Her er en leder:
Poetklub Århus fylder 10 år
I 2012 kan Poetklub Århus fejre 10 års jubilæum. Det giver anledning til at kaste et blik på historien tilbage fra dengang en løst organiseret kreds af digtere havde navngivet sig selv “De Unge Poeters Klub” og mødtes for at læse op for hinanden på Café Ris Ras i Mejlgade. I dette miljø begyndte tidsskriftet M gasin at udkomme i efteråret 2001. I sommeren 2002 stiftedes foreningen Poetklub Århus i kælderen på Café Ris Ras. Et bordfodboldbord kom på tværs, og Poetklubben fandt et nyt sted i kælderen på Café Pustervig, hvis ældre ejer gav os rabat på øl. Så kom der igen et bordfodboldbord.
Nye tider og yngre folk flyttede Poetklubben til den nyåbnede Café Gemmestedet, hvor den Åbne Scene sprængte alle grænser. Så kom der et bordfodboldbord. Da Løve´s Bog og Vin Café åbnede i Nørregade, flyttede Poetklubben hertil med sit faste arrangement Åben Poetisk Scene. Det har været Poetklubbens livsnerve i de seneste år, hvor andre aktiviteter har været mindre højt profilerede. Det gælder scenen for poetry slam, som lever i bedste velgående men er overtaget af yngre kræfter, som har en løs tilknytning til Poetklub Århus uden dog at være en del af foreningen. Det gælder også foreningens blad M gasin, som De holder i hånden. Lars
Hougaard Clausen, formand Da Løve´s Bog og Vin Café åbnede i Nørregade, flyttede
Poetklubben hertil med sit faste arrangement Åben Poetisk Scene. Det har været Poetklubbens livsnerve i de seneste år, hvor andre aktiviteter har været mindre højt profilerede. Det gælder scenen for poetry slam, som lever i bedste velgående men er overtaget af yngre kræfter, som har en løs tilknytning til Poetklub Århus uden dog at være en del af foreningen. Det gælder også foreningens blad M gasin, som De holder i hånden.
M(XXXIV)GAS IN !
ForÅrd (10-10-10-1-5) kaos har intet med ”kaos” at gøre som sådan kaos er ej forvirring ej heller rod kaos er noble og kræver mod kaos er skrøbelig men stærk den ta’r den sig ikke af hvad sine dele synes om den mennesker eller myre er lige gode den fungerer som den altid har gjort et system af systemer kaos kan ikke gennemskues men forstås kun gennem følgende: Alt er et - Alt er to - Alt er foranderligt! M gasin XXXIV M gasin udgives af Poetklub Århus Egegade 22 st. 8200 Århus N info@poetklub.dk tel. 30892153 Tekster, anmeldelser og billedmateriale sendes til bladets emailadresse. mgasin@gmail.com
Tidsskriftet M gasin
Lars Hougaard Clausen tel. 30892153 Abbonement på M gasin / poetklub medlemsskab kan ske ved overførsel af 200,- til foreningens konto i merkurbank. Reg: 8401 Konto: 0001043258
lse: gne kte e t r re fo olds godt di h d i In det Min e og an s” t Dig kaosmo fra “
Vedr. annoncer og anden støtte af tidsskriftet eller bare give knus til en digterkontakt til bladets redaktør eller poetklubbens formand. M gasin er trykt med støtte fra poetklubbens medlemmer og magistratens 4. afdeling Århus kommune plus de løse. Lay out og foto mv. Cüneyt Pala (kaosmonaut.com) og - hvor andet ikke er anført: D. René Kaos M gasin XXXIV Trykt i 333 eksemplarer (forhåbentlig lidt flere) Huset, Århus ISSN 1603 - 2845
”oooo kaos” oooO kaos dU eR miN jEg er diN dE nÆste pAr tiMer oOoO kAos dU liGger pÅ miN seNg oG fRister meD aT blivE ligGende oOoo kaOs dU vaR heR heLt siKkert fØr noGet anDet var deT mÅ haVe føLtes alenE
doodle af Poul Lyngaard Damgaard
ooOo kAOs deT hedDer dU nU mEn denGang vaR dU nOk baRe oRden oooO kAoS koM tiLbagE oG bliv miN veN sÅ kaLder jEg diG oRden igeN oOOO kAOs dU eR i ordeN dU eR heLt i orDen liGe nu eR dU mesT i oRdenE! af Cüneyt Pala
abcdefghijklmnopqrstuyzabcdefghijklmnopqrstuyzabcdefghjklmnopqrstuyz.
Sit kaos
Jeg kravler ned Under dynen Men opdager at jeg allerede er Jeg kaster mit kaos af Under dynen helveds til Og ikke kan gå længere Og kravler væk Ned under dynen Er det i orden at ville ordne For jeg har fået nok Sit kaos Af at kræve Uden at vide hvilke ord Af mig selv At jeg skal leve op til alle de krav som Man skal sætte på Sit kaos Jeg Andet end Stiller op i Sit kaos Kaos Jeg gider ikke ordne Kom med en fejebil og Mit kaos Fej dem væk Og jeg gider ikke Jeg vil ordne mit Mit kaos Kaos Skal være i orden Men jeg orker ikke Det der skal til
af Mette Kosack
af Peter Bang Simonsen
Det er, mens jeg sidder her i mit blå køkken med lyset faldende blødt ind mellem persiennernes sprækker, skiftende mellem eksplosioner af guld, forklaring som små åbenbaringer i alt det sorte, blomster af sol og klarhed i vinduets skæve øverste hjørne lige over naboens tagryg, tunge striber foran en anden, måske bedre verden, skiftende mellem lys, lys, lad der blive lys og mørke, mørke, endeløst insisterende mørke, det er, mens jeg sidder her med min bedste kop, og katten soler sig i karmen, at jeg undrer mig over hvad meningen med det hele egentligt er, hvem Gud er, og hvad han i det hele taget vil med det hele…
Lys eller mørke
Kaos slangen. Tvedelt. Slangen hersker hånligt i sin brudte verden. Ler frådende over det knuste liv. Kaotiske tilstande, hvor alting flyder. Hvor intet finder sin rette plads. Dybsort mørke uden skel. Uden orden. Uden harmoniens forståelse. Kosmos er splittet. Et rodet uvæsen hvæser sine kløer. Krig og bekrigelse uden et skabelsens mål for øje. Dragen skræmmer med sin ildtunge i en brændende ødelæggelse. Blind destruktion. Uhyret truer med sin ufattelige magt. En sydende kogende heksekedel en forstyrret forvirring et meningsløst vildnis af kvælende slyngplanter fortabelse i et håbløst virvar et utrygt uroligt menageri af uforståelig usammenhængende umulige uvejsomme udveje, hvor man kun kan drukne i fjendskabets kolde hav hvor ingen vinder, hvor kun tabet eksisterer. Intet kan gro i denne bitre golde ørken. Kun nid og nag vokser som væskende betændte sårbylder. I en forgiftet atmosfære, hvor hadet æder glæden endnu før den er blevet til. Dragens utallige hoveder hoverer i en forkludret uendelighed. Alt går i opløsning, forfalder i blodige trevler. Skrigene fra vanviddets smerte, der udklækkes i slangens bedrageriske æg. Snor sig i glatte løgne, sat i verden helt uden øjne. Slangens falske tungetale hvisler ondskab.
Intet får lov at ånde og leve i fred. Hvor der findes noget godt, noget ordentligt, misundes det. Misfarves af det sorte uvæsen. af Anni Birgit Sørensen
kaos-doodle af Poul Lyngaard Damgaard
Hej Poetklub Aarhus :) Vil I gøre lidt reklame for jeres søsterklub i Aalborg ? Her er linket til vores hjemmeside i 9000ORD/Aalborg lyrikfestival. http://www.9000ord.dk/ Vi er ret stolte af hvor bredt vi favner og af de fine lokale og nationale navne der er på programmet. I kunne måske overveje at sende en busfuld poesientusiaster nordpå i april ;-) kærlig hilsen
“det uskrevne digt” af Michael Persson
Poul [Høllund Jensen]
taske - kaos en taske er et hus til både sus og dus og hvad du deri bar afhænger hvad du har men også hvem du er og hvordan du denne bær jeg selv har én med mange rum hver ting med sit territorium men når jeg skal finde det jeg har jeg hånden ned i tasken tar´ og roder fortvivlet og ganske besat og pladsen er trang og i lommeformat jeg finder det ikke og så er mit bud tag for søren at hælde hele baduljen ud
doodle af Elvin(6) og Eskild(8)
for har du en taske så tøm den for gods for så får du øjnene op for dit indre ka-os
GNAG SNEDIT
åg ta lit nedit råf davh åts i råg ekki ned ås tdirks egnam enid røg ted tdiv ås rof replæjh ud ås åg go åg ta dem nedit åts i råg ekki UD tolb
TIDENS GANG
hvad får tiden til at gå så den ikke går i stå det gør dine mange skridt så du hjælper for så vidt tiden med at gå og gå blot DU ikke går i stå
af inger-marie ørner
Naturens uorden Hvem er det der skubber til min varme sommer og påstår, at nu er det tiden at efterår kommer hvem er det, der kalder på den nordenvind som får mig til at gå ind i mit goe´ skind de siger, at det er naturens orden der kommer for at rydde op efter den danske sommer men naturens orden, hvad skal det nu til når vi hellere sommerens uorden vil nej, det med naturens orden er en parodi og jeg vil kalde denne orden for uordenlig så i stede for fire årstider, der går og kommer vil jeg foretrække i rækkefølge fire gange sommer af inger-marie ørner
ord i
u ord
en
Jeg er afhængig af ord ja, bare et enkelt velvalgt ord kan være nok til at jeg ikke tænker på andet jeg kan føre lange samtaler bare for at få fat i de helt rigtige ord
jeg behøver ikke at få dem pakket ind jeg sluger dem rå med det samme midt på natten kan jeg vågne op og mærke denne ordhunger det er det værste, for på dette tidspunkt er der lukket for ordstrømmen hos de fleste tidligere havde jeg altid et par sætninger liggende sådan lige til at tage frem til lejligheden men som regel glemte jeg, at jeg havde dem de blev for gamle og passede sig ikke det er en dårlig ide at gemme på ord de skal være friske og skabt til situationen det sker også at jeg får for mange og så er jeg mæt i flere dage så taler jeg pludselig over mig og bider mig i tungen af bare ærgelse men hellere det end brænde inde med dem det svier til mig selv i sidste ende så er det, at jeg holder en ordfri dag og går stille rundt måske jeg skulle veje mine ord? ….men så er der fare for at jeg overvejer nej, det er bedre, at jeg vænner mig til at fornemme vægten af mine ord måske jeg finder dem for lette nej, man kan ikke veje hvert ord man siger
Et drys kan slå rod falder det på god mening
ja, de
t er os sse tegnin af inger-m a gen a f mad rie ørner s og e milie
Rod i ord ordordordordordordordordordordord ordordordordordordordordordordord ordordordordordordordordordordord ordordordordordordordordordordord ordordordordordordordordordordord ordordordordordordordordordordord ordordordordordordordordordordord ordordordordordordordordordordord ordordordordordordordordrodordord ordordordordordordordordordordord ordordordordordordordordordordord af inger-marie ørner
O Synes du, hvornår du registreret undersøgt noteret kontrolleret
r at
d din
tilværelse sidst har gjort afvigelser i for misvækst fejlmeldinger i ustyrlighed i
e roder, så orden i din i din dine din
n tænk på dit liv vennekreds bogreol regninger overvægt
måske er du nået dertil, hvor du har brug for at få et veltilrettelagt, systematiseret mønsterliv der vil sikre dig mod fejlmeldinger i dit ægteskab hvor du vil undgå bagvendte vrangsider i din økonomi og hvor du ikke mere vil behøve piratkopier i din computer endelig at få et liv på en række, i nummerorden hvor orden vil hjælpe dig til at finde den regel som du kan stille dine møbler og venner op efter så du atter kan regne med dig selv og være tilregnelig for andre men inden du går i gang skulle du måske se på din indre uorden dit indre kaos trænger måske til at blive set på med nye øjne så vil det måske bare kunne ordnes ved at du flytter på vasen, der står i stuen
af
inger-marie
ørner
Jeg fornemmer også den nye tid, der kommer ind over os.
