Syv m2 med lås

Page 1

115 mm

147 mm

44 mm

Forfatteren er hædret med 32 nationale og internationale nomineringer og priser, heriblandt Læsernes Bogpris, Glasnøglen, De Gyldne Laurbær, Elle-prisen, The Barry Award, Best Foreign Novel in Japan, Martha Prisen, Plume d’Or, Dublin Literary Award, Mimi-Preis, The Ripper Award, Book Star Award og Krimimessens Publikumspris. De første fem romaner i Afdeling Q-serien er filmatiseret, og flere er undervejs.

DESIGN: KENNETH SCHULTZ • ILLUSTRATION: THOMAS THORHAUGE

Q10_1-UDG_OMSLAG_978-87-400-4514-7_147x220_R44_F115_OK.indd 1-5

Imens glider nådesløse kræfter i en hollandsk narkoorganisation nærmere og nærmere Carl, og den enevældige bagmand viser sig at være yderst brutal. Alle, der kommer ham på tværs, går grusomt i døden, og Carl står for tur. I AFDELING Q-FINALEN er verden vendt på hovedet. De gode viser sig som onde, de onde som gode, og ofrene som de stærkeste.

ISBN 978-87-400-4514-7

220 mm

JUSSI

AFDELING Q

Kvinden i buret

AFDELING Q

JUSSI

AFDELING Q

Fasandræberne

KRIMITHRILLER

KRIMITHRILLER

POLITIKENS FORL AG

KRIMITHRILLER

POLITIKENS FORL AG

JUSSI

AFDELING Q

JUSSI

AFDELING Q

AFDELING Q

Selfies

Den grænseløse

KRIMITHRILLER

KRIMITHRILLER

KRIMITHRILLER POLITIKENS FORL AG

POLITIKENS FORL AG

1. Kvinden i buret

JUSSI

JUSSI

AFDELING Q

Offer 2117

KRIMITHRILLER

POLITIKENS FORL AG

AFDELING Q

Natrium Chlorid

KRIMITHRILLER

POLITIKENS FORL AG

5. Marco Effekten

★★★★★ ”Det er en yderst vellykket, varm og effektfuld spændingsroman, Jussi Adler-Olsen leverer. Igen.” – EKSTRA BLADET

”I to år har Adler-Olsen været fremtiden inden for den nordiske krimigenre.”

★★★★★ ”Jussi Adler-Olsens nr. 5 om Afdeling Q holder den høje standard.” – JYLLANDS-POSTEN

2. Fasandræberne

6. Den grænseløse

krimier, der på trods af deres dystre anliggender har en befriende humor.”

holdende og djævelsk godt skruet sammen af Jussi Adler-Olsen. Glæd jer.” – B.T.

★★★★★ ”Det er overraskende, under★★★★★ ”Den grænseløse har alt det,

”Jussi Adler-Olsens thriller holder stilen hele vejen til den opsigtsvækkende og i særklasse voldelige finale.” – WEEKENDAVISEN

som læsere i efterhånden mange lande forventer og sætter pris på.”

3. Flaskepost fra P

★★★★★ ”Jeg har læst en del af Jussis

★★★★★ ”Uhh, hvor kan Jussi Adler­Olsen skrue gode historier sammen! (...) Høj spænding og knivskarpe karakterer med kant.” – EKSTRA BLADET

★★★★★ ”Fandeme godt. En flaskepost

POLITIKENS FORLAG

POLITIKENS FORL AG

underholdende. Grusom beskrivelse af en kvindes mareridt.” – EKSTRA BLADET

– JYLLANDS-POSTEN

krimith riller

KRIMITHRILLER

POLITIKENS FORL AG

ADLER- ADLER- ADLER- ADLEROLSEN OLSEN OLSEN OLSEN

★★★★★ ”Adler-Olsen skriver originale

SYV M MED LÅS

AFDELING Q

Marco effekten

KRIMITHRILLER

POLITIKENS FORL AG

– DER SPIEGEL

2

JUSSI

Journal 64

Flaskepost fra P

★★★★★ ”Romanen er konstant

SYV M 2 MED LÅS

thrilleren Alfabethuset, der ligesom de følgende store politiske thrillere Og hun takkede guderne og Washington Dekretet fik strålende anmeldelser og opnåede flotte bestsellerplaceringer både i Danmark og i udlandet. I 2007 udgav Politikens Forlag det første bind, Kvinden i buret, i den verdensberømte krimithrillerserie om Afdeling Q, som siden er blevet efterfulgt af Fasandræberne, Flaskepost fra P, Journal 64, Marco Effekten, Den grænseløse, Selfies, Offer 2117, Natrium Chlorid og nu Syv kvadratmeter med lås. Afdeling Q-serien og de foregående romaner udgives i 42 lande. Flere steder, såsom i Tyskland og Danmark, er Jussi Adler-Olsen den bedst sælgende forfatter igennem det seneste årti.

JUSSI

ADLER- ADLER- ADLER- ADLER- ADLEROLSEN OLSEN OLSEN OLSEN OLSEN JUSSI Fasandræberne ADLER-OLSEN

JUSSI ADLER-OLSEN debuterede i 1997 med

JUSSI

JUSSI Kvinden i buret ADLER-OLSEN

Allerede på tredjedagen er Carl erklæret for frit bytte i Vestre Fængsel, og hans liv bliver bragt i overhængende fare blandt indsatte voldsforbrydere, svindlere og korrupte fængselsbetjente.

© TINE HARDEN

115 mm

jussi adler-olsen

CARL MØRCK er en eminent efterforsker, men han er også forhadt, indsat i celle 417, og anklagerne imod ham er både omfattende og hårde.

Da en milliondusør udloves for hans hoved, bliver systematiske planer om at slå Carl ihjel sat i værk. Han er som et dyr i bur og fuldstændig isoleret i sin kamp på liv og død. Vennerne i Afdeling Q holdes væk fra ham, og hans forsvarer køres ned. Marcus Jacobsen og de fleste af hans kolleger vender ham ryggen, og Assad, Gordon og Rose må trodse drabschefens ordre og i blinde kæmpe for at udrede sømpistol-sagens lange og indviklede tråde.

NO PRINT - REFERENCE ONLY

med mareridt. Velbekomme!” – FYENS STIFTSTIDENDE

4. Journal 64

★★★★★★ ”Danmarks krimikonge. Fjerde bog om Afdeling Q er årets bedste danske krimi.” – EKSTRA BLADET

★★★★★ ”Hæsblæsende og brandspændende melodrama af internatio­nalt format.” – POLITIKEN ★★★★★ ”Hvis Danmark kun havde én krimiforfatter, måtte han gerne hedde Jussi Adler-Olsen.” – FYENS STIFTSTIDENDE

– JYLLANDS-POSTEN

krimier, og jeg må sige, at den her er den værste. Eller bedste.” – FEMINA 7. Selfies

★★★★★ ”Toptunet skandinavisk velfærdskrimi (...) Adler-Olsen spiller virtuost på mange strenge.” – JYLLANDS-POSTEN ”Fremragende underholdning (...) Jussi er bedre end nogensinde.” – BERLINGSKE 8. Offer 2117

★★★★★★ – DAGBLADENES BUREAU ♥♥♥♥♥ ” Gysende god.” – FEMINA ★★★★★★ ”Offer 2117 er den foreløbig bedste af hans krimier om Afdeling Q. Bravo.” – BERLINGSKE

★★★★★★ ”Med hjertet på plads ef­ter sidste sætning var min eneste tanke: wow!” – SØNDAG

9. Natrium Chlorid

★★★★★ ”Genrefiktion i verdensklasse.” –JYLLANDS POSTEN

★★★★★ ”Et plot der får fuld skrue og lidt til.”

