Fagbladet KIROPRAKTOREN Foråret 2022

Page 1

FAG B L A D E T NR. 1 · FORÅR 2022

Fem forslag til bedre sammenhæng 8

Hvordan holder man patienter i job? 20

Fra klinik til verdensturné på 3 uger 24

UD I VIRKELIGHEDEN Vi har fulgt Morten, Sofie og Amanda, siden de startede som “biomekkere” for fem år siden. Mød dem nu, hvor de er godt på vej ud i deres arbejdsliv. 12


Vi kan bruges bedre og mere organiseret Nu hvor det ser ud til, at Covid-19-pandemien er ved at ebbe ud, i hvert fald som samfundskritisk sygdom, må vi forvente, at der bliver plads til mere fokus på andre dele af sundhedsvæsenet – både i medierne og på Christiansborg. Det er alle organisationer i sundhedsverdenen naturligvis helt klar til at forsøge at udnytte, også DKF. Men det betyder, at der bliver rift om hullerne i politikernes kalendere, og at der kommer til at være rigtigt mange gode forslag til, hvad en sundheds­ reform skal indeholde. DKF har allerede sendt en håndfuld helt konkrete forslag til politikerne – dem kan I se inde i bladet – og nu vil vi tage fat i alle sundhedsordførerne for at drøfte forslagene i detaljer. Vi har lyttet til politikernes udmeldinger gennem de sidste par år – alt har nemlig ikke været corona. Og så har vi forsøgt at spille ind der, hvor vi har kunne se os selv.

Foto: Anders Bach

www.danskkiropraktorforening.dk Udgiver Dansk Kiropraktor Forening, Peter Bangs Vej 30, 2000 Frederiksberg Direktør Jakob Bjerre Kommunikationschef Christian Ankerstjerne Ansvarshavende redaktør Formand Michael Christensen Redaktør Tanja Skov Carlsen (stoppet i stillingen 1. marts 2022) Design & produktion Creative ZOO Forsidefoto Camilla Geert Pedersen KIROPRAKTOREN nr. 2 2022 Udkommer juni. Annoncedeadline 20. maj Annoncer Grafisk Rådgivning 4397 1023 · DKF@DKF-annoncer.dk · www.dkf-annoncer.dk

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2022

’Kiropraktorguide’ ’Kiropraktorernes Videnscenter’ @kirochampen @KiropraktorenDK @DKF_kiropraktik @kiropraktorernes_videnscenter www.kiropraktoren.dk

Noget af det vigtigste for os, og noget politikerne efterspørger igen og igen, er mere sammenhæng for patienterne. Vi kiropraktorer vil gerne bruges bedre og mere organiseret. Vi vil ikke bare være et supplement og en ’sidste mulighed’ for patienterne. Ikke bare for vores egen skyld, men først og fremmest for patienternes og for samfundsøkonomiens skyld. Det er det budskab, vi skal have formidlet til politikerne. Kiropraktorerne skal i langt højere grad bruges i sundhedsvæsenet som en slags fremskudt specialist, hvor patienter med muskel-led-problemer helt naturligt går hen, når det gør ondt. Præcis som det er helt naturligt at gå til fx øre-næse-halslæge. Det er der allerede mange, der gør – 400.000 om året – men skal vi for alvor nå højere op, skal det at gå til kiropraktor i langt højere grad stadfæstes som den specialist, man går til, når bevægeapparats­ problemerne skal udredes og håndteres.

Formand Michael Christensen

2

Dansk Kiropraktor Forening


TEMPLATENAVN: INDHOLD Handlem ved syge uligheder fravær

INDHOLD

Kiroprak tore • Informer n kan: e • Screene og rådgive patie nten • Udarbejdfor barrierer for at vende tilba • Lægge e løsninger sam ge til arbe men en jdet • Lave en plan for tilbage­t med patienten il­arbejde funktions • Kommun evnebesk rivel ikere med egen læge se og arbejdsp lads

Kommun en • Kommun kan tilbyde: • Stresshå al genoptræning ndtering • Vedligeh • Virksom oldelsestræning hedsprak • Mentoro tik rdning • Ergotera pi

Patiente n kan: • Anmode arbejdsg

FREMTIDENS KIROPRAKTORER

DANSK SELSKAB FOR KIROPRAKTIK

“For de tre klinisk bio­ mekanik-studerende som vi har fulgt, siden de startede i 2017, blev den socialt amputerede hverdag også kendeteg­ nende for deres hen­ holdsvis sidste og næst­ sidste år på studiet.”

”Hvis du hjælper en person med at blive på arbejdet, hjælper du med at opret­ holde dennes livskvalitet, selvværd og værdighed”

12

iver om en fastholde Arbejdsg lsesplan iver • Forlange kan: en mulighed serklærin g Sammen kan de: • Anmode kommun en om §56­ ordning Kiroprak tore • Bidrage n kan: med infor mation til fastholde lsesplan og mulighed

Patient bliver syg/ uarbejds­ dygtig

serklærin

4 uger

Arbejdsgi afholde sygever skal samtale inde fraværs­ nfor 4 uger

DSK Cheats

Kommun en kan tilby • Forlæ de: ngel • Jobafklar se af sygedagp enge (<69 uger) • Ressourc ingsforløb • Virksom eforløb hedsprak • Flexjob tik • Førtidsp ension (+40 år og genn emført ress (Varetag ourcefor es af reha løb) biliterings team i kom munen)

8 uger Jobcenter kontakter patie indenfor 8 ugernt

Hel eller delvis

g

raskmelding ?

Jobcente opfølgen r har med patientde kontakt hver 4. uge

22 uger Revurdering om patienten stad ig er uarbejdsdygtig

heet A4.ind

d 2

02.11.2021

Selskabets fokusgruppe for socialkiropraktik præsenterer tre værktøjer, du kan bruge til at hjælpe de patienter, der er sygemeldte eller i risiko for at blive det.

H Å N DU ITD E T I L ERING A S Y G EFMD E N E LDTE PAT I E N T G

Vidste du,

GODKE

DSK Sygefra

vær Guide

NDT A F DA N SK

A5.indd

at:

• Bevæ gelse aktivitet og i hverdagen kan være med til at fastholde dig i job • Selv om du har smerter, er det som regel en fordel at fortsætte med arbejd et • Hvis du er sygem eldt, er det en god ide at holde kontakten til arbejd spladsen

Du kan der er i risik bruge denne guid hjælp til o for længerevare e, hvis du har en patient, at komme nde syge med at blive tilba melding, i sit nuvæ ge til arbejde har brug eller for rende job pga. helb som kæmper redsprob Udarbejdet lemer. af Fokus gruppen

20

09.18

Dansk Selsk

SELSK

AB FO R KIRO P

for Socia lkiropraktik ab for Kiropr , aktik

RAKTIK

1. OKT OB

Er du i ris sygemel iko for ding?

ER 202 1

1

02.11.2021

09.24 DSK Sygefra

vær Patient

folder A5.indd

1

02.11.2021

08.39

AKTUELT 24 Jorden rundt med DGI’s Verdenshold

FORSKNING KOMMENTERET

”Studiet viser, at chancen for at ­patienterne selv håndterer deres situation, kan bedres med den rette besked, og at den rette besked afhænger af, hvor længe patienterne har haft ondt i ryggen.” 23

Mette Jensen Stochkendahl kommenterer ny forskning, som opfordrer til i højere grad at benytte specifikke beskeder, der forsikrer patienter om deres gode prognose.

– På meget kort tid blev klinikken skiftet ud med en omrejsende tilværelse og en ny hverdag præget af uforudsete udfordrin­ ger, men også mange gode stunder, fortæller Andreas Gjengedal, der er med DGI’s Verdenshold på turné og føler sig enormt heldig.

4 Siden sidst 7 Nyheder fra DKF 8 Fem forslag

PAKKEFORLØB

11 Ny forskning på Kiroviden.dk

Hvordan går det patienter i pakkeforløb for lumbal spinal­stenose?

22 Nyt fra videnscenteret

28

“I alt angav ca. 51% af projektdeltagerne, at deres lændesmerter var blevet bedre eller meget bedre efter 12 ugers behandling, og 43% angav, at ben­ smerterne var bedre eller meget bedre.”

19 #Biomekker

30 Et år i Nuuk 34 Nyt fra KViK 35 Nyt fra Efteruddannelsen 36 Mindeord 39 Ny praksiskonsulent i Nord 40 Nyt fra din kreds og region

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2022

3


TEMPLATENAVN: SIDEN SIDST

SIDEN SIDST

388.895 Så mange patienter gik ind af døren hos kiropraktorerne i 2021. Det er 6.700 flere end i rekordåret 2019 på trods af nedlukning af samfundet i januar og februar, som måske fik nogle til at holde sig væk fra kiropraktorklinikkerne, der var åbne ligesom resten af sundhedsvæsenet. Rekorden skal også ses i lyset af, at en bestemt gruppe, der normalt

repræsenterer en stor del af dem, der kommer til kiropraktor, stort set ikke var eksisterende. Nemlig dem med sportsskader. “Mængden af sportsskader har om ikke været helt væk, så tæt på,” udtaler DKF-formand Michael Christensen til Jyllands-Posten 5. februar. Det samme gælder for skader fra skiferier, konstaterer han også.

Dobbelt så stor sand­ synlighed for operation i Midt- og Nordjylland På landsplan er 13% af de i alt 58.272 rygpatienter, der var i kontakt med sygehusvæsenet i perioden 1. juli 2019 til 30. juni 2020, blevet opereret. Men hvor det er cirka 19% af rygpatienterne i både Nordjylland og Midtjylland, som kom under kniven, gælder det samme for kun 9% i Hovedstaden. Forskellene kan til dels forklares med forskelle i diagnosekodningen. Tallene er fra Regionernes Dansk Rygdatabase (DaRD), som

4

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2022

kort før jul udgav sin årsrapport for 2020. Rapporten viser, hvordan nydiagnosticerede rygpatienter i sygehusvæsenet bliver behandlet inden for 6 indikatorer: MR, genoptræningsplan, rygoperation, diskusprolaps, spinalstenose, smertebehandling både med og uden tidligere opioidforbrug og cancerdiagnose inden for ét år. Arbejdsmarkedstilknytningen

efter hospitalskontakten præsenterer rapporten også data for. Ikke kun inden for operation, men også genoptræningsplaner ses store forskelle. I alt har 58% af de rygopere­rede patienter modtaget en genoptræningsplan indenfor 3 måneder efter operationen. I Nordjylland er det kun 52%, mens det i Midtjylland er 80%. Det bør være mindst 75%, konstaterer rapporten. Tallene fra rapporten viser da også, at 20% af rygpatienterne ­mister tilknytning til arbejds­ markedet efter hospitalskontakt. Det er ikke tilfredsstillende, ­konkluderer rapporten. Dansk Rygdatabase (DaRD) er ejet af Regionernes Kliniske ­Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP), som driver ca. 85 landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser. Databaserne har til formål at belyse kvaliteten af den sundhedsfaglige behandling og bidrage til at forbedre sundhedsvæsenets indsats og resultater.

u r kkp.dk/kvalitetsdatabaser/databaser/dansk-rygdatabase/resultater/


Selv når AI kan give bedre diagnose end læger, ønsker mange, at en læge tager ansvar for diagnosen

Dimittender kunne endelig fejres fysisk på SDU Til den første fysiske kandidatafslutning i 2 år 28. januar holdt DKF’s formand festtalen og Martin Steenfeldt en tale på vegne af hele kandidatholdet. Cand.manu. Martin Steenfeldt fortalte, hvordan han blev inspireret til at uddanne sig til kiropraktor allerede som 16-årig, og han opfordrede til, at han og hans medstuderende går ind til deres virke med ærefrygt og ansvar og for at inspirere og hjælpe mennesker ved at bruge de færdigheder, de har tilegnet sig. I sin festtale fortalte DKF’s formand Michael Christensen om dengang, han

selv blev færdiguddannet og om de valg, han havde truffet i sin karriere. “Sundhedsvæsenet har brug for ­sådan nogle som jer. På Årsmødet i november sagde Søren Brostrøm, at det han har brug for ­fremadrettet er sundhedsprofessionelle, der har fokus på det ikke-kirurgiske og det ikke-farma­kologiske – og som er ­rigtigt skarpe på det, som andre måske har forsømt, fx det funktionelle og det ­manuelle. Han mener det faktisk. Det er det, I er uddannet til.”

Regionerne vil bringe flere sundhedsydelser hjem til danskerne via digitalisering Danske Regioner vil fx i 2023 lancere en national app-guide sammen med Sundhedsministeriet og KL. I guiden vil MinSundhed komme i selskab med ­kvalitetsapps fra det offentlige og ­private. Fx Min Læge fra PLO, Medicintjek fra Lægemiddelstyrelsen,

E-Kvit fra Kræftens Bekæmpelse, Sundheds­styrelsen og Danmarks Apoteker­forening.

u Danske Regioner, Dit sundhedsvæsen er med dig digitalt, 29. januar 2022

Ifølge nyt studie vægter 1.027 adspurgte danskere en læge med ansvar for AI’ens beslutning meget højt i forhold til AI-programmets kunnen. Den prioritering er helt anderledes, end AI-udviklerne har taget højde for, og indsigten kan derfor informere debatten om brug af AI, siger ph.d. Thomas Ploug, Aalborg Universitets forskningscenter for etik i praksis, til videnskab.dk. Thomas Ploug, der står bag studiet, gætter på, at deltagernes svar kan skyldes en nervøsitet for et system med såkaldt ‘automation bias’ – altså, hvor der er for høj tillid til systemets automatiserede beslutninger, uden at de kontrolleres. “Men det kunne man undgå ved for eksempel at indrette systemet sådan, at læger kun kunne bruge AI’en til at give sit besyv med, efter at de selv har gjort deres tanker om patienten,” foreslår han i artiklen og mener, at der er brug for mere forskning i borgernes holdninger for at nå frem til den slags indsigter og tilpasninger.

u v idenskab.dk/teknologiinnovation/kunstigintelligens-paa-sygehusekan-vaere-en-stor-fordelmen-vi-stoler-stadig

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2022

5


SIDEN SIDST

30 ÅR SIDEN VI BLEV AUTORISEREDE Slår du op i autorisationsregisteret i dag, ser du, at 247 kiropraktorer er registreret 2. januar 1992. Det var nemlig den dato, hvor beslutningen om at autorisere professionen trådte i kraft. Det har ændret professionen, mener daværende formand for DKF Jens Jacobsen, som udtaler: – Det har ændret noget i bevidstheden. Den største ændring er i det, der kan kaldes profes-

sionaliseringen – vi er gået fra at være en branche til en profession. Men den første rigtige ændring er først for alvor kommet efterhånden, som uddannelsen har leveret de danskuddannede kiropraktorer. Det smukke i processen er, at alle de ting vi sagde, vi kunne levere, det er blevet leveret – de danskuddannede har overtaget stafetten og kører den videre på bedste vis.