Barnevogn og Gud Af Peter Graarup Westergaard 1. Så går jeg såmænd rundt i Aarhus, og
Vi er ved at blive semitiske, vi er ved at blive arabiske, vi er ved at forlade den gyldne
jeg går og nyder det.
kornmarks kultur.
Jeg går med min lille søn, som Gud har sagt det.
vi skal have nye synagoger, vi
Min sovende dreng er i barnevognen, han er ved at få tænder.
skal have nye moskeer, nu skal vi se minareter.
Som jeg går her fornemmer jeg, at Gud er på vej. Så jeg siger: Velkommen til dig Gud, du store halleluja musikant, der blæser i englebasuner.
Vi skal høre lovsang fra minareternes top, Kirkeklokker, der toner ud i det blå, kristendommen kommer tilbage, nu skal vi igen være ortodokse, vi nærmer os en fantastisk tid. Se al den røgelse, disse kludetæpper, med den fine silke, midt i alt dette lys,
Jeg danser af sted med en dejlig dreng i hele byen i barnevogn og jeg er far, jeg kan knapt skue dimensionerne i det, for der er en meget stor horisont i sådan en lille dreng, som man har været med til at bringe til verden og skal være med til at skabe en tilværelse for. 2.
Vi skal have nye kirker,
nu nærmer Gud sig igen. 3. Jeg kan fornemme det, jeg kan mærke det jeg kan smage det, skriften får igen en fremtrædende rolle, nu er vi igen ved at begynde at tro på Gud, for Gud er her -
En tå ad gangen
I dag bad min chef om lov til at kysse mine fødder. Han tog en tå i munden ad gangen, og sugede og bed, så det susede og gjorde ondt. Vi blev forelskede. Jeg boede i hans skrivebordsskuffe i flere måneder, og når han åbnede ned til mig, og det gjorde han tit, kiggede jeg op på ham. Han havde store hjerteteformede øjne. De var ikke blå og ikke brune. Jeg befandt mig blandt klipsemaskiner og hemmelige dokumenter. Nogle af dem var klipset sammen med en klips. Andre var ikke. Jeg selv, var klipset sammen i alle fire hjørner. Når han fandt mig frem, tog han en tå i munden, en ad gangen, og så lagde han mig tilbage igen. Hver gang lover han, at en dag kommer han ned i skuffen til mig. Nu er det allerede næste dag og jeg ved ikke, hvad det skal betyde.
Jeg spørger bare
tegning af Lior
af Sine Ro
Jeg spørger bare, hvorfor være hjemløs når man kan blive Guds højre hånd selvom man godt ved hvad han bruger den til, jeg spørger bare, hvorfor give den eneste ene en lussing når man kan tage et kys fra en man ikke har nogen intentioner om at drikke vin med på en onsdag, jeg spørger bare, hvorfor smile til hendes havregrød når den aldrig bliver din alligevel når man kan være en lille kattekilling en lille Gråstribet Amatørmorder for en Uspiselig Spidsmus, jeg spørger bare, hvorfor drikke sin kaffe sort når man kan blive junkie på noget der er hårdere stoffer end kaffe, jeg spørger bare, for hvis du nu har prøvet det og opdaget, at det var sjovere eller bedre, jeg spørger bare, hvorfor få en fedmeoperation når man kan danse zumba, til tonerne fra en tonedøv tromme, jeg spørger bare, hvad ville du mene var den helt præcise forskel på mig, og når jeg nu spørger dig, er det bare fordi jeg har opdaget et hul på den anden side af min mave der har vist sig at være dybere end man skulle tro. Hvor er spørgsmålene henne? Her er spørgsmålene. Har du også haft på fornemmelsen at nogen i nærheden af dig, kunne vise sig at være mere og andet end en blomstret voksdug på en solrig sommerdag? af Sine Ro
Porno
Vi var så forelskede, og det var fyldte chokolader og svensk pølseret. Det var små, søde, bløde, og det var var dig og mig og ikke omvendt. Forevigt, indtil du fandt en nej flere på nettet, med store søde, bløde, og det susede og gjorde ondt, så jeg kunne mærke mit blod. Du siger det er en film og ikke virkelighed, det siger du. Men jeg kan stadig mærke mit blod og dufte din sæd til en anden. Sådan er det, og jeg er en møgsæk, jeg ved det. Sådan er det, og du er så sød, men jeg mener det, når jeg siger: jeg tror, jeg kan lide det. af Sine Ro
Til
Jeg tænker på sex sex sex og mad og en ugle for ellers kan man uddø hvis man ikke kan finde ud af andet og mere med flere penge i end lejemord der kan føre arten videre. af Sine Ro tegning af Lior
Ensomhedens tømme øjne…
(org)
Stenene…(org)
Du forsvandt med drømmen Bange for virkelighed
Stenene taler Stenene smiler Stenene grader Stenene suger langsom livets flammer lukker ind i kærnerne millioner fortællinger smerter til vagt glæder til minder stenene grader stenene smiler stenene visker naturens erindringer
Horisontens magi.. (org)
Hjerte på stranden …
Pludselig var det stille
Jeg har fundet et hjerte på stranden… Badende i havets bølger Smigret i solens stråler Et hjerte af sten Som en diamant… Skinnende erindringer dine tanker fra det fjerne
Ensomhedens tømme øjne Blinker til mig Ved morgens puls Og visker Dagens pligter Kolde hænder Griber luften rund Udrydder nattens støv Døren, gulvet og hele rum Venter På dagens første skridt
Horisonten åbnede sig som enorm gabe sugende alt ind i universets evighed Bølgerne – tusind tunge smigrede sig langsom indbyrdes
Jeg har fundet et hjerte af sten Udskæret af havets strømme…
Og min krop var fortryllet som vilddyrs offer… Smeltet ind i luftens varme. ec
na
af
K
y st ry
l Ka
ka
s in
Som stjerne alene på himlen Svajende med rytmer af vandet Visker du dine drømme… Længsel om alt som ingen plads har mere… Som for evigt er tabt Skinnende hjerte af sten Et minde om dig Fra det fjerne…
Tydeligvis. Man siger; ”forandring fryder”, på det, der er meget, der tyder. Ofte vi gerne det netop nyder, når skæbnen os variationen byder. Når for hastige skridt i livet lyder, når verden vælter, og kaos syder, så venter vi lidt, mens hovedet vi bryder. Vi vil vide en mening, og hvad det betyder. af Anni Birgit Sørensen
Regnflod Veje er blevet til floder, frygt og kaos flyder med det grumsede vand. Ødelagte hjem; druknede forhåbninger, den faste grund skrider. Oversvømmelser; usikkerhed og livsfare, uberegneligt og ustadigt vejr. En flygtig tilværelse. “Marionettråd” - Poul Nygaard Damgaard
Hvem bygger Noahs Ark?! af Anni Birgit Sørensen
Lægen eller patienten.
Jeg ankommer som altid et kvarter for tidligt, går stille, næsten ubemærket hen for at aflevere mit sygesikringskort, og tænker, hvorfor kan de ikke huske mit navn? Jeg tager plads på stolen, vælger automatisk den dårligste plads, hvor planten hele tiden prikker til mig. Jeg kan ikke komme i kontakt med nogen af de andre ventende, mens jeg selv venter på at gribe mere ind i hele atmosfæren. Der kommer flere ind, end
der
går
–
en
læge
er
vist
syg
i
dag,
men
hvorfor skulle det være mit problem? Det er det ikke. Jeg har en anden læge. Mens jeg sidder og venter, er der en, der ikke deler min holdning. Hun synes
tilsyneladende,
patienten,
at
at
hendes
hun
er
viden
lægen
frem
overstiger
for den
uddannede, den behjælpelige, den travle, manden der skal redde hende fra hendes egen sygdom – men jeg holder det for mig selv. Jeg lader det brænde som mærket
fra
planten,
mærket
fra
cykelsædet
der
unaturligt stadig finder sine små stik frem. Efterhånden er min egen læge blevet forsinket. Der
går
flere,
end
der
kommer.
