Vuggestuerapport 2017 - belastende arbejdssituationer by Teknologisk Institut - Idéer, innovation og analyser

Rapport om belastende arbejdssituationer i vuggestuer GennemfĂ¸rt i 2017 af Teknologisk Institut for Aarhus Kommune og Vejle Kommune

Indhold 1. Analysens hovedresultater

Side 04

2. Specifikt for områderne

Side 08

3. Geografisk forskel

Side 42

4. Situation i forhold til anciennitet

Side 48

5. Opsamling og fokus for workshop Side 56 6. Workshop og nye ideer

Side 64

7. Next step

Side 72

UDARBEJDET AF: Henning Sejer Jakobsen Teknologisk Instituts innovationscenter, Idé & Vækst 2017

Indledning Arbejdet i vuggestuer kan være fysisk belastende, da håndtering af børn i løbet af dagen foregår i uhensigtsmæssige og nogle gange uforudsigelige arbejdsstillinger. For at finde frem til de mest belastende situationer er der udsendt et spørgeskema til institutioner i Aarhus og Vejle kommune, hvor ansatte i vuggestuer har besvaret spørgeskemaerne i forhold til deres arbejdsbelastning i bestemte situationer - 222 har svaret på spørgeskemaet. Disse besvarelser er efterfølgende blevet analyseret med henblik på at finde de mest belastende områder. Svarene har dannet grundlag for en efterfølgende workshop, hvor situationerne er blevet behandlet med henblik på at finde eksisterende teknologier eller få ideer til nye teknologier, der kan hjælpe pædagogerne i hverdagen. Analysen Tallene i rapporten er opgjort ud fra en anskuelse om vigtighed kombineret med hyppighed. Der er scoren (maks. 5) multipliceret med procent af forespurgte, der finder den respektive legemsdel udsat som enten 1., 2. eller 3. svarmulighed. De områder, hvor der figurerer et højt tal, har således både stor vigtighed og er kategoriseret ved, at der er mange, som finder det essentielt.

Derudover er der en sammenligning af institutioner i Vejle og Aarhus med henblik på at redegøre for eventuelle geografiske forskelle. Analysen indeholder også en opgørelse, hvor der er sammenholdt med anciennitet ud fra en formodning om, at arbejdsbelastning stiger ved længere tids arbejde/anciennitet. Analyse-delen afsluttes med en opsummering, der finder frem til de emner og områder, der danner fokus for workshoppen. Workshoppen Rapportens resultater og de mest belastende situationer blev gjort til genstand for diskussion og idéudvikling på en workshop, hvor pædagoger, virksomheder, videnspersoner m.fl. kom med deres synspunkter, viden og erfaring inden for området. Her fremkom en række ideer og muligheder, som udgør sidste del af denne rapport. God læselyst!

ANALYSENS HOVEDRESULTATER

Der er stor set lige mange besvarelser fra Vejle (115) og Aarhus (107), og der er ingen signifikant forskel i besvarelserne. Totalt er der kun 4 mænd, der har besvaret, hvorfor det ikke er muligt at sammenligne forskelle i køn.

Spørgeskemaet omhandlede 8 områder inden for personalet i vuggestuers daglige virke. Ved anskuelse af gennemsnit for alle besvarelser ses resultatet i nedenstående, hvor det stærkest belastede område foregår ved garderobe, hvor der er meget løft og skift af tøj til og fra ude- og indetøj, ved modtagelsen samt udenfor. Derimod er arbejdssituationen ved måltider og ved legepladsen mindre belastende.

SPECIFIKT FOR OMRÃ&#x2026;DERNE

For hver af de 8 områder blev der spurgt ind til 3-7 forskellige aktiviteter med hensyn til belastning af: »» »» »» »» »» »» »» »»

Fødder/ankler Knæ Hofte Ryg Nakke Skulder/arme/albuer Hænder/håndled Fingerled

Analysens delresultater for hver af de 8 områder fremgår på de følgende sider, hvor hovedresultatet for hvert enkelt område er skitseret i tabeller samt suppleret af kvalitative data fra respondenter inddelt efter: »» Aktiviteter, der belaster (her kan forekomme udsagn, der hører til et andet område) »» Hvorfor virker nuværende hjælpemidler ikke? »» Forslag De kvalitative data er oplistet i vilkårlig rækkefølge og er ikke rettet i forhold til de originale udsagn.

2.1 Modtagelsen ’Modtagelsen’ omhandler den overlevering af børn, der foregår, inklusiv tiden både før, under og umiddelbart efter overleveringen fra forældre eller andre.

