Kokkedal Byfest 2014 - Program

Page 1

Kokkedal Byfest 22.-24. MAJ 2014

35 lokale aktører la ver ürets kult urfest for dig


velkommen til kokkedal byfest 2014 Fra den 22. til den 24. maj er der byfest i Kokkedal. Byfesten, som afholdes for tredje gang, er en helt særlig byfest. Lokale foreninger, institutioner, klubber og ildsjæle er gået sammen om at skabe en masse oplevelser for børn og voksne i de 3 skønne majdage. I programmet kan du læse om de mange spændende aktiviteter. Du finder ikke et omrejsende tivoli eller skydetelt, men musik, dans, mad, sjov og masser af glæde, når de mange frivillige viser at KOKKEDAL KAN! At opleve alle disse aktiviteter er samtidig et ophold i en levende del af byen. De fleste aktiviteter vil du kunne opleve ved Egedal Medborgerhus i Kokkedal, men også andre steder i Kokkedal danner en dynamisk ramme om byfesten. Vi mange lokale frivillige har i fællesskab skabt rammerne for dette års Kokkedal Byfest. Og vi håber på en stor interesse og stort fremmøde fra jer mange - både inden og uden for bygrænsen - for vi ved, at det i sidste ende er jeres deltagelse og gode stemning, der skaber liv i festens rammer. Derfor glæder vi os til at møde jer til 3 interessante og farverige dage i Kokkedal. Velkommen til Kokkedal Byfest.

medarrangører Egedal Medborgerhus Billedskolen Den spanske forening Fredensborg Bibliotekerne FDF Karlebo Børneudvalget Kokkedal Kulturforening Papirmøllen Café Naboskab Foreningen for Kulturelle Projekter

info

KIK Trim Børnehusene Kokkedal Fritidsbutikken UngFredensborg Nordsjællands Ungdomsbrandkorps Fredensborg Multikulturelle Kvindeforening Fredensborg Musikskole Bydelsmødrene Pigeklubben

Find os på facebook facebook.com/groups/kokkedalbyfest

Kokkedal på Vej Ole Skjellerup Egedalsvænge 37, st tv www.kokkedalpaavej.dk ole@kokkedalpaavej.dk tlf: 2087 2980

Byfestens to plakater er tegnet af Lone Scharff og Stig Guldhammer

UC Stars DKs Naturfredningsforening Fredensborg Fædregruppe Frdensborg Humlebæk Skak TaiChi4You Dansk Røde Kors Nordsjællands Politi Fiskeskole.dk Kitchen Stars Kokkedal Ungdomsklub Plejecenter Egelunden


1

fællesspisning i café naboskab

Torsdag d.22.maj

kl. 18.30 - 19.30

Café Naboskab byder velkommen til fællesspisning i selskabslokalet i Byengen 230. Dørene åbnes kl. 18.00. Tilmelding sker til Lone: dls@tdsadsl.dk, 40136384. Efter maden er der koncert (se herunder). Spisning koster 40 kr. og man kan kombinere dette med koncert til 100 kr. for begge dele. 2

koncert: monica z

Torsdag d.22.maj

kl. 20.00

Oplev den svenske jazz’s femme fatale, Monica Zetterlund, når jazzsangerinden Malene Langborg med guitarist Niels Bugge fortæller anekdoter og spiller koncert med Monicas berømte sange. Pris 75 kr., og vil du spise inden koncerten (se herover), koster det 100 kr. for begge dele. Billetinfo: 20872980 3

tai street chi gam3 2013

Fredag d. 23. maj

kl. 10.30 - 11.30

TaiChi er en kinesisk kampkunst. Man kender den for sine langsomme og koncentrerede bevægelser. Foreningen TaiChi4you introducerer alle interesserede til simple TaiChi og QiGong øvelser på Plejecenter Egelunden og man kan høre historien om TaiChi og opleve en opvisning i kampkunsten. 4

børnehusenes street gam3 2013 tivoli

Fredag d. 23. maj

kl. 15.00 - 17.00

Børnehusene i Kokkedal laver det sejeste TIVOLI på plænen ved Egedal Medborgerhus. Her er der både skyggeteater, spøgelseshus, sæbebobler, fiskedam, dåsekast, flødebollekast, ansigtsmaling, balloner, kage, popcorn og meget mere. Og fra scenen på plænen fyrer børnene den af med “Fredags Rock“ 5

