Kal a a llit Nun a a n i S u l i s i t s i s u t P e q at igiiffiata atu a ga ssia a Grø n la n d s A rb e j ds g i v e r f o r e n i n g s MEDLEMS BLAD
Future
2013 dac
Greenland
XTRA
Aurora immikkut saqqummersitaq: 2013-imi februaarimi ulluni ulapiffiusuni marlunni misigisat – saqqummiinerit eqimattakkaarlunilu isumasioqatigiinnerit, paasisimasallit oqallitsinneqarneri pisullu soqutiginartut allat pillugit sammisat 30-nit amerlanerusut naalisaalluni allaaserineqarneri atuakkit. Aurora Xtra: indtryk fra to hektiske konferencedage i februar 2013 – læs resume fra mere end 30 programpunker i form af oplæg og workshops, paneldebatter og diverse events.
Future
Greenland
2013
Arlalitsigut malunnaatilinnik siornatigut pisimanngitsunik pisoqarpoq, tassami Sulisitsisut kalaallit kulturikkut illorsuanni Katuami pingajussaannik ataatsimiititsimmata Future Greenlandimik taaguutilimmik. Siullertut taaneqassaaq inuussutissarsiorneq pillugu ataatsimiinneq 430-init peqataaffigineqartoq ulloq manna tikillugu taama ittut Nunatsinni pisartut annersarimmassuk. Aappaattut ataatsimiinnermi sammisat inuussutissarsiornikkut, naalakkersuinikkut inuaqatigiillu aqqissuussaanerisigut unammilligassanut Nunatsinnut takkukkaluttualersunut tulluarluinnartutut oqaatigineqassaaq. Kiisalu Future Greenland aatsaat taama nunanit tamalaanit isiginiarneqartigaaq.
Allaaserinnittoq Finn Jørn Jakobsen
T
assami Future Greenland 2013 2009-mi 2011-milu Sulitsitsut ataatsimiititsinerisa malitsigisaattut aaqqissuunneqarpoq. Ataatsimiinnerup siulliup qulequtarisimavaa ”aqutsineq, suleqatigiinneq allanullu attaveqarneq”, ataatsimiinnermilu angusat ilagisimavaat ingerlatseqatigiinnik pilersitsineq, taamaaliornikkut aatsitassarsiornermi ikummatissarsiornermilu suliffeqarfissuarnik nunanit tamalaa neersunik sullissinissamut suliffeqarfiit nukittorsarniarlugit. Ataatsimiinerup aappaani 2011-mi ingerlanneqartumi CSR aallaavigineqarpoq taaguutigalugu ”People, Planet, Profit”. Ataatsimiinnermilu tamatumani ilusilersuineq pillugu nunat tamalaat Venedig-imi 2012-imi saqqummersitsinissaannut kalallit danskillu ataatsimoorlutik peqa taatitsinissaanut Dansk Arkitektur Center isumassarsivoq. Saqqummersitsineq taanna inunnit 150.000-ingajannit takusar ne qarpoq, tassalu ilusilersuineq pillugu saqqummersitsisoqartalermalli danskit saqqummersitsiviat aatsaat taamak amerlatigisunit takusarneqarluni. Pisumilu tamatu
2
au r o r a 17 2013
ma ni Nunarput tusagassiortunit nu narsuarmit tamarmeersunit so qutigineqarluarpoq. Saqqummer sit sinerup pingaarnersai Future Greenland 2013-imi ataatsimiinnermi Nuummi saqqummersinneqartussanngorlugit umiarsuarmik Venedigimiit Nuummukaanneqarput. Ataatsimiinnerit siuliini pisimasut – misilittagaalersimasullu malitsigisaannik – suli annermik angu saqarumassuseqartoqalersima voq. Ataatsimiinnerlumi taanna nersorniaallutik oqaaseqartartut upperissagaanni iluatsilluinnarsi mavoq. Ataatsimiinnissamut ullualun nguit sioqqullugit Inatsisartunut qinersinissaq suaarutigineqarmat, ataatsimiinnissap ingerlanissaa mikisualutsigut naleqqussarneqartariaqarsivoq, taamaakkaluartoq aamma tamanna tamakkiisumik takunnissinnaasuseqarluni pikkoriffigineqarluinnarlunilu aaq qinneqarpoq.
Peqataaneq, akisussaaneq, misissueqqissaaneq aammalu inuiaqatigiit aqqissuussaanikkut ilusissaannik nutaamik sanarfineq Pilersaarusiornerulli aallaqqaater-
piaaniit anguniakkat ersarilluinnarsimapput: Future Greenland 2013imi anguniarneqassaaq Nunatta siunissaa pillugu takorluugaasa pi ngaarnerit anguniarnerini isummat pingaarutillit nutaaliortullu ataatsimut naammassiniarnerini akuutit sinissaq peqataatsitsinissarlu. Aam ma anguniagaavoq innuttaa sut, inuussutissarsiortut kiisalu naa lakkersuinermik suliallit inuinnaallu suliniaqatigiiffiisa piorsaa nermut akisussaaqataanissaat. Kalaallit ’isummersuisuinik’ pilersitsinissamut Future Greenland pi ngaarutilimmik alloriarfiuniartus saa voq, taamaaliornikkut ataatsimiinnermi isumassarsianik ingerla teqqiisussatut piorsaasussatullu naalakkersuinikkut aalajangiiniar nernut tapertaasinnaaqqullugit. Taamaalilluni suleqatigiinnissamut periarfissat aalajangeeriaatsillu nutaat ataatsimiinnermi aqqutissiuunniarneqarput. Tamanna pissaaq tamat oqartussaaqataatillugit, naalakkersuinikkut pissusissamisoortumik ingerlatsinikkut aammalu naleqartitat tunngavigalugit imminullu nammassinnaasumik ineriartortitsinikkut. Tassalu Future Greenland 2013 aalajangiisartut soqutigisallit inui aqatigiinnilu suleqataasut allat su-
”Pinermiit pinermut ataatsimiinnerup matuma alliartuinnarnera takusinnaallugu nuannaarpunga. Nuannaarutigaaralu Sulisitsisut inuussutissarsiummillu ingerlatallit unammilligassat qaqimmatigit. Sulisitsisut qujanarujussuaq”, Maliina Abelsen tikilluaqqusinermi ilaatigut taama oqarpoq.
mi inissisimanertik apeqqutaatinnagu isummat pigiliutiinnakkat alarlugit qanoq oqaloqatigiissin naanerannik imminnullu isummersoqatigiissinnaanerannik takussutissaalluarpoq.
Brian Buus Pedersen: Anguniagaq pilersaarusiorneqanngikkuni kissaataaginnassaaq Aap, angorusutat amerlaqaat, taa maattumillu Sulisitsisut allattoqarfianni sulisut ulloq ataatsimiiffissaq nallermat ullaarnaniit pissangarrallutik piareerput. Katuap torsuusarsuani saqqummersitaq Possible Greenland peqataasussanik 430nik tikilluaqqusiffigissallugu tulluarpoq isumassarsiorfissaqqillunilu, inersuullu ulikkaariartornerani pissangarpalullutik qilanaartut tusarsaapput. Ulluni marlunni sammisaq ”Takorluukkat piviusunngortitsinerlu” Sulisitsisut pisortaata Brian Buus Pedersenip tikillulaqqusineraniilli naqissuserneqarpoq. ”Suliffeqarfiit tamarmik takorluugaqarput, tamarmilli takorluukkatik malillugit ingerlasanngillat” taanna ilaatigut taama oqarpoq. ”Taamaat tumik Naalakkersuisut suliniutissatut saqqummiussaat ”Siunissarput – illit uangalu akisussaaffipput” qanoq katersuuffigisinnaanerlutigu ataatsimeersuarnermi matumani sammissavarput. Minnerunngitsu millu takorluugaq qanoq piviusun ngortissinnaanerlutigu oqaluuse rissallugu. Takorluugaqaraluarluta sumut iluaqutaassava takorluukka vut amusarissamut ikiinnarutsigit”,
Ulrik Bang/ BANG.GL
”Jeg glæder mig over at se, denne konference vokser fra gang til gang. Og jeg glæder mig over, at GA og erhvervslivet tager udfordringerne op. Stor tak til GA”, sagde Maliina Abelsen blandt andet i sin velkomst.
taanna naqissusiivoq. Nunap pin ngortitallu tunniussassaasa pisuunngortinnavianngilaatigut, taa maallaalli eqqortunik aalajangiisinnaassuseqarutta tamanna pisuun nguutigisinnaagipput oqaatigigamiuk, Brian Buus Pedersen-ip suna oqaluuseriniarneqartoq naqissuserpaa aammalu soqutigisar passuit isumarpassuillu assigiin ngit sut pingaarnersiorlugit tullerii aarisariaqarluinnarnitsinnik eqqaa silluta. ”Nuup Kangerluani saviminissarsiorfissaq aappaagu tuttunniarnissamut navianartorsiortitsivoq, ima luunniit Nunatta siunissaanut ilisarnaataaginnarnerpa?”, taanna aperivoq, eqqaasillutalu ukiuni agger suni aalisarnermit isertitanut tapertaasussanik nutaanik isertitaqalinngikkutta ukiumut aningaasartuutissatut missingersuutini koruunit milliardit amigaatigiligassavut in nersuussutigalugu. ”Takorluukkatigut anguniakkat pingaartuupput, nutarterinissaq nu kinginnarpoq aammalu aatsitassanik ikummatissanillu iluaquteqalernissaq pisariaqarluinnarluni. Anguniagarli pilersaarusiorneqan ngikkuni kissaataaginnassaaq. Tassunga atatillugu eqqaasitsissutigissallugu pingaartoq tassaavoq takorluukkat anguneqassappata nammineq suliffiutillit amerlanerunissaat aalajangiisooqataalluinnartoq, taamaattumillu aamma suli niutinut angisuunut tunngatillugu kalallaallit suliffeqarfiutaat aallaq qaataaniit peqataatinneqartaria qarlutik.
Taamaaliortoqanngippat oqaatsit oqaasiinnaassapput piviusun ngortitsisoqaranilu. Taamaatumik pingasoqiusamik suleqatigiittoqarnissaa pisariaqarpoq, naalakkersuinermik suliallit, inuussutissarsiummik ingerlatallit innuttaasullu suleqatigiittariaqarput”, Sulisitsisut pisortaat erseqqissaavoq. Martin Breumip, ataatsimiinermi aqutsisuusup piffissamik eqquinissaq isumagaa – aammali saqqummiisut pikkorissut oqariartuutiminnik itisiliinissaannut inersuarmillu apeqqutinut akissuteqarnissaanik periarfissaqartillugit. Taassuma erseqqissarpaa peqataasut oqalliseqataanissaat pingaartuusoq. Taassuma oqarneratuut ”Oqaaseqaru sunngitsut oqaaseqassanngillat oqaaseqarusuttulli oqaaseqarnis saminnut periarfissinneqassapput”.
Maliina Abelsen: Nuttarsinnaallutalu allanngortitsinissamut piareersimassaagut Aningaasqarnermut naalakkersuisuugallartoq Maliina Abelsen oqarpoq, People, Planet, Profit qu lequtaralugit kingullermik ataatsimiittoqarmalli unammilligassat minnerulersimanngitsut. Taamaat tumillu aamma tamatta anguniakkavut pillugit oqallinnermi inuussutissarsiummik ingerlatallit, inuiaqatigiit inuinnaat inuuffii naalakkersuinermillu suliallit peqataatinnissaat suli pingaarnerulersimasoq. ”2025-p tungaanut pilersaarut annertuujuvoq, periarfissatuaraar-
au rora 17 2 013
3
pulli”, taanna oqarpoq nangillunilu: ”Atuarfimmik pingaartitsilluni qitiutitsinermi saniatigut pilersaarutinik allarpassuarnik imaqarpoq. Anguniagaq assortuussutigineqarsinnaanngilaq, qanorli periuseqarluni taassuma anguniarnissaa assortuussutigineqarsinnaalluni. Maannakkut ingerlanitsitut inger laannarsinnaavugut, tamannali qitornatsinnut ajutoornerujussuussaaq. Taamaattumik 2025-mut pilersaarut saqqummiupparput. Qitornavut ilinniagaqassappata, taakku angajoqqaavi suliffissaqassappata aammalu aataakkui aa naakkuilu toqqissisimallutik utoq qalissappata, amerlasuutigut suliniutinik sakkortusaanissaq pisariaqarpoq, tamannalu aamma inui aqatigiinni siuarsaanissamik pisariaqartitsiffiulluni. Siuariartortoqassappat aatsitassat ikummatissallu aammalu inuussutissarsiornissamut periarfissat pinngitsoorneqarsinnaan ngillat, tamakkulu ukiuni qulikkaani suliniuniarfigisimavavut. Qangarsuarli anguniakkatta suuneri oqaa sertalersorsimavavut, maannali takorluukkaniit piviusunngortitsisariaqalerpugut. Ataasiinnarmik, tas salu aalisakkanik, tunisassiornerput naammagunnaarpoq, aappaatigulli aamma aatsitassat ikummatissallu kisiisa isumalluutigi sin naan ngilavut. Pitsaanerpaaq tas saavoq assigiinngitsunik arlalinnik tunisassiorsinnaagutta”. ”Nuannaarutigaara ataatsimiit tar neq manna pinermiit pinermut alleriarsimasarmat. Aammattaaq nuannaarutigaara Sulisitsisut inuussutissarsiummillu ingerlatallit unammilligassat pimoorullugit qa qimmatigit takusinnaasatsituut taama aaqqissuulluagaatigisumik ataatsimiititsinermikkut. Sulisitsi sut qujanarujussuaq. Unammilli gas sarpassuilli ornitavut pillugit Brian Buus Pedersenip nassuiaa nera eqqarsaatigalugu, eqqarsariataalerpunga immaqa naalakkersuinermik suliaqarnanga allanik suliaqartariaqaraluartunga”, Maliina Abelsen quiatsassimarpalulluni nangippoq inersuarmiittunillu nuannarineqaqaluni. Taassuma Nunatsinni suliffeqar-
4
au r o r a 17 2013
fiit pioreersut kaammattorpai periarfissaararpassuit takkussortut atorluarniaqqulugit unammilligassanullu unammilleqqullugit. ”Piaartumik iliuuseqarnissaq pisariaqarpoq, tassami nammineq tunisassiorfivut aallaqqaataanniit peqataatinngikkutsigit, iluatsissimassanngilagut. Nuttarsinnaasariaqarpu gut allanngortitsinissamullu piareer simasariaqarluta, akisussaasutsi mik sapiissutsimillu takutitsisariaqarpugut, soorlu aamma oqaluttuarisaanitsinni sivisuumi tamanna takutissinnaasarsimagipput”. Tassanngaannartumik ingasattumik Danmarkimi oqallisilerneq pillugu taanna ileqimisaartuinnarpoq. Eqqaasitsissutigaa manna tikillugu aatsitassat ikummatissallu pillugit kalaallit naalakkersuinikkut ingerlatsinerat naalagaaffiup ta makkiisumik tapersersorsimagaa, Folketingimilu partiit ataasiakkaat oqariartuutaat Nunatta Danmarkillu imminnut ataqatigiinnerannik ajoqusiilluinnarsinnaasut. ”Naala gaaf feqatigiinneq maanna misilitsittussanngorpoq”, taanna oqarpoq. ”Danskit suliffeqarfiutaat tikilluaqquneqangaarput. Piginnaanerit avataaneersut atorfissaqartippavut, taakku danskiusinnaalluarput, kisiannili arlaannaannilluunniit mattussinngilagut. Qanorluunniit pisoqaraluarpat danskit naalakkersuinermik suliallit ilaasa qanoq isumaqarnerminnik aalajangiussinissaasa tungaanut kinguartiterinavianngilagut. Taamaaliornissamut piffissaqarataluunniit akissaqan ngilagut”, Maliina Abelsen erseq qissaavoq ersaataanneqarujussuarlunilu. Martin Breum-imit aperineqarami piffinni ikitsuinnarni tunisassiornikkut uummaarissumik qanoq ineriartortoqarsinnaanersoq soorlu illoqarfinni minnerni nunaqarfinnilu inuit katataatinnagit, Maliina akivoq: ”Oqaloqatigiinnikkut, ilinniartitaanikkut minnerunngitsumillu suleqatigiinnikkut. Soorunami siunissamut isigissaagut, kisiannili aam ma kingumut qiviassalluta. Soorlu qiviassavarput aalisarneq nutarteriffiginialeratsigu qanoq iliorsimanerluta. Nammineq misilittakkavut ilinniutigissavavut. Ta
manna ajornaatsuunngilluinnarpoq, kisianni ineriartornermut pe qataanissamut katataasoqannginnissaa qulakkiissavarput. Naluneqanngitsutut qinersisussaavugut, kinaluunniilli ajungaassagaluarpat unammilligassat taakkuupput”.
Minik Rosing: Danmarkimik qanimut suleqateqarneq attatiinnarneqarli Kalaaleq ilisimatooq nunarsuarmi tamarmi tusaamasaq, geologiprofessor Minik Rosing soqutiginarluinnartumik saqqummiivoq, ilaatigut nassuaatigalugu aatsitassarsiorneq Nunatsinni nutaajunngilluinnartoq. Aamma Nunatta nunarsuup sinneranut ilaanera nutaajun ngitsoq oqaatigaa, soorlu aamma inuppassuit nunanit allaneersut nunatsinniittarnerat siornatigut pereersimasoq. Ukiorpassuarni amerikamiut 10.000-it Nunatsinniissimapput, tamannali annertuunik ajornartorsiortitsisimanngilaq … Uummaarissumik oqaluttuaraa Nunatta aatsitassanik inuussuteqalersinnaanera takorluugaannaasariaqanngitsoq. Naamerluinnaq, taama oqarlunilu eqqaavai orsugiak aammalu Julius Thomsen Tietgenilu. Aamma eqqaavaa aatsitassat ikummatissallu imminerminni suunngitsut, aatsaalli sumut atussallugit ilisimagaanni atorfissaqalersartut. Orsugiak aatsitassaavoq siullermik atorfissaqanngitsutut isigineqarsimasoq, aatsaalli aluminiuliornermut atorneqarsinnaasoq paasineqarmat atorfissaqarnera paasineqarsimalluni. Danmark Nunarpullu 1700-kkunniilli imminnut qanillutik ataqatigiissimapput, Rosingillu eqqaasitsissutigaa Nunatta nammineersinnaa nera Danmark pissutaalluni anguneqarsimavoq, naak Danmarkeqaraluartoq taama angusaqarneq pinnani. Tamaattumik taassuma isumaa malillugu pissusissami suuinnassaaq qaminut suleqati giinneq ingerlatiinnarneqassappat – nunanullu taakkununnga assi giimmik iluaqutaalluni. ”Nunarsuarmi aningaasarsiorner mi qitiusoq nunarsuut kitaaniit ka ngianut illuariartorpoq. Taamaattu-
Ulrik Bang/ BANG.GL
” Kalaallit Nunaat aningaasatigut siuariartornissaminut – taamaaliorusulluni aalajangiukkuniuk - killeqanngitsunik periarfissaqarpoq”, Royal Greenlandip siulersuisuini siulittaasoq Niels de Conninck-Smith oqarpoq, aammali unammilligassarpassuit angisuut eqqaasitsissutigalugit. ”Grønland har forudsætningerne for at skabe nærmest ubegrænsede muligheder for økonomisk vækst hvis man beslutter, at man vil”, sagde Royal Greenlands bestyrelsesformand Niels de Conninck-Smith i sit indlæg, der dog også mindede om de mange, store udfordringer.
mik aamma soorunami kiniiserit soqutiginninnerat atorluassavarput, Nunatsinnilu aningaasaliinissaannik mattunnagit. Nunatsinni aat sitassat sumiittut nalunngiva vut, tamaattumillu akiitsoqarsin naas suseqarpugut”, taanna oqarpoq – aammali eqqaasitsissutigaa ullutsinni ataatsimiinnermilu matumani oqallisaaqisut saniatigut Nunatsinni allanik periarfissaqartoq. Tassalu pinngortitaq innarlerneqanngitsooq, kusanartoq nipaat sorlu. Nunatta ilaa taamaaginnartussanngortinneqarli”, Minik Rosingip eqqarsalersitsisumik saq qummiinini naggaserpaa.
Anders Eldrup: Aqutsinikkut atugassarititaasut aalajaatsut aningaasaleerusulersitsisarput Ukiorpassuarni qaffasissumik atorfeqarsimanini tunuliaqutaralugu DONG-ip pisortaa siulersuisunullu siulittaasoq Anders Eldrup pisortat ingerlatsivii, suliffeqarfiit suliniaqatigiiffiillu tunngaviusumik naleq qussartarnerat pillugu saqqummiivoq. Uuliasiornermut inuiaqatigiillu aningaasaqarnikkut unammilligassaannut tunngatillugu apeqqutit naammassisassat ullumikkut Nu nat sinni sammineqartut aammalu ukiut 40-t matuma siorna Danmarkimi atuussimasut imminnut nallersuuppai. ”Nunap tunngaviusumik inissisimanera allanngortinneqarsinnaavoq, taamaaliussagaannili pilersaaruteqarnissaq, tassalu ta-
korluugaqarnissaq, pisariaqarpoq – minnerunngitsumillu suleqatigiit pikkorissut nunamit namminer meersut aammalu nunanit allanersut pikkorilluinnarlutik siunnersuisinnaasut pisariaqartinneqarput”, Eldrup oqarpoq. ”Pimoorussillutik aningaasalee rusuttut kajungilersinniarlugit aqut sinikkut atugassarititaasut aala jaatsut qulakkeerneqartariaqarput, taakkumi piffissami sivisuumi sivi suumillu atasussani pilersaarusioqqaarlutik aatsaat sulisarmata. Tamatumunnga taarsiullugu nuna qavissunik sulisoqarnissaannik pi umaffigineqassapput. Uagut DONG-imiit nunarsuarmi piffinni assigiinngitsuni aningaasaliinialeraangatta tamakkuninnga piumasaqaateqarfigineqartarsima vugut, tamannami nalinginnaalluinnarpoq. Danmark-ip Kalaallillu Nunaata suleqatigiinnissaat kissaatigisoru jussuuara, soraarnerussutisiaqa lernissamullu aningaasaateqarfiit aningaasaataannik suliaqarnera tu nuliaqutaralugu soorlu kalaallit attaveqaataannut aningaasaliiso qarsinnaasoq takorloorsinnaavara. Soraarnerussutisiaqalernissa mul li aningaasaateqarfiit nalorni nartunut aningaasaliinissartik tunuarsimaarfigisarpaat, aammalumi aatsitassarsiorneq ikummatissarsiornerlu taakkoorpiarput nalorninartortalerujussuit. Inuiaqatigiinni attaveqaatinut tunngavitillugu pisortat akuutinneqartariaqarput, tassami avatangiisit pineqartillugit suut tamarmik isiginiartariaqarma-
ta aammalu pitsaassuseq pitsaanerpaaffianiitinneqartariaqarluni”, Eldrup naggasiivoq.
