Ildhu 03 2015

KFUM-SPEJDERNE I Danmark

ILDHU 03 2015 Ledermagasin

G il wel l 2. ar t ikel i s er ien

S co ut S coo p

KFUM-SPEJDERNE I DANMARK

s p e j d e r n et .d k /il dhu

sp e jd er n et .d k /i l d h u

S p ej der n e i Da n m a r k : E t s t y r ket fĂŚlles s ka b

2

KFUM-SPEJDERNE I Danmark

Fo kus på

SAMARBEJDE

Så er det nye spejderår allerede i fuld gang! Her på redaktionen håber vi, at du har haft en fantastisk sommer med lejrbål og spejderlejre, ture på stranden og en masse sjov.

I dette nummer af Ildhu har vi valgt at sætte fokus på samarbejde.

Vi fortæller om samarbejde mellem KFUM-Spejdere, men også med andre uden for vores organisation. Nye samarbejdspartnere giver nemlig nye udfordringer og nye muligheder – og dét udvikler os.

Hvad skal du i det nye spejderår? Hvem vil du samarbejde med?

Hvordan vil du udvikle dig?

Læs med her - måske får du også lyst til at prøve noget nyt.

Du kan blive klogere på, hvad du og andre kan lære og opleve på Roland 1 for voksne, Scout Scoop eller et sabbatår som spejder i udlandet. Du kan finde ud af, hvordan du selv kan samarbejde

Sandra Redaktør for Ildhu For mig betyder godt samarbejde, at man gør en indsats for at forstå hinanden, at man hjælper hinanden og at man deltager aktivt i at løse den fælles opgave. Det er også vigtigt at give hinanden konkret ros og konstruktiv kritik undervejs, og når opgaven er løst. Alle i gruppen skal føle sig værdsat for det, man har bidraget med.

Samlet set tror jeg, at det gør samarbejdet nemmere samtidig med, at man får endnu mere lyst til at yde en ekstra indsats undervejs og til at samarbejde igen.

Katrine Skribent og redaktionsmedlem Et godt samarbejde er for mig, når alting går op i en højere enhed, og man som gruppe står med et endeligt produkt, om det er et 10 minutters tårn, et kursusbevis eller et ledermagasin. Så viser det, at man sammen har udrettet noget.

Et godt samarbejde giver også rig mulighed for udvikling af ens egne kompetencer, og man lærer altid noget, man kan tage med sig videre til næste gang, man står og skal løse en opgave.

LEDER A F RE DA KTØ R S A N D RA K . P E D E RSEN

med andre på nye måder i artiklerne om miljøskaber, hvis du vil hjælpe med at passe på naturen eller, søspejder, hvis du og din gruppe har lyst til nye udfordringer. Du kan også lade dig inspirere af Ungdomsøen og Spejdernes Tænketank, hvis du gennem fælleskorpslige projekter vil hjælpe med at vække flere unges engagement i den verden, vi lever i.

God læselyst og god fornøjelse med at samarbejde med nye mennesker.

Vi ønsker jer alle et dejligt nyt spejderår – med masser af ildhu!

Spejderhilsner fra ILDHU-redaktionen

Linea Skribent og redaktionsmedlem Et godt samarbejde for mig er, når jeg i fællesskab med andre lykkes med den opgave, jeg skal udføre. Hvis vi som gruppe eller team kan finde ud af at bruge hinandens styrker og svagheder og komplimentere hinanden, giver det en god gruppedynamik, og alle er glade, når opgaven er løst. Den følelse, jeg sidder tilbage med efter sådan en opgave, er en virkelig god mavefornemmelse af et godt samarbejde for mig.

Therese Skribent og redaktionsmedlem Et samarbejde opnås, hvis alle yder en indsats for at få opgaven løst. Men et godt samarbejde opstår først, når alle aktivt gør arbejdet dynamisk ved at bidrage med energi og engagement. Undervejs giver man ros og ikke mindst kritik, som tages imod med ligeså stor respekt som den, der giver det.

Og det er kun begyndelsen - et rigtig godt samarbejde opnår man først, når vi alle kan se hinanden i øjnene bagefter og vide, at vi alle gjorde vores bedste. Dét handler et godt samarbejde om for mig.

ILDHU nr. 3, september 2015. Udgivet af KFUM-Spejderne i Danmark. Oplag: 6.600 eksemplarer. ISSN 1904-1950. Ansvarshavende redaktør: Sandra Pedersen. Redaktion: Kathrine Thørring, Linea Blom Nielsen, Therese Øvlisen. Art direction og grafisk design: KFUM-Spejderne Kommunikation, Grafisk designer: Juliane Holmstrøm.

Tryk: PR Offset, Fredericia, www.proffset.dk. Forsidefoto: Christian Bloch Hansen. Foto indhold: Christian Buhl Sørensen, s. 4, Hans Ole Kofoed, s. 7, Christian H. Melchirosen, s. 11, Christian Bloch Hansen, s. 17, Jeppe Carlsen, s. 19. / Fotopatruljen. Foto Artikler og andet indhold må citeres/gengives når kildeangivelse »KFUM Spejderne i Danmark – Ildhu« er angivet sammen med nr. og årgang. Ris, ros og forslag til indhold på ildhu@kfumspejderne.dk eller KFUM-Spejderne i Danmark, Wagnersvej 33, 2450 København SV, Tlf.: 70 10 26 66, info@kfumspejderne.dk. Yderligere oplysninger på www.spejdernet.dk/ildhu.