I nedenstående ses summen af de forskellige områder:

2.1.1 Aktiviteter der belaster »» »» »» »»

»» »» »» »»

»» »» »» »» »»

»» »» »» »» »» »» »» »» »» »» »» »» »»

»»

Påklædning i garderoben sætte i højstol 4, give overtøj på 4 løfte op i højstol Børn som er ved at lære at kravle op og ned af stol/ trin(4), børn som har lille balance (4). Det er ryggen/ lænden og arm/ skulderen der belastes. feks motoriske, og sanglege rækker ud efter skifteunderlag når de hænger på væggen Putning af børn. 4 ryg, hofte Løfte de yngste op i trip trap stole, hjælpe med at tage overtøj/tøj på o.l. belastning ca. 3 - de samme kropsdele som tidligere nævnt. Leg på gulv op og ned belaster knæ og ryg belastning ca. 3 Op ad barnevogne, tøj af og på Bære børn der ikke kan gå. 5. Belastning som nævnt ovenfor. ekstra belastning ved modtagelse af flere børn på samme tid fx sidder med to børn , som ovenstående Når barnet skal op af barnevogn og krybbe - belastning for ryggen- ” skævt løft ” Hvis der er et barn der skriger meget (evt. hvis det er nyt for det at være i inst.) 5 i belastning, Ører og hoved belastes gå og holde børn i hånden. løfte dem i forskellige situationer Det belaster mine knæ rigtig meget at skifte børn, der står på gulvet. helt små børn, der skal op og ned af stole (4, skuldre) helt små børn puttes i barnevogne (4, skuldre, ryg) Ved tøj af og på belastes ryg, arme og fingre. Når krybberne står langt fra stuen. Oprydning, tunge børn man holder i hånden, tunge børn, der kaster sig ned på gulvet i frustration. 5 Ja, der er da masser af aktiviteter, såsom putning af de mindste børn, beklædning i garderoben mm der er belastninger ved putning i barnevogne At rejse sig fra gulv mange gange belaster knæene vrid i ryggen, slag på kæben hvis barnet kaster sig bagover. vurdering 2 , ryg, kæbe, skuldre Større børn 2- 3 årrige, som reagerer kraftigt fysisk ved aflevering - 5 - ryg, skulder/arme,albuer Indkøring af nye børn, 5 ryg Børn der vrider sig/vil vriste sig fri for at komme efter forældrene. Det kan godt ligge på 4-5, hvis det kommer uventet. Det er mest (vrid i) ryggen det går ud over Når der er mange små børn på stuen - dermed mange

løft ( ryg, hofte, nakke, arme) 4 »» M in ryg, hænder og arme belastes hårdt i garderoben (5) Og når børn skal i barnevogne er det hårdt for ryggen(4) »» at skifte børns ble når de ligger på puslebordet. Når børnene er små kan de ikke altid selv løfte numse, ben etc. det gør jeg for dem. Det belaster mine håndled. belastnings grad 4 »» af- g påklædning på puslebord og i garderobe. 5 alle »» Af og påklædning hos børnene. Især hvis tøjet er stramt og det er det ofte. Det er en stor belastning for hænder og håndled. »» Hvis man er nødt til at lave en eller anden form for praktisk arbejde - feks hente mad, mens man har et ulykkeligt barn på armen, der ikke vil sidde selv eller ikke kan sidde hos en anden voksen, fordi der ikke er hænder nok endnu på denne tid af dagen. »» Mange trykknapper-4-fingre Putte i krybbe/barnevogn-4-arme,ryg,nakke osv. »» Hvis børnene skal modtages i arm, sidder vi altid! »» Påklædning, 3, fingre »» Løfte et barn op fra gulvet - 3 »» Jeg har dårlige knæ og synes det er en stor belastning når jeg tørrer numser på børnene. Det er også hårdt at samle legetøj op fra gulvet , sætte cykler på plads, komme op fra lavtsiddende stillinger som feks. v. bålet. »» Når man går tur og skal holde børnene i hånd pga sikkerhed når man fx skal over vejen. Det belaster 5 og arme, skuldre, ryg og hænder. »» Løfte op og ned fra bøjlestol. Løfte op og ned fra barnevogn og klikke sele af og på. Belastningsniveau 5. Ryg, nakke, arme og fingre »» Hvis der er flere børn der skal modtages samtidigt og det er små børn, der ikke er helt trygge endnu. 3. Hænder, skuldre , ryg. »» Op og ned fra gulvet belaster knæ og hofter. Skifte situationer især hvis barnet stritter imod og at understøtte f.eks. Når barnet skal lærer at gå eller op på en taburet osv. »» De større børn der er reagere fysisk ved aflevering 5 Ryg, nakke håndled »» At hjælpe børnene med at få overtøj og støvler på 5 »» knappe små knapper, fingreled