Niels de Conninck-Smith: Kalaallit Nunaanni aningaasaqarnikkut siuariartornissamut periarfissat killeqanngillat Royal Greenlandip siulersuisuini siulittaasup Niels de ConninckSmithip saqqummiussani Siuariartornissamut periarfissanik qulequtserpaa. Kalaallit Nunaanni periarfissat pimoorussilluni oqaluuserai, aammali siuariartortitsissagaanni unammilligassarpassuit oqaluuseralugit. Taakkununnga ilanngullugit suliffissat amerlinissaat aammalu sulisussanik nunap nammineq pi lersorsinnaanera. Uparuagaasa ila gaat allaffissornikkut pisortat sulisorpassuaqarne rat, tamannalu aaqqissuussaaner mut aningaa saqarnermullu akor nutaasoq. ”Kalaallit Nunaat skan dinaviami allaffissornikkut ileqquu sut malissallugit pinngitsaalisaan ngilaq”, ilaatigut taama oqarpoq. ”Nunap angissusaanut naleqqiullugu aqutsisoqarfiit, siunnersui so qatigiit aalajangiisartullu amerlavallaarput. Tassunga taarsiullugu naallakkersuisunut ilaasortat amerlanerusariaqaraluarput, taamaali ornikkut atitunerusumik pissusissamisoortumillu ingerlatsisoqarsin naaniassammat. Nunap isumalluu tqi Kalaallit Nunaata tunisassiarissavai. Soorunami tassaapput aalisak-
au rora 17 2 013
5
Ulrik Bang/ BANG.GL
” Nunatta nammineersinnaanera Danmark pissutaalluni anguneqarsimavoq, ima pisoqarnani naak Danmarkeqaraluartoq tamanna anguneqartoq. Tamaattumik qaminut suleqatigiinneq ingerlatiinnarneqarpat – nunanut taakkununnga assigiimmik iluaqutaassaaq”, Kalaallit Nunaata nunarsuarmi inissisimanera nutaaq pillu gu saqqummiinermini eqqarsalersitsisumi Minik Rosing ilaatigut taama oqarpoq.
kat aammalu aatsitassat ikum matissallu – aammali attave qaa titigut naleqquttunik pilersitsisinnaagaanni pinngortitami misigisa qartitsinerit takornariartitsinerillu isumalluutaasinnaassagaluarput. Immaqa nuna tamakkerlugu amerlasuunit isumaqataaffigineqartumik ingerlatsineq Kalaallit Nunaanni amigaataavoq. Nuna aningaasatigut siuariartornissaminut – taamaaliorniarluni aa lajangiukkuniuk - killeqanngitsunik periarfissaqarpoq”, naggasiilluni Niels de Conninck-Smith oqarpoq. Sooq suliffeqarfiit amerlanerujussuarnik ilinniartitsisannginneran nik, tassunga ilanngullugit meeq qat atuarfianni ilinniartitsinermut peqataasannginnerannik aperine qa rami, Niels de Conninck-Smith akivoq: ”Kalaallit suliffeqarfiutai peqataarusupput. Atuartut tamarmik pitsaanerpaanik ilinniartitsiso qartariaqarput, tamannalu angune qarsinnaavoq ilaatigut IT atorlugu atortorissaarutinik atorluaanikkut. Anguniarneqarli PISA-mi misissuinerni atuartut pitsaanerpaat qulit akornanni Kalaallit Nunaat inississasoq!”.
Immikkut piginnaanillit oqallinnerat Ullormi siullermi saqqummiisoqareersoq eqimattakkaarlunilu isu masioqatigiittoqareersoq paasisimasallit oqallitsinneqarput, tamatumani kalaallit naalakkersuinermik suliallit inuussutissarsiummillu inger latallit arlallit sammisaq pil-
6
au r o r a 17 2013
”Grønlands autonomi er opnået på grund af Danmark og ikke på trods af Danmark. Derfor vil det være en fordel for begge parter at fortsætte dette tætte samarbejde”, sagde professor Minik Rosing blandt andet i sin tankevækkende gennemgang af Grønlands nye geostrategiske placering i den globale verden.
lugu oqallitsinneqarlutik. Aamma matumani oqallinnermik aqutsisup soqutiginneqalluni oqallittut aqunniarlugit ulapippoq. Immikkut piginnaanillit oqallit sinneqarneranni oqallittussat ul loq siulleq ilisaritinneqarput, taamaaliortoqarpoq kissaatigineqarsimammat ataatsimiinnermi saqqummiussat kalaallit aa lajangiisartuinit oqaaseqarfigi neqassasut. Ulloq siulleq oqallinnermi aallaavigineqartoq tas saavoq ”2025-mut pilersaarut naammassillugu suliarineqas sap pat qanoq pisoqartariaqarpa?” Ulloq siulleq immikkut piginnaanillit oqalliseqataasut makkuupput: • Henrik Leth, Polar Seafoodimi siulittaasoq • Naja Nathanielsen, 20092013 Inatsisartuni ilaasortaq • Alex Nørskov, Sulisitsisut siulersuisuunerini ilaasortaq • Inga Dora Markussen, Tusagassiivik Sermitsiaq/ AG-p siulersuisuini ilaasortaq • Marie Fleischer, 2012-2013 Sermersuumi Inuutissarsiornermut Siunnersuisoqatigiinni pisortaq • Michael Binzer, 2007-2013 Air Greenlandimi pisortaq • Palle Christiansen, Ilinniartitaanermut Naalakkersuisuugallartoq
Oqaatigineqarnerpaat ilaat makkuupput: Henrik Leth: Suleriaqqinnissatsinnut tunngavissaqarluarpugut, tas sami inuussutissarsiornermut siunnersuisoqatigiinnik peqaratta, taakkulu qinikkat ilimagisaanninngaanniit piginnaasaqarnerujussuupput. Pingaaruteqarporli suliffeqarfiit nu taat akulerunniarnissaannik piumasaqarnissarput. Naja Nathaliensen: Oqallikkaa ngatta inissisimaffiit assigiinngitsut suuneri paasisariaqarpavut. Naa lakkersuinikkut aalajangiinerit imaaliallaannarluni suliffeqarfiit aalaja ngiinerinut assersuunneqarsin naanngillat. Tassami piviusuni suut tamarmik imaaliallaannaq suliarineqarsinnaanngillat, assersuutigalu gu sulisussarsiornissamut pikkorin nerunissaq. Inimi maani issiasugut puigoqqajaasarparput Nuup ava taani pissutsit piviusut qanoq isik koqarnersut. Nunaqarfeeqqami si u ariartorfiunngitsumi. Angut inuu suttoq 25-nik ukiulik ilinniagaqan ngitsoq qanoq ililluta peqataatissavarput? Niels de Conninck-Smiths: Inuussutissarsiummik ingerlatalittut oqaaseqarpunga, allaffissorne rujussuaq uparuarakku ilaatigut peq qutigaara qaratsat allaffissornermik ullumikkut suliaqartut allatigut atorfissaqartikkatsigit. Alex Nørskov: Inuiaqatigiit piorsar neqassappata piginnaanikkut qaf
Ulrik Bang/ BANG.GL
” Pimoorussillutik aningaasaleerusuttut kajungilersinniarlugit aqutsinikkut atugassarititaasut aalajaatsut qulakkeerneqartariaqarput, taakkumi piffissamut sivisuumut pilersaarusioqqaarlutik aatsaat sulisarmata. Tamatumunnga taarsiullugu nunaqavissunik sulisoqarnissaannik piumaffigineqassapput”, ataatsimiinnermi saqqummiinermini Anders Eldrup erseqqissaavoq. Uani isummaminik itisileritinneqarluni Martin Breumimit apersorneqarpoq. ”Det er vigtigt at sikre stabile rammebetingelser for at tiltrække seriøse investorer, da de arbejder med lange tidshorisonter. Stil til gengæld krav om lokal arbejdskraft i passende omfang”, understregede Anders Eldrup i sit oplæg på konferencen. Her uddyber han sine synspunkter i et interview med Martin Breum.
faassaanissaq pinngitsoorneqar sinnaanngilaq. Meeqqat atuarfiat ullumikkumiit annerusumik pingaar tillugu qitiutinneqartariaqarpoq. Inga Dora Markussen: Ilinniarti taa neq siunissamut aqqutissaappat, aamma katsorsaaneq taama ippoq. Ajornartoorneq, piitsuussuseq imminullu naleqartutut misiginermik annaasaqarneq aamma ajornartorsiutaapput angisuut, soor lu aamma inooqatigiinnikkut assigiinngissuseq taamaattoq. Oqal linneq manna ingerlalluartut ”allallu” qanoq assigiinngitsigisunik atugaqarnerannut takussutissaa voq. Nunap pisariaqartitaa tassaa voq inunnik isumalluuteqarnermut naalakkersuisoq. Aamma tusagassiutivut aningaasakilliortut ajornartorsiutaapput. Allaat Nunatsinni tusagassiorfinni inuit attaveqarnermik suliallit pikkorissut amerlanersaat tusagassiorfinni sulinngillat. Pisortat takoqqusaarsusiornermi suliassanut akiliutit nunanut allanut nassiussuinnarpatigit equngassuseq tamanna ingerlaannassaaq. Marie Fleischer: Amerlasoorpassuarnik pitsaasunik misissueqqis saartoqarsimavoq, maannalu inger laqqittariaqalerpugut. Pingasorarte rutaalli ilinniakkamik naammassin nissimanngippata qanoq ingerlaq qissaagut? Suliassallu taassuma
suliarinissaanut suliffeqarfiit suleqatiginissaat isumassarsiatsialaavoq. Inersuarmit apeqqutit: Suliffeqarfiit nunaqavissunik sulisoqarnissartik soorunami soqutigisaraat. Suliassamilli suliarinninnissassinnut nukissaqarpisi? Alex Nørskov: Aap, piginnaanerit nammineq piginngikkaangatsigit avataanit sulisussarsiortarpugut, taamaaliornikkut nammineerluta ineriartorniassagatta. Michael Binzer: Aap, attaveqarnikkut imminnut ungasissorujussuarmik inissisimasoqarpoq. Taa maattumik aamma CSR pingaaruteqarpoq. Inuussutissarsiummik ingerlataqartutut akuleruttariaqarpugut, taakkuuvugummi suliffissanik pilersitsisussat. Avissaartuutitsinata ataatsimuulersitsisariaqarpugut. Maliina Abelsen: Aap, nuna ta makkerlugu amerlasuunit isumaqataaffigineqartumik ingerlatsinikkut. Ukiuni sisamani kingullerni angusa qarsimaqaagut, sulili aqqut taki voq. Qanoq aqqut naallugu ingerlasinnaanersugut ataatsimiinnermi allami sammineqarsinnaavoq. Pit saavoq niaqqutsinni silatuunik eq qarsaateqarnerput, kisiannili takorluukkat qanoq siaruartissavavut?
Henrik Leth: Taamaaliussaagut kalaallit suliffeqarfiutaat aallaqqaa taaniit peqataatinneqartarnissaasa qulakkeernerisigut. Avissaartuutitsinngitsumik naalakkersuinikkut ingerlatsisoqarnani siunnersuisut pitsaanerpaat atorneqarlit. Suliffe qar fiutivut angisuut siuttuugunik, suliffeqarfiit allat kalissavaat. Palle Christiansen: Inuup inun ngor neraniit toqunissani tikillugu ilinniarnissaanut pilersaarusiorpu gut. Anguniagalersorpugut, ilinniar titsisulli ullumikkumiit pitsaaneru sunik sakkussaqartariaqarput. Sakkussanut ilaavoq ungasissumit atuartitsineq. Minik Rosing: Pissutsit piviusut aallaavigalugit ilisimatusarfiliorto qartariaqarpoq najukkani piumasa qaatit pisinnaasallu aallaavigalugit. Qaffasissumik ilinniagartuujuniaannarluni ilinniagaq ilusilersorunnaarlugu, piviusulli assigiinngitsut pillugit amerlanernik ilisimasaqalernissaq anguniarlugu ilinniartoqartalerniarli! Brian Buus Pedersen: Maanna 2025-p tungaanut pilersaarut pigilerparput. Piviusunngortinnissaa nulli qitiusumi allaffissornikkut nukissat pigaavut?
au rora 17 2 013
7
Future
Greenland
2013
Der blev på flere måder skrevet historie, da Grønlands Arbejdsgiverforening slog dørene op til den tredje i rækken af Future Greenland konferencerne i Grønlands Kulturhus Katuaq. For det første var det med 430 deltagere den hidtil største erhvervskonference i Grønland. For det andet var konferencens temaer i uhyre aktuel samklang med de erhvervsmæssige, politiske og samfundsstrukturelle udfordringer, som Grønland står midt i. Og endelig havde Future Greenland mere end nogensinde international bevågenhed. Af Finn Jørn Jakobsen
F
uture Greenland 2013 er da også blevet til i kølvandet af GA’s to tidligere konferencer i 2009 og 2011. På den første var temaet ”ledelse, samarbejde og netværk”, der blandt andet førte til dannelse af konsortier for at styrke virksomhederne med henblik at kunne påtage sig opgaver for de internationale koncerner i råstofbranchen. Den næste i 2011 tog udgangspunkt i CSR under titlen ”People, Planet, Profit”. Det var denne konference, der inspirerede Dansk Arkitektur Center til det fælles grønlandsk-danske bidrag, Possible Greenland, på den internationale arkitekturbiennale i Venedig 2012. En udstilling, der blev besøgt af næsten 150.000 mennesker som det hidtil højeste besøgstal på en dansk pavillon i arkitekturbiennalens historie. Også i den anledning blev Grønland genstand for stor medieinteresse over hele verden. En væsentlig del af udstillingen var i øvrigt blevet sejlet fra Venedig til Nuuk og indgik i Future Greenland 2013. På basis af de spor, der således var lagt i de tidligere konferencer - og de erfaringer, der blev høstet - var ambitionsniveauet denne gang skruet endnu en tak op. Og endnu engang med ubetinget succes efter de mange rosende kommentarer at dømme.
8
au r o r a 17 2013
Da der nogle dage inden konferencen var blevet udskrevet valg til Inatsisartut, var det nødvendigt at foretage nogle små justeringer af programmet, men også det blev klaret med overblik og professionalisme.
Deltagelse, ansvar, analyse og udvikling af en ny samfundsmodel Målene var klare, helt fra starten af planlægningen: Future Greenland 2013 skulle involvere og engagere til deltagelse i færdiggørelsen af en samlet, overordnet vision for Grønland med væsentlige og nyskabende tanker. Målet var desuden at inspirere borgere, erhvervslivet samt de politiske og civile organisationer til at tage medansvar for udviklingen. Future Greenland skulle være et markant skridt på vejen mod en grønlandsk ’tænketank’, der kan bære konferencens idéer videre og udvikle dem som et supplement til de politiske beslutningsprocesser. Konferencen skulle således pege på nye muligheder for samarbejder og måder at træffe beslutninger på. Ud fra kriterier som demokratisk deltagelse, politisk legitimitet og værdibaseret, bæredygtig udvikling. Future Greenland 2013 skulle i sig selv være et godt eksempel på,
hvordan man på tværs af en række beslutningstagere, interesser og samfundsaktører kan samles i fordomsfri dialog og gensidig inspiration.
Brian Buus Pedersen: Et mål uden en plan er bare et ønske Ja, ambitionerne var store, og det var da også med spænding, at alle medarbejdere i GA’s sekretariat fra morgenstunden var klar på konferencens første dag. Katuaq’s foyer med Possible Greenland udstillingen var en inspirerende ramme om modtagelsen af de 430 deltagere, og der var en summende stemning af forventning mens salen fyldtes. De to dages tema ”Vision og virkeliggørelse” blev slået an fra starten i GA’s direktør Brian Buus Pedersens velkomst. ”Alle virksomheder har en vision, men det er ikke alle, der reelt lever efter den”, sagde han blandt andet. ”Derfor drejer denne konference sig om, hvorvidt vi kan samles om en fælles vision på basis af Naalakkersuisuts udspil ”Vores fremtid - dit og mit ansvar”. Og ikke mindst om, hvordan vi kan virkeliggøre visionen. Der er ikke noget ved at have en vision, hvis den bare ligger i skuffen”, slog han fast. Ud fra påstanden om, at det ikke er undergrundens og naturens res-
Nunap iluani pinngortitamilu pisuussutit pisuunngortissinnaanngikkaatigut, eqqortunilli aalajangiisinnaasuseqarnitta pisuunngortittussaagaatigut uppernarsaatitaqanngikkaluamik oqaatigiitigalugu suna sammineqartussaq Brian Buus Pedersen-ip erseqqissarpaa eqqaasitsissutigalugulu soqutigisat isummallu assigiinngitsorpassuit tulleriaarlugit pingaarnersiorneqarnissaat qanoq pisariaqaritigisoq.
sourcer, der gør os rige, men evnen til at træffe rigtige beslutninger, trak Brian Buus Pedersen linjen op og mindede om, at det er tvingende nødvendigt at prioritere mellem mange forskellige interesser og holdninger. ”Er jernminen i Godthåbsfjorden en trussel mod næste års rensdyrjagt, eller er den et symbol på fremtiden for Grønland?”, spurgte han og henviste til den milliard kroner, Grønland kommer til at mangle i de kommende års budgetter, hvis der ikke skaffes nye indtægter som supplement til fiskeriet. ”Visionens mål er vigtig, reformer haster og en satsning på råstoffer er nødvendig. Men et mål uden en plan er bare et ønske. I den forbindelse er det vigtigt at minde om, at en større privat sektor helt afgørende for at opfylde visionen, og derfor er vi er nødt til at have de grønlandske virksomheder med fra starten i forbindelse med storskalprojekterne. Ellers bliver der tale om tomme kalorier. Dette kræver samarbejde i en trekant bestående af politikere, erhvervsliv og befolkning”, understregede GA’s direktør. Martin Breum, der var konferencens veloplagte ordstyrer og konferencier, sørgede for, at tidsplanen blev overholdt - men også at perlerækken af oplægsholdere fik lejlighed til at uddybe deres budskaber og svare på spørgsmål fra
Ulrik Bang/ BANG.GL
Ud fra påstanden om, at det ikke er undergrundens og naturens ressourcer, der gør os rige, men evnen til at træffe rigtige beslutninger, trak Brian Buus Pedersen linjen op og mindede om, at det er tvingende nødvendigt at prioritere mellem mange forskellige interesser og holdninger.
salen. Han understregede, at det var vigtigt at deltage i debatten. ”Det er legitimt ikke at sige noget, men det er mere legitimt at gøre det”, som han udtrykte det.
Maliina Abelsen: Vi skal være mobile og omstillingsparate Fungerende naalakkersuisoq for finanser, Maliina Abelsen, sagde, at udfordringerne ikke er blevet mindre siden sidste konference, der havde temaet People, Planet, Profit. Og at det derfor er endnu vigtige at diskutere en fælles vision, der inddrager erhvervsliv, civilsamfund og politik. ”2025 planen er ambitiøs, men er vores eneste mulighed”, sagde hun og fortsatte: ”Udover stor fokus på skolen indeholder den også mange andre planer. Ingen kan være uenige om målet, men vi kan være det om vejen. Vi kan fortsætte som hidtil, men det vil være en katastrofe for vores børn. Derfor har vi fremlagt 2025 planen. Hvis vores børn skal have uddannelse, deres forældre jobs og bedsteforældrene en tryg alderdom, kræver det en styrket indsats på mange måder, hvilket igen kræver vækst i samfundet. Denne vækst vil være afhængig af råstoffer og flere erhvervsmuligheder, hvilket vi har arbejdet med i årtier. Vi har for længst formuleret visio-
nerne, men nu skal vi gå fra visioner til virkeliggørelse. Vi kan ikke længere nøjes med at være afhængige af én industri, fiskeriet, men må for den sags skyld heller ikke alene blive afhængige af råstofferne. Det ideelle er et flerstrenget erhvervsliv”. ”Jeg glæder mig i øvrigt over at se, denne konference vokser fra gang til gang. Og jeg glæder mig over, at GA og erhvervslivet tager udfordringerne alvorligt med blandt andet så veltilrettelagte konferencer, som vi ser her. Stor tak til GA. Men med tanke på Brian Buus Pedersens redegørelse for de enorme udfordringer, vi står overfor, kan jeg da pludseligt få den tanke, at det måske er dumt at fortsætte i politik”, fortsatte Maliina Abelsen med et glimt i øjet og til stor morskab fra salen. Hun opfordrede til, at de eksisterende virksomheder i Grønland skal udnytte nicher og tage udfordringerne op. ”Det er vigtigt med en tidlig indsats, for hvis vi ikke får vores egne med ind i de nye industrier fra starten, har vi ikke fået succes. Vi skal være mobile og omstillingsparate, og vi skal udvise ansvar og mod, ligesom vi har kunnet så mange gange før gennem vores lange historie”. Den pludseligt opblussede debat i Danmark havde hun mest hovedrysten til overs for. Hun mindede om, at staten hidtil
au rora 17 2 013
9
har bakket den grønlandske råstofpolitik 100% op, og at de nye signaler fra enkelte partier Folketinget kunne gøre stor skade i forholdet mellem Grønland og Danmark. ”Nu skal rigsfællesskabet stå sin prøve”, sagde hun. ”Danske virksomheder er meget, meget velkomne. Vi har behov for kompetencer udefra, og de må gerne være danske, men vi udelukker ikke nogen. Og der kan under ingen omstændigheder blive tale om at udsætte tingene indtil visse danske politikere har besluttet sig for, hvad de mener. Det har vi hverken tid eller råd til”, understregede Maliina Abelsen og høstede stort bifald. På Martin Breums spørgsmål om, hvordan en dynamisk industriel udvikling nogle få steder kan ske uden at folk i fx mindre byer og bygder bliver kørt over, svarede Maliina: ”Dialog, uddannelse og ikke mindst samarbejde. Vi skal selvfølgelig se frem, men vi skal også se tilbage. Blandt andet se, hvordan vi gjorde, da vi reformerede fiskeriet. Vi skal lære af vores egne erfaringer. Det er bestemt ikke let, men vi skal sikre, at alle bliver en del af udviklingen. Nu er der som bekendt valg, men uanset hvem der vinder, er udfordringerne de samme”.
sen og Tietgen. Og om at råstoffer ikke er anvendelige i sig selv, men kun når man ved, hvad man kan man bruge det til. Kryolit var et ubrugeligt mineral indtil man opdagede, at det kunne bruges til aluminiumsfremstilling. Danmark og Grønland har helt fra 1700-tallet haft et tæt samspil, og Rosing mindede om, at Grønlands autonomi er opnået på grund af Danmark og ikke på trods af Danmark. Derfor vil det efter hans mening være helt naturligt - og en fordel for begge parter - at fortsætte dette tætte samarbejde. ”Verdensøkonomien er ved at flytte tyngdepunktet fra vest mod øst. Derfor skal vi selvfølgelig udnytte kinesernes interesse frem for at forsøge at udelukke dem fra at investere i Grønland. I Grønland ved vi, hvor mineralerne er, det giver kreditværdighed”, sagde han men mindede også om, at Grønland har andre muligheder end de, man diskuterer så intenst i denne tid og på denne konference. Natur, uberørthed, afstande, skønhed, stilhed. Reserver noget af Grønland til det”, sluttede Minik Rosing sit tankevækkende indlæg.
