så den direkte landbrugsstøtte afvikles og midlerne flyttes til vækstområder som forskning og udvikling. Ved en afvikling af landbrugsstøtten skal det dog altid sikres, at EU-lande ikke i stedet indfører nationale støtteordninger ad bagdøren. Derfor vil vi arbejde for en velfungerende konkurrencepolitik, som kan sikre lige konkurrence på markederne, men som også er fleksibel og kan tilpasses løbende i tilfælde af fødevaremangel.

Færre og mere målrettede strukturfondsmidler Det er vigtigt, at de nuværende strukturfondsmidler målrettes, så de skaber større

sara maritta brasse

værdi for flere medlemslande. I dag ser vi desværre for mange eksempler på projektbevillinger, der kun er til glæde for ét medlemsland. Særligt på energi- og transportområdet findes der et stort uudnyttet potentiale og behov for projekter, der gavner flere lande samtidig, eller EU’s geopolitiske interesser som helhed. Det gælder f.eks. finansiering til liberaliseringen af markeder, der tidligere har været beskyttet af statslige monopoler og (geo-)strategisk vigtige projekter, som har svært ved at finde kommerciel finansiering og derfor har brug for europæisk støtte.

I dag udgør de europæiske strukturfonde en for stor andel af det europæiske budget, og de er i for høj grad karakteriseret ved, at medlemslandene indbetaler penge til EU og derefter bruger betydelige ressourcer på at skrive ansøgninger for at få så mange af pengene som muligt tilbage. Derfor ønsker det Konservative Folkeparti, at der sker en betydelig reduktion af strukturfondsmidlerne.

Skattekronerne forvaltes bedst og mest effektivt så tæt på borgerne som muligt.

Slankning af EU-institutionerne og bekæmpelse af spild Der er blevet skåret ned på administrationen i de seneste år, men der er fortsat mange områder, hvor EU’s institutioner kan blive slankere og mere effektive. Vi vil derfor altid forholde os kritisk til EU’s budgetter og initiativer til oprettelse af nye, eller udvidelse af eksisterende, institutioner, agenturer, m.v.

Flere af de mindre, rådgivende EU-organer bør også afskaffes. Det Konservative Folkeparti ønsker på sigt at samle alle EuropaParlamentets aktiviteter i Bruxelles for at sikre optimal udnyttelse af menneskelige og økonomiske ressourcer. Ligesom i de enkelte medlemslande skal korruption og svindel med offentlige midler og skattekroner bekæmpes, det gælder også EU-institutionerne.

Vi støtter derfor det arbejde, som EU’s antikorruptionsmyndighed OLAF gør for at bekæmpe misbrug.

Yosef Bhatti, valgforsker. Seniorforsker ved KORA. Forsker blandt andet i vælgervandringer ved Europaparlamentsvalg.

Hans Engell, politisk kommentator.

Tidligere minister og chefredaktør ved EkstraBladet.

Hvad bliver de vigtigste temaer i valgkampen for danskerne? ”Det er svært at spå om. På den nuværende debat tyder meget på, at velfærdsturisme kommer til at fylde meget – herunder også kriminelle fra nyere østeuropæiske medlemslande. Derudover tror jeg også, at håndteringen af den økonomiske krise – finansregulering – kommer til at fylde.

Hvad bliver de vigtigste emner i EU-valgkampen? ”Der bliver fire store emner. Det første er velfærdsturisme – herunder også kriminalitet. Det andet er den fortsatte integration, hvor de danske forbehold også vil blive diskuteret. Det samme vil hele samarbejdet i EU. Især Storbritanniens linje overfor EU er interessant, og det vil blive diskuteret, om Danmark skal se på EU på samme måde.

Det er samtidig det første EP-valg, efter krisen for alvor brød ud, og derfor vil den økonomiske krise og EU’s rolle i den også blive et emne.

Det sidste store emne bliver emigration til og fra EU og mellem landene.”

Hvor meget kommer den økonomiske krise til at betyde i valgkampen?

“Der er nogle årsager til krisen, som mange ikke opfatter som adresseret nok nationalt, og her vil EU’s rolle blive diskuteret.”