Jeg
begynder
utålmodigt at tromme lidt på stolen, ellers ved jeg ikke, hvordan jeg skal holde stilheden ud. Der er ingen,
ingen
der
taler
til
mig,
men
jeg
taler
heller ikke til dem – hvem er skurken? Hvem er
skyldneren? Ikke mig. Aldrig mig. Stemmerne skal lade mig være, men samtidig ønsker jeg heller ikke, at de skal forlade mig. Som du har forladt rummet. Jeg rejser mig, danser vildt rundt og lader verden flyde svæver
i
mine rundt
fodspor, blandt
de
der
sker
ingenting,
forskellige
væsner
jeg der
fylder lokalet, men som det almindelige menneske ikke kan se, der sker ingenting, jeg opløser mig selv i små dele, der kan betræde ethvert ukendt område og skabe nye, bedre civilisationer, der sker ingenting. Ingen bemærker mig. Jeg tænker, at der er gået noget skævt forinden. Jeg vender mig og kigger på uret, der er gået mere tid, end jeg ønskede. Min læge er ikke kommet til syne endnu. Du stirrer på mig.
Mere medicin end menneske mens jeg stille bevæger mig mod døren, min læge dukkede op, uden at jeg opdagede ham. Rummet er helt tomt nu, og det samme er jeg. Det er en ubeskrivelig og sørgelig følelse, det
er
rundgangen,
der
begynder
med
morgenrøden
(der ellers skulle være til for at skabe noget nyt) – bedøvelse, berøvelse. Pludselig
indser
jeg,
at
det
var
mig,
der
tidligere stod og skabte mig som en gammel heks – jeg var også planten. Jeg forlader lokalet i skam.
Rummet står tilbage, rummet bliver til intethed.
a f
D a n i e l
B o y s e n
Et krøllet hjerte Står på bunden af en gammel gylletank, tom selvfølgelig, det er ikke et sted, jeg normalt færdes. Faktisk er jeg stadig lidt i tvivl om, hvordan jeg er havnet her. Efter en hurtig rundgang finder jeg ud af, at der ikke er nogen vej op. Jeg må leve med mig selv og mine tanker, jeg må leve i gylletanken, i hvert fald for en tid. Hvorfor er der ikke en stige? Jeg husker de røde blink, der forsøgte at hindre mig i at fortsætte, men jeg fortsatte i trods over min forblivende fornuft. Eller skulle jeg sige på grund af min forsvundne fornuft? Jeg sætter mig ned og tænker situationen igennem. Står på bunden af en tom ølflaske, knust i skovbunden, det er et småt sted, der begrænser mig. Jeg tror, at det er mig, der har tømt flasken, nu er det flaskens gengældelse: jeg skal prøve, hvordan det er at blive tømt, at blive glemt, at blive knust – efter at man har givet den anden alt man havde. Men hvordan kan min menneskekrop være på så småt et område? Er det eneste, der er tilbage, mit sind? Jeg husker, at der ikke længere var nogen linje, kun kaos. Der var ingen steder at gå hen, men jeg gik alligevel, jeg søgte mod bunden, jeg søgte DIG. Står foran et billede af dig fra fortiden, mit hjerte krøller, jeg er selv tilbage i den fortid, jeg er tilbage i dit smil; mulighedernes land. Jeg står stivnet, jeg er uden bevægelse, uden grund til at bevæge mig – mit savn er komplet. Et billede: du aldrig vidste, at jeg skulle se, taget før du kendte mig, fanger mig, fastholder mig, binder mig til dig. Mit krøllede hjerte bliver en spiral. Jeg husker ikke noget i tiden efter dig, jeg husker kun dig, og tiden inden. Det er kun i denne tilstand, at jeg er menneske, ellers er jeg bare en løgn. Står foran et spejl, her har jeg stået hele tiden, mit ansigt fortæller min historie, den er fyldt med mismod, uhjælpeligt fastsiddende i mine trætte øjne. Jeg er reduceret til en krop, der ikke har styr på situationen, der ikke har styr på tiden eller det sind der burde være til stede. Jeg har aldrig haft det helt godt. Jeg fratræder mig min stilling som menneske.
af Daniel Boysen
tE etrejh tellørk
Et krøllet hjerte
lemmag ne fa nednub åp råtS ekki re ted ,gilegløfvles mot ,knatellyg gej re ksitkaF .sedræf tlamron gej ,dets te tenvah re gej nadrovh ,mo lvivt i tdil gidats red ta ,fa du gej rednfi gnagdnur gitruh ne retfE .reh enim go vles gim dem evel åm geJ .po jev negon re ekki .dit ne rof dlaf trevh i ,neknatellyg i evel åm gej ,reknat ?egits ne ekki red re rofrovH i gim erdnih ta etgøsrof red ,knilb edør ed reksuh geJ nim revo sdort i ettastrof gej nem ,ettæstrof ta åp egis gej elluks rellE .tfunrof ednevilbrof rettæs geJ ?tfunrof endnuvsrof nim fa dnurg .mennegi nenoitautis reknæt go den gim
Står på bunden af en gammel gylletank, tom selvfølgelig, det er ikke et sted, jeg normalt færdes. Faktisk er jeg stadig lidt i tvivl om, hvordan jeg er havnet her. Efter en hurtig rundgang finder jeg ud af, at der ikke er nogen vej op. Jeg må leve med mig selv og mine tanker, jeg må leve i gylletanken, i hvert fald for en tid. Hvorfor er der ikke en stige? Jeg husker de røde blink, der forsøgte at hindre mig i at fortsætte, men jeg fortsatte i trods over min forblivende fornuft. Eller skulle jeg sige på grund af min forsvundne f o r n u f t ? Jeg sætter mig ned og tænker situationen igennem.
,eksafllø mot ne fa nednub tåms te re ted ,nednubvoks ta ,rort geJ .gim resnærgeb ,neksafl tmøt rah red ,gim :esledlægneg sneksafl ted ted nadrovh ,evørp laks evilb ta ,tmøt evilb ta – tsunk evilb ta ,tmelg tevig rah nam ta retfe .edvah nam tla nedna ned nim nak nadrovh neM ås åp eræv porkeksennem ted rE ?edårmo te tåms ,egablit re red ,etsene ?dnis tim red ta ,reksuh geJ negon rav eregnæl ekki reD .soak nuk ,ejnil ta redets negni rav kig gej nem ,neh åg etgøs gej ,levegilla etgøs gej ,nednub dom .GID edellib te narof råtS ,neditrof arf gid fa ,rellørk etrejh tim egablit vles re gej ,ditrof ned i egablit re gej ;lims tid i senredehgilum råts geJ .dnal re gej ,tenvits ,eslegæveb nedu lit dnurg nedu gim egæveb ta nvas tim – .telpmok re :edellib tE girdla ud ta ,etsdiv elluks gej tegat ,es
åp i
råtS tsunk red ,dets re ted re un g e j re
Står på k n u s t sted, der det er er det prøve, a t –
! K KVÆ
g i m
ud røf ,gim etdnek ,gim regnaf redlohtsaf rednib ,gim .gid lit
t i M etrejh edellørk .larips ne revilb r e k s u h geJ i tegon e k k i ,gid retfe n e d i t ta ,dnatslit enned i nuk re teD .nedni nedit go ,gid nuk reksuh gej .ngøl ne erab gej re srelle ,eksennem re gej rellætrof tgisna tim ,nedit eleh teåts gej rah reh ,ljeps te narof råtS i edneddistsaf tgileplæjhu ,domsim dem tdlyf re ned ,eirotsih nim åp ryts rah ekki red ,pork ne lit terecuder re geJ .enjø ettært enim eræv edrub red dnis ted relle nedit åp ryts rah ekki red ,nenoitautis .edets lit .tdog tleh ted tfah girdla rah geJ .eksennem mos gnillits nim gim redærtarf geJ
bunden af en tom ølflaske, i skovbunden, det er et småt begrænser mig. Jeg tror, at mig, der har tømt flasken, nu flaskens gengældelse: jeg skal hvordan det er at blive tømt, blive glemt, at blive knust efter at man har givet den anden alt man havde. Men hvordan kan min menneskekrop være på så småt et område? Er det eneste, der er tilbage, mit sind? Jeg husker, at der ikke længere var nogen linje, kun kaos. Der var ingen steder at gå hen, men jeg gik alligevel, jeg søgte mod bunden, jeg søgte DIG. Står foran et billede af dig fra fortiden, mit hjerte krøller, jeg er selv tilbage i den fortid, jeg er tilbage i dit smil; mulighedernes land. Jeg står stivnet, jeg er uden bevægelse, uden grund til at bevæge mig – mit savn er komplet. Et billede: du aldrig vidste, at jeg skulle se, taget før du kendte mig, fanger mig, fastholder mig, binder mig til dig. Mit krøllede
hjerte bliver en spiral. Jeg husker ikke noget i tiden efter dig, jeg husker kun og tiden Det er kun tilstand, menneske, jeg bare
d i g , inden. i denne at jeg er ellers er en løgn.
Står foran et spejl, her har jeg stået hele tiden, mit ansigt fortæller min historie, den er fyldt med mismod, uhjælpeligt fastsiddende i mine trætte øjne. Jeg er reduceret til en krop, der ikke har styr på situationen, der ikke har styr på tiden eller det sind der burde være til stede. Jeg har aldrig haft det helt godt. Jeg fratræder mig min stilling som menneske.