3

ILDHU NR 03 2015 Ledermagasin

FAKTA Vestervig gruppe ligger i Thisted Kommune og består af cirka 50 børn og ti ledere.

Her holder Ole Olsen (t.h.) stolt fanen til Christoffer Larsens (t.v.) konfirmation. Foto: Jacob Olsen

DEDIKEREDE SPEJDERE

g iver en dn u bedre l edere

AF T H E RE S E K I E S BY E ØV L I S E N

Som tropleder oplever Ole Olsen flere virkeligt dedikerede spejdere i sin gruppe. Det gør lederarbejdet sjovere, men det kræver også en ekstra indsats fra lederne.

I foråret blev landets kirker fyldt op af konfirmander i deres hvide tøj. Men i Vestervig kirke skilte én af konfirmanderne sig ud fra mængden: 14-årige Christoffer Larsen blev nemlig konfirmeret i sin spejderuniform.

Herudover er han i skrivende stund i gang med at tage både viking-, 365- og sheltymærket. Hans tropleder Ole Olsen ved derfor, hvad det vil sige at være leder for en ung dedikeret spejder. ”Der er ikke noget så dejligt som at være leder for unge mennesker, der synes, det er skønt at være spejder. Og at have nogen, der stiller krav til os som ledere,” siger Ole Olsen.

Med en fortid som både FDF-leder, grupperådsformand og bæver- og juniorleder i KFUM-Spejderne har han gjort sig mange erfaringer om de krav, især de ekstra ihærdige spejdere stiller til lederne.

Mål og hensigt for spejderne Lederne skal have en klar hensigt og et mål med det, de sætter spejderne til at lave.

Det er et af de krav, Ole Olsen stiller til sig selv. For hvis lederne signalerer, at spejderne kun skal lave en bestemt aktivitet i manglen på bedre, så gider spejderne ikke gøre det. Derimod skal aktiviteterne være vedkommende og relevante, mener han. ”Og det er ikke altid, at ungerne kan se, at det er vedkommende og relevant for dem, men så må vi jo fortælle dem det,” pointerer han.

Også efteruddannelse og kurser for lederne er ifølge Ole Olsen nøglen til at gøre spejderne ekstra dedikerede. For eksempel har flere af lederne i Vestervig gruppe været på et smedekursus, så spejderne til Centerlejr kunne prøve kræfter med det varme jern som en ny aktivitet.

All in spejder I sit virke som inspirationskilde tror Ole Olsen, at han har været med til at få flere af troppens spejdere til at brænde ekstra for spejderlivet. Men han mener ikke, at det alene er op til lederne at få de unge til at blomstre. ”Det er op til hele gruppen at få det til at ske. Hvis ikke man har en velfungerende gruppe, så tror jeg, det bliver svært at få nogle spejdere, der brænder så meget for det, som de gør,” siger han.

Derfor har gruppen indført Spejderugen.

Her skal spejderne igennem en hel uge bruge al deres fritid i hytten. Det gør de for at styrke fællesskabet og for at vise, at det at være spejder er andet end bare lejr og bål.

Med flere ”all in” spejdere i gruppen har Ole Olsen en klar plan for deres spejderfremtid. Det næste projekt bliver at bygge gruppens nye center.

4

KFUM-SPEJDERNE I Danmark

I n ter n a t i o n a lt e ven t g iver n y e n e rg i t i l g ru ppen

SCOUT SCOOP AF TOB IA S S IMON S EN , KOM M. AN S VAR LIG FO R S CO UT S CO O P

I Gilwellhytterne på Houens Odde Internationale Spejdercenter sker der i juleferien hvert år noget ganske særligt.

Unge fra hele verden samles for sammen at holde nytårsaften – the Scout Scoop way. Men hvad er det egentligt, det giver spejderne at komme afsted?

Aktiviteter med skæve vinkler og international nytårsaften Rundt i grupperne planlægger og afholder lederne uge efter uge spændende og gode møder. Men når det kommer til internationalt spejderarbejde, kan det være svært at lave møder, hvor den internationale stemning rigtigt er til stede.

Konceptet med Scout Scoop er noget anderledes fra de normale ungdomskurser – derfor valgte man også for nogle år siden at gå fra at være et reelt kursus til en event.

Scout Scoop har efterhånden mere end 20 år på bagen, men arrangementet bliver ved med at være innovativt og fokusere på nutidige aktiviteter med skæve vinkler. Det lykkes blandt andet, fordi der hele

ILDHU NR 03 2015 Ledermagasin

tiden er nye i staben, ligesom det også skifter, hvem der er eventleder.

De seneste år har der for eksempel både været app-race, Sex and the City og Hogwards på programmet.

Højdepunktet på Scout Scoop er den internationale nytårsaften, som deltagerne selv er med til at forme.

Staben har forinden bestemt et tema, men det er op til deltagerne selv at hjælpe med at lave mad, oppyntning, underholdning, og hvad der ellers hører en nytårsaften til. Aftenen er alkoholfri, hvilket for mange af deltagerne er en kæmpe frihed – og hvis man bare er helt pjattet med drinks, så kan man gå i baren og få alle de alkoholfrie drinks, som man kan drikke.

Unikke rammer giver motiverede spejdere Det specielle ved Scout Scoop er, at der kommer spejdere fra hele ver-

Arrangementet afholdes 27. december til 1. januar. Tilmeldingen åbner 1. september via www.houensodde.dk Arrangementet kan både følges via www.facebook.com/scoutscoopfan og KFUM-Spejdernes Instagram profil.

