Kommunikatøren nr 6 2014

KOMMUNI KATØREN nr. 6 ° December 2014

Michael Ulveman

DEN LILLE

GIGANT SIDE 16

TEMA

Centralisering – Decentralisering

SIGNATUR l Af Astrid Haug formand for Dansk Kommunikationsforening

Når lukketider er no-go ‘Vi vil bare have svar nu og her. Vi vil have tilgængelighed og åbenhed. Lukke­ tider er no-go, og 24/7-kundeservice er blevet et nyt konkurrenceparameter‘

Forleden fik jeg leveret dagligvarer fra to forskellige supermarkeder. I begge tilfælde henvender jeg mig efterfølgende til deres kundeservice. Den ene svarer tilbage inden for et kvarter og returnerer pengene på fejlleverancen. Den anden sender en automail om, at de svarer inden for to dage.

Gad vide, hvor jeg bestiller varer næste gang? For er der én ting, som bliver særlig tydeligt, når virksomheden kommunikerer digitalt, så er det, at vi som brugere er ligeglade med, hvordan virksomheden organiserer sig. Vi vil bare have svar nu og her. Vi vil have tilgængelighed og åbenhed. Lukketider er no-go, og 24/7-kundeservice er blevet et nyt konkurrenceparameter. Det stiller store krav til organisationen.

Kommunikatøren sætter i denne udgave fokus på, hvad der sker, når organisationer centraliserer og decentraliserer kommunikationen. Som virksomhed er organisation alfa og omega, når man kommunikerer i sociale netværk, og ikke mindst hvor ansvaret er placeret.

De færreste har gode erfaringer med at have mange managere af en Facebook-side.

Den interne øvelse med, hvordan man organiserer sig, forbliver dog et internt anliggende og må ikke gå ud over brugernes oplevelse af virksomheden eller organisationen som en samlet enhed, der taler samme sprog.

På den måde fungerer sociale medier som et spejl, man holder op foran hele organisationen. Bliver der svaret fyldestgørende, er indholdet konsistent på tværs af platforme, og har man fornemmelsen af, at de, der svarer, rent faktisk ved, hvad det drejer sig om? Den, der svarer på sociale medier, forvalter virksomhedens brand, og det kræver én, der ikke ryster på spejlet.

Astrid Haug

Kommunikatøren | 6. December 2014 Kommunikatøren udgives 6 gange årligt af Dansk Kommunikationsforening Artiklerne udtrykker ikke nødvendigvis bestyrelsens holdninger Redaktion Kell Jarner Rasmussen, Rhetor (ansv.)

Kristoffer Soelberg, DKF Svend Bie, DA (DKFs bestyrelse) Bent Bøkman, TEKNIQ Pernille Hermann, bedretekster.dk (red) Simon Lund-Jensen, KMD Stine Mølbak, A. P. Møller-Mærsk A/S Trine Nebel, trinenebel.dk Mikkel Luplau Schmidt, Holm Kommunikation Karin Sloth, Karin Sloth Kommunikation

2

Maria Andersen, UngKom Nanna Elming, UngKom Caroline Osterwald-Lenum, UngKom Annie Toldbod Jakobsen, UngKom Kontakt redaktionen 3393 9098 dansk@komforening.dk Kommunikatøren er medlemmernes blad og modtager gerne indlæg og idéer

Sekretariatet Sonja Sukstorff, direktør Lisbeth Eckhardt-Hansen, udviklingschef Dansk Kommunikationsforening Strandvejen 100, 2900 Hellerup 3393 9098, dansk@komforening.dk www.komforening.dk Design: Bysted Layout: Ivar Grafik

ISSN 1399-6878 Medlem af FMK, Fagpressens Medie Kontrol

Næste nummer udkommer medio februar 2015 Deadline for artikler xx. januar 2015

Forsidefoto: Michael Ulveman fotograferet af Ernst Tobisch

Annoncer Sekretariatet, Sonja Sukstorff 3393 9098, sonja@komforening.dk

Produktion: KLS Grafisk Hus A/S Oplag 4.500

Kommunikatøren l December 2014

INDHOLD Nr. 6 ° December 2014

9

TEMA: Centralisering

– Decentralisering

4

5 8 12 14

Temaintro: Er din kommunikation relevant? Er I hurtige eller langsomme, når I kommunikerer? Er der mange fejl, når din arbejdsplads kommunikerer?

Måden, kommunikation er styret og organiseret på, har stor betydning for resultatet Webben - det organisatoriske stedbarn 10 udfordringer du slås med Dengang RYGERUMMET var virksomhedens kommandocentral 4 cases fra Signal Arkitekter, DI, HOFOR og CBS Kontrol vs. relevans Når centralisering er et most og decentralisering er bedst Fra brændende platform til smult vande En turn-around med kundeservice i centrum

16

16 18 19 20 22

24 26 28 31 32 34

Oplevelser baner vej for borgerdialog Når kommunikation fra det offentlige er spændende og vækker følelser og skaber engagement

Ulveman – Mit liv i branchen Fra journalist til politisk toprådgiver Klummen fra UngKom Glem ikke at være studerende 5 skarpe Der sætter rammerne for fremtidens kommunikation KomDag Et syn på eller gensyn med KomDag’14 KomPris Trafiksikkerheden og demokratiet løb med KomPris‘14

24

Boganmeldelser Medlemmer i job Nye medlemmer Arrangementer Guide til branchen

Kommunikatøren l December 2014

3

TEMA l Centralisering – Decentralisering

TEMAINTRO

SPOT PÅ ORGANISERINGEN Hvad sker der med kommunikationen, hver gang en virksomhed folder sig ud eller folder sig ind som en amøbe? Og hvad sker der, når kommunikationsstrategien i sig selv bliver enten centraliseret eller decentraliseret i forbindelse med en ny forretningsstrategi?

Der bliver altid tænkt højtflyvende tanker og skrevet handlingsplaner – nogle gange endda i et involverende samarbejde med de forskellige interne afdelinger og ofte på baggrund af eksterne bureauers markedsanalyser. Men hvad sker der – med virksomhedens image, med de interne kompetencer, med resurseforbruget og konkurrenceevnen? Hvor meget smitter det af på medarbejder- og kundetilfredsheden? Giver det de ønskede resultater, og bliver der evalueret på beslutningerne?

Vi er dykket ned i erfaringerne i et stort projekt hos Almindelig Brand, der har engageret medarbejderne i at kæmpe sig oven vande efter finanskrisen.

Vi ser på, hvorfor weborganisationen – herunder ansvaret for udvikling og dialog på de sociale medier – stadig er akilleshælen i de fleste store organisationer, underlagt vilkårlige resursebesparelser i afdelingerne og uden egen adgang til den øverste ledelse.

Og vi tager en pejling på et par virksomheder, der arbejder bevidst med at styrke arbejdsglæden og kreativiteten ved at give plads til den uformelle og ustrukturerede kommunikation, uanset hvordan den formelle del er organiseret.

God læselyst!

Pernille Hermann

4

Kommunikatøren l December 2014

Webben - det organisatoriske stedbarn

Foto: Luc Viatour © GFDL www.lucnix.be

Forestil jer at være butikschef for en stor selvbetjeningsbutik uden at have et fast personale. Butikken drives med folk, I skal låne i produktionen, hvor de respektive chefer efter forgodtbefindende udskifter gode folk eller uden varsel inddrager de vagter, de skulle have i butikken

Det er den virkelighed, som den digitalt ansvarlige for web, intranet og sociale medier opererer med i en række danske organisationer. Den typiske virkelighed er, at der er en digitalt ansvarlig redaktør eller webchef, og at produktion af indhold og opdatering er placeret ude i organisationen.

I de enkelte afdelinger har man så en ‘praktisk gris‘ som skal lægge indhold på de sider, der er afdelingens ansvarsområder. Opgaven som ansvarlig er sjældent afdelingens øverste leder, men typisk placeret langt nede i afdelingens hierarki.

Umiddelbart er det en fornuftig måde at organisere arbejdet på, men uden faste kvalitetsstandarder for opdatering, struktur, sprog, visualisering og så videre er den centralt ansvarlige

Kommunikatøren l December 2014

på herrens mark. Hun har ikke ledelsesret til at få de lokalt ansvarlige chefer til at prioritere det digitale arbejde på linje med afdelingens andre opgaver.

Sammen med portalleder Pia Gede Nielsen fra Dansk Sygeplejeråd har jeg gennemført en række efteruddannelseskurser i webledelse på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Her har vi mødt webansvarlige fra såvel private som offentlige organisationer, og der er flere gennemgående træk for de udfordringer, som de slås med: 1 Leder uden beføjelser Den digitalt ansvarlige kan blot appellere til de gode viljer, for hun har ingen beføjelser og ledelsesret i forhold til indholdsproducenter eller afdelingsledere.

2 Usynlig i ledelsen Den digitalt ansvarlige skal koordinere, overvåge, rådgive og inspirere op til flere hundrede indholdsleverandører på tværs af ledelsessystemet. Det er en af de mest komplekse og ud­fordrende ledelsesopgaver i organisationen, men hun er ikke med i organisationens øverste ledelse. Ofte er posten placeret under kommunikationschefen, der måske ikke har spidskompetencer inden for de digitale medier.

3 Manglende ledelseskompetence Den digitalt ansvarlige er ansat for sine fremragende egenskaber til at arbejde med formidling, men sjældent for sine lederevner og -kompetencer. Opgaven kræver kompetencer i forhold til planlægning, at inspirere, forhandle, organisere, gribe bolde,

5

TEMA l Centralisering – Decentralisering

afrapportere, kunne gå i klinch med folk højere oppe i hierarkiet og håndtere konflikter og krydspres hos sig selv og indholdsleverandørerne.

4 De andre stjæler af kassen Den digitalt ansvarlige skal konstant forhandle om ressourcer, både penge og personale. Hvis den lokalt ansvarlige leder har brug for den medarbejder, som skulle opdatere og udvikle på webben, så inddrages medarbejderen, uden at den digitalt ansvarlige bliver inddraget endsige orienteret.

Den digitalt ansvarlige har sjældent sit eget budget, rådighed over fast personale eller afsatte timer i de enkelte fagkontorer.

5 Kompetencerne forsvinder At være digitalt ansvarlig er som at holde vagt ved en svingdør. Indholdsleverandørerne skiftes konstant. Det er ikke usædvanligt, at den ansvarlige ikke har navne på alle, som skal bidrage til projektet, og det er heller ikke et særsyn, hvis en tredjedel eller halvdelen af dem udskiftes årligt.

6 Sætter ikke selv sit hold Hvor andre ansætter deres medarbejdere, skal den digitalt ansvarlige i større organisationer være heldig, hvis han/hun informeres, om hvem der er ‘ansat’ som indholdsleverandør.

7 Fagchefen har trumfkortet Indholdsleverandørerne er meget ofte nederst i afdelingens hierarki. Deres ­viden om god formidling på nettet bliver derfor hurtigt tilsidesat af hensyn til afdelingens fagprofiler og fag­ chefens krav om at fastholde fagtermer og formuleringer, der er uforståelige for brugerne af indholdet.

8 Mål for kvalitet og effekt mangler Der arbejdes med strategier for de digitale medier, men de bliver sjældent konkretiseret i forhold til de enkelte afdelinger i form af konkrete handlinger. Der arbejdes sjældent med mål for kvalitet i formidling og effekt.

6

9 Ingen opfølgning og konsekvens Ansvaret for opdatering er ofte placeret hos afdelingsledere. Men det har sjældent konsekvenser for dem, hvis de ikke lever op til deres ansvar, men nedprioriterer den digitale kommunikation til fordel for andre opgaver.

Meget ofte er ansvaret ikke placeret og præciseret. Konsekvensen er, at der handles tilfældigt og sporadisk.

10 Manglende organisatorisk struktur Beslutninger om udvikling og prioriteringer foregår ikke i en formel organisationsstruktur, så det bliver alles kamp mod alle i forhold til at få fremmet egne interesser på de digitale platforme. Den digitalt ansvarlige kan opleve, at det bliver opfattet som

Der bør være en formel organisationsstruktur for de digitale medier med placering af ansvar, ledelse og krav til opfølgning, og den skal være forankret i den øverste ledelse. hendes ansvar alene. Kommentarer som ‘vi kan da godt hjælpe dig‘ eller ‘vi har ikke tid til at hjælpe dig‘ udtrykker manglende ejerskab i organisationen.

Efter denne opremsning af alle fortrædelighederne, så skal jeg selvfølgelig også give et bud på løsningen.

For at begynde med sidste punkt først: Der bør være en formel organisationsstruktur for de digitale medier med placering af ansvar, ledelse og krav til opfølgning, og den skal være forankret i den øverste ledelse. Man kan vælge flere former: Lille hoved - kæmpe krop Den decentrale model, hvor stort set

alle har ret til at lægge materiale på intra- og internet og kommentere på de sociale medier. Fordelen ved den decentrale model er, at man lokalt har det største faglige kendskab og dermed kender behovet for tilpasning af indhold.

Modellen kræver en høj grad af ledelse, styring og kvalitetskontrol af den ansvarlige for de digitale medier.

Hun skal planlægge, prioritere ressourcer til udvikling og sikre, at organisationen udnytter de digitale platforme i forhold til forretningsstrategien. I den decentrale model må man desuden leve med en svingede formidlingsmæssig kvalitet.

