E M IDO NEO af Wolfgang Amadeus Mozart
OPERA 2019/2020
IDOMENEO
Idomeneo Rè di Creta
af Wolfgang Amadeus Mozart
PREMIERE
Musikalsk ledelse: Julia Jones / Thomas Blunt Iscenesættelse: Robert Carsen ved Maria Lamont Scenografi: Robert Carsen og Luis F. Carvalho Kostumekoncept: Luis F. Carvalho Kostumedesign: Petra Reinhardt Koreograf: Marco Berriel Lysdesign: Robert Carsen og Peter van Praet Videodesign: Will Duke Opera seria i tre akter med libretto af Giambattista Varesco. Idomeneo, Rè di Creta. Dramma per musica i tre akter, KV 466. Urpremiere 29. januar i 1781 på Cuvilliés Residenztheater i München. Første sceniske opførelse i Danmark var 22. december 1997. Premieren på Idomeneo 29. februar 2020 er opførelse nr. 24 på Det Kongelige Teater. Idomeneo synges på italiensk med danske overtekster af Wenzel de Neergaard. Co-produktion med Teatro Real de Madrid, Teatro dell’Opera di Roma og Canadian Opera Company.
1. akt og 2. akt
ca. 1 time og 35 min.
Pause
ca. 25 min.
3. akt
ca. 1 time
Samlet varighed ca. 3 timer
Tak til Hempel Fonden for deres støtte til forestillingen OPERAEN er opført og foræret til Nationen af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal i 2004
1
2
D E T K O N G E L I G E T E AT E R
MEDVIRKENDE
Idomeneo: Niels Jørgen Riis Idamante: Gert Henning-Jensen Ilia: Margaux de Valensart Elektra: Sine Bundgaard Arbace: Michael Kristensen Ypperstepræst: Torleif Steinstø Stemme: Morten Staugaard Første kvinde: Mette Grosbøl / Cille Ebling Anden kvinde: Tine Bye Sandorff / Lucie Szabová Første mand: Lukas Noerbel / Carl Rahmqvist Anden mand: Lasse Christian Bach / Simon Schelling
DET KONGELIGE KAPEL
Koncertmester: Mikkel Futtrup DET KONGELIGE OPERAKOR
Korsyngemester: Steven Moore
Det Kongelige Operakor, statister
IDOMENEO
3
4
D E T K O N G E L I G E T E AT E R
DET KONGELIGE OPERAKOR
Sopran Annika Isgar Cecilia Hjortsberg Cille Ebling Helle C. Pedersen Karen Dinitzen Mette Grosbøl Nina Clausen Pernille Bruun Regina Olafsdottir Signe Lind Trine Vestergaard
Tenor Carl Rahmqvist Imre György Kenneth Reid Lars Bo Ravnbak Lukas Noerbel Michael B. Schou Peter Arnoldsson Peter Steen Andersen Sungwon Park Søren Hossy Torleif Steinstø
Alt Aileen Itani Ditte Errboe Helle Grarup Henriette Elimar Line Juul Andersen Lucie Szabová Matilde Wallevik Tine Bye Sandorff Trunte Aaboe
Bas Albin Ahl Dong Huy Kim Jens Fruergaard Otte Lasse Christian Bach Martin Christopher Briody Morten Lassenius Kramp Ole Jegindø Norup Simon Schelling Tae Jeong Hwang
Offstage Kor Ernst Sondum Dalsgard Hans Lawaetz Jan-Erik de Coucheron Broch Sääv Jens Rademacher Johan Bogren Otte Ottesen Rasmus Kure Thomsen Rene Visgaard Bjerregaard Rudi Sisseck Stefan Cushion Sten Sejr Søren Aagaard Søren Werner Hansen Thomas Poulsen Kragh
IDOMENEO
5
S TAT I S T E R
*Alexander Bryld Obaze Alexander Schmücker Madsen Amalie Rose Bungaard Amalie Sabrine Laudikos Anders Valbro Højte *Andreas Gus Holm-Hansen Anna Toftegaard Barbagallo Betiana Pujol *Bo Thomas Carl Carlander Carsten Brønnum Pallesen Cecilie Reshide Møller Cecilie Rindom Claus Pavar *Consuelo Scappi David Persiva Deniz Borrlander Hansen Edin Bajramovic-Kukulj *Emil Hyldeborg Emilie Marie Bundgaard Gemma Karlsen *Gustav Blichfeldt Pedersen Hanna Elisa Oladottir Arge Hazel Vanessa Watt Hector Emiel Betzonich Henriette Mørdrup *Jacob Hvidtfeldt *Jakob Bruno Jansen Jasmine Søgaard Gordon Jason Reginald Wiedenbein
*Jens Bay Jens Jakob Bierring Jens Skaarup Joakim-David Stauning Prewett Jonas Damgaard Julijane Petruska Kaja Mærk Egeberg Karima Mahdaoui *Kim Lundsgaard Nielsen Kim Vedel Jørgensen Lars Rosengreen Knudsen Lasse Koch Egholm Andersen Line Testmann Louise Levin Jensen Lukas Miklik-Stolar Lukas Robert Johnson Lærke Erhard Huniche Mads Christian Frandsen *Mads Hyttel Marek Wilhelm Sztwiorok Martin Bach Henriksen *Martin Stoltenborg Christensen *Mathias Sauer Mette Bøtter Müller Michael Kisiel Nord Michael Marquard Lund Nana Lind Nancy Vega Natasha Dratinskaia Christiansen Nicolai Kvistgaard
Nikolaj Stang Asmussen Palmi Gudmundsson Peter Frøhlich Peter Axelsen Peter Krag *Peter Ole Schumann Pia Friberg Lyme Prasitha Veronica Cuptor Rasmus Klaris Sabine Thun Sabrine Feldt Pedersen *Sebastian Haugelund Simon Korsaa Simon Vinholt Simone Gottbrecht Pedersen Sofiia Elvilde Nørgård Sophie Larsen Steen Engmark Steen Finsen Steven Matthe Susanne Merete Fortmeier Tea Hartelius Thomas Abrigo Toustrup *Thomas Skovgaard Bjørkå Thomas Wiberg Tue Lodberg Nyland Ursula Esmaralda Brage William Hass *Kernestatister
90 te r p å scene I fo r e st il li n n g s t at i s
F o re s en m t il li n g e d v ir s le d e s p o nt ke r 9 r Ber 0 s t at a nt " h it iste r . Wo lst v o r er I e n af ed Jo mega d e fø nes u r s te p s e je " d b rø d i fa nt t r øve r il st at a st is k , der iste r n ro o g endn på gu e ef te o u r lvet . D den m en ga r n g fo et e r ed de at få r lø b da og m s å s to a n g e st så en r en m a t iste r s jæ ld enne o g f in en ud s ke m de de fo r d r ængd re s p in g St at is e la t ds i e il at a te r n e n bar g e re er ca mang p r øve s tet o e fo r s s a l. g re p ke ll ig ræ s e e n at b re d nt e re io n a li a ld e r r tete r smæ og en s s ig v a r iat io n.
