Kommunikatøren nr 3, 2013 by Dansk Kommunikationsforening

KOMMU NIKA TØREN nr. 3 ° Juni 2013

Hvis du vil skabe en god ledelseskommunikation, skal du være dit budskab InterView side 12

TEMA

Mundtlig ledelseskommunikation

SIGNATUR l Af Tina Donnerborg formand for Dansk Kommunikationsforening

Mørklægning skaber ikke tillid ‘Konsekvenser kan være, at medierne i visse tilfælde ikke længere kan opfylde rollen som vagthund over for politikerne‘

’Kun 20 procent af verdens befolkning tror, at deres ledere fortæller sandheden’, skrev Michael Buksti for nyligt på kommunikationsforeningens hjemmeside. Han referede den nyeste udgave af Edelmans Trust Barometer. Analysen indeholder ikke direkte tal for Danmark, men for mig kan der ikke herske tvivl om, at tendensen også gælder Danmark. Tendensen er, at tillidskløften bliver større og større. Det er jo så interessant, hvordan kløften forsøges minimeret af vores ledere. For virksomheder har tendensen betydet, at kommunikationsbegreber som transparens og gennemsigtighed er rykket op på agendaen. Ordene bliver i dag diskuteret både på direktionsgangen og i bestyrelseslokalet. Det handler både om orden i egne rækker og en ansvarlighed for leverandørernes adfærd. Efter finanskrisen har der været en stor mistillid til lederne, fordi de ikke var i stand til at se krisen komme. Derfor har politikerne grebet til deres væsentligste værktøj – regulering. Og virksomhedslederne har haft fokus på at kommunikere transparent om virksomhedens evner og potentialer – både i forhold til økonomi, operation og governance. Som en konsekvens af dette nye paradigme har mange virksomheder kastet sig over emner som CSR, autentisitet, etik i kommunikation og co-creation. Fra den politiske ledelse er reaktionen stik modsat. Politikerne føler sig presset, og i stedet for at skabe gennemsigtighed mørklægger de. Den nye offentlighedslov er et forsøg på at beskytte politikere og embedsmænd for at få udstillet deres kommunikation. Loven vil forhindre indsigt i, hvordan emner bliver forberedt, og hvordan kommunikationen mellem ministerier og styrelser – og mellem ministre og folketinget foregår. Konsekvenser kan være, at medierne i visse tilfælde ikke længere kan opfylde rollen som vagthund over for politikerne. De vil ikke kunne gå ind og kontrollere, om politikerne og beslutningsstagerne udfører deres job på en ordentlig måde, og her er der dele af den politiske proces, som bliver mørklagt. Det samme paradigme - men løst på to meget forskellige måder. Vi kommunikatører må stå på, at god kommunikation altid kan tåle at blive kigget efter i sømmene. Det vil kræve, at der skabes et bedre tillidsforhold mellem medier og politikere. Men tilliden skal op. Og mørklægning er ikke værktøjet.

Kommunikatøren l Juni 2013

INDHOLD NR.3/2013

Kone kommunikation Skal politikernes ægtefæller medietrænes, skal de have deres egen pressekoordinator, skal partierne i det hele taget have ’styr på konen’ rent kommunikationsmæssigt? Kommunikatøren stiller skarpt på et uopdyrket kommunikationsland

side 22

Kommunikation er en svær kunst Er god kommunikation pr definition klar? Eller kan kommunikationen stille krav til sin modtager - og stadig være god? Vi stiller skarpt på kommunikation og kunst

side 20

Tema

Mundtlig ledelseskommunikation I dette temanummer ser vi på, hvordan kommunikation, fokus og tillid er helt centrale begreber, hvis du som leder vil skabe arbejdsglæde, styrke kreativiteten og hæve bundlinjen. Vi spørger også, hvilken ledertype er du? Og hvad der skal til, for at blive en god leder, der kan skabe resultater. Læs og få bl.a. tips og tricks til hvordan du som leder kan skabe resultater med god gammeldaws mundtlig kommunikation – også på ølkassen

Side 4-16

Kommunikatøren | 3 Juni 2013 Kommunikatøren udgives 6 gange årligt af Dansk Kommunikationsforening Artiklerne udtrykker ikke nødvendigvis bestyrelsens holdninger Redaktion Svend Bie (ansv.), DA Jon Kiellberg (red), DKF Bent Bøkman, Grontmij A/S Bente Dalsbæk, Spot Kommunikation Nina Faurby, RelationsPeople Pernille Hermann, bedretekster.dk Kell Jarner Rasmussen, Rhetor Simon Lund-Jensen, KMD Trine Nebel, Gorm Larsen & Zornig Karin Sloth, Karin Sloth Kommunikation Mikkel Luplau Schmidt, Holm Kommunikation Maria Andersen, UngKom Stine Mølbak, UngKom Casper Wahlgren, UngKom Kontakt redaktionen 3393 9098 dansk@kommunikationsforening.dk Kommunikatøren er medlemmernes blad og modtager gerne indlæg og idéer Næste nummer udkommer medio august 2013 Deadline for artikler 22. juli 2013 Annoncer Sekretariatet, Sonja Sukstorff 3393 9098, sonja@kommunikationsforening.dk Sekretariatet Sonja Sukstorff, direktør Jon Kiellberg, redaktør Lisbeth Eckhardt-Hansen, udviklingschef Dansk Kommunikationsforening Strandvejen 100, 2900 Hellerup 3393 9098, dansk@kommunikationsforening.dk www.kommunikationsforening.dk Design: Bysted Layout: Ivar Grafik Forsidefoto: Robin Skjoldborg Produktion: KLS Grafisk Hus A/S Oplag 4.000

ISSN 1399-6878

Medlem af FMK, Fagpressens Medie Kontroll Kommunikatøren

Juni 2013

2 4 18 19 20 22 24 25 26 27 28 29 30 32 33 34

Leder: Mørklægning skaber ikke tillid Temaintro: Mundtlig ledelseskommunikation Sagt på spidsen Ups – sagde jeg virkelig det? Redaktionen ser på årets politiske citater Sådan sikrer du fejlfrie tekster Sprogekspert Jane Hansen giver 5 gode råd til fejlfrie tekster Kommunikation er en svær kunst Er god kommunikation per definition klar? Ikke altid. Læs her hvorfor Kone kommunikation Skal politikernes ægtefæller medietrænes? Få svaret her Ingen revolution i spindoktorland Så kom den endelig - betænkningen Over stok og sten Kommunikatøren har mødt Microsofts kun 32-årige kommunikationsdirektør Anders Adelhorst hvordan han har gjort kometkarriere. Læs med her Fra forretning til kommunikation Hvordan oversætter virksomheders forretningsstrategier til kommunikation? Sundhed på agendaen Gik du glip af DKFs sundhedskonference? Så læs med her UngKoms klumme 1+1=3 ARRANGEMENTER BOGANMELDELSER NYE MEDLEMMER MEDLEMMER I NYE JOB GUIDE TIL BRANCHEN 3

Mundtlig

ledelseskommunikation - Hvis jeg spørger manden på gulvet, hvad vores tre værdier er, så kan han ikke sige det. Han interesserer sig ikke et suk for dem. Han vil bare gerne have fred til at lave sit arbejde. Han ser vores kommunikation som en forstyrrelse og håber, den snart går over. Ovenstående hjertesuk høres af og til bag hjørnekontorernes lukkede døre. Set fra skrivebordslederens synsvinkel er problemet medarbejdernes følelser. De er ikke ‘forandringsparate’. Men – hvad nu hvis medarbejdere elsker forandringer? Hvad hvis problemet er ledere, som ser lyset, og kommunikerer planer, der skal lede mod det, men glemmer at fortælle om lyset? Måske ligger forklaringen i Antoine de Saint-Exupérys gamle citat: - Hvis du vil have bygget et skib, skal du ikke kalde folk sammen for at tilvejebringe tømmer eller tilvirke redskaber. Du skal ikke uddelegere opgaver til dem eller fordele arbejdet – men du skal vække deres længsel efter oplevelserne på det store åbne hav. Dette temanummer handler om lederens tre vigtigste værktøjer: • Munden – fordi den mundtlige kommunikation er bedre end skrift til at kommunikere følelser • Ørerne – fordi det er umuligt at motivere og skabe (og få) tillid, hvis du ikke kender dine folk • Og ølkassen – fordi den kan noget, som et PowerPoint-show aldrig kommer i nærheden af. God læsning! Kell Jarner Rasmussen

Kommunikatøren l Juni 2013

TEMA l MUNDTLIG LEDELSESKOMMUNIKATION

OP PÅ ØLKASSEN, CHEF Ledere bruger meget tid på medier, men forsømmer den gode, gammeldags tale. Det er skidt. For definitionen på en leder er en person, som andre følger. Og hvis der er noget, der kan få folk til at træde i karakter som en person, så er det en god tale

For nogle år siden hørte jeg en besynderlig historie. Jeg holdt et kursus i taleskrivning, og en af kursisterne fortalte om en tale hun havde skrevet for sin formand. Hun overværede talen og blev forbløffet, da han nærmest metodisk sprang store afsnit af talen over. De ord, hun selv havde skrevet, gav ingen mening. Hun kiggede rundt, men ingen så ud til at bemærke noget. Til sidst klappede publikum og taleren trådte tilfreds ned fra talerstolen. Senere fandt hun ud af, hvad der var sket. Ved en fejl havde formandens sekretær kun printet hver anden side ud. En katastrofe – som ingen bemærkede. Heller ikke taleren. Hvad fortæller historien? At taler er ligegyldige? Nej. Den fortæller om endnu en forpasset chance for at

Kommunikatøren l Juni 2013

træde i karakter og udøve ledelse. Endnu et publikum som falder i søvn til en halvkvædet vise. Jeg læste manuskriptet, det var på mange måder velskrevet, men også meget abstrakt. Der var mange punktlister i det - men ingen historier. Havde der været historier, ville både taleren og publikum have savnet pointerne.

Om Kell Jarner Rasmussen Retoriker og adm. direktør i Rhetor - rådgivende retorikere og medlem af redaktionen. Han står bl.a. bag Logograf, den årlige danske konference om taleskrivning. Artiklen er ment som et opråb til danske ledere som gemmer sig bag embedsmænd, konsulenter og PowerPoint-slides: Stil jer op på talerstolen og træd i karakter!

Tomgang på landets talerstole Hånden på hjertet: Jeg er taleskriver. Jeg underviser talere og taleskrivere. Men når jeg holder fri, så gaber jeg over præstens tale og går udenom i en stor bue, hvis jeg ser en borgmester klippe en snor. Mit private-jeg føler afsky ved konceptet CEO-på-rundrejse-holder-visionstale-i-lokalafdelings-kantine. Hvorfor? Fordi der flyder spandevis af abstrakt tomhed fra landets talerstole. Men det er ikke genrens skyld. Det er lederne og deres kommunikationsfolk, der laver venstrehåndsarbejde. De prioriterer tiden på medier. Talen burde være den store, forkromede rørtang i enhver leders værktøjskasse. Taler – oldschool, unplugget, fra mund til øre – kan have en kommunikativ kraft som personale-

TEMA l MUNDTLIG LEDELSESKOMMUNIKATION

’Grunden til at ledere bør prioritere taler er, at mennesker har en eminent evne til at lade sig rive med i flok’

blade, pjecer, radioudsendelser, tvaviser og Youtube-videoer aldrig kommer i nærheden af. Publikum ER nøglen Kraften kommer fra publikum. Det er dem, der følger, der skaber lederen. Grunden til at ledere bør prioritere taler er, at mennesker har en eminent evne til at lade sig rive med i flok. Vi kender det fra underholdningsbranchen, fx koncerter, teater og cirkus. Forestillingens magi beror på, at den finder sted her og nu, uden playback og sikkerhedsnet. Det kan gå galt. Og netop derfor giver de den gas oppe på scenen. Nogle af publikummerne slipper tøjlerne og lader sig rive med. Andre lader sig rive med af de første. Energien ryger tilbage og op på scenen, og så løfter forestillingen sig til det sublime. På samme måde kan den massive sociale accept fra en forsamling skabe en leder. Publikum løfter taleren, og

derved træder taleren i karakter. Frygten for det modsatte kaldes taleangst. Tænk hvis du viste dig selv, og de afviste dig. Taleangst afholder mange fra at tage lederskab. Bl.a. af den grund er modige og medrivende taler sjældent hørt i Danmark – de fleste er for tekniske eller forblommede. Der findes undtagelser, som er konkrete, nede på jorden og humoristiske, de forekommer mest i mellemlederlagene og er effektiv ledelse. Følelsernes rolle Taler er elendige til at formidle fakta, men fænomenale til at formidle følelser. Derfor er talen et ideelt ledelsesværktøj. Den passionerede leder skal udvise fornuft og sund dømmekraft, og han skal have styr på fakta, ellers fremstår han som fantast. Men det er appellen til følelserne, der får folk med i båden. Der er en vigtig tilføjelse: Følelserne skal knyttes til et budskab, ellers hopper folk ud igen, når følelserne

fordamper. Det må ikke gå som med reklamen, der fik folk til at le, men hvad var nu produktet? Da Poul Nyrup var statsminister, mødte en af mine venner ham i Amagercentret. Nyrup sang for publikum og holdt tale. Bagefter trykkede han hånd. ’Han var helt anderledes end i fjernsynet. Der var ikke noget uld-imund, han bragede bare igennem, ‘ fortalte min ven og bedyrede, at Nyrup fremover ville få hans stemme, for nu havde han virkelig forstået den socialdemokratiske vision. Jeg bad ham fortælle mig om den, men han svarede bare: ’Du skulle have været der.’ I dag stemmer min ven på Venstre. Følelser gør det ikke alene. De skal være knyttet til en stærk vision, som er enkel og let at formidle videre. Se katedralen for bar stenhuggeri Irmas tidligere adm. direktør Alfred Josephson er et eksempel på den passionerede leder, som kunne rive folk med sig i taler. Hans vision om Irma var stærk og enkel: Irma gik foran i kampen mod forarmelsen af fødevarer. Det var denne kamp, der lå til grund for den kompromisløse kvalitet, som Irma stod for under hans lederskab. Alt for mange ledere afklarer ‘det store hvorfor’ – virksomhedens raison d’etre – oppe i glasburet, hvorpå de går ned til medarbejderne og kommunikerer, hvem der skal gøre hvad, hvornår og hvordan. De gør det typisk med komplicerede PowerPoint-slides fuld af tekniske termer, forkortelser og tal. Resultatet er, at medarbejderne har svært ved at se katedralen for bar stenhuggeri. Og deres nærmeste chefer – mellemle-