Jens Jacobsen til venstre på forsiden af patientforeningens blad i sommeren 1991. Det var nemlig 30. maj det år, at Folketinget besluttede at autorisere kiropraktorerne. Ved siden af ham står Henning Andersen, patientforeningens formand, som var folketingsmedlem for Socialdemokratiet.

Fitnessure og skridttællere gør os mere aktive Den konklusion når en dansk systematisk gennemgang af den eksisterende forskning publiceret i BMJ frem til ifølge videnskab.dk. Det ser ud til, at aktivitetsmålere – såkaldte ’wearables’ – får deltagerne til at gå mere end 1.200 ekstra skridt om dagen og bevæge sig mere intensivt (moderat til hård fysisk aktivitet) næsten 50 minutter mere om ugen. Den positive effekt på sundheden er størst hos de mindst aktive. Ifølge forskningslitteraturen er der generelt ikke noget, der tyder på, at det medfører en betydelig forbedret sundhed, hvis man ændrer aktivitetsniveau fra 9.000 til 10.000 skridt om dagen. Gennemgangen er derfor særlig relevant for dem, som ikke er aktive nok i forhold til anbefalingerne, forklarer Rasmus Tolstrup Larsen, en af forskerne bag undersøgelsen. Han mener, der er god grund til at få folk til at bruge aktivitetsmålere for at få dem til at bevæge sig mere. Anders Grøntved, professor i fysisk aktivitet og folkesundhed ved Syddansk Universitet, er dog forbeholden. Han mener, det er svært at konkludere, om det er aktivitetsmåleren, der får folk til at bevæge sig mere, eller om andre faktorer spiller ind.

6

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2022

Desuden er disse såkaldte wearables p.t. ikke nøjagtige nok til at give et nøjagtigt billede af den enkelte persons bevægelse.

u Læs mere: bit.ly/3ghBtUF


Nyheder Læs mere om hver nyhed på

u danskkiropraktorforening.dk/nyheder

Nyt job efter 15 år i DKF

For unge med meniskskader er træning og operation lige effektivt Der er ikke forskel i effektiviteten, om man træner eller opererer menisk­skader hos unge mennesker, viser ny undersøgelse fra SDU og en række ortopædkirurgiske afdelinger på danske hospitaler, der ­sammenligner behandling med henholdsvis træning og patientuddannelse versus operation af meniskskader blandt 121 unge. På kort sigt betyder en meniskskade ofte fravær fra arbejde eller studier. Risikoen for slidgigt 15 år efter en menisk- eller korsbåndsskade er 50 procent, og kun halvdelen af patienterne kan vende tilbage til at dyrke sport på samme niveau som før. Det er derfor vigtigt, at patienterne får den behandling, der er bedst for dem. Og det kan altså både være målrettet træning samt uddannelse og/eller operation. Forskerne bag det aktuelle studie vil arbejde på at viden fra studiet udbredes via kurser, materiale henvendt til sundhedsprofessionelle og patienter samt indføres i fremtidige kliniske retningslinjer for at sikre, at det kommer så mange som muligt til gavn.

u Læs mere: bit.ly/3oD9qDX

11. FEBRUAR 1. marts starter kommunikationskonsulent, redaktør Tanja Skov Carlsen i Praktiserende Lægers Organisation, hvor hun skal arbejde med samme typer opgaver som hos DKF. Blandt andet lægger hun 76 numre af KIROPRAKTOREN bag sig.

Student til kommunikationsteamet Stine Spo, som er halvvejs gennem sin bachelor i retorik på Københavns Universitet, er startet som studentermedhjælper i DKF’s kommunikationsteam.

1. FEBRUAR

Stort fald i smertestillende opioider 28. JANUAR Siden 2016 er antallet af patienter, der får udskrevet opioider, faldet fra 486.000 til 408.000, svarende til et fald på 15%, viser analyse fra PLO. Smertehandlingsplan er på trapperne, siger sundhedsministeren

Nakkebehandling er sikker 21. JANUAR En række artikler i BT giver det indtryk, at der kan være sammenhæng mellem nakkebehandling og blødninger. Men patienter, som er blevet manuelt behandlet i nakken, har ikke større risiko sammenlignet med patienter, der ikke er blevet manuelt behandlet.

Flere fordele hos Lån & Spar Hver måned sender ­Kiropraktoren.dk ­nyhedsbrev med tre tekster om viden, gode råd og en nyhed. Tilmeld dig selv på forsiden ved at scrolle ned – og del link og opfordring på sociale medier.

13. JANUAR DKF har indgået nyt samarbejde med flere fordele til medlemmerne – se mere side 27 og 42.

Hvad tjener ansatte? Nyeste lønstatistik tegner ligesom andre år et billede af, at der er lønforskelle specielt mellem kønnene. Nye spørgsmål giver flere ind­ sigter om forskellene, men ikke nok, så bestyrelsen vil fortsætte sin udredning. 21. DECEMBER

Ny næstformand Bestyrelsen har valgt Christina Nielsen som foreningens næstformand.

16. OKTOBER

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2022

7


A K T U E LT Af Christian Ankerstjerne, chef for politik og kommunikation, DKF

DKF HAR MASSER AF FORSLAG TIL POLITIKERNE En kommende sundhedsreform bliver smal, men kiropraktorerne skal forsøge at blive hørt. Da Michael Christensen blev formand for Dansk Kiropraktor forening i november sidste år, var det med et budskab om at turde mere, tage mere ansvar og skabe mere samarbejde på tværs. Nu er hvedebrødsdagene ovre, og det er blevet tid til at konkretisere de mange ideer. Og forhåbentlig komme lidt videre med den politiske proces. – Sidste efterår, kort før formandsskiftet, sendte Lone Kousgaard Jørgensen en mail til Folketingets sundhedsordførere med fem helt konkrete forslag til sundhedsreformen. Men så brød Covid-19 igen ud i lys lue, og alle tanker om sundhedsreformen blev lynhurtigt kørt i garagen, fortæller Michael Christensen og fortsætter: – Kort efter nytår meddelte Statsministeren så, at regeringen vil lancere deres udspil til en reform inden udgangen af marts.

8

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2022

Det betyder, at DKF må på banen og igen spille vores ideer ind i reformforhandlingerne, fastslår formanden. DKF er dog ikke den eneste interesseorganisation, der gerne vil være med på sidelinjen, når forhandlingerne starter. Slet ikke. Og det ser bestemt ikke ud til, at regeringen planlægger en reform, hvor alt er i spil. – Alt peger på en ret smal reform med fokus på ulighed i sundhed – måske krydret med lidt psykiatri, siger Michael Christensen, der gør det klart, at det betyder, at DKF skal være klare i spyttet og meget konkrete og målrettede i vores forslag. Og selv da er der absolut ikke nogen garantier for, kiropraktorerne vil blive hørt. Men det er ikke en undskyldning for ikke at prøve. – Når vi taler om ulighed i sundhed, taler vi kiropraktorer som regel om brugerbetaling.


5 FORSLAG TIL BEDRE SAMMENHÆNG I DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN

1

Henvisning til fysioterapi

2

Kiropraktorer vil bidrage med ressourcer i det nære sundhedsvæsen

3

Sammenhæng som patient­rettighed

4

Behandlings­garanti til konservativ behandling

5

Op mod 20% af kiropraktorpatienterne opfordres til at modtage behandling hos fysio­ terapeut. Derfor foreslår Dansk Kiropraktor Forening, at kiropraktorerne får mulighed for at henvise patienter til fysioterapi ligesom lægerne. Dette vil øge sammenhængen i patientforløb samt gøre patientens vej mere smidig og målrettet.

Muskel-led-smerter er årsag til ca. 25% af alle besøg hos de praktiserende læger. Hvis disse patienter anbefales at gå direkte til kiropraktor, vil det betyde, at nogle opgaver, som i dag fylder i almen praksis og på sygehusene, forsvinder. Det vil forkorte ventetiden, og det vil bidrage til en hurtigere og billigere diagnose og behandling af patienterne.

Patienter cykler rundt i sundhedsvæsenet, og smertestillende medicin med mange bivirk­ ninger, scanninger og operationer bliver brugt alt for ofte, inden de konservative mulig­ heder er udtømt. Udredning og efterfølgende rådgivning og behandling hos kiropraktor er low-tech og low-cost – manuel behandling er god smertelindring uden bivirkninger.

Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer peger på, at der skal gives råd og vejledning og manuel behandling før kirurgi for stort set alle lidelser i muskler og led (undtagen ­frakturer). Dansk Kiropraktor Forening opfordrer derfor politikerne til at indtænke nem og hurtig tilgang til konservativ behandling i den kommende sundhedsaftale.

Pakkeforløb skaber overblik Kiropraktorerne tilbyder allerede overenskomst-aftalte pakkeforløb til patienter med diskusprolaps i lænden og nakken samt til patienter med spinalstenose. Forløbene er ­evidensbaserede og giver patienterne tryghed, overblik og skaber sammenhæng. Vi foreslår, at der i samarbejde med praksisorganisationerne udarbejdes tværfaglige pakke­forløb for endnu flere lidelser. Det kan fx være hovedpine, hoftesmerter osv.

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2022

9


A K T U E LT

– Det er skørt, at vores patienter skal forbi lægen for at få en henvisning til fysioterapi. Den omvej koster ikke bare samfundet penge, undervejs taber patienterne energien, mens de venter. Og så står de smertestillende midler lige for. Michael Christensen, formand for Dansk Kiropraktor Forening

Men det kommer vi ikke langt med i denne omgang. Vi skal til gengæld kunne formå at adressere, at der faktisk er stor forskel på den behandling, folk får i de forskellige regioner, siger Michael Christensen og peger på nye tal fra Dansk Rygdatabase, som ­regionerne driver under Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). – Tallene viser for eksempel, at nordjyske hospitaler både er dem, der opererer mest og samtidigt dem, der laver færrest genoptræningsplaner. Det er stærkt bekymrende og præcis sådan noget, der desværre medvirker til, at borgerne ikke kommer tilbage på arbejdsmarkedet igen, og at de begynder at tage smertestillende midler, siger Michael Christensen og peger på, at patienter fx i det sydjyske både opereres mindre og i højere grad hjælpes med genoptræning. – Det er den slags ulighed i sundhed, som er noget skidt for patienten, og hvor løsningen for de fleste sandsynligvis er ­omkostningsneutral eller endda billigere. Her har vi noget at ­komme med som faggruppe, ­fortæller han. Netop sammenhæng i ­sundhed er også baggrunden for, at kiropraktorerne i forbindelse

10

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2022

med overenskomstforhandlingerne blev enige med RLTN om at spørge sundhedsministeriet om ikke, det kunne være en god ide, at kiropraktorerne fik mulighed for at henvise patienter til fysioterapeut. – Vores fælles brev til sundhedsministeriet har vi ikke fået svar på endnu. Men det ændrer ikke på, at det er skørt, at vores

– Alt peger på en ret smal reform med fokus på ulighed i sundhed - måske krydret med lidt psykiatri, siger Michael Christensen, der gør det klart, at det betyder, at DKF skal være klare i spyttet og meget konkrete og målrettede i vores forslag. Og selv da er der absolut ikke nogen garantier for, at kiropraktorerne vil blive hørt. Men det er ikke en undskyldning for ikke at prøve. Foto: Anders Bach.

patienter skal forbi lægen for at få en henvisning til fysioterapi. Den omvej koster ikke bare samfundet penge, undervejs taber patienterne energien, mens de venter. Og så står de smerte­stillende midler lige for, siger Michael Christensen, der håber, at de gode argumenter bliver hørt. Som mange måske hørte på Fagligt Årsmøde i november, advokerede Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm for, at vi som faggruppe netop holder fast i vejen med pakkeforløb og fokus på kvalitet. – Selvom pakkeforløbene godt kan føles lidt snævre, er der ingen vej udenom. Regionerne er glade for, at forløbene er klart beskrevne, og forløbene giver patienterne tryghed, overblik og skaber sammenhæng i deres smerter. Skal patienterne have højere tilskud, er pakkeforløbene vejen frem, ­erklærer foreningens formand. Det betyder, at man i DKF som del af overenskomstprojektet, der moderniserer ydelserne, arbejder ganske målrettet på at finde nye områder, der kan pakketeres og blive en del af menukortet. Det kan både være specifikke diagnoser, såsom hovedpine og hoftesmerter, eller særlige tilbud til udvalgte grupper – For eksempel bliver der flere ældre i samfundet, og det betyder, at vi både håber, at vi kan fastholde seniorerne på arbejdsmarkedet og samtidig holde dem væk fra den dyre behandling og pleje, fx på sygehusene. Her har kiropraktorerne jo en rolle at spille, siger Michael Christensen I det hele taget er der masser af ideer parat til de politikere, der har lyst til at gribe dem.


