Magten, der ligger mellem linjerne Vi indgår i en masse forskellige grupper og fællesskaber hele tiden. Om det så er KFUM og KFUK, på arbejdspladsen, i familien eller andre steder, hvor mennesker er sammen. Langt de fleste af os kender til magten, som en gruppe kan have, for eksempel i form af gruppepres - eller i hvert fald begrebet omkring det. Men en gruppes magt indeholder meget mere end det.
Af: Lærke Staunstrup Kjær Foto: Laura Damgaard
Formelle og uformelle grupper
Primært kan man dele grupper ind i to kategorier: De uformelle grupper og de formelle grupper. Grupperne, hvor du selv har valgt din deltagelse af lyst eller interesse, eksempelvis vennegrupper, kalder vi uformel. Her slår du hjernen fra og lader hjertet regere. Omvendt er de formelle grupper der, hvor man befinder sig af mere professionelle årsager. Signe Mærkedahl, psykologistuderende og frivillig i KFUM og KFUK, fortæller, at ”magten i en vennegruppe, er mere dybdegående, hvorimod det i en gruppe på sit arbejde eller i skolen er det nemmere at stå imod. I en vennegruppe er man mere personlig indblandet, her giver man noget af sig selv. Magten kan derfor være meget stærkere i en uformel gruppe.”
Gruppens magt
Mange forbinder måske ’gruppens magt’ med noget negativt, oftest som gruppepres, og at man med gruppens magt kan få folk til at agere på en bestemt måde. ”Magten ligger mellem linjerne. Hvis man er uden for en gruppe, udløser det det samme stof i hjernen som smerte. Det ligger så grundlæggende i os alle, at vi har brug for at høre til. Vi har et indædt behov for at være en del af gruppen. Derfor gør man nogle gange nogle ting helt ubevidst for at være en del af gruppen. Nogle gange skal man måske lige stoppe op og spørge sig selv om det, man gør, er i overensstemmelse med, hvordan man ser sig selv,” fortæller Signe.
12
