Akt 20 by Det Kongelige Teater

DET KONGELIGE TEATERS MAGASIN MARTS — APRIL 2015

HISTORIEN OM

Cabaret FOR FØRSTE GANG PÅ DET KONGELIGE TEATER

Carl Nielsen 150 år:

FEJRES I OPERAEN

AKT 20

Indhold

ET KOSTUME BLIVER TIL – Sådan skabes ballettens arbejdstøj

VI VIL ALTID HAVE BERLIN – Historien om Cabaret

KALENDER – tag ud og gem

CARL NIELSEN 150 ÅR – Vi fejrer Danmarks nationalkomponist

STRYGERKLANG – At spille på en 300 år gammel violin

18+ DKT

–Events udenfor scenerne

V I ANBE FALER

Georg Friedrich Händels

Alcina

Händels opera om en troldkvinde, der stiller sit begær med skibbrudne sømænd, kommer nu til Danmark. Glæd dig til Francisco Negrins opsætning, der byder på langsom, grundig historiefortælling kombineret med eventyrlig scenografi og parkour-akrobatiske optrin. Co-produktion med Den Norske Opera

GAMLE SCENE 21.FEB. – 14. MAR.

Pjotr Tjajkovskijs

Svanesøen Den Kongelige Ballet kaster hele sin talentmasse ind i en splinterny tolkning af en af ballettens største klassikere. Nikolaj Hübbe og Silja Schandorff koreograferer, mens lysets finske troldmand – Mikki Kunttu - får Mia Stensgaards filmiske scenografi til at folde sig strålende ud.

OPERAEN, STORE SCENE 13. MAR. – 1. MAJ

Arthur Millers

Heksejagt For at undgå anklager om hekseri beskylder en gruppe unge piger i 1692 navngivne landsbyboere for at være Den Sorte selv – og så går forfølgelsen ind. Inspireret af 1950’ernes kommunistforskrækkede Amerika sætter Arthur Millers dramatisering bl.a. Helle Fagralid, Benedikte Hansen, Olaf Johannessen, Henning Jensen, Rasmus Bjerg og Kirsten Olesen m.fl. på rollelisten.

SKUESPILHUSET, STORE SCENE 6. MAR. – 14. MAJ

TEATERPILOTER – Ind i teatrets verden

ØJEBLIKKE – Oplevelser vi aldrig glemmer

FILMTEATER OG DEMOKRATISK OPERA –Ikke efter bogen

REDAKTØR Nikolaj Rubin ANSVARSHAVENDE Eva Hein REDAKTION Christian Bækholm Louise Pedersen Eva Hein Jacob Rosendal Nikolaj Rubin Anna-Katarina Gravgaard FOTO Christian Als Natascha Thiara Rydvald Miklos Szabo Costin Radu

ADRESSE Det Kongelige Teater August Bournonvilles Passage 2-8 DK – 1017 København K KONTAKT akt@kglteater.dk DET KONGELIGE TEATERS HOVEDSPONSORER: Annie & Otto Johs. Detlefs’ Fonde – OJD Bikubenfonden Nykredit Det Obelske Familiefond Hempel A/S Augustinusfonden

HOVEDSPONSOR FOR DEN KONGELIGE OPERA: Den danske forskningsfond

Etablering og fortsat udvikling af Kompagni B er muliggjort med støtte fra Bikubenfonden.

ØVRIGE SPONSORER OG FORESTILLINGSSPONSORER Hempel Fonden Scandinavian Tobacco Group H. Lundbeck A/S Rosendahls Schultz-Grafisk Schneider Electric Danmark A/S Rosendahl Fritz Hansen A/S Danske Bank Østjysk Vinforsyning Lauritzen Fonden Knud Højgaards Fond Beckett-Fonden Aage og Johanne Louis-Hansens Fond

Bikubenfonden støtter Eventministeriet, Corpus og internationalisering i Skuespillet.

MEDIESPONSOR Clear Channel

Produktionerne i Eventministeriet er muliggjort med støtte fra Bikubenfonden. Artikler og nyheder fra Akt må gerne gengives af andre medier. Det skal anføres, at kilden er Det Kongelige Teaters magasin Akt. Det Kongelige Teater tager forbehold for trykfejl, ændringer i repertoire, prisændringer m.v.

4 SVANESØEN

Af ANNA-KATARINA GRAVGAARD Foto CHRISTIAN ALS

Få et indblik i arbejdet på skræddersalen her. 1.

Freja Friberg Lynne har været statist i et år. Hendes kjole er én af fire kjoler i forskellige farver, der fungerer som levende kulisser på scenen.

Når MIA STENSGAARD skaber sine overdådige kostumer til NIKOLAJ HÜBBE og SILJA SCHANDORFFS opsætning af Svanesøen, hænger det praktiske og det kreative uløseligt sammen. Dragterne skal ikke bare være smukke. Kostumerne er dansernes arbejdstøj, og de skal kunne holde til både spagat og spring – i mange, mange år.

SVANESØEN 5

1. Mia Stensgaards skitser af

3. Den russiske prinsesses

prinsesserne, der forsøger at lokke prinsen væk fra svaneprinsessen.

hovedbeklædning af indfarvede, røde blonder.

2. Mia Stensgaard fremlægger sine kostumer på Herreskræddersalen. Teatret har i alt 35 skræddere, fire hattemagere og fire elever.

4. Laura Leth Meilvang og Mikala Gandrup arbejder udelukkende med at indfarve, håndmale og trykke mønstre. De håndmaler bl.a. strækstof, så det ligner silkebrokade, samtidig med at det giver størst mulig bevægelsesfrihed for danserne.

5. Indfarverne er ofte med til allersidst i en produktion, fordi de skal sikre sig at kostumerne passer til lyssætningen.

6 SVANESØEN

1. Undervejs i forestillingen tager kostumerne form af fugle-silhouetter. Her er den onde Rothbarts hovedbeklædning med hanefjer.

2. Antonia Magdalena Olsen og Sophie Praefke Andersen går i 4. klasse på Balletskolen. Kostumet bliver tilpasset til dem.

3. Skitse- og arbejdstegning af prinsens jakke. Der er lagt håndmalet strækstof ind i kiler i ryggen. Ved at sy ærmerne på et stykke strækstof under vesten, får danserne bevægelsesfrihed i jakken.

4. Der er indkøbt over 500 kalkunfjer til forestillingen. Dragten til den spanske danser bliver opbygget af pinde fra fødselsdagsflag med påklistrede kalkunfjer for at få de helt rigtige længder.

5. Mia Stensgaard er uddan-

net scenograf fra Statens Teaterskole og har også studeret på beklædningslinjen på Danmarks Designskole. Svanesøen er hendes 15. forestilling for Det Kongelige Teater.