– DAGBLADENES BUREAU

13.09.2023 11.48


SYV KVADRATMETER MED LÅS

Syv_kvadratmeter_med_laas.indd 1

17/09/2023 14.33


Af Jussi Adler-Olsen:

Thrillere:

Alfabethuset Og hun takkede guderne (Firmaknuseren) Washington Dekretet

Krimithrillere: Afdeling Q: 1: Kvinden i buret 2: Fasandræberne 3: Flaskepost fra P 4: Journal 64 5: Marco Effekten 6: Den grænseløse 7: Selfies 8: Offer 2117 9: Natrium Chlorid

Noveller: Sprækken Jul i Vridsløse Små pikante drab (Små diskrete drab)

Syv_kvadratmeter_med_laas.indd 2

17/09/2023 14.33


JUSSI ADLER-OLSEN

SYV KVADRATMETER MED LÅS KRIMITHRILLER

POLITIKENS FORLAG

Syv_kvadratmeter_med_laas.indd 3

17/09/2023 14.33


Dedikeret til Louie, vores skønne energibundt

Syv_kvadratmeter_med_laas.indd 4

17/09/2023 14.33


PROLOG I

2005

“HAR DE NU sat det pis på igen?” Anker smækkede fordøren op og langede

en arm ind over forruden. “Man kan jo ikke se en skid lige i den vinkel, de har sat den i.” “Må man gætte,” brummede Hardy fra bagsædet. Han så på klistermærket, som Anker sad og viftede med. “Okay, en ny variant,” fortsatte han. “’Politigårdens tre Musketerer’. Kollegerne inde på Gården er sørme blevet opfindsomme.” “De er bare misundelige over, at vi tre arbejder så godt sammen, Hardy,” sagde Carl fra førersædet. “Men prøv lige at se derovre.” Han pegede over gaden. “Se de to fyre, der står i indhakket. Ham til venstre, er det ikke knivstikkeren, vi leder efter?” Hardy lænede sig ind mellem de to andre på forsædet. “Nej, det er hans bror. Men så kommer han nok om et øjeblik.” “Hvis vi er de tre musketerer, så er jeg fandeme ikke Aramis, den hellige skid, selv om jeg er den mindste af os tre,” kom det tørt fra Anker. Carl virrede med hovedet. “Hvorfor ikke, gamle dreng? Aramis var da vist også noget af en charmør.”

9

Syv_kvadratmeter_med_laas.indd 9

17/09/2023 14.33


“Nej, det var ham den store, der drak,” indskød Hardy. “Og det må så være mig.” De begyndte at klukke på forsædet. ‘Kvindekønnet og Hardy’, det var en sag for sig selv. “Hold da op. Tror I ikke, jeg kender mig selv,” stønnede Hardy. “Kvinder! De er til at blive tossede over.” “Har du egentlig noget at klage over?” spurgte Anker. “Minna er jo lige til at spise.” Carl så ned ad gaden og lod som ingenting. Det var ikke første gang, at Anker ramte Carls tanker lige på kornet. “Ja, det er hun, og hun ved det.” Nu lød der råb fra det modsatte fortov, og Hardy rullede vinduet en anelse ned. “Jeg er træt af, at Minna flirter med alt og alle, også med jer to.” Anker vendte sig om mod ham. “Årh, Hardy, dit lille pjevs, I har det jo godt. Ikke ligesom mig og Elisabeth. Jeg tænker i hvert fald, at jeg snart får brug for at låne en sofa hos en god ven.” “Du ved, du altid er velkommen hjemme hos mig, Anker, ikke?” spurgte Carl. “Eller her hos os,” tilføjede Hardy. Anker vinkede om mod bagsædet og klemte Carl på skulderen. “Tak, kammerater, hvor der er hjerterum!” “Jeg tror, fyren nu er på vej,” kom det fra Hardy. “Det er sgu da hans dame. Men du har måske aldrig set en kvinde med bukser på,” drillede Anker. “Men sig mig, Carl,” fortsatte Anker. “Hvor længe har du og Vigga egentlig været separeret? Skal I ikke snart skilles?” Carl undertrykte et grin. Vigga var det mest besynderlige væsen på jord. Ingen mand med en smule fornuft i behold kunne påstå, at Vigga var et match for livet. Men sådan helt at slippe hende lå nu alligevel ikke lige for.

10

Syv_kvadratmeter_med_laas.indd 10

17/09/2023 14.33


“Så du håber måske på at få frit lejde, Anker?” sagde Carl. “Eller har du noget andet i støbeskeen?” Anker smilede skævt. “Altid! Jeg har mødt en, og hun er virkelig en vild tøs. Fuld af overraskelser. Du kender vist typen?” Carl nikkede. Overraskelser var også Viggas speciale. Anker kneb det ene øje i. “Hende her forstår i hvert fald at komme med tilbud, som en mand ikke kan sige nej til. Hvis jeg ikke passer på, så bliver hun min død.” Hardy rystede på hovedet ad ham og åbnede døren. Et eller andet havde fanget hans opmærksomhed. ‘Okay!’ tænkte Carl. Lige den oplysning var ny, men sådan var det hver gang, de tre var på vagt sammen. Forskellen på dem og tre teenagere med bule i bukserne var kun alderen. Ingen andre hold på Gården havde det så godt i hinandens selskab, det stod fast. “Hun lyder farlig og meget interessant. Hvem er hun så, Anker?” spurgte Carl. Han sad et øjeblik og faldt hen, som om han allerede befandt sig i Paradis klos op ad det forbudte træ. Så smilede han det smil, som sænkede de fleste kvinders parader. “Det ved du da, Carl!” Og så tog fanden ved Hardy. “Kom så, drenge, nu har vi ham,” råbte han i strakt løb hen over vejbanen.

Syv_kvadratmeter_med_laas.indd 11

17/09/2023 14.33


PROLOG II

Lørdag den 26/12 2020

“TØR DU GENTAGE, hvad du lige sagde, Eddie? Tør du det, dit skvat?”

Eddie Jansen sænkede blikket for ikke at provokere manden, men alligevel undgik han ikke slaget. “Vi havde en klar aftale, ikke? Hvad så med at overholde den?” sagde han, mens hyletonen i Eddies ene øre tog til. Eddie nikkede forsigtigt. Han håbede virkelig, det skjulte hans desperation, for det sidste, han havde lyst til, var at lægge sig ud med dem, der styrede det hele, og i deres sted denne mand med to forskelligt farvede øjne, der sad overfor ham. Han skulle overholde aftalen med dem, sagde manden, som om Eddie ikke vidste det. Sagens kerne var jo, at det blev han pinedød nødt til, ellers kunne det gå grueligt galt. Den satans aftale! I årevis havde han været forblændet af bestikkelsens omfang, og det var der ikke noget at sige til. For med en løn som efterforsker i Rotterdams politi var det som en dråbe i havet imod, hvad disse magtfulde mænd havde tilbudt ham for hans tjenester og oplysninger. Derfor havde Eddie slået til, og som forventet blev det lettjente penge, som 12

Syv_kvadratmeter_med_laas.indd 12

17/09/2023 14.33


han straks omsatte til et mildere liv, gaver til sin elskede og senere deres datter, terminer på sommerhuset og afdrag på båden og bilerne. Fra da af var det hele blevet definitivt slut med bekymringer om økonomi og tanketunge nætter. Og så alligevel kom dagen med regnskabets time. Selvfølgelig gjorde den det. I flere omgange havde han tøvet ved den opgave, som manden overfor ham nu krævede at få afsluttet. For sammenlignet med alt andet så adskilte den sig ved en indiskutabel kompromisløshed og stor voldsomhed. Og selv om han ved Gud i årenes løb havde været uopmærksom og sløset, så var tiden jo gået på bedste beskub, og hans arbejdsgiveres krav var tilsyneladende blevet mindre. Hvad havde der så været at være ængstelig for? Eddie prøvede at holde sine sitrende hænder i ro. Var problemet i virkeligheden, at han efterhånden havde mistet modet til at gøre det, han var blevet beordret til? Men det nyttede jo ikke noget, det kunne koste ham alt. Han tog en dyb indånding og nærmest hviskede med blikket slået ned. “Vi … nej, om igen. JEG lover, at jeg nok skal få ram på ham. Det bliver, præcis som vi har aftalt, det kan du godt stole på.” I samme øjeblik han løftede blikket, så han direkte ind i omridset af en pistolmunding, der sekundet efter blev presset mod hans pande. Den store mand holdt pistolen fast og fortrak ikke en mine, men stemmen var iskold. “Du har haft ordren liggende i tretten år, og så var du ikke parat, da vores gods dukker op i en kuffert på mandens loft. Nu fortæller du så, som om det var ingenting, at manden er blevet anholdt, og at han i dette øjeblik befinder sig i dansk politis varetægt. Er du egentlig klar over, hvor helvedes alvorligt det vil være for os alle sammen, hvis han pludselig plaprer løs?” “Jo, men … “ Lyden af klikket fra aftrækkeren, der blev trykket i bund, fik Eddies krop til at spjætte. Manden lo. “Ja, sikken et chok, hvad Eddie? Som når en dødsdømt 13