Hvor meget kommer spørgsmålet om patentdomstolen til at betyde for valgkampen? ”Den vil dreje sig om, hvor meget vi skal integreres i EU, som i det hele taget vil være et tema. Det er en teknisk diskussion, og derfor kan det hurtigt komme til at dreje sig om for og imod EU. Jeg kan godt forstå, at nej-partierne vil have afstemningen, og jeg tror, det kan mobilisere nogle vælgere.”

Hvordan kan en så teknisk afstemning flytte vælgere? ”Det er heller ikke sikkert, at afstemningen kan det. Argumentet imod er netop, at det er for teknisk, og derfor betyder det ikke noget. Argumentet for, at afstemningen får en betydning er, at man ikke kan vide om sagen eksploderer i at handle om for og imod EU.”

Hvor mange vælgere kan en god valgkamp rykke? ”Det er meget svært at sige. Kandidaterne betyder meget. Konservative gik frem med Bendt Bendtsen sidst, og Socialdemokraterne gik 11 procentpoint tilbage, da Poul Nyrup ikke genopstillede. Styrken af spidskandidaten betyder enormt meget.

Det er også værd at lægge mærke til det nationalpolitiske. Det slår som hovedregel halvt igennem. Det vil sige, at en procent på den nationale scene bliver til en halv procent til Europa-Parlaments-valget.”

Hvor meget kommer økonomi, og det faktum at vi har haft en økonomisk krise, til at betyde i valgkampen? ”Det kommer til at fylde meget. Det vil blive diskuteret, om EU er en løsning eller et problem i forhold til den europæiske og danske økonomi. Og her vil det blive diskuteret, hvor Danmark er i forhold til eksempelvis bankunionen og i det hele taget spørgsmålet om mere eller mindre EU. Skal Danmark følge England og Cameron eller Tyskland og Merkel?”

Hvor meget kommer det til at betyde for valget til Parlamentet, at der samtidig er en afstemning om patentdomstolen? ”Patentdomstolen kommer ikke til at betyde noget. Det er den alt for teknisk til. Diskussionen kommer i højere grad til at handle om mere eller mindre og for og imod EU”.

Hvilken betydning har henholdsvis partiernes spidskandidat, selve valgkampen og det nationale momentum for, hvordan resultatet af valget bliver? ”Spidskandidaterne betyder rigtig meget. De fylder alt for de enkelte partier. Her må jeg sige, at det er lidt specielt, at de to store partier, Socialdemokraterne og Venstre, stiller med svage kandidater. Kofod er ikke i nærheden af at være en frontfigur ved Socialdemokraterne, og Tørnæs er med på et afbud, og hun ville i bund og grund hellere være borgmester i Holstebro end at være i Folketinget og Europa-Parlamentet, men det valg kunne hun altså ikke vinde.”

EU’S DEMOKRATISKE UDVIKLING OG ÅBNINGEN MOD OMVERDENEN

V

i skal styrke de nationale parlamenters rolle. Det Konservative Folkeparti ønsker så stor indflydelse til de nationale parlamenter som muligt i EU’s beslutningsproces. Derfor ønsker vi fortsat at styrke den nationale EU-proces, fx gennem et tættere samarbejde mellem de stående udvalg i Folketinget og Folketingets Europaudvalg, ved at de til enhver tid siddende regeringer informerer Folketinget i god tid om EU-sager, og ved at nationale parlamentarikere skal have mulighed for at stille spørgsmål direkte til Kommissionen. Til gengæld er vi modstandere af tankerne om en form for andetkammer i Europa-Parlamentet, bestående af repræsentanter fra de nationale parlamenter, da det vil komplicere sagsgangen i EU unødigt. Vi ønsker også primært at styrke den nationale EU-beslutningsproces frem for at give yderligere formaliseret indflydelse til den europæiske sammenslutning af parlamenter, COSAC.

Ikke behov for en ny traktat Der er brede rammer inden for den nuværende EU-traktat (Lissabon-traktaten) til at løse de udfordringer, som EU står overfor, nu og de næste mange år. Derfor ser vi intet behov for en ny traktat. I stedet er der behov for at sætte fokus på, hvordan vi får den nuværende traktat til at fungere bedre i praksis.