MUSIKER SØGER DIGTER SØGER
DIGTER MUSIKER SØGER
DIGTER
DIGTER
DIGTER MUSIKER SØGER SØGER
MUSIKER MUSIKER SØGER
DIGTER
MUSIKER
Jeg er en JAZZGUITARIST med mange år på bagen og flotte roser i bagagen som SØGER EN DIGTER til at lave noget seriøst digt/musik. Jeg har før optrådt med digt og musik i Dansk på 2eren i radioen. Mit instrument er akustisk guitar (Lidt forstærket) og har indspilningsmulighed hvor jeg bor. Jeg syntes det kunne være interesant med et projekt der handlede om ord (poesi) og musik. Jeg er tit af anmeldere blevet kaldt lyrisk guitarist. Hvis der skulle være nogen som havde lyst så Kan jeg ringes til på tlf 30801472. Jeg hedder Kim Hansen. Venlig Hilsen Kim.
Mgasin! Jeg håber i vil bringe denne annonce i jeres blad som jeg læser med stor interesse... De kærligste hilsner fra Kim Hansen.
< Ko-lag’e af Raggi Balk
Til faster Hanna og onkel Aron Far Hvis I er søde mennesker, er i velkomne til at besøge mig i mit hjem. I kan banke på døren eller stemme dørklokken. Hav lidt tålmodighed med mig, så tager jeg imod. Når døren åbnes træder I ind i en lille entré. På højre side, op ad væggen, står en kommode med skuffer. Den ser man ikke mange af på disse kanter. Tag endnu et par skridt og I står i hjemmets midte. Stuen med sofaerne, spisebordet og bogreolerne. Ved stueindgangen, på venstre side, er der en lav bogreol opdelt i flere hylder. Den ene hylde er lukket af med et låg, således det danner et lille aflukke i reolen. På selve reolen står der en lerkande med et kornneg i. Ved siden af kanden og under kornneget ses et foto som behersker hele hjemmet. Det er et sort-hvid portræt af far som meget ungt menneske. Max tyve år gammel. Fotoet er omgivet af en bred og glat træramme. Det første som slår beskueren er hans gode udseende. Hvor smerteligt smuk han var. Ja, han ser ud som en af disse filmstjerner fra dengang. En stjerne som har fået tildelt sagførerrollen. Og hvis sagfører, hvorfor så ikke forsvarsadvokaten på vej i retten. Nå nej, han skal alligevel ikke i retten i dag, slipset passer overhovedet ikke til det. Det passer bedre til festlige lejligheder. Oven over omtalte slips ses et stykke af halsen og en perfekt formet hage. Læberne er gavmildt fyldige og vender en smule opad i en antydning af et smil. Med næsen var far særlig heldig. Den er ikke stor og ikke lille, men lige tilpas. I siderne af det lange ansigt ses store ører, klinet til hovedet. Panden er høj og det sorte, bølgede hår er redt bagud. Fortil hvor panden slutter, er der et par lange tykke øjenbryn som forsøger at overskygge øjnene. Men forgæves, for intet er stærkere end disse mørke, skønne øjne. Far ser direkte tilbage på beskueren med et gennemtrængende og forstående blik. Når jeg betragter hans øjne, ser jeg stor blidhed og vemodighed i dem. Jeg ser i dem et hav af jødisk lidelse. Jeg ser mine egne øjne som de så tilbage på mig i spejlet for år tilbage. Kigger man ham dybt i øjnene og retter blikket videre til den knap smilende mund, sker der en ændring. Det antydede smil bliver til et lille smil. Over for fars portræt står den store borgreol. I den er der bøger som venter på at blive læst. Ved siden af den, er der et lille skab og på det står der et par Sabbat-lysestager. Oven over disse, på væggen, hænger der et foto af farmor Bertha. Hendes ansigt som optager billedets højre side er holdt i brunlig toner. Hendes øjne vender en smule opad og hun har et dejligt smil. Hendes kinder er runde og hun ser yndefuld og køn ud. Ved siden af fotoet, på venstre side, er der en fødselsdagshilsen som hun skrev til sin søn. Jeg fik både fotoet og hilsnen fra min mor for mange år siden og satte dem i en guldramme.
Dette er hvad farmor Bertha skrev: Til min elskede søn Joachim på hans 21 års fødselsdag. Valgsprog: Lev dit liv som du – når du skal dø ville ønske, du havde levet det. Kærligst Din mor” Deine Mutti Mor fortalte så godt som intet om far. Det, hun trods alt fik fortalt var ikke altid flatterende. Engang tog vi til Tel Aviv for at besøge en søn af nogle venner som havde taget en dansk konditoruddannelse og lige åbnet et konditori. Jeg var ikke noget barn mere, var vel på den forkerte side af fyrreårsalderen. Vi entrede konditoriet og satte os ved et firkantet træbord. Vi bestilte kaffe og kage. Vi udvekslede almindeligheder indtil mor på et tidspunkt gjorde holdt i samtalen. Der var en kort tavshed hvorefter hun sagde: “Din far elskede højt at læse”. Jeg kiggede forbløffet på hende og kunne kun sige “virkelig?” “Ja”, sagde mor, og tilføjede: “Han nåede at læse alt hvad der var værd at læse i dette liv”. For mange år siden gav mor mig en mindre tallerken af sølv som havde tilhørt far. Hun rakte mig en tyk pakke hvidt silkepapir. Jeg viklede tallerkenen fri af papiret og tog den i nærmere øjesyn. I den indre indsunkne del havde den en imponerende davidstjerne lige i midten. Yderskiven var prydet med store og markante hebraiske bogstaver og med blomster. Det hele indgraveret i hånden. Jeg drejede langsomt rundt på tallerknen og læste ordene. Der stod: Herrens bud er reent, det oplyser øjnene. Jeg pakkede tallerknen ind igen og satte den ind i skabet. Far havde haft god smag. Han kunne lide kunst og kunsthåndværk. Jeg aner ikke hvordan tallerknen kom i hans besiddelse. Jeg vil tro, han selv udvalgte den, ligesom han udvalgte et armbånd til mor i Paris. Mine forældre havde planlagt en romantisk ferie i byernes by. Som sagt så gjort. Mor nåede knap at tage det første skridt på et parisisk fortov før hun måtte lægge sig syg. Hun havde det meget dårligt og tilbragte hele sin ferie på hospitalet. Far var ikke den som sad og holdt hende i hånden fra morgen til aften. Han ferierede i Paris. Til sidst kom
han med et specielt, flot armbånd til hende for at lægge låg på sin dårlige samvittighed (ifølge mor). Men tilbage til tallerknen. Jeg havde indledt et forhold til den. En gang om året havde jeg for vane at tage den ud af skabet, pakke den ud og læse de indgraverede ord for så at pakke den pænt ind igen og sætte den på plads i skabet. Sådan gik det til at tallerknen kom ud og ind, ud og ind, indtil den store dag oprandt. På denne dag pudsede jeg den til den skinnede og stormede afsted for at købe en passende krog til den. Med en hammer bankede jeg et søm i væggen og siden har den hængt på væggen side om side med farmor Berthas billede. Kærligheden til læsning gav far videre til sine tre børn. I de senere år, har jeg lagt skønlitteraturen på hylden til fordel for alle mulige bøger om jødedommen. En aften sad jeg og fordybede mig i en moderne bog om Kabbala som Nili havde lånt mig. Jeg husker ikke længere hvad forfatteren havde på hjerte, men han anvendte et interessant skriftsted fra Salmernes Bog. “De er kosteligere end Guld, ja end meget fiint Guld” (Salmernes bog kap. 19. vers 11). Jeg stod op af stolen og gik hen til den lave bogreol. Jeg åbnede det lille aflukke og tog mit eksemplar af Salmernes Bog ud. Omslaget er luksuøst og bogen trykt med meget store bogstaver. Under ordene er der forklaringer og fortolkninger i et lettere hebraisk. Jeg slog op i kapitel 19. 11. Der stod: “De er kosteligere end Guld, ja end meget fiint Guld, og sødere end honning og honningkage”. Jeg var meget glad for at være faldet over dette skriftsted. Efter nogle dages løb begyndte jeg at føler mig urolig. Jeg var utilpas ved at tænke på at jeg ikke havde læst det som havde stået forud for dette skriftsted. Jeg tog bogen frem igen og læste kapital 19 fra begyndelsen. Da jeg nåede frem til midten af vers ni skete det uventede. Ordene rejste sig fra bogsiden og svævede hen imod mig. Jeg fik kuldegysninger. Disse var ordene: “Herrens bud er reent, det oplyser øjnene”. Den smukkeste forklaring på utidig død fandt jeg i en bog, selvfølgelig: Nu og da henter vor fader i himlen en retskaffen mand op til sig alt for tidligt – før han har nået at blive fordærvet… Tak fordi I kom, søde mennesker, og tak fordi I gik! Ilana Paz 2011
Lord B Af en papegøje verden blev sprængt i tusinde stykker Og samlet på hjerte aktion Bygget på håbet for en bedre verden. Hvor sandheden og de rette mursten gik fra mund til aktion Med bidrag af en fødselshjælper fra vuggen på Øens gade af Sørn Henrik Strand-Jensen december 08 og juli 09
af Henrik Giversen
Et barn jeg kender Man bliver yngre med alderen Gamle Poul med bleen kan ikke finde hjem Han vil ringe til politiet Vi vil have ham i seng Snart er han dog ude på gangen igen Gud ved hvem han nu vil ringe til af Joakim Lykke
Fem perverse digte af Matthew Frandsen (f. 1978)
Er min pik for lille? ”Er min pik for lille?” Hun havde lige slået op. ”Jamen, er jeg for tyk” Igen rystede hun på hovedet. ”Der må være noget galt med mig?” ”Jeg må ha’ gjort noget forkert?” Igen benægtede hun. De sad i to sofastole overfor hinanden. Stilheden var uudholdelig. Spændingen var intens og alligevel flakkende. ”Jamen, ér min pik for lille?” ”Er det fordi jeg ville for meget?” Hun benægtede. Igen stilhed. Intensiteten var uudholdelig. Og håbløs. Hun havde slået op. Og hans desperation var som et stankelben i bunden af et glas. Hun havde slået op. De viste dog begge hvorfor. De havde grebet ud efter hinanden i ensomhed. Og blot omfavnet sig selv. Gnisten var blot en drøm. Og forholdet blot udtryk for savn.