Kæmpe hoved - lille krop Den konsoliderede model, hvor alt formidles, kontrolleres og styres centralt. Her er retten til at publicere samlet centralt i en formidlingsmæssigt professionel afdeling, der sikrer ensartet kvalitet og brugervenlighed.

Samtidig er det lettere at fastholde overblik over udviklingen på de digitale platforme.

Modellen kræver et tæt samarbejde med alle lokale enheder for at få kendskab til de faglige behov for ændringer og tilpasninger, og der skabes let flaskehalse i systemet. Modellen vil også let blive udfordret af handlekraftige afdelinger, der etablerer parallelle systemer, hvis ikke de er tilfredse med prioriteringer fra redaktionsgruppen.

Medium size hoved og krop Shared service-model, hvor man accepterer, at der er defineret et A- og B-indhold på de digitale medier. Aindholdet er det prioriterede indhold, hvor intet publiceres uden professionel bearbejdning i en central redaktion, hvor man har sikret brugervenlighed og formidling. For B-indholdet accepterer man, at opgaven løses i de enkelte faggrupper uden professionel formidlingsmæssig assistance – med risiko for en svingende kvalitet af brugervenlighed og formidling.

Uanset hvilken model man vælger, er der en række ting, som skal være

Kommunikatøren l December 2014

Foto: Janet Ramsden, Cosmic web.

i orden for at have et ordentligt grundlag for organisationens digitale medier. Der skal ryddes op i simple rutineopgaver, som skal løses af indholdsleverandørerne. Den digitalt ansvarlige skal prioritere tid til ledelsesog udviklingsarbejdet frem for at være hotline for indholdsleverandører, der lige skal have hjælp til opgaver, som burde løses decentralt. De digitale medier er en så central del af organisationens relationer med omverden, at der skal prioriteres tid til at arbejde med strategi, planlægning, budgettering og afrapportering af ressourceforbrug og effekt.

Der bør være en standard for de kvalifikationer, som de lokale indholdsleverandører skal besidde for at kunne varetage jobbet, og prisen for oplæring af nye skal være synlig. I dag er det ofte en usynlig udgift, da den digitalt ansvarlige bare afholder flere kurser, men det er alt for dyrt for

Kommunikatøren l December 2014

organisationen at skifte indholdsleverandører i samme tempo, som små piger skifter prinsessekostumer.

Den digitalt ansvarlige bør også bidrage med input til medarbejderudviklingssamtaler, og i nogle tilfælde skal man overveje, at den digital ansvarlige deltager i samtalerne.

Ansvaret skal være klart placeret hos dem i organisationen, der reelt har magten til prioritering, det vil sige de lokale ledere og ikke de indholdsansvarlige. Og den digitalt ansvarlige skal tage og have ansvaret for at følge op på, om organisationens ledere lever op til deres opgaver i forhold til de digitale medier.

Der skal aftales mål og kvalitetsstandarder for de digitale medier, så der er klare pejlemærker og et ordentligt afsæt for at afrapportere, i hvilket omfang organisationen gør som planlagt. Det vil sige, at den digitalt ansvarlige skal være klædt på til

at varetage dommerrollen og kunne udstikke gule og røde kort, hvis ikke opgaverne løses som aftalt.

Om Karin Sloth Karin Sloth, rådgiver og underviser inden for strategi, målsætning, evaluering, ledelse og organisering af kommunikation.

Redaktionsgruppen ville gerne trække på mine erfaringer på det digitale område, men ingen ville interviewe mig om emnet. Undskyldningen var, at de vidste for lidt, så med smiger og sød tale fik gruppen overtalt mig selv til at skrive artiklen.

DKF Kursus Webredaktørens udfordringer og rolle 18. februar og 19. februar i Hellerup Tilmeld dig på komforening.dk

7

TEMA l Centralisering – Decentralisering

RYGERUMMET var virksomhedens kommandOcentral Engang var det mærkeligt og en smule helligt at være ikkeryger. Nu er bøtten vendt. På de fleste arbejdspladser er rygerne bogstaveligt talt sendt ud i kulden, ligesom øllet er væk fra kantinen, og der ikke længere er Gammel Dansk til fredagsmorgenmaden.

Rygerummet – dette sælsomme symbol på overgangen mellem den fordærvede fortid og den renfærdige nutid.

Rygerummet var mange arbejdspladsers uformelle kommandocentral. Stedet, hvor jungletrommerne buldrede og fik vandrørene til at rumle. Hvor høj og lav mødtes på tværs af alder, afdeling, hierarki og alt, hvad der ellers adskiller folk.

Det særlige ved rygerummet var, at man mødtes flere gange dagligt i den samme kreds af kolleger. Det gav vilkår for den fortløbende dialog og rygtespredning, som hverken kaffemaskinen eller kantinen kan hamle op med. Kaffemaskinen fordi den trods alt leverer varen på få minutter. Kantinen fordi de fleste spiser sammen mere deres nærmeste kolleger.

Som ikke-ryger følte jeg mig ofte snydt for vigtig infor-

mation, når rygerne smøg sig tilbage på stolene med et skævt grin. Nu kan jeg sidde lunt bag ruden og ynke staklerne, der trisser rundt i randen af parkeringspladsen med kraven oppe om ørerne.

Finder rygerummets ustyrligt uformelle kommunikation nye veje, eller er den leanet væk? Og er det godt eller skidt for organisationen?

Læs 4 bud fra folk med viden og erfaring – og giv det en tanke, hvor du selv arbejder.

Af Pernille Hermann journalist og kommunikationsrådgiver bedretekster.dk

Læg flere møder i åbne rum Den fysiske indretning kan have kolossal betydning for effektivitet og videndeling.

Derfor skal de uformelle mødesteder ligge i snitfladen mellem flere afdelinger Gitte Andersen er arkitekt og byggeøkonom og både stifter, ejer og adm. direktør for Signal Arkitekter, der i 15 år har rådgivet om erhvervs- og offentligt byggeri, der fremmer relationer mellem mennesker.

- For der findes ikke neutrale rum.

Alle rum vil enten fremme eller hæmme relationer, videndeling og en fælles kultur, fastslår Gitte Andersen.

Valget står ikke mellem små kontorer og storrum eller mellem mødelokaler med og uden glasvægge. Det moderne vidensarbejde er blevet så komplekst, at man ikke kan løse opgaverne alene, men der er langt fra 70’ernes storrum med skriveborde i lange baner til moderne storrum med

1

8

åbne arbejdsstationer, sofahjørner, snacks- og snakkebarer og mobile støjskærme.

En sag for topledelsen - Vi kan dokumentere en kolossal effekt af nye rum i en organisation, og det at flytte domicil vil i sig selv også føre til nye processer. Derfor er det vigtigt, at topledelsen sidder for bordenden i planlægningen. Det er hele virksomhedskulturen, der er i spil, siger Gitte Andersen.

Hvor alle møder bliver holdt bag lukkede døre, er det for eksempel med til at fastfryse et overforbrug af mødetid, selv om de fleste oplever de mange møder som en belastning.

- Er der sat to timer af, så varer

Gitte Andersen er stifter, ejer og direktør i Signal Arkitekter.

mødet to timer. I det åbne rum når man hurtigere i mål. Man slår sig ikke ned på samme måde, så tidsforbruget falder drastisk, hvis bare halvdelen af møderne kan flyttes ud i de åbne rum, forklarer Gitte Andersen.

- De uformelle mødesteder skal helst ligge i snitfladen mellem to eller flere afdelinger. Den slags ‘pit stops’ fremmer innovationskulturen og det tværfaglige fællesskab. Medarbejderne føler sig i højere grad som en del af noget større.

Kommunikatøren l December 2014

Industriens Hus stod i regnbuefarver under Copenhagen Pride og var klædt i isblokke under det store klimamøde i november.

- Når byen fester, fester vi med, forklarer kommunikationsdirektør Marion Hannerup.

Et vinkende vindue til verden Indenfor i Industriens Hus er der tænkt meget over at få folk til at kigge både ud og ind På kulturnatten i oktober tog 4000 københavnere imod invitationen til at se det nye Industriens Hus indefra. På KomDag‘14 i november var vi 240, der lærte et par af etagerne at kende.

Og det er flot og magtfuldt på den moderne måde. Dyre effekter i stål, glas og marmor. Ingen høje træpaneler og bonede gulve. Superfunktionelt, fleksibelt, rummeligt og åbent.

- Vi har bygget et transparent hus, som skulle afspejle vores måde at være på. Vi kan kigge ud over byen, og andre må gerne kigge ind til os.

Foyeren holder altid åbent. Man kan komme lige ind fra gaden og møde skiftende udstillinger om, hvad danske virksomheder gør for Danmark og danskerne ude i verden, fortæller Dansk Industris kommunikationsdi-

2

Kommunikatøren l December 2014

rektør Marion Hannerup, der selv kom til for to år siden, midt under ombygningen.

Stærke egenskaber Indeni har etagerne navne efter egenskaber, der er nødvendige for at drive virksomhed: Mod, Ambition, Kampkraft og så videre, og hver etage har et kunstværk, der symboliserer dens navn.

- De navne er med til at styrke bevidstheden om, hvad vi arbejder med, og til at sætte gang i snakken og få ideer frem, forklarer Marion Hannerup. Hver etage har også en skranke med aviser, frugt eller andet, der kan samle folk – foruden sofagrupper med høj ryg, så man kan sidde afskærmet i de åbne rum.

Til mindste detalje Ejendomschef Anne Jensen har fulgt byggeprojektet fra start til slut og fortæller, at der er arbejde meget bevidst med at få aktiveret de forskellige rum til skiftende formål.

Som eksempel på, hvordan tingene er gennemtænkt til mindste detalje, nævner hun kaffemaskinerne i kantinen og der, hvor gæsterne kommer.

Og rygerummet? – det er rykket udenfor. Hele huset er røgfrit, men de rygere, der er tilbage, har stadig et sted at være.

I Industriens Hus er alt fra oversigtskort til betjening af vandautomaten gjort til interaktive touch screens.

9

TEMA l Centralisering – Decentralisering

Hyggekrogene bliver mest brugt til møder

Cafeen er et populært mødested, men de fleste møder er aftalt på forhånd. (Foto: HOFOR)

Der er ikke mange, der holder pauser i de smarte hvilestole på etagerne, men de bliver flittigt brugt til småmøder med kollegerne. Alting er blevet mere effektivt, konstaterer pressechefen i HOFOR, der har masser af uformelle rum i højhuset i Ørestaden HOFOR er det nye navn for den store forsyningsvirksomhed for København og flere omegnskommuner. I 2005 var jeg selv med til at flytte det daværende Københavns Energi fra en tung og gammeldags kontorbygning i Vognmagergade i Indre By til et nyt og luftigt højhus i Ørestaden.

Her var der gjort meget for at stimulere den uformelle kommunikation på kryds og tværs. Transparens var den bærende værdi – ikke kun i organisation og ledelse, men også helt fysisk i det nye hus, der desuden var bygget til at kunne rumme en løbende organisationsudvikling.

3

Rammerne er ideelle En stor, åben ‘skakt’ i midten gør, at

10

man kan kigge til hinanden på etagerne og fornemme den helhed, man selv er en del af, og elevatoren er et ’træfpunkt’, hvor man gerne veksler et par ord med folk fra hele huset.

Kantinen har plads til mange omkring bordene, så man ikke så let bliver delt op i små, faste frokosthold, og der er en lille café lige udenfor i aulaen. Man kan også slå sig ned på den brede trappe ned til kælderens fitnessrum, som man gerne må bruge hele dagen (hvis man tør udstille gennem glasruden, at man har tid til det). Og på alle etager er der flere hyggekroge med dyre arkitektstole, der signalerer kvalitetstid.

Rammerne er altså rigtig gode for

En vandpost på gangen – et alternativ

den uformelle kommunikation, men hvordan bliver de brugt nu, knap 10 år og nogle organisationsændringer efter indflytningen?

Effektiviteten tager over - Først og fremmest har virksomheden jo forandret sig. Alting er mere effektivt i dag, så det er ikke ofte, man sætter sig hen og bare holder pause nogle stykker sammen. Jeg sidder fx kun her i en af lænestolene for ikke at forstyrre de andre, mens jeg snakker med dig, siger pressechef Astrid Skotte.

- Cafeen er meget populær, men mest til små, hurtige møder. Man går bare ikke ned og falder i snak med tilfældige, konstaterer hun.

Astrid Skotte er selv en af de mange rygere, der er blevet vænnet fra, og hun kan godt mærke, at det har betydning for hendes føling med, hvad der rører sig i organisationen.

- I starten var der et rygerum på hver etage, og der sad vi jo og snakkede både arbejde og privat. Det var ikke sundt, og der gik tid, men det gjorde jo, at man havde en personlig indgang til afdelinger og arbejdsgrupper, når man lige skulle have noget klaret, forklarer hun.

til kaffemaskinen. (Foto: HOFOR)

Kommunikatøren l December 2014

Billede af et af de nyere undervisningslokaler. Billedet er fra 2010.

Tilfældige møder skaber kreativitet Det giver status at indrette sprælske og kreative rum i organisationen. Men ægte kreativitet opstår, hvor man selv kan finde både frirum og fællesskab Peter Holdt Christensen er lektor på Copenhagen Business School og forsker i menneskers adfærd på arbejdspladsen. Senest har han undersøgt effekten af at flytte medarbejderne fra tomandskontorer til store, åbne rum, hvor man sidder fysisk tæt sammen.