5

den. Det er meget forskelligt hvilke nationer og hvor mange, der er repræsenteret, men normalt deltager tunesere og australiere på Scout Scoop på grund af vores partnerskab med de tunesiske spejdere og SISEP, der er et spejderudvekslingsprogram, som Danmark og Australien er en del af.

Staben består også af en blanding af danske og udenlandske spejdere, som normalt kommer fra Tunesien og Europa. Derfor er sproget på Scout Scoop engelsk.

Grundet de helt unikke rammer, som Scout Scoop disker op med, får du som leder motiverede spejdere tilbage, som har forstået, at verden er større end bare den lokale spejdergruppe, og som gennem de alternative aktiviteter har oplevet, hvad spejderarbejde også kan være.

6

Hvad er et præsidium?

ILDHU NR 02 2015

KFUM-SPEJDERNE

Ledermagasin

I Danmark

Præsidiet udgøres af en repræsentant for hvert korps i Norden, og hvert land eller selvstyreområde har fire stemmer. Under konferencen mødes præsidiet og godkender aktivitetsplanen og træffer beslutninger om rammerne for det nordiske samarbejde.

2015

NORDISK KONFERENCE AF N ATA S C H A S K J A L D GA A RD

Den Nordiske Spejderkonference bliver holdt hvert tredje år. I år foregik den i maj i Reykjavik. 132 nordiske spejdere mødte op for at diskutere og udvikle det nordiske spejderarbejde.

Præsidenten åbner Den islandske præsident Ólafur Ragnar Grimsson, der selv er tidligere spejder, åbnede konferencen.

Formanden for den europæiske region i WOSM (World Organization of the Scout Movement), Andrea Demarmels, var også tilstede.

Fagligt og socialt Over weekenden blev der holdt workshops, der berørte mange emner, og der var også en masse socialt på programmet. Networking på tværs af lande og korps er nemlig vigtigt for vores tætte samarbejde i Norden.

Revideret samarbejdsgrundlag Til konferencen skulle præsidiet tage stilling til to beslutningsoplæg: Det ene var et revideret samarbejds-

grundlag, der fastlægger visionen for og organisering af det nordiske samarbejde.

Her var der bred enighed om, at skandinavisk er det primære sprog, og at andre sprog (for eksempel engelsk) også kan anvendes for at inkludere deltagere, der ikke taler skandinaviske sprog.

Aktivitetsplan for de næste 3 år Det andet beslutningsoplæg var en selvstændig aktivitetsplan, der beskriver hvilke aktiviteter og handlinger, der skal gennemføres de kommende tre år. Her var der enighed om at gennemføre mindst ni aktiviteter. Blandt disse skal der være et fælles nordisk Lederskabsprogram, som skal bidrage til lederudviklingen af nordiske spejderledere. Der skal også afvikles et nordisk patruljemesterskab for spejdere i alderen 12 år

og opefter. Hele planen kan findes online: speidereinorden.org Temaerne for alle aktiviteter skal være dem, som verdensorganisationerne WOSM og WAGGGS arbejder med på globalt niveau: Vækst, social inklusion og diversitet, køn og youth empowerment.

Sekretariatet rykker til Danmark Danmark har overtaget sekretariatet for Norden fra Island, og derfor skal vi være værter for den næste Nordiske konference i 2018. Det betyder også, at Danmark har gode muligheder for at være med helt fremme, når aktiviteterne skal planlægges.

Læs mere om det nordiske spejderarbejde her: http://speidereinorden.org

7

ILDHU NR 03 2015 Ledermagasin

Er din e s pejdere

LANDKRABBER ELLER SØULKE? A F H A N S O L E KO FO E D

Laver du og dine spejdere altid aktiviteter på land? Nu kan I tage tre helt nye mærke i meginjoller! De Sejlende KFUM-Spejdere har lige udviklet en uddannelse for alle spejdere, der har lyst til at prøve sejlads i meginjoller. Læs med her og find ud af, hvordan I kan være med.

De Sejlende KFUM-Spejdere Siden arbejdsgruppen De Sejlende KFUM-Spejdere blev dannet i 2011, har vi udarbejdet nye fælles sikkerhedsbestemmelser, lavet det årlige arrangement "søspejder for en dag" og andre events.

Som noget helt nyt har vi nu også lavet en uddannelse med tre nye mærker: det røde meginmærke, det grønne meginmærke og det lillla meginmærke.

Den nye uddannelse tager udgangspunkt i en "Sømandsbog" og meginjollen, som er udbredt hos KFUM-Spejderne, hvor vi har 28 meginjoller i alt. Derfor hedder de tre nye mærker også meginmærker.

Sådan kommer I ud at sejle!

Har du og dine spejdere lyst til at supplere aktiviteterne på land med nye aktiviteter på vandet, hvor I møder andre, samarbejder og får ny energi, er der mange muligheder.

I kan tage på weekend med sejleraktivitet på spejdercentrene, Arresøcentret i Nordsjælland, Spejdercenter Æbleskoven ved Vejle og Houens Odde Deltagerne kan få "Sømandsbogen" og tage det røde meginmærke. Du kan læse mere om de enkelte arrangementer på centrenes hjemmesider.

Lån Det mobile Søcenter Det mobile Søcenter er et projekt, som giver grupper

mulighed for at udvide deres aktiviteter med sejleraktivitet. Der er 4 meginjoller med alt udstyr på trailere, og I kan låne to jollerne af gangen.