NY FORSKNING PÅ KIROVIDEN.DK Hvem har mest gavn af struktureret behandling af motoriske evner hos børn i børnehavealderen? Lise Hestbæk et al. The Effect of a Structured Intervention to Improve Motor Skills in Preschool Children: Results of a Randomized Controlled Trial Nested in a Cohort Study of Danish Preschool Children, the MiPS Study. Børnehavealderen er en afgørende periode for udvikling af motoriske ­færdigheder og derfor et godt tidspunkt for forbedring af disse færdigheder. Studiet undersøgte effekten af et intensivt, struktureret forløb for at ­forbedre de motoriske færdigheder hos børnehavebørn i alderen 3-6 år. Inter­ ventionen indeholdt stimulering af alle ­motoriske domæner, daglige aktiviteter, der øger pulsen samt mindfulness. Børnene blev delt op i en interventions- og en kontrolgruppe med omtrent 200 børn i hver gruppe, og deres motoriske færdigheder blev målt ved interventionsstart og efter 6, 18 og 30 måneder. Studiet viste overordnet set ingen effekt på motoriske færdigheder af interventionen. Der var en lille effekt efter seks måneder på finmotorik alene, som forsvandt ved senere opfølgninger. Der var en tendens til forbedring i de børnehaver, der havde de dårligste gennemsnitlige færdigheder som udgangspunkt, så fremtidige forløb bør fokusere på de børnehaver, hvis børn ligger under gennemsnittet for motorik. Det er endnu for tidligt at sige noget om en evt. indflydelse på trivsel, fysisk aktivitet, overvægt m.m.

Påvirkes rygsmerter af ugentlig monitorering af smerterne? Alice Kongsted et al. Effects of weekly pain monitoring on back pain outcomes: a non‑randomised controlled study. Formålet med dette studie var at undersøge, om ugentlig SMS-monitorering af lænderygsmerter (LBP) påvirker forløbet af smerterne. Det er vigtigt at vide, fordi selvmonitorering ­bliver tiltagende udbredt, og vi ved ikke, om ­hyppig opmærksomhed på smerter hjælper patienter til bedre håndtering, eller ­forværrer problemet gennem unødig fokus. Specifikt ­undersøgte forskerne, om smerteintensitet, ­aktivitetsbegrænsning og smertekontrol var forskellige mellem 1) patienter, der blev fulgt med SMS-spørgsmål om deres rygsmerter ugentligt over 12 måneder plus spørgeskemaer efter 2 uger, 3 måneder og 12 måneder, og 2) patienter, der kun blev fulgt med spørgeskemaer efter 2 uger, 3 måneder og 12 måneder. 2848 patienter fra ChiCo deltog i undersøgelsen, fordelt på de 2 grupper. Det viste sig, at smerteintensiteten var lidt lavere i SMS-gruppen, mens der ikke var nogen relevant forskel imellem grupperne mht. aktivitetsbegrænsning og oplevelsen af at kunne kontrollere smerterne. Studiet viste altså ingen negative effekter af ugentlig monitorering, måske havde det endda en lille positiv effekt.

u Læs mere

bit.ly/3AMgTVQ

u Læs mere

bit.ly/3Hn62nS

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2022

11


FREMTIDENS KIROPRAKTORER Af Connie Mikkelsen, freelancejournalist

ÅR 5 som biomekker

De startede i 2017: Sofie Wolff og Amanda Traidl om vinteren, Morten Bjerg et halvt år efter om sommeren. Vi har fulgt dem hvert år, og nu er de ved vejs ende. De tidligere artikler i serien finder du i KIROPRAKTOREN nr. 3 fra 2017, nr. 4 fra 2018, nr. 4 fra 2019 og nr. 3 fra 2020. www.issuu.com/kiropraktoren

ÆGTE, LEVENDE ­ PATIENTER Halvandet år er gået siden sidst. Halvandet år med corona-­ restriktioner, der har forstyrret hverdagen og det sociale liv for ’fremtidens kiropraktorer’ på Syddansk Universitet i Odense såvel som for hovedparten af klodens mennesker. For de tre klinisk biomekanik-studerende som vi har fulgt siden de startede, blev den socialt amputerede hverdag også kendetegnende for deres henholdsvis sidste og næstsidste år på studiet.

– Det har været et mærkeligt halvandet år, vi har haft på kandidaten. Der har været en vedvarende usikkerhed i forhold til, hvad der kunne lade sig gøre, og hvad der ikke kunne lade sig gøre med vekslende fysisk fremmøde. Men hvis man skal fremhæve noget positivt, må det være, at vi er blevet væsentligt mere omstillingsparate. Jeg er i hvert fald, fastslår Amanda Traidl, der symbolsk nok måtte ­opleve sin egen dimission via en computerskærm i slutningen af januar 2022. Rent fagligt føler de tre sig dog godt klædt på til de udfordringer, der venter, nu hvor de

– Den nervøsitet, man føler, er ofte ubegrundet. Man skal bare stole på processen og hvile mere i den, for man kan godt. Sofie Wolff, turnuskandidat

12

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2022

er begyndt at have ægte, levende patienter. Sofie Wolff og Amanda Traidl som turnuskandidater, og Morten Bjerg som sidsteårsstuderende. – Det virker både spændende og nerve­ pirrende, som Sofie Wolff sagde i den seneste artikel om de tre biomek-studerende i KIROPRAKTOREN efteråret 2020. – Men den nervøsitet, man føler, er ofte ubegrundet. Man skal bare stole på ­processen og hvile mere i den, for man kan godt, siger hun i dag, efter at hun netop har haft sin ­første turnusuge som færdiguddannet kandidat i Viborg Rygcenter. Eller som Morten Bjerg udtrykker det: – De første fire år har været meget teore­ tiske og med meget lidt praksis, men nu er vi kastet ud i den dybe ende med direkte patientkontakt i klinikopholdene på 9. og 10. semester, og det er virkelig godt. Nu begynder det hele at give mening.


Hov! Så blev man lige voksen. Sofie Wolff er startet i turnus på Viborg Rygcenter, og der står ’KIROPRAKTOR’ på hendes dørskilt.

Åben om usikkerheden Skiltet på døren i Viborg Rygcenter viser sort på hvidt, at Sofie Wolff er kiropraktor. Det ser lidt surrealistisk ud, synes hun, for en bestået embeds­ eksamen bliver ikke automatisk vekslet til en følel­ se af faglig identitet. Den tager tid at opbygge, og mange ting er svære i starten, synes Sofie Wolff, der har valgt at være åben om sin usikkerhed. – I dag har været en god dag, hvor jeg har tænkt: dét her skal nok gå. Det bliver godt! 26-årige Sofie Wolff virker glad og afklaret. Efter femte dag som turnuskandidat i Viborg Rygcenter fornemmer hun, at hun er på rette vej. Hun er ved at finde sig til rette med den måde, man gør tingene på i den private praksis i Viborg, hvor hun er blevet ansat i den ét-årige turnusstilling. – Kollegerne er supersøde, og der bliver taget hensyn, så vi får tid og rum mellem patienterne. Desuden er der afsat en hel time hver dag til supervision, fremhæver hun.

Svært at være lynafleder

Sofie Wolff ved fra sine tidligere klinikophold under kandidatuddannelsen, at hun har nogle ting, hun skal have tacklet for at blive den kiropraktor, hun

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2022

13


FREMTIDENS KIROPRAKTORER

gerne vil være. Adgangen til su­ pervision fra erfarne kolleger på daglig basis er derfor guld værd. – Jeg har heldigvis udviklet mig siden, vi var på klinikophold sidste år. Der havde jeg det rigtigt svært i starten på Sønderborg Rygcenter, siger hun og fortæller, at det var, når patienterne rea­ gerede stærkt følelsesmæssigt, at hun havde vanskeligt ved at bevare roen og den professionelle selvsikkerhed. – Jeg har stadigt svært ved at håndtere det, når patienter bliver meget kede af det eller sure, fordi de er frustrerede over, at vi ikke kan hjælpe dem videre i livet, ­sådan som de havde håbet. Vi fungerer jo ofte som sundheds­ væsenets lynafledere i de situa­ tioner, fortsætter hun. Sofie Wolff takker særligt sygeplejerskerne på Sønderborg Rygcenter for at have hjulpet nogle personlige refleksioner på

vej i forhold til dette. Det sidste halve år af hendes klinikophold gik derfor meget bedre end det første.

Snakker om det, der fylder

– Jeg valgte ikke at pakke tingene ind, men at sige højt, hvad der fyldte inde i mit hoved. Derfor lærte jeg også meget om mig selv ved siden af det rent faglige, og jeg endte med en generel følelse af, at ’dét her kan jeg godt finde ud af’, fastslår hun. Sofie Wolff føler dog stadig, at hun har meget at lære. For ­eksempel brugte hun hele den forgangne weekend på at spe­ kulere over de behandlinger og patientforløb, hun havde ansvar for i sin første uge i Viborg. – Det skal jeg vænne mig af med! Man skal lade være med at tage tingene med hjem, når man har fri, ved hun. Men lige nu er det lettere sagt end gjort.

Et roligt specialeforløb Efter et år som langturs-pendler på sidste del af kandidatstudiet trængte Sofie Wolff til at få en mere rolig hverdag. Klinikopholdene fordelte sig for hendes vedkommende på Sønderborg Rygcenter, Middelfart Rygcenter, Arbejds­ medicinsk Afdeling i Grindsted, Als Kiropraktor Center og Reumatologisk Afdeling på Vejle Sygehus, og det var ikke meget, hun så til kæresten hjemme i ­lejligheden i Odense i den periode. – Jeg syntes, det var ud­ fordrende at være så meget væk hjemmefra, så da vi nåede til specialeskrivningen, var der

14

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2022

ikke overskud til det helt store banebrydende arbejde, siger hun. Sofie Wolff og hendes læsemakker valgte derfor et speciale­ emne, de kunne håndtere fra hjemmebasen i Odense. – Vi undersøgte, hvordan rekreationelle golfspillere optimerer deres spil og får mest mulig for­nøjelse af det. Altså ikke noget fokus i forhold til kiropraktisk behandling, men indsigt i spillernes adfærd via et kvalitativt studie, forklarer hun og tilføjer: – Jeg tror ikke, vi er de mest hardcore forskere, min læsemakker og jeg. Vi prioriterede at få et godt forløb til sidst i studiet, og det fik vi.

Klinikophold rykker For Morten Bjerg er det et højdepunkt i ­biomekanik-studiet at være på klinikophold. ’Det er nok her, jeg har lært mest i løbet af hele uddannelsen’, siger han og foreslår, at man generelt fremrykker muligheden for at opleve faget folde sig ud i praksis. Det vil gavne læsemotivationen, mener han. – Jeg føler mig rigtigt godt tilpas i mit ­kommende fag. Jeg synes, det er lærerigt og interessant at være på klinikophold, og det har især været en øjenåbner for mig at opleve, hvor meget den gode kommuni­ kation med patienterne betyder. 25-årige Morten Bjerg erkender, at han nok ikke helt havde forstået, hvor essen­ tielt det er at have fokus på kommunika­ tionen, før han selv stod ansigt til ansigt med sin første ’ægte’ patient. – Da jeg startede på studiet, var det alt, hvad der hed knæk og bræk, jeg syntes, var sjovt. Men at skabe en relation og lære et helt menneske at kende i løbet af en konsultation på 45 minutter, det er virkelig også en spændende udfordring, synes han. Det er også en anderledes opgave, end han er vant til. – Jeg er typen, der godt kan lide, at ting kommer i kasser, men det dur bare ikke i den her sammenhæng. Her må man prøve


Lige nu er Morten Bjerg på klinikophold på Arbejdsmedicinsk Afd. på Grindsted Sygehus samtidig med specialeskrivningen. Specialet skal afleveres i slutningen af april.

sig frem og suge til sig fra de erfarne kolleger, siger han.

Endelig kom fagidentiteten

Morten Bjerg fremhæver særligt de otte ud af 16 ugers klinikophold, han foreløbig har haft på Middelfart Rygcenter. – Det var helt fantastisk i Middel­­ fart, fordi man får lov til at stå på egne ben som kiropraktor, siger han og fortæller, at man som 5.årsstuderende har hele patientforløb, naturligvis under supervision. Det lærte han helt vildt meget af, siger han, samtidig med at det var til stor inspiration at se, hvordan de uddannede kiropraktorer på ryg­ centret arbejder. – De er virkelig dygtige. Det var meget inspirerende for mig at ople­ ve, fortsætter Morten Bjerg, der efter opholdet i Middelfart endelig føler en identitet som kiropraktor. Foruden en stolthed på fagets vegne. – Helt indtil nu har jeg følt, vi stod i skyggen af medicinerne og special­ lægerne i uddannelsen. Men sådan føler jeg ikke længere, fastslår han.

Nyrer i bagklogskabens lys

Klinikopholdene i Middelfart, på Reumatologisk Afdeling på Vejle Sygehus og på Arbejdsmedicinsk ­Afdeling på Grindsted Sygehus har

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2022

15


FREMTIDENS KIROPRAKTORER

også givet det anatomiske terperi i starten af uddannelsen mere mening for Morten Bjerg. – Dengang forstod jeg ikke, hvorfor vi fx skulle læse om nyrer, men nu kan jeg godt se idéen, siger Morten Bjerg, der mener, at en tidligere kontakt med fagets praktiske virkelighed ville have en gavnlig effekt på læsemotivationen. Sådan ville det i hvert fald være for hans vedkommende. – I det mindste ville jeg ønske, man kunne forklare bedre, hvorfor det er vigtigt at læse om nyrefunktioner for eksempel; så man ikke selv skal opdage meningen med det langt senere i forløbet, siger han.

Hovedskader i ­HAPPY-projektet Morten og hans læsemakker har valgt at koble sig på det store PROJEKT HAPPY om forebyggelse af skader blandt børn og unge i foreningsidrætten. – Vi vil undersøge, hvor ofte unge håndboldspillere får hovedskader, og hvilke symptomer de har efterfølgende. Der bliver sendt ugentlige sms’er til ca. 1000 børn i projektperioden, og derefter skal vi databehandle svarene, forklarer Morten Bjerg. Han tænker stadig, at en kiropraktorstilling i idrættens verden vil være en drømmekombination for ham som færdiguddannet, og for at snuse lidt til det på frivillig basis har han i en periode under uddannelsen været tilknyttet et elitevolleyball-hold i Odense.