Minik Rosing: Bevar det tætte samarbejde med Danmark
Med sin mangeårige baggrund som topembedsmand, DONG-direktør og bestyrelsesformand holdt Anders Eldrup et oplæg om grundlæggende omstillinger i både offentlige forvaltninger, virksomheder og organisationer. Han sammenlignede de aktuelle problemstillinger i Grønland med dem, Danmark stod med for 40 år siden i vedrørende olieefterforskning og samfundsøkonomiske udfordringer. ”Man kan ændre et lands grundlæggende situation, men det kræver, at man har en plan, en vision - og ikke mindst et dygtigt team af både interne kræfter og eksterne rådgivere på et højt professionelt niveau”, sagde Eldrup. ”Man skal sikre stabile rammebetingelser for at tiltrække seriøse investorer, da de arbejder med
Grønlands verdensberømte videnskabsmand, geologiprofessor Minik Rosing, holdt et spændende causeri, hvor han blandt andet redegjorde for, at minedrift slet ikke er et nyt fænomen i Grønland. At Grønland er en væsentlig del af verden er heller ikke noget nyt, ligesom indvandring af en stor gruppe fremmede også er set før. I mange år var der således 10.000 amerikanere i Grønland, hvilket ikke gav alvorlige problemer … Han fortalte levende om, at det langt fra er hypotetisk, at Grønland kan leve af mineralske råstoffer. Tværtimod, sagde han og nævnte kryolit og navne som Julius Thom-
10
au r o r a 17 2013
Anders Eldrup: Investorer tiltrækkes af stabile rammebetingelser
lange tidshorisonter. Stil til gengæld krav om lokal arbejdskraft i passende omfang. Når vi i DONG investerede rundt omkring i verden, blev vi mødt med sådanne krav, hvilket er helt sædvanligt. Jeg ønsker meget et samarbejde mellem Danmark og Grønland, og med min rolle i forbindelse med pensionskassernes formuer kan jeg godt forestille mig at se på investeringer i fx grønlandsk infrastruktur. Men pensionsselskaber løber ikke store risici, og netop råstofsektoren er som bekendt en risikofyldt branche. Når vi taler om basal, samfundsmæssig infrastruktur, skal det offentlige have en hånd med, ligesom det er afgørende vigtigt at sikre et maksimalt hensyn og høje standarder, når vi taler miljø”, sluttede Eldrup.
Niels de Conninck-Smith: Der er ubegrænsede muligheder for økonomisk vækst i Grønland Royal Greenlands bestyrelsesformand Niels de Conninck-Smiths oplæg hed Scenarier for vækst. Han talte engageret om det store potentiale i Grønland, men også om de mange udfordringer, der skal løses for at få gang i væksten. Herunder øget arbejdsudbud og selvbærende beskæftigelse. Han påpegede blandt andet, at den voldsomme offentlige administration både er et strukturelt og et økonomisk problem. ”Grønland er ikke tvunget til at operere som en traditionel skandinavisk administration”, sagde han blandt andet. ”I forhold til landets størrelse er der for mange styrelser, råd og nævn. Til gengæld burde man måske have et større landsstyre for på den måde at få en bredere legitimitet. Grønland skal producere det, man har de naturmæssige forudsætninger for. Fisk og råstoffer naturligvis - men også naturoplevelser og turisme, hvis man kan tilvejebringe en hensigtsmæssig infrastruktur. Måske mangler der en national konsensus i Grønland. Men landet har forudsætningerne for at skabe nærmest ubegrænsede mulighe-
der for økonomisk vækst - hvis man beslutter, at man vil”, sagte Niels de Conninck-Smith til slut. På Martin Breums spørgsmål om, hvorfor virksomhederne ikke uddanner mange flere, inkl. bidrager til undervisningen i folkeskolen, svarede Niels de ConninckSmith: ”De grønlandske virksomheder vil gerne være med. Alle elever skal møde den bedste lærer, hvilket blandt andet kan ske ved bedre udnyttelse af IT teknologi. Sæt det mål, at Grønland skal ind i Pisa undersøgelsernes top 10!”.
X-faktor panel Efter den første dags oplæg og workshops var det tid til en paneldebat, hvor en række grønlandske politikere og erhvervsfolk debatterede over emnet. Også her havde ordstyreren Martin Breum travlt med at styre den engagerede diskussion. X-faktorpanelet blev introduceret på konferencens første dag, som et tiltag for at imødekomme ønsket om at grønlandske beslutningstagere kunne kommentere og kvalificere konferencens oplæg. Dag 1 var omdrejningspunktet ”Hvad skal der til for at komplettere 2025 planen?” X-faktorpaneldeltagere dag 1: • Henrik Leth, formand for Polar Seafood • Naja Nathaliensen, medlem af Inatsisartut 2009-2013 • Alex Nørskov, medlem af GA’s hovedbestyrelse • Inga Dora Markussen, bestyrelsesmedlem Mediehuset Sermitsiaq/ AG • Marie Fleischer, direktør Sermersooq Erhvervsråd 2012-2013 • Michael Binzer, direktør Air Greenland 2007-2013 • Palle Christiansen, fungerende Naalakkersuisoq for uddannelse
Blandt de mange typiske udsagn var følgende: Henrik Leth: Vi har et godt grundlag at bygge videre på, da vi allerede i dag har et erhvervsliv, der kan meget mere end mange politikere tror. Men det er vigtigt, at vi stiller krav om, at nye virksomheder skal integrere sig. Naja Nathaliensen: Vi skal forstå de forskellige roller, når vi debatterer. Politiske beslutninger kan ikke uden videre sammenlignes med en virksomheds. Tingene er mere komplekse, når man driver et samfund, men vi skal udvikle potentialerne bedre, fx gennem mere intelligent rekruttering. Vi her i dette lokale glemmer let, hvordan virkeligheden ser ud uden for Nuuk. I en lille bygd uden fremdrift. Hvordan vi får vi en ung mand på 25 år uden uddannelse med? Niels de Conninck-Smiths: Jeg udtaler mig som erhvervsmand, og når jeg peger på overadministration som et problem, er det blandt andet fordi, at vi andre steder har brug for de hoveder, der i dag sidder i den offentlige forvaltning. Alex Nørskov: Kompetencetilvækst er en betingelse for samfundsudvikling. Der skal langt større fokus på folkeskolen. Inga Dora Markussen: Hvis uddannelse er vejen frem, så er behandling det også. Krise, armod og mistet selvværd er også et stort problem, ligesom de sociale forskelle. Debatten her i salen er et symbol på et kæmpe gab mellem eliten og ”de andre”. Landet har brug for en HR-minister. Desuden er vores økonomisk pressede medier et problem. Efterhånden er der flest dygtige kommunikationsfolk uden for medierne i Grønland. Den skævhed fortsætter, når det offentlige bliver ved at sende annoncekroner ud af landet. Marie Fleischer: Der er lavet mange gode analyser, så nu skal vi videre. Men hvordan kommer vi vi-
dere, når 1/3 af en årgang ikke får en uddannelse? Det er en oplagt ide at samarbejde med virksomhederne om at løse denne opgave. Spørgsmål fra salen: Selvfølgelig er selskaberne interesseret i at give arbejde til lokale. Men har I ressourcerne til at påtage jer opgaverne? Alex Nørskov: Ja, hvis vi ikke har alle kompetencer fra starten, henter vi dem udefra, så vi efterhånden udvikler os selv. Michael Binzer: Ja, der er stor kommunikationsafstand. Derfor er CSR så vigtigt. Vi er som erhvervsliv nødt til at blande os, da det er os, der skal skabe jobbene. Jeg tænker på os som brobyggere frem for grøftegravere. Maliina Abelsen: Ja til national konsensus. Vi er nået langt de sidste fire år, men der er stadig en lang vej at gå. Næste tema for en konference kunne være, hvordan vi når helt ud. Det er fint, at vi har mange kloge tanker herinde, men hvordan får vi udbredt visionerne? Henrik Leth: Ved at sikre, at grønlandske virksomheder er med fra starten. Før ikke separationspolitik, men brug de bedste konsulenter. Vores store virksomheder skal være de lokomotiver, der kan trække de øvrige med. Palle Christiansen: Vi lavede en strategi om uddannelse fra vugge til grav. Vi satte mål, men lærerne skal have bedre værktøjer end i dag. Blandt andet gennem fjernundervisning. Minik Rosing: Lav et virkelighedsbaseret universitet med udgangspunkt i lokale krav og forudsætninger. Mindre akademisk fims, men flere med kendskab til andre dele af virkeligheden! Brian Buus Pedersen: Nu har vi Vision 2025. Er ressourcerne i centraladministrationen til stede til at føre visionerne ud i livet?
au rora 17 2 013
11
Ulrik Bang/ BANG.GL
Naja Nathanielsen aamma Henrik Leth sassartarfimmi oqallinnerit ilaanni peqataasut. Naja Nathanielsen og Henrik Leth under et af debatmøderne fra scenen.
Ataatsimiinneq manna nuannaraara ”
Arlaannik isorisaqassaguma im maqa unillatsiarnerit sivikip pal laartutut isigisinnaavakka, tas sami oqariartuuterpassuit kipisuitsumik takkussortut tamualaarnissaannut piffissaqartanngimmat”, Inatsisartunut ilaasortaq, Naja Nathaliensen, qungujulluni Future Greenlandip eqimattakkaarluni isumasioqatigiissitsinera ilaannut ingerlalluni. ”Naamik, ilumoorsaassaguma ataatsimiineq manna pillugu Sulisitsisut nersorusuppakka. Periuse-
rineqartoq pitsaavoq inuiaqatigiittullu unammilligassatta ilai eqqorluavillugit qitiutillugit. Siunissami periarfissarisinnaasatsinnut apeq quterpassuarnut naammassisassanut tunngasut ulluni makkunani oqallisigileruttorpavut, oqallinnis sa mullu tamatumunnga Future Greenland pitsaalluinnartunik tunniussaqarpoq. Naalakkersuinermik suliaqartutut Sulisitsisut isumaqatigisuaannanngilakka, inuaqatigiinnili suliassamik taamma angitigisumik pingaartigisumillu kivitsinerat
pillugu ataqqillugit. Ataatsimiinneq manna pissutsinik atuuttunik isor nartorsiuiniarnerinnaanngilaq, paarlattuanilli angusaqarniarluni oqaloqatigiinnissaq tigussaasunillu siunnersuuteqarnissaq anguniarneqarluni. Ulluni ataatsimiiffiu suni suliniutissanik aalajangersimasunik saqqummiussaqarnissaq neriorsuutaasimammat, taakku suuneri takussallugit qilanaaraakka. Soorlu isummersuisut Soorlu isummersuisut aammalu oqaluuserineqartut aalajangiunneqartullu allattorsimaffiat. Isumassarsinaqaarluni, peqataa neralu nuannareqqara”, Naja Nathaliensen naggasiivoq ingerlaqqipallallunilu. Taanna borgmester Asii Chemnitz Narupimit ilassuteqarfigineqarpoq, taassumami Future Greenland ingerlallualersimasutut oqaa tigaa, nunap taama annertutigisumik allanngulerfiani tunngavissa qar luartumik inuiaqatigiinni oqal liffittut uteqqiasutut inissilluarsimammat. ”Aamma tulluusimaarpunga ataatsimiinnermik taama pitsaatigisumik aaqqissuussinissa mut Nunarput nukissaqarmat”, Kommuneqarfik Sermersuup borgmesteria oqarpoq. ”Uani assigiimmik pingaartillugit pivakka ataat simiinnerup aaqqissuussaanera, isumassarsiorsinnaassuseq ataat simiittunillu kiffartuussineq”.
Jeg nyder denne konference ”
Hvis jeg skulle finde noget at kritisere, så er det måske, at der er for korte pauser til at reflektere over de mange relevante budskaber, man modtager hele tiden”, smiler medlem af Inatsisartut, Naja Nathaliensen, på vej til en af Future Grerenlands workshops. ”Nej, alvorlig talt, så vil jeg gerne rose GA for denne konference. Den har en god form og sætter virkelig fokus på nogle af de udfordringer, vi som samfund står midt i. Vi er i en periode, hvor skal diskutere mange problemstillinger i relation til vores fremtidige muligheder, og her er Future Greenland et su-
12
au r o r a 17 2013
per godt bidrag. Jeg er som politiker ikke altid enig med GA, men jeg respekterer dem for, at de løfter en stor og vigtig samfundsopgave. Konferencen her er et godt eksempel på, at deres initiativer ikke bare skal ses som kritik af det bestående, men tværtimod som interesse i kon struk tiv dialog med konkrete anvisninger. Jeg glæder mig til at se, hvad der kommer ud af de specifikke tiltag, som man har lovet, der skal blive resultatet af disse dage. Fx en tænketank og en grønbog. Men det er vildt inspirerende, og jeg nyder at deltage”, slutter Naja
Nathaliensen, inden hun skynder sig videre. Hun suppleredes af borgmester Asii Chemnitz Narup, der især hæftede sig ved, at Future Greenland for alvor har etableret sig som et væsentligt, tilbagevendende bidrag til den kvalificerede samfundsdebat, som er så afgørende for et land midt i store forandringsprocesser. ”Jeg er i øvrigt stolt over, at vi her i Grønland har ressourcer til at afvikle konferencer på dette niveau”, sagde Kommuneqarfik Sermersooqs borgmester. ”Både organisatorisk, kreativt og hvad angår faciliteter”.
Ullup aappaa: Takorluukkamiit piviusunngortitsinermut
Hans Gammeltoft-Hansen: Tamanut ersittumik pissusissamisoortumilu ingerlatsineq qanoq qulakkiissavarput? Ukiorpassuarni Folketingip ombudsmanderisimasaata Hans Gammeltoft-Hansenip naalakker suinikkut aalajangiisoqarniartillugu sulianik ingerlatsisarneq pillugit
saq qummiivoq. ”Allamik pisassa qarlunga ukiup ataatsip matuma siornatigut maanniikkama sullissiviit paasiuminartumik, tamanit takuneqarsinnaasumik pissusissa misoortumillu ingerlatsineq oqa luuseraakka. Ukioq manna aamma taakku sammivakka, kisiannili matumuuna naalakkersuinikkut ingerlatsinermut tunngatillugu. ”Inissisi maffiit assigiinngitsut marluupput, tunngaviatigulli periutsit assigiillutik. Imminnut qalleraapput, tassami naalakkersuinikkut aalajangiinerit sullissivimmit paasissutiissiinerit tunngavigalugit pisarmata”. ”Innuttaasunik peqataatitsineq piffippassuarni ajornartorsiutaa voq”, Gammeltoft-Hansen nangippoq. ”Danskit atuagassiaat ullormut saqqummersartoq ippassaanikkunni allappoq København ukiuni makkunani sukkasoorujussuarmik allanngoriartorfiusoq, tamatumunngali innuttaasut sunniuteqa taatinneqaratik. Maskiinat nunamik assaallutik aallartikkaangata aatsaat inuit paasisar paat allanngortoqarnialersoq. Ta manna Kalaallit Nunaanni suliniutinut angisuunut tunngatillugu ilisarnartorujussuu voq. Sumiluunniit na lorninartunik taama pisoqartarpoq”. Ulrik Bang/ BANG.GL
U
llormi ataatsimiiffiusumi siullermi soqutiginninneq aallussilluarnerlu ataatsimeeqataasut ullup aappaani ullaakkut takkukkamik suli attappaat. Takorluukkat pillugit pingasunngornermi saq qum miinerit oqallinnerillu Brian Buus Pedersen-ip eqikkarlugit naatsumik oqaluuserereeramigit, sisamanngornermi sammisassamut saappoq, tassalu takorluukkanik piviusunngortitsinissaq. Taa maaliorporlu ilaatigut makkunin nga apeqquteqarluni: Qanoq ililluta ingerlaqqissaagut? Aalajangiinissaq tikillugu sulianik ingerlatsisarneq eqqortuuppat? Aa lajangiinissaq tikillugu sulisarneq eqqarsaatigilluakkamik aaq qissuussaava? Tamanut ersittumik aqutsineq qanoq pilersissavarput? Takorluukkap nunarsuup sinnera qanoq naapigiassavaa? Aalajangiinissaq tikillugu sulianik ingerlatsisarneq Martin Breumip naatsumik saqqummiuppaa. Tamat oqartussaatillugit ingerlatsinerup toqqavia allanngorani taamaa ginnarpa?, taanna aperivoq inuia qatigiinnilu kalaallini inooqataasut tamaasa akuleruteqqullugit oqalliseqataaqqullugillu kaammattorlugit. ”Ataatsimiineq manna peqqu taalluni ulluni makkunani Kalaallit Nunaat pillugu Danmarks Radiop ilanngussassaralui unitsinneqarsimapput, tassami Kalaallit Nunaat pillugu ilisimasallit tamarmik inersuarmi maaniimmata!”, taanna taama oqarpoq katersuussimasunillu nuannatigineqarluni.
Illuliaq quleriinnik pingasunik inissiartalik Gammeltoft Hansenip assersuutitut atorpaa: 1. Illuliap taassuma toqqavia pisortat aqutsinerannut tunngavittut assersuutigisinnaavarput. 2. Quleriit aappaat tassaavoq paasissutissiisarneq, tikinneqarsinnaaneq ammasuunerlu. Quleriit aappannut innuttaasut kasuttoriarlutik isersinnaapput. 3. Quleriit qullersaat tassaavoq oqartussaasut saqqummerlutik peqataarusuttunik tikilluaqqusinerisigut innuttaasut suleqataa rusuttut akuuffissaat. Illup taassuma pissusissarmisoortumik ingerlatsinermi ilutsit pingasut imarai: Pisortatigoortoq, ilisimasanut tunngasoq inuinnaallu ingerlatseqataanerat. Pisortati goortoq taamaattussaaginnarpoq. Ilisimasat tunngavigalugit tunngavilersorluakkamik saqqumiinerit, pitsaasunik pitsaanngitsunilluun niit, qulakkiissavaat saqqummiussat ilisimasanik tunngaveqartuu sut. Tamakku kingunerisinnaavaat naalakkersuinikkut pingaarnersiuinissaq, immikkulli ilisimasalittut sulisoqarneranut ilisarnaatigitissallugit naammannatik? Ilinniagartuu” Ammasumik pissuseqarluni ingerlatsisoqaraangat innuttaasut aalajangiinernut nakkutiginnissinnaasutut misigisarput. Neriulluinnarpunga tunngaviusumik naleqartitaq tamanna, Kalaallit Nunaani allannguinissarujussuit pillugit oqallinnerni tamani ilaatinneqartassasoq”, soqutiginartumik saqqummiinermini Hans Gammeltoft-Hansen oqarpoq. ”Åbenhedsprincippet er en forudsætning for befolkningens kontrol med beslutninger. Mit store håb er, at denne grundværdi vil gennemsyre debatten om de enorme forandringer, der skal se her i Grønland”, sagde Hans Gammeltoft-Hansen i et interessant oplæg.
au rora 17 2 013
13
Trine-Maria Kristensen, ilisimatusarnermut, ineriartortitsinermut inuillu qarasaakiakkut attaveqaqatigiittarnerannut siuttuusoq ”Qarasaasiat atorlugit aalajangiinissap tungaasut sulianik ingerlatsisarneq” qulequtaralugu saqqummiivoq.
Ulrik Bang/ BANG.GL
Trine-Maria Kristensen, der er frontløber indenfor forskning, udvikling og anvendelse af sociale medier, holdt oplæg med titlen ”Digitale beslutningsprocesser”.
tut piginnaanerit assigiinngitsor passuarnik isumaqarsinnaapput. ”Kingulliusoq tassaavoq innut taasunut pissusissamisoortumik ingerlatsineq, taannalu tigussaa nersaavoq pingaarnersaallunilu”, ombudsmandiusimasoq nangippoq. ”Taava tamanit orninneqarsinnaaneq tamanillu takuneqarsinnaasumik ingerlatsineq atuuppoq. Ammasuuneq. Naammanngilaq naalakkersuinikkut aalajangiinerit taamaallaat pisortatigoortumik malitassat ilisimasallu pissusissamisoortumik saqqummiuneri kisiisa tunngavigalugit aalajangiisoqartassappat. Inuit piginneqataasutut misigissapput, tamanna ima paasillugu suut tamarmik kissaatigineqartutut ingerlassappata, innuttaasut ta mar mik ataasiakkaarlutik paasissutissinneqarnertik peqataatinneqarnertillu tunngavigalugu isertu aatsumik iliorfigineqarnermik mi sigalutik. Ammasumik pissuseqarluni ingerlatsisoqaraangat innuttaasut aalajangiinernut nakkutiginnissinnaasutut misigisarput. Neriulluinnarpunga tunngaviusumik naleqartitaq tamanna, Kalaallit Nunaani allannguinissarujussuit pillugit oqallinnerni tamani ilaatinneqartas sa soq”, taanna oqarpoq. Breum: Aap, kikkut tamarmik pe qataatitsinissaq oqaluuseraat. Ka laal lit Nunaat isorartoorujussuuvoq. Piumasaqaatit taakkuuinnas-
14
au r o r a 17 2013
sappat, imaluunniit isiginiagassat allaaneruppat? Soorlu nukissaalatsineq? Soorunami attaveqaatit il.il. eq qarsaatigineqartariaqarput, kisiannili nunami maani nunanut allanut naleqqiulugit aningaasaliissutissat amerlanerusariaqaraluarput, sa pin ngisamik pitsaanerpaamik peqataatitsinissaq qulakkeerniarlu gu. Qarasaasiakkut attaveqaatit atoraanni piviusunngortitsinissamut periarfissarpassuaqarpoq. Suliamut inuttut attuumassuteqarneq pissutigalugu suliamut akuusinnaannginnermut tunngatillugu nunami inukitsumi immikkut apeq qutitaqarpoq naammassisassanik, nunarsuarmili nutaaliaasumi tamat oqartussaaffigisaanni inooqataaniaraanni tunngaviusumik ammut killissaq qaangerneqanngisaannar tariaqarpoq”, Hans GammeltoftHansen erseqqissaavoq.