Arresøcentret eller Spejdercenter Æbleskoven hjælper med oplæring.

I kan låne jollerne i minimum 1 år og i maksimum 2 år.

Når du har taget det røde meginmærke, er du blevet forgast.

Senere kan du også tage det grønne meginmærke og blive gast. Hvis du har lyst til mere, kan du tage det lilla meginmærke og blive bådfører.

8

KFUM-SPEJDERNE I Danmark

9

ILDHU NR 03 2015 Ledermagasin

S pejder n e i Dan mar k

ET STYRKET FÆLLESSKAB AF MAR IA S PL I I D , P ROJ E KT L E D E R I K F UM - S P E J D E RN E I DA N M A RK

Alle fem danske spejderkorps er gået sammen i et stort initiativ, som skal udvikle unge under overskriften ’Samfundsansvar og skaberkraft’.

Vi vil udvikle os selv som bevægelse for at kunne gøre en endnu større forskel for alle unge i Danmark. Her kan du læse om det nye tiltag og om, hvad det betyder for dig som leder.

KFUM-Spejderne og de fire andre danske spejderkorps har en ny ambition: Vi vil være flere – mange flere: Vi vil være 250.000, der agerer som spejdere om 10 år. Forestil dig et øjeblik den verden. Fællesskabet og ledelsen i din spejderhytte har nået nye højder, men også fællesskabet mellem dig som leder og din omverden er blevet tættere og mere interaktivt. Du udvikler måske aktiviteter for dine spejdere sammen med ledere fra Ungdommens Røde Kors.

Eller du tager en lederuddannelse sammen med ledere fra andre korps og andre lokalforeninger. Måske tager du et smut forbi Ungdomsøen og diskuterer samfundsansvar i nye rammer. Nogle gange bærer du dit tørklæde, og andre gange ligger det hjemme på hylden. Du er en del af en større bevægelse, hvor Spejderne i Danmark er værter, og hvor alle unge i Danmark har en fælles agenda: At tage ansvar for sig selv og hinanden! Den verden vil spejderne udvikle. Gennem partnerskaber med

andre, som deler vores værdigrundlag, og som synes, at vores metode er spændende.

Det starter med os selv Hvad betyder alt det her så for dig som leder? Tiltaget er stadig nyt, og det skal udvikles, før det står mere klart. Men der er et udtalt ønske om at styrke vores lederes evner i fællesskab. Intentionen er, at du på sigt vil få mulighed for at engagere dig i en række nye aktiviteter, som stiller skarpt på det fælleskorpslige.

For hvis vi gør det sammen, så kan vi lave en endnu mere fokuseret indsats i vores samfund. Sammen vil vi give alle unge i Danmark mulighed for at engagere sig i deres omgivelser med evne og vilje til at forandre og forbedre. Forestil dig den verden.

Hvad er Spejdernes Tænketank?

Samarbejdet mellem KFUM-Spejderne og de andre danske spejderkorps startede for alvor i efteråret 2014, da arbejdsgruppen Spejdernes Tænketank blev nedsat. Gruppen, der fungerede frem til foråret 2015, skulle udvikle et nyt koncept for det fælleskorpslige arbejde. Helt overordnet var der et stærkt ønske om et tættere samarbejde mellem de enkelte korps, større synlighed i offentligheden og en vision om at sætte nye agendaer for alle unge i vores samfund. På Spejdernes årsmøde i marts 2015 blåstemplede alle korpsledelserne det nye samarbejde.

Se resultatet af arbejdet i Spejdernes Tænketank i rapporten ’Samfundsansvar og Skaberkraft’ på http://spejderne.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/Rapporter/raport_4.pdf

10

KFUM-SPEJDERNE ILDHU NR 03 2015 Ledermagasin I Danmark

N å r s pejderar bejdet

RYKKER VERDEN AF OLGA NABE-NIELSEN, FRIVILLIG OG PROJEKTMEDARBEJDER PÅ FLOW, FUTURE LEADERS OF THE WORLD

Partnerskabet mellem KFUM-Spejderne og Les Scouts Tunisien har rykket ved manges verden. Jeg hedder Olga, jeg er frivillig og projektmedarbejder på FLoW - og jeg er en af dem.

Stegt fårehjerne ”Du er nødt til at smage det her… det er en tunesisk specialitet”, siger Abdel Khalek og vifter en gaffel foran mit hoved. Yderst på gaflen blævrer en krydret, gennemstegt fårehjerne.

Jeg var lige landet i Tunis, hvor jeg skulle bruge de næste tre måneder på at arbejde for FLoW. Abdel mødte jeg kort på min første tur til Tunesien, hvor vi sammen skulle undervise unge Young Voices-deltagere.

Radiovært inspireret af FLOW Abdel arbejder som producer og nyhedsvært på den nationale radiostation. Her behandler han dagligt politiske emner, så det giver mening for unge lyttere. Stillingen har han fået, fordi han har arbejdet professionelt som kommunikationskonsulent på det tidligere partnerskabsprojekt Future Leaders of Tunisia. ”Men den største gevinst for mig ved at have deltaget i partnerskabsprojektet er, hvad jeg har lært i de træningssessions og det kulturmøde, jeg har haft med de danske deltagere”, forklarer han og uddyber: Flere kreative tanker ”Jeg har lært, hvordan jeg kan facilitere læringsprocesser, og jeg har lært, hvordan vi kan

udvikle og ændre vores traditionelle kursuskoncepter. Det kræver mod. Men det gør en forskel, for mange af vores ledere er begyndt at tænke meget mere kreativt”.