6. Korpsdanser Hilary Guswiler prøver sit svanekostume hos Dameskrædder og Tilskærer Bente Kristensen.

SVANESØEN 7

8 CABARET

Vi vil altid have Berlin

H I STOR I E N OM C A B A R ET Det var ikke let at skrive om homoseksualitet, nazisme og abort i 1930’erne. Men Christopher Isherwood gjorde det. Hans selvbiografiske skildringer fra den dekadente tyske hovedstad blev litterære klassikere. Samtidig lagde de fundamentet for Cabaret, som dette forår kan opleves på Det Kongelige Teater. Af TONNY VORM Christopher Isherwood havde svært ved at skjule sin skuffelse. Det var mildt sagt ikke den reaktion, han havde håbet på fra sin redaktør. Efter fire år i Berlin, hvor den unge poet havde udforsket sin homoseksualitet og levet livet, var han i 1933 vendt hjem til London med frisk mod på at genoptage forfattergerningen. De mange indtryk fra den tyske hovedstad skulle være afsættet for det værk, der ville bringe ham anerkendelse. Christopher Isherwood var overbevist om, at han efter flere tøvende tilløb endelig var ved at finde sin litterære stemme. Hans redaktør var imidlertid ikke overbevist. Teksten han havde læst – en novelle som Isherwood kaldte Sally Bowles – var for det første for lang. Alt for lang. For det andet havde redaktøren visse problemer med indholdet, blandt andet Sallys promiskuøse udskejelser, der ender med en ufrivillig graviditet og efterfølgende abort. I øvrigt: Hvis Sally, som Isherwood hævdede, var baseret på en virkelig person, risikerede man så ikke et sagsanlæg? Men Christopher Isherwood insisterede. Hvad skulle han ellers gøre? Blev abort-afsnittet fjernet ville Sally med hans ord blot fremstå som en ”tåbelig, lille, lunefuld kælling”. Isherwood forsikrede sin redaktør om,

at de ikke ville få juridiske problemer med virkelighedens Sally. Og det endte da også med, at redaktøren gav sig: Novellen om Sally Bowles udkom første gang i 1937, og den kunne to år efter læses i forfatterens helt store gennembrud, romanen Farvel til Berlin. Værket betragtes i dag som en litterær klassiker, men dets popularitet er i høj grad båret af én ting: Musical-fænomenet Cabaret, der siden sin Broadway-premiere i 1966 har begejstret publikum verden over og som 18. april får premiere på Det Kongelige Teater i Lars Kaalunds fortolkning. ”For mit vedkommende starter det altid selvbiografisk,” sagde Christopher Isherwood senere i karrieren, når han skulle forklare forfatterskabets drivkraft. Han skrev med andre ord om sig selv, og alle hans romaner og noveller kredser groft sagt om folk, der tvunget af omstændighederne eller efter eget valg, lever på kanten af det normale samfund. Outsidere, om man vil. Det gælder også Farvel til Berlin, der som sagt er baseret på hans egne oplevelser i den tyske hovedstad i de tidlige 1930’ere. Her sugede han indtryk til sig på datidens livlige caféer og dekadente natklubber. Centrum

for festlighederne var Schöneberg-kvarteret omkring Nollendorfstrasse, hvor Christopher Isherwood i en periode delte lejlighed – i nummer 17 – med Jean Ross, skuespilleren og sangerinden, der inspirerede ham til Sally Bowles. I romanen optræder tillige forfatteren Christopher Isherwood, en jeg-fortæller, der aldrig træder helt i karakter og som fordomsfuldt og uden at engagere sig betragter byens leben i Weimar-republikkens sidste tid, lige inden Hitler gør sit indtog. Denne Isherwoodske metode, som litteraturkritikere kalder brugen af en sådan jegfortæller, udviklede forfatteren blandt andet af nød. I 1930’erne kunne han ikke skrive åbent om sin homoseksualitet, så i stedet præsenterer han sin fortæller – og Christophers begrundelse for at drage i eksil i det løsslupne Berlin – i et sløret skær, der opfordrer læserne til at drage egne konklusioner. Det kommer stærk til udtryk i romanens berømte sætning: ”Jeg er et kamera med lukkeren åbnet. Det er helt passivt, det ser og bevarer, men det tænker ikke.” Det er naturligvis herfra, at titlen på dramatikeren John van Drutens I am a Camera er hentet. Teaterstykket fik premiere på Broad-

CABARET 9

Lars Kaalund, instruktør af Cabaret på Det Kongelige Teater, siger om sit forhold til stykket:

Liza M in Sally B elli i sin iko n o der hje wles i filmu iske rolle so dgave m natk mtog h na ele ott lu e Osca f Cabaret fr bsangerind a 197 r-prise en 2. En r. film,

lære ods popu Isherwo

way i 1951, og Druten valgte at basere sin historie udelukkende på novellen Sally Bowles. Samtidig skippede han de nævnte litterære mellemregninger og gjorde den britiske forfatter Christopher Isherwood heteroseksuel. Tyve år var det gået siden Christopher Isherwoods eventyr i Berlin, men seksualmoralen var uændret, og der var stadig grænser for, hvad man turde byde sit publikum. Samtidig banede Christophers hang til kvinder i stykket vejen for en affære mellem ham og natklubsangerinden Sally Bowles. I virkeligheden havde Christopher Isherwood og Jean Ross aldrig haft en affære. Heller ikke i det skønlitterære forlæg, hvor det ligefrem antydes, at venskabet mellem de to aldrig ville kunne blomstre, hvis de havde forelsket sig eller havde været seksuelt tiltrukket af hinanden. ”Nej, jeg er ikke forelsket i dig”, pointerer Christopher Isherwood således i romanen overfor Sally Bowles, da hun en eftermiddag er til te hos ham, og deres venskab skal stå den første prøve. Det er Sally Bowles rigtig glad for, siger hun og fortsætter: ”Jeg har altid ønsket, at du skulle kunne lide mig, lige fra jeg traf dig første gang. Men jeg er glad for, at du ikke er forelsket i mig, for af en eller anden grund

ing.

”Mit første møde med Cabaret var Bob Fosses film. Jeg husker den som dragende – og samtidig distanceret. Senere lærte jeg, at det var meningen, at det var den isherwoodske metode og dens den observerende stil, der var bagrunden for Cabaret. Filmen er jo en klassiker, ekstremt veludført og ikke til at konkurrere med. Blandt andet derfor går vi uden om bowlerhat/wienerstol-symbolikken i vores opsætning på Det Kongelige Teater. Det var Bob Fosses billedsprog, og vi går efter at skabe vores eget udtryk. Cabaret foregår på en meget dyster baggrund, det er en kærlighedshistorie og en tragedie, og mange af de musikalske numre er satiriske; ikke just den klassiske opskrift på en musical. Men det er jo netop dét, der gør den til noget særligt og har givet den klassiker status.”

-indpakn

bog i pulp

kunne jeg selv umuligt blive forelsket i dag. Så hvis du havde været det, så ville det hele have været ødelagt.” Sally Bowles blev på Broadway spillet af Julie Harris, der totalt stjal billedet og blev belønnet med en Tony-Award for sin hovedrolle – akkurat som John van Druten i øvrigt modtog samme pris for Årets bedste amerikanske teaterstykke for I am a Camera. I 1955 dukkede filmversionen af I am a Camera op baseret på Drutens stykke samt på Christopher Isherwoods to Berlin-romaner; udover Farvel til Berlin skrev han også Mr. Norris skifter tog (1935). Atter spillede Julie Harris Sally Bowles, men denne gang uden skyggen af succes. New York Times kaldte filmen for ”skinger, ufølsom, overfladisk og slet og ret billig”, mens Christopher Isherwood i sin dagbog beskrev den som ”en omgang gennemført chokerende og respektløst rod”. I et brev til sin redaktør skrev forfatteren, at filmen var noget ”ulækkert, ooh-la-la nærmest pornografisk møg.” Allerede teaterversionen, hvori karakteren Christopher var blevet gjort heteroseksuel, havde naget forfatteren Christopher Isherwood. Han havde mistet kontrollen med de karakterer, han selv havde skabt, følte han.

