Pixi til bladre

Page 1

STRATEGI 2017-20



VISION Arbejdermuseet styrker viljen til et lige og retfÌrdigt samfund gennem engagerende møder med historien.

MISSION Arbejdermuseet indsamler, bevarer, udforsker, formidler og aktualiserer arbejderbevĂŚgelsens kulturarv og historier om arbejdsforhold og hverdagsliv i Danmark.


FREMTIDENS ARBEJDERMUSEUM På Arbejdermuseet tror vi på, at mødet med historien kan berige menneskers dialog og refleksion om nutiden og fremtiden. Arbejdermuseet ser det derfor som sin opgave at aktualisere historien, så den bliver relevant for så mange mennesker som muligt. Det sker gennem udstillinger, digital formidling, undervisning, vejledning, workshops, debatter og events. Og det sker med udgangspunkt i levende og varierede samlinger, forskningsbaseret viden og et ønske om flerstemmighed. Med Arbejdernes Forenings- og Forsamlingsbygning fra 1879 som en enestående og autentisk ramme, ønsker vi som arkiv, bibliotek og museum at skabe et mødested for forskellige meninger og tilgange til, hvordan mennesker skaber et samfund præget af lighed og retfærdighed. Strategien for 2017-20 viser vejen for den udvikling. Den er blevet til i et samarbejde mellem bestyrelse, advisory board og museets medarbejdere med inddragelse af en række samarbejdspartnere. Og på samme måde vil det kræve mange gode samarbejdspartnere at realisere strategiens mål.


“Vi vil åbne dørene til en moderne museumsattraktion, der opleves som imødekommende, relevant og tankevækkende af et bredt publikum.” Vi ser frem til at arbejde med strategien, og vi glæder os til at byde dig velkommen på Arbejdermuseet. Søren Bak-Jensen Direktør


EN MODERNE MUSEUMSATTRAKTION På Arbejdermuseet ser vi et moderne museumsbesøg som en social aktivitet. Det skal imødekomme publikums ønske om at møde fortiden, give mulighed for selv at forme besøget og ikke mindst anledning til hyggeligt samvær i autentiske, indbydende rammer. I de kommende år vil vi have fokus på at tilbyde oplevelser, der kan motivere familier til besøg og til dialog på tværs af generationer. Der vil blive gjort en særlig indsats for at gøre museet attraktivt for medlemmer af de fagforbund, som Arbejdermuseet har en særlig forbindelse til, men som ellers ikke er hyppige museumsgæster. Samtidig vil vi lave en målrettet indsats for at gøre museumsbesøget mere relevant for udenlandske turister, ikke mindst gennem en opgradering af den engelsk-sprogede formidling og en større opmærksomhed på tilbud til denne brugergruppe. Og for alle grupper skal digitale tilbud og vejledninger gøre museumsoplevelsen rigere og mere imødekommende.



NYE UDSTILLINGER TIL ET BREDT PUBLIKUM I de kommende år vil Arbejdermuseet gennemføre en nyindretning af museets basisudstillinger. Vi ønsker at skabe udstillinger, der på nyskabende og påtrængende vis sætter nutidens dialog om fremtidens samfund og levevilkår i et forskningsbaseret historisk perspektiv. Det er målet at udvikle udstillinger med bred inddragelse af interessenter og publikum og at lade muligheden for at bidrage til fortællingen være en integreret del af mødet med museet. Et besøg i udstillingsrummene skal være en social oplevelse, hvor man får lyst til og mulighed for at dele sine egne tanker og oplevelser, og hvor museets stemme står klart blandt mange andre. Parallelt med udviklingen af nye basisudstillinger vil vi fortsætte vores aktive særudstillingsprogram. Vi lægger vægt på aktuelle og debatskabende emner og på indholdsmæssigt samarbejde med organisationer eller enkeltpersoner, der er involveret i de enkelte emner. Endelig vil vi gøre kuraterede udvalg fra samlingerne tilgængelige digitalt. Især arkiv- og bibliotekssamlingen med enestående dokumentation af arbejderbevægelsens udvikling siden 1870’erne rummer et stort formidlingspotentiale, der bedst og i mange tilfælde udelukkende kan imødekommes digitalt.


> > > >



UNDERVISNING OG LÆRING Arbejdermuseet har som ambition at nå alle børn i løbet af deres skolegang. Enten gennem besøg på museet, gennem digitale tilbud eller i eksterne samarbejder. I 2016 besøgte hver fjerde museumsgæst Arbejdermuseet i forbindelse med et undervisningsforløb. Museet bliver i stigende grad brugt som et læringsrum, hvor de autentiske og indholdsmæssige rammer understøtter undervisning og uddannelse. Vi vil i de kommende år yderligere udvikle Arbejdermuseets relevans på læringsområdet. Spørgsmål omkring demokratisk tillid og selvtillid vil være et gennemgående tema i tilbuddene til børn og unge. Samtidig vil der være fokus på unges valg af uddannelse og på forudsætningerne for at kunne skabe sig et godt arbejdsliv. Fremtidens vilkår på arbejdsmarkedet vil også være et tema, som vi vil udvikle undervisningstilbud omkring. Vi vil styrke Arbejdermuseets aktiviteter i forhold til livslang læring. Alle brugere skal have mulighed for at tage imod tilbud, der har et læringsmæssigt aspekt. Vi vil derfor i de kommende år udvikle egentlige koncepter, der understøtter lærings- og dannelsesaspektet for alle målgrupper som f.eks. særligt tilrettelagte omvisninger for voksengrupper, tillidsmandskurser og arbejdsmiljørepræsentanter, studiekredse samt læseklubber.