Giver unge en stemme Nu arbejder Abdel frivilligt i FLoW i delprojektet Young Voices, hvor han og jeg i samarbejde underviser unge i, hvordan de finder deres stemme og får den til at give genlyd. Hvordan de ved deres stemmes kraft kan blive gode ledere og forandringsagenter i deres eget liv, i deres organisation, lokalmiljø og samfund.

Venskab på tværs af grænser Abdel har været spejder hele sit liv. Det er i hans blod. Jeg har været spejder siden 2014 og er stadig ved at lære, hvad det går ud på. Han er fra Tunesien. Jeg er fra Danmark. Alligevel har vi gennem FLOW skabt et stærkt venskab på tværs af alt, hvad der ellers adskilte os.

Som en del af partnerskabsprojektet er vi i gang med at udvide vores forståelseshorisont, nedbryde stereotyper om hinandens kulturer og opbygge unge menneskers muligheder for at blive aktive ledere, forandringsagenter og medborgere i deres samfund.

ILDHU NR 03 2015 Ledermagasin

Un gdo ms ø en

UNDER UDVIKLING AF M ARTHA LIBACH B URUP, S K RI B E N T PÅ S CO UTZO N E .D K

En flok unge gav en hånd med på Ungdomsøen i sommerferien. Middelgrundsfondens summercamp bød på praktisk arbejde og udfoldelse af visioner.

Siden Spejderne overtog nøglerne til Middelgrundsfortet den 1. april har der været gang i den.

Det gamle fort har stået tomt længe, og netop derfor var godt 100 frivillige unge taget på summercamp på øen en weekend i juli for at rydde op og rydde ud – så håndværkerne snart kan rykke ind.

Platform til udvikling af børn og unge Det gamle fort skal renoveres, så det kan komme unge til gavn. Visionen er nemlig at skabe Ungdomsøen: en ø for udvikling af børn og unge til aktive, engagerede og nysgerrige mennesker, der tager lederskab for positive samfundsforandringer.

Grundig oprydning Derfor bliver også de unge inddraget i processen med at udvikle Ungdomsøen. De 100 unge, der var på summercamp på Ungdomsøen, ryddede op og ryddede ud, bevoksningen blev beskåret, og fugtskadede bygningselementer blev fjernet.

Plads til aktiviteter og formidling Det arbejde, der blev udført på summercampen, betyder, at det nu er lettere for bygherregruppen at se mulighederne på øen. Der er tanker om, at der både skal være plads til

aktiviteter for unge på Ungdomsøen, men der skal også være plads til formidling. Derfor er ønsket at føre nogle lokaler tilbage til oprindelig stand, så besøgende på Ungdomsøen samtidig kan få et indtryk af Middelgrundsfortets historie.

Ungdomsøen er for alle unge Middelgrundsfondens visionsgruppe er i fuld gang med at definere og udvikle de elementer, der skal være grundlag for Ungdomsøen.

Der er lagt op til, at Ungdomsøen skal være et sted for alle unge, og derfor får andre foreninger også mulighed for at bidrage med ideer og visioner for fremtiden.

Mange ideer til Ungdomsøen Visionsgruppen besøgte summercampen på Ungdomsøen for at få inspiration og ideer fra de godt 100 unge, der i to dage havde arbejdet på øen og blandt andet udforsket fortets kanonstillinger, kasematter og mange lange gange.

De unge, der efter to dages arbejde på øen så mange muligheder, kom med det ene bud efter det andet på, hvad Ungdomsøen skal være i fremtiden.

11

KFUM-SPEJDERNE I Danmark

P I R S A N I

TI

Re j s m e d a n d re s pejdere

ON

NY

12

ILDHU NR 03 2015 Ledermagasin

AF LE NA VE STER GAAR D OLES EN OG PER N Ø RS KOV N I E LS E N , HAR LEV- F RAMLEV GR U PPE

Fra 18. juli til 1. august var vi og 16 andre spejdere i Grønland med Spejder-Rejser. Vi var ikke i tvivl om, at det kunne blive en fantastisk tur. Vi har vandret meget, men ikke tidligere været på flerdages tur med oppakning, telt, kogekar og mad. Så nu fik vi muligheden for at prøve det af sammen med andre erfarne vandrere.

At vandre sammen hele dagen, deles om at bære fælles grej, spise, sove og skide sammen, betyder at man kommer rigtig tæt på hinanden. Vi var meget imponerede over, at der på hele turen ikke opstod konflikter, men at fællesskabet bare blev stærkere for hver dag. Og det til trods for en stor aldersspredning i gruppen fra 19 år til 56 år.

Turen gav os mulighed for at prøve os selv af, og vi fik flyttet vores egne grænser for, hvad vi troede, vi kunne holde til. Som leder får man en større forståelse for, hvor lidt man har

brug for på sådan en tur. Det giver mod og lyst til at tage egne spejdere med ud på mere udfordrende og primitive ture, end vi plejer at gøre.

Det var en enestående oplevelse at kunne rejse afsted som spejder med den frihed og de udfoldelsesmuligheder, det giver. Det gjorde det til en helt speciel rejse, at vi kunne mødes med andre voksne spejdere og komme hjem med inspiration til endnu bedre spejderarbejde i gruppen. Vores dygtige (frivillige!) guider sørgede også for, at det blev en fantastisk og veltilrettelagt tur.