Kommunikatøren l Juni 2013

En troværdig leder fremstår med en karaktér, som knytter ham til det projekt, han står i spidsen for. Harald Børsting vandt formandskabet i LO på en tale, hvor han trådte i karakter som tillidsmanden fra fiskeindustrien.

derne – reduceres til inspektører; irriterende folk som render rundt og sikrer, at alle gør som de store ledere har bestemt. I stedet skulle toplederne holde enkle taler som sætter hjørneflag på den bane, hvor medarbejderne spiller og mellemlederne lægger dagens slagplan. Giv mellemlederne ansvar for at oversætte visionerne til deres eget område. Så står de for noget, det giver dem autoritet, og nogle af medarbejderne begynder givetvis af egen drift at følge dem. Gentagelse, gentagelse, gentagelse På direktionsgangen lyder der ofte en klage: ’Vi har jo sagt det, men de hører ikke efter. De hører altid noget andet, end det vi siger – fx at de skal fyres.’ Men det er ikke medarbejdernes skyld. De er ikke dumme, de har bare meget om ørerne. Og de har stadig de bekymringer, som lederne

Kommunikatøren l Juni 2013

for længst er kommet igennem. Byg derfor ledelsestaler med duploklodser. Gør budskaberne enkle og gentag dem igen og igen. Bill Clintons tidligere taleskriver, Tom Rosshirt, sagde det sådan her: ’Du skal ikke fortælle dem alt det, du gerne vil have, de skal vide. Du skal fortælle dem dén ene ting, du gerne vil have de skal huske.’ Han tilføjede, at det vi husker, er følelser, og følelser formidler vi bedst med historier. Herlevs borgmester Thomas Gyldal Petersen har taget konsekvensen og gjort talen til den store rørtang i sin kommunikationsværktøjskasse. Han holder ca. 100 taler om året og er dagligt i tæt dialog med sine taleskrivere. På sidste års taleskriver-konference, Logograf 2012, sagde han: ’Man skal tro på og føle, at det er vigtigt, når Fugletårnet i Fedtmosen skal åbnes.’ Thomas Gyldal Petersen griber

gerne enhver lejlighed til at tale: Ingen tale er overflødig, intet publikum er for småt eller ligegyldigt. Og hver gang han besøger et nyt publikum, tale han om de samme få mærkesager. Fx det kommende butikscenter, men hver gang på en ny måde, som forbinder sig til det lokale publikums følelser og erfaringer.

DKF kursus Tag ordet og brænd igennem - talens magt 29. oktober i Hellerup Tilmeld dig på komforening.dk

TEMA l MUNDTLIG LEDELSESKOMMUNIKATION

Hvilken type leder er du? God ledelse skaber resultater! Sådan er det. Gode ledere får det bedste ud af deres medarbejder. De kan inspirere, de er målrettede, de har overblikket og kan allokere ressourcer – rettidigt. Ja, god ledelse er fantastisk På samme måde er dårlig ledelse knap så godt. Dårlig ledelse får dygtige medarbejder til at sige op, får medarbejdere til at gå ned med

stress, skaber kaos, utryghed, dårligt arbejdsklima og en ubehagelig kultur. Det gælder også dig Vi er alle sammen ledere i vores dagligdag. På forskellige niveauer selvfølgelig. Ledelse er en position, vi alle bliver stillet i – hver dag. Man kan være leder for et multinationalt selskab, man kan være mellemleder med ansvar for en gruppe medarbejdere, projektleder for en opgave, områdeleder med ansvar for udvikling af et bestemt fagområde etc. Du kan være leder af den lokale boligforening eller en boldklub, eller du kan være hende, der sørger for at mødre-

DE KLASSISKE LEDERTYPER Eksempel på den autoritære leder er Margaret Thatcher.

gruppen ses regelmæssigt, eller ham som arrangerer cykelgutternes næste trilletur i Nordsjælland. SÅ … Hvem er du, som leder? Hvordan tilgår du rollen, og hvordan forvalter du magten, fordeler ressourcerne, inspirerer, sætter agendaen, inddrager, holder momentum og skaber tilslutning? Inden for ledelsesteori er der opstillet forskellige ledelsestyper, som du sikkert kan genkende karaktertræk eller nuancer fra. Her er en kort præsentation af de tre klassiske arketyper, og vi slutter af med et par af nyere karakter. Kan du genkende dig selv?

• Hver tredje medarbejder dumper deres leder (DI: European Employee Index undersøgelsen (EEI), 2013. • En dårlig chef betyder ti gange så højt sygefravær for medarbejderne. (FTF, 2013) • Et dårligt psykisk arbejdsmiljø koster Danmark 63,3 mia.kr. årligt. (LO)

1. Den autoritære leder Titlen siger meget, men hvad måske overrasker, er, at denne leder er meget visionær og fremsynet. Den autoritære leder går foran og viser vejen. Alle kender retningen, og ingen er i tvivl om deres rolle. Lederen sikrer, at alle gør, hvad de bliver bedt om, og

at de gør det på den rigtige måde, vel at mærke. De gode medspillere bliver belønnet med bonus. De dårlige med kritik eller fyring. I Danmark har vi generelt et ambivalent forhold til denne stil. På den ene side elsker vi stærke og dygtige mennesker, på den siden ønsker vi medbestemmelse og anerkendelse. Power by fear – er ikke det, vi kan lide. Denne type ledelse er ofte god i forbindelse med blue collar worker og altså ikke fordelagtig, hvis du skal lede en gruppe forskere på RUC eller andre eksperter.

Om Kristoffer Soelberg Er kommunikationsmedarbejder hos Operate A/S og medlem af DKFs Markedsføringsudvalg. Kristoffer har en MSc in Business Administration and Organizational Communication fra CBS og et Business Certificate fra International School of Management i Dortmund. Motivation for artiklen: Ledelse er interessant, da det påvirker os alle hver eneste dag. Denne artikel er et lettere karikeret præsentation af ledelsestyper, som forhåbentlig giver stof til eftertanke eller et lille smil på læben.

Kommunikatøren l Juni 2013

2. Den demokratiske leder

Eksempel på den demokratiske leder er Esben Danielsen.

Her er den danske darling. I hvert fald på papiret. Den demokratiske leder lytter meget, er engagerende og tager beslutninger i plenum. Den demokratiske leder sætter en dyd i

at inkludere alle - altså hele gruppen i næsten alle beslutninger. Når den demokratisk leder gør det godt, oplever gruppen tillid til hinanden, høj produktivitet og innovation.

Udfordringerne er dog, at den demokratiske tilgang ikke er særlig effektiv, og at det kan være svært at opretholde momentum, når alting skal diskuteres. God kommunikation er desuden afgørende for en (tilnærmelsesvis) fælles forståelse af retning, mål og værdier. Og lederen skal have en særdeles god evne til at bevare overblikket i et ofte kaotisk felt med mange meninger og holdninger. Med et glimt i øjet, kalder amerikanere denne type ledelse for So what do you think-management.

3. Den laissez faire-leder På trods af megen kritik igennem tiden, så synes Laissez-faire ledelse at have fået sin relevans. Denne type leder opfordrer til selvledelse og bidrager kun med support og vejledning, hvilket tidligere blev kategoriseret som svag ledelse eller mangelfuld ledelse. I dag derimod er det netop denne leder, som især AC’ere og DJØF’ere efterspørger. Nogle vil kalde det fremtidens leder. Lars Kolind og Jacob Bøtters bog ’Unboss’ synes også at fremelske netop de samme kvaliteter som den Laissez faire-leder besidder: - You are no longer employed by an employer, you are a partner in a

Eksempel på den laissez faire-leder er Lars Kolind.

team. Your manager does not have all the answers, but she can ask the right questions. You don’t work to earn money for some owners you don’t even know, you work for a cause. And you get a fair share of the profit you generate. You do not go to work from 9 to 5, you work where

you are and when it suits you, Unboss.com Laissez faire-ledelse kræver passionerede medarbejdere med gode samarbejdsevner, og som har meget tillid til hinanden og lederen. Det hjælper desuden, hvis alle arbejder for en sag, og hvis fejl betragtes som læring.

4. Den karismatiske leder / den transformationelle leder

Eksempel på den karismatiske leder er Steve Jobs.

Så har vi ham (eller hende). Den karismatiske leder. Det er den type, der kan inspirere alle omkring sig. De er

Kommunikatøren l Juni 2013

retorisk dygtige. Det er dem, der skaber engagement ved deres blotte tilstedeværelse. Denne type leder har en nærmest mytologisk aura omkring sig, som får omgivelserne til at blive opfyldt af en fælles positiv gejst og samtidig en indre ro og tryghed. Den karismatiske leder har ligheder med den transformationelle leder, og de to bliver tit forvekslet pga. deres karaktertræk. Den transformationelle formår at reformere, nytænke og forandre. Det gør han/hun med sin karismatiske glans, som inspirerer folk omkring sig. Denne leder har i

høj grad følgere. Ja nærmest disciple. Når denne type leder lykkes, vil deres succes næsten ingen ende tage. Desværre kører den karismatiske leder tit af sporet. Deres attitude og statur gør at de ikke lytter til omverden og ikke formår at se og reagere på faresignalerne før, det er for sent. Deres følgere advarer dem heller ikke, da de er forblændet af den karismatiske leder. Selv hvis de gjorde, ville der alligevel ikke blive lyttet til dem, for den karismatiske leder lytter først og fremmest til sig selv. Og dernæst til sig selv.

TEMA l MUNDTLIG LEDELSESKOMMUNIKATION

Eksempel på den fleksible leder er Birgitte Nyborg.

5. Den fleksible leder Den fleksible leder har evnen til at aflæse alle situationer korrekt, fjerne sig fra sine følelsers vold og udøve den korrekte ledelsesstil, som den på-

gældende situation kræver. Denne leder er ikke bundet af en type eller facon. Denne leder har høj grad af empati og er god til mennesker.

På samme tidspunkt evner denne leder også at analysere situationer og kategorisere risici, udfordringer og muligheder. Vigtigst af alt formår denne leder at udfolde sin autoritative side, når det kræves at være karismatisk, når der skal holdes kick offmøder og at være demokratisk, når gruppen sidder i Brain Storm Sessions. Desværre risikerer den fleksible leder, at han/hun netop ikke magter at læse situationer korrekt og derved fejler i sit valg af ledelsesstil. Derudover kan medarbejderne få opfattelsen af den fleksible leder som inkonsekvent og utroværdig og komplet blottet for autenticitet.

Men sådan er jeg ikke!

Eksempel på den kulturelle leder er Lars Rebien Sørensen.

6. Den kulturelle leder For den kulturelle leder handler det om at sætte rammerne. Her har man det lange lys på, og lederen vælger sine kampe og indsatser med omhu. Organisationen er ledet af værdier, som er implementeret i alt fra ind retning, løn, mødekultur, organisa tionsstruktur til uformelle ritualer, talemåder, historier og ikke mindst indgroede sandheder om tingendes tilstand. Det skaber dedikerede medarbejdere, som lever, ånder, tænker og taler i tråd med organisationen. Det betyder, at beslutninger tages hurtigere,

og at micro-management sjældent er nødvendigt. Alle ved, hvad de burde gøre, og kollegaerne sørger altid for at man retter ind, hvis man skulle være på afveje. En af udfordringerne ved denne ledelsestype er manglende forandring og innovation. Kulturer er ikke lette at ændre, når de først er etableret. Hvis du på den anden side tror, at din organisation ikke har en kultur, og at I derfor er omstillingsparate, så tro om igen. Alle organisationer har en kultur – officielt eller ej.

Ledelsestyper og ledelsesstile er selvfølgelig ikke faste kategorier. Selv de ældste ledelsestyper bliver stadig fortolket forskelligt og vurderes forskelligt alt efter personlig holdning, uddannelse, baggrund osv. Men lur mig, om ikke der er sider eller nuancer, som du kan genkende i din dagligdag – enten hos dig selv, din kollega eller din nærmeste leder. Ledelsesteori handler primært om at kende sine værktøjer som leder, at kende til fordele og ulemper ved forskellige tilgange og at kunne analysere og være refleksiv omkring sin ledelse. Der findes ikke altid det rigtige svar til god ledelse, men der findes helt sikkert forkerte!

DKF kursus Professionel ledelseskommunikation 21. november i Hellerup 25. november i Vejle Læs mere på komforening.dk

Kommunikatøren l Juni 2013

E ETENCR K KOMP Æ NETV

Du inviteres til DKF KomNetværk for sundhedskommunikatører

Vil du være med Til at påvirke den politiske dagsorden?

I det nye netværk for sundhedskommunikatører får du mulighed for at træde et skridt tilbage, få faglige indspark udefra, møde dygtige kolleger fra branchen og få taget pulsen på udviklingen inden for sundhedskommunikation.

Få en 360 graders rundtur i magtens maskinrum, hvor den politiske dagsorden bliver skabt, og mød nogle af de tunge aktører blandt beslutningstagerne.

Bliv en del af DKFs KomNetværk og mød • SARA HELWEG-LARSEN, Director of Communications at McDonalds • KJELD MØLLER PEDERSEN, professor og sundhedsøkonom fra SDU • IDA SOFIE JENSEN, koncernchef for Lif • PELLE GULDBORG HANSEN, forsker fra RUC • DORTE SCHIØLER, Lektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole • CLAUS FAHRENDORFF, pressechef hos Kræftens Bekæmpelse • ANDERS-PETER LANDERT, chefredaktør, BT • KRISTIAN LUND, chefredaktør på Dagens Medicin • NINNA THOMSEN, Sundheds- og omsorgsborgmester NETVÆRKSLEDER TORBEN DAN PEDERSEN, direktør for sundhedsområdet hos Operate DKF vil skabe et fortroligt rum, hvor deltagerne kan debattere og vove sig lidt længere frem end sædvanligt, når det kommer til faglige argumenter, holdninger og diskussioner. Vi glæder os til at diskutere sundhedskommunikationens udvikling og udfordringer med dig og oplægsholderne.