- Den visuelle oplevelse viser sig at have en stærk effekt. Man kan se, hvem der er der, og ni måneder efter flytningen er de ansatte i langt højere grad begyndt at opfatte arbejdspladsen som et fællesskab, fortæller Peter Holdt Christensen.

4

Hvor ideerne fødes I sin ny bog ‘Kreative rum’ leder han efter formlen på, hvad det begreb i grunden dækker, og hvilken betydning det har.

- Der er gennemgående træk som

Kommunikatøren l December 2014

glade farver, sofaer og bordfodbold, og virksomhederne viser dem stolt frem, fordi det giver status at ville kreativiteten. Men det er ikke sikkert, at farver gør farverig. Måske sker der ikke de store ændringer i måden at arbejde på, forklarer han.

- Det viser sig, at frirum til at lade tankerne flyve – alene eller sammen med nogen – er det, der har størst betydning. Kreativitet er ikke noget, der kan planlægges og beskrives i detaljer, og tilfældige møder er vigtige.

Det er ofte der, der fødes ideer og ændringer og nye sociale relationer.

Så rygerummets afløser kan være en trappe, der er så bred, at man ikke står i vejen, når man snakker. Det kan være en kultur, der tillader en lille tur i parken i ny og næ. Og så er der kaffestuen med en maskine, der tager sig rigtig god tid.

Peter Holdt Christensen, lektor på Copenhagen Business School: Man kan have brug for alenetid, og man kan have brug for at vende ideerne ansigt til ansigt, for nærvær kan være lige så vigtigt.

Måske skal man bare gå en tur.

DKF Kursus Intern kommunikation med nye ambitioner 24. februar i Hellerup Tilmeld dig på komforening.dk

11

TEMA l Centralisering – Decentralisering

Kontrol vs. relevans

- Når centralisering er et mUst

Kan du svare på, hvorfor din kommunikationsafdeling ser ud, som den gør, og hvordan I skaber værdi for jeres organisation?

En kommunikationsafdeling er ikke ’bare’ en kommunikationsafdeling.

Nogle afdelinger er store, og andre er små. Nogle står for al kommunikation, andre håndterer kun pressen.

Flere steder er kommunikationsfolk håndværkere, og enkelte steder er kommunikation og ledelse et og ­samme. Med andre ord har organiseringen af kommunikation stor ­betydning. Ikke kun for selve kommuni­kationshåndværket, men også for de kompetencer og ressourcer der kræves.

Maria Sennels, som er en af Danmarks mest erfarne organisationskommunikatører med en fortid i Advice, Burson-Marsteller og nu ejer af

12

C/E Partner, kommer her med korte råd til, hvilke parametre som bør indgå i overvejelserne, når du organiserer kommunikation.

Krisetider vs. imageopbygning De første spørgsmål du skal stille i din afdeling er, hvad er formålet med ­vores kommunikation? Hvilke udfordringer skal kommunikationen løse?

Hvad er mulighederne, hvor er truslerne, og hvordan skal kommunikation bidrage med værdi? Derudover bør din organisering ikke nødvendigvis være statisk, og man kan med fordel forberede sig på forskellige scenarier og derved ’skrue’ op og ned for centraliseringen.

Krisetider Er du eksempelvis i en krisesituation er centralisering af kommunikationen et must. I krisetider er det vigtigt at have overblikket og kontrol med udmeldinger, budskaber og ikke mindst

timingen i leverancer. Derfor bør man også centralisere alle udmeldinger omkring en enkelt talsperson som altid skal holdes ajour. Helt konkret kan det være en fordel at starte ud med en talsperson, som i forvejen har ansvaret for det område, hvor krisen er opstået. Udvikler krisen sig må ledere med større autoritet træde til, men man bør ikke starte med direktøren.

Brug heller ikke kommunikationsfolk som talspersoner og slet ikke i krisetider – det virker ofte utroværdigt.

Husk også at man ikke behøver at respondere med det samme, selvom journalister ofte presser dig for at svare med det samme. Vent til du har overblikket fra centralt hold, har styr på substansen, læg en strategi, udvælg en talsperson og derfra eksekver strategien.

Imageopbygning Som modstykke til krisesituation er imageopbygning, hvor relevans og

Kommunikatøren l December 2014

og decentralisering er bedst

Maria Sennels, ejer af egen virksomhed C/E, hvor Maria rådgiver inden for change og entrepreneurship. Tidligere adm. direktør i Burson-Marsteller og direktør i Advice.

Arbejdet professionelt med ledelse, forandring og kommunikation siden 1994.

Cand.merc. CBS (1994), Executive MBA (EMBA) CBS (2005). 8 år som strategi­ vejleder samt mentor på EMBA.

Faktorer som spiller ind i måden, du bør organisere kommunikation på hastighed er vigtigere end kontrol.

Ved imageopbygning handler det i højere grad om at klæde afdelinger, ledere og fagpersoner/eksperter på det enkelte forretningsområde på til selv at kommunikere. Sagt på en anden måde, så går kommunikationsafdelingen fra at være udøvende og kontrollerende til at være en enhed, der supporterer, uddanner, rådgiver osv. Det er en opgave som i høj grad er internt orienteret, og det er lederne og deres medarbejdere som skal kommunikere eksternt. Det er nemlig dem, der kender deres område bedst og derfor hurtigst kan kommunikere korrekt, relevant og rettidigt til kunder, leverandører og andre vigtige interessenter.

Alle ledere skal derfor forstå topledelsens vision og strategi, da det er lederne som skal vise det, kommunikere det, og skabe resultaterne sammen med deres respektive medarbejdere. Lederne skal være så godt

Kommunikatøren l December 2014

klædt på, at de kan omsætte topledelsens budskaber til mening i dagligdagen for deres egne ansatte. Budskaberne skal gøres vedkommende, relevante og nærværende før de virker. Netop dette kan være svært, og næsten umuligt, at gøre centralt. Når topledelser massekommunikerer, bliver det ofte bare opfattet, som luftige programerklæringer, som ikke har betydning for hverdagen. Budskaberne skal ud og leve decentalt, før det giver mening og værdi.

Skal man sige det helt kort, bør man huske på tre ting 1. Substans 2. Kompetencer 3. Struktur Lederne skal kende substansen i topledelsens strategi. Lederen skal have de rette kompetence til at kunne videreformilde de væsentlige budskaber.

Derudover skal de bakkes op af en tydelig organisering og rollefordeling, og strukturen skal altså være i orden.

• Er du i krise eller i gang med imageopbygning?

• Er din målgruppe primært intern eller ekstern?

• Hvad er vigtigst for din kommunikation af kontrol eller relevans?

Af Kristoffer Soelberg Jeg har en cand.merc.kommunikation fra CBS og er marketingansvarlig i Dansk Kommunikationsforening og redaktør på Kommunikatøren.

DKF Kursus Krisekommunikation og beredskab Få styr på issue management og kom et skridt foran krisen, før helvedet bryder løs.

19. februar i Hellerup Tilmeld dig på komforening.dk

13

TEMA l Centralisering – Decentralisering

Fra brændende platform til smult vande Hvordan vender man skuden efter finanskrisen - med høje omkostninger, fyringer og negativ omtale i medierne? Alm. Brand lagde kursen om med en strategi, der ikke bare så flot ud på papiret, men fæstnede sig hos medarbejderne og i resultaterne Året er 2008. Det er den 15. september, og klokken er lidt i ni om morgenen. Alm. Brands kommunikationsdirektør Susanne Biltoft er på vej til investormøde i finansmogulen Lehman Brothers’ hovedkontor i Paris med sin leder, adm. direktør Søren Boe Mortensen.

Susanne og Søren når ikke engang hen til receptionen – for ud ad døren myldrer mænd og kvinder i jakkesæt med papkasser med familieportrætter og potteplanter i armene. De kigger stift frem for sig med tomme blikke. Noget er helt galt.

Krisen når Europa – og Alm. Brand Det var dagen, hvor Leman Brothers gik konkurs, og finanskrisen dermed bredte sig fra USA til Europa. Det skulle få alvorlige konsekvenser for alle – også for Alm. Brand.

14

Alm. Brand havde for høje omkostninger og en høj skadeprocent med alt for dyre skader, efter at håndværkerne havde skruet prisen op i jubelårene. Værst var det for Alm. Brand Bank, som måtte konstatere tab og nedskrivninger på over en milliard kroner alene i 2009. Værdien på aktien haglede ned – fra 420 kr. i 2007 til under en flad halvtredser i 2010.

Og pressen fulgte med – hele vejen. Overskrifter som ‘Tiden er ved at rinde ud for Alm. Brand Bank’ dominerede mediebilledet, og for medarbejderne var det svært at se lys for enden af tunnelen. Hvis man da stadig var medarbejder i Alm. Brand.

Over 300 blev afskediget som led i genoprettelsesstrategien Fit for Fight.

Strategien fik skåret koncernen ind til benet, og den fik omkostningerne til at falde drastisk. Men stem-

ningen var mildest talt trykket.

- Det var svært at fyre 300 medarbejdere. Det var frygteligt. Og samtidig skulle vi undgå angst og bevare motivationen blandt de tilbageblevne medarbejdere, fortæller Susanne Biltoft.

Det eneste, koncernen ikke sparede på, var nye it-systemer. Alle de gamle systemer tilbage fra 80’erne blev skiftet ud, så de kunne rumme den nye efterspørgsel på digitalisering og sikre en høj effektivitet i arbejdet.

Hvad med kunderne?

Sparestrategien virkede efter hensigten. I 2012 var strategien gennemført, og koncernen var på rette kurs. Men resultaterne var fortsat dårlige, og imaget led. Susanne Biltoft forklarer: - Effektivitet og lave omkostninger er nødvendige, men det skaber ikke nye kunder, og slet ikke loyale kunder.

Kommunikatøren l December 2014

Og kunderne mødte stadig negative overskrifter i pressen.

Der skulle tænkes nye tanker. Både for at holde på kunderne og få nye til, og for at give hver enkelt medarbejder lyst til at gå ind i kampen om at løfte Alm. Brand det sidste trin væk fra krisen.

Ny kurs og kunden i fokus Strategien blev sat i gang i 2012 og fik navnet ‘Kunden først’.

- Produkter kan kopieres fra den ene dag til den anden, og priserne på et konkurrencepræget marked er mere eller mindre ens. Men man kan differentiere sig på sin kundeservice.

Det skal være en ånd, der gennemsyrer hele organisationen. Alle skal tro på, at det vil gøre forskellen. Ellers bliver det tomme ord, forklarer Susanne Biltoft.

Et stærkt brand og tilfredse medarbejdere er altafgørende for, om en strategi lykkes hele vejen rundt, og på trods af krisen var brandet Alm. Brand stadig stærkt. Forbrugerne havde stadig tillid til selskabet, og arbejdsglæden var på vej op igen - allerede i 2012 var den blandt de højeste i dansk erhvervsliv.

Rul den røde løber ud Hvordan sikrer man sig, at alle dele af kundeoplevelsen bliver optimale,

KUNDE SERVICE-huset er vores arbejdsværktøj til at opnå vores mål om super tilfredse kunder.

Kommunikatøren l December 2014

skal ikke være bleg for at sige undskyld, understreger Susanne Biltoft.

- Involveringen af medarbejderne har skabt arbejdsglæde og motivation, siger Susanne Biltoft, kommunikationsdirektør i Alm. Brand.

og at medarbejderne er med på rejsen – hele vejen?

En del af opskriften er målrettet, gentagende og effektiv kommunikation. En anden del er hårdt arbejde.

Alm. Brand brugte film, præsentationer, intranetartikler, medarbejdermøder, leder- og salgskonferencer, konkurrencer, diskussionsfora, særligt udviklede læringsværktøjer og erfaringsudveksling i arbejdet med at træne alle koncernens medarbejdere i kundeservice. Efter at alle ledere har været på kursus og er blevet kundeservicecertificerede, er koncernens øvrige medarbejdere nu i gang.

- Grundlaget er ledelsesfokus, medarbejdertilfredshed, it-systemer og brand. Ud fra det arbejder vi med fem søjler af kundeservice, fortæller Susanne Biltoft: • Servicestandarder • +1% service • Problemfri kundevej • Når kundeoplevelsen fejler • Personlig fremtoning - Det er på disse søjler, vi skal gøre en forskel – hver gang. Kunden må aldrig blive skuffet og skal altid blive lidt positivt overrasket. Og laver vi en fejl, sender vi blomster og chokolade og får lynhurtigt rettet fejlen. Man

Vent med kampagnerne Fortæl aldrig kunderne, at her får du en fantastisk kundeoplevelse, før du er klar til at give det, råder Susanne Biltoft: - Vent med at kommunikere dine servicemål til kunderne, før du rent faktisk er klar til at opfylde dem. Det nytter ikke at blære sig med fantastisk service, hvis kunden bagefter ringer til kundeservice og får en sur kost i røret.

Derfor kommunikerede Alm. Brand også først i foråret 2014, at der er sket noget nyt. Et nyt logo, en ny visuel identitet og holdningskampagnen ‘Pas godt på de gode værdier’ henvendte sig til kunderne på en ny og progressiv måde.

Her to år efter, at strategien blev sat i søen, er resultaterne tydelige.