16

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2022

Dimission på en motorvej Alt er gået fuldstændigt efter planen for 25-årige Amanda Traidl. Eller det vil sige ­næsten alt, for at fejre sin dimission som ­kandidat på en rasteplads i det nordlige Tyskland, det havde hun alligevel ikke set komme.


– Teknisk set er jeg jo færdig­ uddannet nu, men jeg var ikke til stede til min egen dimission, og der har heller ikke været nogen reception eller noget efterføl­ gende. Så rent socialt føles det egentlig lidt uafsluttet, siger 25-årige Amanda Traidl. Hun forklarer, at hverken hun eller hendes medstuderende på årgangen havde drømt om, at en fysisk dimissionsceremoni kunne blive mulig i slutningen af januar 2022. Men coronamaskernes fald gik hurtigere end forventet, så den 28. januar kl.10 foregik højtideligheden fysisk på SDU for første gang i 2 år – dog uden efterfølgende reception. – På det tidspunkt var jeg på vej på skiferie i Østrig, så jeg sad i en bil på en rasteplads ved den nordtyske motorvej og hørte talerne online via min computer, siger Amanda Traidl. Flere af holdkammeraterne havde også disponeret dagen ud fra en restriktionstankegang og kunne ikke møde op på SDU, så det blev en lettere amputeret festlighed for deres vedkom­ mende. – I det hele taget har det bare været en mærkelig afslutning. Man ved ikke, hvordan det går med folk, da vi har været spredt ud over hele landet i klinikophold, og man ved heller ikke, om alle har fået deres turnusplads, fortsætter Amanda Traidl, der selv er vendt tilbage til sin hjemby, hvor hun starter i turnus i Kiropraktorhuset Næstved sidst i februar, som det hele tiden har været planen.

Pædiatrien i fokus

For Amanda Traidl er det også fortsat tanken, at hun vil efter­ uddannes i pædiatri, som hun er sikker på, bliver mere udbredt inden for kiropraktikken. – Efterspørgslen på spæd­ børnsbehandlinger er steget de senere år, og derfor har området også fået mere fokus ude i klinik­ kerne, konstaterer hun. Den udvikling vil hun gerne være en del af, og hun kan også meget vel se sig selv i en

fast ­stilling i Kiropraktorhuset ­Næstved på længere sigt. Om alt går vel. Specialeskrivningen bragte ­ellers Amanda Traidl i nærkontakt med en forskerverden, som hun også fandt interessant. – Men jeg har ikke tænkt at fortsætte ad det spor. Det er bare meget interessant at have prøvet at forske på egen hånd, så man ved, hvad det kræver, og hvor svært det er at skabe god evidens i vores fag, siger hun.

Amanda Traidl var med til at præsentere en lille del af Søren O’Neill og Casper Nims store smerteforsk­ ningsprojekt til årsmødet i Odense i november 2021. Projektet dannede basis for Amanda Traidls speciale. Hun ses her sammen med sine medstuderende, Fie Thordrup, Inge Hvidkær og Emma Engelsholm.

Smerterespons med og uden kliniker – Der er en tendens til, at klinisk interaktion har en ­betydning for patienters smertereguleringsrespons. Det vil sige, at man bedre kan reducere oplevet smerte, når der er en kliniker til stede. Resultaterne af Amanda Traidl og læsemakker Fie Thordrups speciale-forsøg på Middelfart Ryg­center var tæt på signifi-

kante, og Amanda Traidl synes godt, hun kan uddrage noget af det. – Det tyder på, at vi skal være empatiske og give os tid til at tage snakken med vores patienter. At god kommunikation og menneskelig tilstede­værelse betyder noget. Det synes jeg da, er meget rart, at forskningen også bakker op om, siger hun.

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2022

17


HVEM SKAL BEHANDLE DINE PATIENTERS HVEM HVEM SKAL SKAL BEHANDLE BEHANDLE DINE DINE PATIENTERS PATIENTERS HVEM SKAL BEHANDLE DINE PATIENTERS

INFLAMMATION? INFLAMMATION? INFLAMMATION?

VI KAN HJÆLPE DIG MED AT, HJÆLPE DINE PATIENTER. VI KAN MED THERMOGRAFISK DEM INFLAMMATIONEN, OG VI KAN VI VI KAN KANHJÆLPE HJÆLPEDIG DIGFOTO MED MEDVISE AT, AT,HJÆLPE HJÆLPE DINE DINEPATIENTER. PATIENTER.VI VI KAN KAN MED MEDMED MARKEDETS BREDESTE MEST LASERPROGRAM LEVERE THERMOGRAFISK THERMOGRAFISK FOTO FOTOOG VISE VISE DEM DEMSIKRE INFLAMMATIONEN, INFLAMMATIONEN, OG OG VI VIKAN KANMED MED RESULTATER SOM DU GERNE VIL FORBINDES MED. SE OG PRØV VORES MLS® MARKEDETS BREDESTE OG MEST SIKRE LASERPROGRAM LEVERE MARKEDETS BREDESTE OG MEST SIKRE LASERPROGRAM VI KAN HJÆLPE DIG MED AT, HJÆLPE DINE PATIENTER. VILEVERE KAN MED LASERE, HÅNDHOLDTE, MOBILE, KLINIKMOBILE, ELLER ROBOTTER. RESULTATER SOMDU DUGERNE GERNE VILFORBINDES FORBINDES MED. SEOG OG PRØV VORES MLS® RESULTATER SOM MED. SE VORES THERMOGRAFISK FOTO VISE VIL DEM INFLAMMATIONEN, OGPRØV VI KAN MEDMLS® LASERE, HÅNDHOLDTE, MOBILE, KLINIKMOBILE, ELLERROBOTTER. ROBOTTER. LASERE, HÅNDHOLDTE, ELLER MARKEDETS BREDESTE MOBILE, OG MESTKLINIKMOBILE, SIKRE LASERPROGRAM LEVERE RESULTATER SOM DU GERNE VIL FORBINDES MED. SE OG PRØV VORES MLS® LASERE, HÅNDHOLDTE, MOBILE, KLINIKMOBILE, ELLER ROBOTTER.

MEDIROBOT APS, TLF. 93 94 35 99, MAIL: INFO@MEDIROBOT.DK, WWW.MEDIROBOT.DK SHOWROOM ØST: FREDERIKSBERG l SHOWROOM VEST: RISSKOV MEDIROBOT MEDIROBOTAPS, APS,TLF. TLF.93 9394 9435 3599, 99,MAIL: MAIL:INFO@MEDIROBOT.DK, INFO@MEDIROBOT.DK,WWW.MEDIROBOT.DK WWW.MEDIROBOT.DK SHOWROOM SHOWROOMØST: ØST:FREDERIKSBERG FREDERIKSBERGl lSHOWROOM SHOWROOMVEST: VEST:RISSKOV RISSKOV MEDIROBOT APS, TLF. 93 94 35 99, MAIL: INFO@MEDIROBOT.DK, WWW.MEDIROBOT.DK


#BIOMEKKER INSIDE

Her møder du studenterorganisationen FNKS, Foreningen af nordiske kiropraktorstuderende, som samler de ­studerende på klinisk biomekanik på Syddansk Universitet.

1. februar trådte ny studieordning for kandidaten på klinisk biomekanik i kraft. Hør, hvad to studerende tænker om den.

STUDERENDE FORTÆLLER

Af Asger Teichert Mortensen 8. semester

“ At vi får mere sammenhængende tid i klinik, håber jeg, kan være med til, at de studerende, inklusiv mig selv, får et bedre ophold og bliver mere komfortable med at være i klinik, og derfor er mere forberedt til at komme i turnus” Den nye kandidatordning er stille trådt i kraft. Ikke mange lagde mærke til ændringerne. Dette skyldes studiets indsats for at lave en flydende overgang, som ikke skulle forstyrre de studerendes studie­ forløb. Det synes jeg, er vigtigt, da vi som studeren­ de allerede kan være presset med studiets faglige elementer. Hvis der derudover bliver skabt forvir­ rende ændringer omkring de forskellige fag, kan det hurtigt blive irriterende for os som studerende. Det er en ny ordning, så derfor er det svært at sige, hvordan den kommer til at virke. Mine forventninger og forhåbninger – ud fra hvad jeg har hørt fra tidligere kandidatstuderende på den gamle ordning – er, at den nye opbygning skal give mere luft ved at fordele arbejdsbyrden bedre ud over kandidatens forløb.

Præklinisk kursus går fra 2,5 til 6 ECTS og flyttes til senere på kandidaten. Dette håber jeg, er med til at give en bedre forståelse af faget, grundet det vil afsluttes sammen med de sidste fag før klinik­ ophold. Start af klinikophold er også flyttet, til efter alle vores undervisningsfag er afsluttede. Dette ser jeg som en god ting, fordi så har vi hele vores faglige uddannelse i rygsækken, før vi skal i klinikophold. At vi får mere sammenhængende tid i klinik, håber jeg, kan være med til, at de studerende, inklusiv mig selv, får et bedre ophold og bliver mere komfortable med at være i klinik, og derfor er mere forberedt til at komme i turnus.

“ Der er tilføjet og lavet om på fag, der skal gøre os ­studerende mere klar til at komme ud og tage et fagligt ansvar under, og ikke mindst efter, studiet” Af Mette Christiansen 5. semester

Jeg må erkende, at jeg oftest bare følger studie­ ordningen uden at tænke meget over det. Men det er fedt at gå på en uddannelse, hvor der hele tiden sker forandring for at skabe en bedre uddannelse og bedre studerende. Når vi skal beskæftige os med et erhverv, der hele tiden er i udvikling, synes jeg, at det er vigtigt, at uddannelsen også er det. I den reviderede studieordning for kandidaten er klinikopholdene gjort kortere og mere intensive, hvilket forhåbentlig bliver til gavn for både stude­ rende og klinikstederne. Ligeledes er der tilføjet og lavet om på fag, der skal gøre os studerende mere

klar til at komme ud og tage et fagligt ansvar under, og ikke mindst efter, studiet. Jeg er derfor meget spændt på at opleve, hvordan den nye kandidatordning kommer til at udfolde sig i praksis. Selvom klinikopholdene er blevet forkortet, tror jeg, at den nye strukturering sagtens kan løfte op­ gaven med at skabe gode fremtidige kiropraktorer. Det er selvfølgelig svært at vurdere, hvordan den nye kandidatordning kommer til at fungere i praksis, men jeg er begejstret for de ændringer, der er lavet.

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2022

19


Kiropraktorernes faglige selskab er et netværk af kiropraktorer, som arbejder for at fremme uddannelse, udvikling og videnskab gennem fx arrangementer, høringsvar og udarbejdelse af kliniske vejledninger. Af kiropraktorerne Mette Buus Beck, Jan Nordsteen og Maria Ehs Nielsen, Fokusgruppe for Socialkiropraktik, DSK

Sådan kan du hjælpe ­sygemeldte patienter Fokusgruppen for Socialkiropraktik har udviklet værktøjer, som skal gøre det lettere for klinikeren at håndtere patienten, der enten er sygemeldt eller i risiko for at blive det. Værktøjerne skaber overblik for både patient og behandler. Står du indimellem med en sygemeldt patient i klinikken og tænker: Hvordan kan jeg hjælpe denne patient til at komme hurtigt tilbage på arbejdet og forebygge fremtidige sygemeldinger? Det er velkendt, at muskelskeletlidelser er den dominerende årsag til sygefravær blandt dan-

skerne. En del af de patienter, vi ser i klinisk praksis, har kroniske rygproblemer og kan derfor være

Vi kan bruge mere end bare vores hænder til at skubbe en patient i den rigtige retning!

i risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet, hvilket har store økonomiske og sociale konsekvenser for den enkelte, men også for samfundet. Længere tids sygemelding reducerer chancen for at vende tilbage til arbejdet. For dem, der er sygemeldte eller i risiko for sygemelding, er den rigtige håndtering altafgørende, og samarbejdet mellem kiropraktoren, den praktiserende læge og kommunen er derfor af stor betydning for patienten. Fokusgruppen for Socialkiropraktik har udviklet forskellige værktøjer, som skal gøre det lettere for klinikeren at håndtere patienten, der enten er sygemeldt eller i risiko for at blive det. Værktøjerne har til formål at skabe overblik for både patient

3 værktøjer Til kiropraktoren Ligesom de kliniske vejledninger om hovedpine og spædbørn har vi udviklet en guide til kiropraktoren. Den hedder ”Håndtering af den sygemeldte patient”. I den findes et flowchart over det tidsmæssige forløb ved længere sygefravær (for en ansat). Dette fås også som selvstændigt lamineret ark, der kan ligge på ­klinikerens skrivebord til det hur­ tige overblik. Endvidere finder du screenings­ værtøjer for barrierer dels for arbejdsfastholdelse, dels for at komme tilbage til arbejde. Disse barrierer kan både være mekanis­ mer iboende hos patienten fysisk såvel som psykisk, samt virksom­ hedsmæssige forhold. Materialet giver konkrete eksempler på redskaber til dialog med patienten.

I en ordliste forklares basale begreber inden for feltet. Her fin­ des bl.a. svar på, hvad en mulig­ hedserklæring, et ressourceforløb eller en paragraf 56-aftale drejer sig om, og hvordan en patient kan være delvist sygemeldt eller delvist raskmeldt. Vurderingen af patientens funktionsevne indgår som en central del af myndighedernes beslutninger om, hvilke tiltag der skal iværksættes for at forbedre patientens evne til at bevare tilknytning til arbejdsmarkedet. Lægen har til opgave at udfærdige en mulighedserklæring, hvor bidrag fra kiropraktoren kan have høj relevans. Kiropraktoren har ty­ pisk set patienten mere end lægen og har derfor bedre udgangspunkt for at formulere en funktions­evne­ beskrivelse. En skabelon hertil

findes bagerst i guiden, inklusiv et konkret eksempel på, hvordan den kan anvendes.