KomNetværket kører over 6 gange fra 20. august 2013 til 13. januar 2014

Bliv en del af DKFs KomNetværk og mød • Finansminister Bjarne Corydon • Forsvarsminister Nick Hækkerup • Danmarks ambassadør i Kina, Friis Arne Petersen • Adm. direktør Ida Sofie Jensen, Lægemiddelindustrien • Departementschef Sophus Garfie, Økonomi- og Indenrigsministeriet • Generaldirektør Maria Rørbye Rønn, DR NETVÆRKSLEDERE • SUSANNE HEGELUND og PETER MOSE, partnere i Hegelund & Mose DKFs KomNetværk om Politisk Kommunikation giver dig • viden om, hvordan du bygger stærke relationer til de rette beslutningstagere • indblik i nye redskaber til at arbejde med lobbyisme og strategisk kommunikation • inspiration til din egen organisation eller virksomhed • netværk blandt beslutningstagere og eksperter inden for politisk kommunikation Vi skaber et lukket elektronisk forsamlingshus, hvor alt materiale og debatter samles.

KomNetværket kører over 6 gange fra 7. oktober 2013 til 17. marts 2014

TEMA l MUNDTLIG LEDELSESKOMMUNIKATION

Kommunikation, fokus og tillid er helt centrale begreber, hvis du som leder vil skabe arbejdsglæde, styrke kreativiteten og hæve bundlinjen. Kommunikatøren har mødt Mikael Kamber om en snak om god ledelsesstil – og det modsatte

VÆR DIT BUDSKAB Første gang jeg møder journalisten og studieværten Mikael Kamber på en café i indre by på en sjældent smuk forårsdag, kommer Bubber tilfældigvis forbi, stopper op og deler anekdoter og historier med Kamber. De har ikke alene deres karriere til fælles på TV2. De deler også gavnligt ud af deres positive tilgang til mennesker. Den nysgerrighed og åbenhed, hvor nej-hatten ikke konstant hænger på hovedet. Det har Mikael Kamber skrevet en bog om. Ikke om Bubber, men om hvordan begejstring og positivitet kan løfte organisationer og virksomheders konkurrenceevne og effektivitet. Og derfor sidder vi på denne café. For kan det virkelig passe, at en åben kommunikation og positiv stemning i en virksomhed kan skabe en bedre bundlinje. Ja mener Kamber. Men hvordan? Slå automatpiloten fra. For altid Smil til verden, og verden smiler til dig er ikke bare et ordsprog. Det er faktisk dokumenteret, at det virker. Det burde være lige til at skabe en positiv ledelseskultur. Ikke bare til glæde for medarbejderne. Men i lige så høj grad for virksomhedens effektivitet og innovation. Desværre forholder det sig alt for sjældent sådan. Vi ser alt for mange ledere og virksomhedskulturer, der er præget af en automatisk nej-kultur, der er med til at bremse arbejdsglæden og frem-

skridtet i virksomheder, fortæller Mikael Kamber. Der er ikke noget galt i at sige nej. Det skal man kunne. Men det skal i den grad være konstruktiv og ikke bare pr refleks. Han giver et glimrende eksempel på, at nej´et som autosvar sjældent er den rigtige måde at angribe en udfordring og en løsning på: Stol på kulturen og intuitionen - I 1973 stod Mærsk Mc-Kinney Møller over for en meget svær beslutning. I løbet af 1960´erne sker der en udvikling af international skibsfart og den internationale samhandel, der hang sammen med, at containeren var blevet opfundet. Og her stod Mærsk Mc-Kinney Møller over for den beslutning, om rederiet skulle gå ind i containerfragt eller fortsætte som hidtidigt. Hele ledelsesgruppen anbefalede et klart nej. Containerdrift er interessant, lød ledergruppens analyse. Men vi har ikke erfaring med det, konkurrenterne er langt foran,

Om Jon Kiellberg Redaktør og politisk analytiker i Dansk Kommunikationsforening. Cand.scient. adm. og har tidligere arbejdet som journalist og presserådgiver i Arbejdsmarkedsstyrelsen, Økonomisk Ugebrev og på Politiken. Interviewet med Kamber er lavet, fordi hans bog ‘Vi er bedst, når vi er glade‘ passer glimrende ind i

og investeringen er for stor og for risikabel. Men Mærsk Mc-Kinney Møller sagde ja og satsede hele butikken. Det gjorde han, fordi han stolede på, at rederiet havde en kultur, der satte den i stand til at klare enhver omstilling, bare den var nødvendig, forklarer Kamber og forsætter: - Han stolede på sin intuition. Han vidste, at fundamentet var i orden i virksomheden. Når det, som virksomheden gør, giver mening, så er medarbejderne parat til at gå de 100 mil for at skabe en succes. Det forudsætter en positiv ledelsesstil, hvor man skaber begejstring og glæde i virksomheden. Når fx det lige er kommet frem, at pædagogerne har et kanon højt sygefravær i Københavns Kommune, mens en virksomhed som Novo Nordisk har et lavt, så er det et spørgsmål om ledelse og ikke mindst den kultur, som er fremherskende. Fundamentet Men hvordan skaber man så den kultur, hvor ja´et hænger som en konstant mulighed i rummet? - Man kan og skal ikke hele sige ja og amen til alting. Det er ikke sådan en halleluja-stemning, jeg taler om. Det handler om at give mennesker mulighed for at udfolde sig. Og her er det, at fundamentet skal være i orden. Det er det, det hele starter med, forklarer Kamber.

temaet om mundtlig ledelseskommunikation.

Kommunikatøren l Juni 2013

JA-KULTUR

TILLID

FOKUS

KOMMUNIKATION

MENING

JA-KULTURENS TRE SØJLER Klar – parat – start! Når fundamentet er bygget op, så skal du have en klar kommunikation, der skal være fokus på det væsentlige, og der skal være en tillidskultur. Det kalder Kamber klar – parat - start princippet, som en allegori taget fra sportsverdenen. Klar = Kommunikation Det første klar handler om at vide, hvor man skal hen. Og det starter med kommunikation: - Det handler om, at man morgen, middag og aften kan kommunikere, hvad meningen er med det her, og hvordan når vi målet. Det kan man gøre på tusindvis af måder. Det handler i bund og grund om at være sit budskab og at skabe en positiv tone på arbejdspladsen. Det er primært en ledelsesmæssig opgave, som skal smitte af på resten af organisationen. Det skal stå lysende klart, hvad virksomheden skal, så medarbejderne helt af sig selv har lyst til at bære faklen videre, siger Kamber og tilføjer: - Du kan ikke bare fremtvinge en begejstring for et projekt, hvis du ikke har medarbejderne med. Din begejstring for virksomheden og projektet skal komme fra dig selv, så det kan smitte af på medarbejderne. Det gør du ved at kommunikere gennem alle tænkelige platforme og kanaler. Som

Kommunikatøren l Juni 2013

Irmas adm. direktør i mange år, Alfred Josefsen, engang sagde: ’Jeg betragter lederens rolle som kommunikator som den absolut vigtigste rolle både nu og i fremtiden’. Parat = Fokus Det næste parameter er at sørge for, at rammerne er i orden. At stadion er der – lægderne holder og publikum ikke falder ned fra tribunerne, og at man bruger sine ressourcer bedst muligt. Kamber forklarer, at fokus handler om, hvordan man optimerer virksomhedens processer og produkter. I fokus ligger der bl.a Lean, målstyring og viljen til at vælge fra. Start = tillid Det sidste parameter – eller som Kamber kalder den sidste søjle i jakulturen finder vi tillid: - Det skal være sådan, at når man først starter løbet, så skal løberne – eller i det her tilfælde medarbejderne – have deres eget råderum. De skal selv være i stand til at præstere og også reagere på uforudsete hændelser. Det skal stå lysende klart for medarbejderne, hvor de har virksomheden, og hvordan virksomheden forholder sig til de forskellige situationer og problematikker, som opstår undervejs, forklarer Kamber. Det er det råderum som er så af-

gørende ikke blot for arbejdsglæden, men også for bundlinjen. Tillid giver en konkurrencefordel, fordi medarbejderne kan reagere hurtigt og ikke skal igennem 117 bureaukratiske led for at vende selv de mindste beslutninger i en organisation. - Men tillid er en svær ting. Det er ikke bare noget, man får. Det er noget, man gør sig fortjent til. Medarbejderne skal vise, at de besidder kompetencerne og kan levere resultaterne. Men bundlinjen er, at hvis du viser medarbejderne tillid, så får du også langt mere dedikerede medarbejdere. Og du får en langt mere succesfuld virksomhed eller organisation, når der er en kultur, som kan skabe glæde og begejstring, siger Kamber. Interviewet er slut. Vi går begge hver vores vej til hver sin respektive arbejdsplads. Jeg når lige at tænke, at det jo egentlig burde være ligetil at skabe arbejdsglæde og en positiv stemning i langt flere virksomheder end tilfældet er i dag. Indtil da kan man jo starte med sig selv. Vær dit budskab.

Mikael Kamber er journalist og studievært på TV2-Nyhederne. Han har tidligere været chefredaktør på Jydske Vestkysten og mediedirektør på DR. Mikael har haft en række lederstillinger i både private og offentlige medier, og han er en efterspurgt foredragsholder og ordstyrer. Har netop udgivet bogen ’Vi er bedst, når vi er glade’.

TEMA l MUNDTLIG LEDELSESKOMMUNIKATION

Taler kan rykke det ver delegeret ned til yngste fuldmægtige eller den travle pressemedarbejder. Altså såfremt borgmesteren mener, at borgerne i det hele taget fortjener lidt omtanke, når de bruger deres tid på at lytte.

’Du skal ikke udjævne dine svagheder, du skal perfektionere dine styrker’. Det er det bedste jobsøgningsråd jeg nogensinde har fået Som kommunikatører ved vi, at målgruppe og kanalstrategi skal hænge sammen. Kommunikatører i det kommunale ved også, at der bruges utroligt mange ressourcer på at få lokalpolitikere i pressen - helst den landsdækkende. Men aviser og TV er sjældent interesserede, og det er kommunernes svaghed. Gør det, du er bedst til I stedet for at forsøge at være Christiansborg, skal kommuner være kommuner. De skal gøre det, de gør bedst, endnu bedre. Det er ikke raketvidenskab: Kommuner er geografisk afgrænsede fællesskaber. Kommuner er folk, som mødes i det virkelige liv, folk som taler sammen.

Og nu nærmer vi os pointen: For hvis borgmestrenes målgruppe er kommunens borgere, så bør deres kanalstrategi tage udgangspunkt i: Taler. Sæt talen under radaren Talen perfektionerer det kommunales styrker. Talen tager sit udgangspunkt i, at vi er sammen et sted, at vi lytter og taler sammen, og at vi har noget til fælles. Derfor er det også underligt, at talen lever et tavst liv under radaren i de fleste kommuner. Vi taler, men uden at tænke over det og tale om det. Jeg kan tage fejl, men mit klare indtryk er, at opgaven som oftest bli-

Om Rune Nielsen Rune Kier Nielsen er antropolog og har tidligere skrevet taler i Københavns Kommune. I dag er han taleskriver i Klima-, Energiog Bygningsministeriet. Jeg har skrevet denne

Rykker mere end Deadline Det er bare ærgerligt. For talen har så meget potentiale, når den får lov til at gøre det, den kan: At skabe en forbindelse mellem mennesker. Og det er dobbelt ærgerligt. For så lider det kommunale af at skulle ligne det nationale, i stedet for at være sit eget bedste selv. Ja faktisk, er det trippelt ærgerligt. For hvor kunne man flytte meget med en veltilrettelagt talestrategi, nogen velskrevne taler og en taler, der tager taler seriøst? Det gælder borgeren, der oplever at blive hørt: Det gælder kommunen, som får opbakning til at udvikle sig; og det gælder politikeren, som skaber en forbindelse til de vælgere, der skal genvælge vedkommende - en gang i november. Én tale, der rammer vælgerne og rummer deres lokale liv, kan rykke deres stemmer meget mere end 10 kronikker i Politiken, syv radioprogrammer på P1 eller tre debatter i DEADLINE. Det er mit postulat. Der er selvfølgelig forskel på taler og talere. Nogle talere taler dårligt, og nogle taler er bedre end andre. Og det er klart, at hvis målgruppen er kommunens borgere, og mediet er talen, så skal indholdet passe til.

artikel, fordi taler kan rykke folk og vælgere. Taler er ikke bare fyld. Det er et strategisk kommunikationsredskab, som alt for få borgmestre benytter sig af.

Guruen Ganz tre råd Det er en metode, jeg har fra Marshall Ganz, som er professor i politisk

Kommunikatøren l Juni 2013

politiske landkort ’Én tale, der rammer vælgerne og rummer deres lokale liv, kan rykke flere stemmer end 10 kronikker i Politiken’

kommunikation på Harvard, og var guruen bag Obamas kampagnestrategi, så han burde vide, hvad han taler om. Ganz’s metode handler om tre typer fortællinger, der bør være i en tale. Med en let omskrivning og oversættelse lyder de: 1. Du skal fortælle en historie om, hvem taleren er, og hvorfor det er vedkommende, der står med mikrofonen, mens de andre lytter 2. Du skal fortælle en historie om, hvem ’vi’ er og hvilke erfaringer, vi skal trække på fremover - en rød tråd 3. Du skal fortælle en historie om, hvad du ønsker, borgerne skal gøre anderledes, og hvorfor de skal gøre det anderledes lige nu Talen skal forandre Og så skal du gerne have dem alle tre til at hænge sammen, så talerens historie er symbolet på hvem ’vi’ er,

Kommunikatøren l Juni 2013

og når vi lytter, lytter vi til vores egen historie. De erfaringer, vi skal trække på, skal hænge sammen med det, vi skal gøre anderledes - eller i hvert fald vise, at vi KAN gøre det anderledes. Og talerens historie skal gerne være beviset på, at noget skal forandres. Lad det kommunale tale! Vi er alle lokale. Og som kommunikatører - og taleskrivere - er vi som oftest lokale sammen med de folk, vi skriver for. Det giver et fortrinligt udgangspunkt for at bruge os selv i de taler, vi skriver, så den, der taler, taler til dem, der lytter. For vi er en del af begge. Vi kan med troværdighed fortælle om den lokale brugsforening, om idrætsklubben og om statuen på torvet. Om byens historie, hvad vi vil, og hvad der står i vejen. Det er nemlig også styrken i det kommunale: At vi alle er kommunale. Så lad det kommunale tale!

DKF på Bornholm Kommunalpolitisk topmøde til folkemødet 15. juni 9-11 i PrimeTimes kommunikationstelt ved Allinge Røgeri. Er livet for kort til kommunalpolitik? Mød 6 borgmestre – 4 kandidater – 2 ungdomspolitikere og 6 skarpe debattører Læs mere på komforening.dk

TEMA l MUNDTLIG LEDELSESKOMMUNIKATION

Lær flydende billedsprog og sæt skub i processen Billeder er et uhyre effektivt værktøj til at tale om et emne. Og til at tale sig ind på et emne. De kan åbne op for den mentale skuffe med ideer i strategi- og visionsprocesser at have et klart billede af, hvad I nåede frem til.