Kundetilfredsheden er fordoblet, antallet af klagesager er halveret, og medieomtalen er langt mere positiv.

Det giver ny ro i maven og stolthed og arbejdsglæde over alt i koncernen.

For som Susanne Biltoft siger det; - Alle skal være med, når man laver en ny strategi. Ellers lykkes det ikke.

Af Sofie Baagøe Som relativt ny i Alm. Brand er jeg fascineret af, hvordan de strategiske tiltag har formået at rykke en virksomhed og ikke mindst de mennesker, der arbejder i den.

DKF Finansnetværk Deltag i finansnetværket – Sæson 2 med start i 2015 Tilmeld dig på komforening.dk

15

MIT LIV I BRANCHEN

Den lille

gigant

Fhv. statsminister og NATO-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen skabte overskrifter, da han annoncerede sin nye karriere som international rådgiver. Som sam­ arbejdspartner har han Michael Ulveman, der efter år som journalist og spindoktor satser på et helt nyt koncept for kommunikationsfolk Public Affairs er på vej ind i sin Version 2.0. De store virksomheder kan nu selv finde rundt på Christiansborgs gange. Så konsulenterne er tvunget til at løbe endnu flere skridt foran kunderne, hvis deres rådgivning skal være pengene værd.

Det er den erfaring, som har bragt Michael Ulveman og Anders Fogh Rasmussen sammen i et usædvanligt partnerskab: den forhenværende journalist og den forhenværende toppolitiker vil sælge strategi til en international kreds af kunder.

Ulveman har sammen med et par partnere tidligere i år stiftet eget firma, og den tidligere statsminister og NATO-generalsekretær har stiftet Rasmussen Global.

- Jeg kalder min forretningsidé for

16

‘den lille gigant’. Vi skal ikke være et stort bureau, tværtimod. Vi skal være små, højst cirka ti personer, der udgør en kerne af faglig kompetence. Og som arbejder tæt sammen med bureauer med tilsvarende forretningsfilosofi, fastslår Michael Ulveman.

gen er ikke helt på plads, men planen er at sætte sig sammen pr. opgave og udnytte hinandens særlige kompetencer.

- Anders Fogh Rasmussen suger enorm opmærksomhed til sig. Det er umuligt for ham at lave alt arbejdet.

Noget kan vi tage os af, noget andet kan vi hjælpe med at få løst af samarbejdspartnere ude i verden. Og på et tidspunkt skal han have opbygget sit eget sekretariat.

Udviklingen skal skubbes Både PR og PA bliver efter hans mening mere og mere strategisk. Det er ikke længere nok blot at skaffe kontakt med beslutningstagere og forsøge at påvirke deres holdninger. Nu Blik for USA skal kunderne selv skubbe udviklinDet var egentlig ikke Michael Ulvegen: Hvad betyder en bestemt sammans plan at blive top-spindoktor, fundsudvikling for din forretning? da han begyndte sin journalistudVirksomdannelse, men heder kan han havde et ‘Hvis du ikke yder værdi have store stærkt ønske om hele tiden, synes dine kunder at arbejde i USA strategiske interesser i, – og med politik. selvfølgelig heller ikke, fx hvordan Begge dele lykdu er pengene værd.‘ en frihandels­ kedes, både som zone over AtWashington-korlanten udformes. Og på energiområrespondent og som mangeårig redet er der tilsvarende store porter og redaktør på Christiansfremtidsinteresser på spil for både borg. virksomheder og regeringer.

Det tætte forhold til Anders Fogh Det er her, samarbejdet mellem UlRasmussen blev grundlagt, da Ulveveman & Partners og Rasmussen Gloman i 2005 blev spindoktor for den bal kommer ind. daværende statsminister. Efter Foghs - Vi er meget inspirerede af USA. exit fra dansk politik fulgte Ulveman Der er meget få eksempler fra Europa ham til Bruxelles og blev særlig råd­ på, at kommunikationsrådgivere og giver for NATOs strategiske kommutidligere toppolitikere optræder samnikation. men. Det vil vi være first movere på, Efter nogle strabadserende år i de siger Michael Ulveman. Arbejdsdelininternationale luftlag stod det klart,

Kommunikatøren l December 2014

Michael Ulveman Journalist fra Danmarks Journalisthøjskole (1986) Pressechef for Det Konservative Folkeparti (1987-1988) Politisk reporter på Berlingske Tidende (1988-1990) 12 år på Jyllands-Posten som bl.a.: Politisk redaktør (1990-94) Korrespondent i Bruxelles (1994-96) Korrespondent i Washington (1996-2001) Leder af avisens Christiansborg redaktion (2001-2002) Chefredaktør og adm. direktør for Dag­bladenes Bureau (2002-2005) Pressechef, særlig rådgiver for tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (2005-2009) Særlig rådgiver for NATOs generalsekretær Anders Fogh Rasmussen med ansvar for Natos strategiske kommunikation (2009-2011) Partner i KristiansenUlveman (2011-14) Partner i Ulveman & Partners (2014- )

at Ulveman ville hjemad. Og endnu et sporskifte nærmede sig: - Der er en meget stor forskel på at være journalist og konsulent. Journalisten tænker i konflikter og overskrifter.

Konsulenten må se fremad og tilbyde løsninger. Gammeldags lobbyisme interesserer mig ikke så meget. Hvis du bare lever af at sælge dine kontakter, så sidder du på lånt tid.

- Når du er konsulent, er du på altid, du skal altid være top-forberedt.

Hvis du ikke yder værdi hele tiden, synes dine kunder selvfølgelig heller ikke, du er pengene værd. Det er nok også en væsentlig forskel til journalistfaget, smiler Ulveman.

Pas på dine valg Han har ikke selv haft nogen

Kommunikatøren l December 2014

karriere­plan, og han har heller ikke taget akademiske uddannelser og MBA’er i fritiden - hvad han i øvrigt har lidt dårlig samvittighed over – men man kan jo ikke nå det hele…

Et godt karriereråd kan han til gengæld give sine unge kolleger: Sørg for at have netværk.

- Vi er et lille samfund – opgaver og nye udfordringer kommer gennem vores forbindelser. Og så skal du være omhyggelig med at træffe de rigtige valg gennem livet. Du behøver ikke nogen detaljeret karriereplan, men du skal have et hovedspor, som du er bevidst om. Lad dig ikke friste af det første det bedste jobtilbud, hvor du får 5.000 kroner mere om måneden, hvis ikke det ligger inden for din egen strategi for fremtiden.

- Du skal forstå at udnytte de vinduer, som åbner sig. Du skal forstå udviklingen omkring dig og have en fornemmelse af, hvor du selv står, siger manden med de mange professionelle sporskifter.

- Husk, at hvert valg har en konsekvens: de åbner døre – og lukker andre.

Om Tom Pedersen Jeg er journalist og har arbejdet som erhvervs- og politisk reporter på Dag­ bladet Børsen og TV2 samt været nyheds­ redaktør på TV2/Nyhederne. Arbejder nu som kommunikationsrådgiver i PlusPublic med speciale i budskabsudvikling, stake­ holder relations og politisk kommunikation.

Er medlem af Kommunikatørens redaktion.

17

Glem nu ikke at være studerende Der er en scene i den efterhånden klassiske serie ‘Venner‘, hvor Jennifer Aniston i rollen som Rachel gør status på sin 30-års fødselsdag. Hun vil gerne have mødt sin kommende mand på det tidspunkt, for at det skal passe ind i hendes planer for fremtiden. I samme øjeblik fiser hendes på-grænsen-til-teenager-kæreste forbi på et løbehjul ude på gangen, og et underholdende panikudtryk kommer frem på hendes ansigt.

Den scene dukker nogle gange op, når jeg tænker på, hvordan det er at være kommunikationsstuderende eller studerende på flere andre uddannelser.

Det er som om, man i dag skal følge en plan for, hvor man skal være på et givet tidspunkt i sin uddannelse for at nå et mål langt ude i fremtiden.

Fra universiteter, foreninger og karriererådgivere hører man uendeligt meget om, hvordan erfaring fra studiejob er altafgørende, og at man skal akkumulere kompetencer og viden fra erhvervslivet, før man er færdiguddannet.

Der er ingen tvivl om, at det er spændende at være aktiv i kommunikationsbranchen allerede som studerende, men man kan se det panikslagne udtryk i nye studerendes øjne, når nogen allerede de første dage

18

fortæller om vigtigheden af studiejob, frivilligt arbejde og netværk. Det er ikke ulig Rachels udtryk i Venner.

Der er skabt en kultur blandt studerende, som i høj grad går ud på, at man skal være i studierelevant arbejde næsten med det samme, gerne krydret med noget frivilligt arbejde, og så skal karakterudskrifterne helst også se pæne ud. Det er uden tvivl spændende, men ud over at give en mild følelse af panik over, hvordan det nu skal gå, hvis man ikke følger ‘planen‘, medfører det også en – i mine øjne – ret kritisk ting: man glemmer at være studerende.

Om lidt over et halvt år er jeg, hvis guderne vil det, færdig med at være studerende, og her til sidst tænker jeg på, at jeg gerne ville have brugt mere tid på at være studerende. Drikke øl en tirsdag aften med studiekammeraterne, være en del af en studenterforening, læse og diskutere pensum på en café, rejse i løbet af semesteret og så måske risikere at miste en forelæsning eller to - bare udnytte det enorme potentiale for at lære nye mennesker at kende, som der er, når man er studerende.

Vi skal arbejde det meste af vores liv, så i det store hele er vi ikke studerende særlig længe. Det er bare om at nyde det.

Det er klart, at det er en nødvendighed for mange at have noget på CV’et, når man er færdiguddannet, og at man har akkumuleret erfaring, der forbereder en på erhvervslivet.

Men glem ikke en gang imellem at være den unge på-grænsen-til-teenager-person, som drøner rundt i bygningen på et løbehjul.

Om du vil opfatte det i overført betydning eller bogstaveligt, det er op til dig. Glem nu ikke at være studerende - du får nok ikke chancen for det igen lige med samme.

Af Casper Vahlgren Jeg er bestyrelsesmedlem i UngKom, læser cand.merc.(kom.) på CBS og har det sidste halve år arbejdet som praktikant på brandteamet i Lundbeck United Kingdom.

Læs mere på ungkom.dk

Input til indhold på denne side modtages gerne – send idéer, ønsker, forslag - intet for stort, småt eller skørt - til info@ungkom.dk.

Kommunikatøren l December 2014

5 skarpe der kommer til at sætte rammerne for fremtidens kommunikation

Louise Fredbo-Nielsen, prisvindende fremtidsforsker i Future Navigator.

For 50 år siden, var de kommunikationsredskaber og -former, som vi benytter os af i dag, science fiction. I dag kan du monitorere din hjerterytme fra din smartphone eller finde kærligheden og handle ind fra din bærbar.

Så hvad er det næste? Hvad sætter rammerne for fremtidens kommunikation?

Nanna Elming , DKFs UngKom, har spurgt Louise Fredbo-Nielsen, som er prisvindende fremtidsforsker i Future Navigator, erfaren foredragsholder, medstifter af artdistrict.dk og ekstern lektor i iværksætteri og innovation.

1

Formidlings-gamification og sanse-kommunikation I fremtidens kommunikation handler det om at involvere alle sanser. I York, England, har man lavet en turistguidebog, der lader besøgende opleve England gennem dufte. Bogens sider har forskellige dufte som fx afternoon tea (dufte af kager, krydderier og te) og gamle jernbaner (dufte af damp, ­maskinolie og kul).

Som mål for kommunikationen vil vi involveres og være centrum i vores eget univers. Vi vil selv være en del af storytellingen - som når Humanity House i Haag kommunikerer om politiske emner ved at fratage dig dine ejendele, så du på egen krop kan opleve, hvordan det kan være at skulle overleve i et område præget af konflikt eller katastrofe.

Kommunikatøren l December 2014

2

Visuel kommunikation Infografer, hvor man fortæller en historie igennem billeder og figurer, vinder mere og mere frem. Visuel kommunikation er mere simpelt, og du kan kommunikere til alle uanset sprog, uddannelsesniveau etc. Og så er det da også nemmere at lave visuel kommunikation i stedet for at skrive lange, kedelige rapporter, som folk alligevel bare ligger ned i skuffen.

3

Augmented reality og hologrammer I et augmented reality-system ser du verden gennem et teknologisk lag.

Dette kunne være en smartphone med augmented reality applikationer, eller det kunne være gennem et sæt af augmented reality briller, som Google Glasses. I begge tilfælde kan du se verden omkring dig og se realtime digital information om, hvad du ser. Forestil dig at kigge på en fremmed og se personens navn, Facebook, Twitter tags og andre oplysninger.

IKEA har allerede taget augmented reality ind i møbelverdenen, da deres 2014 katalog bliver levende med augmented reality. Du kan se møblerne i din egen stue ved hjælp af din smartphone. I Japan vinder hologrammerne frem i kommunikationen og musikere behøver fx ikke at være til stede ved koncerter - de er erstattet af hologrammer, der performer, som et levende menneske ville gøre.