Brødkniven skar uden videre igennem morgenbollen Det var en lortemorgen. Jeg havde sovet for lidt og haft mareridt Heldigvis skulle jeg have en sprød ciabattabolle med smør og honning til morgenmad
Jeg havde set frem til dens smag og konsistens siden jeg vågnede Straks jeg kom ud i køkkenet, tog jeg min skarpe Raadvad brødkniv op af skuffe Dens tyngde og den måde den lå i hånden var velkendt og behagelig Jeg tog en ciabattabolle op af dens pose og glædede mig umådeligt til sætter tænderne i den Men først skulle den skæres over og smøres med smør og honning Jeg holdte morgenbollen mellem pegefinger og tommeltot Lod den ligge inde i hulningen mellem de to fingre, så den lænede ind mod det bare flæsk Jeg placerede nøje Raadvad brødkniven midt på morgenbollen på den korte siden, som det nu er kutyme, når man skære morgenboller over Først skar jeg i et langt tag igennem bollens skorpe Den var forbløffende sej. Måske var den ikke helt frisk Derefter savede jeg hidsigt fire gange yderligere i ciabattabollen Men til min forundring havde jeg savet alt for kraftigt og dybt Jeg havde skåret direkte ned i det bare kød mellem de to fingre Det var et overraskende dybt sår Jeg havde skæret igennem overhuden, underhuden, igennem det tynde fedtlag, der ligger under huden, og en halv centimer med i musklerne Det væltede straks blod ud af såret Jeg iagttog nøje hvad der skete. Stod i flere sekunder og kiggede på såret Det var en helt anden smerte, end jeg var vant til. En overraskende og pludselige fysisk smerte Ja, netop uvant fysisk. Og pirrende. Nærmest forfriskende og opkvikkende Jeg nød den smerten i yderligere to sekunder Derefter trak jeg langsomt min Raadvad køkkenkniv tre gange yderligere ned i flæsket og nød smerten
Brødkniven skar uden videre igennem morgenbollen Brødkniven skar uden videre igennem morgenbollen og direkte ned i kødet mellem tommeltot og pegefinger Lige der hvor der ikke er nogen knogle Brødkniven savede ned i det bløde kød og først efter to resolutte tag ned i flæsket stoppede jeg op
Der opstod en næsten ukendt smerte Det var opkvikkende, nærmest forfriskende Jeg trak brødkniven gennem flæsket tre gange yderligere
Brødkniven skar uden videre igennem morgenbollen Brødkniven skar igennem morgenbollen og direkte ned i hånden Smerten var opkvikkende, nærmest forfriskende Jeg trak brødkniven gennem flæsket tre gange yderligere
Toilettet Her er grimt Lort på gulvet Tis ved kummen og sæd på sædet Jeg havde min fine kjole på Det var her jeg mødte dig Mine fine sko matchede kjolen
“Basq” -Poul Nygaard Damgaard
Her var grimt Bolle, sex og telefonnumre står på væggene Min læbestift sad endnu så pænt Du tog mig Her er grimt Mindet sidder tykt i væggene Mindet om det barn du påtvang mig og som ikke blev
tt
af Ma
dsen
ran hew F
“Figurativ PibeN” -Poul Nygaard Damgaard
fra “Or g a r d d U h& elli Itsc d e B f a ” dtennis este Baron. d ø Den R
Har en forfatter i maven? Få en vurdering af manuskript. Forlaget mellemgaard • Lorentsvænget 20 • 5270 Odense N tlf. og fax: 65 90 36 42 • mobil: 23 99 19 43 mellemgaard.forlag@gmail.com • www.mellemgaard.dk Forlaget er søsterselskab af www.oeknom.dk
(fra: kasper bo bygballe larsen - kaldet Ronaldo... via jens jørgens comp.uter, hans egen er i udu. han skriver bedre digte end jeg... kollektivet i thorvaldsensgade, øv. oppe, lidt th.!
Kasper Bo Bygballe Larsen
ÆRLIG TALE. du er jo bare en gammel knøs, filter løs/ ingen løgne, rå laban, hellere det end en falsk Satan. MORGENHÅR OG MORGEN-HØJ - UDEN SMØG. jeg kører i bussen med stille støj/ forbi risskov som stinker af ramsløg/ ser verden passere/ jeg blir morgen-høj/¨ har ikke længere brug for røg/ min trofaste smøg/ solen varmer solen blænder/ solen stråler solen glemmer/ du er bette sol, mr. clean machine/ made out of a sunbeam. EN TUSSE I OVERTRÆK PÅ BANKENS VELVILJE OG NÅDE. i forvejen var han fræk/ men så opdagede han tusinde kr. i overtræk/ dope er forbudt hvis du spø’r en panser/ men ingen skal fortælle jj hvordan han bruger sine finanser/ hans budget hedder:/ kunst, cerutter, hvid thai, honning & kaffe på Englen/ jeg ønsker af hele mit hjerte at netop den slags ting er på tilbud i Himmelen/ Fox, Blue, JJ, Bette Sol med beskidte diamanter i sit hår/ hav en Fantastisk dag & vi zez imorgen & tak for igår. “digte” fra “Ronaldo” (kasper bo bygballe larsen i har adressen tidligere..)_: LYS FREMTID! dope sucks / jj rocks. C4 & EN LILLEBITTE DETONATOR MED ØDELÆGGENDE VIRKNING du er C4 (plastisk sprængstof..) / drukgxz er detonator. BETTE SOL! sol står op, sol går ned / men den skinner altid et et-eller-andet sted / du giver energi & varme selvom du er på den anden side af Jorden (& i kælderen..).
STENET UDSYRET GROGGY JORDFARVEMORGEN MED LYSE PUNKTER stenet morgen, lidt groggy med jordfarvede tanker / pletvis kommer hjernen til sigselv & Aarhus viser sig kun i få nuancer / mest et rødligt, næsten dødeligt men langtfra overflødigt, tæppe / - ligger ud over horisonten så langt mit øje kan række / bang! / rundt om hjørnet kom Vandet, BLÅ Himmel møder spejlblank vand kantet af med sandet / mosekonen brygger udover djurslands bakker / alle farver dukker op / leveret af regnbuens makker / anlægget i bussen siger jeg skal af / arbejdet kalder / igen en Farverig Dag! HERBERT VON KARAJAN PÅ SIT FØRSTE SYRETRIP 1. JULI 1962 en nazist-violinist / en sadist-organist & en darwinist-pianist / spillede solens symfoni / et rent astrologisk trylleri / toners geometri, lydens monogami. LUKAS-KIRKENS BODEGA-BÆNK, MIN YNDLINGS AF SLAGSEN.... bænken er din bodega, pigerne din mjød / dér føler du dig hjemme, tryghedens skød / du slikker dig om munde, du Ingerslevs trofaste stamkunde / intet er uden dig. TIDLIG HALVSYV MORGEN-SUTTER kaffe & cerutter, tanker om morgen-sutter / sejltur med min fisse fiske kutter. WRIGLEY’S CHEWING GUM, KVIKKER BESTANDIG LISSOM EN DANDY fuck me sideways and buy youself some gum. DER GÅR EN NY BUS OM ET KVARTER NÅR DU ER FÆRDIG MED DET DU VAR GODT IGANG MED... fandt kussen i trussen / missede bussen.
sex sider fra Ordtennis af Bedelli Itsch og Den Søde Røde Baron
Kaos og T.S.Eliot En fejlstempling i bussen har sendt mig ud af tiden Min søn overhaler mig på sin farvestrålende cykel iført mit retoucherede ansigt som han lægger i skolegården inden han går ind til år og dage Jeg må identificere mig af til skindet nu
“Hurly Burly” - Poul Nygaard Demgaard
*** Folk går sagte forbi en kirkes hvide krop Byens puls
lagt tværs over torvet som en kysk afdød
er stjålet bag muren
Jeg står og råber op
raser kold feber
ad tårnet Holder aftenkoncert på posepapir *** Den gode læge udskriver recept på sex og T S Eliot Kussen er moderne The Love Song of J Alfred Prufrock viser autoritativ forståelse for mænds flerumættede misere
*** adelen piskede bøndernes rygge til blods spiste flåede kaniner døde af dekadence og indavl svøbt
i zobel og mår
indkøbt for svedigt landgilde der er koncert i Royal Albert Hall man sidder fornemt med instrumentet under hagen mens der applauderes højlydt når tredje sats er kommet i land
og månen har hævet sig en smule så førsteviolinisterne kan se den
skraldevogne bakker med lys og lyge der er en nussen og en ammen i kirkesognene på Langeland uden sidestykke ***
af Poul Høllund Jensen
Anonym og titelløs. ligesom du og jeg
Smeltede næsehorn 2 Point zéro au point d’ébullition Des silhouettes tournoyantes dans la pupille de statues errent autour du point zéro du monde, des tracteurs foncent autour de nuages gris, la réalité se rapproche de son début. Des coureurs silencieux par de sombres détours, visent le cerveau avec des plumes de colombes dans l’asphalte, et font appel à la première cellule de l’océan primitif, la réalité circule éternellement. Des merles voltigent sous la paupière, plongent devant la courbe lumineuse du soleil déclinant, des nuages éclatants de gris renversent les champs d’orchidées, la réalité est un feu rouge qui s’est éteint. des murmures d’armures sur des pianos, défile le début de l’irréel, Le chaos et le cosmos se tiennent par la main, la réalité est une métropole de rêves. 2 – Nullpunkt am Kochpunkt Kreisende Silhouetten in der Pupille von Statuen wandern um den Nullpunkt der Welt, Trecker fahren um graue Wolken herum, die Wirklichkeit nähert sich ihrem Anfang. Schweigende Ritter aus dunklen Jahreswegen zielen aufs Hirn mit Taubenfedern im Asphalt, rufen nach der ersten Zelle des Urmeers der Welt, und ewig im Kreis geht die Wirklichkeit. Flatternde Amseln unter dem Augenlid stürzen vorbei an sinkender Lichtbahn der Sonne, graumelierte Wolken wälzen Orchideenfelder, die Wirklichkeit ist eine erloschene Ampel. Flüsternde Rüstungen auf Klavieren, marschiert der Anfang der Unwirklichkeit, Chaos und Kosmos halten einander die Hand, die Wirklichkeit ist eine Traummetropole
2 Absolute Zero at Boiling Point Swirling silhouettes in the pupils of statues, roam around the world’s absolute zero, tractors roam around grey clouds reality approaches its beginning. Silent knights of dark roads of time, aim brains with dove feathers in the asphalt, call to the world’s primæval ocean’s first cell, reality circulates eternally. Fluttering blackbirds under the eyelid, plummet past the sun’s setting light curve, grey-laden clouds overturn the orchid fields, reality is a traffic light that has gone out. Whispering armour-clad pianos, march unreality’s beginning, Chaos and cosmos hold each other’s hands, reality is a metropolis of dreams. 2 Nulpunkt på kogepunktet Cirklende silhuetter i pupillen på statuer, vandrer omkring verdens nulpunkt, traktorer farer rundt omkring grå skyer, virkeligheden nærmer sig sin begyndelse. Tavse ryttere af mørke årveje, sigter hjerne med duetfjer i asfalten, kalder på verdens urhavs første celle, virkeligheden cirkulerer evigt. Flagrende solsorte under øjenlåget, styrter forbi solens nedgående lyskurve, gråsprængte skyer vælter orkidemarkerne, virkeligheden er et trafiklys der er gået ud. Hviskende rustninger udenpå klaverer, marcherer uvirkelighedens begyndelse, Kaos og kosmos holder hinanden i hånden, virkeligheden er en metropol af drømme.