Trine-Maria Kristensen: Ima aperiit: Qitornatit sunik kissaappigit? Facebook aalajangiinissallu tu ngaanut suliat ingerlasarnerat imminnut qanoq attuumappat? TrineMaria Kristensenip ilisimatusarnerup, ineriartortitsinerup inuillu qarasaakiakkut attaveqaqatigiittarnerat pillugit siuttuusup saqqummiussaa qarasiat iluaqutigalugit aalajangiisarnermut tunngavoq – aammalu inuiaqatigiinni nutaaliaasuni
inuit qarasaasiakkut attaveqaqatigiittarnerisa sulianik ingerlatsisarneq qanoq sunnertarneraat saq qummiinermini sammillugu. Assersuutitut ”Katersortarfik 2.0” atorpaa, ullumikkullu naalakkersuinermut tunngatillugu katersortarfinnik qanoq atuitiginerput (imaluunniit atuinngitsiginerput) innersuussutigallugu. ”Aalajangiinissap tungaanut qarasaasiakkut attaveqaatinik atuilluni suliat ingerlanneqarnissaannut periarfissaqarpoq”, taanna oqaluttuarpoq, eqqaallugulu danskit kommuniini iluatsittumik taama periuseqarluni innuttaasunik peqataatitsineq iluatsilluarsimasoq. Tas sunga ilanngullugu eqqaasitsissutigaa Kalaallit Nunaanni Facebook-imik atuisartut 26.000-iummata, taamaattumillu aamma attaveqariaaseq taanna avaqqunneqarsinnaanngitsoq. Breum: Nunami maani inuit iliniagaqarsimanngitsut atuarniarnikkullu ajornartorsiutillit qassiuppat. Maani qanoq iliortoqartarpa? ”Facebook atorlugu pikkorissarnissanik neqerooruteqartoqarlerli nunaqarfinnilu pisiniarfinni qara saa siamik piumasunit atorneqarsinnaasunik inissiisoqarluni”, Trine-Marie Kristensen akivoq. ”Peri u serli sunaluunniit atoraluarukku apeqqutit nalunarluinnartut apuukkuminaapput. Inuit soqutigisaasa annersaat tassaavoq inuit nam min neq atukkatik, taavali soorlu aperiguit: Qitornatit sunik kissaappigit? Taava amerlanerit oqaloqataanissaminnut soqutiginnilissapput”, taanna naggasiivoq.
Jørgen Neergaard Larsen: Sulinermi inunnut assigiin ngitsunut inissaqartitsineq pilersinneqartarpoq ”Inuiaqatigiinni iluseq pitsaasoq suleqatigiilluarnikkut sulianillu naammassisaqarluarsinnaanikkut sanarfineqassaaq”, taama Dansk Arbejdsgiverforeningip pisortaata Jørgen Neergaard Larsenip oqaat sini aallarnerpai, ippassaammallu Maliina Abelsenip isummaminik
Ulrik Bang/ BANG.GL
saqqummiussinera isumaqatigalu gu, taannami oqarmat ukiuni mak ku nani naalakkersuinermik suliaqarnissaminnik toqqaasimasut inuunertik atoruminaallisittaraat. Minnerunngitsumik inuiaqatigiinni annertuutigut allanngorfiusuni … Eqqaasitsissutigaa aningaasat nunat killeqarfii malillugit killeqarfeqanngitsuusut, iluanaarfissatulli ilimanarnerpaanut imminnut inis sittarlutik. Soorlu aamma inuussutissarsiummik ingerlataqarneq nunarsuarmi tamarmi ingerlanneqartoq. ”Ingerlatseqatigiiffissuit angi suut nunani tamalaani sulisut naa la gaaffippassuarnit minnernit nukittunerupput”, taanna oqarpoq. ”Tamanna ullutsinni naalakkersuinermik suliaqartortatsinnut annertuunik piumasaqarpoq. Sakkussanillu nutaanik atuinissamik pisaria qalersitsilluni”. Apeqqutit naammassisassat Kalaallit Nunaata orniligaanut assersuutitut Danmarkip ineriartorsimanera eqqartorpaa. ”Danmark ukiut 100-it matuma siornatigut nunaavoq piitsuusoq tunisassiorfeqanngitsoq”, taanna oqarpoq. ”Nunaatillilli ilinniagaqarsinnaanertik paasivaat, højskolillu pinngoralerlutik. Nunaatillit piginneqatigiillutillu ingerlatseqatigiiffinni suleqatigiinnerisigut, ukiut qulikkaat ikitsu alunnguit ingerlanerini nunarsuarmi pikkorinnerpaanut inissinnissaq ajornarunnaarsinneqarpoq. Taa maa qataanik aamma pisoqarpoq suliffissuaqarnikkut tunisassiornerup aallartisarneqarnerani. Iluatsinniaraannilu ilaannikkut pisaria qar tartumik isumaqatigiinngittoqartarpoq. Inuussutissarsiummik ingerlataqartut sulisartullu akornanni aaqqiagiinngittarnerit ileqquulersimasut isumaqatigiissutinit pi ngaarnernit taarserneqariartuaarsimapput. Nunarsuarmi siullersaallutik imminnut ilisimateqatigiittalersimapput. Periuseq tamanna suli atorneqarpoq. Toqqissisimanissaq siunertaasimavoq. Aaqqiagiinnginnerit iluarsinissaannut aqutit nassaarineqartalerput – eqqartuussinernit ajugaasoqarlunilu ajorsartoqartartunit anguniagaqarluni isu-
”Ingerlatseqatigiiffissuit nunanit allaneersuugaluarlutilluunniit pisiniarfigisartagassaminnik atorfissaqartitsisarput, taamaattumik sunniivigeqatigiinnissamut, suleqatigiinnissamut ilisimasanillu katersinissamut Kalaallit Nunaanni periarfissarpassuaqarpoq”, Jørn Neergaard Larsen Dansk Arbejdsgiverforeningimi pisortaaneq oqarpoq. ”Også store udenlandske selskaber har brug for leverandører, så der er masser af muligheder for at skabe synergier og opbygge viden i Grønland”, lød det fra Dansk Arbejdsgiverforenings adm. direktør Jørn Neergaard Larsen.
maqatigiinniartarneq atorneqalerpoq. Aaqqiagiinngissutit DA’p peqataaffigisartagaasa 95%-ii ullu mikkut isumaqatigiilernnikkut aaq qinneqartarput. Tamakku eqqartoreeramigit Danmarkimi Europami ingerlasimaneq pillugu tamat oqallinnerat aammalu EU-mi Europamilu inuiaqatigiit avissaartuuttut oqaluttuarai. ”Taama angitigisumik allannguinerit isigissagutsigit sulineq ineriartortitsinermut tunngavittut isigissariaqarpoq. Tamatumuunakkummi inuiaqatigiit ineriartortarput aammalu inuit suliffeqarfiillu akornanni ataqatigiinnermik pilersitsisarluni”. ”Suliffeqarfiit inuillu avataaneersut Kalaallit Nunaannut isertut qanorluunniit amerlatigigaluarpata, qulakkeertariaqarparsi nunap nam mineq innuttaasa inerniartornermut peqataatinnissaat. Tassami aatsaat taamaaliornikkut inuaqatigiit ineriartortinneqarsinnaapput, inunnut assigiinngitsunut inissa qartitsinikkut”, Neergaard Larsen nangippoq nunallu Canada, Singapore Europalu innersuussutigalugit. ”Canada ukiorpassuarni nunanit allanit inuit nutsertut pillugit naa lakkersuinikkut suliniutersimavoq, akuutitsilernissaq qulakkeerniarlu gu amerlasuunik iliuuseqarsima voq ilinniartitaanerlu ima aaqqis suussaavoq inuit namminneerlutik imminnut pilersulernissaat anguniarlugu. Paarlattuanik pisortat piler-
suisarnerannik, Europamisut ittumik, Canada ineriartortitsisiman ngilaq. Singapore unammillerneqartorujussuaq amerlasuunillu upperisaqatigeeqarfiusoq inuiannillu assigiinngitsorpassuarnit inuuffiusoq assigalugu qanoq periuseqarnissaq toqqarneqarsimavoq. Nunani taakkunani akuutitsilernissaq ilinniartitaanerlu suliniarfigissallugit toqqarneqarsimapput. Ilaa tigut nukappiaqqanut atuarniarnikkut ajornartorsiortunut ilinniakkanik nutaanik pilersitsinikkut. Europap allanut naleqqiulluni takorluukkani sukumiilluinnartunik allattorsimavai. Maannakkulli killiffik qanoq ippa? Europap kujataani nunarpassuarni naammassineqarsinnaanngisaannartunik inuit neriorsorneqarsimapput. Tamatumalu kingunerisaanik piffiit ilaanni inuu suttut 50%-ii suliffissaaleqipput”. ”Kalaallit Nunaanni takorluukkanut tunngatillugu sakkussat kukku sut, soorlu Europap kujataani atorneqarsimasut, atornaveersaassavasi”, DA’p pisortaa mianersoqqusivoq. ”Maani periarfissanut naleq qiullugu erseqqilluinnarpoq suli sussat aningaasallu avataaneersut pisariaqartinneqartut. Namminerli sulisinnaasortassi sapinngisamik amerlanerpaat sulisuulernissaat isumagissavarsi. Sumiluunniit inuit katersuukkaangata – suminngaanneeraluarlutilluunniit – atugartuussuseq/kulturi pinngortarpoq. Aamma pingaartuuvoq ineriartortitsine-
au rora 17 2 013
15
rup kalaallit inooriaasiannit kalaallillu pingaartitaanit sunnerneqartup kipitinnginnissaa. Breum: Oqarputit aaqqissuussaa nikkut ilutsit atuuttorpassuit atta tiinnarneqassaasut? Tamanna qanoq pisinnaava ilutigisaanik sulisussat avataaneersorpassuit nunamut iserartillugit? ”Ingerlatseqatigiiffissuit nunanit allaneersuugaluarlutilluunniit pisi niarfigisartagassaminnik atorfissa qartitsisarput, taamaattumik sunniivigeqatigiinnissamut, suleqati giinnissamut ilisimasanillu katersinissamut periarfissarpassuaqarpoq. Siuttuussagaannili soorunami suliat ingerlaarnerannut peqa taa nissaq aalajangeeqataasarnissarlu qulakkeertariaqarput”, Jørgen Neergaard Larsen naggasiivoq.
Nils Wang: Aqqutit tamarmik Issittumut sammipput Kontreadmiral Nils Wangip Forsvarsakademiet-imeersup Kalaallit Nunaata Danmarkillu attaveqati giinnerat – nunarsuullu sinneranut attaveqarnerat - nassuiaramiuk, nu nani tamalaani pisut eqqartorpai. Taassuma oqalugiarnermini eq qartorpaa Kalaallit Nunaata nammineerluni aatsitassanut ikummatissanullu tunngasut aqussinnaagai, aappaatigulli isumannaallisaaneq pillugu naalakkersuinermut tamanna sunniuteqartuussaasoq. Pingaartumik aatsitassanut qaqutigoortunut, uran-imut assersuutigalugulu Kinamit aningaasaliissutissarpassuarnut tunngatillugu. ”Kalaallit Nunaat Kinamut soqu tiginartuuvoq”, taanna oqarpoq. ”Tamatumunnga peqqutaasoq si ulleq tassaavoq nunarsuaq tamakkerlugu isumalluutinik ujartuigami, tassami siunissami inuit pissaqarnerit amerliartupiloortussaammata, soorlu aamma Indiami taamaattoq. Peqqutaasup aappaa tassaa voq naalakkersuinikkut aalajangeeqataasinnaagunik aalajangeeqataanissartik kissaatigigamikku. Kinap aningaasaliissutissai im mi neq isumannaalisaanikkut ajor nartorsiortitsisussaanngikkaluarput, aningaasaliissutilli ilaat naaggaartariaqassapput”, Wang mia
16
au r o r a 17 2013
nersoqqusivoq assersuutitullu taallugu qanittukkut Australiap Kinamik niueqateqarnissaminik isumaqatigiissumminik atorunnaarsitsinera. ”Aaqqissuussaanikkut kukkuneruvoq namminersorneq pillu gu inatsimmi tamakku isummerfigineqarsimannginnerat. Taamaat tumik assortuussutissat taakkununngaannaq tunngasut takkus sinnaapput taamaalillutillu aamma Kalaallit Nunaata Danmarkillu attaveqatigiinnerannut ajoqusiisinnaallutik”, taanna uparuaavoq nangillunilu: ”Danmark peqataajunnaartikkaanni allat taassuma inaanut inississapput. Arlaannaataluunniit pissaanera millisinneqarpat, allat pissaaneqarnerulissapput. Tassa pissaanilissuit ingerlatsinerat avaq qunneqarsinnaanngitsumik taa maappoq. Taamaalilluni Kalaallit Nunaat nalorninartumik inissippoq – tassami aningaasaqarnikkut kiffaanngis suseqalerneq immaqa ungisippallaanngitsumi angusinnaagaluarlu gu – siornatigumut naleqqiullugu nu narsuarmi inissisimanikkut pi ngaaruteqaleriartuinnarpoq. Nunamik piginnittussaanermik illersui nissaq pisariaqalersinneqarpoq, nunamillu piginnittussaanermik il lersuissagaanni alapernaarsuiso qartariaqarpoq, tamannaannarlu nukippassuarnik atuiffiusariaqarpoq”. Nunat tallimaasut issittumut killeqarfillit tassaasut Rusland, Norge, USA, Canada aamma Kalaallit Nunnat/Danmark sakkulersorlutik killeqarfilernusaannissaat ilimagin ngilara. ”Taamaaliussagaanni nunat tamarmik pilliutissaat annertuallaassapput”, taanna oqarpoq. ”Qalasersuarmilli piginnikkusunneq ukiuni aggersuni issitoq pillu gu suleqatigiinnissap qanoq ingerlanissaanut misiligutaassaaq. Nunallu tamalaat akornanni taama iliortoqarnerata Kalaallit Nunaata Danmarkillu suleqatigiinnissaat aat saat taama pisariaqartitsigilerpaa. Ukiorpassuarni ataatsimut oqaluttuarisaanerput nukissatut atussavararput. Danmark utoqqat sissanngilaq – aamma Kalaallit Nunaat qujassanngilaq. Pitsaasutigut pitsaanngitsutigullu oqaluttuari
saaneq ataatsimoorussimavarput. Tamannalu atorluassavarput”, Nils Wang naggasiivoq.
Annette Vilhelmsen: Kalaallit Nunaata aningaasaqarnikkut siuariartupiloornera? Danskit inuussutissarsiornermut siuariartornermullu naalakkersui suat Annette Villumsen isiginnaa rutikkut qaammataasakkoortukkut Christiansborg-imi allaffimminiit saqqummiusilluni peqataavoq. Aallarniutigalugu erseqqissarpaa Kalaallit Nunaata Danmarkillu sa pin ngisamik naligiilluinnarlutik ingerlaannarnissaat danskit naalakkersuisuisa ingerlatiinnarusukkaat, aammalu Kalaallit Nunaata ineriartortinneqarnissaanut kalaallit aalajangiisussaanerat apeqquserneqanngitsoq. ”Qularutiginngilara aatsitassat ikummatissallu inuussutissarsiornermut tunngaavissanik aningaa saqarnermik imminut nammassinnaanerusumik atitunerusumillu pilersitsisinnaasut”, ilatigut taanna taama oqarpoq. ”Soorunami aq qutaani unammilligassaqartas saaq, Asiamili oqartoqartarneratuut: Qaarusummut isernissaminut qunusoq, tiigerimik pisaqarsin naanngilaq. Kalaallit Nunaanni tiigerertaqan ngilaq, Asiamili aningaasaqarnikkut siuariartupiloornerit takutip paat aamma naalagaaffiit mikisun nguugaluit siuariartornissaminnut periarfissaqartut. Ukiuni aggersuni Kalaallit Nunaat pingaarutilinnik nalornititsisunillu aalajangiiniale raa ngat, angusaqarnissaq siunertaqaralugu Danmarkimiit ikiuukkusuppugut”. ”Ataatsimoorluni suleqatigiissitami, inuussutissarsiorneq pillugu Kalaallit Nunaata Danmarkillu suleqatigiinnerisa nukittorsarnissaa anguniarlugu suleqataanissarput qilanaaraarput”, Annette Villumsen nangippq. ”Matumani misissuissarput iluanaarutaasinnaasunik amerlanernik Kalaallit Nunaanni qanoq aningaasaliisinnaanerluta. Amerlaqaagut Kalaallit Nunaanni ineriartortitsinermik qilanaarluta malinnaasugut – neriullutalu unga-
Ulrik Bang/ BANG.GL
Kontreadmiral Nils Wangip Kalaallit Nunaata Danmarkillu attaveqatigiinnerat – nunarsuullu sinneranut attaveqarnerat sammigamiuk nunani tamalaarpassuarni apeqqutit naammassisassat qitiutillugit eqqartorpai. ” Ukiorpassuarni ataatsimut oqaluttuarisaaneq Kalaallit Nunaata Danmarkillu nukissatut atussavaat”, taanna erseqqissaavoq. Kontreadmiral Nils Wangs indlæg om Grønlands forhold til Danmark og resten af verden satte fokus på de mange internationale problemstillinger, Grønland står overfor. ”Grønland og Danmark skal bruge den lange, fælles historie som en styrke”, understregede han.
sinngitsumi kalaallit aningaasaqarnikkut siuariartupiluulissasut. Ullumi peqataaqqullunga saaffiginninnissinnut qujanaq, tullianik Kalaallit Nunaannukarnissannut qilanaalereerpunga”, danskit inuussutissarsiornermut naalakkersuisuat naggasiivoq.
Henrik Sørensen: Siunissa mut ungasissumut sammisumik iniartortitsineq piffissami qanittumi iserti taqarnissaminngaanniit pingaarneruvoq Danskit inuussutissarsiornermut naalakkersuisuanut akissuteqar ner mi Sulisitsisut siulittaasuat Henrik Sørensen imaq oqarpoq: ”Annette Vilhelmsen, qujanaq saqqummiussannut. Nalunaarnerit ersarissoq ataatsimiinnermi maanni tigulluarneqarpoq. Kalaallit aatsitassaataannik ikummatissaa taannillu atuinissamut pilersaarutit naluneqanngitsutut nutaajunngillat. Taamaattumik tupigusuutigi laarparput sammisaq taanna Danmarkimi nunami namminermi aqutsinermut tunngatillugu atorniarneqarmat – namminersorneq pillugu inatsisiup Folketingimi akuerineqarneraniit ukiut sisamat qaangiutillartullu. Tamannali illit imaluunniit maannakkut danskit naalakkersuisuisa pisuussutiginngilarsi, soorlu aamma ullumi taama nipilimmik nalunaaruteqartutit”. ”Aatsitassarsiornerup ikumma tissarsiornerullu iluani danskit suliffeqarfiutaannik suleqateqarnis sar put soorunami Sulisitsisunin ngaanniit soqutigaarput. Taamaa
tuumik Kalaallit Nunaannut ani ngaasaliisarneq inuussutissarsiutitigullu ineriartornissaq siuar sarniarlugit kalallit-danskillu suleqati giissitaannik pilersitsinissamik ne riorsuuteqarnerit nuannaarutigaarput”. ”Sulilernissaq qilanaaraarput. Sulisitsisummi pingaartilluinnar paat, aatsitassarsiornerup ikum matissarsiornerullu inuiaqatigiinnut kalaallinut tamanut iluaqutaalernissaa – aamma ilinniartitaanermut piginnaanngorsaanermullu tun ngatillugu. Uatsinnummi pingaarnerpaaq tassaavoq siunissamut ungasissumut imminullu nammassinnaasumik ineriartortitsineq, qanittumi isertitaqalernissamiit pi ngaarnerulluni. Tamannali anguneqassappat – soorlu illit kusanavissumik ima taa git ”kalaallit aningaasaqarnikkut siuariartupiloornissaat”, taama piso qas sappat pisariaqarpoq kalaallit suliffeqarfiutaat taakkulu sulisui sapinngisamik amerlanerpaat suli niutinut peqataatilluinnarnissaat sapinngisamillu siusinnerpaakkut peqataatinneqartalerrnissaat. Kissaatiginarnerpaavorlu aallaq qaterpiaaniit peqataatinneqartar pata. Tamatumanilu danskit kalaallillu suleqatigiinnissaannut periarfissaqarluarnera takusinnaavarput. Oqaatsitigut, inooriaatsikkut aammalu suliffeqarnikkut ileqquusunut tunngatillugu, suliffeqarfiutivut imminnut atassuteqartilissallugit periarfissaqassaqarluarpoq, nunat taakku marluk tamarmik soqutigisaat isiginiarneqarlutik”. ”Tassunga tunngatillugu oqaatigisinnaavara – Danmarkimi suli-
nermik inuussutissarsiutillit sulisitsisullu peqatigalugit – aatsitassarsiornikkut uuliasiornikkullu kalaallit danskillu inuussutissarsiutitigut ineriartortitsinissamut suliniummik siunnersuusiornissaq pillugu isu maqatigiissusiornissaq piareersarneqarmat. Naalakkersuinikkut suleqatigiissitamut illit eqqartukkannut assingusoq”. ”Annette Vilhelmsen, ataatsimiin nermut matumunnga saqqummiussininnut qutsavigeqqippakkit. Qanoq nuannertigisimassagaluarpa najuunnissarnut periarfissaqarsimasuugaluaruit, taava qanoq so qutiginnitsigaluni takorluugarpas suaqarlunilu ataatsimiinneq manna nammineerlutit takusinnaassaga luarpat. Matumuuna inuussutissar siornermut naalakkersuisutut Future Greenland 2015-imut qaaqqu saavutit”, Henrik Sørensen naggasiivoq.
