ERASMUS 25 ÅR MEDNYE ØJNE PÅTILVÆRELSEN

Page 36

Aleksejs Naumovs

»Det er vigtigt at give vores studerende et valg« Hjeminstitution: Latvijas Mākslas akadēmija, Letland Fagområde/stilling: Rektor Første aktive år i Erasmus: 1999

Aleksejs Naumovs er blevet døbt »Erasmus-programmets far« af sine kolleger på Art Academy of Latvia (AAL). Han har siden 1999 arbejdet utrætteligt for at fremme internationale udvekslinger for sine medarbejdere og studerende gennem 70 aftaler med kunstakademier over hele Europa. Hvert semester rejser ca. 60 AAL-studerende til udlandet på udveksling, mens 20-25 studerende kommer til Letland fra udlandet. Han er nu blevet rektor for AAL og siger: »Jeg har forsøgt at være meget aktiv og knyttet nye kontakter for akademiet. Der er ikke noget, der slår personlige kontakter.« Hans mål har været at fremme akademiet – og sit land – så bredt som muligt og give sine studerende flere chancer for at vælge, hvor i udlandet de vil studere. »Det er vigtigt at give vores studerende et valg,« siger han. »Vi arbejder også sammen om at udvikle kompetencer til udveksling og yderligere samarbejdsprojekter,« tilføjer han. Blandt de mange gevinster ved de kontakter, der er bygget op over årene, har været de udstillinger, som er blevet holdt i Mainz og Nürnberg med værker af udvekslingsstuderende, såvel som udstillinger i Riga for besøgende studerende. AAL har også deltaget i kulturfestivaler i St. Etienne og Strasbourg i Frankrig og i et intensivt Erasmus-program, som musikkonservatoriet i Cuneo i Italien var vært for. Han tager ideer med sig hjem fra udlandet og opmuntrer sit personale og de studerende til at gøre det samme. »Jeg fortæller mine medarbejdere og studerende, at vi har brug for nye oplevelser og erfaringer med, hvad der foregår på andre skoler. Og jeg beder dem om at dele deres erfaringer med os andre, når de kommer hjem, og bruge det, de har lært, i vores eget undervisningssystem.«

34

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 34

4/05/12 12:53


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.