Ungdomskoncert

Fredag d. 23.maj

kl. 17.00 - 19.00

Lige efter børnehusenes “Fredags Rock“ bliver scenen overtaget af unge musikere fra Fredensborg Kommune. Musikskolen stiller op med rytmiske bands og fra UngFredensborg, er nogle friske unge mennesker klar med numre fra årets UC Stars event. Kom og oplev de sejeste drenge og piger når de går på scenen med dans, rap og rytmiske toner på scenen ved Egedal Medborgerhus. Koncertrækken starter kl. 17.00 og varer ca. halvanden time. Pigeklubben holder åbent i boden, hvor du kan købe snacks, sodavand, popcorn og andre lækre sager


6

åbent hus i klubben

Fredag d. 23. maj

kl. 17.00 - 20.00

Ungdomsklubben ved Broengen holder åbent hus for medlemmer og ikke medlemmer. Her vil det være muligt for gæster at tage for eksempel et bordtennisspil med deres barn og hilse på personalet og de frivillige der er i klubben. Det vil også være muligt at købe en sandwich, en kop kaffe, te og sodavand. 7

Det spanske telt

Lørdag d. 24. maj

kl. 12.00 - 16.00

I det spanske telt er der en eksotisk stemning. Mød den spanske forening i flotte traditionelle spanske dragter, når de til lyden af spansk musik danser med castanetas. Du kan også selv prøve de traditionelle danse. I teltet kan du også købe paella og sangria. 8

tai chi

Lørdag d. 24. maj

kl. 12.00 - 16.00

Den kinesiske kampsport er rykket til Egedal Medborgerhus. Oplev en anden verden af ro og bevægelighed. Har du lyst til at prøve – står vi klar med instruktion. Eller hvad med at sætte dig i græsset og nyde de rolige bevægelser? Alle kan deltage. Gå heller ikke glip af opvisningen på scenen kl. 12.30 9

dyrene i søen

Lørdag d. 24. maj

kl. 12.00 - 16.00

Ved søen kan du gå på opdagelse i naturen. Danmarks Naturfredningsforening har fået biologistuderende fra København til at komme og fortælle om de dyr, der lever i søen. Du kan forsøge selv at fange dyrene og finde ud af, hvad det er for en slags. 10

røde kors

Lørdag d. 24. maj

kl. 12.00 - 16.00

Røde Kors er ved at etablere sin Karlebo afdeling. Kom forbi deres bod og hør mere om hvilke projekter de arbejder med. Og her kan du donere dine garnrester, som afdelingen bruger til at strikke til nødhjælp. 11

panna

Lørdag d. 24. maj

kl. 12.00 - 16.00

Fodbold på en anden måde. Panna er en sekskantet fodboldbane, hvor man spiller én mod én. Reglerne er simple: den der scorer 3 mål først har vundet. Men skyder du bolden ud over banen har du tabt. Det er udfordrende og teknisk og så er det bare mega sjovt.


12

fiskedammen

Lørdag d. 24. maj

kl. 12.00 - 16.00

I fiskedammen kan du være sikker på at få bid. Kokkedal på Vejs børneudvalg har bygget den flotteste fiskedam fuld af gaver og fisk. I fiskedammen er der ogå en ønske-kasse! Så hvis du har et stort ønske om en tur til et særligt sted, eller du har en god ide til noget som børn kan lave, så læg din seddel i ønskekassen. 13

ansigtsmaling

Lørdag d. 24. maj

kl. 12.00 - 16.00

Kig forbi boden, hvor de dygtige malere maler sjove motiver og figurer i børns ansigter. Bliv malet om til en farlig tiger eller en smuk sommerfugl eller noget helt andet. Det er gratis og alle børn er velkomne.

14

skattejagt

Lørdag d. 24. maj

kl. 13.30

Deltag i skattejagten i Kokkedal. Mød op ved det store skatte-træ og få udleveret dit skattekort. Skattejagten er gennem festpladsen og området omkring det. Det er gratis at være med, men ingen ved hvad den skjulte skat gemmer på!!!

15

skak

Lørdag d. 24. maj

kl. 12.00 - 16.00

Fredensborg-Humlebæk Skakklub stiller op til byfesten for at udbrede fascinationen for det klassiske brædtspil. Her er både store og små og kæmpestore skakspil. Kom og test dine evner i skak og lær tips og tricks og få mulighed for at vinde nogle fine præmier. 16

leg med jytte

Lørdag d. 24. maj

kl. 12.00 - 16.00

Jytte er fyldt med sjov og ballade, og så er hun en campingvogn. Inde i denne campingvogn er der spil og legetøj og andre hyggelige sager. Jytte ledsages af Ungfredensborg, der vil fortælle om deres mange tilbud til unge mellem 13 og 17 år. 17

Malerværksted

Lørdag d. 24. maj

kl. 12.00 - 16.00

På Billedskolen lærer børn og voksne en masse om tegning og maling. Du kan også få lov at være med. Underviser Tom Steffe har, sammen med Billedskoleholdet, sat en bod op, hvor alle kan komme forbi og prøve at tegne og male og andre sjove og kreative ting.