6
D E T K O N G E L I G E T E AT E R
Sine Bundgaard, Consuelo Scappi
IDOMENEO
7
Velkommen til Idomeneo! Uanset om du har oplevet Idomeneo før eller ej, så håber jeg, at denne aften vil føles som en ny opdagelse. Mozarts store koropera Idomeneo stammer fra hans tidlige periode, og vi er utrolig glade for at byde den anerkendte Mozart-ekspert Julia Jones velkommen til København for at dirigere disse forestillinger. Også et hjerteligt velkommen til Robert Carsen og hans kunstneriske team, hvis indsigtsfulde iscenesættelse afslører et personligt drama, der udspilles i sammenhæng med et bredspektret politisk billede. Mozart havde et solidt fundament som operakomponist før han, sammen med Lorenzo da Ponte, revolutionerede kunstformen i sine berømte operaer, der domineres af vid og humor samt livlighed, nutidighed og nærhed. Og dog ser vi alligevel i hans tidligere værker den samme empati og det præcise følelsesmæssige fokus udtrykt gennem opera seria-genren. Idamantes og Ilias musik er af en slående skønhed, og med Elektras kraftfulde parti skrev den unge Mozart sig ind i de stærke kvinders rollefag.
Idomeneo åbner en række af operaer dette forår som gendigter græske myter, og musikken strækker sig fra Monteverdi til Stravinskij. Værkerne kunne ikke være mere forskellige, men de bygger alle på forhistoriske fortællinger, som forekommer mere vigtige i dag end nogensinde. Myter lever videre i os, fordi deres kerne giver genlyd på ny i vores tid – og fortællingen om den trojanske krig og dens efterspil bliver relevant for os i en verden, som mere end nogensinde har brug for løsninger frem for konflikter. En verden, hvor den unge generation træder frem og prøver at rette op på fortidens synder. Vi byder velkommen til flere græske myter i foråret med Orfeus, Oedipus Rex og Ariadne på Naxos. John Fulljames operachef
8
D E T K O N G E L I G E T E AT E R
Rundt om Idomeneo
Mozart og Idomeneo Mozart var blot 24 år, da kurfyrste Karl Theodor af Bayern bad ham om at skrive musik til en opera seria, der skulle opføres til karnevallet 1781 i München. Hofkapellanen i Salzburg Giambattista Varesco skrev teksten, der byggede på en fransk libretto fra 1712 af digteren Danchet til komponisten Campras værk. Leopold skrev til sin søn Wolfgang om Varesco i 1781: "Han er halvitaliener. Det er værre end en rigtig italiener." Idomeneo blev et vendepunkt for Mozart, og værket udsprang måske også af en nødvendighed efter en uforløst smerte over hans mors død et par år tidligere under en turné til Paris, og det vedvarende vanskelige forhold til hans far Leopold. Psykologisk foregår der hele tiden noget i dramaet, og den blide Ilias musik står i kontrast til den uigengældt forelskede Elektras musikalske karakter. Voldsom og storslået er musikken, der illustrerer storm og havguden Neptuns monster.
En seriøs koropera Idomeneo har undertitlen "dramma per musica" og er komponeret i opera seria-genren. Det kan oversættes til "musik for alvor", hvor et ophøjet, alvorligt eller konfliktfyldt emne behandles. I den tidlige opera seria har koret ikke ofte en stor rolle, men det ændrer Mozart på, idet koret i Idomeneo udfylder en væsentlig rolle dramatisk og musikalsk.