Men, som forfatteren ved flere lejligheder gav udtryk for, så blev hans sårede ego stivet lidt af, hver gang posten afleverede en check på et pænt beløb for dramatiseringerne. Og pengene skulle blive endnu større årtiet efter, da makkerparret John Kander (musik) og Fred Ebb (tekst) skabte historie med musicalen Cabaret. Den fik premiere på Broadway i 1966 med den ukendte britiske skuespillerinde Jill Haworth i rollen som Sally Bowles og Bert Convy som Cliff – som karakteren Christopher kom til at hedde, da han i stykket fik udskiftet sin britiske nationalitet og blev gjort til en amerikansk forfatter. De to blev imidlertid totalt overskygget af Joel Grey. I rollen som den flamboyante Ceremonimester sang han sig på det nærmeste til berømmelse allerede i første scene, da han bød publikum velkommen i Kit Kat Klub. Resultatet var en Tony-pris til Joel Grey og en sådan modtog også skuespillerinden Peg Murray for sin præstation som Fräulein Kost, der forstår at underholde flådens mænd. Kost optræder kun sporadisk i Farvel til Berlin, og inden Cabaret havde ikke mange bemærket den frodige tyske Fräulein, der her fik lov at boltre sig. Den klassiske filmversion fra 1972 er løst baseret på musicalen fra 1966. Flere af

10 CABARET

sangene er skåret fra, og det samme er flere scener og karakterer, således at dramaet primært fokuserer på den nu amerikanske natklubsangerinde Sally Bowles. Hun spilles af Liza Minelli, mens Joel Grey atter dukker op som Ceremonimesteren. Begge modtog de en Oscar deres præstation, og det var ikke kun de to, der gik hjem med statuetter ved Oscaruddelingen i vinteren 1973: Cabaret er indehaver af den noget specielle rekord for flest vundne Oscars uden også at få tildelt den fornemmeste af dem, nemlig Oscaren for Årets bedste film. Hele otte Oscars blev det til for instruktøren Bob Fosses film. Da Christopher Isherwood året efter blev spurgt, om han brød sig om Cabaret, svarede han: ”Ja, en smule.”

Jazzklub

i Berlin (1

930).

Berlin havde påvirket mig som en fest, som jeg ikke havde lyst til at tage hjem fra, da den var slut. Det gjorde sønnen af virkelighedens Sally Bowles imidlertid ikke. Jean Ross, der som nævnt var inspirationen bag karakteren, blev født i Egypten, voksede op i England og gik i skole i Schweiz, inden hun flyttede til Tyskland for at forfølge sin drøm om at blive skuespillerinde. I stedet blev hun fotomodel, danser og natklubsangerinde i Berlin, inden hun som svoren kommunist flyttede til England, da Hitler kom til magten. Flere af de kulørte anekdoter, Christopher Isherwood bruger i portrættet af Sally Bowles, er hentet fra virkeligheden. Blandt andet blev Jean Ross efter en kort affære med en rig elsker gravid og var ved at miste livet, da hun fik en abort. En enkelt gang understregede hun, at hun sang langt bedre end Sally Bowles, men ellers gav Jean Ross aldrig udtryk for, hvad hun mente om det fiktive portræt af hende. Da hun blev inviteret til den britiske premiere på Cabaret, takkede hun pænt nej tak. Men hendes søn var derimod ikke bleg for at give sin mening til kende. Efter morens død i 1973 sagde han i et interview, at hun var ”en vidunderlig kvinde med et varmt og mildt væsen. Hun kunne ikke have været mere forskellig fra Sally Bowles. Hun var ekstremt intelligent og politisk engageret. Jeg tror, at hun var ret irriteret over Isherwoods portræt.”

ort istk

r ove

Marl ene D ietric å p t e n ht so av n r a v o m ka r a b Eldorald bare sk ). in 6 2 rl e 9 b (1 r tsan e gerin en populæ og transseksuell e den k is sb Lola for le

Lola

i film

en D

en B

lå En

gel (

1930

)

( rlin

Udtalelsen syntes specielt møntet på Liza Minellis vovede og letpåklædte Sally Bowles, der på det tidspunkt var filmaktuel og vildt populær. Det er også hende, de fleste i dag forbinder med karakteren, men Cabaret er dog blevet fortolket et utal af gange, siden Minelli gjorde rollen legendarisk. Eksempelvis satte instruktøren Sam Mendes i 1993 stykket op i London med Jane Horrocks i hovedrollen og med flere ændringer – blandt andet får Christopher Isherwoods alter ego nu endelig lov til at kysse en af de unge mænd i koret! Nævnes skal det også, at både Natasha Richardson og Alan Cumming i 1998 modtog en Tony Award for deres portræt af hhv. Sally Bowles og Ceremonimesteren, da stykket blev opført på Broadway. Disse opsætninger nåede Christopher Isherwood ikke at opleve. Han døde i 1986, og som den britiske professor Norman Page – der har skrevet en bog om Christopher Isherwoods venskab med digteren W.H. Auden – udtrykte det i et interview for nogle år siden, så var det måske godt det samme. Med alle de versioner af Sally Bowles, der var dukket op, havde forfatteren for længst opgivet at følge med i udviklingen af den kvindelige hovedperson. ”Mod slutningen af sit liv indrømmede Isherwood faktisk, at han egentlig ikke kunne huske, hvordan Jean Ross havde været,” sagde Norman Page. ”Minderne om hende var blevet afløst af alle de skuespillerinder, der har spillet hende i forskellige skikkelser.” Det har ofte været de indbyrdes seksuelle relationer samt referencen til nazismen, der har været skruet på, i de mange versioner af Cabaret, vi har set på alverdens store scener det seneste halve århundrede. Men det grundlæggende har næsten altid været på plads, og det er også årsagen til, at både forfatteren og musicalen stadig kalder på vores opmærksomhed: Skildringen af et dekadent samfund, der ignorerer virkeligheden og er godt på vej til at fortære sig selv i jagten på sex, penge, stimulanser og lystig underholdning. Eller som professor Norman Page udtrykte det i førnævnte interview: ”I alle deres forskellige versioner fremkalder hans historier og karakterer en afgørende periode i Europæisk historie.” Interviewet med den britiske professor blev bragt i anledning af den interesse, som Christopher Isherwoods forfatterskab for nogle år siden atter fik i kølvandet på BBC’s filmatisering af erindringerne Christopher

CABARET 11

og hans kreds (1976) og Tom Fords filmatisering af romanen A Single Man (1964) med Colin Firth i hovedrollen som en homoseksuel engelsklærer, der i 1960’ernes Los Angeles skal finde sig selv efter sin kærestes død. Netop Los Angeles blev Christopher Isherwoods hjem, da han efter nogle rastløse år i det turbulente Europa – og et ophold i København – drog til USA i 1939. Her slog han sig ned i Santa Monica-bydelen, hvor han fra 1953 og frem til sin død boede sammen med den 30 år yngre kæreste, kunstmaleren Don Bachardy. Men Berlin glemte han aldrig, og i de glade 1970’ere, hvor man kunne tillade sig mere end i 1930’erne, genbesøgte Christopher Isherwood den by og den periode, der havde inspireret ham til gennembrudsværket. Det skete i de nævnte erindringer Christopher og hans kreds, hvori han helt i tidens ånd røber mere end tidligere om, hvem den unge homoseksuelle forfatter var, og hvad der drev ham til den tyske hovedstad. I virkeligheden var turen til Berlin i 1929 blot tænkt som et par ugers ferie. Den unge forfatter havde brug for at komme lidt fra England efter at have udgivet en debutroman, ingen gad bekymre sig om. Samtidig følte han sig fremmed i sit fødeland. Han havde ikke brudt sig om sin skoletid, og i 1925 havde han med vilje svaret forkert i sine eksamensspørgsmål ved Cambridge University. Som resultat heraf var han blevet smidt ud af universitetet. Han havde også forsøgt at studere medicin, men det var heller ikke ham. I Berlin følte han sig hjemme. Han havde godt nok svært ved at slå sig ned på en permanent adresse – en enkelt måned flyttede Christopher Isherwood hele tre gange – men forfatterens romantiske sjæl flugtede fint med den kunstnerånd og bohemeagtige livsstil, der i Weimar-republikkens sidste dage blev dyrket i den tyske hovedstad. ”Her slap skrigende drag-klædte drenge med monokel og kortklippede piger i smoking tøjlerne løs, som var de i Sodoma og Gomorra, mens de skræmte publikum og forsikrede dem om, at Berlin stadig var den mest dekadente by i Europa,” som det udtrykkes i erindringerne, hvor Christopher også konkluderer, hvorfor den planlagte fem ugers ferie blev til et årelangt ophold: ”Berlin havde påvirket mig som en fest, som jeg ikke havde lyst til at tage hjem fra, da den var slut.”