Billeder taler ganske enkelt til folk på en anden måde end ord, og hvis man bruger dem rigtigt, kan de være en genvej til nye perspektiver og et solidt udgangspunkt for fremtidige ændringer. Hvad kan billeder, som ord ikke kan? Vi bliver simpelthen mere aktive lyttere, når vi bruger billeder. I dialogiske processer, hvor vi taler og handler gennem billeder, er vi mere tilbøjelige til at lege med på den andens udsagn. Vi leger med på ordene og de metaforiske udsagn, den anden kommer med. Billeder giver en tilgang, hvor flere kan glide med ind i metaforen og videreudvikle eller raffinere den. En der har haft stor glæde af at bruge billeder i sin kommunikation er erhvervspsykologen Allan Chang: Billeder er med til at tydeliggøre dilemmaer eller problemstillinger og i og med, at snakken er metaforisk, føles den mere fri og ufarlig for deltagerne. Den enkeltes fortælling Når du bruger billeder i dine udviklingsforløb, ved møder eller undervisning, skal du vise en åbenhed for at høre den enkelte deltagers fortælling.

Inviter spørgende og åbent ind, hvis du skal have det fulde udbytte. Men husk at sætte rammen for, hvor lang tid det skal tage, og gør det klart, hvad I skal tale om. Deltagerne skal kunne se et klart mål med samtalen. Som Allan Chang siger, så er et billede: - En invitation til at relatere sig til noget helt konkret og afgrænset. Samtidig åbner billedet et vindue op til en personlig historie, hvor personen kan fortælle, hvorfor han eller hun netop har valgt dette billede. Billeder gør det nemt, overskueligt og personligt og er rigtig velegnede, når man skal samle op på en proces. Og så gælder det bare om for dig som mødeleder at sammenfatte og samle op til sidst, så alle ender med

Quickguide 1 Sådan kan du bruge billeder i den interne kommunikation Værdierne i jeres virksomhed skal fx have nyt liv, eller I skal samle op på en evaluering af medarbejdertrivsel. Start med at indkalde en blandet medarbejdergruppe. Spred billederne ud på fx gulvet, så de alle er synlige. Bed deltagerne vælge et billede og ud fra det fortælle en sjov historie, de har oplevet i deres arbejde i virksomheden. Lyt til dialogen og du vil få fantastiske historier, som du kan bruge i dit videre arbejde. Quickguide 2 Sådan bruger du billeder til strategiudvikling Jeres kommunikationsstrategi er ved at have nogle år på bagen, og du har ansvar for at udarbejde en ny: Indkald de nærmeste interessenter til workshop. Bed deltagerne om at vælge to billede, som symboliserer henholdsvis virksomhedens vigtigste styrker og største udfordring.

Om Kirstine Ankerstjerne

DKF kursus Cand.mag. i dansk og retorik og arbejder som freelancejournalist i sit eget firma For et godt ord. Hun er desuden partner i og medudvikler af billedværktøjet pick a picture. Tidligere kommunikationsrådgiver i Økonomi-

Visuelle kommunikationsløsninger 12. september i Hellerup Tilmeld dig på komforening.dk

styrelsen og redaktør hos Bezzerwizzer. Jeg mener, at hvis man styrer forløbet rigtigt, er brug af billeder et effektivt og udviklende værktøj, som enhver kommunikatør kan og bør bruge.

Kommunikatøren l Juni 2013

Bliv diplomjournalist som Maria Kyhl – og få journalistens værktøjer

Jeg har lært at slå universitetsknappen fra Hvis du ikke er uddannet journalist, kunne du måske tænke dig at beherske de værktøjer, som journalister ubesværet benytter til at vinkle, formidle og skære ind til benet med. Lige nu kan du tilmelde dig en række journalistiske håndværkskurser, som alle kan indgå i en fleksibel diplomuddannelse. Vores kurser er praksisnære. Du lærer at gøre tingene. Udføre. Eksekvere. Handle. Skrive. Lige nu kan du tilmelde dig:

DET JOURNALISTISKE HÅNDVÆRK Idéudvikling, vinkling og journalistisk sprog København, start 9. september eller København, start 11. november eller Aarhus, start 4. september

GRAV DEN GODE HISTORIE FREM Research, interview og fortællemodeller København, start 2. oktober eller Aarhus, start 23. oktober

BLIV EN BEDRE INTERVIEWER Interviewteknik, metode og arbejdsproces København, start 12. september eller Aarhus, start 12. september

FORSTÅ NYHEDEN – OG LAV DEN SELV Nyhedsbegrebet, medier og fortælleteknik København, start 23. september eller Aarhus, start 23. september

XDANMARKS MEDIE-l Juni OG 2013 Kommunikatøren JOURNALISTHØJSKOLE

Tilmeld dig på dmjx.dk/diplomjournalist. Her kan du også læse mere om, hvad Maria Kyhl har fået ud af kurserne.

SAGT PÅ SP DSEN AF Stine Mølbak, stud.cand.soc. Politisk Kommunikation og Ledelse

- Der er kæmpe forskel på at skifte standpunkt og holdning, forklarer Løkke til TV2 News.

Der er måske nogen der vil mene, at Finansministeren repræsenterer dette parti…

Sagt af Thorning i forbindelse med regeringens indgreb i skolekonflikten: - Der kan være mange meninger om regeringen, men en ting kan man i hvert fald ikke beskylde den for, og det er at handle.

Den gode Marianne Jelved (RV) er ikke meget for direkte links. 18

Kommunikatøren l Juni 2013

Undgå fEJl i dine tekster

Stavefejl, slåfejl, kommafejl, manglende ord eller ord, der er oversat forkert, efterlader et sjusket og dårligt førstehånds indtryk og fjerner fokus fra tekstens indhold. Kommunikatøren har derfor talt med Jane Hansen fra Danske Sprogseminarer, som her giver 5 gode råd til, hvordan du finder dine fejl før din læser

Følg med og hav belæg Grundlaget for at kunne finde fejl i sine og andres tekster er at følge med i udviklingen i sproget. Rettelser skal være baseret på grammatik- og retskrivningsregler og ikke på éns mavefornemmelse og gisninger. Jane Hansen råder derfor til, at man løbende holder sig opdateret på hjemmesider som www.dsn.dk og www.sproget.dk. Strukturér teksten En god tekst handler ikke blot om en grammatisk fejlfri tekst. Den skal også være velskrevet og struktureret. Er der relevante og tilstrækkelige overskrifter? Står det vigtigste først? Er teksten aktivt formuleret, eller er der mange passiver og verbalsubstan-

Kommunikatøren l Juni 2013

tiver. Dette kan være en tidskrævende proces, men det er vigtigt. Sluk telefonen og ignorer mails Man bør læse korrektur på teksten i rolige omgivelser, hvor man ikke bliver forstyrret af mails, telefonopkald eller kolleger. Man skal være koncentreret og fokuseret, når man læser sin tekst. Print teksten Det kan være en hjælp at printe teksten ud i stedet for at læse den direkte på computerskærmen. På den måde kan man gå teksten systematisk og grundigt igennem, gerne med en lineal linje efter linje. Hvis man har tid til det, bør teksten læses igennem flere gange. Ideelt bør man, ifølge Jane Hansen gå teksten igennem dagen efter, man har skrevet den, hvor man har et nyt friskt blik på teksten. Hvis man læser teksten, lige efter den er skrevet, vil man ofte læse, hvad man tror, der står, og ikke hvad der rent faktisk står.

Kend korrekturfunktionerne Der er mange fordele ved stavekontrol og autokorrektur i Word. Men der er desværre også mange udfordringer med stavekontrollen, for der er mange sprogfejl, som stavekontrollen ikke finder.

Jane Hansen er direktør for Danske Sprogseminarer. Jane er cand.mag. i dansk og engelsk. Hun har igennem de sidste 20 år uddannet og vejledt sprogmedarbejdere og kommunikatører i at læse korrektur. Danske Sprogseminarer holder årligt ca. 100 danske og engelske kurser og uddannelser for ca. 1500 deltagere.

DKF kursus Om Mikkel Luplau Schmidt

Få styr på det journalistiske håndværk 26. august og 3. september i Hellerup

Jeg er konsulent hos Holm Kommu-

27. august og 2. september i Aarhus

nikation, hvor jeg rådgiver en række nationale og internationale kunder. Mikkel er medlem af redaktionen. Hos Holm Kommunikation går vi

Tilmeld dig på komforening.dk

meget op i, at en tekst altid skal være fejlfri og professionel, når den sendes videre til en kunde eller journalist. Derfor er korrekturlæsning et vigtigt led i produktionen af en tekst.

Klar kommunikation I april fik de danske kunstkataloger et fur for dårlig kommunikation; med fremmedord og abstrakte begreber gør de kunsten utilgængelig for den almindelige museumsgæst. Skriv klart, lød opsangen. Men er god kommunikation per definition klar? Eller kan kommunikationen stille krav til sin modtager - og stadig være god?

I april bragte DR2-programmet ‘På Den 2. Side’ et indslag om danske museers katalogtekster. Programmets budskab var ligeså klart, som katalogteksterne var det modsatte: De danske kunstmuseer kan bare ikke det der med at kommunikere klart. Eller kort. De skriver laaaange tekster: Tekster der vikler sig ind i d eres genstandsfelter og ud i vilde abstraktioner; tekster, der snor sig rundt om den krop, som kunstværket repræsenterer: Tekster, som fylder hullerne i det fysiske rum, som beskueren og værket i fællesskab konstituerer. Eller med lidt færre ord: De skriver uklare tekster.

Arketypiske piktogrammer I kølvandet på programmet dukkede flere eksempler på uklare katalogtekster op, heriblandt en fra en udstilling på Louisiana om Pop Art Design. Samlingen af ikoniske møbler, farverige skulpturer og gamle reklamer blev i kataloget beskrevet som ‘noget nær tredimensionelle piktogrammer, der hver især var stiliseret til en arketype på sin kategori’. Jeg diskuterede denne beskrivelse med en kammerat, der interesserer sig for både kunst og beskrivelser af kunst. Det var mig, der bragte emnet på banen, og det faldt mig nemt at hyle med i koret af kritikere: Teksten fra Louisiana var i mine øjne et tydeligt eksempel på, hvordan kunstformidlerne kravler op i toppen af abstraktionsstigen, væk fra værket og endnu længere væk fra publikum. Han var imidlertid ikke enig: - Jeg kan faktisk få en del ud af at se de udstillede genstande som arketypiske piktogrammer. Det giver mig en indsigt, som oplysningen om, at udstillingen er fyldt med ikoniske møbler, ikke giver mig. Der er tale om en perspektivering, eller i hvert fald et forsøg på en perspektivering. Og her er vi måske fremme ved humlen: Et perspektiverende sprog er ikke nødvendigvist et simpelt sprog. 20

Kommunikatøren l Juni 2013

/ Svær kunst Faglig automatreaktion Siden vores samtale har jeg tænkt over min kammerats indvending. Og jeg er enig med ham i, at formuleringen klarlægger et perspektiv, der samler udstillingens forskellige genstande i ét. Samtidig stiller formuleringen krav til mig som publikum. For at opnå det samlende perspektiv, må jeg løfte mit blik fra det konkrete (udstillingens enkelte møbler, skulpturer og reklamer) til det abstrakte (arketypiske piktogrammer). Jeg må bruge den energi, det kræver at kravle op ad abstraktionsstigen, for at komme tilpas på afstand af værkerne til at kunne betragte udstillingen som et hele. Min pointe er ikke, at det abstrakte er bedre end det konkrete. Min pointe er, at jeg tilsyneladende har udviklet en form for kommunikationsfaglig automatreaktion mod abstraktioner. Måske er jeg ikke den eneste. Og måske er den blevet for automatisk, den reaktion. Vertikal kommunikation I sin bog ‘Mesterlære’ skriver multikunstneren Peter Bastian om horisontal og vertikal pædagogik. Den horisontale pædagogik fokuserer på at møde barnet, hvor barnet er, og flytter det hen til et andet sted på samme niveau. Den vertikale pædagogik, derimod, handler om at læreren løfter eleven op mod sit niveau. Jeg er begyndt at tænke, om det ikke også kunne give mening at tale om vertikal kommunikation? Altså tekster, hvor umiddelbar tilgængelighed ikke er målet, men hvor der tværtimod bevidst stilles krav til modtageren. Hvor man skal stå på tæer og anstrenge sig for at følge med. Og hvor man i kraft af den anstrengelse løftes op til et højere niveau, hvorfra man har et større udsyn. Eller med andre ord: Kan god kommunikation - om eksempelvis kunst - kræve noget af sin modtager?

’Kan god kommunikation - om eksempelvis kunst kræve noget af sin modtager?’

Kommunikatøren l Juni 2013

Sut lige på den! Jeg har i hvert fald en kammerat, der sætter pris på krævende beskrivelser af kunst. Han får lov til at runde denne artikel af med et af sine yndlingeksempler; en tekst, i hvilken Per Højholt beskriver et billede af Arne Haugen Sørensen: - Teksten starter: ‘Situationen er ikke indviklet: Dyret bider damen.’ Det er ret ligetil. Men kort efter kommer den her om Kunsten: ‘Kunst er, at udsondre sådanne dyr i sit indre, at de raserer vores skove og med lyst kaster sig over os, deres ophav, bedst som vi gysende inspicerer skadens omfang.’ Den skal man lige sutte lidt på. Men hvilken smag!

Om Simon Lund-Jensen Jeg er cand.mag. i retorik, seniorkommunikationsrådgiver i KMD og medlem af redaktionen. Denne artikel er skrevet på baggrund af en samtale, der gjorde mig bevidst om en kommunikationsfaglig automatreaktion, jeg har - og som nogle af kommunikatørens læsere måske kan genkende hos dem selv.