Om iscenesættelsen Idomeneo er et af instruktøren Robert Carsens absolutte yndlingsværker, et værk han mener er af stor tyngde med en utrolig autenticitet. Og de stadigt aktuelle hovedtemaer er for Carsen "war and displacement" , som bedst kan oversættes med krig og fortrængning, i den forstand, at mennesker bliver fortrængt fra deres hjemland. Carsen sætter Idomeneo i en nutidig scene på en middelhavsstrand omgivet af hegn, bevogtende soldater og "Neptuns bølger". Et poetisk/ realistisk dramaturgisk greb er de dramatiske video-projektioner af middelhavet. Personerne i Idomeneo er udmattede efter en lang krig, alle udtrykker en kolossal sorg over tingenes tilstand, og alle er ofre for krigen. Operaen reflekterer billeder af følgerne af krig og ødelæggelse, hvilket vi også har set i middelhavsområdet i vor tid. Carsen beskriver karakteren Idomeneo som eksponent for den gamle tænkning. Han kan ikke se sig ud af krigen, han vil ikke tilgive og hænger fast i det gamle tankemønster. Idamante og Ilia derimod ønsker fred, og de
IDOMENEO
repræsenterer den nye måde at tænke på. Far/søn forholdet udforskes i operaen, et tema, Carsen mener, Mozart var tiltrukket af. Da Idomeneo lover havguden at ofre det første menneske han ser, i stedet for at lade sit eget skib synke, er det en "warreflex", en overlevelsesmekanisme på baggrund af mange års krigsførelse uden tanke for konsekvens eller humanitet. Krigen og krigens traumer for både den vindende og tabende part er monstret.
Idamante og Idomeneo En tematik i operaen er Idamantes formodning om, at han kan løsrive sig fra sin fædrene arv. Et andet tema er også villigheden til at ofre sig selv for en større sag, hvordan nogle af personerne når til et punkt, hvor de er villige til at ofre sig for andres skyld. En overlevelsesmekanisme er uvilligheden til at ofre sig, jf. Idomeneos løfte til havguden.
Kort resumé En af de græske sejrherrer, Kretas kong Idomeneo, vender hjem efter den trojanske krig medbringende trojanske krigsfanger. Den trojanske kongedatter Ilia, er blevet sendt i forvejen. Hendes far kong Priamos er død. Ilia har på trods af krigen forelsket sig i Idamante, søn af Idomeneo, som er trojanernes fjende. Ilia tror Idamante elsker Elektra, der også er flygtet til Kreta. Elektra elsker også Idamante. Idamante elsker Ilia. Idomeneo og hans soldater kommer ud i en storm. Han lover havguden Neptun at ofre
9
den første, han møder på stranden, hvis de overlever uvejret. Den første, Idomeneo møder, da han lander på stranden og stormen har lagt sig, er hans søn Idamante. Idamante forstår ikke, at hans længe ventede far vender sig bort fra ham. Men Idomeneo vil beskytte sin søn…
Fra græsk sagn til romersk mytologi I Homers Illiaden er Idomeneo en af de øverstbefalende græske krigere og en af Agamemnons betroede rådgivere. Agamemnon var Elektras far. Homers Odysseen beretter om Odysseus’ rejse hjem fra den trojanske krig, og Idomeneo er her en biperson. Sagnet om Idomeneos møde med stormen og hans løfte til havguden minder om Jeftas skæbne i Det Gamle Testamente (Dommerbogen kap. XI), hvor Jefta sejrer over ammonitterne og tilbagevendt er nødt til at ofre sin eneste datter. Den græske mytologis havgud, Poseidon, hedder i den italienske libretto Nettuno, på dansk Neptun. Operaens italienske libretto anvender således navnene fra den romerske mytologi.
10
Margaux de Valensart, statister
D E T K O N G E L I G E T E AT E R
IDOMENEO
11
12
D E T K O N G E L I G E T E AT E R
Baggrund Efter ti lange år i den trojanske krig vender Idomeneo endelig sejrrig hjem. Nogle af hans styrker er allerede vendt tilbage og har bragt fanger med. Blandt fangerne er Ilia, datter af den afdøde trojanske kong Priamos. Da Agamemnon, en anden sejrrig græsk konge, vendte tilbage fra krigen, blev han myrdet af sin kone Klytaimnestra og hendes elsker Aegisthos. Elektras bror Orestes hævnede sin fars død ved at dræbe både sin mor og hendes elsker. Elektra, forældreløs som Ilia, har også søgt tilflugt på Kreta. Hun er forelsket i Idomeneos søn Idamante, der har regeret på Kreta i sin fars fravær.
1. akt Ilia sørger over sin far Priamos og hendes brødre, alle dræbt under den trojanske Krig. Efter at være bragt til Kreta sammen med andre trojanske krigsfanger, er Ilia splittet mellem sin hemmelige kærlighed til fjendens kongesøn Idamante og sin loyalitet over for sit folk. Idamante fortæller hende, at han elsker hende. Han har besluttet, at de sejrrige grækere skal søge fred og benåde fjenden, og derfor frigiver han de trojanske fanger. I dette øjeblik bringer Arbace, kongens rådgiver, nyheder om, at Idomeneos flåde er forlist i en storm, og at Idomeneo er druknet. Elektra, der er rasende over Idamantes beslutning om at frigive de trojanske fanger, indser, at hvis Idomeneo er død, vil hun være ude af stand til at forhindre Idamante i at gifte sig med Ilia. Stormen lægger sig. Idomeneo og hans soldater blev skånet. Idomeneo er fyldt med skyld over det løfte, han gav havguden Neptun (græsk myt.: Poseidon) om at ofre den første person, han mødte på stranden, hvis hans eget liv blev sparet under stormen. Idomeneo ser en ukendt mand nærme sig. Det er hans egen søn, Idamante, der leder efter sin fars krop på kysten. Far og søn har ikke set hinanden i mere end ti år, så de genkender ikke hinanden til at begynde med. Da Idomeneo indser, hvem hans offer er bestemt til at være, skynder han sig bort og efterlader Idamante fortvivlet over tabet af sin nyligt fundne far. Idomeneos tropper takker for deres sejr og deres mirakuløse overlevelse efter forlis.