Christopher William Bradshaw Isherwood Britisk forfatter (26. august 1904 – 4. januar 1986), der emigrerede til USA i 1939 og blev amerikansk statsborger i 1946. Bedst kendt for sine to berlinerromaner, Mr. Norris skifter tog (1935) og Farvel til Berlin (1939), der er forlæg for musicalen og filmen Cabaret. Den originale Broadway-opsætning af Cabaret fra 1966 modtog otte Tony Awards, den mest prestigefulde amerikanske teaterpris. Samme antal Oscars modtog filmversionen fra 1972. Fulgte hele sit voksne liv hindu-munken Swami Prabhavanandas lære, og flere af hans bøger kredser om buddhismen, blandt andet My Guru and His Disciple (1980). Filmen Chris & Don: A Love Story (2008) handler om Christopher Isherwood og Don Bachardys homoseksuelle forhold, der strakte sig fra de mødtes i 1953 til forfatterens død. Flere af Isherwoods bøger er blevet filmatiseret, blandt andet A Single Man (2009) med Colin Firth i hovedrollen og erindringerne Christopher og hans kreds, (1976), hvori han skriver åbent om sine ungdomsår i Berlin. Oplev

Cabaret Gamle Scene 18. april – 29. maj. Billetter fra 75 – 650 kr. på kglteater.dk

Foyerkoncert: Tango Catz Trylleﬂøjten

BAL SKU SKU SKU

Dans2Go Det mørke net Heksejagt Tove! Tove! Tove!

09 Heksejagt 10 Alcina Heksejagt

Kunsten på Gamle Scene Gf. 11:00 Alcina OPE Gs. 15:00 Rundt om Mozart #5 KON Of. 15:00

OPE Gs. 19:00 SKU Ss. 20:00

SKU Ss. 20:00

KON Sf. 23:59

14.45 19:00 19:30 20:00 20:00 20:00

20:00 20:00 20:00 20:00

19:00 20:00 20:00 20:00

BAL Gs. 15.00 SKU Dr. 17:00 SKU Ss. 20:00 Gb. 20:00 Dr. 21:00

Gs. Gs. Os. Dr. Ss. Sl.

Gs. Dr. Ss. Sl.

Store Balletskoledag Det mørke net Heksejagt Milonga Lip Sync Battle Midnatskoncert: Rugsted & Kreutzfeldt

Alcina Trylleﬂøjten Det mørke net Heksejagt *P Tove! Tove! Tove!

BAL OPE OPE SKU SKU SKU

OPE EVE SKU SKU

prøve med 06 Åben Balletskolen

20:00

BAL Gs. 20:00 EVE Dr. 20:00 SKU Sl. 20:00

SKU Sl.

Of. 13:00 OPE Os. 15:00

Alcina Staying Alive Heksejagt *FP Tove! Tove! Tove!

Tove! Tove! Tove!

02 Tove! Tove! Tove! Dans2Go 03 Staying Alive *P

MARTS

Sl. Os. Sl. Ss.

17:00 18:00 20:00 20:00

Gb. 16:00 19:30 20:00 20:00 20:00

Os. Dr. Sl. Ss.

17:00 18:15 19:30 20:00 20:00 21:00

SKU OPE OPE SKU OPE EVE

Tove! Tove! Tove! Maskarade *I Maskarade *RP Koks i kulissen Trappen til Helvede Roskilde Moments

Sl. Os. Os. Ss. Ot. Dr.

KON Of. 20:00 SKU Ss. 20:00 SKU Sl. 20:00

OPE Os. 19:30 SKU Dr. 20:00

SKU Dr. 20:00 SKU Ss. 20:00 SKU Sl. 20:00 OPE Ot. 20:00

OPE Os. 19:30 SKU Dr. 20:00 SKU Ss. 20:00 SKU Sl. 20:00

SKU Ss. 20:00 SKU Sl. 20:00

OPE Ot. 20:00

EVE Ss. 14:00 KON Otf. 15:00 EVE Ss. 16:00 Gb. 16:00

EVE OPE EVE SKU

KON SKU EVE SKU

Foyerkoncert: Dissing & Las Koks i kulissen Tove! Tove! Tove!

Trylleﬂøjten 27 Det mørke net

Tove! Tove! Tove! Trappen til Helvede

Det mørke net 26 Koks i kulissen

Koks i kulissen Tove! Tove! Tove!

Trylleﬂøjten 25 Døden.

23 Trappen til Helvede *P i kulissen 24 Koks Tove! Tove! Tove!

Bennys Badekar Dansesalon

Badekar 22 Bennys Rundt om Mozart #6

21 Falling Down Trylleﬂøjten Falling Down Koks i kulissen

Det mørke net Falling Down Koks i kulissen

Ej blot til lyst 20 Fra de russiske stepper Det mørke net Heksejagt Svanesøen Ss. 20:00

Foyerkonccert: Pligten Kalder Heksejagt Maskarade

10 11

Cabaret *FP Det mørke net Heksejagt Svanesøen Saul og David *I Cabaret

16 17

Heksejagt Stjernekrigstrilogien Svanesøen

Heksejagt Stjernekrigstrilogien

13 14 15

SKU Ss. 20:00 EVE Sl. 20:00

Stjernekrigstrilogien

OPE Of. 18:45 SKU Gs. 19:30

SKU Gs. 19:30 SKU Dr. 20:00 SKU Ss. 20:00 BAL Os. 20:00

SKU Ss. 20:00 EVE Sl. 20:00 BAL Os. 20:00

20:00

EVE Sl.

Bennys Badekar Svanesøen Bennys Badekar Stjernekrigstrilogien*RP

EVE Ss. 14:00 BAL Os. 15:00 EVE Ss. 16:00 EVE Sl. 20:00

KON Of. 18:00 SKU Ss. 20:00 OPE Os. 20:00

19:00 20:00 20:00 20:00

Gb. SKU Dr. SKU Ss. BAL Os.

Milonga Det mørke net Heksejagt Svanesøen

Svanesøen

SKU Dr. 20:00 SKU Ss. 20:00 BAL Os. 20:00

OPE Os. 19:30 SKU Ss. 20:00

SKU

SKU Dr. 20:00 SKU Ss. 20:00 BAL Os. 20:00

Det mørke net 09 Koks i kulissen

07 Heksejagt Maskarade 08 Koks i kulissen

APRIL Cabaret Saul og David Cabaret Jenny Wilson

Take Four *I Tove! Tove! Tove!

27 Tove! Tove! Tove! Cabaret 28 Saul og David

Cabaret Medea

Cabaret 26 Maskarade

Cabaret Medea Svanesøen

Cabaret 25 Tove! Tove! Tove!

Svanesøen Tove! Tove! Tove!

Cabaret 24 Det mørke net

Heksejagt Saul og David Tove! Tove! Tove!

Cabaret 23 Det mørke net

Tove! Tove! Tove!

Cabaret 22 Heksejagt

Svanesøen Tove! Tove! Tove!