18

FDF Spejderlejr

Lørdag d. 24. maj

kl. 12.00 - 16.00

Tag med på spejderlejr ved søen. FDF Spejderne har indrettet en rigtig hyggelig lejr, hvor du kan prøve mange af de spændende ting, de laver. Der er ild i bålet, og her kan du lave dit eget snobrød. Du kan bygge sjove ting med rafter, binde med reb og meget mere. Det bliver sjovt - på spejderære!! 19

fritidsbutik fredensborg

Lørdag d. 24. maj

kl. 12.00 - 16.00

Mød Fritidsbutikken under byfesten. Fritidsbutikken fra Fredensborg Kommune arbejder målrettet på at skabe en masse aktiviteter for kommunens børn og unge og hjælpe dem med at finde gode og spændende fritidstilbud i foreninger og klubber. Kig forbi deres bod og hør om de mange fantastiske tilbud de har. 20

bydelsmødrene

Lørdag d.24. maj

kl. 12.00 - 16.00

Kom og hør mere om Bydelsmødreuddannelsen, Bydelsmødrenes kompetencer, hvordan du får besøg og støtte af en Bydelsmor, hvordan du selv kan deltage aktivt og hvordan du bliver optaget på Kokkedal på Vejs Bydelsmødre uddannelse. I boden kan du få lavet en henna tatovering og få marokkansk te og popcorn. 21

kvindeforeningen

Lørdag d. 24. maj

kl. 12.00 - 16.00

Mød Fredensborg Multikulturelle Kvindeforening. De har eksisteret i fire år og har stået bag mange fantastiske arrangementer for kvinder. I deres bod kan man komme og høre mere om kvindeforeningen og der vil blive serveret gratis kaffe og kage. 22

nivå gymnastikforening

Lørdag d. 24. maj

kl. 12.00 - 16.00

I Nivå Gymnastikforenings bod kan du høre om deres mange hold og aktiviteter. Senere på dagen kl. 14.30 laver de også en gymnastikopvisning. I boden sælger de kaffe og kage og mange andre ting, så de kan tjene lidt penge til deres gymnastik tur. 23

Byfestløbet for børn

Lørdag d. 24. maj

kl. 14.00

Den lokale løbeklub KIK Trim inviterer dig til at deltage i et løb for børn. Starten går kl. 14.00, og det er en børnevenlig rute. Der er start og mål ved Egedal Medborgerhus. Du skal være mellem 5 og 13 år for at deltage. Hent dit startnummer senest kl. 13.30 ved boden på byfestpladsen. Der er præmier til alle løbere.


24

Nordsjællands ungdomsbrandkorps Lørdag d. 24. maj

kl. 13.00

Nordsjællands Ungdomsbrandkorps er piger og drenge fra bla. Kokkedal, som lærer at slukke brande og redde liv. Oplev dem på pladsen, når de demonstrerer de ting de har lært. Der er både ild og vand og store brandbiler.

25

cricket

Lørdag d. 24. maj

kl. 14.30 + 15.30

Copenhagen Cricket Club er taget til Kokkedal for at vise dig spillet Cricket. Kl 14.30 og igen kl. 15.30 kan du se og høre mere om spillet og du kan selv få lov til at prøve både at kaste og slå.

26

Al-zahrat pigekor

Lørdag d. 24. maj

kl. 15.00

Al-Zahrat betyder “Roserne”, og pigekoret har nu sunget i ca. 10 år. De har både sunget til fester, bryllupper og nu på byfestens scene. De synger klassiske sange, børne sange på arabisk og på dansk.

27

Koncert: donau swing

Lørdag d. 24. maj

kl. 16.00

Donau Swing har før gæstet Kokkedal, hvor de spillede til sensommerkoncert. Dette fantastiske orkester spiller en blanding af Balkan Klezmer og Fransk Sigøjner Jazz. Det er musik med en smittende glæde og som bare skal opleves når de går på scenen lørdag eftermiddag. Koncerten varer 45 minutter. 28

folkedans

Lørdag d. 24. maj

kl. 17.00

Til byfesten i Kokkedal hører der en dansefest til, og igen i år kan man opleve en masse spændende folkedans fra hele verden! Lige som sidste år er mange kulturer og nationers danse repræsnteret ved festen. Nyd musikken og dansen, og du er velkommen til at danse med 29

koncert: noget andet

Lørdag d. 24. maj

kl. 18.00

Og nu til noget andet!! Noget andet er navnet på et rockband fra Nivå Musiklaug. De spiller en blanding af egne numre og coversange, der bla. tæller D-A-D, Kent, Cranberries og mange andre. Gå ikke glip af afslutningskoncerten til årets byfest.