Syv_kvadratmeter_med_laas.indd 13

17/09/2023 14.33


kineser har knælet side om side med andre, der venter på nakkeskuddet, og så hvordan staklen i rent chok hopper i vejret ved skuddet, der afliver sidemanden. Ja, det er sikkert ikke så rart at tænke på, men du kunne blive som en af dem, Eddie, så alvorligt er det faktisk. For du kan godt være sikker på, at hvis vi en anden gang kommer til at stå i samme situation som nu, så vil der være en patron i kammeret, er du med? Så tag nu for helvede og vis os, hvad du kan, vi tør ikke tage nogen chancer med, hvad Carl Mørck ved, og hvad han kan finde på.” Eddie så ud gennem vinduet og ned over det mørklagte Schiedam og Louis Raemaekersstraat, hvor trafiklyset under højhuset skiftede til grønt. Om få minutter ville hans hustru, Femke, stå heroppe i lejlig­ heden sammen med deres lille trold efter at have været hos hendes gamle kollega Siri hele dagen. Hun ville smile til hans gæst, og bagefter ville Femke spørge Eddie om, hvem manden, der kom så sent, var. Men den del af hans liv skulle hun på ingen måde involveres i. “Selvfølgelig, ja! Jeg har forstået.” Han nikkede og skubbede forsigtigt pistolløbet væk fra sit ansigt. “Jeg kontakter danskerne allerede i aften.”

Syv_kvadratmeter_med_laas.indd 14

17/09/2023 14.33


KAPITEL 1

Lørdag-søndag den 26-27/12 2020 CARL

DEN TILSTAND, SOM Carl i dette øjeblik befandt sig i, føltes ligesom disen

af uskyld, der dengang så nederdrægtigt lettede fra barneårene. Dengang han for første gang for pludseligt lærte at se alting lidt for klart og mærke løgnens svien. Eller dér hvor en uretfærdighed brændte sig fast på kinden efter en ufortjent lussing. Som i de yngre år, hvor kærlighed ikke blev gengældt, eller senere i voksenlivet, hvor kærestens bedrag uden varsel tårnede sig op over en. Carl genkaldte sig disse følelser i sekundet, hvor hans mest værdsatte kollega, drabschef Marcus Jacobsen, fik presset håndjernene om hans håndled, og også en del fastere end nødvendigt. Og hårdere endnu, da de trak ham væk fra Mona og skubbede ham ind i den ventende patruljevogn, mens hun gjorde tegn oppe fra trappen, at han ikke var alene om det her. Kun en ringe trøst. Bedre blev det heller ikke, da betjenten på forsædet gav ordre til chaufføren om, at han ikke skulle køre til Politigården, men direkte til Vestre Fængsel. 15

Syv_kvadratmeter_med_laas.indd 15

17/09/2023 14.33


“Hej, nej, hvad laver I? Det er forkert, det her. Hvorfor kører I mig ikke til den sikrede afdeling på Politigården?” spurgte han og fik ikke svar. Han hørte kun mumlen fra forsædet, og at Marcus Jacobsens navn blev nævnt flere gange. Carl lænede sig forsigtigt frem mod forsæderne, så håndjernene bag hans ryg ikke stoppede for blodomløbet. Det stod nu fuldstændig klart, at selv om han havde arbejdet som et svin på Politigården og i årtier havde opklaret svære og nærmest umulige sager, så ville han fra dette øjeblik ikke kunne regne med nogen som helst form for opbakning fra sine kolleger. Hvad havde han egentlig også regnet med? Hvor mange gange havde han ikke selv eskorteret en anholdt ud til denne trøstesløse mastodont af et fængsel? Og hvor mange gange havde en grådkvalt anholdt ikke undervejs prøvet at forsvare sig med alt muligt og umuligt omme fra bagsædet? Med uskyld, fortrydelse, en familie, der ville blive ladt alene, og vel at mærke hver gang gjort det forgæves. Enhver anholdt måtte bare finde sig i forsmædelsen og ydmygelsen frem til grundlovsforhøret. Han havde jo heller aldrig ledsaget disse kriminelle for at agere sjælesørger. På det tidspunkt i processen var man skyldig, indtil det modsatte var bevist. Og imens tjenestevognen denne anden juledag 2020 bevægede sig gennem iskolde og mørke gader, hvor guirlander og julehjerter ikke længere havde nogen funktion, prøvede Carl at forestille sig, hvilket forsvar han selv ville kunne præstere i denne situation. ‘Hvad er det overhovedet, jeg skal forsvare mig imod?’ tænkte han. Han var blevet anholdt, netop som de havde løst sagen om Sisle Park og befriet Gordon. Men hvad havde han gjort sig skyld i, siden det var kommet hertil? Modviljen mod at gå ind i den række af mord, der var begået med sømpistol? Naiviteten, når det gjaldt hans kollega Anker Høyers gøren og laden? Hans mistanke om, at Anker selv tog stoffer? Tossegodheden ved at opbevare hans kuffert uden at stille spørgsmål til indholdet? Ligegyldigheden ved at have den stående så mange år 16

Syv_kvadratmeter_med_laas.indd 16

17/09/2023 14.33


på ­loftet uden at skænke den en tanke? En kuffert, der viste sig at være proppet med hårde stoffer og en anseelig mængde kontanter i forskellig valuta. Gud fader, havde han dog bare brækket den op, før der kom andre til, så han selv kunne have afleveret den. Det var jo nærmest en dødssynd, at han havde næret en så latterlig blind tro på, at når det kom til stykket, så ville ingen mistænke ham, den trofaste efterforsker, for at kunne foretage sig noget kriminelt. Han vidste simpelthen ikke, hvad hans forsvar kunne være, kun at kollegerne i vognen ikke ville gide lytte til uskyldserklæringer eller sorg over, at familien nu blev ladt alene, hvad skulle de med det? De ville kun høre om fortrydelser, tilståelser og anger, men det fik de ikke. Så Carl tav, da de kørte ind gennem fængselsporten og eskorterede ham videre mod en vinterbleg og træt fængselsbetjent i indskrivningen. Indsættelsessedlen, som en af politibetjentene afleverede, blev studeret nøje gennem matte briller, og fængselsbetjenten løftede blikket og konstaterede derpå kort, at der ikke var krævet en retslig isolation, hvilket tilsyneladende undrede ham, når det nu drejede sig om en højt profileret politimand. Også Carl studsede. Ingen retslig isolation, hvad mente manden? “Hej, prøv lige at høre her,” sagde han. “Jeg har med garanti fået indsat mange af dem, der sidder herinde i dag. Så derfor …” “Du kan få, hvad jeg har,” afbrød fængselsbetjenten. Det tydede bestemt ikke godt, og det gjorde det heller ikke, da Carls kolleger undlod at nikke farvel, mens han blev ført videre og bedt om at klæde sig af. Den visne fængselsbetjent, der stod for visiteringen, så på Carl med samme form for foragt, som Marcus Jacobsen havde gjort, da han læste en anholdts rettigheder op for ham. “Nådada, ser man det! Den højagtede Carl Mørck, ser man det,” gentog manden og smed hans tøj over i en bunke. “Det er der nok et par stykker ude i fløjen, der vil kunne få meget sjov ud af. Du skal i hvert fald ikke regne med, at der findes én eneste indsat her i etablissementet, 17