20 Heksejagt 21 Cabaret Heksejagt

14:00 15:00 19:30 20:00 Ss. 20:00

Gs. Os. Gs. Ss.

Gs. Sl. Gs. Ss. Os.

Gs. Dr. Os. Sl.

Gs. Dr. Ss. Os. Sl.

14:00 17:00 19:30 20:00 20:00

19:30 20:00 20:00 20:00

19:30 20:00 20:00 20:00 20:00

SKU OPE BAL SKU

Gs. Os. Gs. Sl.

SKU Sl.

19:30 20:00 20:00 20:00

20:00

SKU Gs. 14:00 OPE Os. 15:00 SKU Gs. 19:30 OPE Ss. 20:00

SKU SKU SKU SKU BAL

SKU SKU BAL SKU

SKU SKU SKU OPE SKU

SKU Gs. 19:30 SKU Ss. 20:00 SKU Sl. 20:00

SKU Gs. 19:30 SKU Ss. 20:00 BAL Os. 20:00 SKU Sl. 20:00

SKU

SKU OPE SKU KON

12 NOTER

Falling Down Heksejagt

Falling Down Heksejagt Svanesøen

Trylleﬂøjten Døden. Heksejagt

Det mørke net Falling Down Koks i kulissen

16:00 17:00 19:00 20:00 20:00 20:00

19:30 20:00 20:00 20:00 20:00

*P *RP *FP *I

Premiere Repremiere Forpremiere Introduktion

SKU Dr. 20:00 EVE Sl. 20:00 SKU Ss. 20:00

OPE Os. 19:30 SKU Dr. 20:00 SKU Ss. 20:00

EVE Sl. 20:00 SKU Ss. 20:00 BAL Os. 20:00

EVE Sl. 20:00 SKU Ss. 20:00

Of. 13:00 OPE Os. 15:00

EVE OPE EVE SKU BAL

Gb Sl. Gs. Sl. Ss. Os.

Gs. Dr. Sl. Ss. Os.

SKU Ss. 20:00 BAL Os. 20:00 SKU Sl. 20:00

Heksejagt Svanesøen Tove! Tove! Tove!

30 31

Gs. Gb. Gf. Pa.

Gamle Scene Balkonfoyer Gs., Foyer Prøvesal A

Spiller til 9. april på Store Scene i Skuespilhuset

Ss. Sr. Sl. Sf.

Maskarade Det mørke net Cabaret *P Heksejagt Svanesøen

Skuespilhuset, Store Scene Skuespilhuset, Det Røde Rum Skuespilhuset, Lille Scene Skuespilhuset, Foyer

Mød blandt andre Birthe Neumann som Dorit Eskeholm

SKU Ss. 20:00 SKU Sl. 20:00

Heksejagt Tove! Tove! Tove!

Det mørke net Heksejagt Saul og David *P

SKU Dr. 20:00

Os. Ot. Otf. Of.

OPE SKU SKU SKU BAL

12:00 17:00 19:30 20:00 20:00 Svanesøen Tove! Tove! Tove!

Cabaret 30 Heksejagt

Svanesøen Tove! Tove! Tove!

Cabaret 29 Heksejagt

Operaen, Store Scene Operaen, Takkelloftet Operaen, Takkelloftet, foyer Operaen, Foyer

Os. Dr. Gs. Ss. Os.

SKU Ss. 20:00 OPE Os. 20:00

Koks i kulissen

OPE Os. 15:00 EVE Dr. 20:00

Trylleﬂøjten Roskilde Moments

SCANDINAVIAN TOBACCO GROUP er sponsor for Det Kongelige Teater

Skuespil Ballet Opera Koncert Eventministeriet

Foyerkoncert: Tango Catz Trylleﬂøjten

SKU BAL OPE KON EVE

Foyerkoncert: Alison Smith Falling Down Alcina Falling Down Koks i kulissen Svanesøen

OPE SKU EVE SKU BAL

Così fan tutte Det mørke net Falling Down Koks i kulissen Svanesøen *P

12 19:30 19:30 20:00 20:00 20:00

OPE OPE SKU EVE SKU

Così fan tutte *P Trylleﬂøjten Det mørke net Falling Down *P Koks i kulissen

Gs. Os. Dr. Sl. Ss.

SKU Dr. 20:00 SKU Ss. 20:00

Døden. Heksejagt

SKU Gs. 19:30 SKU Ss. 20:00 BAL Os. 20:00 SKU Sl. 20:00

NOTER 13

CARL NIELSEN 150 ÅR

Hele verden fejrer Nielsens 150 år

Af LOUISE PEDERSEN

CARL NIELSEN Danmarks mest berømte, klassiske komponist.

Fødes på Sortelung uden for Nørre Lyndelse syd for Odense i 1865 som nummer syv ud af 12 søskende. Har i næsten et kvart århundrede Det Kongelige Teater som sin arbejdsplads som musiker og kapelmester i Det Kongelige Kapel. Komponerer to operaer, seks symfonier, mere end 400 sange og meget mere. Far til flere ægte og uægte børn. Hans 60-års fødselsdag fejres med koncert, festmiddag i Tivoli og fakkeltog gennem København. Carl Nielsen dør af en hjertelidelse i 1931 – kun 66 år gammel. Hans erindringsbog Min fynske barndom er filmatiseret af Erik Clausen i 1994. Læs mere om den verdensomspændende fejring af Carl Nielsen 150 år på carlnielsen.org

Han er den mest danske af alle danske komponister. Han står bag ikoniske sange som Jens Vejmand, Den danske sang og Spurven sidder stum bag kvist. Samtidig er han også et af dansk musiks stærkeste kort på det internationale kulturmarked med banebrydende symfonier og storslåede operaer. Carl Nielsen ville i år være fyldt 150 år, og det bliver fejret over hele verden i 2015. I USA lægger New York Filharmonikerne sidste hånd på The Nielsen Project med indspilninger af alle Carl Nielsens symfonier og solokoncerter. I Wien er hans navn på plakaten ved den årlige TV-transmitterede, internationale koncertbegivenhed på Schönbrunn-slottet med Wiener Filharmonikerne og verdensdirigenten Zubin Mehta. Og i Berlin er han en vigtig del af programmet ved Musikfest Berlin. Herhjemme fejres Carl Nielsens 150 år over hele landet gennem hele 2015, og Det Kongelige Teater markerer bl.a. året med opførelsen af begge hans operaer Maskarade og Saul og David.

Carl Nielsen har en helt særlig tilknytning til Det Kongelige Teater. Det meste af sit aktive liv var han tilknyttet teatret: Han begyndte sin karriere som violinist i Det Kongelige Kapel og blev senere ansat som dirigent for orkestret. Det var dog hverken violinen eller dirigentstokken, hans hjerte bankede for: ”Jeg sidder stadig i Kapellet og spiller min 2. violin med den største Ulyst,” og ”selv Dirigent-teknikken er jo ren Børneleg og kan læres paa faa Timer,” skrev han i sin dagbog. Men stillingerne gav ham brød på bordet, så han kunne komponere sine egne værker, som han både skrev til og opførte med Det Kongelige Kapel - og som i dag bliver spillet i hele verden.

Det siger de om

C arl Nielsen Michael Schønwandt, dirigent: ” Carl Nielsens musik er en helt personlig stemme. Han er så meget anderledes, at man i udlandet spidser ører, forundres og lytter intenst. For mange tilhørere er det virkelig en helt ukendt klangverden, der åbner sig, og det tror jeg appellerer til mange. Carl Nielsens musik har været et omdrejningspunkt i mit liv fra min barndom. Jeg kendte og spillede massevis af hans sange, fra jeg var 8 år, og jeg kunne operaen Maskarade udenad, da jeg var 12. Carl Nielsen er den eneste komponist, jeg kender, hvis musik på samme tid var kendt og elsket af alle i sit land og samtidig var noget af det mest avancerede i sin tid. Nielsen definerede simpelthen den danske tone gennem sine mange sange, der i den grad er blevet hver mands eje. Men på samme tid er hans musikalske udvikling helt enestående fra ungdommens nationalromantiske klange til de sene værker, der skaber helt nye, vildt eksperimenterende musikalske verdener”.