Sara Olsvig: Naalagaaffeqatigiinnermi inissisimanivut erseqqissartariaqarpavut Silamik peqquteqartumik inortui laar luni Folketingimut ilaasortaq Sara Olsvig Københavnimiit tikippoq. Tamanna oqaluuserineqartussanut pilersaarummi tulleriiaarinernik allanngortiterilaarnikkut aaqqin neqarpoq, tikiinnavillunilu Katuami oqaluttarfimmukarpoq. ”Kingusinaarnera utoqqatsissutigaara, ajoraluartumilli Danmarkimi ulluni makkunani naalakkersuinikkut oqallinneq pissutigalugu kalaallit isumaannik saqqummiussinissaq pisarnermiit pisariaqarne-
au rora 17 2 013
17
rulluinnalerpoq”, taanna qungujul luni oqarpoq. ”Ataatsimiinnermi matumani sammisassat nuannaa ru tigeqaakka, tassami unammilligassat angisuut atukkavut pillugit oqallinnermut aallarniutitut pingaa rutilittut isigigakkit. Tamanna pillu gu Sulisitsisut nersorusuppakka”. ”Aatsitassat ikummatissallu aammalu inatsisitigut atugassarititaasut pillugit Nunatsinni annertuunik aalajangiisoqarsimavoq”, Sara Olsvig nangippoq. ”Maanna ingerlaqqissaagut, taamaaliornissamilu pingaaruteqarpoq inuussutissarsiortut, suliniaqatigiiffiit naalakkersuinermillu suliallit angu sa qarfiusussamik oqaloqatigiinnis saat. Inatsisitigut atugassariti taa sut qulakkiissavaat, siunertarisat pitsaasut kiisami piviusunngorsinnaalerput. Erseqqissaqqikkusupparali – immaqa pingaartumik Folketingimi suleqatinnut danskillu tusagassiorfiinut – Nunarput peqqissaartumik inatsisiliorsimammat, taamaattumik Afrikami pissutsinut naller suussineq kukkunerulluinnarpoq. Taama oqareerlunga oqaatigissavara imminut nammassinnaasumik ingerlatsineq attatiinnarneqassammat, aamma isumalluutitsinnut uumassusilinnut tunngatillugu. Isu mal luutit umaatsut pillugit paasititsiniaaneq amigaatigaarput, aammali imartavut sumut atussanerlugit oqallittariaqalerluta”. ”Ataatsimiinnermi matumani sammisamut tunngatillugu pingaa rutilimmik immitsinnut aperisaria qarpugut: Tamat oqartussaaqataatinniarlugit attaveqatigiittarnerput ingerlalluarpa? Tamatumunnga akissut tassaavoq, naamik naammaginartumik ingerlanngilaq. Peq qissaartumik nuna tamakkerlugu paasissutissiisarneq Nunatsinni akisoqaat. Angalanerit, najukkani ataatsimiititsinerit nalunaarusiornerit atuaruminartunillu saqqummiussasanik suliaqartarnerit nunanut allanut naleqqiullugu inuttaasumut ataatsimut agguaqatigiissillugit akisunerujussuupput. Taa maalilluni peqataatitsiniarneq aamma unimmillernartuuvoq, ullu mikkumulli ingerlasimanitsinniit pitsaanerusumik iliortariaqarpugut. Paasititsiniaanissamut aningaa
18
au r o r a 17 2013
saateqarfiliornissaq siunnersuutigaara, ingerlatseqatigiiffinnit ujar ler nissamut akuersissummik il.il. pigisaqartunit akilerneqartoq. Imaaliallaannarluta innuttaasunik taasisitseqattaarneq atorsinnaan ngilarput, tassami ingerlatseqati giiffiit periarfissaasa assinginik periarfissaqarnatalu nukissaqanngilagut”. ”Naggataatigut oqaatigerusuppara CSR-ip Nunatsinni ingerlalualersimanera nuannaarutigigakku, inuussutissarsiornerlu pillugu ataatsimiititap taamatuttaaq suliniaqatigiiffippassuit annertuumik suliaqarnerannik nersorusullugit. Aam ma Sulisitsisut ilanngullugit. Naggaterpiaatigut oqaatigissavara ulluni kingullerni oqallinnerup takutikkaa naalagaaffeqatigiittut aaq qissuussaanerput nutaamik inissittariaqaleripput”, Sara Olsvig nag gasiisoq.
Immikkut piginnaanillit oqallinnerat: Iliuuseqarnissatsinnut piareersimavugut? Ullup qeqqata siorna saqqummii soqaqattaareermat sammisamut paasisimasallit oqallitsinneqaqqipput. Tulliuttuni oqallinnermit uummaarissumik oqallittunit oqaatigineqartut ilaat sammissavavut: Immikkut piginnaanilittut oqallittussat ullormi ataatsimiiffimmi siullerni oqallitsinneqarput, taa maaliortoqarporlu kalaallit aalajangiisartui oqaaseqarsinnaatinniarlugit aammalu ataatsimiinnermi saqqummiussat atorluarniarlugit. Ullup aappaani ”Iliuuseqarnissatsinnut piareersima vugut?” pingaartillugu sammi neqarpoq. Ullup aappaani immikkut piginnaanillit oqallitsinneqartut makkuupput: • Birger Poppel, Ilisimatusarfik • Hans Kristian Olsen, Nuna Oilip pisortaa • Johannes Kyed, KompetenceKompagniet • Alfred Jakobsen, ICC
Palle Christiansen: Aap, maannakkut iliuuseqartariaqalerpugut! Ammasumik ingerlatsisoqartaria qarneranik Gammeltoft-Hansenip oqarneranut isumaqataavunga, ajo raluartumilli Nunnatsinni tusagassiorfiit nukiit pisariaqartinneqartut piginngilaat. Ilinniagaqarnerulernerup qanoq kinguneqarsinnaa neranut Singapore assersuutissaal luarpoq. Ilinniartitaanerup pigin naatitaaffiuginnarani aamma pisussaaffiuneranik eqqarsalernissarput ilikkartariaqarparput. Birger Poppel: Tamat oqartus saaqataatillugit ingerlatsinissamut unammilligassanut tunngatillugu: amerlanerpaat peqataatilerutsigit, aamma innuttaasut amerlanerit akuulernissaat naatsorsuutigisaria qarparput. Taamaaliussaguttali pi sariaqarpoq oqaloriaaserput pissu ti galugu amerlasuunik mattussin nginnissarput. Eqimattat ukiorpassuarni ammut oqaluffigineqarsimasut angujuminaapput. Allaanerusumik oqalliseriaaseqalerniarta. Isu maqataavunga oqartoqarmat nukiit avataaneersut suleqatigilissagivut. Hans Kristian Olsen: Sulisinnaa sortavut ikillutillu misilittagaqan ngillat aamma attaveqaatitigut amigaateqarpugut. Alloriarnerit ataasiakkaarlugit sulissaagut. Nunarsuarli utaqqisinnaanngilaq, aallartittaria qarpugut. Iliuutsivut ilutigalugit ilinniassaagut. Maarmorilimmi aatsi tas sarsiorfimmi tamanna misile reer nikuuarput. Tassani aallaq qaammut qanoq iliornissarput na lusimagaluarparput, sulisorpassuilli ilikkariartortinneqarsimapput. ”Kikkut tamarmik qilammut perusupput, arlaannaalli toqoru sunnatik” Michael Binzer. Tamanit takune qarsinnaasumik ingerlatsinissaq avaqqunneqarsinnaanngilaq. Ka tersortarfiit atorlugit ingerlatsinermut assersuut eqqorluinnarpoq. Amerlanerussuteqartut peqataatinniarnissaat suliassarujusuuvoq, iluatsitumilli suliarisassaalluni. Suut tamarmik ersittumik ingerlanneqan ngippata tunissarsiorniarluni suliniutit angisuut puiguinnagassaapput.
Qarasaasiakkut atortorissaarut nutaaq Sulisitsisut atulersippaat, taamaaliornikkut ataatsimiinnermi sammisassat tulleriinnersorneri peqataasnit Ipadikkut imaluuniit smart phonikkut malinnaaffigisinnaaniassammatigit. Iluaqusersuut taanna atorluarneqarpoq.
Johannes Kyed: Paasisitsiniaanerinnaq naammanngilaq. Peqataatsitsineq aqqutissaavoq, peqataalluarneq paasinninnerlu piginneqataasutut misigilernissamut aalaja ngiisuulluinnarput. Atortorisinnaa savut tamaasa atussavavut. Tamanit takuneqarsinnaasumik ingerlatsinermut tunngatillugu inersuarmit aperisoqarpoq: Paasitsit siniaanermut ersittumillu ingerlatsinermut tunngatillugu Alcoap suliniutaa pissusissamisoortumik ingerlatsinerua? ICC’p aallartitaa naa per torlugu inuinnaat peqataatilernissaannut piumasaqaateqarnermut tunngatillugu suli amigaateqaqaagut. Karl Lyberth, Qeqqata Kommuniani borgmesterimut tullersortaa soq, qaamanerusumik isiginnittaa seqarpoq: ”Aallaqqaataaniilli 97%it pilersaarutinut tapersersuipput. Maanna 95 %-iupput. Inuiaat kalaallit suliniuteqartoqarnissaanik kis saateqarput”, taanna oqarpoq eqqaasitsissutigalugulu inuiaat assigiinngitsuut nunatsinni najugaqalernissaat Kalaallit Nunaannut iluaqutaasussaasoq. ””Qaamasumik amillit” amerlasuut iluaqutaassa galuarput. Nunatsinni qaratsit pikkorissut sapinngisamik amerlanerpaat pigisariaqarpavut”. Gammeltoft-Hansen: Tusagassi or fiit angisuumik akisussaaffeqarput, taakkuli nukissaalatsinerat naa lakkersuinermik suliallit utoq
Ulrik Bang/ BANG.GL
GA havde udviklet en ny applikation, så deltagerne kunne følge med i programmet på deres Ipad eller smartphone. En facilitet, der blev flittigt brugt.
qatsissutigisussaanngilaat. Ilisimasanik siaruarterissagaanni paasisimasaqartariaqarpoq – aammalu pitsaasumik angusaqarniarluni isornartorsiuisinnaaneq piginnaa neqarfigineqartariaqarluni. Saq qummiussat paasiumaatsuussan ngillat sukumiilluinnartariaqaratillu. Periafissaqalerfiatigut iliuuseqar sin naaneq pingaatuuvoq. Sulianik ingerlatsineq sunnerneqarsinnaa suusariaqarpoq. Marie Fleischer: Paasissutissanik takujuminartunik suliaqarniarnitsinni unammilligassaqarpugut. Maliina Abelsen Nils Wangimut ima akissuteqarpoq: Naalagaaffeqartiinnerup qaqittariaqarneranik oqarneq naleqquppoq, maannakkorpiarli ittutut nipilimmik Danmarki saqqummertartillugu oqaloqataaffigiuminaatsorujussuussaaq. Ajo raluartumik naalakkersuinermik suliallit tamarmik eqqortumik taper ser suinngillat, tusagassiorfiillu ar lallit piviusut qanoq imminnut ata qatigiinnerannik paasinnissiman ngillat. Kalaallit tusagassiorfii facebook-imut tunngatillugu suli annerusumik akisussaapput, tamannalu kisimi atugaaqqunanngikkaluarpoq. Kim Andersen, Venstre sinnerlugu folketingimi ilaasortaq: Ataatsimiinneq naleqqulluinnarpoq angu sa qar nissamillu siunertaqarluni. Im ma qa siusinnerusukkut taamatut
ataatsimiittoqartussaasimagaluarpoq. Ilumoorporli immaqa uagut Danmarkimi aatsitassat ikummatissallu pillugit oqallinnermut siusinnerusukkut ilannguttariaqarsima galuartugut. Oqallinnerup nalaani inersuarmiiittut arlallit oqaaseqarput, taakkulu oqaaseqarnerminni siunissami ani ngaasaliisarnissani pisortat namminerlu pigisaminnik suliffiutillit suleqatigiinnissaat kaammattuuti gaat. ”Tamanit takuneqarsinnaasumik ingerlatsineq oqaluuserisorujus suu arput. Pissutsinulli atugassatsinnut ilaasoq tassaavoq peqataa sut amerlanersaat pisortanit ani ngaasalersorneqarnerat. Nammineq inuussutissarsiuteqarneq nu kit torsarneqarli!”, peqataasut ilaat oqarpoq. Michael Binzer: Allat isumaat ua gullu nammineq isummavut naa pikkaangata oqaloqatigiinneq pit saanerulersarpoq. Peqatigiilluta sulissaagut – pisortat namminerlu inuussutissarsiutillit. Atatsimiinnermi kissaatitut saq qummiunneqakulasoq, kisimiitillugu inerniliunneqarsinnaagaluarpoq: Pigineqarput: periarfissarpassuit. Kissaat: aalajangiinissani pingaarutilinni naalakkersuinikkut isumaqatigiiluni ingerlatsineq.
au rora 17 2 013
19
Dag 2: fra vision til virkeliggørelse I
ntensiteten fra første konferencedag var intakt, da deltagerne mødtes igen næste morgen. Efter at Brian Buus Pedersen opsummerede onsdagens oplæg og diskussioner vedrørende visionerne, lagde han sporene ud til torsdagens program, der fokuserede på virkeliggørelse. Det gjorde han blandt andet ved at stille følgende spørgsmål: Hvordan kommer vi videre? Har vi de rigtige beslutningsprocesser? Har vi gennemtænkte beslutningsstrukturer? Hvordan skaber vi gennemskuelighed? Hvordan møder visionen resten af verden? Martin Breum holdt et kort indlæg om beslutningsprocesser. Er demokratiets fundament uændret?, spurgte han og opfordrede alle dele af det grønlandske samfund til at involvere sig og tage del i debatten. ”I Danmarks Radio har man til gengæld været nødt til at aflyse alle indslag om Grønland i disse dage, da alle, der ved noget emnet, jo sidder her i denne sal!”, som han sagde til stor jubel fra forsamlingen.
Hans Gammeltoft-Hansen: Hvordan sikres transparens og legitimitet? Folketingets mangeårige ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansens oplæg handlede om den politiske beslutningsproces. ”Da jeg for et år siden var her i en anden anledning, talte jeg om gennemskuelighed, transparens og legitimitet i forvaltningen. I år beskæftiger jeg mig med samme emne, men på det politiske niveau”, indledte han. ”Det er to forskellige planer, men i princippet samme model. De glider over i hinanden, da politiske beslutninger bygger meget på informationer fra forvaltningen”. ”Borgerinddragelse er et problem mange steder”, fortsatte Gammeltoft-Hansen. ”Forleden skrev en dansk avis, at København udvikler sig eksplosivt i disse år,
20
au r o r a 17 2013
men at borgerne har meget lidt indflydelse. Ofte går det først op for folk, at der er forandringer på vej, når maskinerne begynder at grave. Dette er meget illustrativt i forhold til store projekter i Grønland. Dette skisma findes overalt”. Gammeltoft Hansen brugte billedet af en bygning i tre etager: 1. Fundamentet er det basale offentlighedsprincip. 2. Mellemetagen repræsenterer information, tilgængelighed og åbenhed. Her kan borgeren banke på og komme ind. 3. Øverste etage er der, hvor den aktive borger bliver involveret ved, at myndigheder kommer ud og inviterer til medinddragelse. Bygningen repræsenterer de tre former for legitimitet: Den formelle, den saglige og den folkelige. Den formelle er en selvfølge. Den saglige er en velbelyst fremlæggelse for at sikre, at sagkyndige vurderinger er lagt frem, både positive og negative. Dette kan give anledning til politisk prioritering, men er ikke tilstrækkelig, for hvordan definerer man ekspertise? Akademisk sagkundskab er mange ting. ”Endelig er der den folkelige legitimitet, som er den mest uhåndgribelige, men også den vigtigste”, fortsatte den tidligere ombudsmand. ”Her komme den offentlige tilgængelighed og det transparente ind i billedet. Åbenheden. Det er ikke nok, at politiske beslutninger er truffet på basis af den formelle og den saglige legitimitet. Folk skal føle et medejerskab, hvilket ideelt set forudsætter, at hver enkelt borger føler fortrolighed på basis af aktiv oplysning og involvering. Åbenhedsprincippet er en forudsætning for befolkningens kontrol med beslutninger. Mit store håb er, at denne grundværdi vil gennemsyre debatten om de enorme forandringer, der skal se her i Grønland”, sagde han.
Breum: Ja, alle taler om inddragelse. I Grønland er afstandene store. Skal man stille de samme krav her, eller er der andre hensyn? Fx til manglende ressourcer? Man må naturligvis tage hensyn til infrastruktur osv., men selvom det er en større investering her end mange andre steder, er det en god idé at sikre maksimal inddragelse. Meget er muligt ved at inddrage det digitale univers. Med hensyn til habilitet er der med en lille befolkning også nogle særlige problemstillinger, men der er nogle bundgrænser, som aldrig må overskrides, hvis man vil være en del af den moderne, demokratiske verden”, understregede Hans Gammeltoft-Hansen.
Trine-Maria Kristensen: Stil spørgsmålet: Hvad vil du ønske for dine børn? Hvordan hænger facebook og beslutningsprocesser sammen? Trine-Maria Kristensen, der er frontløber indenfor forskning, udvikling og anvendelse af sociale medier, præsenterede et indlæg, der handlede om digitale beslutninger - og hvordan de sociale medier påvirker måden, man laver processer på i det moderne samfund Hun brugte billedet ”Forsamlingshus 2.0” og henviste til de sociale medier som kontrast til, hvor meget (eller lidt) tid vi bruger på politiske møder i det traditionelle forsamlingshus. ”Der er stort potentiale ved inddragelse af sociale medier i beslutningsprocesserne”, fortalte hun og henviste til talrige eksempler på, hvordan man i danske kommuner har succes med borgerinddragelse på denne måde. Samtidigt mindede hun om, at der i dag er 26.000 aktive facebookprofiler i Grønland, og at det derfor et medium, man ikke kan komme uden om. Breum: Mange her i landet er ufaglærte og har svært ved at skrive. Hvad gør man her?
”Tilbyd kurser i brug af facebook og stil en PC til rådighed i de lokale butikker i bygderne”, svarede Trine-Marie Kristensen. ”Men uanset hvilken teknik, du bruger, er de svære spørgsmål ikke lette at kommunikere. Menneskers største interesser er dem selv, og hvis du fx stiller spørgsmålet: Hvad vil du ønske for dine børn? Så er det let at få de fleste i tale”, sluttede hun.
Jørgen Neergaard Larsen: Det er i arbejdslivet, der skabes høj social kapital ”En god samfundsmodel skal bygge på samarbejde og effektive processer”, indledte Dansk Arbejdsgiverforenings direktør Jørgen Neergaard Larsen, der i øvrigt gav Maliina Abelsen ret i gårsdagens betragtning om, at de, der har valgt at blive politikere i disse år, gør livet svært for sig selv. Ikke mindst i et samfund i store forandringer … Han mindede om, at penge er globale og placerer sig der, hvor der er størst udbytte i sigte. Ligesom erhvervslivet, der også er globalt. ”Store internationale koncerner har større styrke end mange mindre nationer”, sagde han. ”Det stiller store krav til vore dages politikere. Og det nødvendiggør at tage nye redskaber i brug”. Neergaard Larsen brugte udviklingen i Danmark som billede på de problemstillinger, Grønland står overfor. ”Danmark var for 100 år siden et fattigt land uden industri”, sagde han. ”Men landbruget fandt ud af at uddanne sig, og højskolerne opstod. Samarbejdet mellem landbrug og virksomheder i andelsbevægelsen gjorde, at man på få årtier kom i verdenseliten. Tilsvarende skete ved starten af industrialiseringen. Man stod på den brændende platform, der ofte skal til for at få succes. De traditionelle konflikter mellem erhvervsliv og arbejdere blev efterhånden afløst af hovedaftaler. Som det første sted i verden orienterede man hinanden. En model, der stadig anvendes. Målet var tryghed. Man fandt veje til at løse konflikter - fra domstole med vindere og tabere til konstruk-
tive forhandlinger. 95% af alle konflikter i DA’s regi løses i dag gennem forlig. Han fortalte derefter om udviklingen i Danmark Europa med stor offentlig debat og splittede samfund i relation til EU og Europa. ”Men når vi ser disse store skift er det en god idé at betragte arbejdslivet som grundlag for udviklingen. Det er her, samfundet udvikler sig og skaber relationer mellem mennesker og virksomheder”. ”Uanset hvor mange udefra kommende virksomheder og mennesker, de skal ind i Grønland, skal I sikre jer, at landets egen befolkning bliver en del af udviklingen. Det er kun på den måde, man opbygger et samfund, hvor der skabes høj social kapital”, fortsatte Neergaard Larsen og henviste til Canada, Singapore og Europa. ”Canada har i mange år ført en bevidst indvandrerpolitik, hvor der gøres meget for at sikre integration og at uddannelsessystemet fungerer, så folk kan klare sig selv. Omvendt har Canada ikke udviklet et forsørgelsesapparat, som i Europa. Man har truffet et valg - ligesom Singapore, der både er udsat for en enorm konkurrence og består af mange religiøse og etniske grupper. Her har man satset stort på integration og uddannelse. Blandt andet ved at lave nye fag til drenge, der har svært ved at lære. I Europa har om nogen udpenslet visioner. Men hvordan er temperaturen så lige nu? Mange lande i den sydlige del af Europa har anvendt de redskaber, at man har lover folk en masse ting, som man aldrig kan indfri. Det har netop nu resulteret i en ungdomsarbejdsløshed flere steder på 50%”. ”I Grønland skal I undgå at bruge de forkerte redskaber i forhold til visionerne, som man fx har gjort i Sydeuropa”, advarede DA’s direktør. ”Med de muligheder, der er her, er det evident, at både fremmed arbejdskraft og kapital er nødvendig. Men sørg for at skabe processer, så flest mulige af jeres egne kommer med via arbejdsmarkedet. Hvor der er mennesker, skabes der kultur - uanset hvor de kommer
fra. Men det er også vigtigt at sikre sig, at grønlandsk kultur og grønlandske værdier fortsat præger udviklingen. Breum: Du siger, at man skal holde fast i mange eksisterende strukturer? Hvordan kan man det samtidig med stor indvandring af fremmed arbejdskraft? ”Også store udenlandske selskaber har brug for leverandører, så der er masser af muligheder for at skabe synergier, samvirke og opbygge viden. Men hvis man skal blive førende, kræver det naturligvis, at man sikrer sig at være med i processer og beslutninger”, sluttede Jørgen Neergaard Larsen.