Hvad oplevede vi?

Programmet lokkede med mange oplevelser i naturen: storslået natur omkring Kangerlussuaq med mulighed for at se moskusokser og rensdyr, vandretur ind til indlandsisen med vandring og overnatning på indlandsisen, ophold i byen Ilulissat i Diskobugten med mulighed for at komme tæt på den grønlandske kultur, kaffemik hos de lokale og mulighed for at smage de grønlandske specialiteter, sejltur mellem isbjergene og vandring langs isfjorden.

De første otte dage vandrede vi ud til indlandsisen og retur – en tur på ca 100 km. Det meste af turen gik langs dyreveksler, smalle stier og nogle gange bare på tværs af tundraens tuer og toppe. Den sidste uge tilbragte vi i Ilulissat i betagende natur med isbjerge, fjelde, farverige træhuse og hvaler.

13

14

KFUM-SPEJDERNE ILDHU NR 02 2015

KFUM-SPEJDERNE

Ledermagasin I Danmark

I Danmark

S a m men s kal vi

TAGE HÅND OM MILJØET AF CHR ISTIAN BLOCH HAN S EN , P ROJ E KT KO O RD I N ATO R FO R M I L J Ø S KA B E R

Miljøskaber er et projekt, som KFUM-Spejderne laver i samarbejde med organisationen Grøn Kirke. Projektet har fokus på de menneskeskabte klimaudfordringer og vil hjælpe kirker og spejdergrupper til at samarbejde om aktiviteter, der får unge til at tage ansvar for vores natur og miljø.

Miljøskaber begynder i efteråret 2015. Vil du være med i testgruppen?

Vi skal passe på naturen Projektet tager udgangspunkt i vores vision om, at vi i fællesskab vil rykke verden med vilje. Vi ønsker at hjælpe unge med at blive bevidste om, hvorfor man skal behandle naturen godt. Derfor vil aktiviteterne også handle om at skabe et forhold til naturen og forstå vigtigheden af at vi passer på miljøet. Vi vil gerne give unge mulighed for at opleve, hvor vigtig naturen er for os mennesker og for dyrene omkring os.

Miljø med kirkelig vinkel En anden stærk værdi hos KFUM-Spejderne er det kirkelige fællesskab. Derfor har vi skabet projektet i samarbejde med organisationen Grøn Kirke, som har fokus på, at kirker skal have en miljørigtig profil.

Så projektet vil også have en åndelig vinkel og argumentere for, at klimaforandringer også bør diskuteres ud fra andet end det,

der kan måles og vejes. Aktiviteterne, som spejdergrupperne sammen med deres lokale kirke skal lave, skal også involvere andre end blot spejdere. På den måde vil der skabes et fælles og lokalt engagement med spejdergruppen som udgangspunkt.

Lokal indsats Centralt i projektet er, at miljøspørgsmål hurtigt kan få en global karakter og på den måde virke uoverskuelige. I projektet håber vi på at skabe en mere lokal forandring, hvor alle oplever, at der bliver gjort noget, hvor de bor - og ikke kun ude i verden.

Tidsplan for projektet Miljøskaber En frivillig projektgruppe udformer aktiviteter, som kan udføres af spejdergrupper i samarbejde med lokale kirker. Materialet vil først blive testet af ti grupper i efteråret 2015, og i 2016 vil det blive sendt ud til alle landets grupper.

De ti testgrupper kommer til at indgå i partnerskaber med kirker. Grupperne skal bruge de udviklede aktiviteter og skal også selv opfinde nye. De vil inddrage både spejdere og ikke-spejdere i aktiviteterne.

For at få endnu flere til at tage hånd om miljøet vil der i foråret 2016 blive afholdt et kursus, hvor der skal uddannes forandringsagenter.

Der vil blandt andet være fokus på ledelse, aktivitetsudvikling, og hvordan man kan skabe sammenhæng mellem tro og miljø.

Har du lyst til at høre mere eller være en af testgrupperne, så skriv til christianbloch@ kfumspejderne.dk

ILDHU NR 03 2015 Ledermagasin

ET SABBATÅR d e r r y k ke r AF ANDREAS L ARS EN , TID LIGER E VOLON TØ R PÅ YO UL B URY ACT I V I TY CE NTE R , N UVÆ R EN D E GEÅ PÅ HOU EN S O D D E S P E J D E RC E N T E R

Hvad gør man, når eksamenerne er overstået, huen er kommet i hus og alle andre ved, hvad de skal bruge deres fremtid på? Læs her hvordan et sabbatår kan blive noget helt særligt.

Sommerferien var startet efter en hård afslutning på 3.g og de fleste af mine venner vidste, hvad de skulle efter ferien. Nogle skulle starte på studie, andre skulle rejse og resten skulle arbejde.

Jeg var dog en af de personer, der ikke havde nogle planer, hovedsageligt fordi jeg ikke vidste, hvad jeg ville lave nu, hvor huen var kommet på hovedet.

Derfor havde jeg indset, at et sabbatår var det bedste for mig. Jeg havde dog hverken et arbejde eller råd til at rejse, så da jeg så på Facebook, at de engelske spejdercentre søgte frivillige, tog det ikke lang tid for mig at søge.

har gjort en forskel og rykket verden - med vilje. Derfor er det også sandt, når jeg fortæller børnene, at min løn er de smil og sejre, de får gennem aktiviteterne.