4

Ratings og interaktion er den nye valuta I fremtiden henter man belønningen for at hjælpe hinanden på de sociale medier - både som virksomhed og privatperson. Vores digitale fodspor og rygte bliver mere værdifuldt end aktiver, der kan gøres op i penge. – ’Ratings’ er vores nye valuta. Det gælder også for kommunikation. I fremtiden handler det ikke om mere kommunikation, men bedre kommunikation - som folk deler, citerer og interagerer med. Og vores digitale fodspor vil påvirke os. På Filippinerne benytter banker Facebook som en slags kreditvurdering for at vurdere, om en låntager rent faktisk gør det, som han eller hun påstår, at vedkommende gør.

5

Shopperception Et nyt begreb inden for markedsføring, som vil ændre måden, vi kommunikerer på. Med shopperception analyserer man køberens behov foran hylden i butikken med 3D sensorer og ansigtsgenkendelsesteknologi.

Man har lavet forsøg med tøj-man­ nequinner i butiksvinduer, som har sensorer i øjnene, der scanner, hvem der stopper op ved butiksvinduet, hvordan de reagerer, løfter de øjenbrynene, smiler etc. Så bruger butikken de data til målgruppeanalyse og skræddersyr produkter, kommunikation og markedsføring. Al den data vil gøre os i stand til at kommunikere langt mere skræddersyet og med predictive analysis, så giver folk det, de gerne vil have - før de faktisk selv ved, at det er det, de vil have.

Af Nanna Elming Nanna Elming, cand.soc. politisk kommunikation & ledelse, Copenhagen Business School, UngKom. Jeg er meget optaget af trends og tendenser, og derfor vil jeg gerne dele Louise Fredbo-Nielsens interessante tanker om rammerne for fremtidens kommunikation.

19

Et højt fagligt niveau og mange spændende indlæg gjorde KomDag‘14 i Industriens Hus den 18. november til en rigtig god dag

Folkets følelser dirigerer ‘Grib magten‘ var temaet, og virkelig erfarne mænd på feltet slog kammertonen an: Dansk Industris adm. direktør Carsten Dybvad, USA’s ambassadør Rufus Gifford og finansminister Bjarne Corydon med hver sin agenda i en fælles kamp for et samfund, der kan manøvrere gennem alle kriser.

Carsten Dybvad benyttede sin værtsrolle til at understrege, at magten aldrig må blive målet i sig selv.

Kampen om magten begynder med kampen for tillid og troværdighed, og for at nå målene har DI yderligere to ben at gå på: balance og mod.

Senest har DI kastet sig ud i at forklare danskerne, hvorfor mere udenlandsk arbejdskraft er en mærkesag, der skal være med til at sikre velfærdsstaten. Budskabet er ikke populært, men ansvarligt, og den rolle skal DI kunne påtage sig, forklarede Dybvad.

Et spil om 26 mio. job ‘It’s all about caring’, fastslog Rufus Gifford med henvisning til midtvejsvalget, der har givet republikanerne flertal i de fleste delstater.

- Demokraterne mangler den

20

gode, hjertegribende fortælling, der kan imødegå skuffelsen over Obamas manglende resultater. Samtidig gør vi en kæmpe indsats for at holde debatten på et overordnet niveau om en ny frihandelsaftale mellem USA og EU. - Aftalen omfatter en tredjedel af verdenshandlen og 13 mio. job på begge sider, men aftalen er så teknisk, at folk er uengagerede og pressen direkte negativ. For sagen er, at så stor en aftale altid vil være et kompromis. Ingen af parterne får opfyldt alle krav, forklarede Gifford.

Saglighed er ikke nok Bjarne Corydon fortalte om sit image som ‘Blå Bjarne‘ i en rød regering, hvor finansministeren ofte er en mur, man skal spille op ad.

- Ved at rejse debatten om konkurrencestaten har jeg villet sætte en ramme omkring enkeltsagerne. Vendepunktet kom, da jeg fik koblet holdninger og værdier til de saglige argumenter. Det ligger en vældig energi i den erkendelse, sagde han.

- Det handler også om, at de, der råber højst, ikke altid skal have ret.

Man kan opnå meget ved at dominere det offentlige rum på en professionel måde, men man kan også godt løbe ind i stædig modstand, hvis sådan en som mig får nok.

Fornuft, følelse og fadøl Det var DKFs formand Astrid Haug og Per Rystrøm fra Operate, der som mødeledere greb pointerne og sikrede en debat med mange kloge spørgsmål og svar.

Dagens første paneldebat handlede om magtkampen om vælgernes gunst, og også den kom til at handle om følelser.

- For meget fokus på data gør, at man glemmer det irrationelle, som betyder mere for vælgerne, sagde Henrik Kjerrumgaard, der har været rådgiver i Radikale Venstre i mange år.

To helt forskellige eksempler er Lars Løkke Rasmussen, der vinder vælgere på at være menneskelig ved at svede og hidse sig op og drikke øl for åben skærm, og Margrethe Vestager, der har forvandlet sit image fra ‘talende cirkulære‘ til ‘folkets muldvarp‘ ved at tweete forhandlingsresul-

Kommunikatøren l December 2014

magtspillet tater hurtigere, end nogen nyhedsjournalist kan følge med til.

– Det stærke ved politikernes brug af sociale medier er, at de taler frit fra leveren. Men der skal mere end det til at sætte en dagsorden, påpegede Benjamin Rud Elberth fra Geelmuyden Kiese.

Smartphone er blevet allemandseje og dermed også det bærende medie i valgkampen, konstaterede Søs Marie Serup, der har sin baggrund hos Venstre. Hun opfordrede til, at partierne involverer partimedlemmerne mere i det rugbrødsarbejde, der skaber liv i den digitale verden.

Tyskland har det bredt sig til Danmark, at demokratiet er blevet videnskabeliggjort og domineret af økonomisk og metodisk tankegang, og det er nyt, sagde han.

- I USA har Kongressen ansat 3000 phd’ere, men i Danmark ligger resurserne i vismandsinstitutionen og i organisationer som DI, DA og LO. Det er med til at forme os som et meget konsensusorienteret samfund i modsætning til USA, hvor konflikten dominerer. Men det politiske liv har ændret sig fra efterspørgsel til udbud, fra reaktiv til proaktiv og fra korte kampagner til uendelige reformer.

Vidensregimernes tid - Magten ligger ikke i den enkelte kampagne, men i mangeårige påvirkninger, understregede professor Ove Kaj Pedersen fra CBS. Hans indlæg om demokratiets udvikling i Vesten levnede ikke megen plads til de irrationelle dimensioner: - Siden årtusindskiftet har der udviklet sig nogle ‘vidensregimer‘ af ­regeringer, tænketanke, medier og universiteter. Fra USA via Frankrig og

Medierne strammer op Mange andre guldkorn prægede dagen, hvor en del af programmet foregik i forskellige spor, så mange gik glip af meget, men alle fik smæk for skillingen alligevel.

Den afsluttende debat om mediernes magt varslede en udvikling, hvor medierne i endnu højere grad vil udvælge og fokusere de emner, der bliver brugt resurser på. Og hvor samspil mellem journalistik og dialog på

Kommunikatøren l December 2014

de sociale medier bliver den bærende drivkraft.

- Vi bruger for mange kræfter på ting, der ikke bliver set eller læst i dag, lød det samstemmende fra TV2’s nyhedschef Michael Dyrby og Politikens chefredaktør Anne Mette Svane.

Tredje mand i debatten var direktør Frederik Andersen fra web­ magasinet Vice, der er udkommet i Danmark i halvandet år med især udenrigspolitiske emner på engelsk.

- Vi har ikke nogen fast døgnrytme, men kører parallelt med de øvrige medier, fortalte han.

- Målgruppen er de unge, som ofte er uden tiltro til politikere og medier. Men de vil gerne høre om konsekvenserne af det, der bliver besluttet, og de hænger gerne på i tyve minutter, hvis historien er god.

Af Pernille Hermann Journalist, kommunikationsrådgiver – og sprognørd.

Læs mere på www.komforening.dk

21

Vinderne af dommerprisen var KL, Regionerne, Økonomi- og Indenrigsministeriet med kampagnen ‘Tænk dig om før du IKKE stemmer‘. Publikumsprisen gik til

Sort humor vandt publikumsprisen Men det fælles løft for at få flere stemmer til kommunevalget tog dommerprisen hjem foran både trafiksikkerheden, Red Barnet og lanceringen af en ny telefon Rådet for Sikker Trafik rammer danskerne lige i solar plexus ved at blande sort humor og skæve ideer med blodig alvor. De fleste husker den unge mand, der trak rundt med ansvaret for sin døde kammerat som en fodlænke, og senest har vi fået kampagnen ‘Kør bil, når du kører bil‘ med bilisten, der trækker en pose over hovedet, mens han lige skriver en sms.

Kampagnen er udviklet i et samarbejde mellem Rådet for Sikker Trafik, Forsikring og Pension og bureauet Bates, og en munter video med en utålelig Søren Malling med telefonitis satte trumf på ved præsentationen af de fire nominerede projekter til KomPris‘14.

- Det er en både humoristisk og veludført kampagne med en svær opgave, der har formået at flytte

22

holdninger, sagde DKFs formand Astrid Haug ved prisuddelingen.

Demokratiet vandt dommerprisen En enig jury valgte at give sin pris til

kampagnen, der var med til at få 6,1 procent flere til stemmeurnerne ved kommunevalget. Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og Økonomi- og Indenrigsministeriet brugte den omvendte argumentation med opfordringen ’Tænk dig om før du IKKE stemmer‘, og kendte skuespillere og musik- og sportsstjerner bakkede op om demokratiet sammen med politikerne.

Det gjaldt især om at få de unge til at stemme, og ganske utraditionelt var McDonalds også med i samarbejdet, der involverede alle kommuner og regioner og hele fire bureauer: Prime

Udstilling af kampagen ’Kør bil, når du kører bil’ fra Rådet for Sikker Trafik.

Kommunikatøren l December 2014

Rådet for Sikker Trafik med kampagen ’Kør bil, når du kører bil’. Her sammen med repræsentanter for dommer­komiteen og sponsor til KomPrisen, Infomedia.

Dommerkomiteen Formand: Professor LARS THØGER CHRISTENSEN, CBS. Kommunikations- og HR-direktør SØREN P. ESPERSEN, Sampension.

Kommunikations­direktør MARION HANNERUP, DI. Partner, COO MIKKEL JESPERSEN, 1508 A/S. Kommunikations­rådgiver LOTTE LETH-SØRENSEN, Tønder Kommune.

Vice President Global Communications & Public Affairs MADS TWOMEY MADSEN, Novozymes A/S. Formand for Dansk Kommunikationsforening ASTRID HAUG, astridhaug.dk

Udstilling af kampagnen ’Tænk dig om før du IKKE stemmer’.

Time, iUM, McCann og Media Print.

- Kampagnen var uhyre omfattende og har betydning for samfundet, demokratiet og de kommende generationer, sagde formand for dommerkomiteen, professor Lars Thøger Christensen, CBS. Geniale gyldne striber Også Red Barnet må ud og motivere danskerne, hver eneste gang der skal samles ind, og selv om ingen kan betvivle den gode sag, er der mange om buddet, når der skal skaffes både indsamlere og penge i kassen.

‘Giv ham noget at arbejde med‘ lød opfordringen, når hjælpearbejdere i røde T-shirts viste deres hverdag frem. Kampagnen blev til i samarbejde med bureauet We Love People.

Kommunikatøren l December 2014

En kasse med gylden tape udløste den største effekt af et enkelt element nogen sinde. Ideen med at forvandle de hvide raslebøsser til Kähler-vaser med gyldne striber fik masser af mennesker til at tagge hinanden på Facebook, og indsamlingen fik den største medieomtale nogen sinde, ligesom der kom 20 procent flere indsamlere og en endnu større stigning i donationerne.

Krimi-spil på telefonen Microsoft Devices og Mannov var i en helt anden boldgade med kampagnen for at få folk i hele Norden til at interessere sig for en ny smartphone med Windows 8.1 som styresystem. Når det lykkedes at få en produktlancering helt frem til en

finaleplads, skyldes det den usædvanligt kreative idé med at vise tre mikrosmå interaktive krimi-film, hvor spilleren skal bruge en tabt telefon på gerningsstedet til at opklare forbrydelsen.

Hver historie var fortalt på bare to minutter, og for at spille med behøvede man ikke at købe den nye telefon – det hele foregik på kampagnesitet. Dermed lykkedes det at få 100.000 til at gennemføre spillet.

Af Pernille Hermann Journalist, kommunikationsrådgiver – og sprognørd.

Læs mere på www.komforening.dk

23

SE, føl, prøv, tænk:

Oplevelser baner vej for borgerdialog Kan man omsætte moderkager til oplevelseskommunikation? Og kan en enkelt lungefunktionstest få et menneske til at lægge sit liv om? Region Hovedstaden inviterede borgerne ned i maskinrummet, op i helikopteren, ud i fremtiden, ind i kroppen. Det kom der god offentlig kommunikation ud af Vær hjernekirurg for en dag. Prøv selv at tage en blodprøve. Mærk suset, når akuthelikopteren letter. Sådan lyder et udsnit af de flere end 80 oplevelser og aktiviteter, som læger, sygeplejersker og eksperter stod klar med, da Region Hovedstaden for anden gang holdt Sundhedsdage i Øksnehallen i København.

16.500 børn og voksne tog imod invitationen. Det er 3.000 flere end sidst, og meget tyder på, at Region Hovedstaden har ramt en kommunikationsform med bred appel. En exit poll blandt 1000 gæster viste blandt andet, at 97 % ville anbefale arrangementet til andre.