1 GUIDE TIL

HÅNDTERING AF DEN SYG E M E L DT E PAT I E N T Du kan bruge denne guide, hvis du har en patient, der er i risiko for længerevarende sygemelding, har brug for hjælp til at komme tilbage til arbejde eller som kæmper med at blive i sit nuværende job pga. helbredsproblemer. Udarbejdet af Fokusgruppen for Socialkiropraktik, Dansk Selskab for Kiropraktik G O D K E N DT A F DA N S K S E L S K A B F O R K I R O P R A K T I K 1 . O K TO B E R 2 0 2 1

DSK Sygefravær Guide A5.indd 1

20

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2022

02.11.2021 09.24


redskab 2, bilag 1.

• Hvilke arbejdsopgaver synes du, forværrer dine symptomer?

Ex. på spørgsmål: • Hvad tænker du om at komme tilbage til arbejdet?

• Hvordan tror du, at dine kollegaer og leder reagerer, når du kommer tilbage til arbejde? Brug evt. mixerpulten som udgangspunkt for samtale.

• Hvad forhindrer dig i at komme tilbage til i samarbejdet arbejdet?om at forebygge

Hvis du hjælper en person med at blive i arbejde, hjælper du med at opretholde dennes livs­kvalitet, selvværd og værdighed

sygemeldinger og hjælpe sygemeldte patienter tilbage på arbejdet så hurtigt og effektivt som muligt. Ofte vil det være kiropraktoren, der har den bedste forudsætning for at vurdere patientens funktionsevne, da vi typisk ser patienter ved flere konsultationer og behandler. De har ligeledes til og derfor kan følge med i deres hensigt at lette det tværfaglige tilstand. Sammen med patienten samarbejde mellem kiropraktor, har vi derfor mulighed for – almen praksis og kommunen. eventuelt Arbejdet i fokusgruppen skal DSK Cheatsheet A4.indd 1i samarbejde med den ses som en hjælp til alle kiroprak- praktiserende læge – at lægge en plan for det videre forløb i forhold torer, der har med rygpatienter til deres jobsituation. at gøre, og ikke som en særlig De værktøjer fokusgruppen retning inden for kiropraktorgerhar udarbejdet, er præsenteret ningen. I fokusgruppen er vi af her, og det er vores håb, at de kan den opfattelse, at vi som eksperlette vores kollegaer til at finde ter i håndtering af rygbesvær alle svar på mange vigtige spørgsmål, har en forpligtelse til at deltage

Udarbejd løsninge brainsto med pati

Skånebehov

Alm. vilkår

Timer/tid Fysiske rammer Opgaver Ansvar Forudsigelighed Arbejdsintensitet “Mixerpulten” er et værktøj til dialog med “knapper”, der kan skrues på mhp. arbejdsfastholdelse eller -tilbagevenden.

der kan opstå undervejs i arbejdet med at hjælpe patienterne tilbage i arbejde på en god måde. Ud over et ønske og håb om, at værktøjerne finder anvendelse i kiropraktorpraksis blandt alle praktiserende kiropraktorer, er de også udarbejdet med henblik på at blive en del af kiropraktoruddannelsens turnusforløb.

Kiropraktoren kan: • Informere og rådgive patienten • Screene for barrierer for at vende tilbage til arbejdet • Udarbejde løsninger sammen med patienten • Lægge en plan for tilbage­til­arbejde • Lave en funktionsevnebeskrivelse • Kommunikere med egen læge og arbejdsplads

Kommunen kan tilbyde: • Forlængelse af sygedagpenge (<69 uger) • Jobafklaringsforløb • Ressourceforløb • Virksomhedspraktik • Flexjob • Førtidspension (+40 år og gennemført ressourceforløb)

Arbejdsgiver kan: • Forlange en mulighedserklæring Sammen kan de: • Anmode kommunen om §56­ordning Kiropraktoren kan: • Bidrage med information til fastholdelsesplan og mulighedserklæring

4 uger

Arbejdsgiver skal afholde sygefraværs­ samtale indenfor 4 uger

8 uger Jobcenter kontakter patient indenfor 8 uger

Hel eller delvis raskmelding?

Jobcenter har opfølgende kontakt med patient hver 4. uge

”Er du i risiko for sygemelding?” er titlen på patientfolderen, der i stil med pakkeforløbsfolderne giver patienten viden og vejledning. Den indeholder bl.a. forslag til dialog med leder og et værktøj i form af en ”mixerpult”, der skal give inspiration til, hvilke områder der kan skrues op og ned på ift. enten arbejdsfastholdelse eller tilbagevenden til arbejde. Folderen egner sig således også til den allerede sygemeldte patient. På bagsiden får patienten at vide, hvad kiropraktoren kan bidrage med i sygdomsforløbet ud Er du i risiko for sygemelding? over den manuelle behandling.

3

Kommunen kan tilbyde: • Kommunal genoptræning • Stresshåndtering • Vedligeholdelsestræning • Virksomhedspraktik • Mentorordning • Ergoterapi

Patienten kan: • Anmode arbejdsgiver om en fastholdelsesplan

Patient bliver syg/ uarbejds­ dygtig

Til patienten

2

(Varetages af rehabiliteringsteam i kommunen)

Vidste du, at:

• Bevægelse og aktivitet i hverdagen kan være med til at fastholde dig i job

• Selv om du har smerter, er det som regel en fordel at fortsætte med arbejdet

22 uger

• Hvis du er sygemeldt, er det en god ide at holde kontakten til arbejdspladsen

Revurdering om patienten stadig er uarbejdsdygtig

DSK Cheatsheet A4.indd 2

Flowchart: Lamineret ark, som kan ligge på klinikerens skrivebord til det ­hurtige overblik over sygemeldingsforløb og handlemuligheder.

02.11.2021 09.18

Ex. på spør

• Hvilke lø du, der i lade sig arbejdsp

u Værktøjerne findes på DSKKB.dk i PDF og kan også tilsendes fysisk ved henvendelse til DKF.

Handlemuligheder ved sygefravær

Gå i dialog om, hvad h mulige løsn forslag i re

DSK Sygefravær Patientfolder A5.indd 1

02.11.2021 08.39

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2022

21


NYT FRA Korte nyheder og ­information til kiro­ praktorerne

Af Asger Torning, kommunikationsmedarbejder

Korrekt procedure ved anmodning om second opinion på billeddiagnostik

Deaktivering af adgang til KirPACS efter fratrædelse

Når man anmoder om second opinion på billed­ diagnostik fra Christian Lund, skal man skrive “supplerende information” i feltet, ellers bliver rapporten ikke sendt. Hvis man efterfølgende vil chatte med Chri­ stian, skal man trykke på “afvis report”. Herefter skal han trykke på “Revoke report” + ”Request ­dicoms”, før I kan chatte. Christian Lund er be­ kendt med proceduren.

Hvis en klinik ikke husker at informere billeddiag­ nostisk enhed på Kiropraktorernes Videnscenter, når en kiropraktor fratræder, har den fratrådte ­kiropraktor fortsat adgang til klinikkens KirPACS. Husk derfor altid at informere om fratrådte ­kiropraktorer til billeddiagnostik@kiroviden.sdu.dk, så den pågældende kiropraktors bruger-ID kan blive deaktiveret. Husk at medsende den fratrådte kiropraktors brugerlogin, når I sender mailen.

Forskere fra Kiropraktorernes Videnscenter deltog i CARLoquium 2022 I 2021 introducerede CARL (Chiropractic Academy for Research Leadership) en virtuel conference, CARLoquium, med deltagelse af forskere og kiro­ praktorer fra hele verden. I begyndelsen af marts i år gentog CARL kon­ ferencen, og Lise Hestbæk, Kristina Boe Dissing,

Mette Jensen Stockendahl, Rikke Krüger Jensen og ph.d.-studerende Simon Dyrløv Madsen repræsen­ terede Kiropraktorernes Videnscenter, mens Jan Hartvigsen var medarrangør af CARLoquium 2022. Desuden bidrog Kiropraktorernes Videnscenter med en infostand i det virtuelle udstillerområde.

Kiropraktorernes Videnscenter deltager talstærkt i ECU-konference Når ECU afholder konferencen ‘Stronger Together’ i Utrecht i Holland 27.-29. maj, vil Kiro­ praktorernes Videnscenter være talstærkt repræsenteret. Rikke Krüger Jensen, Kristina Boe ­Dissing og Simon Dyr­ løv Madsen deltager med abstracts. Alice Kongsted præsenterer

22

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2022

et diskussionsoplæg om den kli­ niske relevans af anbefalingerne i artikelserien om lænderyg­ smerter i The Lancet fra 2018, og hvordan kiropraktorer kan medvirke til at udvikle en ny til­ gang til lænderygsmerter. Mette Jensen Stochkendahl står igen for at arrangere Researchers’ Day. Det overordnede tema for dagen er ’Do we have gender equality in chiropractic in Europe?’ Hvad det går ud på, kan man læse mere om på konferencens hjemmeside.

Lise Hestbæk bidrager med en workshop om børn og fysisk aktivitet sammen med Special Interest Group, Pediatrics, Euro­ pean Academy of Chiropractic, og hun er også tovholder på en workshop om børn og hovedpine med Susanne Lynge. Der er meget mere info om de tre indholdsrige dage på ECU’s hjemmeside, hvor der allerede nu er åbnet for tilmelding: convention.chiropractic-ecu.org


FORSKNING KOMMENTERET Af Mette Jensen Stochkendahl, lektor SDU & seniorforsker Kiropraktorernes Videnscenter

HVILKEN INFORMATION SKAL VI GIVE PATIENTER MED LÆNDERYGSMERTER? Information og rådgivning, der kan øge patienternes forståelse af deres situation, forsikre dem om en god prognose og give dem værktøjer til egenhåndtering af deres lænderygsmerter, er nøgleelementer i behandlingen af patienter med lænderygsmerter. Men patienter er forskellige, og hvad skal vi egentlig sige til en patient for at hjælpe vedkommende bedst muligt? Det har rygforskere fra Australien forsøgt at blive klogere på. Via en spørgeskemaundersøgelse blandt 365 lænderygpatienter undersøgte de patienternes opfattelse og holdning til en række korte informationsbeskeder om rygsmerter og om holdningerne kunne forudsige patienternes intentioner om at egenhåndtere deres smerter. Forskerne tog ­udgangspunkt i ti beskeder fx “Det er vigtigt at være aktiv, selv om du har ondt i ryggen”, ­“Smerter er ikke lig med skade” og “Det er ikke nødvendigt at

kende den specifikke årsag til smerterne for at tage hånd om dem”. Patienternes intentioner om at egenhåndtere blev målt vha. et spørgsmål, hvor de skulle forestille sig at have haft smerter i 10 dage med en intensitet på 4 og derefter angive, hvordan de ville håndtere situationen på en 0-10 skala (0=helt sikkert søge hjælp; 10=klare det selv). Generelt var patienterne ­positive overfor alle ti beskeder. Undtaget var patienter med vedvarende smerter, der var negative overfor beskeden om, at det ikke

er nødvendigt at kende årsagen til smerter. Forskerne viste, at der var sammenhæng mellem patienternes holdninger over for beskederne og deres intentioner om egenhåndtering. Hvor godt holdningerne kunne forudsige intentionerne om egenhåndtering afhang af de enkelte beskeder og hvor lang tid, patienten havde haft smerter. Der var fx større chance for, at patienterne havde intentioner om egenhåndtering, hvis de i øjeblikket var smertefrie og positivt indstillet over for beskeder om at være aktiv. Patienter med akutte eller subakutte lændesmerter, som var positive over for beskeder, der forsikrede dem om en god prognose og patienter med vedvarende smerter, som var positive overfor beskeden om, at graden af smerte ikke siger noget om graden af skade i ryggen, havde også højere chance for at ville egenhåndtere. Studiet viser, at chancen for, at patienterne selv håndterer deres situation, kan bedres med den rette besked, og at den rette besked afhænger af, hvor længe patienterne har haft ondt i ryggen. Forskerne opfordrer klinikere til i højere grad at benytte specifikke beskeder, der forsikrer patienter om deres gode prognose.

uEdel T. O’Hagan et al. What ­messages predict intention to self-manage low back pain? A study of attitudes towards ­patient education bit.ly/3L5FUQA

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2022

23


A K T U E LT

Af Tanja Skov Carlsen, redaktør, DKF. Foto: Bettina Illemann Larsen, DGI Verdensholdet

“ Det er mig, gymnasterne kommer til, hvad enten det drejer sig om en forstuvet finger, udslæt, madforgiftning eller hjemve” På 3 uger skulle Andreas Gjengedal søge orlov, videregive patienter, fremleje lejlighed og tage afsked med venner og familie. Helt uventet fik han chancen for at rejse jorden rundt i 5 måneder som fysisk vejleder med DGI’s Verdenshold. Muligheden opstod, da den daværende fysiske vejleder sagde op, kort før holdet skulle på verdensturné. Nyuddannede Andreas Gjengedal, der er tidligere gymnast, blev opfordret af venner til at søge stillingen. Han var næsten lige blevet færdig med turnus og var blevet fastansat i klinikken. Han greb chancen og søgte jobbet 11. oktober. Den 16. var han til samtale, den 18. fik han jobbet, og 5. november ­startede han – i Dubai.

– På meget kort tid blev klinikken skiftet ud med en omrejsende tilværelse og en ny hverdag præget af uforudsete udfordringer, men også mange gode stunder, fortæller Andreas Gjengedal, der føler sig enormt heldig. Dubai, Argentina, Uruguay og nu Thailand. Hvad er næste stop? – Vi ved det ikke. Det har været en præmis fra starten af turen, at den bliver planlagt undervejs på grund af Corona. Vi regner med

Om Andreas Gjengedal • 29 år. Bor på Nørrebro i København • Cand.manu. fra Syddansk Universitet juni 2020 • Turnus hos Kiropraktik i Centrum frem til august 2021, hvor han efter­ følgende blev ansat • Født i Norge og flyttede til Vejle med familien som 8-årig

• Medgrundlægger og chef­ træner for FREM Odense Livredning, 2015-20 • Medgrundlægger og bestyrelsesmedlem, FNKS’ Sportsudvalget, 2015-17 • Kystlivredder, instruk­ tør, supervisor og fysisk vejleder hos Trygfonden Kystlivredning

u Instagram: @a.gjenge og @dgiverdensholdet

24

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2022

at besøge et land mere, før rejsen går hjem igen i slut-marts. Derefter skal vi på Danmarksturné, hvor gymnasterne optræder med deres show QUA. Til juni rejser vi på Europaturné. Når vi kommer hjem, optræder vi en sidste gang til landsstævnet i Svendborg.