Nils Wang: Alle veje fører til Arktis Kontreadmiral Nils Wang fra Forsvarsakademiet trak de store internationale linjer op, da han redegjorde for sit syn på forholdet mellem Grønland og Danmark - og resten af verden. Hans foredrag drejede sig om, at Grønland på den ene side kan forvalte råstofferne selv, men at det på den anden side har sikkerhedspolitiske konsekvenser. Specielt i relation til sjældne jordarter, uran og enorme investeringer fra fx Kina. ”Grønland er interessant for Kina”, sagde han. ”Den ene grund er, at de ser sig om efter i ressourcer overalt i verden, da fremtidsperspektivet er en eksplosiv vækst af deres middelklasse, ligesom tilfældet er i Indien. Den anden grund er, at de også gerne vil have politisk indflydelse, hvis de kan få det. Det er ikke kinesiske investeringer, der i sig selv skaber sikkerhedsmæssige problemer, men der kan være investeringer, man bør sige nej til”, advarede Wang og nævnte som eksempel, at Australien for nylig har annulleret en handel med Kina. ”Systemfejlen er, at man ikke har taget stilling til disse ting i selvstyreloven. Derved kan der opstå diskussioner, som kan udvikle sig selvstændigt og blive skadelige for forholdet mellem Grønland og Danmark”, påpegede han og fortsatte: ”Hvis man begynder at skri-
au rora 17 2 013
21
Ulrik Bang/ BANG.GL
”Tamat oqartussaaqataatinniarlugit attaveqatigiittarnerput ingerlalluarpa?, saqqummiinermini Sara Olsvig aperivoq. ”Tamatumunnga akissut tassaavoq, naamik naammaginartumik ingerlanngilaq, tassami peqqissaartumik nuna tamakkerlugu paasissutissiisarneq Nunatsinni akisoqaat.”, taanna oqarpoq. ”Har vi en velfungerende demokratisk infrastruktur?”, spurgte Sara Olsvig i sit oplæg. ”Svaret må være, at det har vi ikke i tilstrækkelig grad, da grundig landsdækkende information koster her i Grønland”, sagde hun.
ve Danmark ud af ligningen, vil andre kile sig ind. Hvis nogen får mindre magt, får andre mere magt. Sådan er de storpolitiske naturlove. Det er et dilemma, at Grønland parallelt med, at økonomisk uafhængighed måske er inden for rækkevisse - er ved at få en helt anden geostrategisk betydning end tidligere. Det kræver suverænitetshævdelse, og suverænitetshævdelse er et spørgsmål om patruljering, hvilket i sig selv kræver enorme ressourcer”. Wang så ingen risiko for, at territoriale uenigheder mellem de fem Arktiske lande Rusland, Norge, USA, Canada og Grønland/Danmark skulle udløse væbnede konflikter. ”Dertil står der alt for meget på spil for alle parter”, sagde han. ”Men kravet om Nordpolen bliver en lakmusprøve på, hvordan samarbejdet i det arktiske område vil udvikle sig i de kommende år. Og i dette store, internationale spil er der mere end nogensinde brug for, at Grønland og Danmark står sammen. Vi skal bruge vores lange, fælles historie som en styrke. Danmark skal ikke sige undskyld - og Grønland skal ikke sige tak. Vi har været sammen om denne historie på godt og ondt. Det skal vi udnytte”, sluttede Nils Wang.
22
au r o r a 17 2013
Annette Vilhelmsen: Grønlandsk tigerøkonomi? Den danske erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen deltog med et indlæg i form af en direkte videotransmission fra hendes kontor på Christiansborg. Hun startede med at understrege, at regeringens politik fortsat er at sikre størst mulig ligeværdighed mellem Grønland og Danmark, og at man ikke stillede spørgsmål om, at beslutningerne om udviklingen af Grønland skal træffes af det grønlandske folk. ”Der er for mig ingen tvivl om, at råstofferne vil kunne skabe et bredere og mere økonomisk bæredygtigt erhvervsgrundlag”, sagde hun blandt andet. ”Selvfølgelig er der udfordringer på vejen, men som de siger i Asien: Den, der ikke tør gå ind i hulen, fanger ikke tigeren. Der er ingen tigre i Grønland, men de asiatiske tigerøkonomier har vist, at selv små nationer har vækstmuligheder. Når Grønland i de kommende år skal træffe afgørende og svære beslutninger, vil vi fra Danmark bidrage konstruktivt”. ”Vi ser frem til arbejdet i den fælles arbejdsgruppe, der skal styrke erhvervssamarbejdet mellem Grønland og Danmark”, fortsatte
Annette Villumsen. ”Her skal vi se på, hvordan vi kan skabe flere kommercielle investeringer i Grønland. Vi er mange, der forventningsfuldt følger udviklingen i Grønland - og håber, at man snart vil tale om den grønlandske tigerøkonomi. Tak for invitationen til at deltage i dag, jeg ser allerede frem til mit næste besøg i Grønland”, sluttede den danske erhvervsminister.
Henrik Sørensen: Langsigtet udvikling vigtigere end kortsigtede indtægter I sit svar til den danske erhvervsminister sagde GA’s formand Henrik Sørensen: ”Tak for dit indlæg, Annette Vilhelmsen. Din klare udmelding er blevet modtaget med glæde her på konferencen. Planerne om udnyttelse af de grønlandske råstoffer er som bekendt ikke af ny dato. Derfor har vi undret os en smule over, at emnet tilsyneladende nu er genstand for indenrigspolitisk uenighed i Danmark - her fire år efter vedtagelsen af selvstyreloven med meget stort flertal i Folketinget. Men det er jo hverken din eller den nuværende regerings skyld, hvilket du klart har tilkendegivet i dag”. ”Fra Grønlands Arbejdsgiverforenings side er vi naturligvis interesseret i at samarbejde med danske virksomheder om de kommende aktiviteter inden for råstofindustrien. Derfor er vi glade for din og den danske regerings tilsagn om den grønlandsk-danske arbejdsgruppe, der skal fremme investeringer og erhvervsudvikling i Grønland”. ”Det er et arbejde, som vi ser frem til. For det er afgørende for GA, at råstofsektoren bliver til gavn for hele det grønlandske samfund - blandt andet i relation til uddannelse og kompetenceudvikling. For os er langsigtet og bæredygtig udvikling vigtigere end kortsigtede indtægter. Men at nå dette - det, du meget fint kalder ”den grønlandske tigerøkonomi”, kræver, at flest mulige grønlandske virksom-
heder og deres medarbejdere bliver inddraget i projekterne mest muligt og så tidligt som muligt. Allerhelst fra starten. Her ser vi oplagte samarbejdsmuligheder mellem danske og grønlandske virksomheder. Både sprogligt, historisk, kulturelt og i relation til arbejdsmarkedsmæssige traditioner bør det være muligt at skabe de bånd mellem vores virksomheder, der tilgodeser begge landes interesser”. ”Jeg kan i den forbindelse nævne, at GA - sammen med arbejdsmarkedsorganisationerne i Danmark - forbereder en aftale om at arbejde sammen om et projektforslag for grønlandsk-dansk erhvervsudvikling inden for mine- og olieindustrien. En god pendant til den politiske arbejdsgruppe, som du omtalte”. ”Endnu engang tak for dit bidrag til denne konference, Annette Vilhelmsen. Det havde været dejligt, hvis du havde haft mulighed for at være tilstede, så du ved selvsyn kunne opleve det engagement og de visioner, som kommer til udtryk her. Hermed er du som erhvervsminister inviteret til Future Greenland 2015”, sluttede Henrik Sørensen.
Sara Olsvig: Vi må redefi nere vores roller overfor hinanden i rigsfællesskabet Lettere forsinket på grund af vejret ankom medlem af Folketinget Sara Olsvig fra København. Det blev klaret ved at bytte lidt rundt på et par punkter i progremmet, hvorefter hun gik direkte på talerstolen i Katuaq. ”Undskyld forsinkelsen, men det er desværre ekstra vigtigt at markere de grønlandske holdninger i den politiske debat i Danmark for tiden”, smilede hun. ”Jeg er meget glad for programmet på denne konference, som jeg mener bidrager med et stort spadestik i relation til de store udfordringer, vi står midt i. Det vil jeg gerne rose GA for”. ”Der er taget store beslutninger i Grønland vedrørende råstoffer og rammelovgivning”, fortsatte Sara
Olsvig. ”Nu skal vi videre, og her er det vigtigt med en konstruktiv dialog mellem erhvervsliv, organisationer og det politiske system. Rammelovgivning skal sikre, at de gode intentioner endelig kan føres ud i livet. Jeg vil gerne igen understrege - måske især overfor mine kollegaer i Folketinget og de danske medier - at Grønland er grundigt reguleret, så enhver sammenligning med Afrika er helt forkert. Men når det er sagt, skal vi opretholde en høj grad af bæredygtighed, også i relation til vores levende ressourcer. Vi mangler en kampagne om ikke-levende ressourcer, men har også brug for en debat om, hvad vi skal bruge vores havområder til”. ”I relation til denne konferences tema er der et væsentligt spørgsmål, som vi skal stille os selv: Har vi en velfungerende demokratisk infrastruktur? Svaret må være, at det har vi ikke i tilstrækkelig grad. Grundig landsdækkende information koster her i Grønland. Rejser, afvikling af lokale møder, udarbejdelse af rapporter og letlæselige dokumenter er langt dyrere pr. indbygger end i andre lande. inddragelse er dermed også en udfordring, men vi skal gøre det bedre end i dag. Mit forslag er at oprette en informationsfond via midler fra de selskaber, der får efterforskningslicenser etc. Vi kan ikke uden videre gøre brug af folkeafstemninger, når vi ikke har de samme muligheder og ressourcer til rådighed som selskaberne”. ”Jeg vil slutte med at udtrykke min glæde over, at CSR er så godt i gang i Grønland, og jeg vil gerne rose både erhvervsudvalgets arbejde og de mange organisationer, der gør en stor indsats. Herunder GA. Endelig har den seneste tids debat vist, at vi må redefinere vores roller overfor hinanden i rigsfællesskabet”, sluttede Sara Olsvig.
X-faktor panel: Er vi parate til handling? Efter denne formiddags oplæg var der igen paneldiskussion. I det følgende bringer vi nogle eksempler
på udtalelser fra den livlige og engagerede debat: X-faktorpanelet blev introduceret på konferencens første dag, som et tiltag for at imødekomme ønsket om at grønlandske beslutningstagere kunne kommentere og kvalificere konferencens oplæg. Dag 2 var omdrejningspunktet ”Er vi parate til handling?” X-faktorpaneldeltagere dag 2: • Birger Poppel, Ilisimatusarfik - Grønlands Universitet • Hans Kristian Olsen, direktør Nuna Oil • Johannes Kyed, KompetenceKompagniet • Alfred Jakobsen, ICC Palle Christiansen: Ja, nu skal vi handle! Jeg er enig med Gammeltoft-Hansen i nødvendigheden af åbenhed, men pressen har desværre ikke den fornødne kapacitet i Grønland. Singapore er et godt eksempel på, hvad bedre uddannelse kan betyde. Vi skal lære at se, at uddannelse ikke bare er en ret, men også en pligt. Birger Poppel: Mht demokratisk udfordring: først når vi har langt de fleste med, kan vi forvente bred folkelig involvering. Men det kræver, at vi taler på en måde, der ikke afskærer mange. Den gruppe, der er talt ned til i mange år, er svære at nå. Lad os få en anden debattone. Jeg er enig i, at vi skal alliere os med gode kræfter udefra. Hans Kristian Olsen: Vi har en lille og uerfaren arbejdsstyrke og manglende infrastruktur. Vi skal arbejde trin for trin. Men verden venter ikke, så vi skal trykke på startknappen. Learning by doing. Vi har prøvet det før med Maarmorilik minen. Her kendte vi heller ikke noget til det i starten, men fik efterhånden oplært mange medarbejdere. ”Alle ønsker at komme i himlen, men ingen ønsker at dø”
au rora 17 2 013
23
Michael Binzer. Transparens er en forudsætning. Forsamlingshustanken rammer præcist her. At involvere flertallet er en kæmpeopgave, som bare skal lykkes. Vi kan glemme alt om at gennemføre store industriprojekter, hvis der ikke er fuld gennemsigtighed i alt. Johannes Kyed: Information er ikke nok. Inddragelse er vejen, for ejerskab er en forudsætning for engagement og forståelse. Vi skal bruge alle midler. Et relevant spørgsmål i forbindelse med transparens blev stillet fra salen: Er Alcoa projektet legitimt mht oplysning og gennemsigtighed? Ifølge ICC’s repræsentant mangler der en del, før man kan sige, at den folkelige involvering lever op til kravene. Karl Lyberth, viceborgmester i Qeqqata Kommunia, var mere positiv: ”Fra starten støttede 97% planerne. Nu er det 95%. Det grønlandske folk ønsker projektet”, sagde han og mindede i øvrigt om, at etnisk mangfoldighed er en fordel for Grønland. ”Det er godt med
mange ”blegansigter”. Vi skal have så mange dygtige hjerner som muligt til Grønland”. Gammeltoft-Hansen: Mediernes har et stort ansvar, men deres manglende ressourcer er ikke en undskyldning for politikerne. Formidling kræver indsigt - og evnen til den konstruktive kritik. Det man lægger frem, skal ikke være kompliceret og fyldt med detaljer. Timing er vigtig. Processen skal være påvirkelig. Marie Fleischer: Vi har en udfordring i at lave visualiserede informationer. Maliina Abelsen i et svar til Nils Wang: Det er relevant at tage emnet om rigsfællesskabet op, men så længe retorikken er som den er i Danmark netop nu, bliver det svært at gå ind i det. Der er desværre ikke den rigtige opbakning hos alle politikere, og en del medier har ikke forstået sagens sammenhæng. De grønlandske medier har et endnu større ansvar i relation til facebook, som ikke må stå alene.
Kim Andersen, folketingsmedlem for Venstre: Det er en meget relevant og konstruktiv konference. Måske skulle vi have haft den tidligere. Men det er rigtigt, at vi i Danmark burde have involveret os tidligere i råstofdiskussionen. Under debatten kom der flere kommentarer fra salen, der opfordrede til samarbejde mellem offentlige og private instanser om fremtidens investeringer. ”Vi har talt meget om transparens. Et af vores vilkår er, at langt de fleste spillere er offentligt finansierede. Styrk den private sektor!”, som en udtrykte det. Michael Binzer: Dialogerne bliver bedst, når andres holdninger mødes med vores egne. Vi skal gøre tingene sammen - offentlige og private. Et ofte udtrykt ønske under konferencen kan næsten stå som en delkonklussion: Haves: masser af muligheder. Ønskes: politisk konsensus om de store beslutninger.
Ataatsimiinnitsialak asseqanngitsoq ”
Ataatsimiineq tupinnaannartumik isumassarsiorfiuvoq”, Jóannes Niclassen, MT Højgaard Grønlandip pisortaa nuannarinnilluni oqarpoq. ”Saqqummiinerit taamatuttaaq eqimattakkaarluni isumasioqatigiinnerit tamarmik pitsaalluinnarput, Future Greenland aqqutigalugu Sulisitsisut apeqqutinik naammassisassanik
pingaarutillinnik oqaluuserinnitsitsisinnaanertik takuteqqippaat”. Isabella Willis, Royal Arctic Linemi CSR pillugu ataqatigiissaarisoq isumaqataavoq. ”Siusinnerusukkut ukiuni marlussunni Canadami najugaqarsimavunga, ataatsimiinnerulli matuma pitsaassusaa minnerpaamik ataatsimiinnertut allatulli misigisimattut pitsaatigaaq.
En fantastisk konference ”
Det er simpelthen en fantastisk inspirerende konference”, siger en begejstret Jóannes Niclassen, direktør for MT Højgaard Grønland. ”Både indlæg og workshops er høj kvalitet hele vejen igennem, og Future Greenland har endnu engang sat en tyk streg under GA’s evne til
24
au r o r a 17 2013
at sætte vigtige problemstillinger på dagsordenen”. Isabella Willis, der er CSR koordinator i Royal Arctic Line, er enig. ”Jeg har tidligere opholdt mig et par år i Canada, men denne konference er kvalitetsmæssigt mindst på niveau med andre, jeg har ople-
Inuussutissarsiornikkut ineriartortitsinermut taamatuttaaq apeqqutinut allanut inuiaqatigiinnut tunngasunut, soorlu ilinniartitaanermut inuinnarnillu peqataatitsinermut, kalaallit suliffeqarfiutaasa qanoq soqutiginnitsiginerannut ataatsimiinneq takussutissiilluarpoq”.
vet. Den giver også et godt billede af, hvor engagerede de grønlandske virksomheder er i både erhvervsudviklingen og andre samfundsmæssige spørgsmål som fx uddannelse og folkelig involvering”.
Piffinni arlalinni ataatsikkut najuunniarneq ajornarpoq U
lluni marlunni eqimattakkaar luni isumasioqatigiinnerit makkuninnga sammisaqarluni ingerlanneqarput:
Nunarsuup kitaa Kangianiit isigalugu?– Kina sweet and sour Tusagassiortoq atuakkiortorlu Christina Boutrup.
Tusagassiorfiit naalakkersuinikkut aalajangiiniarnernut sunniutaat – Naimah Hussain Ilisimatusarfimmit.
Aningaasarsiorneq immunut napatissinnaasoq ilisimasaqaleriartornerlu Sune Nordentoft Lauridsen, Polar DTU aamma Frits Lieknins, Rambøll
Kalaallit Nunaata siunissaa – periarfissat qanoq pilersissavavut? Claus Kjeldsen aamma Henrik Jensen, Institut for Fremtidsforskning/Siunissap ilisimatusaatigineranut Ilisimatusarfik. East Coast Connections: Nunavut, Nunavik, Newfoundland Labradorilu qanoq misilittagaqarpat? Pernille Boulter Kisserup. Aalisartunut talittarfiunerminngaanniit uuliasiortunut katersuuffinngorneq, Esbjergimi takorluukkat qanoq piviusunngortinneqarpat? Kristian Bendix Drejer, Esbjerg Erhvervsudvikling aamma Jens Bollerup, Offshore Center Danmark. Imminut napatissinnaasumik ani ngaasaqarnikkut siuariartorneq ani ngaasarsiutaasinnaava Jens B. Frederiksen Demokraatineersoq aamma Henrik Estrup, Nukissiorfiit.
Tamat oqartussaaqataatillugit suleqatigiinneq aammalu qarasaa siat atorlugit aalajangiinissap tungaasut sulianik ingerlatsisarnerit Lars Klüver, Fonden Teknologirådet aamma Trine-Maria Kristensen Siunissami issittumi ingeniørinngortussat Carl Egede Bøgild, ARTEK ”Eqimattakkaarluni isumasioqatigiinnerpassuit soqutiginarlutillu siu nertamut naleqqupput. Ajoraluartumik tamaasa peqataaffiginissaannut angumersisinnaanngilanga, ilaammi ataatsikkut ingerlasarmata, naluneqanngitsutuut piffinni ar lalinni ataatsikkut najuuttoqarsinnaanngilaq”, peqataasut ilaat oqarpoq.
Kiina soqutiginngitsuusaan ngisaannarneqassaaq Eqimattakkaarluni isumasioqati giinnerit ilaat Kiina Sweet and Sour, Kiina pillugu ilisimasalimmit Christian Boutrup-imit ingerlanneqartoq amerlasuunit soqutigineqarpoq. Malunnarpoq sammisaq Kalaallit Nunaanni ulluni makkunani soqutigineqarluinnartoq. Christina Bou trupip arlaleriarluni erseqqissarpaa, nunarsuup aningaasaqarnikkut aaqqissuussaanera Kinap allan ngortilluinnarsimagaa, aammalu timmisartumi akisunerni issiasartut kiniiserit europamiuniit ullumikkut amerlanerulersimasut. Kiinali nu narsuarmi aningaasaqarnermut si ornatigut siuttuusimareerpoq. 1820-mi agguataarnera ima isikko qarsimavoq: Kiina 32,4%, Europa 26% aamma USA 1,8%. Aamma Kiina nunarsuarmi naalagaaffittut nunarsuup qeqqaniittutut imminut isigisuaannarsimavoq ... ”Ataatsimut isigallugu kiniiserinik suleqateqarnissaq qunugisaria qanngilaq”, Christina Boutrup nali lersuivoq, taanna ukiorpassuarni Kiinami nunap immikkoortuini ta ma ni angalasarsimavoq danskillu Kii nami suliffeqqarfiutaat malin naaffigisimallugit. ”Kiniiserit eqqis si simanermik ujartuillutik pissutsi-
Ulrik Bang/ BANG.GL
Eqimattakkaarluni isumasioqatigiinnermit ”Aalisartunut talittarfiunermiit uuliasiornermut qitiusuulernermut”, tamatunami sammineqarluni takorluukkanik piviusunngortitsineq Esbjergimi qanoq ingerlasimanersoq. Fra workshoppen ”Fra fiskerihavn til olie-centrum”, der handlede om, hvordan visionen blev til virkeliggørelse i Esbjerg.
au rora 17 2 013
25
Tusagassiortup Kiinamilu pissutsinut immikkut ilisimasallip eqimattakkaarluni isumasioqatigiissitsinera ”Kina Sweet and Sour” soqutigineqarluarpoq, saqqummiinermi Kiina nunat tamalaat akornanni pissaanilissuartut kiniiserillu suleqatitut qanoq innerat paasisaqarfigineqarluartumik oqaluttuaraa. Der var stor interesse for journalist og Kina-ekspert Christina Boutrups workshop ”Kina Sweet and Sour”, der gav indsigt i Kina som både international stormagt og kineserne som samarbejdspartnere.
mi kiniiserit amerlasuunik pitsaa sunik misilittaqarfigaavut. Immaqa ikitsunnguunerput annilaanganitsinnut peqqutaavoq? Nunami su minngaanneersuuneq apeqqu taanngilaq”. Eqikkaanermi inerniliunneqarpoq peqataanermi malittarisassanik nutaanik immaqalu aamma naapertuutinngitsumik unammillertoqartarnera sungiunniartaria qaripput, aammali allat assigalugit Kalaallit Nunaata tamanna atortari aqaraa.