IDOMENEO
13
2. akt
3. akt
Idomeneo betror sig til Arbace og beder ham hjælpe med at redde Idamante. De er enige om, at Idamante skal forlade Kreta, og at han som påskud til afgangen skal ledsage Elektra tilbage til Argos. Ilia fortæller Idomeneo, at selv om hun har mistet alt, føler hun, at Kreta er hendes hjem nu, og at Idomeneo er som en far for hende. Idomeneo er nu klar over, at Ilia er forelsket i Idamante, og de alle tre vil være ofre for hans uigennemtænkte løfte. Elektra er glad for, at Idamante skal ledsage hende hjem. Når de kommer væk fra Ilia er hun sikker på, at han vil elske hende igen. Men idet hun og Idamante skal rejse, bryder en voldsom storm ud. Befolkningen på Kreta er bange og kræver at vide hvilket offer, der skal til for at berolige Poseidon. Uden folket hører det, taler Idomeneo til guden, han nægter at ofre et uskyldigt offer og insisterer på, at han alene skal straffes. Der viser sig et enormt havmonster, og folk flygter fra det.
Ilia ønsker, at hun havde afsløret sin kærlighed til Idamante for ham, før han rejste, da han pludselig dukker op. Han fortæller Ilia, at da han må leve uden hende, har han besluttet at slå monstret ihjel og dø. Ilia beder ham om at leve, og de erklærer deres kærlighed til hinanden. Idomeneo og Elektra finder dem sammen, og Idomeneo beordrer sin søn til straks at forlade Kreta. Idamante accepterer at rejse alene. Arbace fortæller Idomeneo, at folket kræver, at han redder dem fra monstret. Arbace beklager ødelæggelsen af Kreta. Ypperstepræsten viser Idomeneo ødelæggelsen forårsaget af uhyret og kræver, at kongen holder sit løfte og udpeger den, der skal ofres. Da Idomeneo afslører, at offeret er hans egen søn, Idamante, bliver folket dybt berørt. Idomeneo og præsterne forbereder sig til ofringen. Idamante bliver ført ind. Han forstår nu, at hans far forsøgte at beskytte ham hele tiden. Idamante insisterer på, at ofringen skal fortsætte, da Ilia bryder ind og erklærer, at da hun er Grækenlands fjende, må hun dø. Neptuns stemme høres og forkynder, at kærligheden har vundet: Idomeneo skal overgive tronen til Idamante og Ilia, og guderne bliver tilfredse. Elektra kastes igen ud i fortvivlelse over udsigten til at miste Idamante til Ilia. Idomeneo abdicerer og meddeler fred. Han bereder sit folk på at acceptere Idamante som deres nye konge og at følge en ny vej fremad.
14
D E T K O N G E L I G E T E AT E R
Mozarts menneskelige sagnhelte Antikkens guder og helte var fast inventar i kunsten pĂĽ Mozarts tid. Vi er ikke nĂŚr sĂĽ fortrolige med dette persongalleri i dag, men mĂĽske kan vi sammenligne det med vores dages interesse for fantasy-serier. Ligesom med serierne i dag, spejlede man sig i figurerne og handlingerne. A F M A G . A R T . L E I F V . S . B A LT H Z E R S E N
IDOMENEO
Vores medier er for alle, mens opera dengang, ikke mindst opera seria, hvor alle disse guder og helte optrådte, så afgjort var for de højere sociale lag. Der var stor forskel på den alvorlige opera seria med dens ophøjede emner og den komiske opera buffa med dens jordnære handlinger. Der var derfor også afgørende forskel på den musikalske stil og den sproglige udtryksmåde i de to operatyper. Den gamle opera seria, der ofte blev brugt til repræsentative formål, stivnede efterhånden og blev forældet, mens den nyere opera buffa blomstrede. Mozart har skrevet operaer inden for alle tidens genrer og fik naturligvis også bestillinger på opera seriaer. Sin første, Mitridate, re di Ponto, komponerede han allerede som 14-årig til teatret i Milano, og i sit sidste leveår komponerede han La clemenza di Tito til kroningsfestlighederne i Prag. Og så er der Idomeneo... Den ligger nogenlunde midt i hans karriere. Det er af sin handling og art en opera seria. Dens handling, som er en bearbejdelse af en fransk opera, foregår i antikken, og operaen ender godt, således som en opera seria, altså en forherligende festopera skal gøre. Den var bestilt af kurfyrsten af Bayern, hvis glans den afspejler, og den blev uropført på det smukke hofteater i München i januar 1781. Men Idomeneo er også andet end en opera seria. For det første er der de pragtfulde kor. De hører normalt ikke hjemme i en opera seria, men Mozart er sandsynligvis påvirket af sin kollega J.W. Gluck, hvis såkaldte reformoperaer fra Wien og Paris han naturligvis har kendt.