Tilpasninger og løsninger

– Den største udfordring har været skiftende restriktioner fra land til land, fortæller Andreas Gjengedal. – Den tredje bølge ramte os, da vi var i Argentina og pludselig kunne høre, hvordan verden igen lukkede ned og vidste, at vi i endnu højere grad skulle tilpasse os og finde nye løsninger for resten af turen. Som fysisk vejleder er han med for at behandle og forebygge skader samt tilrettelægge fysiske træninger, men også håndtere et hav af sundhedsfaglige problematikker, som ikke kun er af biomekanisk karakter. – En almindelig dag starter med, at jeg står for cardio- ­eller


Andreas Gjengedal står klar, hver gang gymnasterne springer højrisikospring, hvis uheldet skulle være ude. Her til opvisning i National Stadium i Bangkok.

Andreas Gjengedal underviser og træner dagligt gymnasterne. Her prøver pigerne at slå deres egne rekorder i tunge løft på trænings­lejr i det nordøstlige Thailand.

Som fysisk vejleder på DGI ­ erdensholdet skifter man V ­kontor hver dag. Her er Andreas Gjengedals kiropraktorbriks ­rykket ned på havnen til udendørs show i Bangkok.

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2022

25


A K T U E LT styrketræning med gymnasterne. Efterfølgende åbner jeg op for kiropraktorbriksen, hvor gymnasterne kan få behandling. Derudover går der tid med administrative opgaver og møder i lederteamet. Vi skifter lokation næsten dagligt, så omgivelserne er altid forskellige – det påvirker både, hvordan jeg kan tilrettelægge en træning, og hvor briksen skal stå. – Jeg er den eneste sundhedsfaglige person på rejsen. Det betyder, at det er mig, gymnasterne kommer til, hvad enten det drejer sig om en forstuvet finger, udslæt, madforgiftning eller hjemve. Jeg har en gatekeeperfunktion, dvs. at det er mit ansvar at vurdere, hvornår jeg selv kan løse en problematik eller skal kontakte en lokal læge eller lignende. Heldigvis har jeg et stærkt og yderst kompetent tværfagligt Health Team i Danmark bestående af kiropraktorer, fysioterapeuter og

læger, som jeg kan sparre med, så jeg står aldrig helt alene. Det sætter jeg enormt stor pris på, forklarer han. Hvad er det mest udfordrende? – Det har været gymnasternes største drøm at komme på DGI Verdensholdet, og enhver skades­ periode føles som midlertidigt at være sat af holdet. Det stiller store krav til mig som behandler i forhold til information, behandlingsplaner og smertehåndteringsstrategier, så jeg kan hjælpe dem tilbage hurtigst muligt. Det er udfordrende, fordi det er mig, som træffer beslutningen om, hvornår gymnasterne er klar til at vende tilbage, og det stemmer ikke altid overens med deres forhåbninger. – Rent fagligt er det spændende dagligt at følge gymnasternes fremskridt og tilbagegang i forhold til min behandling og forebyggelse af deres skader. Jeg kan i realtid se en meget direkte

effekt af den behandlingsplan, jeg har lagt og kan hurtigt sadle om, hvis det ikke går som forventet, pointerer Andreas Gjengedal og fortæller om et særligt minde: – En af gymnasterne havde ­siddet ude fra spring i længere tid, og det var fantastisk at være til stede den dag, han endelig sprang med igen og dele den glæde med ham og holdet. Hvilke problemstillinger ser du? – Oftest er det underekstremitetsproblematikker i form af forstuvede ankler, tzuk-fødder (anterolateral ankle impingement syndrom) og generelt overbelastede fødder. – Gymnasterne er aktive hver dag i et helt år med shows, træning eller workshop. For at forbygge skader har jeg haft særligt fokus på at lave tung styrketræning og stabilitetstræning samt at skabe gode rammer for restitution. – Et andet vigtigt fokuspunkt for mig er rigeligt med mad og søvn.

At holde hovedet koldt

DGI Verdensholdet

Til juli, når stillingen udløber, vender Andreas Gjengedal stærkt tilbage som kiropraktor hos Kiropraktik i Centrum i København. Med sig har han en masse minder og nye kiropraktorfaglige erfaringer. Og så har han lært noget om ledelse: – Jeg har lært rigtig meget. Pandemien har krævet, at både lederteamet og gymnasterne har været enormt omstillingsparate med en hverdag, hvor planerne ændrer sig hele tiden. Det har været særligt vigtigt i min rolle som leder at holde hovedet koldt og skabe en rolig og tryg atmosfære på holdet.

28 elitegymnaster rejser jorden rundt med rejseleder, to instruktører, en kommunikationsmedarbejder og en fysisk vejleder. Billedet viser en aften i Necochea, Argentina, hvor en dag med workshops blev sluttet af med traditionel argentinsk aftensmad og bål-hygge.

u Danmarksturné i april og maj: dgi.dk/verdensholdet

26

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2022

Kiroprak


Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

NYTMS-

E MEDL UD TILB

Lån & Spar er ejet af bl.a. Dansk Kiropraktor Forening. Det betyder jo ikke, at du absolut skal vælge os. Bare at det er en god ide lige at tjekke de fordele, du får som medejer.

3% i rente* på din lønkonto Ud over de økonomiske fordele er vi en bank som alle andre. Du kan bruge os til det hele – fra lønkonto til investering. Alt fra opsparing til realkredit og rådgivning om boligkøb.

Hvad har Dansk Kiropraktor Forening med dit valg af bank at gøre?

Vores rødder er i faglige fællesskaber At tage ansvar for hinanden ligger i vores DNA. Lån & Spar tager klima, bæredygtighed og etik alvorligt. Godt hjulpet på vej af en engageret bestyrelse, som også ønsker at give medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening særligt favorable vilkår Giver det mening? Ring 3378 1910 – eller gå på lsb.dk/dkf og book et møde.

* 3% i rente på op til 50.000 kr. kræver medlemskab af Dansk Kiropraktor Forening og afsluttet uddannelse. Indestående over 50.000 kr. forrentes med 0%. Du skal betale negative renter, hvis dit samlede indlån overstiger 100.000 kr. Du skal samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra). Rentesatserne er variable og gælder pr. 9. maj 2019. Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit – se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkaar.

Kiropraktor_22.01_3%_Valg-A_200x250.indd 1

10.02.2022 12.47


PAKKEFORLØB

HVORDAN GÅR DET PATIENTER I PAKKEFORLØB FOR LUMBAL SPINALSTENOSE?

I kiropraktorpraksis behandles patienter med lumbal spinalstenose i pakkeforløb som beskrevet i overenskomsten mellem Danske Regioner og Dansk Kiropraktor Forening. Pakkeforløbet er et standardiseret behandlingsforløb med undersøgelser og faste opfølgnings­tidspunkter samt et tæt samarbejde med patientens praktiserende læge. Indholdet er baseret på Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer for behandling af lumbal spinalstenose.

Rikke Krüger Jensen, seniorforsker, Kiropraktorernes videnscenter

28

I 2018 påbegyndte Kiropraktorer­ nes Videnscenter et forsknings­ projekt, der inkluderede data fra patienter, som var i pakkeforløb i kiropraktorpraksis. Projektet har nu afsluttet dataindsamlingen og er gået i gang med at analysere data fra patienterne. Samlet set inkluderede projektet 80 patienter, som var i pakkeforløb for lumbal spinalstenose. Gennemsnitsalde­ ren var 70 år, og 46% var kvinder. Figur 1 viser ændring i lænde­ smerter (lysegrøn) og bensmerter (mørkegrøn) fra starten af forlø­ bet, ved 4- og 12-ugers opfølg­

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2022

ning samt efter 52 uger. Projekt­ deltagerne angav deres smerter på en skala fra 0 (Ingen smerter) til 10 (Værst mulige smerter). Et år efter starten af forløbet var lændesmerterne i gennemsnit bedret med 2,6 point (fra 5,5 til 2,9), og bensmerterne var bedret med 2,9 point (fra 5,7 til 2,8). Figur 2 viser ændringen i ­fysisk funktionsniveau målt med Oswestry Disability Index. 0-20% er minimal funktionsbegræns­ ning, 21-40% er moderat, 41-60% er svær, 61-80% er invaliderende og 81-100% er sengebundet.

Figuren viser, at deltagernes funktionsniveau bedres fra gennemsnitlig 31% funktions­ begrænsning (moderat) til 19% funktionsbegrænsning (minimal) over 52 uger. Figur 3 viser hvor mange pro­ cent af deltagerne, som valgte de forskellige svarmuligheder, når de blev spurgt, hvordan smerterne havde ændret sig fra starten af behandlingen til 12 uger senere. I alt angav ca. 51% af projektdel­ tagerne, at deres lændesmerter var blevet bedre eller meget bedre efter 12 ugers behandling,


Figur 1

og 43% angav, at bensmerterne var bedre eller meget bedre.

Forbehold

Der er nogle usikkerheder, man skal tage forbehold for i fortolk­ ningen af resultaterne. Der er ingen sammenligningsgruppe, og vi kan derfor ikke udtale os om behandlingseffekten ift. andre be­ handlinger eller ingen behandling. Samtidigt siger resultaterne kun noget om de patienter, som er inkluderet i projektet, og ikke noget om patienter, som er i pakke­forløb generelt, så resul­ taterne er ikke nødvendigvis repræsentative for alle pakke­ forløbspatienter. Endelig ved vi ikke, om patien­ terne har gennemført pakkefor­ løbene – kun at de er inkluderet i pakkeforløb ved baseline.

Figur 2

Figur 3

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2022

29


KIROPRAKTOR I NUUK Af Tanja Skov Carlsen, redaktør, DKF

” DU SKAL VÆRE KLAR PÅ ALT, DER KOMMER IND AD DØREN” Som planlagt er Grønlands eneste kiropraktor vendt hjem efter 9 måneder. Læs om hendes oplevelser i og uden for klinikken. Sidste år i april tog Line Korsholm med sin læge-kæreste til Nuuk, hvor han skulle praktisere til og med januar.

Hun havde netop gennemført sin turnus og blev tilknyttet som kiropraktor i byens, og faktisk Grønlands, eneste fysioterapi­ klinik – Nuuk Osteopati og Fysio­ terapi, som nu endelig også kunne

”Hvis man vil se helt store isbjerge og sejle rundt blandt dem som her på billedet, så skal man tage til Ilulissat eller noget mere nord på end Nuuk,” forklarer Line Korsholm.

30

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2022

tilbyde kiropraktik. Nu er hun tilbage i Danmark. Heldigvis er det faldet på plads, at endnu en dansk kiropraktor til sommer tager derop for at praktisere i en periode.


Line Korsholm på toppen af Ukkusissat (Store Malene), et stejlt fjeld i udkanten af Nuuk. Det er cirka 770 m højt.

“Jeg nåede en enkelt gang med som sundhedsfaglig til landsholdssamling for det grønlandske herrelandshold i håndbold. Klinikken dækker deres landsholds-samlinger, når de afholdes i Nuuk,” fortæller Line Korsholm.

Afgang efter 2 uger i Paamiut, hvor der bor ca. 1300 mennesker. “Min kæreste var læge dernede i 1 måned. Jeg kom forbi i 14 dage og havde ­behandlerbriksen med. Jeg havde også en behandling på et ­hospital her,” siger Line Korsholm.

Tilbage til Line Korsholm og hendes oplevelser. Hvordan gik det i klinikken ­efter opstartsperioden, hvis du skal ­summere op? “Der kom flere nye patienter til løbende, men der var også en del gengangere. Enten på grund af opfølgning, eller fordi der kom et nyt problem til. Jeg har også haft patienter fra andre byer og bygder samt besætning fra nogle af de skibe, der lægger til i Nuuk. De er her som regel kun i ganske kort tid, og dem så jeg oftest kun en enkelt gang.” “Jeg så meget blandede problematikker. Gener fra ryg, arme, ben, knæ, hofter og fødder, og aldersmæssigt fra babyer til voksne. Vitterligt alt. Der har også været symptomer eller sygdomme, som ikke har været relateret til bevægeapparatet, men hvor patienten har haft et håb om, at jeg kunne hjælpe.

“Vi er den eneste private fysioterapi/kiropraktor-klinik i Grønland, og af den årsag er vi også dem, der ved mest om bevægeapparats­ smerter uden for sygehusregi. Der er simpelthen ikke andre. Det er ikke som i Danmark, hvor der er specialister inden for forskellige områder, hvilket i grove træk skaber et klientel med en mere ensartet problematik. I Grønland skal man være generalist, du skal være klar på alt, der kommer ind ad døren. Jeg har haft en del patienter med problemstillinger, som jeg aldrig har set før. Der må man bare gøre det så godt som muligt og hjælpe, så godt man kan.” Hun påpeger, at hendes op­ levelser udelukkende beror på ­hendes møde med Grønland og hendes oplevelse af fx det grønlandske sundhedsvæsen. Du rejste tilbage til Danmark i februar – og hvad er planen?