Ulrik Bang/ BANG.GL
Aalisarnermiit uuliasiornermut
nullu soqutiginnillutik angusaqarniartarput. Assersuut: Volvo Kiinamit pisiarineqarmat tunisassiornerup allamut nuutinneqarnissaa amerlasuunit annilaanngatigineqarpoq, paarlattuanilli svenskit namminneq biililiaminnik peqarusummata biililiorfinnut pioreersunut kiniiserit millardikkaanik aningaasaliipput”. ”Aamma Kiinap nunat allat assigalugit aningaasaqarnikkut siuari ar torneq kisiat isiginiassanngilaa, isiginiagaassaanut ilaapput avata ngiisitigut ajornartorsiutit isumaginninnikkullu nutarterinerit”, Christina Boutrup oqaluttuarpoq. ”Siunissamut ungasissumut pilersaa rusiornermut piffissaq sivisooq atorneqartarpoq, tamannalu naa lakkersuinermi ataasiinnarmik parteeqarnera pissutaalluni ajornan ngilaq. Soorunami kikkut tamarmik aki kin nerpaaq qinerusuppaat, aamma kiniiserit, peqatigisaanilli ajorisassaannginnertik takutikkusullugu. Suliniutillu angisuut eqqum-
26
au r o r a 17 2013
affigineqarnerujussuat pissutigalu gu isumaga malillugu peqquserluttuliornissaannik annilaangassuteqassalluni peqqutissaqanngilaq. Aap, Kiinami saqqummiusinnaasat killilersorneqarput, qarasaasiakkulli inuit attaveqartarnerat siuariartupiloorpoq. Ullumikkut kiniiserit 375 millionit facebook-imik atuisuupput, tamannalu tamat oqartussaaqataanerisa ilaatigut siuari artorneranut takussutissaavoq. Inooqatigiinnikkut nutarnerinissat pisariaqarput - taamaalisoqariartor lunillu. Taassuma malitsigisaanik oqallinnermi arlalinnit oqaatigineqartarpoq, Kiinamik suleqateqalernerup akuusunit tamanit iluaqutigineqartussaaneranik oqartarneq asuli oqaasiinnanngitsoq, suleqatigiinnerli ”moreersarneqartariaqartoq” nunallu arlallit akornanni suleqati giinnermut tunngasut allat naleq qussarneqartariaqarlutik. Henriette Rasmussen, KNR: ”Aalisakkanimmi tunissassiorner-
Eqimattakkaarluni isumasioqati giin neq ornigarneqarluartoq tas saa voq Esbjerg pillugu isumasioqatigiinneq, Esbjerg aalisariutinut talittarfiit Danmarkimi annersaattut ingerlasimanerminiit ukiut qulik kaat ikitsunnguit ingerlaneranni uuliasiorneq gas-isiornerlu tunnga vigalugit tunisassiornermut qitiu lersimavoq. Allanngoriartorneq ta manna 1972-imi aallartippoq. Tas sunga tunngatillugu unimmilligassarpassuit takkussorsimasut, aam mali qanoq qaangerneqarsimasut, Kristian Bendix Drejerip Esbjerg Erhvervsudviklingimeersup aamma Jens Bollerupip Offshore Center Danmarkimersup oqaluttuaraat. ”Suut tamaasa eqqarsaatigereerlugit ukiorpassuarni atasinnaasumik pilersaarusiorneq ajor nakusoorpoq”, taakku oqaluttuarput. ”Aammalumi suliaqarnitsinni kukkunivut amerlaqaat, aamma at taveqatigiinnermut tunngatillugu. Pis sutsilli iluatsissimapput illoqarfimmut nunamullu tamarmut pit saasunik kinguneqarsimallutik. Peqqissaartumik eqqarsaatigin neqqaarani aallartittoqassanngilaq, illuatungaatigulli periarfissat takkukkaangata iliuuseqartoqartassalluni. Siunnersuerusuppugut allat misilittagaat ilinniutigeqqullugit, soorlu uagut misilittakkavut”.
Svært at være flere steder på én gang D
svært at være flere steder på én gang”, som en deltager sagde.
Mediernes rolle i den politiske proces Naimah Hussain fra Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet.
Man må aldrig ignorere Kina
e to dages workshops havde følgende emner:
Grønlands fremtid. Hvordan bygger vi scenarier? Claus Kjeldsen og Henrik Jensen fra Institut for Fremtidsforskning. East Coast Connections. Hvad er erfaringerne fra Nunavut, Nunavik, New Foundland og Labrador? Pernille Boulter Kisserup. Fra fiskerihavn til olie-centrum Hvordan blev visionen til virkelighed i Esbjerg? Kristian Bendix Drejer, Esbjerg Erhvervsudvikling og Jens Bollerup, Offshore Center Danmark. Kommercielle interesser bag bæredygtig økonomisk udvikling Jens B. Frederiksen fra partiet Demokraterne og Henrik Estrup, Nukissiorfiit. Verden set fra østen. Kina Sweet and Sour Journalist og forfatter Christina Boutrup. Bæredygtig økonomisk og vidensmæssig udvikling Sune Nordentoft Lauridsen, Polar DTU og Frits Lieknins, Rmbøll Samarbejdende demokrati og digitale processer Lars Klüver, Fonden Teknologirådet og Trine-Maria Kristensen Fremtidens arktiske ingeniører Carl Egede Bøgild, ARTEK ”Der er mange interessante og relevante workshops. Desværre kan jeg ikke nå at deltage i dem alle, da nogle af dem ligger på samme tidspunkter, og det er jo som bekendt
En af de workshops, der var stor interesse for, var Kina Sweet and Sour med kina-kenderen Christina Boutrup. Det var tydeligt, at emnet er meget aktuelt i Grønland. Christina Boutrup slog flere gange fast, at Kina har vendt op og ned på den økonomiske verdensorden og at der i dag er flere kineserne end europæere, som flyver på business class. Men det er ikke noget nyt, at Kina har domineret den globale økonomi. I 1820 så fordelingen således ud: Kina 32,4%, Europa 26% og USA 1,8%. Kina har i øvrigt altid set sig selv som riget i midten ... ”Der generelt er ingen grund til at frygte samarbejdet med kineserne”, vurderede Christina Boutrup, der i mange år har rejst i alle dele af landet og blandt andet fulgt danske virksomheder i Kina. ”Kinesere er harmonisøgende og pragmatiske forretningsfolk, der går efter resultater. Et eksempel: Da Volvo blev købt af Kina, frygtede mange, at produktionen blev flyttet, men tværtimod investerede de milliarder i de eksisterende fabrikker, da svenskerne vil have deres egne biler”. ”Også Kina er nødt til at se på andet end økonomisk vækst, blandt andet miljøproblemer og sociale reformer”, fortsatte Christina Boutrup. ”Det typiske er, at man har meget lange tidshorisonter, da det er muligt på grund af det politiske system med en étpartiregering. Alle vil naturligvis slippe så billigt som muligt, også kinesere, men de vil samtidig gerne bevise, at de er gode nok. Da der desuden er stor bevågenhed i forhold til storskalaprojekter, er der efter min mening ikke den store grund til at frygte snyderi. Ja, der er censur i Kina, men de
sociale medier er i voldsom fremgang. I dag er 375 millioner kinesere på facebook, hvilket er et varsel om en vis demokratisk udvikling. Visse sociale reformer nødvendige - og på vej. I den efterfølgende debat kom der flere tilkendegivelser frem om, at der ofte er tale om, at Win-win ikke en kliché, når man samarbejder med Kina, men at der skal ”slibes” og tilpasses som i mange andre bilaterale sammenhænge. Henriette Rasmussen, KNR: ”Vi har jo mange gode erfaring med kinesere i fiskeriindustrien. Hvis vi er angste, er det nok fordi, vi er så få? Det handler ikke om nationalitet”. Opsummeringen konkluderede, at man må indstille sig på nye spilleregler og måske unfair konkurrence, men at Grønland ligesom mange andre må leve med det.
Fra fisk til olie En velbesøgt workshop gav et indblik i den lange proces, der på få årtier ændrede Esbjerg fra at være Danmarks største fiskerihavn til at være et industrielt centrum baseret på olie- og gas aktiviteter. En udvikling, der startede i 1972. Her fortalte Kristian Bendix Drejer fra Esbjerg Erhvervsudvikling og Jens Bollerup fra Offshore Center Danmark om de talrige udfordringer, der opstod i den forbindelse, men også om, hvordan de blev overvundet. ”Det er svært at lægge en langtidsholdbar strategi, der tager højde for alt”, fortalte de. ”Derfor lavede vi da også mange fejl undervejs, også i relation til kommunikation. Men tingene er lykkedes i en grad, der har haft enorm positiv betydning for både byen og landet. Man skal ikke kaste sig ud i det uden at tænke sig grundigt om, men man skal på den anden side også udnytte mulighederne, når de er der. Vores råd er at lære af andres erfaringer så meget som muligt, fx vores”.
au rora 17 2 013
27
Siulittaasoq tulluusimaarpoq Future Greenland 2013 naggaserlugu Sulisitsisut siulittaasuat Henrik Sørensen ilaatigut ima oqarpoq:
”
Tulluusimaarlunga Sulisitsisut siulersuisuini siulittaasutut ataat simiinneq manna naggasersinnaanngorpara. Tamatumunnga peqqutissat amerlaqaat. Tulluusimaarutigaara suliniaqatigiiffimmut ataatsimiinnermik taama angitigisumik pingaaruteqartigisumillu Kalaallit Nunaanni aaqqissuussisinnaasumut – aammalu taamatut periuseqarluni ingerlatsisinnaasumut - peqataasinnaagama. Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiornermut sinniisuusinnaanera tulluusimaarutigaara, isumassarsiullaqqissuseqartumik uummaarissumillu eq qarsartaaseqarluni unammilliga saat ataatsimiinnermi matumani sammineqartut saqqummiunnissaannut suliniaqatigiiffik piginnaa neqarluartoq. Inuussutissarsiummik ingerlatsineq, amerlasuutigut pissutsinut allannguiffiusussamut peqataasussaq – inuiaqatigiillu sin nerinit peqataaffigineqartoq – qularnaarlugulu uppernarsarneqar poq ineriartortitsinermi peqataa nissamut piareersimalluinnarneq. Tulluusimaarutigaara nunami maani najugaqarnera, tassami su li niut Future Greenland ippassaq ullumilu tapersorneqarluarpoq. Inunnik 430-nik – qanittumeersunik ungasissumeersunillu - ulluni marlunni katersortitsisinnaanerup takutippaa aaqqissuussisut qanoq suliamut tunniutisimatiginerat. Suliaqarsimasut tassaapput inuussutissarsiummik ingerlatallit. Naalakkersuinermik suliallit oqartussaa sullu. Ilinniarfiit namminnerlu kajumissutsiminnik suliniaqatigiiffiit. Aam ma peqataasussanik nunanit assigiinngitsunit arfineq-marlun neersunik tikilluaqqusisinnaanitta takutippaa ukiuni makkunani Kalallit Nunaanik soqutiginninnerup qanoq angitiginera. Tulluusimaarutigaara Future Greenlandimiit unammilligassat angi suut pillugit inuiaqatigiinni oqal linnermut taama pingaarute qartigisumut tunniusseqataasin
28
au r o r a 17 2013
naagatta. Siunissami pingaarnersiuilluni tulleriiaarinissami innuttaa sut peqatigalugit pissusissamisoor tumik ingerlatsinissamut, oqalliseqatigiittariaqarpugut. Aammalu pis sutsit isummanik paasitisussat naammattuunngitsuugassarinngisavut oqallisigisariaqarpavut. Misigaanga ataatsimiinnermi ti gussaasunik angusaqarsimalluta, tamakkulu tulluusimaarutigaakka. Matumani patajaatsunik toqqavissinneqarpugut ingerlateqqissin naa satsinnik - ingerlateqqittaria qakkatsinnillu. Isumaqarpungami Future Greenland 2013 ataatsimiinnerinnaanngitsoq anguniakkanik pitsaasunik taakkartuiffiuinnartoq, oqaluuserineqartullu ulluinnarni sulinermut uteqqinnermi puigorneqassallutik. Future Greenlandimili piviusunngortitsinissaq takorluukkatuulli pingaartinneqartigaaq. Tulluusimaarutigaara aammaarluta saqqummiisussarpassuit pikkorissut pissarsiarisinnaasimagatsigit, oqallissimagatta, eqimattakkaarluni isumasioqatigiissitsisima gatta il.il. Maaniinnissinnut qujanaq – saqqummiussassinnullu aammalu tunniussassinnut eqqarsalersitsisunut qujanaq. Aamma illit Martin Breum, soqutiginnilluarlutit ataatsimiinnermik oqallinnernillu aqutsinernut qujanaq. Tulluusimaarpunga ataatsimiinnernut Sulisitsisut aaqqissugaannut naalakkersuinermik suliaqartortavut nuimasut peqataanissaminnut piareersimammata, naak ullualunnguit qaangiuttut qinersinissamik suaarutiginnittoqarnera pissutaalluni naalakkersuinikkut pingaartitat ilaat illikartilaartariaqalersimagaluartut. Arnat angutillu, kingullertut minnerunngitsumilli Sulisitsisut allattoqarfiat tulluusimaarutigaara. Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiornerup aningaasarsiutigineqarnerata 80%-ianik Sulisitsisut sinnii suup put, tamannalu nunarsuarmi inuussutissarsiornerup peqataa
nera nunanit tamanit annersaagunarpoq. Aamma taakkuugunarpu gut suliaqassutsitsinnut naleqqiulluta mikinerpaamik allattoqarfillit. Kakkaammi nukittussusersi. Ataatsimiinnermik taama pitsaatigisumik taamalu ingerlalluartigisumik aaqqissuusissiinnaaneq nuanneqaaq. Ataatsimiinnissamik aaqqissuussinerup saniatigut ulluinnarni suliassat ilanngullugit naak suliarigaluarlugit. Taamaaliorsinnaalluta nalusimanngikkaluarpara, maannali uppernarseqqippara tamanna ilumoortoq. Allattoqarfimmi sulisuvut tamaa sa sassartarfimmut qaqeqquakka. Suliarujussuassinnut kusanartumut tamassi qujanarujussuaq. Tamanna pereermat Henrik Sørensen naggasiillugu Katuaq ingerlalluartumik sullissisimaneranut qutsavigaa Sulisitsisullu suleqatigi saat suut tamarmik iluatsinnis saannut nalissaqanngitsumik suleqataasimasut qutsavigalugit. Nag ga terpiaatigut ima oqarpoq: ”Kiisalu peqataasusi tamassi quja narujussuaq, tassami Future Greenlandip piviusunngorneranut ilissit pissutaavusi. Tamassinnut qujanarujussuaq – 2015-imi takoq qissaagut”. Ataatsimut isigalugu Sulisitsisut Kalaallillu Nunaat ataatsiminneq siunissamut sammititaq kingumut qiviarsinnaanngorpaat. Matumani pineqarput nunamut ullut nutaat – aammalu Future Greenland 2015, qilanaarineqalereersoq. Angusat www.futuregreenland.gl –imi tamanit takuneqarsinnaasun ngorlugit saqqummiunneqarput – taavalu aamma oqaluuserineqartut aalajangiunneqartullu allattorsimaffiat Naalakkersuisunut tunniunneqassaaq.
Jeg er en stolt formand Som afslutning på Future Greenland 2013 sagde GA’s formand Henrik Sørensen blandt andet:
”Siulittaasutut tulluusimaaqaanga”, ataatsimiinneq iluatsittoq naggaseramiuk Henrik Sørensen taama oqarpoq. ”Jeg er en meget stolt formand”, sagde Henrik Sørensen, da han rundede den vellykkede konference af.
Det er med stolthed, at jeg som bestyrelsesformand for GA skal runde denne konference af. Af mange grunde. Jeg er stolt over at være en del af en organisation, der kan arrangere en så stor og vigtig konference her i Grønland - og afvikle den på en måde, som det er sket. Det vender jeg tilbage til. Jeg er stolt over at repræsentere Grønlands erhvervsliv, som med både kreativ og dynamisk tilgang tager de udfordringer op, som denne konference har beskæftiget sig med. Et erhvervsliv, som for en stor dels vedkommende står overfor en omstillingsperiode - som resten af samfundet gør det - men som i den grad har dokumenteret, at den er parat til at tage del i udviklingen. Jeg er stolt over at bo i et land, hvor et initiativ som Future Greenland bakkes op i en grad, som vi har set i går og i dag. At samle mere end 430 mennesker over to dage - fra nær og fjern - siger en hel del om det engagement, som mange lægger for dagen. Fra erhvervslivet selv. Fra politikere og myndigheder. Fra uddannelsesinstitutioner og NGO’er. At vi har kunnet byde deltagere fra hele syv lande velkommen, siger selvfølgelig også meget om den interesse for Grønland, som vi oplever i disse år. Jeg er stolt over, at vi med Future Greenland har kunnet give vores bidrag til at kvalificere den samfundsdebat, der er så vigtig for, at vi kan tage de store udfordringer op. En debat, der er helt afgørende for at få den folkelige legitimitet, som vi skal have, når vi skal tage stilling til de kommende prioriteringer. Og til de dilemmaer, vi uundgåeligt vil komme til at stå overfor. Jeg er stolt over de konkrete resultater, jeg føler, vi har opnået på konferencen. Her er lagt solide fundamenter, som vi kan - og skal
Ulrik Bang/ BANG.GL
”
- bygge videre på. Det forekommer mig nemlig, at Future Greenland 2013 langt fra bare er endnu en konference med masser af gode hensigtserklæringer, men hvor det konkrete udbytte ofte har en tilbøjelighed til at fortone sig, når alle er tilbage i hverdagen igen. På Future Greenland 2013 er virkeliggørelsen prioriteret lige så højt som visionerne. Jeg er stolt over, at vi igen har kunnet få så mange stærke kræfter til at være oplægsholdere, debattere, lave workshops osv. Tak, fordi I er her - og tak for jeres tankevækkende bidrag og inputs. Og tak til dig, Martin Breum, for din engagerede måde at styre konferencen og debatterne på. Jeg er stolt over at leve i et samfund, hvor også vores toppolitikere er parate til at involvere sig i de konferencer, vi i GA tager initiativet til. Også denne gang, selv om udskrivningen af valget for nogle få dage siden selvfølgelig har skubbet lidt til visse politiske prioriteringer. Og sidst men ikke mindst, mine damer og herrer, er jeg stolt over GA’s sekretariat. Med 80% af Grønlands erhvervsmæssige økonomi, er GA nok den arbejdsgiverforening i verden, der har den største procentvise repræsentation af et lands erhvervsliv. Men vi er for-
mentligt også den med det mindste sekretariat i forhold til aktiviteterne. Men sikke kræfter, den har. At kunne organisere en så velsmurt konference på dette niveau er ganske enkelt imponerende. Vel at mærke samtidigt med, at de mange daglige forretninger skal køre videre. Det vidste jeg godt, at vi kunne, men har så sandelig fået bevis for det endnu engang. Jeg vil gerne se alle medarbejderne i vores sekretariat på scenen. Tusind tak for en stor og flot indsats til jer alle. Herefter rundede Henrik Sørensen af ved at takke Katuaq for de velfungerende rammer og takke GA’s samarbejdspartnere, der har været uvurderlige for at få alt til at gå op i en højere enhed. Til sidst sagde han: ”Og endelig en stor tak til jer deltagere, der jo er selve forudsætningen for, at Future Greenland er blevet mulig. Tusind tak alle sammen - og på gensyn i 2015”. Alt i alt kan GA og Grønland se tilbage på en konference, der for alvor pegede frem. Både mod nye tider for landet - og mod den næste Future Greenland i 2015, som der allerede er store forventninger til. Resultaterne stilles til rådighed via www.futuregreenland.gl - og i en grønbog, der afleveres til Naalakkersuisut.
au rora 17 2 013
29
”Det er legitimt ikke at sige noget, men det er mere legitimt at gøre det”, lød det fra ordstyrer Martin Breum, da han opfordrede publikum til at deltage i debatten.
Ilinniartorpassuit Future Greenlandimi peqataapput. Assimi takuneqarsinnaapput Hans Peder Kirkegaard aamma Maliina Boassen, kalaallit ilinniartut Danmarkimi kattuffianni Avalammeersut. Mange studerende deltog på Future Greenland. Her er det Hans Peder Kirkegaard og Maliina Boassen fra Avalak, de grønlandske studerendes organisation i Danmark.
Ulrik Bang/ BANG.GL
Ulrik Bang/ BANG.GL
”Oqaaseqarusunngitsut oqaaseqassanngillat oqaaseqarusuttulli oqaaseqarnissaminnut periarfissinneqassapput”, aqutsisoq Martin Breum taama oqarluni tusarnaartut oqalliseqataanissaannik kajumissaarpai.
Unillatsiarnerit attaveqarfissarsiornermut atorluarneqartarput. Assimi takuneqarsinnaavoq Brian Buus Pedersen, issittumi inuuniarneq pillugu suliniummeersut, SliCA-meersoq, Birger Poppel aamma Henrik Sørensen oqaloqatigigai.
Ulrik Bang/ BANG.GL
I pauserne blev der netværket flittigt. Her er Brian Buus Pedersen i samtale med projektchef for det arktiske levevilkårsprojekt, SLiCA, Birger Poppel, og Henrik Sørensen.
Ulrik Bang/ BANG.GL
Aamma Aleqa Hammond, ataatsimiinermit ullualuit qaangiummata assortorneqarsinnaanngitsumik ajungaasoq, Future Greenlandimut peqataavoq. Immikkut piginnaanillit oqallitsinneqarnerisa ilaanni issiaqatigaa ARTEK-ip pisortaa Hans Erik Bøggild. Også Aleqa Hammond, der få dage efter konferencen vandt en overbevisende valgsejr, deltog i Future Greenland. Her ses hun under en af paneldebatterne sammen med ARTEK’s centerleder Hans Erik Bøggild.
Ukioq ilivitsoq piareersarneq Sulisitsisut allattoqarfianni suleqatigiit nuannaartut Future Greenland naggaserlugu ilasseqatigiinnermi anersaartulaarsinnaanngorput.
”
Aap, pitsaasumik angusaqarfiusumik ataatsimiinnerup aammaarluni ingerlasimanera nuannerpoq”, Ellen Arnskjold, ataatsimiinnissap aaqqissuunneqarnerani suleqataalluarsimasoq oqaluttuarpoq. Minnerunngitsumik qaammatini kingullerni, sualuppassuit ata qatigiissaarniarnerat inissititerniarnerallu. ”Oqarsinnaavugulli suliavut naammassisut”, Ellen nangippoq. ”Maanna ataatsimiinnerup ingerlasimanera naliliiffigissavarput
30
au r o r a 17 2013
angusallu tigussaasut, Future Green land 2013-ip kinguneranik suliarineqartussat, saqqummiunneqarnissaat piareersassallutigu. Ataatsimiinnerulli ingerlanerani nuannersunik nalunaartarnerit nukissanik nutaanik tunniussipput. Aammallumi qiimaneq peqataalluarnerlu misigisimavarput. Malunnartumik ersarippoq peqataasut tamarmik tamakkiisumik akuunissaminnut piareersimasimasut”. Maanna ulluinnarni sulinitsinnut
uteqqissaagut, soorunami aamma tullianik Future Greenlandeqarnissaa eqqarsaatigeleriissavarput. Ukiorlu ataaseq qaangiutiinnartorlu sammisassat imarisassaat ataasiakkaat suliaralugit aallartissavavut. Ingasaassinerunngilaq oqaraanni ataatsimiineq taama pitsaa tigisoq ukioq ataaseq piareersartariaqarmat, suliarli nuannersuuvoq”, Ellen Arnskjold qasullunilu nuannaartoq qungujulluni oqarpoq.
Naimah Hussainip Ilisimatusarfimmeersup, naalakkersuinikkut ingerlatsinermut tusagassiorfiit sunniutaat pillugit eqimattakkaanik isumasioqatigiissitsivoq.
Ulrik Bang/ BANG.GL
Ulrik Bang/ BANG.GL
Naimah Hussain fra Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, holdt workshop om de grønlandske mediers rolle i den politiske proces.