DKF kursus Bryd vanen og skab en ny 29. august og 1. oktober 2013 Tilmeld dig på komforening.dk

Konekommunikation Amerikanske tilstande? Skal politikernes ægtefæller medietrænes, skal de have deres egen pressekoordinator, skal partierne i det hele taget have ’styr på konen’ rent kommunikationsmæssigt? Kommunikatøren stiller skarpt på et uopdyrket kommunikationsland I USA er der ingen tvivl: Rådgiverne sender ikke en kandidat af sted på ’the campaign trail’ uden at have helt styr på, hvilken rolle ægtefællen skal spille, og ikke mindst hvornår og hvordan han eller hun må kommunikeres. En ægtefælles tale eller gerninger kan i Guds Eget Land - være med til at ’make or break’ en kandidats videre fremfærd mod de politiske tinder. Herhjemme ser situationen anderledes ud, selvom det er tydeligt, at interessen for ægtefællerne og politikernes privatliv er blevet stadigt større, og både politikernes, de særlige rådgivere og partiernes kommunikationsafdelingerne ikke går af vejen for at indregne deltagelse af ægtefællen i medierne, særligt hvis der er tale om statsministre, partiledere og

ministre. Men også andre politikeres ægtefæller deltager i stigende grad i medierne. Devrim Ülgü er gift med Özlem Cekic og har flere gange optrådt i medierne, sidst i en serie på DR2: ’Sådan er kærligheden’. Han siger om deltagelsen: - For mig er der en klar linje i, hvad jeg stiller op til eller hvad, jeg udtaler mig om. Politik er Özlems afdeling, men hvis det handler om, hvordan man får familien eller kærligheden til at fungere, så har jeg ikke noget imod at stille op. Men jeg siger dog også nej til en del, fordi det ikke er alt, jeg synes jeg skal medvirke i, forklarer Devrim Ülgü, der ikke har fået nogen form for medietræning eller – forberedelse: - Men det synes jeg heller ikke, at jeg har haft behov for, fordi jeg er mig selv, og det jeg indtil nu har stillet op til og udtalt mig om, kan jeg

Om Bente Dalsbæk Bente Dalsbæk er rådgiver, debattør og forfatter og medlem af redaktionen. De senere års interesse for politikeres privatliv og på den anden side sammes invitation til pressen om at få adgang til dele af privatlivet, synes jeg rejser spørgsmålet, om også kommunikationen i forhold til det familiære bagland skal professionaliseres i en eller anden grad?

sagtens forsvare. Jeg tænker, at så længe jeg holder mig til at udtale mig om det, jeg ved noget om, så går det nok. Andet end kjolemærker og sommerferieplaner Mediernes interesse for ægtefællerne handler ofte om de mere bløde emner og positive historier, og interessen kommer oftest drypvis og fra et enkelt medie ad gangen. Men det kan indimellem begynde at regne med interesse og på et emne, som ikke er lige så nemt at tale om som kjolemærker eller sommerferieplaner. Det kan Vibeke Sylvest tale med om. Hun oplevede under skilsmissen fra partileder Lars Barfoed, Konservative, en meget intensiv interesse for bruddet og dets årsager: - Der var meget pres på i de dage, hvor det kom frem, og her kunne jeg godt have brugt lidt hjælp: Indtil da havde jeg stort set kun medvirket i røde løber-interviews og den slags. Nu stod jeg pludselig i en situation, hvor jeg havde forladt forholdet i slutningen af januar og gik og sundede mig, da partiets presseafdeling to uger senere uden at orientere mig meldte ud, at vi skulle skilles. Pludselig ringede telefonen uafbrudt, det ringede på døren i mit hus på Langeland osv. Så står man dér og når faktisk ikke at tænke ret meget andet

Kommunikatøren l Juni 2013

Foto: Jacob Holdt

- For mig er der en klar linje i, hvad jeg stiller op til eller

- Hvis man ønsker ægtefællerne som en aktiv spiller i kom-

hvad, jeg udtaler mig om, siger Devrim Ülgü, der er gift

munikationen ud til vælgerne, så skal man selvfølgelig også

med folketingsmedlem for SF Özlem Cekic.

hjælpe ægtefællerne bedst muligt, siger Vibeke Sylvest – tidligere gift med Lars Barfoed.

end: Jeg må jo bare være ærlig og sige det som det er, selvom årsagerne til bruddet ikke var kønne. - De kommunikationsfolk og politikere, der lever og ånder i den verden, de kan for den sags skyld blive banket op om natten og stadig få sagt noget uden at sige noget. Men jeg tror ikke, man tænker over, at vi der bare er gift ind i det, passer vores arbejde i det daglige og er os selv, fremfor ’nogens kone’ langt det meste af tiden: Vi har altså ikke den medie-parathed på rygraden. Dér tror jeg, der kunne vindes meget ved, at man bliver forberedt eller har en kontakt til pressetjenesten, så man har én at ringe til. Hvis man ønsker ægtefællerne som en aktiv spiller i kommunikationen ud til vælgerne, så skal man selvfølgelig også hjælpe ægtefællerne bedst muligt. Backstagepass til privatlivet Kommunikationsrådgiver Rasmus Jønsson er enig: - Det handler ikke så meget om medietræning som om at forberede og koordinere. Nu er det sådan, at medierne interesser sig mere og mere for ægtefællerne samtidig med, at politikerne selv i højere og højre grad giver backstagepass til privatlivet. Derfor kan der opstå en forudsætning i et partis pressetjeneste om, at ægtefællen ’regnes med’ uden hen-

Kommunikatøren l Juni 2013

syntagen til, hvad vedkommende selv vil eller synes. - Og man glemmer måske, at det ikke altid er nemt at vide for ægtefællen, hvornår man skal sige ja, og hvornår man skal sige nej. Det er langt fra en given ting, som det er for politikerne, der lever i det hver dag. Det er selvfølgelig op til parret selv at afklare, hvor langt ind pressen skal have adgang, men det kan jo også tænkes, at ægtefællen kan have brug for et mere professionelt råd eller vejledning i, hvor langt det skal være, forklarer Rasmus Jønsson. En rundringning til partierne viser da også, at der ikke er tale om nogen systematiseret forberedelse af ægtefæller i mediehåndtering. Der er snarere tale om koordinering i de løbende sager, hvis ægtefællen altså er gift med en statsminister, partileder eller minister og, at der er variationer fra intet til meget kontakt og koordinering med ægtefællen. At der slet ikke forberedes eller koordineres kan imidlertid betyde, at ægtefællen gør eller siger det, han eller hun selv synes rigtigt, og det er alt andet lige ikke altid, at det fra et kommunikationssynspunkt er det bedste for partiet: - Det er altid klogt at tage styring på situationerne. Og når man går ud og kommunikerer private ting, bør det naturligvis altid koordineres med

ægtefællerne, eller i særlige tilfælde de tidligere ægtefæller. - Det er jo ikke kun politikerens privatliv, der omtales, det er også et andet menneskes og en families. Det må man tage hensyn til, hvis man samtidig vil gøre politikernes privatliv til en faktor i partiernes kommunikation til vælgerne gennem pressen, siger Rasmus Jønsson, der dog ikke mener, at vi skal have amerikanske tilstande med særlige presserådgivere for ægtefæller: - Så langt er vi slet, slet ikke herhjemme. Som det er nu, er der meget ’selvlæring’ i mediehåndtering for ægtefællerne, og de fleste har ikke brug for nogen hjælp. Men det kan da godt tænkes, at det er en god idé, at partiernes pressetjenester fremover er mere til rådighed med forberedelse, kontakt og koordination i forhold til nogle af ægtefællerne.

DKF KomNetværk Politisk kommunikation – påvirk den politiske dagsorden Første gang den 7. oktober Tilmeld dig på komforening.dk

Ingen revolution i spindoktorland Så kom den endelig – betænkningen om de 32 særlige rådgivere, der p.t. servicerer landets ministre. Længe ventet, måske, men revolutionerende og praksis-omstyrtende, nej! I kølvandet på lanceringen blev der brugt en del spalteplads på betænkningens konklusion om, at spindoktorerne efterhånden tager sig mere og mere af politisk rådgivning i stedet for pressehåndteringen. Udviklingen er værd at forholde sig til, men er ikke i sig selv revolutionerende eller betænkelig. Den er naturlig al den stund, at kommunikation og politik hænger uløseligt sammen. Naturligvis tilbyder spindoktorerne politisk sparring til deres ministre – det er jo dem, der skal kommunikere politikken nedad og udad i sidste ende. Naturligvis, fordi spindoktorerne som de eneste har licensen til at operere i grænselandet mellem samfundsinteresser og partipolitiske interesser. Og fordi deres rolle netop er at servicere en minister, der er spændt ud mellem tre funktioner; forvaltningschefen, regeringsmedlemmet og partisoldaten. Fra journalist til kommunikatør Udviklingen er også naturlig al den stund, at sammensætningen af spindoktor-korpset har ændret sig fra stort set at bestå af (tidligere) journalister til nu at være en blanding af pressefolk og professionelle kommunikatører og akademikere fra partiernes egne organisationer. Den største rekrutteringsbase er ikke længere de politiske redaktioner i de store mediehuse. Og det giver det politiske og det ideologiske mere vægt i det arbejde, der foretages og den rådgivning, der gives.

Stregerne bliver tegnet op Og dermed er vi fremme ved det, der måske er betænkningens største styrke. Den beskriver og afgrænser det felt, som spindoktorerne arbejder i og kan derfor fremadrettet bruges som en rettesnor for de implicerede aktører. Og som et regelsæt, man kan skele til, når der er mistanke om, at grænserne er blevet overskredet eller udviskede.

Bolværk mellem embedsmand og minister Når det ikke er revolutionerende eller betænkeligt, så skyldes det, at de 32 spindoktorer dermed – og i princippet – går ind og bliver bolværket mellem apolitiske og neutrale embedsmænd og den politiske minister. De er bundet til deres minister, ikke til embedsmandsapparatet. De har friere hænder til at operere mellem de stærke og nogle gange modstridende interesser end embedsmanden, der er bundet til sit faglige resort.

Om Simon Kratholm Ankjærgaard Rådgiver og partner i Quote Kom-

Uhellig alliance Svagheden er, at det er uklart, hvad konsekvenserne kan blive – generelt og for den enkelte rådgiver eller politiker – hvis reglerne brydes. Som det er nu, påhviler det aktørerne selv at holde deres sti ren – og tilliden til at det altid sker, har lidt et alvorligt knæk med oprulningen af den uhellige alliance mellem spindoktoren og journalisten i den verserende skattesagskommission. Man kan håbe, at sporene herfra skræmmer tilstrækkeligt fremadrettet. Læs hele betænkningen her: Ministrenes særlige rådgivere – et serviceeftersyn.

DKF KomNetværk Politisk kommunikation – påvirk den politiske dagsorden Første gang den 7. oktober

munikation. Simon er med i DKFs gravergruppe om spin og politisk kommunikation. Skriver

Tilmeld dig på komforening.dk

i øjeblikket en bog om relationen mellem politikeren, spindoktoren og pressen på Christiansborg sammen med Jon Kiellberg. I den forbindelse var det oplagt at kigge den nye spindoktor-betænkning efter i sømmene.

Kommunikatøren l Juni 2013

is di du v g se il s be lv e tige ds n i te bjø gra k o r n de rre etj rn k t en e, g ur e læ ste ør d se v r p ed u i m a å ko t væ in b nt o or re d g et en ’

’H v

Over stok og sten I spidsen for Microsofts kommunikation står den blot 32-årige Anders Adelhorst. Kommunikatøren har spurgt ind til, hvordan han har gjort kometkarriere og er havnet på toppen i en af de største it-virksomheder Egentlig havde Anders Adelhorst forestillet sig en karriere som journalist, og det var først efter tre år på Roskilde Universitet, han for alvor begyndte at få øjnene op for spændingsfeltet mellem forretning, samfund og kommunikation. Det var i høj grad mødet med faget ’Legitimitet & Offentlighed’ og den karismatiske underviser, Susanne Holmstrøm, som gav Anders Adelhorst blod på tanden. Den 32-årige kommunikationsdirektør kom fra en stilling som kommunikationsrådgiver hos Radius, da han i 2009 blev ansat i Microsoft. I konsulentbranchen fik Anders Adelhorst fyldt sin værktøjskasse op. - Jeg fik efter praktik fast job hos det globale bureau Text100, selvom jeg fortsat manglede at skrive specialet færdigt, så det blev skrevet lidt på må og få over en sommerferie. Da jeg afleverede specialet, fik jeg job hos Radius Kommunikation. Der fik jeg for alvor mulighed for at rykke gennem fagligt med udfordrende opgaver og kunder samt et sindssygt dygtigt team af kollegaer, udtaler Anders Adelhorst.

Kommunikatøren l Juni 2013

Microsoft I 2009 blev Anders Adelhorsts tidligere chef fra Radius, Martin Rossen (nu særlig rådgiver for Mette Frederiksen), tilbudt jobbet som kommunikationsdirektør hos Microsoft. Et år efter fulgte Anders Adelhorst med. - Det var i høj grad lysten til at komme tættere på forretningen, der medvirkede til, at jeg startede hos Microsoft. Som konsulent vurderer du tingene udefra, og nogle gange kan det være vanvittigt frustrerende, at din kunde ikke kan forstå, at dit råd er en god idé, siger Anders Adelhorst og fortsætter. – Det er en helt anden virkelighed inden for murene – og jeg ville være en stærkere konsulent i dag med de erfaringer, jeg har med fra Microsoft. Kommunikationsdirektør hos en it-gigant Anders Adelhorst er steget støt i graderne hos Microsoft og er på bare tre år gået fra kommunikationsrådgiver til pressechef for til sidst kommunikationsdirektør. - Hvis jeg skal prøve at sætte en formel på, hvordan jeg er havnet,

Om Mikkel Luplau Schmidt Jeg er konsulent hos Holm Kommunikation, hvor jeg rådgiver en række nationale og internationale kunder. Mikkel er medlem af redaktionen. Jeg er altid interesseret i at møde inspirerende kommunikatører i spændende virksomheder, som kan udvikle og udfordre mit syn på PR og kommunikation.