Syv_kvadratmeter_med_laas.indd 17

17/09/2023 14.33


der kunne ønske at være i dine sko,” fortsatte han og klaskede noget tøj i armene på ham. Selv om Carl havde forudset det, påvirkede ordene ham alligevel, mere end godt var. Han havde måske regnet med, at en eller anden eventyrlig port ville åbne sig mod en løsning. Men hvor fanden blev den af? Og da han blev ført videre gennem velkendte smalle, farveløse gange og ind gennem afskallede tremmevægge til selve østfløjens imposante virvar af trapper, gelændere, sikkerhedsnet og et utal af celledøre og direkte mod celle 437, forsvandt det sidste beskyttende panserlag omkring ham, og Carl begyndte at svede. Her vidste han for alvor, at hvis der eksisterede en naiv rest af retfærdighedsfølelse i ham, så ville den forsvinde om et øjeblik, hvor den tunge dør smækkede bag ham med et uigenkaldeligt klik. Carl lod blikket vandre rundt i den store, golde fængselsfløj med de kolde lamper, før han blev ført ind i cellen, og nøglen drejede rundt på den anden side af døren. Selvfølgelig havde han på den lange bane set et utal af fængselsceller, men aldrig før havde en sort, smal madras som den foran ham været HANS seng. Der skulle han prøve at finde hvile uden Mona ved sin side. Dér ville han ikke blive vækket i morgen tidlig af sin datters ukontrollable styrt ind over ham, og dér ville han ikke vågne op med håbet om, at den næste gryende dag kun havde godt i vente for ham. Carl mønstrede den skamferede, grå opslagstavle over sengen og læste, hvad en tidligere indsat havde skrevet med kuglepen og efterhånden halvt udviskede bogstaver. Alt sammen deprimerende budskaber, ingen små lys i mørket. HAN VAR NETOP faldet i en slags søvn, efter at han det meste af natten

havde prøvet at analysere sig frem til, hvad der nu skulle til at ske og gøres, da der blev hamret på døren, og en grov mandsstemme råbte, at man for satan da godt vidste, hvem han var, og man nok skulle få ram på 18

Syv_kvadratmeter_med_laas.indd 18

17/09/2023 14.33


ham. Så forstummede stemmen, åbenbart godt hjulpet på vej af et par funktionærer, der fik den aggressive mand gennet af vejen. Men ordene var uigenkaldeligt sagt: ‘Vi skal nok få ram på dig, dit pansersvin.’ Carl rejste sig på albuerne og trak vejret dybt. Så var chikanen sat i gang, virkeligheden herinde sat i relief. ‘Få ram på’ betød ‘slå ihjel’. ‘Pansersvin’, at han også fortjente det. Så fra nu af kunne det ikke blive andet end dødsensfarligt at være ham. Han sank en klump ved tanken om alle de gange, det var gået galt for en indsat politibetjent. Nu håbede han at få en beskikket forsvarer, der kunne få ham hevet ud af skud­ linjen. Enten ved en løsladelse efter grundlovsforhøret eller ved at få ham sat i sikkerhedsisolation, som han som fængslet politibetjent måtte have krav på. Derudover måtte han på en eller anden måde se at få snakket med Rose, Assad og måske også Gordon, hvis staklen da ikke var for mærket af de voldsomme begivenheder i juledagene, hvor han havde været så tæt på at blive henrettet af seriemorderen Sisle Park efter flere dages inde­spærring. De tre måtte arbejde ihærdigt med hans sag og få afdækket, hvad der var sket i sømpistol-sagen, siden tingene pludselig var accelereret så voldsomt. Og så var det endelig fundamentalt, at Mona i sin egenskab af at være psykolog på Politigården fik ret til at aflægge ham besøg ud over det normale for nære pårørende. Fundamentet for det sagskompleks, man ville hænge anklagen mod ham op på, lå femten år tilbage. Hovedvidnet, alias den primært an­ klagede, som var hans gamle kollega Anker Høyer, var jo afgået ved døden ude på Amager i 2007, og ved samme episode var deres anden kollega, Hardy Henningsen, gjort invalid med et skud i ryggen. Så hvem kunne vidne ud over den tredje involverede i skudepisoden, nemlig ham selv? Kunne Hardy? Ville han? Var han overhovedet på Carls side? Carl sank baglæns på den tynde madras og mærkede vægten af afmagt. ‘Lortesag’, det var det, det var, og det pegede alt sammen tilbage på hans engang så gode ven og kollega, Anker Høyer. Var det ikke for 19

Syv_kvadratmeter_med_laas.indd 19

17/09/2023 14.33


ham, så ville han ikke ligge her, det var han sikker på. Anker var en af den slags betjente, der ikke så sig selv i samme rolle som Carl og Hardy for resten af livet, det havde de allerede dengang regnet ud. Han havde ambitioner, og for Anker kom Anker og Ankers behov altid først. Derfor smed konen ham ud, derfor ledte han hele tiden efter muligheder, der kunne få ham løftet opad på den sociale rangstige. For Anker var det ensbetydende med at komme til penge og til mange af dem. Hvorfor havde Carl ikke set, at det kunne gå hen og blive problematisk? Men at Anker skulle være korrupt og medskyldig i narkohandel og det, der var værre, det havde han dog aldrig troet. Heller ikke, at det ville blive Ankers død derude i skuret ude på Amager. Og nu lå han her som mistænkt for at være Ankers medsammensvorne. For at være ærlig kunne han ikke huske en skid om ret meget af det, der skete dengang. Aldrig havde han ønsket mere inderligt, at hans gamle ven Hardy lige nu kunne sidde ved hans side, så de sammen kunne prøve at forstå og afdække, hvad der kunne være sket i 2007 i den såkaldte ‘Sømpistol-sag’. Carl sukkede igen, for han vidste det jo godt. Lige det var ønskedrømme, eftersom den lammede Hardy for tiden var ved at gennemføre en flere måneder lang, alternativ og sikkert nyttesløs genoptræning i Schweiz. Hvordan skulle han kunne komme på banen? I timerne efter kantede han fortidens fragmenter på højkant og forsøgte at kitte dem sammen. Hvor idiotisk han havde været, når han så dem på rad og række på den måde. Han havde haft Ankers tyvegods gemt af vejen i en kuffert oppe på loftet. Han og Hardy havde ladet sig lokke ud til Amager og ignoreret uregelmæssighederne i Ankers adfærd. Han havde forsømt at bore i hændelserne bagefter. Mekanikere, der blev slået ihjel i Sorø med en sømpistol, ligesom det skete for deres onkel Georg Madsen, den gamle mand ude på Amager. Forsømt at interessere sig tilstrækkeligt for, hvad ofrene, der havde fået kraniet gennemboret af søm, egentlig havde gjort, siden de endte deres liv så forsmædeligt. Carl fikserede på en plet i loftet og holdt blikket fast, mens han linede sine undskyldninger op. Først og fremmest, at Ankers død og Hardys 20

Syv_kvadratmeter_med_laas.indd 20

17/09/2023 14.33


store invalidering på det nærmeste slog ham ud med to efterfølgende sammenbrud og et galopperende posttraumatisk stress-syndrom, som han naturligvis ikke ville vedkende sig. Dernæst en forbandet godtroenhed, som ellers ikke lignede ham. SØNDAG MORGEN BLEV Carl kørt mod centrum og indsat i byrettens celle

kl. 08.30 efter en elendig nat. Og så bare femten minutter før retten blev sat, blev han ført op til et sidelokale, hvor hans ukendte forsvarer ventede. Carl sukkede, da han så manden. Et kort øjekast på hans lurvede, grønne lodenfrakke og ubarberede ansigt var nok til at afgøre, at derfra kunne Carl ikke regne med, at hjælpen ville komme. En af den slags beskikkede forsvarsadvokater, som tilsyneladende havde opgivet en glorværdig karriere som stjerneforsvarer a la dem, som dårlige tv-serier forledte de jurastuderende til at tro ventede på dem efter universitetet. Men hvad kunne man også forlange? Udvalget af ledige og topmotiverede advokater var nok ikke stort på en tredje juledag og så ovenikøbet på en søndag. “Er min kone blevet orienteret om, at jeg skal i grundlovsforhør som den første i dag?” spurgte han. Advokaten trak på skulderen. “Jeg ved det faktisk ikke, det virker nærmest, som om det lige er blevet besluttet.” Han glattede sit glinsende hår. “Adam Bang er navnet,” sagde han og greb Carls hånd. “Jeg har mine to mindste på tre og fem hos mig i denne weekend, så jeg skulle først presse min søster til at komme over og passe dem. Så undskyld min fremtoning.” Han prøvede at rette lidt på sin skæve slipseknude. “Faktisk nåede jeg ikke engang at komme i bad.” Forsonende, at han indrømmede det. I SALEN, HVOR grundlovsforhøret blev afholdt, konstaterede Carl med