15
For det andet sker der det, at den nu 24-årige komponist puster liv i de ellers stivnede opera seria-figurer og dermed skaber personer af kød og blod. Det er fortsat ophøjede personer, det er helte – heldige såvel som uheldige – men altså af kød og blod. På trods af musikalske genrekonventioner og det højstemte sprog bliver de med Mozarts musik menneskeliggjorte sagnfigurer. Det er nok disse elementer, der får Idomeneo til at have den store tiltrækning på publikum. Den er sandt nok sjældnere opført end flere af hans andre operaer, men af en opera seria at være, er den dog hyppigt på spilleplanerne. På Mozarts tid skrev man operaerne til de sangere, der skulle medvirke i opførelsen. Det vil sige, at komponisten skulle komponere værket færdigt på uropførelsesstedet. Mozart rejste altså fra Salzburg til München – en anstrengende tur fortæller han humoristisk sin far i et brev: "Jeg forsikrer Dem om, at det for ingen af os var muligt blot at sove et minut hele natten igennem – denne vogn støder da sjælen ud af en! Og sæderne! Hårde som sten! Fra Wasserburg af troede jeg faktisk, at jeg ikke kunne bringe min bagdel i hel stand til München! Den var helt barket – og formodentlig ildrød. Hele to stop kørte jeg med hænderne støttet på sædet og bagdelen holdt i vejret". I München komponerede Mozart musikken færdig og var med til indstuderingen. Det mest bemærkelsesværdige resultat af denne "skræddersyede" musik er uden tvivl Elektrafiguren. Hun blev sunget af Elisabeth Wendling, der i øvrigt var svigerinde til
16
D E T K O N G E L I G E T E AT E R
den berømte Dorothea Wendling, som sang Ilias parti og var datter af en af en af orkestrets fløjtenister. Mozart kendte hele denne musikerfamilie fra tidligere, og vi kan regne ud, at Elisabeth Wendling må have haft et ganske særligt format – Elektra er hvidglødende af raseri, og det er hendes fænomenale musik også. Idamante blev i München sunget af kastraten Vincenzo dal Prato. Kastratvæsenet hørte til opera seria-genren, og mange af kastratsangerne blev beundret i lige så høj grad som popstjerner i dag, men man kan se i Mozarts vittige breve, at han bestemt ikke er begejstret for denne sanger: "Men min molto amato castrato dal Prato må jeg lære hele operaen. Han er ikke i stand til at lave en begyndelse på en arie ordentligt. Og en ujævn stemme!"
at kvartetten ville være virkningsfuld, og som tillige havde beklaget sig over sangstemmen i den. Mozart var sjældent hoven, men sikker på sit talent var han: "Jeg sagde blot: Kæreste ven! Hvis jeg blot kendte til én node, som skulle ændres i denne kvartet, så ville jeg gøre det med det samme. Men jeg har ikke været så tilfreds med noget stykke i denne opera som med denne kvartet. Og hør De den blot engang i sammenhæng, så vil De bestemt tale anderledes. Jeg har med deres to arier gjort mig al mulig umage med at tjene Dem; vil også gøre det med den tredje, og jeg håber at få det gjort, men hvad terzetter og kvartetter angår, må man lade komponisten have sin frie vilje."
Kvartetten er usædvanlig i seria-sammenhænge, den er usædvanlig god, Mozart omarbejdede fem år senere, og den var også udsædvanlig svær for i 1786, en version til en privat, ikkesangerne. Den blev prøvet første gang scenisk opførelse i Wien hos fyrst ved en prøve hos en af Wendling’erne, Auersperg. Opførelsen blev naturligvis og Mozart fortæller sin far, at den som altid tilpasset de faktiske vilkår, måtte synges igennem hele seks og Mozart skrev derfor forskellige ting gange, før det gik. Mozart giver især om. Den væsentligste ændring er, at kastraten dal Prato skylden, som "dog Idamante synges af en tenor i stedet for en kastrat, og det er denne version, ingenting kan". Raaff var til gengæld blevet omvendt med hensyn til som Det Kongelige Teater opfører. kvartetten. Ensembler, dvs. hvor flere personer Havgudens stemme, som er synger ad gangen, er ikke hyppige i handlingens vigtige vendepunkt, opera seria, men Idomeneo er jo arbejdede Mozart tydeligvis meget noget for sig selv, og således er der i med – "stemmen skal være skrækinddenne opera en kvartet – et af de jagende – den skal trænge igennem fineste stykker musik i værket. Mozart – man skal tro, at den virkelig findes", sukker i et brev til sin far over forestilskriver han til sin far, og der findes lingens Idomeneo, den aldrende tenor hele fire versioner af musikken. Anton Raaff, der åbenbart ikke mente,
IDOMENEO
17
Det interessante er, at det gÌlder for mange af operaens figurer, at man tror, at de "virkelig findes". Deres sorg og glÌde, deres indbyrdes relationer og deres problemer rører os ud over det traditionelle mytiske plan. Leif V.S. Balthzersen er mag. art. i musikvidenskab og bl.a. forfatter til bogen Mozarts operaer. En guide (Aarhus Universitetsforlag)
Michael Kristensen, Sine Bundgaard, Gert Henning-Jensen, Margaux de Valensart, Det Kongelige Operakor, statister
18
D E T K O N G E L I G E T E AT E R
Niels Jørgen Riis, Gert Henning-Jensen
IDOMENEO
Margaux de Valensart, Gert Henning-Jensen, Sine Bundgaard, Niels Jørgen Riis
Medlemmer af Det Kongelige Operakor, Torleif Steinstø, Niels Jørgen Riis, Gert Henning-Jensen
19
20
D E T K O N G E L I G E T E AT E R
Gert Henning-Jensen, Niels Jørgen Riis, Det Kongelige statister Medlemmer af Det Kongelige Operakor,Operakor, Gert Henning-Jensen, Niels Jørgen Riis.