Sundhedsdage baserer sig på oplevelser, brugerinddragelse og en åben, ligeværdig dialog med publikum. Elementer, som professionelle kommunikatører gerne prædiker, men som kan

24

være en udfordring at praktisere og omsætte til effektfuld kommunikation. Region Hovedstaden har imidlertid høstet værdifulde erfaringer.

Kom og leg med I bund og grund er Sundhedsdage en platform for et udbytterigt møde mellem sundhedsvæsen og menneske.

For mange kan sundhedsverdenen være skræmmende og fascinerende på samme tid. Arrangementet afdramatiserer virkeligheden ved at invitere borgerne til at ‘lege med’ og få viden, nye perspektiver og spændende oplevelser.

De kommer helt tæt på kompetente, engagerede medarbejdere, og det er med til at bane vej for den tillid og tryghed, som er afgørende, hvis sundhedsvæsenet skal fungere.

Derfor er dialogen med borgerne om, hvad der optager dem, og hvilken

form for kommunikation de har brug for, et væsentligt mål med Sundhedsdage. Undersøgelser viser, at kommunikation er afgørende for patienter og pårørende, og mange patientklager handler netop om kommunikation.

Ved at møde borgerne i øjenhøjde får medarbejderne en masse vigtig viden, som de bagefter kan omsætte i hverdagen i sundhedsvæsenet. Ønsket om at facilitere en god borgerdialog retter sig ikke mindst mod børn og familier. Sundhedsdage inviterede fx regionens skoler, og der var rift om at være med. 2700 elever ønskede at deltage, og der blev plads til at lade 1700 børn gå på opdagelse på standene.

Borgerne kan godt selv Sundhedsdage henvender sig primært til raske mennesker, og der er ingen

Kommunikatøren l December 2014

5 råd om offentlig oplevelseskommunikation Fra første idé til sidste gæst har åbenhed, tilgængelighed, inddragelse og medskabelse været nøgleord i Region Hovedstadens Sundhedsdage 2014. Læs chefkonsulent Sanne Odgaards vigtigste erfaringer: 1 Vis engagement. Lad være med at ’sælge‘. Lad begejstringen over jeres virksomhed eller budskab tale for sig selv. Resten er op til modtageren.

2 Involver modtagerne. Lad dem se, mærke, smage, lugte, tale og tænke selv, og inddrag dem også i planlægningen. Involvering er ekstra godt, hvis emnet er svært at kommunikere - fx forskning.

3 Pjecer og plancher kan ikke stå alene. Supplér altid med en aktivitet, der engagerer modtagerne.

4 Hold løftede pegefingre for jer selv. De virker ikke. Lad modtagerne nå frem til deres egne konklusioner.

5 Kvalificér kommunikationen allerede i planlægningsfasen ved at teste idéer af i små fora. Folk i de nære omgivelser giver ofte vigtige input. Spørg naboerne, hvad de tænker om en plakat, eller bed kollegaer fra en anden afdeling forholde sig til en aktivitets-idé. I sparer tid og penge og undgår at forpuppe jer i projektgruppen.

løftede pegefingre. Folk får ikke proppet leveregler ned i halsen, men kan få rådgivning og drage deres egne konklusioner på den viden eller de oplevelser, de får.

På Sundhedsdage kom der fx en ung, kvindelig sportsudøver sammen med sin far. De tog begge en lungefunktionstest, og resultatet viste, at datteren havde betydeligt dårligere lungefunktion end faderen. Det kom som et chok for hende, indtil faderen mindede hende om, at hun er ryger.

Her behøver lægen eller sygeplejersken ikke at løfte pegefingre. De viser bare, hvordan testen ser ud, og på den måde kan oplevelseskommunikation ændre adfærd.

Inddragelse og medskabelse Det er ikke altid afsenderen af kommunikationen, der skal definere indholdet. Nogle gange er det modtagerne. Når de føler sig inddraget, stiger deres engagement mærkbart, og gør man dem også til medskabere, bliver det kun bedre.

På Sundhedsdage blev traditionelle paneldebatter med politikere på rad og række på en scene droppet til fordel for oplevelsesorienteret dialog.

Den foregik i et åbent amfiteater, hvor politikerne sad på lægterne blandt publikum, der kunne komme og gå,

Kommunikatøren l December 2014

Sundhedsdage i tal • På tre dage blev der rørt ved 105 moderkager, og lige så mange navlestrenge blev klippet over.

• 5000 kondomer blev delt ud.

• 4000 børn fik gips på armen, og 3000 fik malet testsår.

• 10.000 rugbrødsboller med chokolade og dadler og 1600 æbler blev uddelt.

• På en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst, scorer sundhedsdagene 4,6 på

lige fra budskaberne i markedsføringsmaterialet til den åbne og inviterende indretning af standene og til måden, gæsterne bydes velkommen på.

At få nogle medarbejdere til at tage imod publikum ved indgangen, give dem et program og svare på spørgsmål er en lille gestus, men også et meget synligt udtryk for, at regionen mener det, når den har gjort det til et strategisk indsatsområde, at borgerne skal føle sig ventede og velkomne i sundhedsvæsenet.

spørgsmålet, om man synes, det var besøget værd.

Af Sanne Odgaard Jeg er chefkonsulent i Center for

som de ville. En af debatterne blev arrangeret af gymnasielever. De fik sat en ramme, men bestemte suverænt indholdet. Det skabte et kæmpe engagement og medejerskab.

I debatterne fungerede hospitalsdirektørerne som moderatorer, og resultatet blev en åben, ligeværdig dialog i en afslappet stemning, som matchede alt det andet, der samtidig foregik i Øksnehallen.

Kommunikation i Region Hovedstaden og er meget optaget af, hvordan et budskab når modtageren via inddragelse. Jeg er projektleder for regionens Sundhedsdage, og vi har haft stor succes med vores arbejde med oplevelseskommunikation.

Se mere om arrangementet på www. facebook.com/sundhedsdage

DKF Sundhedsnetværk

Alle er ventede og velkomne Fra første færd har tilgængelighed og imødekommenhed afspejlet sig i al kommunikation om Sundhedsdage –

Deltag i sundhedsnetværket – Sæson 2. Start i 2015 Tilmeld dig på komforening.dk

25

boganmeldelser / DET NYE SORTE

Liam FitzPatrick og Klavs Valskov Internal Communications – a manual for practitioners Kogan Page – London 2014

Du har sikkert hørt det: Intern kommunikati­ on er ’det nye sorte’.

Valskov og FitzPatrick slår i denne bog fast med syvtommersøm, at det handler om forretning, resultater og evnen som kommu­ nikatør til at bistå med strategisk at ’flytte’ or­ ganisationen og virksomheden i den ønskede retning og skabe forretningsværdi og resultater. Intern kommunikation er busi­ ness, og det skal være målbart. Punktum.

Bogen er højaktuel. I en globaliseret og udfordret verden er der store og hyppige forandringer i virksomhederne, og i enhver organisation arbejder professionelle kom­ munikatører for at gøre en forskel hver dag.

Der er en stigende tendens til, at du som kommunikatør skal kunne indtage rollen som forretningsstrategisk partner for ledel­ sen, og samtidig skal du være i stand til at kunne dokumentere effekten af din egen indsats.

Det er her, bogen bliver interessant og viser hvordan med en række meget anven­ delige råd og anvisninger til at bedrive in­ tern kommunikation, der flyttet noget.

Bogen er inddelt i 10 letlæste kapitler (på engelsk) med fokus på emner som or­ ganisering af intern kommunikation, plan­ lægning, målgrupper, budskaber, kanaler, linjeledernes særlige rolle, arbejdet med seniorledere, forandringsledelse samt data­ indsamling og målinger.

Jeg vil bestemt anbefale bogen som praktisk håndbog for de garvede såvel som nybegyndere ud i kunsten at bedrive effek­ tiv intern kommunikation. Bogen vil fungere fint som ’værktøjskasse’, som du kan dykke ned i under de forskellige discipliner i intern kommunikation med forretningsfokus.

Af Morten Dal Communications Manager MT Højgaard

26

Læs flere på komforening.dk Håndbog, opslagsværk eller værktøjskasse Lis Hornø Redaktørens Håndbog Grafisk Litteratur 100 sider, 189 kr.

Redaktørens Håndbog giver dig overblikket og værktøjerne til din magasinproduktion.

Uanset om du er nybegynder eller en erfa­ ren rotte, så er der noget at hente.

På min vej gennem håndbogen måtte jeg flere gange tage mig selv i at side og nikke til glemte pointer, staldtips og enkle metoder, som med tiden er gået i glemmebogen. Nu hænger et par af værktøjerne på whiteboar­ det som huskesedler.

Det er der alt sammen, og en effektiv og fokuseret journalistik bringer læseren gen­ nem håndbogens seks afsnit: • Journalistik på print, vinkling og nyhedskri­ terier • Redaktionelt koncept, målgrupper, værdi­ grundlag og afgrænsning • Roller på redaktionen, hvem gør hvad og i hvilken rækkefølge • Den redaktionelle proces og de vigtigste styringsdokumenter • Genre og fortælleteknik, det hele på 14 si­ der • Design, layout og billeder bliver forklaret.

Håndbogen er opbygget i logisk emneaf­ grænsede afsnit, og hvert afsnit skal læses for at få fat i redaktørens guldkorn.

Eneste rids i lakken er navigationen, der afslører håndbogens svageste afsnit, nemlig det om design og layout. Her kunne redaktø­ ren med fordel have allieret sig med en de­ signkompetence med erfaring fra håndbøger og opslagsværker.

Lidt amerikansk layoutinspiration vil gøre redaktørens håndbog endnu mere effektiv.

Når det sker, skal jeg have et nyt eksemplar.

Håndbogen kort fortalt: 100 sider med 16 tjeklister Korte sætninger og korte, komprimerede afsnit Acceleration fra 0-100 på få minutter.

Af Michael von Bülow Direktør +vonbülow.co

HØJAKTUEL KLUMMESAMLING

Finn Frandsen Åh, business Books on Demand 171 sider, 159 kr.

Her er en samlet kærlighedserklæring til or­ ganisation, ledelse og kommunikation fra en af branchens markante profiler.

Bogen indeholder 44 korte, men tanke­ vækkende tekster om best practice, foran­ dringsledelse, kampagner, kriseledelse, netværkssamfund, public relations branding, whistleblowing og en masse andre buzz­ words vi i branchen har beskæftiget os med igennem tiden. De fleste af teksterne har tid­ ligere været offentliggjort som klummer på bagsiden af Jyllands Postens erhvervstillæg i perioden 2004-2014.

Finn Frandsens fascination af business­ verdenen skinner igennem i hvert enkelt ord, og det er en fryd at læse eller genlæse de højaktuelle tekster og perspektiveringer, han altid har været så god til at levere.

De mange tekster er tematiseret i syv overordnede temaer, og det står læseren frit for at læse dem enkeltvis eller som et samlet hele. Oplevelsen består; en velskrevet og fa­ scinerende samling tekster om emner ved­ rørende organisationers legitimitet.

Til trods for at teksterne er skrevet over ti år, er de stadig aktuelle. Og måske netop i det lys er det ikke mindre interessant at følge de mange trends, buzzwords og koncepter der har begejstret hen ad vejen, for så at re­ flektere over diskursen i dag og eksekverin­ gen i organisationer.

Finn Frandsen har også en række af sine egne mere personlige betragtninger på or­ ganisationer og ledelse såvel som en per­ spektivering på sin egen organisation. Han er professor og leder af Center for Virksom­ hedskommunikation ved Aarhus Universitet, og det gør bestemt ikke de ærlige og per­ sonlige refleksioner på emnerne mindre inte­ ressant. Tværtimod. God læsning.

Af Petter Pablo Sommerfelt-Venegas COO, client service director, partner Zupa

Kommunikatøren l December 2014

Jeg stoppede op og mærkede efter Anette Dige Kongsdam, projektleder hos DR Event.

- sagde jobbet i modebranchen op og tillod at spørge sig selv, hvad det egentlig var, hun ville. Er nu i gang med en fleksibel diplom, som har åbnet døren til en ny verden af journalistik og kommunikation.

Vælg et enkelt kursus eller skræddersy din egen diplomuddannelse inden for journalistik eller kommunikation. På de journalistiske kurser får du en journalistisk værktøjskasse og lærer de metoder, som journalister

benytter. Kommunikationskurserne giver dig en indføring i de grundlæggende kommunikationsdicipliner.

Vores kurser er praksisnære. Du lærer at gøre tingene.

Udføre. Eksekvere. Handle. Skrive.

Lige nu kan du fx tilmelde dig:

Det journalistiske håndværk

Grav den gode historie frem

København eller Aarhus, start 26/2 eller København, start 23/4

København eller Aarhus, start 3/3

Strategisk kommunikation i praksis 1

Strategisk kommunikation i praksis 2

Aarhus, start 5/3 eller København, start 22/5

København, start 10/3 eller Online, start 28/4 eller Aarhus, start 19/6

Se flere kurser og læs hele Anettes historie på dmjx.dk/fleksdiplom

MEDLEMMER I NYE JOB / Af Sonja Sukstorff Pia Beltrão Hansen er ud­ nævnt til External Commu­ nications Manager for Bay­ er HealthCare med base på virksomhedens Pharmaceuticalshovedkontor i Berlin. Her får Pia an­ svaret for den strategiske positione­ ring af Bayer HealthCare i regionerne: Europa, Canada, Mellemøsten og Afrika. Pia har arbejdet på Bayers danske hovedkontor siden januar 2012, hvor hun har varetaget diverse interne og eksterne kommunikations­ opgaver for Bayer-koncernen i Nor­ den og de baltiske lande.