et enkelt blik, at ingen af hans pårørende eller venner fra Afdeling Q

21

Syv_kvadratmeter_med_laas.indd 21

17/09/2023 14.33


var til stede. Derimod var der linet op med journalister fra Københavns dag­blade, og hertil kom de politifolk, der havde været til stede ved hans anholdelse, og blandt disse forventeligt dem fra DUP’en, Den Uafhængige Politiklagemyndighed, som skulle stå for den videre efterforskning, eftersom det blev bedømt, at Carl, ligesom tilfældet var for Anker Høyer, havde begået disse ulovligheder i tjenestetiden. Carl så efter, om der skulle sidde venligtsindede ansigter på tilhørernes sorte stole, men fandt kun et enkelt, og det var politikommissær Bente Hansens. Hun fangede hans blik og nikkede kort til ham med et forsigtigt smil, men Carl slog kejtet blikket ned. Tænk, at hun var der for ham, det var virkelig rørende. Måske skulle han fortælle Rose, at fra hende kunne Q-holdet nok regne med en hjælpende hånd. “Hvad fanden foregår der egentlig?” hviskede han til sin forsvarer. “Hvad laver journalisterne her? De pressehunde skal bare ud af lokalet og det i en vis fart. Ved du, hvordan de har fået kendskab til min anholdelse?” Carl lænede sig om mod Marcus Jacobsen, der sad bag ham på den forreste tilhørerrække. “Er det her dit værk, Marcus?” spurgte han og nikkede mod de allerede griflende journalister. Drabschefen rystede på hovedet. “Nej, desværre nok jungletrommerne. Informationen kommer angiveligt nok fra Vestre Fængsel, så det må man naturligvis beklage.” Han kunne ikke engang tvinge sig selv til at se ham i øjnene eller sige hans navn. Det var iskoldt som grødis bølgende i lokalet. Aldrig havde Carl set skuffelse lyse så kraftigt. Men Carl lod ham ikke slippe. “Nå! Og hvorfor fanden lod I mig så ikke sidde på Politigården i nat, så kunne det her cirkus være undgået?” Drabschefen vendte sig mod ‘Snifferhunden’, Leif Lassen, chefen fra narkoafdelingen, der sad ved siden af ham og hviskede ham noget i øret. “Polititorvets Arrest er i dag kun for udlændinge, derfor,” sagde han kort, da de endelig fik øjenkontakt. Det var anden gang på et døgn, at Carl kunne have smækket ham en. Så kom anklageren ind og satte sig, og han havde bestemt fået nået 22

Syv_kvadratmeter_med_laas.indd 22

17/09/2023 14.33


sit morgenbad og var velduftende som en brise fra Magasin du Nords stueetage, der smøg sig om manden. Dommeren, der trådte ind og satte sig bag podiet, mens alle i rummet rejste sig, var ligesom både forsvarer og anklager fuldstændig ubekendt for Carl. Herefter blev seancen kort. Anklageren var tør som grus på en sommerdag og jappede fremstillingsrapporten op, som var det danmarksmesterskabet i rap. Carl nåede kun lige at genlæse, hvad der stod om varetægtsfængsling oppe på den store planche på væggen til højre i salen, før rapporten om selve anholdelsen var overstået. Hans forsvarer rejste sig ganske langsomt og rettede sig nu så myndigt, som hans krøllede frakke tillod det, og begærede dobbelt lukkede døre. Dommeren sad et øjeblik med øjnene på ham og derefter på Carl og rystede så på hovedet, som om de havde begæret champagne og en bowle med kaviar, men indskærpede så dog et navneforbud, hvorpå journalisterne rejste sig og forlod lokalet. Der kom forventeligt højlydte protester blandt de sultne reportere. Hvordan kunne man forlange navneforbud, når navnet allerede florerede i byen, og hvad skulle det være godt for, at de skulle smides ud? Var det ikke i den sigtedes interesse, at nogen dækkede sagen redeligt og objektivt? Det hjalp dem dog ikke. Af hensyn til denne højt profilerede politimands sikkerhed, så kunne det ikke være anderledes. Carl nikkede anerkendende op mod dommeren, hvorpå anklageren med klar stemme fremlagde punkter, som fik Carl til at spærre øjnene op. Sigtelsen mod ham lød på drab eller medvirken til samme, korruption, tyveri og handel med narkotika, og Carl forstod ingenting, selv om hver eneste af sigtelserne blev ledsaget med en begrundelse. Han så bagover mod drabschefen, der med et koldt blik tog det hele ind. Carl rystede på hovedet og lænede sig mod sin forsvarer. “Det er løgn fra ende til anden, alt er groft fordrejet,” hviskede han, men forsvareren bad ham tie med en håndbevægelse, så han kunne koncentrere sig om ordlyden. 23

Syv_kvadratmeter_med_laas.indd 23

17/09/2023 14.33


“Min klient erklærer sig ikke-skyldig i samtlige anklagepunkter,” sagde forsvareren bagefter uden først at have konfereret med Carl. Så langt var de to dog på bølgelængde. Selvfølgelig var han ikke skyldig. Han klappede forsvareren forsigtigt på skulderen, så drabschefen bag ham tydeligt kunne se det, og så blev han varetægtsfængslet i fire uger. Mørket samlede sig over ham. Bare halvdelen af de nævnte anklagepunkter kunne udløse mindst fem års fængsel, og hvis sigtelserne ikke blev modbevist, ville hans varetægtsfængsling flere gange blive forlænget. Han skævede igen op mod planchen på væggen, hvoraf det fremgik, at flere stykker i retsplejelovens §762 kunne tages i anvendelse med disse sigtelser. Carl sad i saksen.

Syv_kvadratmeter_med_laas.indd 24

17/09/2023 14.33


KAPITEL 2

Søndag den 27/12 2020 EDDIE JANSEN

“JO, HAN RØG direkte tilbage til fængslet efter grundlovsforhøret, og lige

nu sidder han i et besøgsrum med sin advokat. Så vidt jeg kan forstå, har politiet allerede afhørt ham ganske kort.” “For satan da, det er virkelig ikke godt, Eddie. Blev han isolationsfængslet?” spurgte manden med de sære øjne i røret. “Nej.” Eddie smilede for sig selv. “Så vidt jeg er orienteret af vores mand på stedet, så bliver han bragt tilbage til celle 437 efter afhøring og en konsultation med sin advokat, men jeg er sikker på, at han snart kan være sat i isolation, måske allerede fra i eftermiddag.” “Hvem har informeret dig?” “Det har en af vagterne, som vi har haft på lønningslisten i nogle år. Manden er guld værd og er på arbejde i dag.” “I vores ende tænker vi, at dusøren for drabet på politimanden skal være 100.000 euro. Er du enig?” “Ja!” “Så hvad er planen?” “Det kommer til at ske, når madvognen til frokost er klar. Vores vagt 25

Syv_kvadratmeter_med_laas.indd 25

17/09/2023 14.33


har indgået en aftale med en indsat, en temmelig indskrænket og enfoldig fyr, der ikke har noget at miste, men som på den her måde kan få sørget for sin familie.” Eddie vendte sig mod de af sine kolleger på politistationen i Rotterdam, der havde søndagsvagt, og som hver især sad foroverbøjet og døjede med deres rapporter. Der var stadig en smule julepynt på væggene, men julehyggen var overstået, for kriminelle sked som vanligt på søndage og helligdage. Der var rigeligt at gøre. Nu havde Eddie i tyve år arbejdet med internationale meddelere i narkomiljøet og talt engelsk med dem, og det blandede ingen sig i. Hver betjent havde sine informanter, sådan beskyttede man dem bedst. Eddie havde let spil med sine alternative gøremål. “Hvordan vil denne udvalgte drabsmand gøre det?” spurgte manden i røret. “Et knivstik direkte i hjertet!” Eddie nikkede selvtilfreds. Om et par timer kunne han vende tilbage til bagmændene og meddele, at nu var også det hul i den gamle lortesag blevet lukket. Han lagde røret på, låste sit skrivebordsskab op og trak en skuffe med hængemapper ud. Filen med sagen var arkiveret under tallet 2003. I den mappe var der stikord helt frem til i dag, sytten år senere. Fuld af datoer, hvor folk var ekspederet mod den evige hvile, datoer, hvor narko­ transporter var blevet forstyrret, og selvfølgelig de datoer, hvor Eddie var blevet bedt om at reagere. For en udenforstående ville dette være krypteret volapyk, men for Eddie var disse notater hans sikkerhed for, at hvis tingene gik grueligt galt, så kunne han til enhver tid agere kronvidne for ordensmagten og skaffe sig aftaler, der måske ikke ligefrem kunne redde hans omdømme og job, men så dog hans liv. EDDIE VAR KOMMET ind i sit personlige morads i 2003, da deres sommer-

hus i Bergen aan Zee røg under hammeren på en tvangsauktion, og Femke havde været utrøstelig. Hun havde arvet et temmelig nedslidt 26