IDOMENEO
Krigens katastrofale konsekvenser Idomeneo vender hjem til Kreta med krigsfanger efter den trojanske krig. Fangerne har mistet alt. Selv har Idomeneo levet som soldat i årevis langt væk fra familien. Idamante er vokset op uden sin far. En græsk myte fra oldtiden, men stadig begrædeligt aktuel. AF MARIANN SEJER
21
22
D E T K O N G E L I G E T E AT E R
Instruktøren Robert Carsen har iscenesat myten om Idomeneo i en nutidig kontekst. For der er stadig krig og flygtninge i verden, og krig har katastrofale indvirkninger på menneskelige skæbner og langsigtede konsekvenser i generationer. Tidligere formand for Dansk Flygtningehjælp gennem 10 år og initiativtageren til fondendetnytter.dk, landsdommer Stig Glent-Madsen, beretter her ud fra sine erfaringer om de traumer, der ofte følger krig og konflikt. I Danmark oplevede vi i 2015 flygtninge gående på motorvejen. På Lesbos i Grækenland gik en række flygtninge pludselig i land, og Europa stod over for en flygtningekrise. Moria-lejren, flygtningelejren på den græske ferieø Lesbos, er beregnet til 3000 mennesker, og lejren har rummet omkring 15.000 flygtninge. "Jeg har været i Moria-lejren på Lesbos, og det deprimerende er, at forholdene bare er blevet værre," fortæller Stig Glent-Madsen om flygtningelejren Moria på den græske ø Lesbos ikke langt fra Idomeneos Kreta, hvor handlingen i Idomeno foregår. "Vi er i Europa, og det er mennesker, det handler om," siger den tidligere formand for Dansk Flygtningehjælp om de umenneskelige forhold, der er i flygtningelejren. Enhver krig gennem verdenshistorien har sin særlige arv og sine sår at hele efter konflikter, men visse forhold er universelle for mennesker i krisesituationer. Forhold der kan have langtidsvirkninger på den menneskelige psyke i flere generationer.
At miste alt, at bevare håbet og medmenneskeligheden En af de erfaringer Stig Glent-Madsen har gjort sig er, at det er vigtigt for mennesker at bevare håbet, selvom det hele ser håbløst ud. Det at kunne give nødstedte mennesker håbet kan være langt større end at give dem mad. Ifølge Stig Glent-Madsen er det første, der forsvinder i en krig sandheden, og en fælles opfattelse af, hvad der er rigtig og forkert. Og det næste, der forsvinder, er tilliden til samfundet og verden i øvrigt. "I en flygtningesituation har man mistet de goder, man havde før krigen, den status og den rolle, man havde. Man har måske også mistet familiemedlemmer. Noget af det mest skræmmende er, at man mister troen på det, der var. Det er det ultimative tillidsbrud. Du har ingen tillid til det, der omgiver dig. Alle normer er sat ud. Det, du har lært om samfundet og lært af dine forældre, den tryghedsfølelse, du er vokset op med, alt dette mister du. Mennesket er kun noget i kraft af vores relationer til andre mennesker. En håndgranat bliver smidt ned, og den relation forsvinder." Krig betyder, at du mister fodfæstet i det samfund, du lever i. Beskyttelsen, der ligger i at være i en kendt sammenhæng, forsvinder. Hvad gør det ved os? "I flygtningesituationer betyder det, at vi indpasser os i nye roller og sammenhænge. Men det er en jungle, der erstatter det, der var, og med jungleloven bestemmer den stærkeste. Her skal du finde en ny rolle. Det begynder med absolut ingen tillid til det, der nu omgiver dig. Al normalitet og alle normer er fraværende. Vi tror
IDOMENEO
23
Gert Henning-Jensen, Niels Jørgen Riis, Margaux de Valensart, Det Kongelige Operakor, statister
måske fejlagtigt, at der er solidaritet mellem flygtninge i en flygtningelejr, men man er sig selv allernærmest. I flygtningelejre begås der f.eks. mange voldtægter og overfald. Samfundets normer og regler er forsvundet, når man er væk fra retssamfundet, og det fører selvfølgelig en anderledes råhed med sig, og empatien over for andre forsvinder." Glent-Madsen tilføjer dog også, at det ikke kun er entydigt, der ses også momenter af stor medmenneskelighed under de sværeste forhold. "For mange år siden i Angola mødte jeg en kvinde, hvis mand var blevet dræbt. Hun havde 5 børn og havde boet i lejren i et års tid. En højgravid kvinde ankom til lejren med et lille barn. Hun gik i fødsel samme dag og døde fra begge sine børn. Men
kvinden med de fem børn tog begge børn til sig. Det kunne hun kapere. Hun havde ingen mand, intet hjem, intet land, ingen økonomiske midler. At hun alligevel tog disse to børn til sig er den ultimative form for medmenneskelighed," mener Stig Glent-Madsen.
Arven til næste generation og overlevelsesmekanismer Råheden, jungleloven og manglende tillid til omverdenen er faktorer, der i værste fald kan gives videre i generationer. "Kommer du fra en hverdag, hvor det er livsnødvendigt for overlevelsen at kunne slå fra dig, ja så kan den kultur overføres til næste generation," fortæller Stig Glent-Madsen. Det er også set, at børn i f.eks. Moria-lejren
24
D E T K O N G E L I G E T E AT E R
lukker af for omverdenen, de bliver stumme og nægter at tage føde til sig. Stig Glent-Madsen mener, det er en måde at beskytte sig selv på. Og hvis man overhovedet overlever, har man arven fra et liv i kaos med sig videre i tilværelsen.
Usikkerheden er værst Stig Glent-Madsen påpeger, at foruden tab af identitet og tillidsbruddet til omverdenen, så er usikkerheden utrolig svær, når man er i en flygtningesituation. "Det er invaliderende, at man ikke ved, hvad der er sket med ens nærmeste. Man er selv på flugt, og man ved, hvordan man selv har det – men hvad med søskende, forældre, børn? Det fylder alt, og man kan ikke mentalt rykke sig ud af stedet, før man ved, hvad der er sket med ens elskede. Man kan ikke rykke sig til noget nyt, før man har vished om, hvor de befinder sig. Jeg oplevede engang i Guatemala, hvor der tyve år efter regimet opstod en politisk situation, hvor man gravede døde op fra massegrave. Jeg så her pårørende, der identificerede familiemedlemmer gennem tøjstumper, der blev fundet. Efterfølgende gav de deres familiemedlemmer en ordentlig begravelse. Det betød utrolig meget."