el Grøn k k i M k f a rblade.d e t n i v . www
Yotsumono: En ny form for renku (renga) Af Niels Kjær Renku er som bekendt en samlebetegnelse for de mange forskellige japanske former for kædedigte, hvor af det klassiske renga er den mest kendte. En helt ny form for renku, kaldet yotsumono, blev for et par år siden skabt af britten John Carley. En yotsumono er en renku med kun fire led skrevet af to digtere, der skiftes til at skrive et led. Den første digter skriver en hokku på 3 linier (eventuelt, men ikke nødvendigvis med 5-7-5 stavelser). Den anden digter svarer med en wakiku på 2 linier (evt. med 7-7 stavelser). Den første digter fortsætter med en daisan på 3 linier (evt. 5-7-5 stavelser), og den anden digter afslutter med en ageku på 2 linier (evt. 7-7 stavelser). De første tre led følger de normale regler for renga, men i stedet for at fortsætte i et langt kædedigt afsluttes digtet allerede med det fjerde led. Yotsumono er som genre meget velegnet til en digterdialog via internettet. De nærmere ”spilleregler” kan læses på sitet
http://www.renkureckoner.co.uk/Yotsumono_schema.htm Her følger en yotsumono, som jeg i september 2011 skrev sammen med den amerikanske digter Mark Schorr: Election Day (English version) Valgdag (Dansk version) the harvest moon - høstmånen a solitary beech en enligt stående bøg touches the sky berører himlen a cold wind en kold vind rattles the door klaprer med døren the old man den gamle mand puts a cross against the blonde - sætter kryds ved blondinen - election day valgdag try to heal forsøg på at hele soap box or no sæbekasse eller ej En Yotsumono af Niels Kjær, Danmark (1,3) og Mark Schorr, USA (2,4) Skrevet den 14.-15. september 2011
“VISum” - Poul Nygaard Demgaard
Café DG RIP Når der var langt mellem tog og tog, så var du der, Café DG et sneboldkast fra Århus H en oase af ro, Café DG Urskivers jag og alarmers larm gik op i røg i dit sollys, som en sommerfugl på agendaen fremtvang du øer af evighed. En en en et
rose på bordet, et grin i glasset, søjle af damp fra en bredrøvet kop, stille mumlen af mildnede stemmer, blik fra disken, et livsglad nærvær.
Nu står jeg her med min kaffe to go og savner din lune spejlsal to sit, Café DG Sekunderne løber – nu kører mit tog! Din dør svarer ikke, selv kaffemaskinen er stum. Der kommer altid et tog og en smilende tjener til. Men du havde sjæl, Café DG! Jeg siger tak for din varme, din tid og dit rum! af Bjørn A. Bojesen
Pandekagen
Min ven er den eneste jeg kender som engang har fået en pandekage i hovedet Han var meget fuld og stavrede hjemad I Banegårdsgade var der fest på fjerde sal Alle vinduerne stod åbne Der blev spillet meget højt I køkkenet blev pandekager vendt i luften og en af dem røg ud af vinduet og ramte ham da han kiggede op for at se hvor al postyret kom fra Lidt efter stak en pige hovedet ud af vinduet Her mange år senere møder han så igen pigen De kigger på hinanden og prøver at komme i tanke om hvor de har set hinanden før Der går lidt tid Så kommer de i tanke om det af Tomas Dalgaard
Elvin, 6år
Forårsfornemmelser
Jeg stod på den anden side af hylden og hørte det hele Han som altid hilser pænt på mig og siger Hr. var i færd med at kurtisere en kunde Må jeg ikke komme med hjem spurgte han kvinden Jeg har en mand svarede hun Jeg spidsede ører og kom til at grine da han satte trumf på Jeg kan også lave mad Ingen respons Måske han lagde mærke til at jeg grinede Der blev i al fald ikke sagt mere Tilbage til kassen af Tomas Dalgaard
Til dem der har skal mere gives Jeg afskyer når de siger det skal kunne betale sig at arbejde Kunne det være at det ikke var socialhjælpen der var for høj men mindstelønnen der var for lav For langt de fleste af os betaler det sig dog så rigeligt at arbejde Oveni den fyrstelige løn er der frynsegoderne Ret til seks ugers betalt ferie Alskens rabatordninger Vi har et netværk at trække på og ikke mindst er der nogen som har brug for os og forventer et godt resultat af vores arbejde Som arbejdsløs er man jaget vildt hele året Man bliver drevet rundt i manegen og skal skrive ansøgninger i et væk selvom der næsten ingen stillinger er Det er grotesk Det er snu af politikerne sådan at gøre mennesker på bunden til syndebukke når stort set alle klasser rager til sig på andre måder Modtager børnecheck og ældrecheck og husejercheck og bankpakke et to og tre landbrugs og virksomhedsstøtte Når der bliver hetzet sådan mod arbejdsløse handler det i virkeligheden om at få flertallet af os som er i arbejde til at føle os svineheldige over at knokle til vi segner og blive ved med det Den politiske kuglestøder social darwinisten postulerer der ingen fattige er i Danmark Der er heller ingen fattigdomsgrænse At nogen mennesker er i nød ignorerer vi for ellers var vi nødt til at involvere os Vi vil ikke have dårlig samvittighed over at vi har det godt fordi andre har det dårligt Vi vil have vores frynsegoder i fred med aftenkaffen og ingen ingen vil vi dele med Slet ikke underklassen af Tomas Dalgaard
“AK-varel” af D. René Kaos
Digte af Kirstine Salomonsen Begravelsen Da han så, at jeg var ankommet, løftede han hånden som et forsøg på at vinke og forsone. Hans blik var nedladende og underligt dømmende… gudskelov, jeg var nær bange for, at han ville smile… så var jeg gået min vej. Confidential En mor med blanke og brune øjne mener, at jeg er den eneste der kan redde hendes stakkels søn. Hun sidder overfor mig og holder fast i min hånd, når hun fortæller mig, at jeg er den bedste tilflugt en mor kunne ønske sig for sin lille dreng. “In you he will find comfort.” Jeg viser ikke min foragt for den naive kvinde, men giver hende derimod mit løfte, blot for at hun ikke skal bryde sammen og dele tanker om sin åh så fantastiske, men fortabte søn, for derefter at græde ud på min forslåede skulder. . Flugten Glasset er knust En gunstig gennemsigtighed Roen er faldet over detonatoren Og præsten beder en stille bøn For nattens splintrede børn -
Tabt på gulvet Igen Smadret Og en gang til, mine nattens uroligheder Mine børn Skårene spredt for alle skud Og sorger Tag mig med, min vind
Bær mig øst Vis mig farverne Og gudsfrygten Forår Ser du mig? Papiret der krøller sammen for øjnene af dig og i regnen svigter. Det er det samme hvert år; bladene forlader træets krone og blomsterne lægger sig modløst til at dø under sneen. Men jeg holder fast i hvad der er tilbage! Det er en underlig årstid. Luk øjnene! -
Grænselandet Grænselandet bliver fjernere og fjernere, kysten er næsten borte og alting næsten glemt. Til den dag et andet menneske dør og de to mødes i smerte og forsoning, hvor den sort-blå hals blot er en milepæl i deres historie. Deres forsøg på at tilgive blev et forsøg på at elske, men da det slog fejl, gjorde alt andet også. ”Lad mig ikke fortære dig”, sagde han med blikket i sandet og fingrene i hendes hår. ”Lad mig ikke dræbe alt hvad der er smukt… i dig”, viskede han, før de kyssede farvel og kastede alt bort. Minimalisme Du sidder i en læderstol. Du sidder med hænderne i skødet og håret i en knold. Jeg er misundelig. Du fortæller mig at jeg er din og ingen andres. På en og samme tid er jeg fornærmet og smigret. Det synes jeg lige du skulle vide. Du rejser dig fra dit svøb.