Anders Adelhorst, kommunikationsdirektør, Microsoft.

hvor jeg er, så har jeg været heldig at rende ind i folk, som troede på mig og skubbede mig ud på det dybe vand. Jeg har samtidig med al beskedenhed været dygtig til at have blik for forskellige interesser og navigere i dem. Som ung i branchen gælder det om at vise initiativ. Hvis du vil stige i graderne, gør du i min bog dig selv en bjørnetjeneste ved at være den bedste korrekturlæser på kontoret. Det er fedt for de andre, men du bliver lynhurtigt fastlåst i en bestemt rolle, slutter Anders Adelhorst. Selvom der ikke er to dage, der er ens, går hverdagen i reglen med en masse møder i Microsofts matrix-organisation – og en masse telefonsamtaler med ind- og udland. Den store opgave hos en gigant som Microsoft er dog at navigere i og prioritere den store mængde information og finde den rette balance mellem legitimitet, forretning og god gammeldags historiefortælling. 5 hurtige til Anders Favorit app: Outlook Favorit bog: Forbrydelse og straf Favorit gadget: Surface Favorit serie: The West Wing Favorit TV: Fodbold

FRA FORRETNING TIL KOMMUNIKATION Nyt forskningsprojekt skal give indblik i, hvad der sker, når reklame- og kommunikationsbureauer oversætter virksomheders forretningsstrategier til kommunikation. Målet er kompetenceudvikling i bureaubranchen

Processen fra forretningsstrategi til kommunikationsstrategi bliver nu undersøgt i et nyt forskningsprojekt på Aarhus Universitet. Projektet skal belyse, hvad der sker, når reklame- og kommunikationsbureauer oversætter virksomheders forretningsstrategier og økonomiske mål til kommunikation. Det skulle gerne give et svar på, hvordan der bygges bro mellem virksomhedens økonomiske sprog og bureauernes kreative og kulturelt funderede kommunikation. - Det er en kamp at oversætte økonomi og forretning til kultur og kommunikation. Markedsføring handler om at overtale forbrugerne, mens kommunikation lægger op til samtale, hvor der altid sker en fortolkning. Hvad der sker i det sammenstød, er ikke særligt belyst, fortæller projektleder og assistant professor Erik Sloth fra Institut for Erhvervskommunikation ved Aarhus Universitet. Observationsstudier Forskningen sker i et tæt samarbejde med en række reklame- og kommunikationsbureauer. Sociolog Tine Schou Sørensen fra Aarhus Universitet vil foretage observationsstudier af mødet mellem bureau og virksomhed. - Hvis vi bliver mere bevidst om,

- Det er en kamp at oversætte økonomi og forretning til kultur og kommunikation, siger Erik Sloth, assistant professor fra Institut for Erhvervskommunikation ved Aarhus Universitet.

hvad der sker i den proces, kan vi blive bedre til at formulere, hvad vi ønsker at opnå med kommunikation, siger Erik Sloth, der har en fortid i bureauverdenen. Målet med projektet er innovation og nye ideer til, hvordan virksomhederne bliver bedre til at briefe bureauerne. De bureauer, der deltager, får løbende feedback. Og når projek-

tet slutter, præsenteres bureaubranchen for resultaterne. Desuden er det ambitionen at udarbejde forslag til nye uddannelser på området, der har fokus på netop den kompetence, det er at oversætte virksomhedsmål og strategier til kommunikationsstrategier. Forskningsprojektet er en del af Innovationsnetværk for Marked, Kommunikation og Forbrug, som har fået 14 mio. kr. i støtte fra Videnskabsministeriet.

Om Lone Schrøder Jeppesen Selvstændig journalist siden 1998. Og fordi, jeg oprindelig er uddannet HA, HDA, er mit fokus på erhverv, økonomi, ledelse og karriere. Flere og flere af mine opgaver er kommunikationsopgaver (B2B), hvor jeg skal oversætte forretning og økonomi til kommunikation. Dette forskningsprojekt ’Fra forretningsstrategi til kommunikationsstrategi’ illu-

DKF kursus Sådan udarbejder du en business case og beregner Return on Investment 26. august Læs mere på komforening.dk

strerer, at der er behov for et blik på de tværgående processer mellem virksomhed og bureau, mellem kommunikation og marketing. Når projektet slutter ved årsskiftet 2013-2014, føjes nye perspektiver på disse processer.

Kommunikatøren l Juni 2013

SUNDHED PÅ AGENDAEN Sundheds Agenda 2013 Tak for en rigtig god konference om sundhedskommunikation med masser af inspiration og ny viden om både tendenser udfordringer, redskaber og cases. Vi er stolte af og glade for, at det er lykkedes at få en meget spændende konference på benene sammen med vores samarbejdspartnere Danske Regioner og Lægemiddel industriforeningen. Da vi gik i gang med planlægningen i DKFs bestyrelse og i programredaktionen for et lille år siden, var vi enige om, at vi ville være med til at kvalificere debatten om kommunikation i sundhedssektoren. Vi ville i al beskedenhed • give sundhedskommunikationen et løft • identificere god praksis og skabe merværdi til branchen

’Kommunikationsudfordringer i sundhedssektoren’ og Retrieveranalysen ’Sundhed i medierne’ på www.kommunikationsforening.dk/sundhed Vi holder fortsat fokus på sundhedskommunikation. Du er inviteret til at være med til folde debatten ud og blande dig, skrive en artikel, følge med i udviklingen af ’Guidelines for sundhedskommunikation’ og tilmelde dig vores nye KomNetværk for sundhedskommunikatører.

DKF KomNetværk Netværk for sundhedskommunikatører Første gang den 20. august 2013

Vejen til sundhed går nemlig også via kommunikation! Vores medlemmer og samarbejdspartnere har været med til at løfte visionen og vist os, at det var værd at satse på. Fuldt hus til konferencen og masser af engagement før og på selve dagen. Helt klart umagen værd. Hvis du gik glip af konferencen eller har lyst til at genopleve nogle højdepunkter, så kan du finde sundhedsfilm, artikler, slides, billeder og resultatet af DKF undersøgelsen

Kommunikatøren l Juni 2013

Tilmeld dig på komforening.dk

Om Lisbeth Eckhardt-Hansen Udviklingschef i Dansk Kommunikationsforening og hovedankerkvinde på sundhedskonferencen Sundheds Agenda 2013.

NÅR 1+1 GIVER 3 modtagere af produkter og tjenester, de er, og insisterer på at blive, medkreatører i at generere mening. Ved at opfylde forbrugernes krav om større engagement og inddragelse opnår virksomheder ikke kun opmærksomme forbrugere, men bringer også forbrugernes kompetencer i spil, og kan på den måde opnå bedre og mere tilpassede produkter. Som i sidste ende resulterer i tilfredse forbrugere.

Der er videnkapital gemt i nutidens forbrugere, for ikke at snakke om unge kommunikatører, der har fingeren på pulsen. I UngKom har vi en bred faglighed, både i bestyrelserne og blandt medlemmer. Og vi supplerer hinanden i at skabe værdi, personligt, fagligt og karrieremæssigt. Vi lever i en verden, hvor tilgængeligheden af information er nået til et punkt af overload. Vi drukner i informationer, og nogen vil nok mene, at vi langsomt nærmer os immunitet. Dog er verden blevet så kompleks, at det er umuligt selv at vide alt, så information er og bliver en nødvendighed. Når informationen er masseproduceret og let tilgængelig, bliver opmærksomhed pludselig dyrt og værdifuldt. Man har som afsender sværere ved at differentiere sig, og som modtager svært ved at skelne. Som forbrugere søger vi mere værdi og mindre stuff. Mindre af alt det, der fylder på kontoen af ligegyldighed. Vi har en holdning til værdi! Det nye sort Værdiskabelse er det nye sort. Men betydningen har ændret sig, og er nu, mere end før, resultatet af inddragelse og vidensdeling. Vi søger personlighed

i vores valg og køber ikke bare et produkt, fordi vi har set reklamen i fjernsynet. Vi vil have indflydelse på udviklingen, men også på, hvordan vi bruger produktet. Vi vil kommentere og dele på de sociale medier, fordi det interesserer os, og ikke mindst fordi vi forhåbentlig bliver hørt, og kan tilføje værdi til både os selv og produktet. Viden er er en af de ressourcer, der kun bliver større af at blive delt. Så hvorfor ikke dele og skabe større værdi? Vi skal blive bedre til at udnytte den viden, der allerede eksisterer. Vi skal inddrage forbrugerne og netværket omkring os. Prøve ideer og holdninger af og udveksle viden og erfaringer, for til sidst at ende ud med et bedre resultat. Værdi med forbrugerne Det handler ikke om, hvordan virksomheder kan skabe værdi for forbrugerne, men snarere: Hvordan de kan skabe værdi med forbrugerne. Forbrugerne er ikke længere bare

Om Tine Grarup Næstformand i DKF UngKom, stud. cand.ling.merc i Corporate Communication.

Tøv ikke I UngKom har vi samlet netværket af unge kommunikatører, synliggjort og styrket det. Vi har skabt et forum på tværs af landet, hvor vi gennem GåHjemMøder kan udfordre og forbedre vores faglighed, og gennem det sociale netværk omkring har mulighed for at spare med hinanden og bruge hinandens kompetencer. Hvorfor ikke aktivere vores viden og kompetencer? Mangler du viden, eller har du nogle ideer, du gerne vil have udfordret inden for kommunikationsbranchen, så tøv ikke med at kontakte UngKom!

Læs mere på ungkom.dk

Inputs til indhold på denne side modtages gerne – send idéer, ønsker, forslag - intet for stort, småt eller skørt - til info@ungkom.dk.

Kommunikatøren l Juni 2013

Arrangementer 2013 / GåHjemMøder Kommunikation – og kunstnere Besøg værkstedet hos en kommunikatør, der har gjort det til et livsværk at forstå og formidle kultur og kunstnere. Mød kreativ direktør CHRISTIAN HAVE. Efterårets første møde i +PlusKom 21. august kl. 17-19 hos Have Kommunikation Pitch-teknik – sådan sælger du! Bliv bedre til at sælge dine produkter, ydelser og idéer! Lær at pitche på en troværdig, saglig og sælgende måde. Mød ANNETTE BJERRE RYHEDE, der er kommunikationsrådgiver i ARTIKULATION og ekstern lektor på RUC 5. september kl. 17-19 hos Tandlægeforeningen Overser du Wikipedia som en del af KomStrategien? Den dårlige nyhed er, at alle kan skrive om din virksomhed.. Den gode at du kan redigere og oprette opslag. Hør hvordan du placerer Wikipedia i din kommunikationsstrategi. Mød ANDERS DYBDAL, kommunikationsrådgiver, Operate, KAARE DYBVAD, Wikipedia-rådgiver og direktør, Imagepedia og OLE PALNATOKE, Systemudvikler, formand for Wikimedia Danmark 9. september kl. 17-19 hos Operate A/S Kommunikation i gidselsituationer DKF har fået en eksklusiv mulighed for at give dig et indblik i et hjørne inden for krisekommunikation med aktører, der har erfaring i krise- og sikkerhedsrådgivning. Hør, hvad de valgte at gøre og sige samt ikke sige. Mød BO PEDERSEN, partner i CUSTOS og SOFIE RUD, kommunikationschef, Danmarks Rederiforening 19. september kl. 17-19 hos Danmarks Rederiforening

KomNetværk KOMPETENCE NETVÆRK Netværk for sundhedskommunikatører Sundhedsområdet er under forandring. Nye temaer og flere behov for kommunikation opstår hele tiden. Netværket vil sikre, at du er på forkant med mulighederne og udfordringerne for kommunikation inden for sundhedsområdet. Vi går i dybden med en række faglige emner fordelt på temamøder. Mød bl.a. PELLE GULDBORG HANSEN, forsker fra RUC, InudgeYou, DORTE SCHIØLER, lektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, NINNA THOMSEN, sundheds- og omsorgsborgmester og politisk leder af SF i København, KJELD MØLLER PEDERSEN, professor og sundhedsøkonom fra Syddansk Universitet, CLAUS FAHRENDORFF, pressechef hos Kræftens Bekæmpelse, ANDERS-PETER LANDERT, chefredaktør, BT, SARA HELWEGLARSEN, Director of Communications, Mcdonald’s Danmark, KRISTIAN LUND, chefredaktør på Dagens Medicin, IDA SOFIE JENSEN, koncernchef for Lif

Kommunikatøren l Juni 2013

Af Sonja Sukstorff

NETVÆRKSLEDER TORBEN DAN PEDERSEN, direktør for sundhedsområdet hos Operate A/S Netværket løber over 6 dage fra 20. august 2013 til 13. januar 2014

KOMPETENCE NETVÆRK Politisk kommunikation – påvirk den politiske dagsorden Få en 360 graders rundtur i magtens maskinrum, hvor den politiske dagsorden bliver skabt, og mød nogle af de tunge aktører blandt beslutningstagerne. Mød bl.a. Finansminister BJARNE CORYDON, forsvarsminister NICK HÆKKERUP, Danmarks ambassadør i Kina, FRIIS ARNE PETERSEN, adm. direktør IDA SOFIE JENSEN, Lægemiddelindustrien, departementschef SOPHUS GARFIEL, Økonomi- og Indenrigsministeriet, generaldirektør MARIA RØRBYE RØNN, DR NETVÆRKSLEDERE Forfatterparret SUSANNE HEGELUND og PETER MOSE. De to erfarne rådgivere dykker sammen med dig ned i de dybere lag af samspillet mellem politik, kommunikation og magt. Netværket løber over 6 dage fra 7. oktober 2013 til 17. marts 2014

ComAcademy Det sociale kompas - Digital strategi og sociale medier På akademiet bliver du ledt igennem de forskellige faser af strategiprocessen – fra et digitalt eftersyn af virksomheden til implementering og den løbende drift af sociale medier, så du får din egen skræddersyede digitale strategi. Mød bl.a. RUNE STÆHR, kommunikations- og webkonsulent, Roskilde Kommune, HANS TOSTI, Senior Social Media Advisor, Komfo, CHARLOTTE KIEHN ROSELL, social media manager, Pandora, LISBETH KLASTRUP, lektor ved IT Universitetet, JACOB BØTTER, medstifter af Wemind, LARS DAMGAARD NIELSEN, redaktør for sociale medier, DR - KATRINE KUNST, tidligere chef for sociale medier og digital marketing i TDC, JONAS FRIISBERG NIELSEN, digital chefrådgiver, Operate BO KRISTIANSEN, chefkonsulent med ansvar for sociale medier, Syddansk Universitet, GRIMUR FJELSTED, Social Media Manager, Ecco AKADEMILEDER ASTRID HAUG, selvstændig digital kommunikationsrådgiver, astridhaug.dk Akademiet løber over 7 dage fra 3. oktober 2013 til 18. marts 2014 De to første dage afvikles som internat på Egelund Slot i Fredensborg 3.+4. oktober.