Uniformen I Carsens opsætning af Idomeneo er de græske soldater i uniform, og Stig Glent-Madsen påpeger, at uniformer er noget af det, der kan gøre flygtninge virkelig skræmte, selvom vi herhjemme er vant til, at uniformerede personer er til for at hjælpe os.
"Når du som flygtning kommer til Danmark kan mennesker i uniform føles som djævelen selv," fortæller Stig Glent-Madsen, "for måske er det uniformerede mennesker, der har skudt på eller tortureret dem og deres familier. Måske har en hel befolkning været udsat for organiseret overgreb fra personer i uniform, så selve uniformen bliver symbol på det onde. Selv venlige og imødekommende uniformerede myndigheder vil møde flygtninge med paraderne helt oppe."
Det europæiske perspektiv Omkring det europæiske perspektiv og flygtningekrisen trækker Stig Glent-Madsen klimadebatten ind, for som han siger "fælles udfordringer kræver fælles svar". "Hvis jeg skal være optimist, så synes jeg hele klimadebatten er meget relevant. Fordi der er håb og fremtid i debatten, og fordi de unge tager hånd om klimaet og gør noget ved det. Klimadebatten afføder, at vi i Europa og andre steder i verden anerkender, at vi er afhængige af hinanden også på et mellemfolkeligt niveau. I hele klimadebatten er der en langt større forståelse af, at vi hører sammen, og vi er dybt afhængige af hinanden. Det har vi i høj grad manglet i håndteringen af flygtninge. At vi i Europa har en forskellig politik omkring flygtninge og emigranter hen over landegrænserne virker helt forkert. Vi kan regulere regler for, hvordan grise transporteres over grænsen, så de får en værdig og ordentlig behandling. Flygtninge burde kunne sikres en ordentlig og værdig behandling overalt i Europa."
IDOMENEO
Statister, Niels Jørgen Riis
25
26
D E T K O N G E L I G E T E AT E R
Background After ten long years of the Trojan war, Idomeneo finally returns home victorious. Some of his forces have already returned and brought back Trojan prisoners, among them Ilia, daughter of the dead King Priam. Upon his return from the war, Agamemnon, another victorious Greek King, was murdered by his wife Clytemnestra and her lover Aegisthus. Electra’s brother Orestes avenged his father’s death by killing both his mother and her lover. Electra, an orphan like Ilia, has taken refuge in Crete, where she has fallen in love with Idomeneo’s son Idamante, who has been ruling Crete in his father’s absence.
Act 1 Ilia grieves for her father Priam and her brothers, all killed during the Trojan war. Brought to Crete together with other Trojan prisoners of war, Ilia is torn between her secret love for the enemy king’s son Idamante and her feelings of loyalty to her people. Idamante tells her that he loves her. He has decided that the victorious Greeks must embrace peace and pardon the enemy and so he releases the Trojan prisoners. At this moment Arbace, the king’s advisor, brings news that Idomeneo’s fleet has been shipwrecked in a storm and that Idomeneo has drowned. Electra, already outraged by Idamante’s decision to free the enemy prisoners, realises that if Idomeneo is dead she will be powerless to prevent Idamante from marrying Ilia. The storm subsides. Idomeno and his soldiers are spared. Alone, Idomeneo is torn with guilt by the vow he made to Neptune to sacrifice the first person he should meet if his own life was spared from the storm. Idomeneo sees an unknown man approaching. It is his own son, Idamante, looking for his father’s body on the shore. Father and son have not seen each other for more than ten years, so the two men do not recognize each other at first. When Idomeneo realises who his victim is destined to be, he rushes away, leaving Idamante in despair at the loss of his newly found father. Idomeneo’s troops give thanks for their victory and their miraculous escape from shipwreck.
IDOMENEO
27
Act 2
Act 3
Idomeneo confides in Arbace and begs him to help save his son. They agree that Idamante must leave Crete, and that as a pretext for the departure Idamante should escort Electra back to Argos. Ilia tells Idomeneo that although she has lost everything she feels that Crete is her home now and that Idomeneo is like another father. Alone, Idomeneo realizes that Ilia is in love with Idamante, and that all three of them will be the victims of his rash vow. Electra is happy that Idamante is to escort her home. Away from Ilia she is sure that he will come to love her again. But just as she and Idamante are about to leave, a violent storm breaks out. The people of Crete, terrified, demand to know who the victim is who must be sacrificed to appease Neptune. Unheard by the people, Idomeneo addresses the God, refusing to sacrifice an innocent victim and insisting that he alone should be punished. When an enormous monster appears from the sea, the people flee from it.
Ilia wishes she had revealed her love to Idamante before he left, when suddenly he appears. He tells Ilia that since he must live without her, he has decided to destroy the monster and die. When Ilia begs him to live, the two declare their love for each other. Idomeneo and Electra find them together, and Idomeneo commands his son to leave Crete immediately. Idamante agrees to depart, but alone. Arbace tells Idomeneo that the people are demanding that he saves them from the monster. Alone, Arbace laments the destruction of Crete. The High Priest shows Idomeneo the devastation caused by the monster, and demands that the king names the victim who must be sacrificed. When Idomeneo reveals that the victim is his own son, Idamante, the people are deeply moved. Idomeneo and the priests prepare for the sacrifice. Idamante is led in. He now understands that his father had been trying to protect him all along. Idamante courageously insists that the sacrifice must proceed, when Ilia interrupts saying that since she is the enemy of Greece she alone must die. The voice of Neptune is heard proclaiming that love has won: Idomeneo must give up the throne to Idamante and Ilia, and the gods will be satisfied. Electra is again plunged into despair at the prospect of losing Idamante to Ilia. Idomeneo abdicates and announces peace. He instructs his people to accept Idamante as their new King, and to follow a new path forward.
