Kattens Venner Marts 2021

Page 22

Kat & helbred

Det er vigtigt at få det behandlet, hvis katten har øremider. Øremider kan gøre alvorlig skade på katten, og de kan smitte til andre dyr.

Derfor er øremider vigtige at bekæmpe Af Katrine Vedel, Dyrlæge Katteklinikken Kattens Værn

Katte kan have en del parasitter – små snyltere. Nogle lever uden på katten (ectoparasitter), og nogle lever inden i katten (endoparasitter). Øremiden er en ectoparasit, som giver den angrebne kat store gener i ørerne med voldsom kløe og muligvis øregangsbetændelse til følge. Vi behandler rigtig mange herreløse og vildtlevende katte for øremider hvert år i Katteklinikken.

Øremider (Otodectes cynotis) Øremider – eller Otodectes cynotis – er årsagen til omkring 84 procent af tilfældene af øregangsbetændelse hos katte. De forekommer typisk hos killinger eller vildtlevende katte. De voksne øremider er små, hvide mider der er 0,3-0,5 mm lange og er meget mobile. De lever fortrinsvis nede i øregangen, hvor de ernærer sig af vævsrester og -væsker fra den ydre øregang. Katte smittes med øremider ved direkte kontakt med en anden kat, eller hvis de ligger og sover samme sted.

Større mængde ørevoks Øremidens livscyklus varer 3-4 uger, og igennem alle livsstadier lever den oven på huden. Æggene lægges således, at de sidder fast til et hår. Her sidder de i 4 dage, inden de klækker til 6-benede larver. Efter yderligere 4 dage skifter larven hud og bliver til nymfe, som efterfølgende – efter 8 – dage skifter hud igen og udvikler sig til den voksne øremide.

22

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk

Hvis ikke katten behandles for parasitterne, kan der udvikles en kronisk infektion. Først renses øregangen. Nederst: Det er slibrige sager, vatpindene trækker ud af ørerne.

Øremiders tilstedeværelse i den ydre øregang forårsager lokal inflammation og øget mængde ørevoks hos katten, som er meget karakteristisk, da det ligner kaffegrums. Katten vil klø sig voldsomt meget i ørerne og ryste på hovedet. Er man i tvivl, om ens kat har fået øremider, kan dyrlægen stille diagnosen ved at se ned i øret med et otoskop, der lyser ned i øregangen. Med otoskopet som både lyser og forstørrer, kan man se de levende øremider kravle rundt nede i øregangen. Er dyrlægen i tvivl udtages en svaberprøve, som undersøges under et mikroskop. Behandlingen består i første omgang af en oprensning af øregangen typisk i narkose, hvor al ørevoksen fjernes, så trommehinden kan vurderes før en medicinsk behandling sættes i gang. Efterfølgende behandles katten med enten lokale øredråber, hvor man typisk drypper kattens ører et par gange om dagen i 10-14 dage, eller med et spot-on produkt som dryppes direkte på huden i nakken.

behandlet, kan der udvikles en kronisk infektion, hvor øregangen hæver op og bliver forsnævret, og der kan ske skader på trommehinden, eller der udvikles polypper i øregangen. Er der andre kæledyr i husstanden, bør de også undersøges og eventuelt behandles, da øremider kan smitte til andre dyr, hvis de bor sammen. Selv om det er en parasit, man oftest ser hos katten, kan både hund og ilder smittes. n

Vigtigt at opdage Det er vigtigt at opdage øremider hos katten og få det behandlet, da det er lidelsesfuldt for katten. Hvis den ikke bliver

01 · 2021


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.