Alle fra GA’s sekretariat havde fra onsdag morgen travlt med registreringen af de over 400 gæster. Her ses Anita Hoffer sammen med Poul Egedal fra Arctic Business Network og Janus Køster fra Departementet for Bolig og Infrastruktur.
Ulrik Bang/ BANG.GL
Sulisitsisut allattoqarfianni sulisut tamarmik ataatsimeeqataasussat 400-init amerlanerusut nalunaar sorlugit pingasunngornerup ullaavani ulappupput. Uani takuneqarsinnaavoq Anita Hoffer aamma Poul Egedal Arctic Business Networkimeersoq aammalu Janus Køster Ineqarnermut Attaveqarnermullu Naalakkersuisoqarfimmeersoq.
Aamma London Miningip saviminissarsiornissamut suliniutaanni pisortaq Xiaogang Hu paasissutissiinermullu pisortaq Kaj Kleist soqutiginnillutik tusarnaartunut ilaapput. Også den øverst ansvarlige for London Minings jernmineprojekt, direktør Xiaogang Hu, og informationschef Kaj Kleist var ivrige tilhørere.
Et års forberedelser Det var en flok glade medarbejdere fra GA’s sekretariat, der kunne slappe en smule af ved den reception, der markerede afslutningen på Future Greenland.
”
Ja, det er dejligt, at konferencen er gennemført med et godt resultat endnu engang”, fortalte Ellen Arnskjold, der har været meget involveret i tilrettelægningen. Ikke mindst gennem de senere måneder, hvor hundredvis af detaljer skulle koordineres og falde på plads. ”Men sådan set er det jo slet ikke overstået endnu”, fortsatte Ellen. ”Nu venter der et omfat-
tende arbejde med at evaluere forløbet og forberede synliggørelsen af de konkrete resultater, som Future Greenland 2013 skal aflede. Men det giver nye kræfter at mærke de mange positive reaktioner, der er kommet undervejs. Og vi har da også mærket den gode stemning og intensitet. Det er tydeligt, at alle var indstillet på at få det maksimale ud af deres deltagelse”.
Nu kalder hverdagen igen, men selvfølgelig begynder vi senere i år at tænke på næste Future Greenland. Og allerede om et års tid tager vi hul på arbejdet med konkrete ideer til programindholdet. Det er ikke for meget sagt, at det tager et år at planlægge en konference på dette niveau, men det er spændende”, smilede en træt og glad Ellen Arnskjold.
au rora 17 2 013
31
Filmi »Nunarsuup isuanut ilisimasassarsiorneq« takuteqqaaneqarpoq I
mmikkut misigisassatut Future Greenland-imi peqataasut filmip ‘Nunarsuup isuanut ilisimasassarsiornerup’ nunarsuarmi siuller meerluni takuteqqaarneqarneranut qaaqquneqarput. Filmip Katuami takutinneqarnerpiaata nalaali aamma Københavnimi DOXBIO festivalimi siullermeerluni takutinneqarpoq – tamannalu pereermat Danmark tamakkerlugu filmertarfinni 50-ini takutinneqarluni. 2011-imi aasakkut umiarsuaaraq pingasunik napparutilik Activ Kalaallit Nunaata kangiata avannaarsuanut sikut aakkiartulersut ornillugit aallarpoq. Illisimatusartut eq qumiitsuliortullu akuleriit angala
qa taapput. Pinngortitamik allan ngorneqanngilluinnartumik naapit sineq arlalippassuartigut eqqarsartitsivoq apequtissaqalersitsillunilu, taakku inuunerup pinngoq qaarneranut nunarsuullu inuerussinnaaneranut tunngasuupput. Filmi tupinnarluinnartoq ilisimasassarsiorluni angalanivimmik imalik. Eqqarsarluartoqarsimallunilu ilutsittumik suliaavoq, soorlulusooq nukappiaraallunili sinnattorisartagaq inersimasunik angalaqateqar luni piviusunngortinneqartoq. Ilisimasassarsiorluni angalanissamut filmimilu pingaarnertut inuttaaqataasoq filmi ilisaritikkamiuk ilaatigut ima oqarpoq: ”Ulloq ta-
maat takorluukkat pilersaarutillu pingaassusaat oqaluuseraarput. Maanna takussavarsi killormut ili uuseqarluni qanoq ililluni aamma iluatsittoqarsinnaanersoq. Ilisimariinngisat ornikkaanni - qanorlu pi soqarnissaanik pilersaaruteqarani. Umiarsuarmik taassuminnga pit saalluinnartumik atugassinneqarama siullermik naluara sumut atussanerlugu. Isumassarsiarli inerikkiartorsimavoq, eqqarsarpungalu: Pe riarfissaq pilersaarutinit aserortissallugu pitsaavallaarpoq!
Allarnisaasutut nersugaasoq
Iværksætterprisen
Ulrik Bang/ BANG.GL
Ataatsimiinnerup nalaalli Grønlandsbankip Inuussutissarsiornermut aningaasaateqarfianiit Stefan ’Ittu’ Hvid aallarnisaasutut ani ngaasartalimmik nersorniarneqarpoq. ”Ani ngaasartalimmik nersorniaaneq Nuuk Centerimik nutaamik pilertsiniaanermi nukittuutut inissisimallutit suliniuteqarnernik, peqqataa nernik qasusuissutsinnillu akuersaarnertut tunniunneqarpoq, tamanna Nuummi niuernermik ingerlatsisunut allariarnerujussuuvoq”, aningaasartalimmik nersorniaanermut tun ngavilersuummi taama oqartoqarpoq.
32
au r o r a 17 2013
Under konferencen uddelte Grønlandsbankens Erhvervs fond årets iværksætterpris til Stefan ’Ittu’ Hvid. ”Prisen er en anerkendelse for dit initiativ, engagement og store vedholdenhed som drivkraft bag det nye Nuuk Center, der har betydet et kvantespring for handelen i Nuuk”, som det hed i begrundelsen for prisen.
Premiere på filmen »Ekspeditionen til Verdens Ende« S
om en ekstra oplevelse blev deltagerne på Future Greenland inviteret til verdenspremiere på filmen ’Ekspeditionen til verdens ende’. Samtidig med visningen i Katuaq blev filmen vist som den første i DOXBIO festivalens program i København - og derefter i 50 biografer over hele Danmark. Sommeren 2011 sætter den tremastede skonnert Activ kursen mod de smeltende ismassiver i Nordøstgrønland. Med på rejsen er en broget gruppe af forskere og kunstnere. Mødet med den storslåede urnatur åbner for en lang række filosofiske spørgsmål, der kredser om store emner som livets opståen og menneskehedens mulige undergang. En fantastisk film om en vaskeægte opdagelsesrej-
se. Stort tænkt og stort udført, som en gammel drengedrøm realiseret i voksent selskab. Da Minik Rosing som initiativtager til ekspeditionen og en af filmens hovedpersoner introducerede den, skete blandt andet med ordene: ”Nu har vi hele dagen talt om visioner og om vigtigheden af strategier. Nu skal I se, hvordan ting også kan lykkes, når man gør det modsatte. Når man begiver sig ud i det ukendte - uden en plan for, hvad der skal ske. Da jeg fik chancen for at få dette skønne skib stillet til rådighed, vidste jeg først ikke, hvad jeg skulle stille op med det. Men så modnedes ideen, og jeg tænkte: Det her er sgu for god en chance til at skulle ødelægges af strategier!
Nal. akunnerini arfinilinni ataatsimiinnerit 405-it! N
aapitassarsiorluni Kalaallit Nunaanni ataatsimiinnerit annersaannut tikilluaritsi! Taama oqaaseqarluni aaqqissuussamut bussines-to-business-imut februaartip tallimaanni ingerlanneqartumut tikilluaqqusivoq. Tamanna Hotel Hans Egedemi ingerlanneqarpoq, inuussutissarsiortunut ava taa niit tikissimasunut Sulisitsisut Offshore Center Danmark suleqatigalugu pisoqartitsimmat. Naapitassarsiornermut assersuussineq uniuivallaarnerunngilaq, tassami suliffeqarfiit imminnut at taveqalernissaat siunertarineqarmat. Imminnut nassaarinissaq. Niueqatigiinnissaq. ”Tamannami Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiortut siunissami periarfissaannut pingaaruteqaroq”, Brian Buus Pedersen oqarpoq. ”Immikkut piginnaasavut atorlugit
immitsinnut nukittorsarsinnaavut – taamaalillutalu aamma nammitsinnut nukittorsarluta? Peqatigiilernitsigut allatigullu suleqatigiilernitsigut niueqatigiilerniarluta suleqatigiissinnaavugut, naak siornatigut taamaaliorsimasinnaanngikkaluarluta? Ulloq manna tamatumunnga tunngavoq. Ataatsimiittarnerit B2B aaqqissuussimavavut, taamaaliornikku kikkut tamarmik niueqatissaminnut attaveqarsinnaalersillugit – aammalu suliffeqarfiit uuliamik aatsitassanillu tunisassiortut pilersuisussarsiortut suleqatissarsiortullu attaveqarfissaannik pilersitsiniarluta. Kingusinnerusukkut attaveqarfiit annertusaavigineqarnissaat siunertaralugu sukkasuumik assi giinngisitaartumillu aallarnisaapallannissamut ataatsimiinnerit atorneqartarput. Naapitassarsiupallannernik taasarpavut”.
Aammalumi naapitassarsiupallanneq pivoq. Sianeq sukannersumillu piffissamik aqutsineq atorlugit ulloq taanna naapinnerit 405-it ingerlanneqarput! Future Greenland pillugu ataatsimiinnerit siuliini marlunni naapitassarsiupallanneq sammisassa nut ilaatinneqartarsimavoq, peqataasulli arlallit piffissaqarnerulluni ataatsimiinnerit taama ittut kissaa tigisimammatigit, ulloq iluitsoq ator lugu aaqqissuussisoqarpoq – Future Greenlandimut kissassaatigut.
Suliniutitsialak ”Attavissarsiortitsineq taama ittoq suliniutitsialaavoq”, borgmester Simon Simonsen aamma kommunaldirektør Jørgen Vetterlain Kommune Kujallermeersut taama oqar-
au rora 17 2 013
33
put. ”Taamaaliornitsigut ullumi ataatsimiinnerpassuit angumerisinnaasimavavut, aammalu suliffeqarfippaaluit uagutsinnut tikeraarusuttut isumaqateqarfigisimallutigit. Angerlarluta piareersariartussavavut. Aatsitassarsiorfinnik piviu sunngortitsinissaq, soorlu Killavaammi, isumalluarfigaar-
put, tamaanimi aatsitassanik qa qutigoortunik nunap qaavani qalluiffissamik Kalaallit Nunaanni pilersitsiffissat ilaattut pilersitsinissamik pilersaaruteqartoqarmat. Ta man na qilanaaraarput, tassami Kujataani suliffeqarfiutilinnik suliassaqartitsilersussaammat, ta mannalu pisariaqarluinnalersima
voq. Taamaattumik aaqqissuussinermik, business-to-business eventimik, taama angusaqarfiutigisumik Sulisitsisut aaqqissuussisimanerannut qujanarujussuaq”, Simon Simonsaen aamma Jørgen Vetterlain naggasiipput.
Naapitassarsiorluni Nunatsinni aaqqissuussinerit annersaanni peqataasut aallaqqaataaniilli nuannaarput. Ullup ingerlanerani ataatsimiinnerpassuarnut peqataasussat tamarmik piareersarluarsimapput.
Finn Jørn Jakobsen
Fra starten var der god stemning under afviklingen af de mange møder under Grønlands største dating-arrangement. Alle var velforberedte til de mange møder, der skulle nås i løbet af dagen.
en del af programmet, men flere deltagere havde ønsket meget mere tid til disse møder, så derfor var det lavet som et heldags arrangement - som en slags optakt til Future Greenland.
405 møder på 6 timer! V
elkommen til Grønlands største dating-arrangement! Med disse ord bød Brian Buus Pedersen velkommen til et business-tobusiness arrangement tirsdag den 5. februar. Det foregik på Hotel Hans Egede i Nuuk, hvor GA benyttede anledningen med de mange tilrejsende erhvervsfolk til at arrangere en event i samarbejde med Offshore Center Danmark. Sammenligningen med et dating-arrangement var ikke helt ved siden af, da det jo netop drejede sig om at skabe kontakt virksomheder imellem. At finde hinanden. At lave business sammen. ”Dette er nemlig en vigtig pointe i Grønlands erhvervslivs fremtidige muligheder”, sagde Brian Buus Pedersen. ”Kan vi med hver vores kompetencer styrke hinanden - og dermed os selv? Kan vi
34
au r o r a 17 2013
ved at indgå alliancer og andre former for samarbejde gøre forretninger, som vi ellers ikke kunne? Det er det, denne dag handler om. Vi har sat B2B-møder i system, så I alle får mulighed for at møde nye forretningsforbindelser - og danne netværk med virksomheder, som søger leverandører og samarbejdspartnere til opgaver indenfor olie- og mineralindustrien. Hurtige og afvekslende møder som en slags kickstart til eventuelle senere udbygninger af kontakterne. Speed dating kalder vi det”. Og speeddating var der tale om. Ved hjælp af en klokke og en stram tidsstyring lykkedes det at gennemføre ikke mindre end 405 møder denne dag! Ved de to tidligere Future Greenland konferencer var speed dating
Et rigtigt godt initiativ ”Denne måde at formidle kontakter på er et rigtigt fint initiativ”, sagde borgmester Simon Simonsen og kommunaldirektør Jørgen Vetterlain fra Kommune Kujalleq. ”Vi har på den måde kunnet holde mange møder i dag, og har da også indgået en del aftaler med virksomheder, der vil komme ned for at besøge os. Det skal vi hjem og forberede os på. Vi sætter vores lid til, at der snart kommer reelle aktiviteter i gang i forbindelse med minedrift, fx i bjerget Kringlerne, der er et af de steder i Grønland, hvor der er planer om at bygge en åben mine til brydning af malm med sjældne jordarters metaller. Det ser vi frem til, da det vil give arbejde til de lokale entreprenører i Sydgrønland, hvilket er hårdt tiltrængt. Så stor ros til GA for at arrangere denne effektive business-to-business event”, sluttede Simon Simonsen og Jørgen Vetterlain.
Naliliinermi aamma takutinneqarpoq ataatsimiinneq iluatsilluarsimasoq:
Ataatsimiinneq Future Greenland pillugu nalunaarutiginninnerit sakkortuut Allattoq Ellen Arnskjold.
”
Pikkorilluni aaqqissuussinermut ingerlatsilluarnermullu Sulisitsi sut pilluaritsi” naliliinerit tigusavut 226-t ilarpassui taama nipilimmik oqaruartuuteqarput. Pitsaasumik utertitsiffiginninnerit ataatsimut isi ga lugu pitsaasuupput, aammalu ilisimasanik isumassarsianillu pissarsinissamut aammalu attavissanik nassaarnissamut ataatsimiin nermi pissarsiassatut naatsorsuutigineqartut anguneqarsimasut oqaa tigineqarlutik. Aammali suli pitsaanerulersitsinissaq anguniarlugu isornartuinissaq inissaqartinneqarpoq. B2B event ataatsimiinneq ullormik sioqqullugu ingerlanneqartoq niueqatissarsiornerup nukittorsarnissaanut sakkussatsialattut maluginiarneqarpoq. B2B-llu aaqqis suussinertut nammineq ingerlasutut ataatsimiinnissaq sioqqullugu ingerlasimanera iluaqutaanerarneqarpoq. Immikkut piginnaanilinnik oqallitsitsilluni misiligut atatsimiinnermi atortussatsialattut isumaqarfigineqarpoq. Immikkut piginnaanilinnik oqallitsitsinissamut isumassarsiamut tunuliaqutaavoq kalaallit aalajangiisartut nukittuut kikkuunerinnik paasiniaanissaq, taamaaliornikkut ullup qeqqata siorna saqqummiussat pitsaanerusumik tunuliaqutsersinnaajumallugit oqaseqarfigineqarsinnaaqqullugillu. Taamatut misiliisoqarpoq siornatigut Future Greenland ingerlanne-
qaraangat naliliinerit tunngavigalugit, naliliinermini kalaallit siuttuisa amerlanerit saqqummerlutik oqaa seqartarnissaat sammineqartullu kalaallit nunaanni pissutsinut tulluarsarneqarnissaat kissaatigineqar tarsimavoq. Immikkut piginnaanilinnik oqallitsitsinerit naliliinerni pitsaasutut nalilerneqartarsimapput, piffissakippallaarnerli naam magittaalliutigineqarluni, aammalu immikkut piginnaanillit oqallinneranni oqalliseqataasut tusarnaar tullu periusesq pillugu piareersarneqarnerusimasariaqaraluartut. Atortussat tamarmik pissarsiarineqarsinnaasut oqaatsinik pinga sunik atuiffiupput: kalaallisut, tuluttut danskisullu. Atatsimiinnermi oqalutsit pingasut sulisussarsiarineqarsimapput, paarlakaajaallutillu danskisuumiit kalaallisuumut iluanullu aammalu danskisuumiit tuluttuumut illuanullu taakku nutseri sarput. Sammisat imarisaasa saq qummiisullu oqalunnerisa sukkassusaasa oqaluttaasut mikinngitsumik suliassaqartippaat. Ajoraluartumillu aamma saqqummiussassat tamarmik ataatsimiinnissaq sioq qullugu nassiunneqareersiman ngil lat. Ataatsimiinnissaq sioqqullugu piareersaatitut oqalutsit ataatsimeeqatigineqartarsimapput, ilisimavarpulli oqalutsit taakku pingasut sulinerminni atugarisaat unamminartuusimasut. Oqaaseqaatit uparuartuutillu 2015-imi Future Greenlandeeqarnissap pilersaarusiornissaani atorumaarpavut. Ulluni marlunni ataatsimeeqa
taasunut 400-nut aaqqissuussinermigut aatsaat taama Katuaq misilinneqartigaaq, naliliisullumi amerlasuut unnersiorput Katuami ataatsimiinnermi atugaritinneqartut pikkorilluinnarluni aaqqissuussivigineqarsimasut taamaattumillu amma nuannersumik misigisaqarfiusimallutik. Teknikki, nerisassat kiffartuussinerluu tupaallaatigineqarluni immikkut taaneqarpoq. Ajoraluartumilli pingasunngornikkut internet-ikkut ataaveqarniarneq ingerlalluanngilaq pingaartumillu sisamanngornermi piffissami sivisuumi internet-ikkut attaveqarani. Tamanna soorunami amerlasunit quiagineqanngilaq, piler saa rusioqqileruttali tamanna eq qaamassavarput. Kusanartumik aaqqissuussisimanermut oqaluttuarisaarnermullu pingaarutilimmik inuussutissarsi orneq pillugu ingerlataqarsimanerminut Sulitsisut allattoqarfiat nersorneqaqaaq: ”Aaqqissuussineq naleqqullunilu pikkorilluinnarluni pilersaarusiorneqarsimavoq” oqaa seqatut ilaannit taama oqartoqarpoq. Soorunami tamanna Sulisitsisunit nuannaarutigingaarparput, qanittukkut Future Greenland 2015 pilersaarusiorlugu aallartikkutsigu isornartorsiuinerit nersua laarinninnerillu eqqaamassavavut. Future Greenland 2013-ip iluatsinnissaanut suleqataasimasunut tamanut qujanaq. Saqqummiisunut ingerlatseqataasunullu qujanaq, aammalu suleqatinut tapiissuteqartunullu tamanut qujanaq.
au rora 17 2 013
35
Også evalueringen kunne afspejle en succesfuld konference:
Ulrik Bang/ BANG.GL
Stærke tilbagemeldinger på Future Greenland konferencen
Ellen Arnskjold.
Af Ellen Arnskjold.
”
Tillykke til GA med et professionelt planlagt og gennemført arrangement” er en gennemgående kommentar igennem de i alt 226 evalueringer, som vi har modtaget. Den generelle tendens er klart positive tilkendegivelser, og at konferencen levede op til forventninger omkring viden, ideer og netværk. Der er dog også givet plads til konstruktive kritiske bemærkninger. B2B event dagen før konferencen bliver fremhævet som et godt værktøj til at styrke forretningsnetværket. Og at B2B ligger som et selvstændigt arrangement op til konferencen synes at være en fordel. Forsøget med at bruge x-faktorpanel som nyt konferencepædagogisk værktøj synes at være blevet taget godt imod. Ideen bag xfaktor-panelet var, at der blev iden-
36
au r o r a 17 2013
tificeret stærke grønlandske beslutningstagere, som skulle kvalificere og kommentere de oplæg, som blev givet om formiddagen. Forsøget blev gjort på baggrund af tidligere Future Greenland evalueringer, som efterlyste flere grønlandske ledere på scenen til at give kommentarer og trække indholdet ind i en relevant grønlandsk kontekst. X-faktor-panel debatterne er i evalueringerne blevet fremhævet som gode, men at de havde for lidt tid, samt at der ligger en opgave i at forberede både paneldeltagere og publikum bedre på tanken med x-faktor-panelet. Alle materialer har været tilgængelige på tre sprog: grønlandsk, engelsk og dansk. Til konferencen var der hyret tre tolke, som på skift tolkede mellem dansk-grønlandsk hhv. dansk-engelsk. Det faglige indhold og talehastigheden hos nogle af oplægsholderne satte tol-
kene på en stor opgave. Det var desværre heller ikke lykkedes at få alle præsentationer på forhånd. Der var afholdt forberedende møder med tolkene forud for arrangementet, men vi er klar over, at arbejdsbetingelserne var udfordrende for de tre tolke. Vi tager kommentarer og bemærkninger med til planlægningen af den kommende Future Greenland 2015 konference. Katuaq løftede en historisk opgave med at huse 400 konferencegæster i to dage, og mange tilkendegiver i evalueringen, at Katuaq som konferencefacilitet var en stor positiv oplevelse med højt professionelt niveau. Teknik, mad og service blev generelt fremhævet som overraskende. Desværre drillede internetforbindelsen noget om onsdagen og især torsdag opstod der desværre en længere periode uden internetadgang. Det var naturligvis til stor irritation for alle, men vi tager det med til den kommende planlægning. GA’s sekretariat bliver rost for flot organiseret planlægning og fin afvikling af et historisk erhvervsarrangement: ”Arrangementet var både relevant og gennemsyret af professionel planlægning” som det hedder i en kommentar. Det er vi i GA naturligvis meget glade for, og vi vil huske ris og ros, når vi inden for kort tid vil tage hul på den første planlægning af Future Greenland 2015. Tak til alle som bidrog med at få Future Greenland 2013 til at lykkedes. Tak til oplægsholdere og facilitatorer, og tak til alle samarbejdspartnere og sponsorer for deres bidrag.