Vi rykker verden En typisk arbejdsuge på centret står på afvikling af aktiviteter for skolebørn i hverdagene og spejdere i weekenderne. Det engelske skolesystem er en smule foran i forhold til Danmark, når det drejer sig om læring udenfor for klasseværelset, hvilket gør, at en stor del af vores arbejde handler om at kunne relatere de sejre børnene får hvad enten det er i toppen af klatrevæggen eller på vej ned af svævebanen - til nogle fastsatte objektiver og læringsmål. Selvom dette er vores højeste prioritet, er der dog ikke nogen bedre følelse end følelsen af at have hjulpet klassens sky dreng med højdeskræk, meget højere på klatrevæggen eller kæmpegyngen end han selv troede var muligt. Det er, når han kommer ned igen og siger tak, man virkelig føler, man

Scout Activity Centre

Da jeg i sin tid tog beslutningen om at forlade venner og familie til fordel for et års arbejde i England, var det en af de hårdeste beslutninger, jeg har taget. Nu her godt et år senere er jeg dog sikker på, det er den bedste beslutning, jeg har taget. De erfaringer, venskaber og oplevelser, det har givet mig, er noget, jeg ikke kunne have fået ved blot at bruge mit sabbatår på et normalt job hjemme i Danmark.

Som en del af sin organisation, har de engelske spejdere 9 centre fordelt over hele Storbritannien, hvoraf det mest kendte er Gilwell Park. På disse centre tilbyder de hvert år ophold af forskellig længde til unge fra hele verden, så de kan prøve at komme hjemmefra og leve med jævnaldrende fra andre kulturer.

Hurtigt efter ankomst får man de relevante kvalifikationer, så man kan afvikle centrets aktiviteter. Selvom de fleste kvalifikationer er interne, får man dog også eksterne kvalifikationer.

Her kan du læse mere scoutactivitycentres.org.uk fb.com/ScoutActivityCentres fb.com/SACvolunteering

15

16

KFUM-SPEJDERNE I Danmark

2 . ARTIKE L I S E RI E N O M G I LW E L L

Hi s to r ien o m

GILWELL AF IB R Æ VDAL, T I D L I G E RE UD DA N N E LS E S L E D E R

Du har sikkert hørt om Gilwellkurser - måske har du selv tænkt på at tage det, men kender du baggrunden for kurset?

Her kan du blive lidt klogere på historien bag kurset.

Gilwellkursus er kendt af de fleste spejderledere verden over. I Danmark kalder vi det Gilwellkursus. I andre lande kaldes det som oftest wood badge training. Kurset har fået sit danske navn fra stedet, hvor de første ledertræningskurser blev afholdt; nemlig på Gilwell Park udenfor London.

Spejderbevægelsen, der blev startet af Sir Baden Powell i 1907, voksede hurtigt, for mange drenge ville være spejdere. De mange unge medlemmer krævede, at der også kom mange ledere til. Efterhånden indså Baden-Powell, at der skulle lederuddannelse til, for at bevægelsen kunne blive ved med at vokse. I virkeligheden tænkte han nok mere på, at spejderlivet skulle give drengene de fornødne færdigheder.

Her begyndte det: Gilwell Park I 1919 blev aktivitetscentret Gilwell Park erhvervet af en skotsk, velhavende mand, der gav det videre til spejderne.

Gilwell Park blev brugt til den første egentlige træning af spejderledere. På Gilwell Park var der en Camp chief, som også var kursusleder på det første Gilwellkursus.

Baden-Powell besøgte kurset, men var ikke selv en af underviserne.

De 19 ledere, som gennemførte det ti dage lange kursus, lærte om praktisk spejderarbejde, at være i lejr, at samarbejde og ikke mindst spejderbevægelsens formål og spejdermetoden.

De tre kendetegn Efter at have gennemført kurset fik deltagerne overrakt det, som i dag kendetegner alle Gilwell-spejdere: Det gråbeige Gilwell-tørklæde, tørklæderingen af læder i et treslået tyrkisk sækkebåndsknob og to træperler i en tynd lædersnøre. Uanset om du møder en spejder, der har gennemført Gilwell-træningen i Mongoliet, USA, England eller Danmark, har de det til fælles, at de bærer disse tre kendetegn.

En hemmelig historie....

Der hører en historie til, om hvorfor tørklæde, tørklædering og perler ser ud, som de gør. Det kan man finde mange variationer af på nettet. Men den ægte historie får man fortalt, når man har gennemført Gilwel-

lkurset. Det har gennem alle år været en tradition, at man ikke fortæller historien til andre. Medmindre at man selv er i staben for et Gilwellkursus og dermed skal overrække perler og tørklæde.

At få det bedste til at gro Gilwell-kurset handler om at finde det bedste i den enkelte og at få det til at vokse og blive stort. Kurset handler om personlig udvikling, så man kan være noget for andre og samtidig være noget for sig selv. Rigtig mange Gilwell-spejdere har mange år på bagen både i organisationen og i livet. Det er ikke, fordi kurset er for gamle mennesker. Derimod handler det om, at når man har gennemført Gilwell-træningen, så bliver spejderarbejdet en stor del af ens personlighed.

Gilwell-kurset benytter spejdermetoden.

Det gælder både i sammensætningen af kursets program og i måden, kursusstaben sammensættes på. For at være i Gilwell-kursusstaben skal man selv have gennemført Gilwell-træningen.