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2022

31


KIROPRAKTOR I NUUK ”Min kærestes stilling udløb, og han skal starte med at skrive ph.d. For mit vedkommende står dørene åbne. Jeg har ikke en plan endnu.” Ville du egentligt gerne blive – eller er du mest glad for at være tilbage? “Det er lidt både-og. Jeg har været utrolig glad for at være

Line Korsholm og hendes kæreste på telttur i fjeldet

Fra Line til dig, der måske overvejer at praktisere som kiropraktor i Grønland “Grønland er et dejligt land. Hver sæson har sin charme. Fiskeri om sommeren, jagt til efteråret, og ski til vinter og forår. Hvis man kan lide naturen og ønsker en tilværelse, der bærer præg af ’ajungilak’, det grønlandske ord for ’det går nok’, så er Grønland et godt valg. Man skal være åben for at gribe mulighederne, når de er der.” “Grønland er i min optik mulighedernes land. Jeg har ikke set noget sted før, hvor man kan gå fra nyuddannet til lederpost, men det har jeg mødt flere eksempler på i Grønland.” “Generelt er det nemmere at få styr på alle de praktiske ting, når man er her oppe. Det er bedre at møde op de steder, man skal have svar end at ringe. Tingene foregår lidt mere lavpraktisk.”

32

heroppe. At opleve Nuuk og se de byer, vi har besøgt, har været en stor oplevelse. Omvendt glæder jeg mig også til at være sammen med min familie og venner igen. Jeg er taget hjem med et smil på læben, og det kan meget vel være, at jeg kommer igen.” Hvad har været det bedste, hvad har du lært mest af, eller om, – og hvad har været det mest ­udfordrende? “Det bedste har været at opleve Grønlands natur. De fleste steder i Grønland har man fjeld og fjord i baghaven. Det har været en stor oplevelse for mig at have det så tæt på. Vi har været på ture i fjeldet med telt, været på bådtur i fjorden og besteget bjergtoppe. Alt sammen meget storslåede oplevelser.” “I Grønland foregår det meste på vejrets præmisser. Hvis det er dårligt vejr, så kan man strande flere dage i en lufthavn. Dårligt vejr resulterede også i 19 timers strømafbrydelse i Nuuk og brud på netdækning i hele Grønland.” “Det har også været rart at opleve den store taknemmelighed, som jeg er blevet mødt med af patienterne. Generelt giver patienterne mere udtryk for glæden ved at have en kiropraktor i byen. Mere end jeg har oplevet i Danmark, også som et resultat af, at det ikke før har været muligt i Grønland.” “Ingen havde forberedt mig på at skulle være selvstændig og ­drive virksomhed specielt ikke lige efter endt turnus. Jeg har ­været indlejer, men haft ansvaret for alt selv og med alt, hvad det indebærer i drift af en virksomhed. Jeg har været bogholder, sekretær og sundhedsfaglig. Det

har været udfordrende, men jeg har lært meget af den proces.” Nu hvor du kender det lidt bedre; hvad er så dit indtryk af det grønlandske sundhedsvæsen set fra din stol og position? Er der noget, der fungerer særligt godt, og som vi kan lære af eller det modsatte? “Det grønlandske sundhedsvæsen bærer meget præg af stor udskiftning, da mange af lægerne er her omkring et år af gangen. Det betyder, at man som patient ikke har en fast læge. Derfor er det ofte en ny læge, der skal sætte sig ind i patientens historik fra gang til gang. I Sundhedscenteret, svt. almen praksis i Danmark, kan man som udgangspunkt kun få samme dags-tider. Hvis programmet er fyldt op, så kan man ringe dagen efter og forsøge igen. Med mindre det vurderes at være akut, så finder de tid. Det kan skabe en del frustration hos patienterne, og sådan set også hos lægerne, når de ikke kan tilbyde en tid. Så vidt jeg forstår, kan det ikke lade sig gøre at booke ud i fremtiden, da der er for mange udeblivelser, hvilket i sidste ende betyder, at færre patienter bliver set.” ”Der mangler et samarbejde mellem det offentlige og private sundhedsvæsen heroppe. Jeg havde ingen mulighed for at kommunikere med lægerne, og patienterne har heller ikke tilgang til egne journaler. Som patient kan det være svært at huske helt præcist, hvad der er foretaget og hvilke svar, der er givet. Det kunne være rart, hvis man i det private kunne tilgå fx scanningseller røntgenbilleder eller svar på undersøgelser, så man er sikker på, hvad der er blevet lavet – og ikke er lavet.”

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2022

KirCAC


Gør som mere end 60 % af alle praktiserende kiropraktorer Vælg KirCACS som jeres journalsystem

”Jeg har haft KirCACS i 6 år. Det fortryder jeg ikke. Et stabilt, funktionelt smart og sikkert system. Udviklingen har været enorm. Et system som hele tiden følger bevægelserne i vores fagkreds og er på forkant med udviklingen. Et system der hører og følger vores ønsker fra klinisk side. Kan varmt anbefales.” (Indehaver og kiropraktor Hanne Rytz, Kiropraktisk Klinik Lemvig)

Mere end 350 kiropraktorer bruger KirCACS - og der kommer hele tiden flere til www.kircacs.dk • info@kircacs.dk KirCACS annonce Kiropraktoren 2022.indd 1

15.02.2022 13.21


NYT FRA KviK

DIAGNOSEKODNING I ­KIROPRAKTORPRAKSIS med kvalitetsudvikling kan træk­ kes kvalificerede data vedrørende patientsammensætningen i praksis. I forbindelse med imple­ menteringen af ICPC-2 har der ikke fulgt meget information og vejledning til praksis, og derfor ­sætter KviK nu fokus på kvalite­ ten af diagnosekodning.

Hvorfor?

Diagnosekodning er et fagligt redskab i de kliniske ­overvejelser og til planlægning af et behand­ lingsforløb, hvor kliniske ret­nings­ linjer og vejledninger bidrager til ensartet behandling i henhold til specifikke diagnosekoder. Kiropraktorerne har ret og pligt til at diagnosekode, og det er ­vigtigt, at patienter, der behandles inden for det muskuloskeletale speciale, får stillet en så præcis diagnose som muligt. Systematisk diagnosekod­ ning giver samtidig mulighed for, at kommunikation vedrørende patienten foregår sikkert og entydigt på tværs af sundheds­ væsenet. Ikke alene i primærsek­ toren hvor ICPC-diagnosekodning anvendes, men også på tværs af sektorer, hvor integrationen med ICD-kodning bidrager til bedre muligheder for kommunikation. Målet om sammenhængende patientforløb på tværs af sund­

34

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2022

hedssektoren stiller i højere grad krav til strukturerede patientdata. Ikke mindst i forhold til indrappor­ tering til kommende nationale kliniske databaser, hvor kiroprak­ torerne forventes at bidrage med vigtige data om det samlede pa­ tientforløb.

Krav

Kiropraktorerne har anvendt sy­ stematisk diagnosekodning siden forrige overenskomstaftale. Da akkrediteringen forløb i 2018-19, var det stadig en ny arbejdsgang for mange kiropraktorer. Resulta­ terne fra akkrediteringen viste, at der i høj grad blev diagnosekodet i de fremviste journalnotater, hvil­ ket er flot med tanke på den korte læringsperiode, der var lagt op til. I gældende overenskomst­ aftale er det besluttet, at der skal trækkes data over diagnosekoder via datafangst. Strukturerede data af høj kvalitet er en forud­ sætning for, at der i forbindelse

Udgivelse af materiale

Første tiltag er udgivelse af en vejledning og miniguide, der bl.a. bliver publiceret på Kiropraktorer­ nes Videnscenters hjemmeside i løbet af maj måned. Formålet med vejledningen er at under­ støtte ensartet og fagligt korrekt diagnosekodning på tværs af klinikkerne. I forbindelse med ud­ givelsen af vejledningen kan der være behov for yderligere tiltag i at styrke kvaliteten af diagnose­ kodning. KviK opfordrer derfor til dialog om diagnosekodning. Er der gentagne tilfælde, hvor der opstår tvivl om valg af ICPCdiagnosekode, kan KviK bruge den viden til udviklingen af cases og vejledninger til inspiration for alle kiropraktorer.

u KviK kan kontaktes på mail: kvik@kiroviden.sdu.dk


Efteruddannelse fra Af Asger Torning, kommunikationsmedarbejder Kiropraktorernes Videnscenter

HOVEDPINE, FØDDER, DATAFANGST OG DIAGNOSEKODNING Hovedpinekursus

12. maj kl. 19:00-21:00 (online-zoom) og 21. maj kl. 09.00-17:30

Er du interesseret i at blive opdateret på definitioner og kate­ gorisering af de forskellige typer af hovedpine, undersøgelse af hovedpinepatienter og kiropraktiske behandlingsmuligheder for hoved­pinepatienter? Så er muligheden her! Kurset består af en online og en fysisk session. Det tæller som Systematisk Efteruddannelse i ny viden, kommunikation, behandling, diagnostik og patientforløb. Undervisere er Kristina Boe Dissing, Andreas Nørgaard Glud, Mikael Busse og Susanne Lynge Rosing.

Roadshow

med fokus på datafangst og diagnosekodning

17. maj (Nord), 18. maj (Midt), 19. maj (Syd), 31. maj (Hovedstaden) og 1. juni (Sjælland)

Kiropraktorernes Videnscenter og DKF’s kreds­ foreninger tilbyder igen fysiske roadshows og ser frem til at møde kiropraktorerne lokalt. Temaet er datafangst og diagnosekodning. Hør om status på arbejdet med datafangst og softwareprogrammet Sentinel, der kommer til at være omdrejningspunktet for datafangsten, og stil spørgsmål om programmet.

Fodakademi for kiropraktorer

KviK holder oplæg om diagnosekodning, og du får et indblik i, hvordan diagnose­ koder er blevet brugt, bruges nu og bør bruges i praksis fremover. Oplægget lægger op til diskussioner og ­drøftelser, som KviK vil tage med i det kommende arbejde for at understøtte diagnosekodning i praksis fremover og give konkrete værktøjer.

11. og 12. juni kl. 09.00-16.00

Smerter eller funktionsforstyrrelser i foden er en hyppig problemstilling, men alligevel opleves der stor mangel på specialviden på området. Ofte bliver patienten kastet ud i en jungle af forskellige indlægs­ såler, simpel aflastning for aktivitet, smertestillende medicin og enkelte bliver også tilbudt kirurgi. Dette kursus er fyldt med ny viden og en anden tilgang til diagnostik og behandling, end den der normalt tilbydes. Der vil være mindre fokus på strukturelle problemstillinger, men i stedet en orientering mod u det funktionelle paradigme. Kurset indeholder mange kiroviden.dk/ efteruddannelse/ ­informationer, men uanset baggrund og erfaring burde alle kunne mestre materialet i løbet af kort tid. kursuskatalog

Kurset tæller som Systematisk Efteruddannelse i behandling og diagnostik. Underviser: Jonas Loft, kiropraktor siden 2001, medejer af flere klinikker i København.

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2022

35


MINDEORD

Steen Lundbye

Æresmedlem Steen Lundbye var medlem af DKF’s bestyrelse i de 30 år, hvor afgørende beslutninger blev truffet om overenskomst, autorisation, fond, videnscenter og uddannelse. 6. januar 2022 sov han ind på en smuk solskinsdag.

J

eg har haft den store glæde at arbejde sammen med Steen Lundbye gennem mine 9 år i DKF’s be­ styrelse heraf 7 som formand, med Steen Lundbye som kasserer. Steen vil altid blive husket af mig for hans lune, loyalitet, altid smittende smil og humor – selv når de svære beslutninger skulle tages. Steen var som den eneste med til som bestyrel­ sesmedlem med forskellige formænd at stå bag tiltrædelse af den første overenskomst med sygesik­ ringen, de efterfølgende skelsættende overenskom­ ster og beslutninger som oprettelsen af Kiropraktor­ fonden, oprettelse af NIKKB (nu Kiropraktorernes ­Videnscenter), autorisationslovgivningen og kandidat­ uddannelsen på SDU. Jeg yndede at drille ham med, at han var DKF´s svar på den daværende sovjetrussiske

D

et berørte mig dybt at modtage nyheden om, at vi har mistet Steen. Det var en af de store elefanter, der her forsvandt fra flokken. Jeg lærte Steen at kende gennem bestyrelses­ arbejdet fra 1989 og min tid som formand til 1997. Den hyggelige erfarne kasserer, der aldrig blev grebet af unødig talestrøm i bestyrelsesarbejdet. Lune og saglighed var kendetegnende for ham, men han var også en sand mester i anekdoter fra kiropraktorernes farverige historie, så snart arbejdet var lagt til side. Steen var også den, der qua sine mange år i ­bestyrelsen altid havde foreningens historie med, når vi diskuterede tidligere tiders emner. På den måde ­bidrog han til en solid kontinuitet i DKF´s bestyrelser.

36

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2022

minister Alexei Kosygin, der tjente under mange for­ skellige magthavere. Steen elskede de venskabelige drillerier og var også selv mand for at levere sin del. Steens lange tro tjeneste i DKF er et udtryk for hans evne til at forstå, at kiropraktorerne var nødt til vedvarende at omstille sig for at agere og få ind­ flydelse. Hans aktive medvirken var afgørende for, at også den ”ældre” del af DKF bakkede op om de ­afgørende beslutninger frem til autorisationen i 1992. Et bidrag, som fortjener stor anerkendelse og tak. En tak som Steens efterladte stolt kan tage med sig. Æret være Steens minde. Jens Jacobsen, kiropraktor, DKF’s formand 1986-92

Steen var i min formandsperiode en solid støtte som repræsentant for den ældre del af kiroprakto­ rerne i vores dengang store arbejde med at holde ­foreningen samlet i årene efter autorisationen. På trods af at være uddannet i BJ Palmers HIO-­ periode var Steen altid indstillet på at udvikle og ­udvide kiropraktikkens potentiale; vi skulle fremad, han bakkede altid op, ikke noget med at holde igen. Vi skylder ham alle en stor tak. Æret være hans minde. Troels Gaarde, kiropraktor, DKF’s formand 1992-97


Steen Lundbye • Uddannet kiropraktor fra Palmer College of Chiropractic i 1958. • Drev klinik i Odense indtil 2000. • Udnævnt til æres­ medlem for sit store arbejde for DKF. I 30 år var han medlem af DKF’s bestyrelse og i 25 år var han kasserer. • Hans far, Jeppe Nielsen, var formand for DKF i 1930-39 og 1944-45. Hans datter og sviger­ søn, Iben Lundbye og Peter Kristiansen, er begge kiropraktorer ligesom deres datter, Steens barnebarn, Louise Lundbye.