Inden da har hun arbejdet som CSR- og Kommunikationsrådgiver for bl.a. VKR Holding, Sparinvest og FNsekretariatet i New York.

Ditte Seier Carstensen er ny marketingkoordinator hos Inwido Denmark. Som mar­ ketingkoordinator er det Dit­ tes overordnede ansvar at servicere In­ wido Denmarks enheder og brands herunder webopdatering i forskellige CMS-systemer samt udarbejdelse og distribution af produktnyheder, ny­ hedsbreve og annoncer. Derudover får hun ansvar for udvikling og vedligehol­ delse af koncernens profiler på de so­ ciale medier samt koordinering af bro­ churemateriale og kataloger. Ligeledes vil hun bidrage til udviklingen af for­ skellige salgsværktøjer.

Ditte Seier Carstensen har senest været ansat som kreativ projektkoor­ dinator i et mindre produktionssel­ skab. Hun har en bachelor i kommuni­ kation og en kandidat i IT i interaktive sociale medier med speciale i online strategier og digital kommunikation.

Claus Christoffersen bliver selvstændig. Kommunikati­ onschefen i Praktiserende Lægers Organisation, Claus Christoffersen, bliver selvstændig.

Claus har tidligere været i Folketinget og Danske Regioner. Fra årsskiftet bliver han selvstændig rådgiver med firmaet Agendum.

Agendum vil beskæftige sig med public affairs-rådgivning, naturligt nok med vægt på sundhedssektoren.

28

Rasmus Kleis Nielsen skal fra 1. januar lede journali­ stisk forskningsinstitut på Oxford University. Medie­ forskeren Rasmus Kleis Nielsen tager orlov fra RUC og bytter tilværelsen ud med Oxford University, hvor han skal være leder af journalistisk forsknings­ institut. Rasmus Kleis arbejder nor­ malt som medieforsker på RUC, hvor han har forsket i danskernes ny­ hedsvaner og politisk kommunikation.

Som leder af journalistisk forsk­ ningsinstitut skal Rasmus udvikle in­ stituttets ’forskning i de store foran­ dringer som journalistikken og nyhedsmedierne står overfor og styr­ ke samarbejdet mellem den akade­ miske medieforskning og partnere i branchen inklusiv organisationer som BBC og Google’. Rasmus Kleis vil i det nye job arbejde sammen med Center for Magt, Medier og Kommunikation, som han er tilknyttet på RUC. Rasmus Kleis er medlem af Dansk Kommunikationsforenings bestyrelse og sidder med i uddan­ nelsesudvalget.

Kristian Lysgaard er ny Di­ rector, Group Communicati­ ons i smykkeproducenten Pandora A/S. Kristian kom­ mer senest fra en stilling som Stake­ holder Communications Manager hos Velux A/S. Kristian Mortensen er ud­ nævnt til Communications Manager hos DS Smith. Kri­ stian vil være ansvarlig for al intern og ekstern kommunikation, herunder branding og PR for koncer­ nens danske aktiviteter.

Kristian er rekrutteret internt og har været hos DS Smith siden 2012 i stillingen som kommunikationskoor­ dinator.

Anne Marie Møller er ansat som seniorrådgiver hos Ro­ stra Kommunikation A/S. Anne Marie er cand.mag. og tekstforfatter og har mange års er­ faring fra reklamebranchen med ud­ vikling af kommunikationsstrategier,

kampagner og PR for danske og udenlandske brands fortrinsvis inden for retail. Anne Marie har bl.a. været ansat på bureauerne Republica, Um­ welt og Adpeople Worldwide og har desuden arbejdet med projektledelse og rådgivning for Den rytmiske Kon­ sulenttjeneste.

Thomas Overholt Hansen er ny kommunikations- og marketingansvarlig hos Clion Online. Thomas kom­ mer fra en stilling som Media Relati­ ons Manager hos VELUX Gruppen.

Hos Clio Online bliver Thomas an­ svarlig for at udvikle det digitale un­ dervisningsforlags kommunikation og marketing.

Tidligere har Thomas været ansat som kommunikations- og pressean­ svarlig hos Nordjyllands Trafikselskab og er cand.mag.komm.

Lars Sandstrøm starter egen virksomhed den 1. januar 2015. Virksomheden, Corpo­ rate Relations, vil bl.a. rådgi­ ve om strategisk kommunikation og branding, gennemføre interessent­ analyser, samt udvikle koncepter og indhold til kommunikationsløsninger – online som offline.

Lars Sandstrøm forlader Bysted ef­ ter mere end 10 års ansættelse. Her har han bl.a. haft ansvar for at udvikle Bysteds kompetencer og metoder in­ den for analyse og strategi. Derudover har han virket som rådgiver om og ud­ vikler af koncepter inden for finansiel kommunikation, digitale løsninger, kampagner og branding.

Lars fortsætter som bestyrelses­ medlem i Dansk Kommunikationsfor­ ening og Dansk Investor Relations Forening og som ekstern lektor på RUC. Birgit Schaldemose ­Norman er ny kommunika­ tions- og markedsførings­ konsulent hos Erhvervs­ Centret i Greve. Birgit skal bidrage til, at Greve bliver kendt som en af de mest attraktive erhvervskommuner i Danmark, og Birgit har et godt lokal­ Kommunikatøren l December 2014

Et medlemskab af DKF viser, at du går op i din faglige udvikling. Det er et klart plus i en jobsamtale Per Rystrøm, direktør, Operate

kendskab, da hun har boet i Greve gennem mere end 15 år.

Birgit Schaldemose Norman er ud­ dannet cand.mag. i Retorik og Filmog Medievidenskab, certificeret som strategisk kommunikationsrådgiver ved Teknologisk Institut og beskikket som censor i kommunikation ved Danmarks Medie- og Journalist­ højskole.

Senest har Birgit arbejdet som selvstændig journalist og kommuni­ kationsrådgiver med sit eget firma NOVAtekst. Derudover har hun gen­ nem ti år arbejdet som projektleder af kvalitative markedsanalyser hos ME­ GAFON. Forinden var hun ansat som journalist på TV2/Nord og TV-Aal­ borg.

Da sociale medier samt kommuni­ kation, samarbejde og trivsel i virk­ somheder og netværk interesserer Birgit meget, har hun lige læst Ar­ bejds- og Organisationspsykologi ved Københavns Universitet og taget kur­ set ’Sociale medier i strategi og kom­ munikation’ med Astrid Haug som un­ derviser. I fritiden anmelder Birgit fagbøger for Dansk Kommunikations­ forening.

Christian Wulff Søndergaard er ny Vice President for public affairs hos Telenor i Bruxelles. Christian forlader en stilling som adm.direktør i Radius Kommunikation. Han vender tilbage til Telenor, hvor han arbejdede som chef for kommunikation, politik og CSR fra 2008 til 2012.

Kommunikatøren l December 2014

Fødselsdage Fødselsdag og jubilæum H.C. Kiilerich-Hansen fejrer 60 års fødselsdag, 30 år som journalist og presse­ rådgiver og 25 år i eget fir­ ma med opstart af et nyt presse­ bureau.

H.C. Kiilerich-Hansen trådte - efter uddannelse fra Arbejdsgiveren, Ber­ lingske Tidende og Danmarks Journa­ listhøjskole 1984 - sine journalistiske barnesko hos Torben Busekist public relations som presserådgiver. Arbej­ det som journalist og presserådgiver i egen virksomhed gav hurtigt vind i sejlene med opgaver for blandt andet Bycyklen, Det Kriminalpræventive Råd og udlandsmagasinet Nyt fra Danmark samt fagforeningen Frie Funktionærer.

Senere blev det byggeriet, der mere end noget satte dagsordenen for H.C. Kiilerich-Hansen’s gøremål som presserådgiver og journalist – med DAI Gruppen, Monberg & Thor­ sen, Skanska og Engsø Gruppen. De senere år har H.C. Kiilerich-Hansen fokuseret ­indsatsen for virksomheder og organisationer med tilknytning til byggebranchen, blandt andet UCN Teknologi, Bjerg Arkitektur, Confac, V2C og den europæiske storentre­ prenør BAM. H.C. Kiilerich-Hansen har som 60 års fødselsdagsgave til sig selv etab­ leret ’byggeriets pressebureau’, hvor han sammen med en fast tilknyttet journalist stiller 25 års viden og know­ how til rådighed for virksomheder i hele byggeriets fødekæde.

50 Nils-Ole Heggland, ­erhvervsjournalist på Ber­ lingske, er fyldt 50 år.

Han har i 20 år arbejdet med journalistik og kommunikation på dagbladet Børsen, Reuters Finans, i SEB Pension, på Christiansborg og i den nu hedengangne Amagerbank.

Siden 2009 har han været på Berling­ ske Business, de tre seneste år som fagansvarlig for ejendomme, byud­ vikling og byggeri.

Nils-Ole Heggland er oprindeligt cand.merc. og HD fra CBS/Handels­ højskolen på Frederiksberg og afslut­ tede for to år siden en diplomuddan­ nelse i strategisk kommunikation/ journalistik fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Frem til 2013 var Nils-Ole Heggland sideløbende aktiv i lokalpolitik og sad 16 år i byrådet på Frederiksberg for Konservative og senere Liberal Allian­ ce, bl.a. som udvalgsformand og råd­ mand (medlem af økonomiudvalget).

En periode var han også stedfortræ­ der i Folketinget.

Send en notits eller pressemeddelelse til Sonja Sukstorff Dansk Kommunikationsforening sonja@komforening.dk

29

Strategien stiller krav til eksekveringen Grænserne mellem de digitale og analoge platforme er

Virvaret af leverandører gør det svært at sikre ensartethed,

ophævet. Effektiv kommunikation flyder ubesværet mellem

og det betyder en fragmenteret eksekvering. For at opnå det

platforme og italesætter kernebudskaberne og aktiverer

bedste resultat og skabe en bedre proces med færre briefs

strategien på tværs af alle typer medier.

og misforståelser, kan man overveje sin strategi omkring

Det stiller ikke kun krav til strategien. Det stiller også krav til

leverandørvalg.

eksekveringen – og dermed også valg af leverandør.

kAilow – full-service produktionsbureAu Aktiver strAtegien på Alle medier

Hos Kailow er vi specialister i eksekvering. Vi har alle

Det er essentielt for en effektiv kommunikationsindsats, at

kompetencer og understøtter samtlige medieplatforme med

der er sammenhæng og konsistens mellem platformene,

udgangspunkt i din konkrete udfordring.

når kommunikation eksekveres.

I laver strategien og vi skaber en højere grad af sammen­

Den overordnede strategi binder det hele sammen og en

hæng, hvor indholdet eksekveres ensartet på alle platforme.

ensartet og kompetent eksekvering skaber synergi og

Og udover det så er det bare nemmere med en leverandør

aktiverer både målgruppen og kernebudskaberne. Men

frem for mange.

hvordan sikrer man som kommunikationsafdeling sammen­ hæng i eksekveringen? creative

et brief eller syv briefs?

Det er normalt at have mange forskellige leverandører. Men når det samme indhold i fremtiden skal fungere på samtlige platforme, er det ikke den optimale løsning.

Man har en fotograf til billedsiden, et digitalbureau til web­

Design, layout, tekst, oversættelser, korrektur, web, sociale medier og app’s.

management

Målgruppeanalyse og antropologiske studier.

studio

Fotooptagelser, videoproduktion, udvikling af storyboard og speak.

graphic

Trykkeri, distribution og lagerløsning.

til magasinet, et produktionsselskab til brandvideoen, et

visual

Udstillings­, event­ og konferenceløsninger.

social media­bureau til Facebook, et trykkeri til flyers og

express

Kopiopgaver og offline kampagnestyring.

sitet, et designbureau til den visuelle identitet, en tegnestue

posters og et mediebureau til indrykning.

Kailow · Fjeldhammervej 5-9 · 2610 Rødovre · 3876 0200 · kailow.dk Kailow er en af Danmarks største virksomhedsgrupper inden for kommunikation, marketing, design og medieproduktion. Kailow består af Kailow Graphic, Kailow Creative, Kailow Visual, Kailow Management, Kailow Studio og Kailow Express. Kailow er nyligt kåret som branchens mest innovative virksomhedsgruppe, vi har flere gange været Gazellevirksomhed og senest er Kailow Visual blevet udnævnt som den hurtigst voksende virksomhed i hele medieindustrien. Det er Kailows vision at være Danmarks mest ansvarlige virksomhedsgruppe og vi arbejder struktureret og målrettet med klima, samfundsansvar, miljø og arbejdsmiljø. Det sker blandt andet gennem vores internationale certificeringer samt tilslutning til FNs Global Compact. Kailow er grundlagt i 1976, beskæftiger 110 medarbejdere og omsatte i 2013 samlet for 150 mio. kr.

velkommen til Nye MEDLEMMER / Af Sonja Sukstorff Rikke Levin Andreasen Udviklingskonsulent Copenhagen Business School 2445 1183 Marlene Bach Chief Comm. Consultant Danske Capital 2728 2125 Anita Baun Hørdum Projekt- og administra­ tionschef LEAD Agency 5350 2981 Stine Bay Pedersen Cand.ling.merc.