CARL NIELSEN 150 ÅR

David Pountney, instruktør: ”Første gang jeg hørte om Carl Nielsen var for mere end 40 år siden. Det var i begyndelsen af min karriere i 1970’erne på Den Skotske Opera, hvor musikchefen, Sir Alexander Gibson, præsenterede mig for operaen Saul og David. Lige siden har det skarpskårne særpræg i Carl Nielsens musik ulmet i mig, og 30 år senere, da jeg skulle planlægge min anden sæson ved operafestivalen i Bregenz Operafestival valgte jeg Carl Nielsen som fremtrædende komponist. Og nu efter en meget lang rejse på næste 40 år siden mit første møde med operaen Saul og David, skal jeg iscenesætte netop den i Operaen i København. Det, der især imponerer mig ved Saul og David, er det meget beskrivende psykologiske portræt af den hårdt plagede Kong Saul og den kolossale autoritet i korsatserne, som giver operaen en kraftfuld rygrad. Sauls ekstreme udbrud af jalousi og usikkerhed svækker fuldstændigt hans politiske dømmekraft og får ham til at tage fatale beslutninger for sit folk – en kuldegysende påmindelse om, hvordan nutidige magthaveres personlige brister kan få en uhyggelig indflydelse på deres lederskab. I Saul og David er der også en stærk politisk dimension om den dybt problematiske rivalisering mellem religiøs og politisk magt, som er særlig rammende i forhold til nutidige problemer. Alt i alt er værket et stærkt musikalsk, psykologisk og politisk udsagn”.

Niels Jørgen Riis, tenor: ”Carl Nielsen er den mest danske af de danske komponister; han har en helt særlig tone i sine kompositioner – de er meget romantiske men har et ben i den nye verden, og det gør hans tonesprog helt unikt. Jeg har sunget Leander i hans opera Maskarade og skal nu synge rollen som David i operaen Saul og David. Som sanger er det spændende at arbejde med Carl Nielsens musik men også en stor udfordring, for han er primært en symfoniker. Det mærkes tydeligt i hans musik, at han selv er instrumentalist. Han har skrevet nogle fantastiske sange, der er utvetydigt danske. Når man synger om den lysegrønne bøgeskov, kan man se den for sig, og sangene rammer mig lige i hjertekulen på samme måde, som Puccinis musik gør det”.

CARL NIELSEN PÅ DET KONGELIGE TEATER I 2015 Saul og David

Maskarade

Symfoni nr. 5 m.m.

Carl Nielsens første opera Saul og David er baseret på den bibelske fortælling om Kong Saul, som lider af indædt jalousi over den unge David, der hyldes efter at have overvundet kæmpen Goliat. Forestillingen iscenesættes af den engelske mesterinstruktør David Pountney, der er passioneret Carl Nielsenentusiast. For den musikalske ledelse står Michael Schønwandt, der er en af tidens mest indlevende kendere af Carl Nielsens musik. Operakoret er til lejligheden udvidet til 72 sangere, så alle Carl Nielsen enestående korsatser kommer til deres ret.

Den kanoniserede nationalopera Maskarade om gnavne gamle mænd, ung kærlighed og et væld af skøre forviklinger er baseret på Ludvig Holbergs komedie af samme navn. Maskarade har repremiere i Kasper Holtens underholdende og farverige iscenesættelse, der blev skabt i 2006 til 100-året for værkets urpremiere. Forestillingen er en hyldest til fantasien, til legesygen og alle teatrets illusioner. Et stærkt hold af Operaens sangere arbejder sammen med en gruppe internationale artister om at ophæve tyngdekraften i scenerummet.

Ved den første symfonikoncert i sæson 15/16 spiller Det Kongelige Kapel Carl Nielsens Symfoni nr. 5. Symfonien er et af Carl Nielsens mest abstrakte værker, og den er dybt original. Den blev Carl Nielsens store internationale gennembrud, og er i dag et af Carl Nielsens mest spillede værker i udlandet. Carl Nielsen står også på programmet i Det Kongelige Kapels kammermusikserie i den kommende sæson. Der bliver åbnet for billetbestilling til disse begivenheder sammen med resten af næste sæson senere på foråret.

Operaen 17. april – 9. juni 2015

Operaen 28. marts – 21. maj 2015

Operaen 4. september 2015

MEGET

SOM EN LASERSTRÅLE ”Det er fantastisk at spille på en Stradivarius. Klangen er helt særlig strålende, glansfuld og fuld af farver. Lyden bærer over et helt orkester og ud til bagerste række, uanset hvor stille du spiller på den – som en laserstråle. Violinen er med til at påvirke og inspirere mit spil. Den er krævende som en Ferrari eller en Lamborghini - der er kræfter, der skal tæmmes, men når man kan det, får man rigtig meget igen og kan transmittere et utal af følelser ud til publikum gennem den. Alle Stradivariusser har et navn, og denne er opkaldt efter sine to ejermænd Yoldi-Moldenhauer. Dens rejse begyndte i Cremona i Italien i 1714, hvor den blev bygget af mesterbyggeren Antonio Stradivari, der har skabt verdens bedste violiner. Vi kender dens historie fra 1800, hvor den kom til Danmark med dens daværende ejer, den spanske greve Alfonso Yoldi. Under Napoleonskrigene blev han i 1814 landsforvist in absentia og endt med at tilbringe resten af sit liv i Danmark. Her blev han overceremonimester og overkammerherre ved Frederik 6.s hof. Efter hans død i 1852 kom violinen på auktion og blev købt af perle- og diamanthandler Peter Wilhelm Moldenhauer, som var en ivrig amatørmusiker. Moldenhauer levede alene og uhyre nøjsomt og havde ved sin død akkumuleret en stor formue. Han testamenterede blandt meget andet den kostbare Stradivarius til Det Kongelige Kapel”.

Lars Bjørnkjær, koncertmester

MEGET MERE END ET INSTRUMENT Gavmilde donationer, forfalskninger og landsforvisning er nogle af nøgleordene i den meget lange historie bag Det Kongelige Kapels unikke instrumentsamling. Mød tre af de ubetalelige instrumenter – og deres musikere. Af LOUISE PEDERSEN Foto CHRISTIAN ALS

DET KONGELIGE KAPEL

317 ÅR GAMMEL BRATSCH ”Min bratsch har sandsynligvis været med under førsteopførelsen af både Mozarts og Beethovens værker i Danmark. Den er blevet spillet på kontinuerligt af rigtigt mange forskellige mennesker i over 300 år, men det gør den kun godt. Sådan er det med virkelige kvalitetsinstrumenter – de forædles, som tiden går. Naturligvis kræver et instrument med så mange år på bagen løbende reparationer, og min bratsch er både blevet repareret og bygget om adskillige gange. Det siger noget om kvaliteten af et instrument, at det kan holde til det og faktisk kun bliver bedre af det. Mit instrument er en bratsch fra 1698 af den kurfyrstelige instrumentbygger Jakob Meinertzen i Berlin. Det er en sjælden bratsch, fordi den er proportioneret anderledes end andre bratscher, og den har en meget bred og varm klang. Den er også enestående, fordi den tilhører en ganske særlig gruppe af instrumenter, C7-gruppen. Kong Christian 7., der ellers er mest kendt for sit vanvid og trekantsdramaet mellem ham, Caroline Mathilde og livlægen Struensee, var meget interesseret i musik og Det Kongelige Teater, og han sørgede for, at der blev indkøbt flere værdifulde instrumenter til teatret. Disse instrumenter bærer alle det særlige mærke C7, og når hver enkelt instrument fik sit kongelige stempel, blev der afholdt en større ceremoni. I dag er der kun tre af disse instrumenter tilbage i teatrets samling. Det er selvfølgelig ærefrygtindgydende at spille på et instrument, der har været i orkestret så længe”.