Syv_kvadratmeter_med_laas.indd 26

17/09/2023 14.33


og forgældet, men også elsket hus fra forældrene. Nu stod de til at miste det. Eddie havde siddet i banken og tigget om at få henstand med terminen, så huset ikke risikerede at gå for en slik i forhold til, hvad de mente, det var værd. Men forgæves. Der var ikke mange bydere ved auktionen, men den mand, der vandt runden, mødte Eddie ved et tilfælde i bankens forhal, og han var ikke en type, som Eddie gerne så overtage deres fristed. Han talte hollandsk, men var ikke typisk som sådan, måske havde han rødder i De Hollandske Antiller. Umiddelbart efter forsvandt manden ud af lokalet og lod Eddie stå tilbage med skam og tomhedsfølelse. Derfor fik han lidt af et chok, da han fem minutter efter blev stoppet ude på gaden med en næve på skulderen, og manden, der netop havde overtaget huset, stod og smilede til ham. “Det er et godt hus, Eddie,” sagde han lidt for kammeratligt, mens han fejede solbrillerne af og åbenbarede to forskelligt farvede øjne. Et brunt og et blåt. “Dem er der ikke så mange af med en skøn udsigt ud over klitterne, I må have elsket det hus.” Sådan kan salt gnides i åbne sår, uden at man kan tillade sig at reagere hadefuldt. Eddie nikkede og prøvede at beslutte sig for, hvilket af mandens øjne han skulle fokusere på. Det kolde blå eller det varme brune? “Ja, det er rigtigt. Det er en meget stor sorg for os at miste det.” “Hmmm! Hvem siger, at I skal miste det, Eddie?” Den solbrændte mand trådte nærmere. “Der er vel for pokker altid en løsning.” Forvirringen tog fat. Hvad mente manden? “Det kan jeg ikke forestille mig. Vi havde ikke råd til at fortsætte med at betale terminerne, sådan er det bare. Både min kone og jeg arbejder i det offentlige, og så kan man ikke trylle de penge frem.” “Det er der vel også en løsning på, skulle jeg mene? Tror du ikke, at vi skal sætte os over på kaffebaren og snakke lidt om det?”

27

Syv_kvadratmeter_med_laas.indd 27

17/09/2023 14.33


TIL AT BEGYNDE med havde manden ikke særlige ønsker som modydelse,

han ville bare have oplysninger. Og da Eddie gennem sit arbejde i politiet havde mange muligheder og beføjelser, så kostede det ham ikke andet end et ulovligt journalopslag her og der. Det var først, da man foreslog ham, at de ville slå en streg hen over sommerhusets købesum og samtidig indfri alle terminer, at tingene blev for fristende og strammede til. Med et besøg hos en notar fik Eddie overdraget et selskab i Schweiz for et par hundrede gylden, og pludselig ejede han og Femke ikke alene sommerhuset, men tillige et par hundrede tusind schweizerfranc, der stod i selskabets bank til fri afbenyttelse. Eddie valgte, at han ikke ville indvie Femke i, hvad der forlangtes til gengæld, og påstod derfor, at han havde vundet i Lotto, hvilket havde fået hende til at løbe rundt og huje af glæde med hænderne i vejret. Derefter blev kravene mere massive og farlige. Nu troede Eddie uden navns nævnelse at have en idé om, hvem bagmændene kunne være. Formentlig et mix af velstående forretningsfolk med forskellige baggrunde i Surinam og Curaçao, og at han ikke uden videre kunne slippe for at yde dem særlige tjenester, dertil havde han allerede stukket foden for dybt ned i sumpen af tvivlsomme handlinger. Bagmændenes organisation havde længe været i hans kollegers søgelys, men hvordan den egentlig hang sammen, vidste det hollandske politi ikke, kun at der knyttedes handel med narkotika og måske også drab til aktiviteterne. Eddie slog sig i tøjret og prøvede via mellemmanden at redegøre for, at han ikke direkte kunne medvirke til disse skruppelløse menneskers kriminelle handlinger. Men pludselig var det schweiziske rådighedsbeløb tredoblet, og en arkitekts ambitiøse udbygningsplaner for sommerhuset lå i hans postkasse. Først da vidste han, at han endegyldigt var fanget, og at han måtte følge spillets regler. Det betød så, at han efter et par år blev organisationens vigtigste kilde og led til udlevering af oplysninger af enhver art og på den måde informerede dem om politiets

28

Syv_kvadratmeter_med_laas.indd 28

17/09/2023 14.33


igangværende efterforskninger, så de altid kunne omrokere eller udskifte deres narkokurerer. Således blev det også med tiden Eddie, der i sin tjenestebil sørgede for pengeoverdragelser. Og senere, da lasterne og pengene blev for store, fik han anskaffet sig en otte-personers SUV-luksusbil til formålet, hvilket i øvrigt også passede hans voksende familie temmelig godt. Da organisationens første likvidering kom ham for øre, protesterede han vildt, hvilket bare betød, at løkken om hans hals yderligere blev strammet. “Hvis du stopper nu, så gør vi dig ansvarlig, Eddie. Tro mig, vi har plantet elementer, der kan bruges som fældende beviser mod dig, og så er dit liv slut.” Og sådan blev Eddie trods alle protester medvidende om den række af drab med sømpistol, som banden havde bestilt.

Syv_kvadratmeter_med_laas.indd 29

17/09/2023 14.33


KAPITEL 3

Søndag den 27/12 2020 MALTHE

I SKOLEN KALDTE de ham ‘Medister’. Og sandt var det, at fedtet satte sig

symmetrisk om hans krop og effektivt camouflerede de muskelbundter, der var blevet bygget op om hans torso. Han var et hoved højere end sine skolekammerater og bleg som en maddike, hvilket fik mange til at vende sig på gaden og hviske i krogene. Men Malthe var en simpel og godmodig fyr, der kom fra et kærligt husmandssted med en yngre bror og søster og nogle overbeskyttende forældre, som aldrig nænnede at indvie ham i, hvor onde andre mennesker faktisk kunne være. Så Malthe fandt sig stille og roligt i både dette øgenavn og et par andre, såsom ‘Sylten’, ‘Forårsrullen’ og ‘Brødet’, indtil en dag, hvor en elev i en af de større skoleklasser, som var kendt for at elske at provokere, udvidede rækken af øgenavne med ‘Rullepølse’ og ‘Lortecontainer’. Malthe smilede til ham og nikkede, det var jo ikke det værste, han havde hørt. Men da fyren, der var tre-fire år ældre, ikke smilede tilbage og samtidig harkede en stor spytklat på Malthes skjorte og derefter skubbede ham hårdt i brystet, var der noget, der kortsluttede i ham. Hans kammerater prøvede at advare ham med, at fyren dyrkede 30