28
D E T K O N G E L I G E T E AT E R
Torleif Steinstø, Niels Jørgen Riis, statister
IDOMENEO
29
Det Kongelige Teater ønsker at takke alle vore sponsorer for deres aktive medvirken til, at vi kan skabe scenekunst på højeste internationale niveau. SÆ R LI G SA M A R B E J D S PA RTN E R
HOVEDSPONSORER
SPONSORER
Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond
David v Kauffmann
Painting the world stronger From bridges and boats to power stations and buildings like the Royal Danish Opera House, our coatings can be found around the globe, helping make our world safer, stronger, more beautiful and longer lasting. It’s why we exist and why we’re the partner
hempel.com
of choice for customers in the protective, marine, decorative, yacht and container markets in over 80 countries worldwide. See how we can make your business stronger at hempel.com
PRODUKTION Producent: Stig Debois Produktionsleder: Frederik Andreas Kondrup Scenemester: Hans Jørgen Larsen Forestillingsleder: Berit Wolsted Jones Troels Oxholm Thomsen Assisterende dirigent: Thomas Blunt Assistent for lysdesigner: Valerio Tiberi Belysningsmester: Sune Munk Schou Tonemester: Sebastian Troels Eskildsen Repetitører: Orsi Fajger Thomas Bagwell Leif Greibe Continuo: Orsi Fajger, fortepiano Tomas Lundström, cello Produktionsmand scene: Gerassimos Anthis Mikkel Hejnesen Produktionsmand lys: Steffen Bentsen Kim Laulund Signalør: Kathrine Stenseth Viltoft Lars Ridder Tekstafvikling: Theis Lyng Reinvang Instruktørassistent: Johan Klint Dina Fie Lorentzen Videoteknik: Dan Trenchard Konstruktør: Mikkel Bruhn Maler: Ask Bengtson Møbler: Thomas Kolding Kostumier: Grith Rahbek Rekvisitør: Helle Kaustrup Larsen Ida Egelund Jensen Herreskrædder: Charlotte Ladefoged Lillian Petersen Dameskrædder: Christina Surlykke Rasmussen Anne Auker Modist: Pernille Rode Tekstilværksted: Katja Bie
Maskør og paryk: Marianne Drewes Kostumetekniker: Bo Høgh Hansen Nina Snaidero Parykværksted: Peter Friman Anni Kristiansen Sceneteknik: A-B-C2 Talentplads, instruktør: Ellen D. Vinde Talentplads, forestillingsleder: Josefine Bruun Meyer Sprogcoach: Barbara Diana Fotograf: Miklos Szabo Prøvesalsteknik: Jes Bigom Operakoordinator: Morten Danvad Henriette Holm Sandbye Koradministrator: Lene Halvor Petersen Musikarkiv: Ulla Aasted Due Kapeladministrator: Jens Juul Kapelsekretær: Anne Hauger Strategisk planlægger: Rikke Mortensen Specialkonsulent økonomi: Anna Freese Chefsekretær: Annett Fogh Programredaktør: Mariann Sejer Ressourcechef: Piet Bossant Husinstruktør: Line Kromann Head of Casting: Franziska Maria Kaiser Studienleiter: Orsi Fajger Husdirigent: Robert Houssart
D E T KO N G E L I G E T E AT E R Teaterchef: Kasper Holten Balletmester: Nikolaj Hübbe Operachef: John Fulljames Skuespilchef: Morten Kirkskov Salgs- og planlægningsdirektør: Henrik Sten Petersen Økonomi- og personaledirektør: Marie Munk
Kommunikationsdirektør: Magnus Restofte Udviklingsdirektør: Dorthe Paulli Administrationschef Balletten: Søren Normann Hansen Administrationschef Operaen: Malene Truelsen Administrationschef Skuespillet: Carsten Møller Chef for HR og Jura: Marianne Thorsen Adm. scenechef: Rasmus Clausen Kostumechef: Sophie Secher Kroner Chef, scenografisk afdeling: Kim Fridbjørg Kapelchef: Adam Stadnicki (interim) Marketingchef: Jacob Rosendal Chef for Strategisk planlægning og analyse: Anna Reinhard Danchell Chef for Salg & Kundeservice: Stefan Yong Gildhoff It-chef: Martin Thaarup Larsen
TEKNIK /PRODUKTION Scenechef Operaen: Søren Bøllingtoft Scenechef Skuespilhuset: Michael Franch Scenechef Gl. scene: Brian Nielsen Leder for scenografisk produktion: Sanne Brodersen Lyd og Video: Mikkel Behrend Rekvisitafdelingen: Mikkel Theut Herreskrædderne: Magnus Tougaard Dameskrædderne og Tekstilværksted: Mette Kibsgaard Maskør– og paryk: Nina Brødegaard Resch Hatteværksted: Pernille Rode Kostumeteknikken: Ausa Marie Thorvardarson Statist- og påklæderafdelingen: Ralf Friedrichsen Tryk: Rosendahls – print - design – media Læs mere om Det Kongelige Kapel og Det Kongelige Operakor på kglteater.dk
Del din teateroplevelse Hjælp os med at få endnu flere i teatret. Del dine store teaterøjeblikke på de sociale medier og inspirer dine venner, veninder, din svigermor og alle andre til en tur i Det Kongelige Teater. Brug meget gerne:
# kglteater
GAM LE SCENE
SKUESPILHUSET
OPE RAEN