Anne Lindeskov, bratschist

DET KONGELIGE KAPEL er verdens ældste orkester og kan føre sine historiske rødder helt tilbage til 1448, til trompeterkorpset ved Christian I’s hof. Orkestret, der er særlig berømt for sin strygerklang og har en eksklusiv samling af strygeinstrumenter til sin rådighed, spiller i dag til både opera, ballet og koncerter på Det Kongelige Teater.

STRADIVARIUS er en violin bygget af italieneren Antonio Stradivari (1644-1737). I dag kender vi ca. 500 violiner og et noget mindre antal bratscher, celloer m.v. Mange af dem regnes for verdens bedste og dyreste - ikke mindst dem fra 1700-tallets første årtier, hans ’gyldne periode’. Den dyreste stradivarius solgt på auktion var Lady Blunt fra 1721, der gik for næsten 100 millioner kroner på en auktion i 2011.

DEN RØDE KORSRIDDER ”I begyndelsen blev jeg faktisk lidt skuffet, for det er svært at spille på en Stradivarius – den er lunefuld og afslørende – hvis du laver en fejl er det meget tydeligt. Men i dag er det en helt særlig oplevelse, hver gang jeg spiller på den – hold nu op, hvor er det fedt!” Jeg spiller på en Stradivarius bygget i 1691. Den hedder Red Cross Knight – den røde korsridder. Hvorfor den hedder sådan vides ikke, men den er til gengæld berømt, for det er en af de stradivariusser, der er blevet forfalsket af de tre meget talentfulde Voller-brødre – nogle af de virkelig talentfulde kopister i verdenshistorien.

Brødrene arbejdede i begyndelsen på helt lovlig vis for en forhandler, der åbenlyst forhandlede kopier af berømte violiner. Men da brødrene små ti år senere blev selvstændige, tog deres forretning en mere skummel retning. De solgte kopierne, som om de var den ægte vare, og deres mest nedrige svindel foregik under Anden Verdenskrig. Mennesker på flugt fra krigen måtte ikke udføre rede penge og investerede derfor i værdigenstande; dette udnyttede Voller-brødrene til deres fordel og svindlede penge fra mennesker i nød ved at sælge dem de falske violiner som ægte”.

Tobias Durholm, koncertmester

18 KGL+

KOM INDENFOR TIL

KGL+ er gratis oplevelser i teatrets åbne foyerer, hvor du kan droppe ind på vej hjem fra arbejde eller bruge det som afsæt til en tur ud i det pulserende byliv. I de åbne foyerer kan du få undervisning i tango, du kan høre kendte forfattere fortælle om deres nyeste værker, du kan høre nye navne og gamle kendinge i koncert, du kan danse med til jazz og flamenco, du kan deltage i debatter om kunst og kultur, du kan kombinere noget af det med en brunch, og du kan tage børnene med.

Sidste år lagde tæt på 20.000 børn og voksne vejen forbi teatrets åbne foyerer og fik en oplevelse med hjem.

e på r e m k/

r.d e t tea lus l g k p kgl s

Læ

KGL+ er midnatskoncerter i måneskær med etablerede og eftertragtede musikere på den aktuelle musikscene – og det er anderledes koncerter arrangeret af Eventministeriet og Det Røde Rum.

KGL+ er rundvisninger, DKT Bio, koncerter i det fri med mere.

UDDANNELSE 19

Projekt Teaterpilot Ind i teatrets verden

Åbne arme og spredte ben, Møntvaskerikabaret og Det levende museum er bare nogle af titlerne på kreative projekter, som Det Kongelige Teaters 24 unge teaterpiloter har på tegnebrættet. Teaterpiloterne på Det Kongelige Teater er et 1-årigt udviklingsforløb for kreative iværksættere og teatermagere mellem 15 og 22 år. Teaterpiloterne arbejder på at skabe kreative projekter for andre børn og unge. De iværksætter i løbet af teatersæsonen projekter i bydele, møntvaskerier, skoler, pladser, gader – og selvfølgelig også i teatret – for at udforske, hvordan scenekunsten kan udvikle sig til fortsat at skabe betydning i deres egne og andre unges liv. Der var hård konkurrence om pladserne, da de første teaterpiloter på Det Kongelige Teater skulle udvælges sidste år. Hele 112, entusiastiske, kreative og spændende unge ildsjæle mellem 15 – 22 år fra hele landet ansøgte, og det var ikke nogen nem opgave kun at skulle vælge 24 af dem ud som de heldige teaterpiloter. ”Vi er en broget flok. Høje, lave, unge og mindre unge (22 år!), danske og af anden etnisk afstamning – jyder, fynboere og sjællændere. Mange ting har vi ikke til fælles, men efterhånden som vi lærer hinanden at kende, bliver det mere og mere klart, hvorfor det netop er os, de 24 piloter, der er samlet. Vi har nemlig noget tilfælles – teateret, scenen og en til tider absurd tilgang til livet og dets særværdigheder. Hver for sig er vi kreative unge mennesker. Sammen er vi Det Kongelige Teaters Teaterpiloter.” Af Elias Munk, Teaterpilot

”Det første projekt jeg medvirkede i var en spøgelsesjagt for børn i alderen 5 – 10 år i Skuespilhuset på Kulturnatten. Formålet var at give børnene og deres forældre en rundtur på Skuespilhuset til steder, de normalt ikke kommer. Vi skabte spænding ved at finde på et lidt uhyggeligt spøgelsesunivers, klæde os ud i kostumer fra Skuespilhuset og blive sminket.” Af Amalie Pontoppidan Witt, Teaterpilot

Læs mere om Teaterpiloterne, deres projekter og optagelsesproceduren på www.kglteater.dk

STORE ØJEBLIKKE

Johan Reuter operasolist

Mit største Joakim Dam Thomsen Holly Jean Dorger solo-oboist i Det Kongelige Kapel