Nej til et europæisk præsidentvalg De ledende skikkelser i Kommissionen og Ministerrådet skal også fremover vælges af EU’s

stats- og regeringschefer, da dette er i overensstemmelse med, at EU er et samarbejde mellem selvstændige lande. Det Konservative Folkeparti støtter derfor ikke et præsidentvalg til Kommissionen, der foregiver at løse et demokratisk problem uden reel mulighed for at tage hensyn til de forskellige befolkningers ønsker. Til gengæld skal Kommissionen fortsat godkendes af, og stå til regnskab for, Europa-Parlamentet.

Bremse brugen af delegerede retsakter Kommissionen har ret til gennem såkaldt delegerede retsakter at udfylde tekniske detaljer i lovgivning, men det skal sikres, at muligheden ikke misbruges af Kommissionen til at tage politiske beslutninger. Vi har bl.a. set det i forbindelse med kapitalkravsdirektivet og tobaksdirektivet. Den stadigt mere udbredte anvendelse af delegerede retsakter er et demokratisk problem, som vi vil arbejde for at rette op på, ved bl.a. at de nationale parlamenter oftere skal bruge deres ret til at give ”det gule kort”, når forslag er i strid med nærhedsprincippet, eller de delegerede retsakter reelt udgør en politisk stillingtagen.

Bedre og klarere lovgivning EU-domstolen spiller en vigtig rolle i forhold til at tolke lovgivning og i tilfælde af juridiske uklarheder. EU’s medlemsstater og europaparlamentarikere skal dog blive bedre til at formulere klar og holdbar lovgivning, der ikke tillader domstolen at fortolke lovgivning i en utilsigtet retning.

Krav til nye udvidelser af EU I sommeren 2013 blev Kroatien det nyeste medlem af EU. Også resten af Vestbalkan har en plads i EU, dog forudsat, at landene demonstrerer grundlæggende respekt for de fælles værdier og længerevarende politisk og økonomisk stabilitet. Alle kandidatlande skal leve op til Københavnskriterierne, herunder vores standarder for demokrati, respekt for menneskerettigheder og retsstaten. Ved enhver fremtidig udvidelse skal der dog tages højde for, hvilke politiske, økonomiske og sociale konsekvenser udvidelsen vil få for samarbejdet.

EU’s fælles udenrigspolitik Udenrigspolitik er og bliver et nationalt anliggende. EU’s udenrigstjeneste kan dog bidrage positivt på en lang række områder, som kan gavne Danmark og dansk erhvervsliv. Blandt andet ved at sikre, at EU taler med en stærkere stemme på den globale scene, herunder i forhold til autoritære regimer, men også i forhold til de nye vækstøkonomier og deres voksende økonomiske og politiske indflydelse.

Det giver større vægt, når EU i forening sætter fokus på fx frihedsrettigheder, kvinderettigheder, eller på at sikre fair konkurrencevilkår for erhvervslivet. EU’s udenrigstjeneste kan dog aldrig blive en erstatning for den danske udenrigstjeneste, men udelukkende et supplement til bl.a. at sikre danske statsborgere bedre konsulær bistand ved EU’s repræsentationer, de steder hvor Danmark ikke selv er repræsenteret.

sara maritta brasse

VIL DU VINDE VALGET SAMMEN MED OS?

Fortæl din familie, venner, kollegaer og alle andre, du møder på din vej, om Europa-Parlamentsvalget, og hvorfor du stemmer.

Skriv et personligt brev til din omgangskreds og sæt din underskrift nederst. Din personlige anbefaling flytter stemmer!

Bliv en del af den offentlige debat, og giv din mening til kende, når det går løs på Twitter og Facebook. Delinger, likes, tweets og kommentarer betyder langt mere, end du tror.

KR

Vær’ med på gaden når vi møder vælgere, deler flyers ud eller giv en hånd med, når plakaterne skal op i lygtepælene.

Dit bidrag gør en forskel i kampen om at få danskerne til at stemme! Støt med 100, 200, eller 500 kr.

Skriv til bb@bendt.dk

KR

100 R