2028 1089 Gitte Bisse Bertelsen Kommunikationschef Berlingske Media 4040 3045 Julie Brogaard Schytz Webredaktør Danmarks Apoteker­ forening jbr@apotekerforeningen.dk Maria Bryld Hansen Projektleder Rådet for Sikker Trafik 2364 5548 Gitte Buk Didriksen Kommunikationschef H.C. Andersen Festivals 2284 0885 Josefine Kofoed Christiansen Public Affairs medarbejder Forsikring og Pension 4191 9111 Søren Dijohn Seniorøkonom PenSam Liv forsikrings­ aktieselskab 6122 2998 Henrik Dresbøll CEO WE Learn ApS 4013 6444 Kaare Ekmann-Gade Cand.merc.fir.

5059 1170 David Engstrøm Pressechef Telia Danmark 2827 8185 Nanna Mia Fobian Marketing Manager campingudsalg.dk 2677 8566

Suna Frederiksen Cand.mag. i Fransk og int. forhold 2217 9504 Trine Gammelgaard Kommunikationschef Bikubenfonden 6091 9678 Mette Grovermann Sekretariatschef ISOBRO 2679 2026 Michelle Hasselbalch Pedersen PR-Consultant 6022 5921 Mads Hersbøll Konsulent LEAD Agency 2844 1224 Anne Louise Houmann Journalist 5193 1443 Henrik Førby Jensen Journalist 2136 7585 Jeppe Aagaard Jeppesen Kommunikations­konsulent Operate jeppeaagaard@me.dk

Maryam Mirkhani Marketing- og kommuni­ kationskoordinator Horten 6062 1105 Judi Olsen Sekretariatchef og selvstændig Konsulent Cross-Connect 6130 0359 Alice Petersen Kommunikationschef Erhvervsakademiet Lillebælt 5122 5232 Line Reeh Sinor kommunikationsspecialist DTU Aqua 4048 0939 Karina Reib Marketingkonsulent Ingeniørforeningen IDA 3318 4608 Eva Schiermacher Kommunikations­ medarbejdet PMF/FOA 2160 9863 Maria Seistrup Grafisk Designer COWI A/S 2021 1072

Jørgen Kjær Thomsen Chefkonsulent Forsikring & Pension 2670 4203

Maria Ciccia Smidl Cand.it.

2834 8407

Maja Korshin Pressekonsulent Forsikring og Pension 4191 9105

Henrik Søe Pressemedarbejder Ældre Sagen 5120 9053

Anett Kristensen Kommunikations­konsulent Orilingo 2245 1265

Gry Søndergaard Marcom Manager Tupperware Nordic 2012 7703

Nicolai Lassen Journalist co Factor X 2237 8993

Karolina Thostrup Journalist 663 9488

Cæcilie Madsen Cand.mag.

6165 8620 Nina Matthiesen Cand.merc.(kom.)

2072 2606 Anne Mejer Pressemedarbejder FOA 2014 4958

Kommunikatøren l December 2014

Irene With Kommunikations­ medarbejder Fredensborg Kommune 4011 0011 Nicole Wolter Kommunikationsansvarlig Nationalpark Mols Bjerge 9132 9556 Signe Østergaard Akademiøkonom 2263 9311

Velkommen til nye medlem­ mer i DKF og UngKom Martin Albrechtsen Studerende 2893 2398 Sara Andersen Studerende 2071 9674 Kim Lykke Andersen Studerende 2116 0555 Ida Therese Bjørn-Mortensen Studerende 2960 0484 Ida Therese Brinck Jørgensen Studerende 3135 1002 Rebekka Bøgelund Studerende 2048 7487 Didde Elbæk Studerende 2759 8114 Mathilde Friis-Andersen Studerende 2737 3897 Anne Grønskov Studerende 2924 3421 Anne Sofie Harbo Studerende 2629 3999

Mona Larsen Studerende 4021 9504 Rasmus Larsen Studerende 2210 0059 Julie Lund Thomsen Studerende 2574 4604 Cathrine Kesia Paulsen Studerende 6010 0805 Jesper Pøhler Stud.cand.comm.

6021 1322

Mikkel Vang Rasmussen Studerende 3149 7033 Nanna Manbjerg Rasmussen Studerende 2868 1916 Stine Suhr Andersen Studerende 2966 3211 Stine Damgaard Sørensen Studerende 2682 0823 Melanie Thaysen Studerende 2879 3064 Birger Thomsen Studerende birgerthomsendk@yahoo. coom Jasmina Viso Studerende 3178 8605

Mikkel Abildgaard Holm Studerende 3167 7751 Helle Ibsen Studerende 2566 8625 Nete Green Johannsen Studerende 4240 4750 Stine Juul Studerende 5058 3191 Mads Middelboe Knudsen Studerende 3158 2503

Send en notits eller pressemeddelelse til Sonja Sukstorff Dansk Kommunikationsforening sonja@komforening.dk

31

Arrangementer 2014 / Af Sonja Sukstorff ComCaseCompetition ComCaseCompetition’15 is the leading international case com­ petition for graduate students within the field of communication.

The Finals take place on January 28th 2015 – a free, public event from 4 pm to 7 pm at Copenhagen Business School, Frederiksberg.

Hear the finalists’ recommendations for Novo Nordisk’s busi­ ness communication challenges. And, of course, witness the winner announcement.

KURSUS Mål værdien af din kommunikation og hæv din faglige overligger 26. januar i Aarhus 2. februar i Hellerup På kurset får du inspiration til og eksempler på, hvordan du i hverdagen kan sætte relevante og målbare mål for dit arbejde.

Du får præsenteret en række modeller og værktøjer til måling, som du kan bruge efterfølgende. Du får bogen: ’Mål dine resul­ tater – analyse, evaluering og måling af kommunikation.’

KURSUS

Kursusleder KARIN SLOTH, kommunikationsrådgiver, Karin Sloth Kommunikation aps, og forfatter til ’Mål dine resultater – analyse, evaluering og måling af kommunikation’.

Fast underviser i ’Strategisk kommunikation’ og ’Mål resultatet af din kommunikation’ på diplomuddannelsen for kommunikatører på UPDATE, Danmarks Medie- og Journalist­ højskole.

Infografik – omsæt data og information til visuelle historier 28. januar i Hellerup Dette kursus giver dig en introduktion til infografikkens princip­ per og discipliner, så du får en bedre forståelse af, hvordan man kan omsætte data og information til effektiv og visuel kommuni­ kation og historier.

Kursusleder BIRGER MORGENSTJERNE er partner og Managing Director i infographic bureauet Ferdio, som omsætter data og historier til visuelle fortællinger. Her rådgiver han virksomheder i brugen af infografikker og data­ visualisering. Birger har desuden en solid erfaring inden for digi­ talbranchen, senest som strategisk direktør i Spoiled Milk og chefrådgiver i Nodes Agency.

32

Kommunikatøren l December 2014

Kurser

GåHjemMøder

Januar 2015

Ledertalen – den direkte vej til opbakning og forandring Hør lektor JONAS GABRIELSEN, RUC, og ULRIK BÜLOW, direktør i Otto Moensted A/S 3. februar kl. 17-19 hos Akademikernes

Mål værdien af din kommunikation og hæv din faglige overligger 26. januar i Aarhus 2. februar i Hellerup Infografik – omsæt data og information til visuelle historier 28. januar i Hellerup

Februar 2015 Historier kan flytte mennesker -Storytelling i forandrings­ ledelse, intern kommunikation og videndeling 3. februar i Hellerup Krisekommunikation og -beredskab - Få styr på issue management og kom et skridt foran krisen, før helvedet bryder løs 19. februar i Hellerup Bliv en bedre medietræner - Lær at klæde andre på til at optræde i medierne 23. februar i Hellerup Intern kommunikation med nye ambitioner 24. februar i Hellerup

Marts 2015 Design management - værktøjer og inspiration til at styre organisationens visuelle identitet 2. marts i Hellerup Sæt den politiske dagsorden 3. marts i Hellerup Kommunikationsstrategi og -politik med udgangspunkt i forretningen 9. og 10. marts i Hellerup 16. og 17. marts i Vejle

Minikonference Bliv klar til det nye års pressearbejde Mød repræsentanter fra bl.a. Greenpeace, Digitaliseringsstyrel­ sen og Danske Medier. Hør desuden BRIAN HOLM fortælle om, hvordan han håndterede pressen, da han var anklaget for blu­ færdighedskrænkelse.

14. januar kl. 16-19 hos Forsikring & Pension

Møderække om APPs Apps til hverdag og fest, sygdom og tæsk 1. Sunde involverende apps Du møder: TINE KASTRUP-MISIR, teamleder, Apotekerforenin­ gen, PERNILLE MØGELHØJ, konsulent, Viscom, MIKALA DØM­ GAARD, analyse- og projektkonsulent, Diabetesforeningen, samt TOVE LINDHARDT seniorforsker, Herlev Hospital.

19. januar hos Akademikernes, Vester Farimagsgade 2. Skab forandring på madfronten Du møder: CAMILLA UDSEN, Forbrugerrådet og BENTE SVANE NIELSEN, projektchef GoCook, Coop.

17. februar i Tandlægeforeningen, Amaliegade 3. Telefonen som værktøj i hverdagen Du møder: SIDSEL KERSTINE DUE, cand.scient.pol, projektleder i Fonden Lænke-ambulatorierne i Danmark. METTE TANDRUP HANSEN, presse- og kommunikationsansvarlig i Nationalt Videnscenter for Demens.

4. marts i Tandlægeforeningen, Amaliegade 4. Sådan vinder du slaget om de mobile kunder Du møder: MORTEN ESKILDSEN digital chef, Zupa, CHRISTO­ PHER WALSH, Channel Marketing Manager, Samsung Electronics Danmark. THEIS SØNDERGAARD, COO og Co-founder af Vivino.

10. marts hos Zupa

Brug journalistikken til at forandre den interne kommunikation 11. marts i Hellerup Virksomhederne og de nye meningsdannere - politisk deltagelse i sociale medier 24. marts i Hellerup

April 2015 Intranet og digitale arbejdspladser - Best Practice 2015 21. april i Hellerup

Tilmeld dig på Komforening.dk Gratis DKFs ledige, medlemmer på orlov, studerende og pensionerede deltager gratis i DKFs GåHjemMøder når kontingentet er betalt.

Nedsat pris til ledige Human Brands - autentisk kommunikation og markedsføring 22. april i Hellerup 28. april i Aarhus

Er du ledig, kan du som medlem af DKF deltage på vores kurser til 10 pct. af kursusprisen i det omfang, der er plads.

Krydser du Storebælt får du 15 pct. rabat på kursusprisen.

Kommunikatøren l December 2014

33

GUIDE TIL BRANCHEN

Banner 105x30_DKR s guide.pdf

1

14/08/13

11.38

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

EXECUTIVE EXECUTIVEMASTER MASTERI CORPORATE I CORPORATECOMMUNICATION COMMUNICATION Informationsmøder: Aarhus 29. august ogog Kbh. august Informationsmøder: Aarhus 29. august Kbh.30.

30. august Besøg www.executive-corp-com.au.dk Besøg www.executive-corp-com.au.dk

Corporate Communication Public Af fair s +45 33 93 97 97 | www.aspekta.dk

banner_105x30.indd 1

19/12/13

www.burson-marsteller.dk - Telefon: +45 3332 7878

on-marsteller-tryk.indd 1

10/2/12 10:01 AM

Danmarks første CO2-neutrale trykkeri Hos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og planlægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO 2 -neutral. Helt unikt er vi også i stand til at opstille CO 2 -regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs rådgivning og CO 2 -neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO 2 -regnskab.

WEB DESIGN KOMMUNIKATION www.bysted.dk

7+ mio. billeder Priser fra 7,50 kr.

Colourbox.com 34

Kommunikatøren l December 2014

get.mynewsdesk.com

Hold dig opdateret på den nyeste viden om kommunikation.

Abonnér på vores videnpapir. www.operate.dk/zoom

Ny viden om kommunikation

P U B L I C R E L AT I O N S & R E P U TAT I O N M A N A G E M E N T

Strandvejen 100 . DK-2900 Hellerup . Phone: +45 33 12 19 00 . Mail: outcom@outcom.dk . www.outcom.dk A Weber Shandwick Affiliate Company

OutCom_miniannonce.indd 1

12/10/11 11.09

Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: info@primetime.dk

time label.indd 1

17/06/09 15:24:00

Autentisk identitet gennem kultur, design og kommunikAtion www.stagis.dk

www.radiuskommunikation.dk

SERIOUSLY ENGAGING www.ramboll-management.dk Kommunikatøren l December 2014

amboll_medwww.indd 1

35 22-01-2009 11:53:06

ørstedhus

Magasinpost SMP ID nummer: 46.228

Al henvendelse: Dansk Kommunikationsforening, Strandvejen 100, 2900 Hellerup, 3393 9098

FÅ DET SOM DU VIL HA’ DET!

VI SÆTTER DINE MÅL I FOKUS.

www.infomedia.dk

I T: 33 47 61 12 I Twitter: @infomediaDK