Din kjole har ikke en eneste rynke. Du løsner dit hår og lader det falde på skuldrene. Du elsker mig vist. Om lidt skal jeg gå min vej. Du vil råbe ad mig, smide mig ud og hade mig. Læderstolen vil være tom.
Hun tager tøj på: Kjolen er løs, en pose. Som håret falder den langt ned af ryggen, men tilslører den tydelige søjle, ender i bølge på det fine lår. En blå bølge med hvidt skum af uld mod den fire silke. Bæltet er løbet bort, brunt, bredt, stor, dovent.
Portræt af et ufærdigt menneske Hun betragter sig selv i spejlet: Håret falder ned af ryggen, ender i en bølge ved taljen. En bølge der bevæger sig op igennem hendes hænder, blotter den tydelige søjle, falder så på ny. De lange tråde er sorte, matte, svage, knækkede. Håret er trist… det græder. Dråberne triller nedad i lodrette baner. Nogle tager plads i de to smilehuller på lænden, andre mødes på midten, løber mod målstregen hvor kroppen deles.
Hun betragter sig selv i spejlet: Dømmende øjne, vægter, vejer. De bevæger sig langs siden. De beskuer ansigtet. vender indad, diskuterer med sindet. Væmmes, græmmes, smertes, pines, kvæles, går på knæ. Bevæger de 10 mod den stramme hud over halsen til den varme læbe. Dybt i munden presses de. Står igen foran den store sandhed på væggen, smiler.
Hun tager tøj på: Kønnet er slankt, nøgent. Ballerne er magre. Blonderne danser sig vej op af låret, blåt, løst på hoften. De bløde negle på spidsen af foden borer sig gennem den usynlige strømpe. En strømpe som udvider sig, ekspanderer, strækker sig, vrider sig på sin færd op af den hvide læg. Når den befinder sig over knæets markering, er den fremme. Hun betragter sig selv i spejlet: 10 lange fingre, bløde cirkulære bevægelser på begge kantede, markerede kinder. De gnider, hiver, maser, jager, bestemmer, hundser, råber, skriger, skælder ud. Kinderne hyler, røde. De 10′s march fortsætter nedad. omvej hen over den varme læbe mod den strenge hage, med den stramme hud der møder halsen.
uden titel 1 Du sidder bare der, er naiv og passiv… aldrig mere vil jeg savne følelsen af dine sarte nakkehår under mine fingre, din måde at betragte mig på, når jeg snurrer rundt på tær i mit nye tøj, inde i stuen. Du er blevet så gammel og kedelig. Hvorfor tror du, jeg fjanter rundt med en yngre generation? Er du egentlig ikke også ligeglad?
uden titel 2 Han smiler. Smiler i blot en stund. Lige så hurtigt som det kom, forsvandt det. Nu græder han over whiskeyen og forsømmelse. ”Det dunker så frygteligt…”, siger han og kaster op ud over katten. ”Forsvind og kom ikke igen!” Alt hvad jeg forlanger, er et simpelt ’undskyld’… Han hvisker det i mit øre og falder så hen.
Flere digte af Kirstine Salomonsen Guds barn Ser du dig selv kigge tilbage i dine egne øjne? Er du tilfreds med hvad du har udrettet, er du lykkelig? Ser du din fortid, din smerte? Er det som en sort/hvid film, der betager dig og roder rundt i dit sind? Noget du ikke længere behøver at forholde dig til. Hvis jeg nogensinde troede, du var uden en sjæl, tog jeg fejl. Du spurgte engang, hvad jeg så, og hvordan jeg afgjorde, hvem du var… Men jeg svarede dig aldrig. I stedet tog jeg dig munden, og glemte hvad jeg ville sige. Ser du dig selv kigge tilbage i mine øjne? Eller har du helt glemt, hvem jeg er? Jeg er velsignet.
Doktor (med stort D) Kære doktor, Er jeg skør? Jeg hører hvad du siger. At jeg har et hoved, at jeg har et hjerte, og du har gjort det meget klart at jeg både har en røv og primitive instinkter. Jeg ser skøre ting, hører skøre ting og siger skøre ting. Jeg tænker på skøre mennesker, vil du ikke være skør sammen med mig?
Vi vender med vrangen udad Vi vender med vrangen udad, når vi håner hinanden. Du tror du ved hvem jeg er, at du har regnet mig ud, men igen tager du fejl lille ven. Mit kød er lyserødt ligesom dit og alle andres, men du ved ikke, hvad jeg tænker lige nu, og jeg fortæller dig det heller ikke. Men hvis du gerne vil være mig overlegen, kan du jo bare vise dit smukke væv frem og fortælle mig, at jeg ikke har en chance. Så kan jeg pirke lidt til dine sarte sener og håbe på, du giver dig en smule. Det er ikke første gang du har klædt mig af til huden, men det er første gang, du har kigget på mig og dømt mig. Du piller ved min neglerod og sukker mismodigt, når du forsøger at kigge ind i mit hoved. Prøv alt hvad du vil, mine øjne er det eneste, der intet afslører for dig -
Kys Jeg sidder i et kys. En rød sofa der omfavner mig, når længslen bliver for stor. Så kan jeg sidde her i min ensomhed og lege at du er sammen med mig… og kysser mig. Jeg kan sidde her i flere timer og bare tænke på dig mens jeg læser franske kærlighedsdigte. Jeg bliver aldrig helt tilfredsstillet, nærmere bare tirret… mine fingre dirrer af savner, når de berører mine hævede læber. Jeg tager et sug af en smøg i et forsøg på at holde dem beskæftiget, men de kan ikke narres. De kan kende den uldne smag, der slet ikke kan sammenlignes med dig, for du smager jo ikke af uld, men af indisk lilla silke.
Skaber Han skriver. Skriver mere og skriver løs. Vender papiret og sætter endnu et kryds, i forhåbning om at dette vil virke og ikke fejle. Cigaretten vender med snuden nedad og asker på den grå kant, gråt på gråt. Ordet flyder som sort på hvidt - ikke sandt, blåt på hvidt på sorte, alt for lige, linjer. Det går for hurtigt, jeg kan ikke følge med, forstår ikke hans kryptiske sprog. Han befinder sig i en uvirkelighed jeg ikke kender til. Svinder hen og går tabt i værket og ensomheden af sit bestandige univers, hvor ingen er velkommen, eller måske… hvis jeg spørger pænt. ”Godmorgen” siger han, og drejer smilende ansigtet mod mig, da han ser at jeg er vågen. det var digte af Kirstine Salomonsen..og nu til noget lidt andet..
“Maskebal” af Poul Lyngaard Damgaard
(“digte” til et kommende nummer..) af jens jørgen boje
(næste “digt”:)
FRA EN IKKE AFVENDT NARKOMANS ERINDRINGER i am a fairy fagget/ in my Blue jacket/ i am a drug addict.
MAND I RULLESTOL han sidder i rúllestol/ og er fandeme sej og cool!/ han har en flaske grant’s i kurven foran/ og har en Master-plan!
(næste “digt”:) MY SONG (KEITH JARRET PLADE). i sing my dirty little song/ all day and nite long/ i stammer/ so i don’t have much to say.../ f-f-frustration!/ get outta my way!/ cuz’ i am gonna shove!! (hugget lidt fra roger daltrey og L7 (pigeband) som oscar wilde sagde: “talent borrows/ genius steals”!).
(næste “digt”) RONALDO - MIN BLODSBRODER I ÅNDEN. my name is R./ just kall me Nobody/ - the name is Still Nobody!/ i pull my beard and laugh/ i only drink guinness and carlsberg lager halfn-half.