solist ved Den Kongelige Ballet

”Da jeg var 7-8 år tog min far mig med ind på Kongens Nytorv for at se Puccinis opera La ”Jeg var meget ung, da jeg begyndte på teabohème. Han havde sat mig grundigt ind i handlingen, så jeg var klar til oplevelsen. Må- tret – kun 21 år og ansat på kontrakt i Det Kongelige Kapel. Det var hårdt at være ung ske også lidt for klar, for da vi nåede til den i det professionelle musikerliv. Jeg syntes, scene, hvor Collines skal sælge sin frakke at det hele var ret stenalderagtigt og gamfor at skaffe medicin til den dødsyge Mimi, ”At danse ballerinaen i Etudes er mit største meldags – der var næsten ingen på min almåtte min far snige sig ud af salen med lille øjeblik på scenen. Jeg har aldrig før følt mig der i orkestret, og der blev givet hånd hver Johan, som var hårdt ramt af Puccinis meså hudløst ærlig. Der er ikke nogen histodag. Dengang spillede Kapellet heller ikke sterlige angreb på hans tårekanaler. Jeg kan rie i Etudes og heller ingen scenografi eller så godt som nu – så jeg var ikke imponeret. ikke sige, at det var den aften, jeg bestemte bemærkelsesværdige kostumer. Der er bare Men i løbet af min tre-månederskontrakt på mig for at blive operasanger, men mon ikke danseren. Det er ’den nøgne ballerina’. Derteatret blev jeg forelsket for første gang - i en den har ligget i baghovedet, da jeg mange for føles det også fantastisk, når folk klapper, smuk balletdanser. Jeg kan huske, at det var år senere tog mine første forsigtige skridt for de klapper jo ikke af andet end dansen. december, og vi spillede til balletten Nøddeind på scenen? Heldigvis har de efterfølDer er et romantisk øjeblik, hvor jeg krydser knækkeren. Jeg sad i orkestergraven og spilgende mange års arbejde med musikken og armene og står helt stille. Jeg lukker øjnene lede en fantastisk smuk solo på engelskhorn, et øjeblik og ser så op på publikum. I det teatret ikke gjort mig så hårdhudet, at jeg og lige pludselig faldt det hele på plads for ikke stadig kan blive revet med af såvel små øjeblik er jeg fuldstændig blottet. Det er mig. mig, og jeg forelskede mig i hele teatrets masom store kunstneriske øjeblikke. Men når Det er Holly Jean Dorger. Jeg er aldrig blevet giske verden - der i projektørlyset i decemjeg selv er på scenen, er jeg nødt til at holde rettet på og hundset så meget med som til ber, mens hun dansede oppe på scenen. Jeg hovedet koldt, for uanset hvor medrivende den rolle. Men samtidig har det heller aldrig tænkte, at her vil jeg bare fastansættes – og handlingen er, eller uanset hvor fantastisk været så tilfredsstillende at arbejde så hårdt det blev jeg, men for pokker, hvor var jeg ner- for noget og så opleve, at det lykkes. Vi danmine kolleger synger, så er klumper i halsen vøs til konkurrencen om pladsen i orkestret.” sere er jo forfærdelige perfektionister.” altså ikke godt for en sanger!”

STORE ØJEBLIKKE

teaterøjeblik Carsten Bjørnlund skuespiller

Preben Kibsgaard

smed på Scenografisk værksted

Annette Nørgaard chefkostumier

”Da jeg begyndte på Det Kongelige Teater i 2009 havde jeg tænkt, at jeg ville se nogle ”Den første forestilling jeg så, var balletten skuespil og måske give balletten en chance. Nøddeknækkeren i Bjørn Wiinblads fantasiJeg havde aldrig troet, jeg skulle komme til at fulde univers i 1972. I foyeren stod Wiinbryde mig om opera, men jeg blev helt overblad med stor hat og slag, og jeg fornemmede ”Vi befinder os i et klasselokale, stemningen vældet, og nu har jeg det lige modsat. Den straks, at det var et særligt spændende hus, emmer af forventning - kærlig forventning. første opera, jeg var inde til, var Cavalleria jeg besøgte. Balletten er den kunstart, som Bag et interimistisk scenetæppe står jeg samrusticana & Bajadser i Operaen, og det at ligger tættest på min dna – den har evnen men med mine klassekammerater. Vi går i være i huset og opleve suset af, hvor godt det til at minde om de følelser, som jeg pakker børnehaveklasse og står foran vores livs førlyder, er helt fantastisk. Nu prøver jeg at få væk i en travl hverdag. Når jeg ser ballet, får ste og for nogens vedkommende eneste prehørt og set så mange operaer jeg kan her på jeg kontakt med mine indre dæmoner genmiere. Vi skal opføre Tre små soldater, en dra- teatret. Og inden jeg går ind til en forestilling nem dansernes bevægelser, musikken og det matisk sang om livet, døden og kærligheden. søger jeg på YouTube for at se, hvordan de usagte ord – det er som et ’sprog’, jeg forstår. Jeg spiller den kærlighedsramte soldat. Det har opsat den og den forestilling i andre opeJeg nyder alle de forestillinger, jeg har set går godt – med livet og med døden. Men da vi rahuse – jeg laver jo kulisser, så det er spængennem de sidste 25 år og glæder mig altid når til kærligheden, og vi står der – to seksåri- dende at se, hvordan andre laver det. Mine til nye opførelser. Især John Neumeiers balge debutanter, en dreng og en pige, foran alle venner og familie synes nok, det er lidt for letter har en særlig plads i mig – både Romeo forældrene og alle de andre børn – kan jeg fint med opera, selv om jeg prøver at sige til og Julie til Prokofievs medrivende musik og ikke klare presset. Tanken om, at jeg om lidt dem, at de sagtens kan komme i cowboybukKameliadamen til Chopins klavermusik – et skal kysse en pige foran dem alle, bliver for ser og få en øl i pausen. Hvis jeg i dag skal specielt uimodståeligt øjeblik er Marguerite uoverskuelig, og jeg stikker af. Men det var vælge mellem en opera eller en rockkoncert, og Armands dramatiske pas de deux i anden her, jeg vidste, at jeg måtte tilbage på scenen, kan jeg ligeså godt finde på at vælge operaen akt, hvor de store følelser sættes på spil og og at det skulle være en del af mit liv.” som rocken.” danserne udfordres på løft, kast og balancer.”

22 NOTER

Falling Down Kultfilm som teater

Det er en af filmhistoriens mest berømte mentale nedsmeltninger, der finder sted, når Eventministeriet & Det Røde Rum her i foråret tager livtag med kultfilmen Falling Down fra 1993. En stegende hed formiddag med en sammenfaldende række uheld og koks får en mand – uforglemmeligt spillet af Michael Douglas – bare får nok af det hele. Alting synes at gå ham imod, indtil han tager sagen i egne skydevåben- og baseballbat-svingende hænder. Det er første gang nogensinde, at Falling Down laves som teater. Filmens prisvindende manuskriptforfatter og hans agent kommer fra Hollywood til København for at se premieren. Nicolai Dahl Hamilton spiller hovedrollen som William Foster og kommer allerede godt fra start på grund af sin professionelle evne til at eksplodere i raserianfald. Hans forberedelse består også i at lære at smadre sine briller på den helt rigtige måde. Kostumieren på forestillingen er i fuld gang med at sy Whammyburger-kasketter til den berømte scene i burgerbaren, hvor hovedpersonen ikke kan få serveret morgenmad, fordi klokken er to minutter over det tidspunkt, hvor burgerbaren skifter til frokostmenuen. Skuespiller Kristoffer Fabricius tager timer hos en talelærer for at tillægge sig koreansk accent som Mr. Lee, kioskejeren med baseballbattet. Der arbejdes fortsat på, hvordan man kan springe Lille scene i luften med en bazooka og stadig være i stand til at spille igen næste dag.

Nicolai Dahl Hamilton spiller hovedrollen som William Foster.

DEMOKRATISK OPERA Når Den Jyske Opera gæster Det Kongelige Teater i marts måned med Mozart-operaen Così fan tutte er det en helt særlig forestilling, de har med sig. Eller rettere to forestillinger. For publikum skal nemlig på dagen stemme om, hvilken version, de vil se: en helt klassisk 1700-tals udgave, eller en mere moderne og nutidig fortolkning. Holdet har således indøvet to versioner, hvor både rekvisitter, kostumer og sågar stykkets gang er forskelligt. Skal de elskende leve lykkeligt sammen til deres dages ende – eller ej? Valget er op til publikum. Così fan tutte spiller den 12. og 13. marts 2015 på Gammel Scene på Kgs. Nytorv.

Falling Down spiller på Lille Scene i Skuespilhuset 12. til 21. marts 2015

Hjerte og smerte siden 1748 Tårer, kuldegysninger og latterbrøl hver eneste sæson. I Det Kongelige Teater kommer du helt tæt på.

Find den forestilling, der rammer dig på kglteater.dk