SAMLING & FORSKNING

Arbejdermuseet har det nationale ansvar for indsamling og bevaring af arbejdernes levevilkår og arbejderbevægelsens historie i alle dens forgreninger. I de kommende år vil vi have særligt fokus på at øge kendskabet til og anvendelsen af samlingerne. Det vil ske ved at arbejde med at gøre samlingerne tilgængelige digitalt og ved at vise den samlingsmæssige dybde, der knytter sig til de forskellige formidlingsaktiviteter. Arbejdermuseets faglige aktiviteter bygger på et forskningsmæssigt grundlag. Primært i forhold til institutionens indholdsmæssige emnefelt, men også i forhold til fx formidlings-, lærings- og bevaringsaktiviteter. Vi ønsker også fremover at være en aktiv forskningsinstitution, der selvstændigt, og i samarbejde med andre, bidrager til og understøtter vidensudvikling på relevante områder. Vejledning af forskere, studerende og andre interesserede er en vigtig del af vores arbejde med at tilgængeliggøre og udbrede kendskabet til arbejderhistorie og institutionens samlinger. Vi hjælper folk med at finde svar og finde veje til de informationer, de søger, og understøtter derigennem forskningen på området.


KOMMUNIKATION

Ved hjælp af kommunikation skal Arbejdermuseet føres ud af baggården, frem i lyset og ind i nutiden med en stærk og genkendelig identitet. Målet er, at Arbejdermuseet skal være top-of-mind, når familier søger efter en god oplevelse og for medier, der leder efter en aktuel historie om arbejde og hverdagsliv. I strategiperioden vil vi arbejde målrettet med PR, kommunikation og markedsføring, der skal synliggøre museets brede vifte af aktiviteter. Vi vil kommunikere strategisk og segmenteret til de fastlagte målgrupper, herunder medlemmer af fagorganisationer, børnefamilier og udenlandske turister. Med vægt på digital markedsføring og en ny, sammenhængende visuel identitet, vil vi arbejde efter en tre-årig kommunikationsplan, der skal understøtte museets mål om at få flere besøgende.



MÅL FOR 2020

I 2020 skal Arbejdermuseet have: > 125.000 årlige besøgende > Nået 50.000 skolelever årligt med undervisningstilbud eller undervisningsmaterialer > Engageret sig i 10 vigtige spørgsmål omkring arbejdsliv, fællesskaber og demokrati > Øget kendskab til og anvendelse af institutionens samlinger > Skabt et økonomisk bæredygtigt grundlag for institutionen frem til 2025.


NY ORGANISATION I 2017 har vi gennemført en organisationsforandring med henblik på at skabe de mest hensigtsmæssige organisatoriske rammer for at indfri de strategiske mål. Publikumsafdelingen varetager den daglige servicering af museets brugere. Den er nu suppleret af en programafdeling, som fungerer som tovholder for udvikling af formidlings- og læringsprojekter. Det sker i tæt samarbejde med samlingsafdelingen, som har ansvar for at vedligeholde og tilgængeliggøre institutionens omfattende samlinger på museums-, biblioteks- og arkivområdet. BESTYRELSE

ØKONOMI OG ADMINISTRATION PUBLIKUMSAFDELING

DIREKTØR KOMMUNIKATION

PROGRAMAFDELING

SAMLINGSAFDELING



FOKUSOMRÅDER 2017 - 2020 FORMIDLING > Fornyelse af basisudstillinger > Skabe debatterende særudstillinger og events > Styrke den digitale adgang til udstillingsoplevelsen > Udvikle formidlingstiltag særligt rettet mod børnefamilier og udenlandske turister

UDDANNELSE & LÆRING > Udvikling af nye undervisningsforløb på- og uden for museets matrikel > Lave pilotprojekt omkring digitale læringsmidler > Oprettelse af unge-panel, der skal give feedback på tilbud og tiltag > Tilknytte følgeforskning til alle udviklingsprojekter > Styrke tilbud i forhold til livslang læring > Styrke dialog med lærere og undervisere


SAMLING & FORSKNING > Tilgængeliggøre samlinger digitalt og styrke de digitale ressourcer > Skabe mulighed for at dele digitale ressourcer med andre institutioner > Styrke dialogen med brugerne af samlingerne > Integrere forskningsaktiviteter og -resultater i formidlingen > Skabe et aktivt studiemiljø på museet > Etablere længerevarende partnerskaber med relevante forskningsmiljøer

KOMMUNIKATION > Formulering og forankring af kommunikationsplan > Implementering af digital markedsføring > Ny og sammenhængende visuel identiet, herunder grafik, foto og video > Segmenteret kommunikation til udvalgte målgrupper, herunder fagorganisationer > Opsøgende pressearbejde og relationsbåren markedsføring > Etablering af erhvervsklub


HISTORISK BYGNING Arbejdermuseet har til huse i den fredede Arbejdernes Forenings- og Forsamlingsbygning fra 1879. Bygningen blev som den første af sin slags i Nordeuropa opført af den danske arbejderbevægelse, og gennem snart 130 år har den dannet rammen om faglig debat, undervisning og sociale arrangementer.

ARBEJDERMUSEET & ARBEJDERBEVÆGELSENS BIBLIOTEK OG ARKIV Rømersgade 22 1362 København K www.arbejdermuseet.dk


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.