Trænger du til en akademisk saltvandsindsprøjtning? Så kan du få et brushup ved at deltage i en stribe morgenmøder, hvor anerkendte forskere præsenterer deres forskningsfelt. I efteråret har vi fire forskellige forskningsfelter i kikkerten 1. Krisekommunikation Professorerne FINN FRANDSEN og WINNI JOHANSEN, Aarhus University 2. Samspillet mellem ord og handling Professor LARS THØGER CHRISTENSEN, CBS 3. Målgrupper og segmentering Professor BENTE HALKIER, Roskilde Universitet 4. Magt og medier Lektor & ph.d. MARK ØRSTEN, Roskilde Universitet København på Café Dag H kl. 8-10 11. september 10. oktober, 31. oktober og 21. november 2013

Kurser Superslides til PowerPoint - Få styr på præsentationerne og indblik i de nye muligheder med Prezi og tablets 21. august i Hellerup Mobilhistorier – lige ved hånden! 22. august i Hellerup Sådan udarbejder du en business case og beregner Return on Investment 26. august i Aarhus 2.september i Hellerup Få styr på det journalistiske håndværk 26. august og 3. september i Hellerup 27. august og 2. september i Aarhus Bliv en bedre medietræner 28. august i Hellerup Bryd vanen og skab en ny 29. august og 1. oktober i Hellerup Kommunikatøren som nyhedsproducent 23. og 30. september i Hellerup 24. september og 1. oktober i Aarhus

Se www.komforening.dk, hvor du kan læse mere og tilmelde dig DKFs møder, konferencer og kurser online. GRATIS DKFs ledige, medlemmer på orlov, studerende og pensionerede deltager gratis i DKFs gå-hjem-møder, når kontingentet er betalt. NEDSAT PRIS TIL LEDIGE Er du ledig, kan du som medlem af DKF deltage på kurser til 10 pct. af kursusprisen i det omfang, der er plads. KRYDSER DU STOREBÆLT får du 15 pct. rabat på kursusprisen.

boganmeldelser / Tillid på bundlinjen – Offentlige ledere går nye veje

Niels Thygesen og No Emil Sjöberg Tillid på bundlinjen Gyldendal Business 272 sider, 300 kr.

Hvordan får vi bedre kvalitet for færre penge? Med dette spørgsmål indleder henholdsvis ph.d. og lektor fra CBS Niels Thygesen og kollegaen ph.d.-stipendiat No Emil Kampmann deres bog om tillid. De to forfatteres svar er, at vi har behov for at skrue ned for kontrollen og satse på tilliden. For tillid skaber værdi. Vi har brug for at revidere vores ledelsesprincipper og lære at lede på en anden måde, for vi kan ikke vride mere ud af de eksisterende ledelsesparadigmer. Ligesom vi ikke kan forvente, at der bliver hældt flere penge i den offentlige sektor. Hvis vi vil opretholde et velfærdssamfund, bliver vi derfor nødt til at lede på en anden måde end gennem de principper, vi har til rådighed i dag. Tillid er ikke en mulighed, den er en nødvendighed, understreger de to forfattere. Bogen gør rede for, hvordan effektiviseringsparadigmer såsom regler og kontrakter, der skal sikre effektivitet gennem hierarkisk styring i mange tilfælde løber ind i problemer, da der er grænser for, hvor mange regler der kan indføres for at effektivisere komplekse ydelser. Og her kommer tillid ind i billedet. Forfatterne mener, at der er brug for et reelt ledelsesalternativ, der kan træde til, der hvor regler og kontrakter løber ind i grænsen for deres egen effektivitet. For ofte er regler årsagen til de problemer, de nedsættes som en løsning på, ligesom regler avler flere regler, da hierarkiet reagerer ud fra, hvad det er bedst til, nemlig at indføre flere regler hvis de bestående ikke virker. Dette ses for eksempel med aktiveringsindsatser, hvor entydige og faste regler forsøger at tackle komplekse opgaver. Ofte er resultatet, at der blot indføres flere regler, hvilket resulterer i, at socialrådgivere i jobcentrene kun bruger 12 ½ minut pr. arbejdstime til at tale med de ledige – resten af tiden går til administration. Måske tillid virkelig er bundlinjen? Bogen præsenterer i hvert fald på fornemmeste vis – især via de ni fortællinger – hvordan tillid synes at være et enestående middel til at effektivisere den offentlige sektor. Læs derfor bogen hvis du er interesseret i at få et teoretisk og praktisk indblik i, hvad det er for nogle principper, der kan anvendes, hvis du ønsker at lede med tillid.

Af Stine Mølbak, stud.soc. Politisk Kommunikation og Ledelse, medlem af bestyrelsen i UngKom

Læs flere på komforening.dk

Forandringsledelse og kommunikation

Eva Parum Forandringsledelse og kommunikation Jurist- og Økonomiforbundets Forlag 336 sider, 385 kr Bogen ’Forandringsledelse og Kommunikation’ er en værktøjskasse fyldt med praktiske eksempler og klassiske kommunikations- og management modeller. Forfatteren Eva Panum beskriver, hvorfor forandringsledelse og kommunikation hænger uløseligt sammen, og hvordan kommunikation er afgørende for succesfulde forandringsprocesser. Styrken ved bogen er sammensætningen af danske cases, hvor læseren både bliver præsenteret for offentlige organisationer, børsnoterede selskaber og entreprenørvirksomheder. Panum skildrer eksempelvis, hvordan danske virksomheder har oplevet store problemer i kraft af omverdenens krav om åbenhed og transparens. I bogen har Panum fulgt 10 danske virksomheder og deres utilstrækkelige håndtering af ’Kodeks for god ledelse’ (også kendt som Corporate Governance), som skal give indsigt i virksomhedernes ejerforhold, bestyrelsens ansvar, rolle og sammensætning, mm. Panums konklusion er klar: ’Fire af de ti selskaber er gået konkurs eller er blevet af-noteret fra Børsen, og fire andre er i en situation, hvor problemer i ejerkredsen sætter skarpe rammer for de videre udviklingsmuligheder for selskaberne’ (Panum, 2013;139) Bogen er til dig, der enten mangler inspiration til strategiske løsninger, retning i en kompleks verden, eller til dig, der har brug for en genopfriskning af teorier og modeller i kommunikation, organisationsteori og ledelse. Kort sagt; ’Forandringsledelse og Kommunikation’ giver et strategisk perspektiv på teorier, modeller og praktiske eksempler i en dansk kontekst.

Kristoffer Soelberg, kommunikationsmedarbejder Operate

Leg dig til mere innovation og arbejdsglæde

Ann Charlotte Thorsted Den legende organisation – Når livet leger med os L&R Business 232 sider, 249 kr.

Legeforskeren Ann Charlotte Thorsted har skrevet en fascinerende bog om leg. Bogen er skrevet på baggrund af tre års forskning i bl.a. Lego-koncernen og den langt mindre nonprofit organisation, Social Udviklingscenter, SUS. Forfatteren gennemgår, hvordan leg kan skabe små kreative hverdagsbrud i arbejdshverdagen, indgå i længere procesforløb eller være en del af hverdagen og være med til at skabe en innovativ kultur, hvor udbredt brug af leg skaber så stor tryghed, fællesskab og åbenhed, at det kan udvikle anderledes tænkning og løsninger på udfordringerne. Der er stor affinitet (gensidighed) mellem leg og fx at være kreativ og i flow. Men leg er meget mere. Leg er en suveræn livsytring på linje med kærlighed. Vellykket leg, hvor der er tid og rum til legen, giver ofte deltagerne personlige og betydningsfulde oplevelser. Det er forfatterens erfaring fra sin facilitering af mange legesessioner i danske virksomheder. En af Thorsteds pointer er, at legens ontologi (grundvæsen, hvor vi fx bare er, sanser og er åbne for indtryk) betyder, at man ikke bare kan beslutte, at ’nu leger vi os lige til en løsning på det her problem’. Det skal dels altid være frivilligt at lege med, og dels skal man åbne sig og hengive sig til legen. Først der kan der opstå et unikt og trygt legefællesskab, hvor eksisterende magthierarkier, sædvanlige målfokus og tidseffektivitet sættes ud af kraft. I stedet skabes et nyt kollektivt rum og legefællesskab, hvor vi som legende vil hinanden det bedste, er ligeværdige og for en stund tilsidesætter vore egne personlige behov og ikke søger fx at hævde os selv. Bogen refererer ret mange forskere og præsenterer forfatterens bud på legens fire rum og forskellige zoner, ligesom legens historiske udvikling gennemgås, og vi præsenteres for en lang række forslag til lege. Så selvom bogen bygger på forfatterens Ph.D.afhandling og derfor også har et teoretisk fokus, er der god, konkret inspiration at hente i bogen.

Lene Magner, specialkonsulent for strategi og formidling Frederiksberg Kommune

Kommunikatøren l Juni 2013

Værktøjskassen for strategiimplementering

Alexandra Krautwald og Rudi Landsdorf Strategiimplementering L&R Business 336 sider, 399 kr.

Ledelsesrådgiverne Alexandra Krautwald og Rudi Landsdorf har nedkogt deres refleksive erfaringer til 317 tætpakkede og konkrete sider i bogen ’Strategiimplementering – værktøjskassen’. Bogen henvender sig ifølge forfatterne til topledere og tilbyder skemaer, øvelser, brugbare spørgsmål og konkrete aktiviteter, som fører læseren nænsomt gennem de mange trin fra strategiformulering til implementering. Bogen giver konkrete værktøjer til at lykkes med at få strategien implementeret og få omsat strategiske mål til resultater. 14 nøgleudfordringer Otte kapitler adresserer tematisk 14 nøgleudfordringer i arbejdet med at implementere strategier i virksomheder, som skal sikre et fremtidigt eksistensgrundlag. Emner som syretest, planlægning, nøgleroller, kommunikation, strategisk ledelse, psykologiske mønstre, måling af indsats og honorering er de trin, man som læser tages kyndigt og systematisk igennem for at komme effektivt i mål før, under og efter implementeringen af strategien. Hvert kapitel begynder med en begrebsafklaring af de ’forjættede ord’ og konkrete anvisninger og øvelser for en systematisk proces. Bogen skelner mellem de ’grønne’ strategiske målsætninger og de ’blå’ driftsudfordringer og fastholder hele vejen igennem læseren i at tage stilling til, hvilken del af forretningen det pågældende trin og indsats skal løse. Forfatterne tilbyder en praktisk håndbog ’af og for ledere’, der har ansvaret for at realisere strategien i en virksomhed. Bogen tilbyder ikke at løse strategien, men tager fat efter strategien er udformet og nu skal implementeres. Det er bestemt interessant og brugbar læsning og selv de mange skemaer og (til tider for) jordnære eksempler på agendaer og nyhedsbreve, er jeg overbevist om, kommer godt igen for alle, der står foran den spændende opgave, at skulle implementere en forkromet strategi succesfuldt. God læsning.

Af Petter Pablo SommerfeltVenegas, Vice President ADtomic

Kommunikatøren l Juni 2013

Sådan flytter du mennesker

Morten Sehested Münster Personlig indflydelse, sådan flytter du mennesker, hold ninger og produkter Frydenlund 189 sider, 249 kr. Her får du i en bog samlet gode eksempler på, hvordan du flytter folk. Morten Sehested Münster har samlet eksempler og citater fra Roosevelt, Einstein og Clintons taleskriver, og han giver eksempler fra forskning inden retorik, sociologi, nudging mm. Og han har husket kilderne, på en måde så det ikke bliver docerende. Det er ikke fordi, der er en masse nyt under solen. Blot rigtig godt kombineret og samlet i en skøn bog. Morten Sehested Münster skriver dejlig indbydende, giver lidt af sig selv og bringer os læsere videre. Han får os til at huske på, at kommunikation er mere end ord og gode argumenter. Derfor lægger han i klart sprog ud med at relationer trumfer argumenter (og her kommer et væld af gode eksempler). Dernæst, at vi skal lytte – sådan rigtig lytte, mere end fortælle. To rigtig vigtige pointer for kommunikationsfolk, som ofte har meget på hjertet og gerne vil lægge vægt på ordentlige ord og formfuldendte formuleringer. Der er da også gode råd til, hvordan vi skal formulere os, når vi skal flytte folks holdninger. Fx er der gode råd om at gendrive, huske at gøre sine budskaber simple, skrive narrativt og skrive detaljeret. Og han slutter bogen af med, at vi mennesker er flokdyr og vælger som andre. Hvis jeg skal sige et minus, så er det titlen, jeg synes den giver associationer til at henvende sig til mennesker, som synes de mangler personlig gennemslagskraft. Jeg synes målgruppen er langt bredere. Jeg kan klart anbefale bogen til alle, der arbejder som enten leder, forhandler eller med kommunikation. Læs den, husk den og lyt.

Signe Bonnén, rådgiver og partner Artefakt kommunikation

Kærlig og kontant ledelse på plejehjemmet

Frank Stokholm og Mikael R. Lindholm Thyra Frank & Plejehjemmet Lotte Gyldendal Business 112 sider, 200 kr.