Syv_kvadratmeter_med_laas.indd 30

17/09/2023 14.33


kampsport og vistnok havde et sort bælte, men Malthe samlede alle sine kræfter og slog den store dreng så hårdt i ansigtet med et enkelt slag, at taphvirvlen brækkede. Drengen med det sorte bælte kom aldrig til at rejse sig igen. Derfra var vejen for Malthes fremtid udstukket gennem døgninstitutioner og senere ungdomsfængsler og fængsler. En forudsigelig historie om stadig mere forråelse, dårlige beslutninger og en endeløs række af overgreb og gensidig udøvelse af vold. Først da Malthe fyldte femogtyve og allerede havde siddet i Vestre Fængsel et par år for endnu en episode, der var endt med grov vold, vidste han, at det sikkert aldrig ville kunne blive anderledes. Malthe affandt sig med sin situation og var i det store og hele en skikkelig og venlig indsat, der en dag blev udnævnt til gangmand i fløjen, som blandt andet havde til opgave at sørge for, at diverse måltider blev gjort klar på rulleborde til de øvrige indsatte. I dagtimerne stod hans celledør uaflåst, så han kunne udøve sine øvrige pligter med rengøring og småjobs, og Malthe var egentlig glad for at sidde i østfløjen, hvor modtagelsen af de nye varetægtsfængslede fandt sted. Da hans far fik kræft og døde efter et heftigt og kort forløb, blev det en æressag for ham at sende hver en hårdt opsparet øre, som han optjente som indsat, hjem til sin mor og de to yngre søskende. Da så også hans lillebror for nogle måneder siden blev alvorligt syg, og det offentlige tøvede med at indlægge ham til akut behandling på grund af de store omkostninger og coronapandemien, fornemmede Malthe, at hans lille­ bror ville dø, hvis man ikke sendte ham til Tyskland og betalte, hvad en privatklinik forlangte. Det var en fængselsbetjent, som han kendte godt, der kom med tilbuddet den morgen. “Vi kan hjælpe dig, så din lillebror kan blive behandlet i Tyskland, Malthe. Du skal så til gengæld gøre noget for os.” “Er det rigtigt?” Malthe kunne slet ikke forstå sit held. “Hvad skal jeg gøre?” 31

Syv_kvadratmeter_med_laas.indd 31

17/09/2023 14.33


“Du skal slå fangen i celle 437 ihjel. Lidt senere i dag bliver han bragt herned,” sagde han. “Og så scorer du 500.000 kroner til din familie.” Først var Malthe chokeret, men så begyndte han at tænke. Drab på en medfange ville højst give femten år i tillæg til de tidligere domme, men med god opførsel ville han stadig kunne komme ud, når han var omkring halvtreds og til en bror, der stadig levede. Hvad var der at betænke sig på? Eftersom det var ham, der fyldte madvognen, var det ret enkelt at skaffe sig et stikvåben, der kunne dræbe. Og ligesom han plejede, fyldte Malthe vognen med kødpølse, remoulade, tomater, hønsesalat, brød og smør og plastikbestik, hvoraf en af gaflerne var spidset til i den ene ende som en syl. Når den indsatte blev ført ned, ville han tilbyde ham frokosten, og i samme sekund han nærmede sig rullevognene, ville Malthe jage sylen skråt ind under brystbenet og direkte op i hjertet på ham. Han havde hørt, at skulle et sådant drab lykkes, så måtte sylen stikkes helt i bund, og var fangen meget stor og svær om livet, måtte han bagefter banke hårdt på sylens ende med en knytnæve. Egentlig lød det meget enkelt. Der skete imidlertid bare det, at fangen i celle nummer 437 ikke nåede at komme ned, før madvognene var kørt væk, så Malthe stod bare ude på gangen og ventede. “Hvad laver du herude?” spurgte østfløjens indtil nu højest profilerede fange, William Bastian. Det var ikke første gang i Malthes tid, at de to var stødt på hinanden. Det var ham, de kaldte ‘Kaninpikken’, fordi hans speciale var at indgå forhold med velhavende kvinder, for derefter at dumpe dem, når deres kasse var tom. Men ‘Kaninpikken’ kunne mere end det, for var der optræk til ballade inden for murene, kunne man være sikker på, at han havde haft en finger med i spillet. William Bastian styrede slagets gang, og det gjorde han, lige så længe han var indsat der, hvilket han sikkert også gjorde i de andre fængsler, han gennem tiden var blevet overført til.

32

Syv_kvadratmeter_med_laas.indd 32

17/09/2023 14.33


“Mig? Jeg laver ikke noget. Jeg står bare herude og venter, hvad laver du?” svarede Malthe. “Det skal du ikke bekymre dig om. Man har vel privilegier, men igen, hvad venter du på?” “På ham, der skal derind,” sagde han og pegede mod celle 437. “Aha, ser man det, du plejer altså omgang med pansere. Hvad regner du med at få ud af det?” “Med pansere?” Malthe rystede på hovedet. “Hvorfor siger du det?” “Hvorfor? Fordi manden i celle 437 er Carl Mørck. Ved du ingenting, dit fjols?” Malthe anede ikke, hvad han snakkede om. “Nå, det gør du åbenbart ikke. Men han er altså en politimand, som de fleste herinde gerne ser ekspederet ad helvede til.” Malthe holdt vejret et øjeblik. Det var godt, han lige sagde det sidste, så var alt jo i orden. “Altså, når du siger det, så …, nåja, så okay, det er også derfor, jeg venter på ham.” Malthe smilede til ham. Den oplysning kunne der vel ikke ske noget ved at give ham. Hvad der skete med ‘Kaninpikken’ i det øjeblik, kunne Malthe ikke lige lodde, men alle furer i hans ansigt trak sig sammen, som om solen lige havde blændet ham. “Hvad har manden gjort, ved du det?” spurgte Malthe. “Vil du stikke ham med den der?” ‘Kaninpikken’ pegede på hans knugede hånd, der hang ned langs Malthes side. Malthe så ned på hånden, var den virkelig så let at se? “Hvad får du for det?” spurgte ‘Kaninpikken’. “Det tror jeg ikke, jeg må sige?” “Nå nå! Hvem skal jeg så spørge?” Malthe kiggede ned ad gangen. Hans fængselsbetjent holdt sig åbenbart væk. “Ahhahh. Sikkert en af fængselsbetjentene? Så er det Joensen, altså Peter ‘Brølabe’, ikke sandt?” 33

Syv_kvadratmeter_med_laas.indd 33

17/09/2023 14.33


Hvor mon han vidste det fra? ‘Kaninpikken’ nikkede, da Malthe tøvede. “Du får en million for det, ikke?” Malthe rystede på hovedet. “Nej nej, slet ikke så meget.” “Hvor meget så?” “Bare cirka det halve, er det vist.” Han lo. “Gad vide, hvor meget den flinke ‘Brølabe’ så scorer til sig selv. Men ved du hvad, Malthe, jeg vil have det halve af det, du skal have. 250.000 kroner til mig, ellers advarer jeg ham politimanden i celle 437.” Malthe rystede på hovedet, hvorfor skulle han overhovedet give ‘Kaninpikken’ noget? Det var jo ham, de havde bestilt. Ham, som skulle gøre det beskidte arbejde. “Nej, William, det går altså overhovedet ikke. Jeg bliver nødt til at have det hele, ellers er det ikke nok. Jeg skal bruge pengene til min bror, for han er meget syg.” ‘Kaninpikken’ drejede langsomt hovedet mod etagen over dem og så op mod et par fanger, der stod og hang ud over gelænderne. Der var flere, der nikkede, så havde de vel hørt det hele. “Ved du hvad, Malthe, jeg snakker med ‘Brølabe’ og forklarer ham, at vi skal have en million, og så kan det godt være, at du kan få, skal vi sige 400.000 kroner. Er du så med på det?” Malthe tænkte. 400.000 var vel cirka, hvad klinikken i Tyskland skulle have. “Men går det?” sagde han. “Jeg tror ikke, du sådan kan presse ‘Brølabe’ til noget, kan du vel?” ‘Kaninpikken’ så igen op mod førstesalen, hvor nogle indsatte ventede på at blive låst inde. De grinede. “Malthe, han har jo allerede dummet sig ved at give dig opgaven, har han ikke?” Der lød tilråb fra oven, og Malthe rynkede brynene. “Han vil sgu da ikke i fedtefadet,” fortsatte ‘Kaninpikken’. “Vi giver ham bare nogle timer til at forhandle med dem, der ønsker politi­ 34

Syv_kvadratmeter_med_laas.indd 34

17/09/2023 14.33


manden slået ihjel. ‘Brølabe’ kan da også få ekstra 50.000 af min andel for ulejligheden, og I deroppe kan også få en sjat, det skal da ikke komme an på det.” Han stoppede deres højlydte begejstring med et vink og drejede hovedet mod døren i enden af den lange korridor og lyttede. “De kommer nu, så hvad siger du, Malthe? Skal jeg afsløre dig med det samme, eller skal vi snakke med ‘Brølabe’, og så giver du mig mini­ mum halvdelen?” Han afbrød Malthe, før han kunne svare. “Og hør lige! Du skal ikke snyde mig, for så bliver du ikke gammel herinde.” Malthe var totalt forvirret. Han kunne ikke lide, når ting blev ændret, eller når ting gik for stærkt. Han ville stikke manden nu, det var planen, men så havde ‘Kaninpikken’ jo ikke nået at få talt med fængsels­ betjenten, der havde ordnet det hele, så hvad nu? “Men er jeg så ikke nødt til at vente med at gøre det?” ‘Kaninpikken’ nikkede først til Malthe og så med et skævt smil til politimanden, der blev eskorteret forbi dem over mod celle 437.