2.1.2 Hvorfor virker nuværende hjælpemidler ikke? »» D er er ikke altid noget, man kan sidde på, når man modtager børnene - især på legepladsen »» Vi har for få hænder til alt for mange børn »» Synes egentlig ikke rigtig vi har hjælpemidler til modtagesituationer udover en stol. Men for mig selv handler det lige så meget om jeg kan huske mig selv på ikke at tage imod børn, når jeg står op og derved belaste min krop mest muligt, men sætte mig enten på gulvet eller på en stol, hvis barnet skal afleveres i mine arme. »» Tid!!! Vi tager ofte i mod flere børn på en gang. »» I modtagelsen af barnet byder vi os ofte til istedet for at lade barn og forælder komme til os. Forældrene her er meget afventende og har generelt en bære kultur. Vi kommer ofte til at sidde op hug og tage imod barnet, da vi ikke har stole, rulletaburetter eller andet at sidde på. Ud over når vi spiser. »» Nogle børn falder bedre til ro når man går/står med dem,end at sidde ned med dem. »» Små nye børn afleveres næsten altid i armene på os, især hvis de ikke kan gå. De afleveres oftest på stuen. De større børn vinker ved vinkevinduet, hvor vi kan sidde på en bænk med dem »» Barnet er ved at være stort ift. dets udvikling. »» måske fordi nogle forældre ikke har forståelse for hvilken belastning vi udsættes for dagligt, og lærer deres børn at de skal afleveres til en voksen, fremfor selv at komme ind i vuggestuen »» De virker også, der er bare mange løft, i vuggestuen, med de helt små babyer »» Normeringen tillader sjældent god tid til at sætte sig ned og modtage barnet på fx gulvet. »» Ofte pga. travlhed, elWler for at skabe ro »» fordi det belaster skulder »» ofte pga tidspres »» Vi har pga. omstrukturering mange nye børn, der har brug for ekstra voksenkontakt. Vi bruger ofte barnevogn for at aflaste. Men kan ikke undgå mange løft. »» Om vinteren puttes børn i sovepose, så børnene ikke kan have deres ben rundt om os, når vi løfter de små. En del børn skal vægges af deres søvn, og er som regel så trætte at vi bærer dem ind fra deres krybbe. »» der er bare ikke altid tid til at bruge hjælpemidlerne, såsom hæve-sænkebord ved bleskift, stige op til krybberne. »» svært at undgå de løft, bevægelser/belastninger

»» D er ingen hjælpe midler til børn på arm og op af barnevogn »» Barnet kan ikke transportere sig selv rundt feks fra bord til puslebord eller barnevogn, gulv, legeplads osv. osv. »» Vi har ingen hjælpemidler til at løfte børn op i trip trap stole. Vi lader som udgangspunkt ikke forældrene aflevere børnene til os mens vi står. I stedet sætter vi os ned og lader dem aflevere barnet til os her, hvilket fungerer fint. »» ”Glemmer” alternativerne i en travl hverdag eks. sidde ned nar du modtager barnet , sidde ned når du trøster, men der vil altid være løft i vuggestue arbejdet. »» Mange gange det eneste der hjælper at gå rundt med barnet. »» de virker, men jeg prioriterer ikke altid den tid det tager »» De små stole vi har er måske gode for ryggen, men bestemt ikke for knæ og ben i det hele taget. »» Om vinteren kan børnene ikke selv gå ud til krybben. Vi skal tværs over legepladsen. »» vi har stiger til brug ved krybber, men syntes stadig jeg belaster arme og ryg, når jeg hjælper barnet til rette i krybben. kan også have besvær med at åbne karabinhagerne i selerne. »» Der findes ikke hjælpemidler til at bære børnene. som er godkendt til vuggestue. »» Vi er så opmærksomme på, at børnene ikke må græde og forsøger hurtigt at få dem trøstet så det ikke skaber mere uro på stuen »» Fordi de fleste hjælpemidler er rettet mod de ældre børn i børnehaven, som naturligt bliver mere selvhjulpne, selvstændige og tilmed ikke er lige så kropsafhængige som de mindste børn. »» De virker om sommeren, hvor børnene ikke har så meget tøj på ud at sove. Om vinter er det svært at gå på stige med meget tøj på.....når man er 1 år. »» Fordi man fx ikke kan gå rundt med hoftebæreren og aktiviteten ofte sker pludseligt. Ifht gåtur har jeg ingen god ide..