17

ILDHU NR 03 2015

Vil du være med, så skriv en mail til kommunikationskonsulent abigail@kfumspejderne.dk

Ledermagasin

Tre-perle Gilwell KFUM-Spejderne har siden vinteren 2014 udbudt et tre-perle Gilwell-kursus. For at deltage i tre-perle Gilwell skal man have gennemført Gilwell-kurset.

Gilwellkurset handler om at udvikle sig selv og at finde sine egne styrker og udviklingsområder.

Tre-perle kurset bygger ovenpå din personlige udvikling og giver værktøjer til at udvikle dig selv i relation til andre.

Det er ikke i hele verden, at man har mulighed for at bære mere end to perler. Hos KFUM-Spejderne har man indtil 2004, brugt tre perler som et funktionstegn hos distriktets uddannelsesansvarlige.

18

KFUM-SPEJDERNE ILDHU NR 03 2015 Ledermagasin I Danmark

TAG PÅ

ROLAND 1 FOR VOKSNE AF TOBIAS S IMON S EN , D I ST RI KTS C H E F FO R A A L B O RG D I ST RI KT

At morse gav mening for 100 år siden, fordi det var en måde at kommunikere på, men hvis Baden Powell havde startet spejderbevægelsen i dag, havde han sandsynligvis brugt internettet. Hvad med dig? Finder du ny inspiration og laver nye aktiviteter?

Du er sikkert en af de dedikerede ledere, som hver eneste uge planlægger og holder spejdermøder, ledermøder, grupperådsmøder, weekendture og taler med spejdernes forældre. Der er ingen tvivl om, at ledergerningen er noget af det fedeste, der findes – men indrøm det bare, en gang imellem er programmet det samme som, der er blevet kørt de sidste mange år. Du har været spejder i mange år, det er jo ikke ligefrem fordi der er mere at lære. Jo! Der er altid mere at lære, og det er vigtigt, at vi både laver traditionelle spejderaktiviteter og finder på nye alternative aktiviteter.

Lederne er ungdomsuddannelsernes vigtigste ambassadører KFUM-Spejderne har et meget stabilt medlemstal, men kigger man lidt nærmere ser man, at vi lige så hurtigt mister medlemmer, som de kommer. Her kan man snakke om, hvordan vi holder proppen i badekaret. En tommelfingerregel siger, at hvis først spejderne kommer på kursus, så skal de nok blive i korpset. Det er fordi de har mødt fællesskabet uden for gruppen og

er blevet sultne på mere.

Det kan være utroligt svært som leder at markedsføre kurserne, hvis man ikke selv har oplevet kursusstemningen, som er helt speciel.

Derfor inviterer Flamsted Centret ved Aalborg 21.-24. april 2016 dig og andre ledere til Roland 1 for Voksne. Kurset er for ledere, som på den ene eller anden måde trænger til ny inspiration eller som blot savner at lave spejderarbejde for deres egen skyld.

Ligesom et normalt Roland 1 vil kurset byde på et program, som er fyldt med spændende instruktioner og fede aktiviteter, der helt sikkert giver lederne inspiration til det daglige spejderarbejde. Desuden vil kurset byde på madlavning over bål, patruljesystem, natløb, og alt hvad der ellers hører til et Roland 1 kursus.

Kursusstemningen kommer helt af sig selv – bare vent og se!

Man kan ikke ændre andres adfærd, kun sin egen Selvom lederne i din gruppe ikke har

tradition for at tage på kursus, skal det ikke afskrække dig fra at komme afsted. Der er nemlig plads til 42 ledere, hvor mange af dem garanteret også kommer alene afsted fra gruppen. Ligesom på et normalt Roland 1 får du en patrulje, som du skal være sammen med gennem kurset.

Vær med til at ændre tilgangen til kurser i din gruppe, og kom afsted på vej mod nye oplevelser.

19

ILDHU NR 03 2015 Ledermagasin

Overvejer du at stille op til Hovedbestyrelsen, styregrupper eller andre centrale, frivillige poster i KFUM-Spejderne?

Så er det helt nye initiativ Ressourcepatruljen et godt sted at starte.

Ressourcepatruljen er en gruppe erfarne spejdere, som blandt andet kan tilbyde coaching, sparringssamtaler og fortælle om de opgaver, du kommer til at møde i en ledende rolle i korpset. Selvom der går noget tid, før du involverer dig i ledelsesarbejder, kan du sagtens tage en snak med Ressourcepatruljen. ”Vi vil gerne give voksne spejdere, der har mod på at arbejde med i korpsets ledelse, de bedste forudsætninger og betingelser for at vurdere hvor og hvordan, de gerne vil bidrage. Og for at sikre et i forvejen allerede godt og stærkt korps de optimale muligheder for også i fremtiden at have gode kræfter til at lede os”, fortæller Daniel Nakskov, uddannelsesleder hos KFUM-Spejderne.

Lyder det som noget for dig?

A F KAT RI N E T H Ø RRI N G

Kontakt: Daniel Nakskov: danielnakskov@kfumspejderne.dk eller Pia Melin Mortensen: piamelin@kfumspejderne.dk

RESSOURCE PATRULJEN

Ressourcepatruljen består af: Daniel Nakskov, uddannelsesleder Lars Kjeld Jensen, tidligere formand for HB Lisbet Lentz, tidligere næstformand for HB Pia Melin Mortensen, medlem af HB Stine Kirk Jensen, tidligere formand for HOU, kursusleder for ULK og nu kursusleder for Gilwell