Thyra Frank er en ildsjæl og repræsenterer på fin vis de mange institutionsledere i det offentlige velfærdsDanmark, hvis ledelsesstil hver dag har stor betydning for tusindvis af mennesker. Den danske ledelseskanon, som Huset Mandag Morgen har taget initiativ til, sætter fokus på 12 store ledelsesbedrifter i Danmark siden Anden Verdenskrig. Kanonen vil gerne svare på, hvorfor nogle virksomheder og organisationer klarer sig særlig godt og skaber vækst, arbejdspladser og livskvalitet til glæde for mange. En af de udvalgte og usædvanlige ledelsesbedrifter er Thyra Franks ledelse af plejehjemmet Lotte i København igennem 22 år. Det er der kommet en tankevækkende og næsten kærlig bog ud af. Her får vi indblik i Thyra Franks konkrete ledelse via flere reportageagtige kapitler fra den store patriciervilla, der lidt endnu rummer plejehjemmet og dets 23 beboere. Det hele – dog uden Thyra Frank - overflyttes til et nyt og større plejehjem i løbet af 2013. Der er ingen tvivl om, at Thyra Frank leder intuitivt og med hjertet. Hun headhunter fx ikke medarbejderne. Hun hearthunter dem. Hendes egne ledelses- og livsværdier er meget klare og styrende for hendes ledelse. I hendes topstyrede forandringsledelse i starten af karrieren var et afgørende spørgsmål til medarbejderne fx, hvad der skulle til for, at de ville have deres egne kære på plejehjemmet Lotte? Thyra Frank har siden ofte gået forrest, brugt sig selv fuldt ud og stået ved sine holdninger. Hun har kæmpet indædt for en mere menneskelig ældrepleje og imod overflødige regler, detaljerede indrapporteringer og snærende styringssystemer. Thyra Frank er en ildsjæl, som giver andre mennesker gejst og livsglæde. Hun tror på sine medarbejdere, vil dem det bedste og repræsenterer på fin vis de mange institutionsledere i det offentlige velfærdsDanmark, hvis ledelsesstil hver dag har stor betydning for tusindvis af mennesker. Derfor er bogen og den markante dame også yderst relevant. For hvordan sikrer vi, at der er plads til sund fornuft og medmenneskelighed i fremtidens offentlige velfærdssektor? Så der flere steder end Lotte spares på de dyre bleer og i stedet spenderes lidt på de gode ting til sidst i livet. Af Lene Magner, specialkonsulent for strategi og formidling Frederiksberg Kommune

velkommen til Nye MEDLEMMER / Daniel Aleksander Kern Koordinator, kommunikation og strategi Center for park og natur 3366 3366 Sonni Bartsch Projektmedarbejder 3011 6869 Stephanie Brinch Cand.merc.mcm. 2648 4943 Astrid Bugge Kommunikationsmedarbejder Copydan Verdens TV 3033 1722 Kasper Duus Kommunikationskonsulent Syddansk Universitet 2892 3181 Mette Dyrby Kloch Kommunikationschef Domstolsstyrelsen 3195 5909 Kim Dyrhauge Hansen Governmental Affairs Director AstraZeneca A/S 2384 7895 Anne-Louise Fogtmann Communications Consultant DuPont Nutrition Biosciences 5129 8208 Tina Gottlieb Centeradministrator Center for sund aldring 2335 1081 Dina Ismagilova Sales Coordinator ITW Densit 2925 9987 Heidi Kam Schubert Cand.mag. 2084 2036 Louise Kastrup Scheibel Kommunikationsmedarbejder Region Midtjylland 2933 5114 Rikke Liebst Projektkoordinator Vejdirektoratet 2570 3056 Niels Lund Vice President Novo Nordisk 3079 7870

Signe Lund Sørensen Grafisk designer 3532 4266 Jeppe Lykke Hansen Kommunikationsrådgiver Grafisk Arbejdsgiverforening 4090 9118

Velkommen til nye medlemmer i DKF og UngKom

Af Sonja Sukstorff

Line Sæderup Stud.cand.kom. 5124 3818

Mathilde Carlsen Studerende 3145 4858

Rikke Torgny Nonboe Andersen Stud.cand.merc.kom. 2345 3091

Paw Mathiasen Forlægger Forlaget Fahrenheit 5250 1579

Anne Sofie Eich Studerende 2539 1600

Anna Victorine de Silva Studerende 2840 4969

Karin Nielsen Pensioneret 4261 9100

Morten Hansen Studerende 6167 6598

Kasper Østergaard Jensen Stud.cand.kom. 2349 4519

Dansk Kommunikationsforening bygger bro mellem forskning og praksis ANNE-MARIE SKOV, kommunikationsdirektør Senior Vice President, Carlsberg Group

Kristine Racina Kommunikationsmedarbejder Domstolsstyrelsen 2818 3186

Sidsel Schmidt Cand.comm. 4094 0401 Tina Skjalm Souschef Ældre Sagen tsk@aeldresagen.dk

Camilla Jul Gregersen Studerende 2425 1213 Jeanne Lauritsen Studerende debiedk@yahoo.dk Karina Lindholm Kvamm Studerende 2714 5660 Sandra Petersen Studerende 4019 2698

Sofia Katrine Svensson Indehaver Communicators 3119 9662

Louise Ramsing Jensen Stud.kom. 2829 6046

Julie Vesterby Journalist 2146 0028

Sofia Stenstrup Studerende 6128 9322

Lene Vind Journalist 2219 4475

Trine Svenstrup Studerende 2869 6643

Send en notits eller pressemeddelelse til Sonja Sukstorff Dansk Kommunikationsforening sonja@kommunikationsforening.dk

Kommunikatøren l Juni 2013

MEDLEMMER I NYE JOB / Anna Baumeister er blevet ansat som kommunikationsrådgiver hos PrimeTime Kommunikation, hvor hun primært skal arbejde med PrimeTimes livsstils- og consumer-kunder. Anna er cand.comm. i journalistik og Dansk fra Roskilde Universitet og har desuden læst Public Relations på kandidatniveau i to semestre på Iona College i New York. Hun har været tilknyttet PrimeTime som studentermedarbejder siden 2012, har tidligere været i praktik på TV2 Lorry og har erfaring som journalist og layouter på Bornholms Tidende.

Kenneth Birch er ansat som Chief Editor i Maersk Line, hvor han hidtil har arbejdet som bl.a. journalist og kommunikationsassistent. Kathrine Bisgaard Vase er ansat som kommunikationschef hos Flyvertaktisk Kommando. Kathrine kommer fra en stilling som kommunikationsmedarbejder hos Hospitalsenhed Midt. Johannes Bøggild er ansat som pressechef i Dansk Erhverv. Johannes har senest været ansat som chef for Strategisk Kommunikation og Samfundsansvar (CSR) i DSB, og før det var han pressechef i PFA. Johannes har desuden arbejdet som journalist på Berlingske Nyhedsmagasin, Ugebrevet Mandag Morgen og Berlingske Tidende. Johannes er journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og cand. scient.pol. fra Købehavns Universitet. Jeppe Lykke Hansen er ansat som kommunikationsrådgiver og redaktør af bladet Aftryk hos Grafisk Arbejdsgiverforening. Jeppe kommer fra en stilling i TV 2’s nyhedsafdeling. Han er journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og har siden suppleret med økonomiske studier på SDU. Tidligere har Jeppe bl.a. været informationschef i Autocom.dk. Cathrine Kier er ansat som ny dansk pressechef hos Saxo Bank. Cathrine får titel af Vice President, Nordic Head of Communications, og kommer fra en stilling som kommunikationsrådgiver hos PFA Pension. Cathrine har tidligere beskæftiget sig med rådgivning i kommunikationsbureauet Capital Relations og har været journalist på dagbladet Børsen. - Med nu 24 kontorer over hele verden og fortsat ekspansion øger Saxo Bank fokus på kommunikation. Da Saxo har hovedsæde i Danmark, og aktiviteterne i den hjemlige Saxo Privatbank er stigende, har vi behov for en dedikeret dansk pressechef, som kan være med til at kommunikere og

Kommunikatøren l Juni 2013

af Sonja Sukstorff

pleje vores relationer til omverdenen, herunder fortælle hvordan Saxo Bank bidrager til Danmark, også når det gælder arbejdspladser, siger Rune Bech, Senior Vice President, Global Head of Digital Media & Group Communications. Saxo Banks nuværende Head of Group Public Relations, Kasper Elbjørn, får ny titel af Vice President, Head of International Communications, og skal fremover udelukkende fokusere internationalt, men har fortsat ansvaret for intern kommunikation, mens Cathrine får ansvaret for Danmark og Norden. Tine Louise Knudsen er ansat som konsulent hos Radius Kommunikation. Her skal hun arbejde med PR og strategisk kommunikation for virksomhedens kunder især inden for it, rejser og livsstil. Tine er cand.comm. fra Roskilde Universitet. Hun har tidligere arbejdet med kommunikation og presserelationer hos Udenrigsministeriet og FN i New York. Senest kommer hun fra en stilling hos kommunikationsbureauet Morsing, hvor hun har været ansvarlig for strategisk kommunikation og PR-kampagner. Johan Melchior er udnævnt til ny chef for presseafdelingen i Novozymes. Johan har siden 2007 arbejdet med PR og ekstern kommunikation i Novozymes, og tidligere har han blandt andet arbejdet med produktkommunikation i Nycomed og som account manager i Hill+Knowlton Strategies. Johan er cand. comm. fra RUC (2001). Lone Tjustrup Olufsen har etableret konsulentfirmaet Sound Communications, som er specialiseret inden for (e) Healthcare. Hun hjælper organisationer og virksomheder med at øge værdien af deres sundhedsydelser ved at sætte patienten i centrum for ydelserne. Målet er at fremme patienttilfredshed og behandlingsmål samt minimere indlæggelser og udgifter. Sound Communications’ kunder og samarbejdspartnere er bl.a. hospitaler, regioner, mHealth- og medicinalvirksomheder. Lone har flere end 10 års dansk og international erfaring inden for healthcare dels fra konsulentbranchen, dels fra projektlederstillinger i medicinalbranchen – senest Global Marketing i Novo Nordisk. Marie Scott Poulsen er tiltrådt som kommunikationschef i Sampension. Marie kommer fra en stilling som kommunikationschef i Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen. Marie har 10 års ledelseserfaringer fra bl.a. kommunikationschef i Håndværksrådet og i FDB.

Steen Reeslev har forladt jobbet som kommunikationsdirektør og Senior Vice President hos A.P. Møller-Mærsk A/S for at starte egen virksomhed Reeslev Communication. – Beslutningen er truffet efter grundig overvejelse og efter fem år i Mærsk, hvor pionerfasen af arbejdet med at gøre Mærsk til en kommunikerende koncern er gennemført. Vi har vundet CSRprisen for vores åbenhed, vi er i Global Compact Lead, vi har vundet en snes priser for vores corporate film, og vi har fået hele organisationen til at arbejde aktivt med medierne i Danmark og internationalt, siger Steen. Danske og internationale virksomheder har brug for at kunne markedsføre sig effektivt på de nye vækstmarkeder i Latinamerika, Asien og Afrika. Det har vi gjort i Mærsk, og det vil mit firma handle med. Maria Sennels vender tilbage som adm. direktør til BursonMarsteller, hvor hun gennem seks år var administrerende direktør i Danmark, samtidig med hun også var ansvarlig for bureauets forretningsområde inden for forandringskommunikation og organisationsudvikling i Europa, Afrika og Mellemøsten. Maria er en erfaren rådgiver og leder, der har arbejdet professionelt med strategi, ledelse og kommunikation siden 1994. Først som intern rådgiver i store danske virksomheder og derefter som ekstern rådgiver de seneste 14 år. - Jeg er meget glad for, at det igen er lykkedes os at få Maria til at lede BursonMarsteller i Danmark, siger Jeremy Galbraith, CEO Burson-Marsteller Europe, Middle East & Africa. Marianne Grundsøe Skovfoged er ansat som kommunikationschef i Gentofte Kommune, Marianne kommer fra en stilling som kommunikationschef i Dansk Industri.

FØDSELSDAGE 50 Tine Stampe, kommunikationschef i Dansk Ornitologisk Forening, er fyldt 50 år. Tine kom til DOF for ni år siden fra en stilling som chefkonsulent i Erhvervs- og Boligstyrelsen. I DOF har Tine været en medvirkende drivkraft i den udvikling, DOF har gennemgået de senere år. Det har blandt andet resulteret i medlemstilgang og stærkt øget projekt-portefølje. Tine har også været en del af de stærke internationale relationer, DOF har opbygget under paraplyorganisationen BirdLife International. Tine er cand.comm. og har haft en mangesidet karriere inden for undervisning, staten og NGO’verdenen. Hun bor i Roskilde med to hjemmeboende børn.

GUIDE TIL BRANCHEN

Danmarks første CO2-neutrale trykkeri

EXECUTIVE EXECUTIVEMASTER MASTERI CORPORATE I CORPORATECOMMUNICATION COMMUNICATION Informationsmøder: Aarhus 29. august ogog Kbh. august Informationsmøder: Aarhus 29. august Kbh.30. 30. august Besøg www.executive-corp-com.au.dk Besøg www.executive-corp-com.au.dk

Hos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og planlægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO 2 -neutral. Helt unikt er vi også i stand til at opstille CO 2 -regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs rådgivning og CO 2 -neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO 2 -regnskab.

Corporate Communication Public Af fair s +45 33 93 97 97 | www.aspekta.dk

MAKSIMER DIN DIGITALE PR. TÆM DEN SOCIALE MEDIE-JUNGLE. Prøv MyNewsdesk gratis i 30 dage! +46 40 60 84 701 www.mynewsdesk.com

www.burson-marsteller.dk - Telefon: +45 3332 7878

on-marsteller-tryk.indd 1

10/2/12 10:01 AM

Primetim

WEB DESIGN KOMMUNIKATION www.bysted.dk

Kommunikatøren l Juni 2013

:: :: :: :: :: ::

Analyser :: Borgerinddragelse :: Branding :: CSR & Årsrapporter :: Design & Udstillinger :: Forandringskommunikation :: Intern kommunikation :: Kampagner & Film :: Medietræning & Kurser :: PR & Krisekommunikation :: Rekrutteringskommunikation :: Strategi & Public Affairs :: Web ::

Operate A/S Tlf. 38 16 80 90 www.operate.dk

Vi har gjort det for andre

VISUEL KOMMUNIKATION & WEBDESIGN

P U B L I C R E L AT I O N S & R E P U TAT I O N M A N A G E M E N T

Strandvejen 100 . DK-2900 Hellerup . Phone: +45 33 12 19 00 . Mail: outcom@outcom.dk . www.outcom.dk A Weber Shandwick Affiliate Company

Autentisk identitet gennem kultur, design og kommunikAtion

utCom_miniannonce.indd 1

12/10/11 11.09

www.stagis.dk

Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: info@primetime.dk

me label.indd 1

17/06/09 15:24:00

SUBSTANS

KOMMUNIKATION & ANALYSE

www.substanskommunikation.com

www.radiuskommunikation.dk Tjeksproget.dk_tryk.indd

Kommunikatøren l Juni 2013

SERIOUSLY

08-10-2009, 15:41

Alt henvendelse: Dansk Kommunikationsforening Strandvejen 100 2900 Hellerup Telefon: 3393 9098

VED DU, OM JERES OMDØMME PÅVIRKES AF JERES MEDIEOMTALE? Stakeholderanalyse VIGTIGE INTERESSENTER

Journalist Audit JOURNALISTER

Omdømmeanalyse BEFOLKNINGEN

Fokusgrupper

RELEVANTE MÅLGRUPPER

Agenda Analyse SAG - DEBAT - AGENDA

Målgruppeanalyse MEDIERNES LÆSERE

Kvalitativ Medieanalyse EFFEKTIV DOKUMENTATION

Kvantitativ Medieanalyse KUNDEN - KONKURRENTER - PRODUKTER

AnalyseLight DIN MEDIEOMTALE

Med Infomedias analyser får du overblik og indsigt i et mere og mere differentieret mediebillede.

T: 3347 1450

info@infomedia.dk