“Fox” - Poul Nygaard Demgaard
Stor kunst Og det er mens, jeg sidder i Parkettet rk. 14 sæde nr. 13, at jeg begynder at tænke for meget over, hvorfor du ikke længere sidder ved siden af mig, som du plejede lige på sæde nr. 11, og lidt efter lidt kan jeg mærke noget vådt på min kind og opdager, at det simpelthen er mig selv, der sidder og snøfter, og nu kan jeg ikke beherske mig længere og sidder nu lige midt i det kongelige og brøler som et stykke kvæg, der har brækket benet i en grøft… Hör mal bitte auf! En tysk opera fan har dasket mig i nakken. Vi andre elsker også kunsten, men derfor sidder vi sgu ikke og tuder! Siger manden på klingende velartikuleret tysk. af Peter Bang Simonsen
af Rikke
Misundelsen Jeg er den lille grønne gavtyv med lang næse, spidse tænder, tissemand og krøllet hale, jeg elsker at sidde og pille i din navle og trippe rundt i balletsko, der strammer om mine små sure tæer, og hvis du synes, jeg er irriterende, så luk dørene til verden op, så alle duerne, sommerfuglene, salamandrene, dværgene og dådyrene kan komme ind og spise af din hånd… Du er lille, men Livet er en dejlig stor tøs. Så tag hende. af Peter Bang Simonsen
Øv, øv og atter øv Den gamle digter med hvidt uglet hår, svulmende sanselig underlæbe, ringen med rubin på lillefingeren og et lille misbrug af chilensk rødvin kunne ikke mere skrive men tog sin frustration og pressede den som en lille forskrækket høne igennem halsen på den gamle hakkende, hostende og harkende skrivemaskine, som han plejede at skrive på med én stiv udmattet finger til han fik ondt i højre skulder, og resultatet ser I – hér …! af Peter Bang Simonsen
af Rina Lieberg fra bogen “Brudstykker”
af
af Christian Moesgaard
ard
af
ga Moes n a i t s Chri
) 6 책r
,( Birk
af Christian Moesgaard
af Chri stian M oesgaa rd
“l” - Poul Nygaard Damgaard
af Rina Lieberg fra bogen “Brudstykker”
C af
hr
sg
oe M ian ist
rd aa
C af
hr
rd aa
sg
oe M ian ist
af C
hri sti an Mo e
sga
ard
(Lektørudtalelse)
“Hirsholmene” af Else Skovborg Erindringsroman om livet under krigen En ung pige søger i 1943 job som lærer for fem børn på øen Hirsholmene i Kattegat. Udgivet: 2010 Forlag: Vandkunsten Sidetal: 123
Overraskende fin og velskrevet roman om livet på Hirsholmene under 2. verdenskrig. ”Hvor har jeg mange gange haft lyst til, at vi to skulle mødes. Det er aldrig lykkedes. Altid når jeg troede, du var lige i nærheden, forsvandt du”, siger det ældre jeg til sit yngre jeg. I 1943 rejser den unge nyuddannede lærerinde – forfatteren - til Hirsholmene, hvor hun har fået job som lærer for øens fem børn. Det er den ældre forfatter, som ønsker at mødes med sit yngre jeg, og derfor tager hun med hende til øen og følger hende i det år, opholdet varer. Det er ikke alt, hun bryder sig om, og den ældre kvinde kommenterer den unge kvindes handlinger. Selv om hun har erfaringen med sig og ved, hvordan det kommer til at gå, blander hun sig ikke i sit yngre jeg. Vi følger det unge jeg i et år, fra hun forlader kæresten i Århus, til hun igen vender tilbage til fastlandet for at blive gift. Da hun kommer til øen, tager fyrmesteren og hans kone sig af hende, og da hun fornemmer, at der er uvenskab mellem fyrmesteren og øens beboere, kan hun ikke også være sammen med dem. Hun har valgt side, og det er en de ting, som hendes ældre jeg, synes er forkert. I starten er hun meget ensom, og selv om hun selv giver udtryk for, at hun har det fint med madlavning, læsning, strikning, radio og meget mere, er hun næsten ved at få økuller. Men efterhånden vænner hun sig til ølivet, hun finder roen, og hun oplever skønheden i naturen. Historien foregår jo under 2. Verdenskrig, og det ældre jeg kan ikke forstå hvordan hun dengang kunne leve, som om krigen ikke var der – selv om hun hører lidt om den fra kæresten. Else Skovborgs sprog er meget poetisk, historien er nærmest skrevet som knækprosa, men jeg synes, det passer rigtig fint til historien. Historien er fortalt meget stilfærdigt, og den oser af stemning og atmosfære fra det lille indelukkede samfund. For at understrege stemningen er bogen illustreret med små private fotos fra Else Skovborgs ophold på øen. Bogen er lille af format men den er en stor læseoplevelse. Af Anne Grete Jacobsen
Denne side og den næste : Uddrag fra “Ordtennis” af Bedelli Itsch, Røde Baron og .... doodle tilhører tyrken og er 1000 år gammel
“blandet” af Henrik Giversen
C af hr d ar
a sg
oe M ian ist
.. der. g i d nuff m, S g å o her kom ko r står p g i e ff ff m td Snu ely snu asse al com p t ff Snu et mon rnal do u d Ka’ streetjo snuff
Et lille blad Ved Guldregns Café, sad du dér med dine runde arme, det slog klik i min hjerne, og jeg boblede af varme, og et lille blad gjorde mig så glad, det kom trimlende herhen som en lykkens stjerne sendt af din hånd som en fe, og jeg er gammel, min ende er stor og tung, men du er stadig en pige, og jeg er nu inderst inde ung, men et blad kom trimlende herhen, hvor jeg sad med min mad, det var som dit hår i vinden, og det gjorde mig så glad af Peter Bang Simonsen.
Haiku på dansk Af Lars Hougaard Clausen Matsuo Basho: “Ildfluer” Udvalgte haiku oversat og kommenteret af Niels Kjær Forfatterforlaget ATTIKA, 2011 Niels Kjær: “Årets ring” Udvalgte haiku Book on Demand, 2012 Nu foreligger der et fyldigt udvalg af den japanske digter Matsuo Bashos haiku på dansk i Niels Kjærs gendigtning. Ligesom Hans Jørgen Nielsens, “HAIKU En introduktion og 150 gendigtninger” fra 1963 udmærker den sig ved give en grundig indplacering af genren i zenbudhismen. Et haiku er et zen-digt, og tilblivelsen af haiku kan ikke rigtigt forstås uafhængigt af zen. Niels Kjær nævnerRinzai-sekten, der forstår oplysningen (satori) som en pludselig indsigt. I et godt haiku skaber ordene en nirvana-agtig oplevelse i læseren. For oversætteren er det altså opgaven at gengive denne erfaring. Ligesom i sin tid for Hans-Jørgen Nielsen (der oversatte til dansk fra andre europæiske sprog) lykkes dette ganske godt for Niels Kjær, der også har kunnet læse de japanske originaler. Den første melon skal jeg skære den i både eller skiver? Som man ser af dette eksempel, har Niels Kjær ikke gjort
sig til slave af de regler, der gælder for haiku. At digtet formelt skal bestå af sytten stavelser fordelt på tre linjer i forholdet 5-7-5 tages - ligesom hos Hans-Jørgen Nielsen og i øvrigt hos Basho selv - ikke så nøje. Den pågældende regel angiver ikke en fast form men er en ledetråd, der indfanger en enkelhed. Udvalget er også forsynet med noter til hvert enkelt digt, og det er påfaldende, hvor meget der i mange tilfælde vides om tidspunkt og omstændigheder for tilblivelsen af det enkelte digt. Det er som om der til et haiku også gerne knytter sig en beskrivelse af den situation digtet blev til i. Den er vel ikke nødvendig at kende til, men den følger alligevel ofte med i overleveringen. Det er en fortjeneste ved Niels Kjærs udgivelse, at den er så udførlig i noteapparatet. Det hjælper til at give et mere præcist indtryk af det pågældende haiku, end en oversættelse ofte er i stand til. I et oversat haiku er det ofte noget luftigt, som man er nødt til at se bagom for at fange nærværet. Den forhindring møder man ikke i Niels Kjærs egne haiku i samlingen “Årets ring”. Her fornemmer man ofte let den situation, digtet udspringer af. Samlingen består af 44 haiku og følger året fra nytårsmorgen til julenat eller nytårsnat. I hvert fald sætter også kirkeåret sig spor i årets cyklus såvel som årstidernes skiften. Det er fristende at sammenstille Bashos berømte sidste haiku skrevet kort før hans død, der i Niels Kjærs
gendigtning i “Ildfluer” lyder: Syg på rejsen mine drømme strejfer om på visne marker med det femtesidste digt i “Årets ring”: Den isnende blæst mine drømme strejfer om i vintermørke Forbindelsen mellem de to digte er ikke til at overse. Men hos Niels Kjær er døden ikke placeret ved livets afslutning men en postgang tidligere, og allerede i det følgende digt lyder det: Et lys i mørket første søndag i advent vågner de døde Det japanske haikus forudsætning i zen får et synkoperet kristent modspil. Det betyder, at døden ikke får det sidste digt. Samlet set er de to udgivelser et ikke ringe bidrag til haikulitteraturen på dansk.
af Rikke + Raggi
BAGORD “EN KAOS TAR DEN TID EN KAOS SKAL TAGE” OG DET GJORDE DENNE MGASIN GODT NOK OGSÅ. HÅBER DET VAR LIGESÅ GODT FOR JER AT LÆSE DET SOM DET VAR FOR MIG AT LAVE DET TAKKER RIGTIG RIGTIG MANGE GANGE TIL ALLE BIDRAGSYDERE + SÆRLIG TAK TIL TORBEN FOR TEKNISK SUPPORT... PRØV MGASIN34 OGSÅ AFKØLET PÅ EN SOMMERAFTEN MED EN KOP BRÆNDENDE KOLDT ROIBOS THE MED ØLSMAG..
Bestyrelsesmedlem Cüneyt Pala
På vegne af Poetklub Aarhus
Formand Lars Hougaard Clausen
Vi håber ideen om udnævnelse af en Hofpoet/ Poet Laurette vil falde i Jeres smag og håber meget på positiv respons på vores ønske.
Vi mener, at en Hofpoet/ Poet Laurette kan være med til at promovere litteraturen i Danmark. Det vil gøre befolkningen mere opmærksom på litteraturens rolle. Dertil vil udpegelsen være med til at anderkende den udpegedes bidrag til den danske litteratur.
Poetklub Aarhus arbejder for at promovere den levende litteratur i vores lokalområde. Vi holder Åben Poetisk Scene, som er et vigtigt forum for at nye spirer kan vokse til grene, flettes ind i hinanden, og bære nye frugter.
Vi er en gruppe, som tror på, at litteraturen både skriftligt og mundtligt har en positiv effekt på vores opfattelse af verden omkring os. Digte, fortællinger, prosa, noveller fremviser en generations sindbilleder og hjælper med at se de problemstillinger, vi står over for, fra forskellige vinkler. Dette åbner nye veje og giver nye muligheder for at finde kreative måder at forholde sig til problemerne på.
Jeg skriver på vegne af Poetklub Aarhus for at opfordre Kongeparret til at udpege en Hofpoet/ Poet Laurette.
Først og fremmest ønskes I, HH Margrethe II, tillykke med de 40 år som regent!
Opfordring til Kongeparret om at udpege en Hofpoet/ Poet Laurette
Til HM Dronning Margrethe II og HKH Prins Henrik
Aarhus, mandag den 9. April. 2012
POETKLUB AARHUS
Helt uden titel, kommentar og ansvar.
Astrid Agerholm Ruge
Med venlig hilsen
Tak for Deres henvendelse af den 9. april 2012, hvor De fremstiller et ønske om, at Regentparret skal udnævne en Hofpoet/ Poet Laurette. Jeg må desværre beklage og meddele Dem, at Deres ønske ikke kan blive imødekommet. Jeg ønsker Dem held og lykke med Deres interessante tiltag.
Kære Cüneyt Pala
8600 Silkeborg
Poetklub Aarhus Cüneyt Pala Lysbrogade 6E
Amalienborg, den 02-05-2012 J. nr. D12-14372