Har dit regnskab brug for et sundhedstjek? Få styr på din økonomi sammen med os. Hos Deloitte rådgiver vi dig om alt lige fra udarbejdelse af regnskaber og driftsoptimering til forretningsudvikling og bogføring. Vi har specialiserede kollegaer over hele landet, der sidder klar til at hjælpe dig.

Niels Nygaard Statsautoriseret revisor +45 23 61 36 41 nnygaard@deloitte.dk

Maja Kloborg Jacobsen Assistant Manager +45 30 93 66 36 mkloborg@deloitte.dk

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2022

37


Kommunikér direkte med dine patienter på mit.dk Fra d. 21. marts bliver det for første gang muligt for kiropraktorer at sende digital post til patienter samme sted, som de læser post fra det offentlige sundhedsvæsen samt hele det primære sundhedssystem – nemlig på mit.dk. Den nye løsning betyder, at du kan sende beskeder, attester og patientjournaler til dine patienter trygt og sikkert.

Med mit.dk: Kan du sende digital post direkte til dine patienter via dit behandlersystem Får du tryghed omkring udveksling af personfølsomme oplysninger Bliver der mere tid til patienterne og mindre administrativ spildtid Bliver brugeroplevelsen bedre og afstanden mellem det primære og det offentlige sundhedsvæsen kortere


f

A K T U E LT Af Tanja Skov Carlsen, redaktør, DKF

NORD HAR FÅET ­PRAKSISKONSULENT Efter mange år uden har Region Nordjylland endelig igen fået en praksiskonsulent for kiropraktorområdet. Marianne Johnsen ­startede i december og skal fra sit skrivebord i NordKap arbejde med opgaver fra praksisplanen og overenskomsten. – Der har længe været snakket om i SU (det regionale samarbejdsudvalg, red), at vi har problemer med at løfte opgaverne beskrevet i praksisplanen, og det var i samarbejde med politikerne, at vi fik ført igennem at få en praksiskonsulent igen, fortæller Susanne Bach, formand for KKF Nordjylland, og Anne-Sophie Hosbond, som er ledende kiropraktorrepræsentant i SU. Stillingen blev slået op i oktober, og Marianne Johnsen blev ansat og startede 1. december. I 10 år var Marianne, der dengang hed Andreasen, praksis­ konsulent i Region Hovedstaden. I 2020 flyttede hun til Nord­ jylland, mens hun var på barsel med sine yngste børn, et hold tvillinger på to år. – Jeg er ansat 10 timer om måneden som grundtimer, og så op til 10 ekstra timer til diverse projekter, fortæller hun. – Jeg har fået lov til at høre til i NordKap, som er lægernes kvalitetsenhed. Det er en rigtig fin mulighed for at kunne sparre med andre, der arbejder med kvalitet i praksissektoren og i sundheds­væsenet som helhed. Jeg håber, det kan åbne nogle

døre til projekter og samarbejde på tværs af faggrupperne, og at jeg for­håbentligt kan få synliggjort kiropraktorerne i Region Nordjylland mere, så vi kan udbrede kend­skabet til de gode behandlingstilbud, vi har. Hvad er de vigtigste opgaver i den nærmeste fremtid? – Jeg skal i mit arbejde tage udgangspunkt i praksisplanen. Og så vil der ligeledes være ­fokus på at hjælpe kiropraktorerne ­endnu bedre på vej med pakke­ forløbene. Kommunikation – særligt med fokus på epikriser til de praktiserende læger som ­aftalt i den seneste overenskomst – vil også fylde en del, siger Marianne Johnsen. – Vi har et godt samarbejde os praksiskonsulenter og med vores nye kvalitetsenhed KviK, og det er vigtigt for mig at have dem at sparre med, når jeg ­sidder som nyansat i en region, hvor man ikke er vant til at have praksiskonsulenter ansat. Jeg kan naturligvis også trække på den erfaring, jeg har gjort mig, da jeg var praksiskonsulent i ­Region ­Hovedstaden. – Så overordnet bliver de største opgaver for mig her i starten

at møde de andre sundhedsfaglige, der arbejder med kvalitet og få synliggjort kiropraktorerne, samt at få gjort kiropraktorerne i regionen opmærksom på, at de har fået en praksiskonsulent, hvordan de kan bruge mig og at de endelig ikke skal tøve med at kontakte mig, slutter hun og fortæller, at hun forventer at holde et lille fyraftensmøde i foråret for regionens kiropraktorer.

u Kontakt Marianne Johnsen på mlandreasen@gmail.com og 22246165 KIROPRAKTOREN · FORÅR 2022

39


HVAD SKER I DIN KREDS OG REGION?

NORDJYLLAND

HOVEDSTADEN

SYDDANMARK

SJÆLLAND

MIDTJYLLAND

Formand: Susanne Bach susanne_bach@hotmail.com

Formand Jan Jensen jej.kirop@gmail.com

Formand Sine Kiilerich kiilerich.sine@gmail.com

Formand Kirsten Sillehoved ks@kiropraktorsillehoved.dk

Formand Steffen Hviid steffenh93@hotmail.com

Der er ikke så meget nyt fra KKF siden sidst. På SU-fronten er der nu nedsat nyt samarbejdsudvalg, der holder møde i marts. Regionens nye praksiskonsulent for ­kiropraktorområdet, Marianne Johnsen, er startet i sin stilling. Du kan læse om hendes opgaver og fokus på s. 39. 17. maj om aftenen er der roadshow i samarbejde med Kiropraktorernes Videnscenter. Sæt ring om datoen og læs mere om emnet på s. 35.

Implementeringsgruppen bestående af kiropraktorer og embedsfolk fra Region H har holdt 2. møde, hvor vi gik lidt mere ned i konkrete emner til den nye praksisplan. Planen bliver beskrevet mindre detaljeret fra start end den forrige plan, så vi i stedet har muligheden for løbende at blive mere specifikke på de mest relevante emner. Der er fra kiropraktorsiden kommet mere fokus på afviste afregninger i forbindelse med pakkeforløb, hvilket vil blive diskuteret med regionen.

Mentorordningen kører endnu engang. Såfremt der er kiropraktorer, der er interesseret i at være med, så send mail til ska@rygklinik.dk. Der bliver holdt fyraftensmøde på rygcenteret i maj. Det handler om håndteringen af patienter på rygcenteret samt efterfølgende oplæg af praksiskonsulent Mikael Busse, der orienterer om vores henvisningsmuligheder. Der er mulighed for opkobling til Sønderborg. Dato følger. Regionen har øget opmærksom på vores røntgenforbrug. Vi henstiller til, at alle følger retningslinjerne og tager røntgen, når det er indiceret. Idrætskirurgisk enhed, Vejle Sygehus, holder fyraftensmøde 31. marts om sine tilbud: isak.juul@rsyd.dk

Der bliver afholdt ­road­show om Diag­nose­­ kodning og Sentinel onsdag den 1. juni kl. 17.30 på Hotel Comwell i Sorø. Der startes med sandwich til kl.18:00. Dagsorden kommer senere. ECU-kongressen den 26.-29. maj i Utrecht bliver afholdt fysisk, så husk tilmelding.

I Region Midt har den stået på introduktion ved DKF og SU/DKF/ KKF-orienteringer. Sæt allerede nu gerne kryds i kalenderen 18. maj, hvor årets roadshow afholdes i samarbejde med Kiropraktorernes Videns­ center. Tilmelding følger. Klaus Doktor, ledende formand i det regionale samarbejdsudvalg, at man har fået implementeret en driftsform, man kalder ”Samdrift”: “Den ligner egentligt kompagniskabspraksis, men med den forskel, at ’Samdrift’ kan finde sted mellem to overenskomst-klinikker på hver sin adresse. Altså kan to eller flere klinikker slå sig sammen om driften mv., men uden at ydernumrene flyttes.” Klaus Doktor forklarer også, at man har nedsat en arbejdsgruppe med kontorchef Steen VestergaardMadsen som formand: “Gruppen skal arbejde for, at kiropraktorer kan henvise til Region Midtjyllands rygcenter på Regions­ hospitalet Silkeborg m.h.p. videre udregning i sekundærsektoren.” Han beretter også, at man oplever mange udfordringer med afregning af pakkeforløbene, som regionen rigidt afviser ved overskridelser af de fastsatte tidsgrænser for konsultationer, og at det har en høj prioritet at få ændret.

ROADSHOWS OM DIAGNOSEKODNING OG SENTINEL

Læs om kodning og datafangst på side 34 og om roadshowet på side 35.

40

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2022

Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland

17. maj 18. maj 19. maj 31. maj 1. juni

Tilmelding og program på Kiroviden.dk


Selskabets fokusgruppe for pædiatri holder Videndelingsdag Hovedpine, diagnosekoder, epikriser, henvendelsesårsager og kiroprak­ torernes tilbud til de 3-17-årige Først og fremmest kan du opleve børnelæge Olav Bennedbæk fortælle om børn og hovedpine. Olav Bennedbæk er meget engageret, har mange års ­erfaring og en multifacetteret tilgang til håndtering af børn med hovedpine. Efter frokost og snak med kollegaerne forsætter programmet med et indlæg om brug af diagnose­koder i børnepraksis, nogle forslag og bud på epi­kriser, der kan bruges på børn og unge. Dagen rundes af med vidensdeling om, hvilke henvendelsesårsager vi ser hos de 3-17-årige, og hvad vi kan tilbyde denne aldersgruppe. Der er et oplæg om fordelingen af større børn i kiropraktorklinikkerne: hvad kan vi som kiroprak­torer tilbyde børn i førskolealderen, og hvordan ­arbejder vi i klinikken med denne aldersgruppe? Herefter kigger vi sammen på alders­gruppen af børn i skolealderen, og der lægges op til ­vidensdeling og inspiration fra både erfarne og uerfarne kollegaer.

HVOR FINDER DU RÅDGIVNING PÅ DANSKKIROPRAKTORFORENING.DK? • Under ARBEJDSLIV finder du fx regler og Q&A’s om sygdom, løn, ferie og barsel – både hvis det angår dig selv, og hvis det angår en, du har ansat • Under KLINIK finder du emner relateret til daglig­ dagen i klinikken, fx alt om kiropraktoroverenskom­ sten, blanketter, patientsikkerhed og meget mere.

Computer

Mobil

SKAL DU KØBE ELLER SÆLGE PRAKSIS? Dit valg af rådgiver gør en forskel. Advokat Mette Neve har mangeårig erfaring med rådgivning omkring køb og salg af kiropraktorklinikker. Mette er din aktive rådgiver og sparringspartner i alle aspekter omkring praksishandlen. Rådgivningen omfatter bl.a. forhandling af vilkår, udarbejdelse af overdragelsesaftale, indgåelse af samarbejdsaftale, håndtering af medarbejderforhold og lokaler og planlægning af ejerstruktur.

Lørdag 30. april kl. 10 til 16 • Syddansk Universitet • Mere info om tilmelding senere.

Mette Neve

PARTNER, ADVOKAT

M: + 45 50 74 41 73 neve@clemenslaw.dk www.clemenslaw.dk

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2022

41


Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Bundsolid Professionel Dedikeret

Vi strækker os ekstra for kiropraktorer Derfor skal du vælge Lån & Spar Vælg en bank, som er vild med din branche. Du kan regne med, at vi er opdaterede på din hverdag. Vi er også mobile og holder møder, hvor det passer dig. I en af vores filialer, hjemme hos dig eller på klinikken.

Ring

3378 2388 eller gå på

lsb.dk/erhverv

Vi er branchenørder, så er det sagt! Derfor deltager vi løbende på seminarer for kiropraktorer og deltager på store messer rundt omkring i landet. Vi kan simpelthen ikke lade vær’. For jo bedre dialog vi har, desto bedre er vi til at rådgive og sparre med dig – og alle andre kiropraktorer.

Ring: 3378 2388 og hør, hvad vi kan gøre for dig – eller gå på lsb.dk/erhverv og læs om os eller book møde.

Annonce_Kiropraktoren_2022-nr.1_200x250.indd 1

21.02.2022 16.32


Be din om skyt sætnin g fra kr./md

401

.

03.21. Codan Forsikring A/S, DK­1790 København V, CVR 1052 9638.

Hvem sikrer dig, hvis du bliver syg? Hvad sker der med din virksomhed og livet derhjemme, hvis du selv eller din eneste medarbejder bliver syg? Via vores samarbejde med Dansk Kiropraktor Forening ved vi, at du og dine kollegaer i branchen er uundværlige for virksomhedens omsætning. Måske er du endda helt alene om at hente omsætningen hjem, men har du tænkt på, hvad der sker med din omsætning, hvis du bliver syg eller kommer ud for en ulykke og skal sygemeldes?

Beskyt din omsætning fra 401 kr./md. Med en sygedriftstabsforsikring kan du sikre din om­ sætning, hvis du eller en af dine ansatte bliver uarbejds­ dygtig på grund af sygdom eller ulykke. Du er sikret op til 29.686 kr. om måneden – ud over de offentlige sygedagpenge.

Vil du vide mere, kan du ringe til os på 33 55 31 90 eller sende en mail til erhverv@codan.dk. Forsikring er værd at gøre ordentligt

Dansk_Kiropraktor_200x250_2021.indd 1

01/03/2021 11.39


Salg og service af kiropraktisk udstyr Salg af chockbølgeudstyr •

Behandlingsborde fra Lloyd, Atlas,Thuli og Zenith og Gyrst Fusion

Gonstead: Knee Chest, Pelvic Bench

Cervical Chair, design Peter Gyrst

Service på alle typer borde

Gode priser på renoverede borde og stort reservedelslager

Chockbølgeudstyr fra EMS og Richard Wolf til både radierende og fokuserede chockbølgebehandling

Mulighed for leasing af udstyr

Mail@flautomatic.dk

www.flautomatic.dk Tel: +45 8644 5122 annonce kiropraktorerne 2019.indd 1

15-05-2019 12:28:43


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.