kort over festpladsen 24

35 25

38

egedal 30

31

23 22

32

7 21

5

8

22

26

27

28

29

21 19

36

20

8

4

34

11 37

17 10 14

15

12 13 18

6

Kokpit ved Broengen

16

33

plejecenter byengens selskabslokale egelunden 1

9

2

3


parkering P

egedal gang s

ti

P

P P P


30

Lynhistorier

Lørdag d. 24. maj

kl. 13.30

Deltag i en hyggelig fortæller-leg indenfor på Egedal. “Papirmøllen“ med Ellinor Olufsen i spidsen står for arrangementet. Op af hatten trækkes et emne og på 3 minutter fortælles en “lynhistorie”. Sidste år kom der en masse sjove og interessante historier ud af denne begivenhed. 31

“du ka’ vokse til en okse“

Lørdag d. 24. maj

kl. 15.30

Oplev en anderledes forestilling i salen i Egedal Medborgerhus. Ellinor Olufsen har skrevet tekster og lavet billeder og optræder sammen med den folke(skole) kære Jens Raahauge. Stykket handler om en dreng (eller en pige), der er så sød som lille, men så sker der noget når barnet vokser op. 32

loppemarked

Lørdag d. 24. maj

kl. 12.00 - 16.00

Gør et kup til byfestens loppemarked. Her kan du finde mange gode ting og sager. Hvis du ønsker selv at stille op med en stand, så kontakt Ulla Jessen på tlf: 24658513. Det koster 50 kr./stade (3 x 3 meter). Seneste frist er 19. maj. Der er også børneloppemarked. Her er en stand gratis. 33

fiskeskolen

Lørdag d. 24. maj

kl. 12.00 - 16.00

Hvis du har prøvet at fiske og synes det er sjovt, så kig forbi Fiskeskolen på pladsen. Her møder du lystfiskerne med det vildeste fiskegrej. De ved alt om fiskeri og alt om det fede udstyr til fiskeri. Så har du lyst til at opgradere din viden og grej eller bare vil vide noget om fiskeri, så er du kommet til det rette sted. 34

hoppeborg

Lørdag d. 24. maj

kl. 12.00 - 16.00

Fædreklubben i Kokkedal stiller hele tre hoppeborge op for børn til byfesten. Hop, hop..det er sjovt

35

ponyridning

Lørdag d. 24. maj

kl. 12.00 - 16.00

Omkring Kokkedal går heste rundt og hygger sig. Til byfesten er de sødeste ponyer blevet sadlet op for at trække med de sødeste børn.


36

arabisk mad

Lørdag d. 24. maj

kl. 12.00 - 16.00

Når sulten melder sig oven på de mange oplevelser, så har Foreningen for Kulturelle Projekter lækker arabisk mad på menuen. Du kan få falafel og kufta (arabiske kebab boller) og særligt for byfesten laver de en tallerken med falafel, salat, kufta, humus og dressing. Velbekomme!! 37

kitchen stars

Lørdag d. 24. maj

kl. 12.00 - 16.00

Kitchen Stars er unge der laver mad på et meget højt niveau sammen med deres underviser Osman. Til byfesten laver de STREETFOOD inspireret af amerikansk, mexicansk, dansk og italiensk gadekultur, samt friskpresset juice - Det bliver solgt i boden, men man får også en lille smagsprøve. 38

nordsjællands politi

Lørdag d. 24. maj

kl. 12.00 - 16.00

Ved byfesten kan du møde Nordsjællands Politi, som er rykket ud med en politibil og betjente. De fortæller om at være politimand, og om de mange spændende ting de oplever i deres arbejde.

glæd dig til

Gadeteaterfestival2014

18 - 22 aug

Byfesten støttes af


shows lørdag På Scenen

Konferencier: Jens Raahauge

12.00 12.30

Åbningstale V/ Borgmester Thomas Lykke

TaiChi opvisning

13.00 13.30

På Plænen

Lynhistorier*

14.00

Ungdomsbrandkorpset Byfestløbet

14.20

Præmieoverrækkelse løb

14.30

Gymnastikopvisning

15.00

Pigekor

15.30

Du ka’ vokse til en okse*

16.00

Donau Swing

17.00

Folkedans

18.00

Noget andet (koncert)

19.00

Tak for i år * i huset

Cricket

Cricket


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.