Syv_kvadratmeter_med_laas.indd 35

17/09/2023 14.33


115 mm

147 mm

44 mm

Forfatteren er hædret med 32 nationale og internationale nomineringer og priser, heriblandt Læsernes Bogpris, Glasnøglen, De Gyldne Laurbær, Elle-prisen, The Barry Award, Best Foreign Novel in Japan, Martha Prisen, Plume d’Or, Dublin Literary Award, Mimi-Preis, The Ripper Award, Book Star Award og Krimimessens Publikumspris. De første fem romaner i Afdeling Q-serien er filmatiseret, og flere er undervejs.

DESIGN: KENNETH SCHULTZ • ILLUSTRATION: THOMAS THORHAUGE

Q10_1-UDG_OMSLAG_978-87-400-4514-7_147x220_R44_F115_OK.indd 1-5

Imens glider nådesløse kræfter i en hollandsk narkoorganisation nærmere og nærmere Carl, og den enevældige bagmand viser sig at være yderst brutal. Alle, der kommer ham på tværs, går grusomt i døden, og Carl står for tur. I AFDELING Q-FINALEN er verden vendt på hovedet. De gode viser sig som onde, de onde som gode, og ofrene som de stærkeste.

ISBN 978-87-400-4514-7

220 mm

JUSSI

AFDELING Q

Kvinden i buret

AFDELING Q

JUSSI

AFDELING Q

Fasandræberne

KRIMITHRILLER

KRIMITHRILLER

POLITIKENS FORL AG

KRIMITHRILLER

POLITIKENS FORL AG

JUSSI

AFDELING Q

JUSSI

AFDELING Q

AFDELING Q

Selfies

Den grænseløse

KRIMITHRILLER

KRIMITHRILLER

KRIMITHRILLER POLITIKENS FORL AG

POLITIKENS FORL AG

1. Kvinden i buret

JUSSI

JUSSI

AFDELING Q

Offer 2117

KRIMITHRILLER

POLITIKENS FORL AG

AFDELING Q

Natrium Chlorid

KRIMITHRILLER

POLITIKENS FORL AG

5. Marco Effekten

★★★★★ ”Det er en yderst vellykket, varm og effektfuld spændingsroman, Jussi Adler-Olsen leverer. Igen.” – EKSTRA BLADET

”I to år har Adler-Olsen været fremtiden inden for den nordiske krimigenre.”

★★★★★ ”Jussi Adler-Olsens nr. 5 om Afdeling Q holder den høje standard.” – JYLLANDS-POSTEN

2. Fasandræberne

6. Den grænseløse

krimier, der på trods af deres dystre anliggender har en befriende humor.”

holdende og djævelsk godt skruet sammen af Jussi Adler-Olsen. Glæd jer.” – B.T.

★★★★★ ”Det er overraskende, under★★★★★ ”Den grænseløse har alt det,

”Jussi Adler-Olsens thriller holder stilen hele vejen til den opsigtsvækkende og i særklasse voldelige finale.” – WEEKENDAVISEN

som læsere i efterhånden mange lande forventer og sætter pris på.”

3. Flaskepost fra P

★★★★★ ”Jeg har læst en del af Jussis

★★★★★ ”Uhh, hvor kan Jussi Adler­Olsen skrue gode historier sammen! (...) Høj spænding og knivskarpe karakterer med kant.” – EKSTRA BLADET

★★★★★ ”Fandeme godt. En flaskepost

POLITIKENS FORLAG

POLITIKENS FORL AG

underholdende. Grusom beskrivelse af en kvindes mareridt.” – EKSTRA BLADET

– JYLLANDS-POSTEN

krimith riller

KRIMITHRILLER

POLITIKENS FORL AG

ADLER- ADLER- ADLER- ADLEROLSEN OLSEN OLSEN OLSEN

★★★★★ ”Adler-Olsen skriver originale

SYV M MED LÅS

AFDELING Q

Marco effekten

KRIMITHRILLER

POLITIKENS FORL AG

– DER SPIEGEL

2

JUSSI

Journal 64

Flaskepost fra P

★★★★★ ”Romanen er konstant

SYV M 2 MED LÅS

thrilleren Alfabethuset, der ligesom de følgende store politiske thrillere Og hun takkede guderne og Washington Dekretet fik strålende anmeldelser og opnåede flotte bestsellerplaceringer både i Danmark og i udlandet. I 2007 udgav Politikens Forlag det første bind, Kvinden i buret, i den verdensberømte krimithrillerserie om Afdeling Q, som siden er blevet efterfulgt af Fasandræberne, Flaskepost fra P, Journal 64, Marco Effekten, Den grænseløse, Selfies, Offer 2117, Natrium Chlorid og nu Syv kvadratmeter med lås. Afdeling Q-serien og de foregående romaner udgives i 42 lande. Flere steder, såsom i Tyskland og Danmark, er Jussi Adler-Olsen den bedst sælgende forfatter igennem det seneste årti.

JUSSI

ADLER- ADLER- ADLER- ADLER- ADLEROLSEN OLSEN OLSEN OLSEN OLSEN JUSSI Fasandræberne ADLER-OLSEN

JUSSI ADLER-OLSEN debuterede i 1997 med

JUSSI

JUSSI Kvinden i buret ADLER-OLSEN

Allerede på tredjedagen er Carl erklæret for frit bytte i Vestre Fængsel, og hans liv bliver bragt i overhængende fare blandt indsatte voldsforbrydere, svindlere og korrupte fængselsbetjente.

© TINE HARDEN

115 mm

jussi adler-olsen

CARL MØRCK er en eminent efterforsker, men han er også forhadt, indsat i celle 417, og anklagerne imod ham er både omfattende og hårde.

Da en milliondusør udloves for hans hoved, bliver systematiske planer om at slå Carl ihjel sat i værk. Han er som et dyr i bur og fuldstændig isoleret i sin kamp på liv og død. Vennerne i Afdeling Q holdes væk fra ham, og hans forsvarer køres ned. Marcus Jacobsen og de fleste af hans kolleger vender ham ryggen, og Assad, Gordon og Rose må trodse drabschefens ordre og i blinde kæmpe for at udrede sømpistol-sagens lange og indviklede tråde.

NO PRINT - REFERENCE ONLY

med mareridt. Velbekomme!” – FYENS STIFTSTIDENDE

4. Journal 64

★★★★★★ ”Danmarks krimikonge. Fjerde bog om Afdeling Q er årets bedste danske krimi.” – EKSTRA BLADET

★★★★★ ”Hæsblæsende og brandspændende melodrama af internatio­nalt format.” – POLITIKEN ★★★★★ ”Hvis Danmark kun havde én krimiforfatter, måtte han gerne hedde Jussi Adler-Olsen.” – FYENS STIFTSTIDENDE

– JYLLANDS-POSTEN

krimier, og jeg må sige, at den her er den værste. Eller bedste.” – FEMINA 7. Selfies

★★★★★ ”Toptunet skandinavisk velfærdskrimi (...) Adler-Olsen spiller virtuost på mange strenge.” – JYLLANDS-POSTEN ”Fremragende underholdning (...) Jussi er bedre end nogensinde.” – BERLINGSKE 8. Offer 2117

★★★★★★ – DAGBLADENES BUREAU ♥♥♥♥♥ ” Gysende god.” – FEMINA ★★★★★★ ”Offer 2117 er den foreløbig bedste af hans krimier om Afdeling Q. Bravo.” – BERLINGSKE

★★★★★★ ”Med hjertet på plads ef­ter sidste sætning var min eneste tanke: wow!” – SØNDAG

9. Natrium Chlorid

★★★★★ ”Genrefiktion i verdensklasse.” –JYLLANDS POSTEN

★★★★★ ”Et plot der får fuld skrue og lidt til.”

– DAGBLADENES BUREAU

13.09.2023 11.48


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.