2.1.3 Forslag »» Børnene på et plateau oppe i højden »» flere hænder til at tage i mod »» At det blev kultur i institutionen i langt højere grad at bruge rulletaburetter. At forældrene var mere aktive i afleveringen af deres børn. »» at flere børn var vant til selv at komme gående ind i vuggestuen »» øge forældrenes kendskab til slid af personalet ved løft »» enegangs stykker til at lægge under børnene når man skifter i stedet for stykker der skal rives af »» det vil være godt, hvis rummene var indrettet så der i højere grad var mulighed for at sætte sig ned og tage imod barnet uden at skulle sætte sig helt ned på gulvet hver gang »» Noget som børnene selv kunne kravle op på og stå børn, så de kommer op i højden »» At jeg satte mig ned på en stol inden jeg modtager et barn. »» En anordning til at samle legetøj sammen fra gul-

vet. »» H urtigere puslebordet, bedre pædagogisk praksis for at ændre det.. Det handler også meget om kultur »» Jeg foreslog Lene S. et form for bidet, så børnene ikke skulle tørres efter af pædagoger. Jeg kunne også ønske mig en ”gribestang” der både kan gribe omkring legetøj og cykelstyr. »» Et alternativ til traditionel triptrapstol med bøjle. Og et hjælpemiddel til at transportere børn fra stue til puslebord »» Hvis barnet ikke selv løfter numsen/holder benene oppe, kan det være ret tungt at løfte og holde både numse og ben, mens der vaskes. Det belaster armene »» Moderne flyverdragter er ofte meget glatte og bidrager til at det er hårdt at holde fast på og bære de små men ofte tunge ikke gående børn.

2.2 Garderoben ’Garderoben’ omhandler primært håndtering af børn i forbindelse med skift af tøj, når børnene skal ind eller ud.

2.2.1 Aktiviteter der belaster »» Skrive på whiteboard »» i vuggestuen er man konstant på gulvet og oppe igen når andet kræver det. vurdere en 5´er her på knæene. det mærker jeg meget til. også ryggen da man ikke altid har mulighed for at sidde ergonomisk rigtigt. »» børn der ikke vil samarbejde - børn der smider sig ned »» knapper og lynlåse i tøjet- 5-fingerled-hænder/ håndled »» De små børn som skal løftes op i deres højstol

»» Bære ikke gående børn i glatte flyverdragter. »» Luffer på vinter: Belastningsgrad 3 Kropsdele; fingre hænder/håndled Hjælpe med at få stramme støvler af; 3 fingre »» få elastikker ud over børnens støvlekant. belastnings 3 og hænder-håndled og fingerled. Få støvler på børn, der er lukket med velcrobånd

2.2.2 Hvorfor virker nuværende hjælpemidler ikke? »» D er skal være plads til alle deres ting, og det betyder for os at kurve med barnets tøj ofte er oppe over hoved højde. afhænig af hvilken mængde der er i kurven og hvad har betydning for vægten. Det er jo ikke fordi det er et barn man belastes af mht, overtøj/ bukser over støvler. men det er det

daglige antal man gør det. også er der stor forskel på hvor stram eks. elastikken er og hvilken type støvler det skal over.... Det kræver igen at vi skal flytte os en del rundt. »» Børnene er ikke selvhjulpne nok - nogen kan selv medstørste delen er ikke selvhjulpne nok.

»» På grund af min graviditet. »» Børnene på gulvet, så jeg må bøje mig sammen i hoften. »» Vi har lave stole hæve/sænkbare stole, men de kan ikke komme så langt ned, at det ikke belaster ryggen at hjælpe med fodtøj og at få bukser ud over støvler »» Det kan være svært at benytte hjælpemidlerne til de helt små da de ikke kan stå/gå, samt at de simpelthen ikke kan tingene selv. »» Der er ofte meget stramme elastikker i børnenes tøj. Vanskeligt at få hansker på. Vanskeligt at få sko/støvler på. vi har ingen hjælpemidler hertil. ofte bliver et tidspres afgørende for kvaliteten af den måde vi hjælper børnene på. »» Fordi vi ikke bruger rulletaburetter. Men sidder på gulvet eller på en bænk. »» Børn er ikke altid lige villige til at sidde stille eller hjælpe til, bla.ved at strække deres fodled,så det er lettere at få foden ned i støvlen. »» At børnene har undertrøje og underbukser på i stedet for bodystockings. »» skamlen kan ikke komme langt nok ned »» Selv om man sidder på lav taburet, belaster man fingre, hænder og arme når man skal lyne knappe og trække tøj over støvler mv

»» J eg kender ingen hjælpemidler, der kan hjælpe med at få bukserne ud over støvlerne, hvilket er den del, der belaster mest. »» Der er børn der ikke selv kan finde ud af at få overtøjet på, grundet deres alder. »» En vane, at sidde på den lave bænk langs rum med overtøj. Men man er tæt på det tøj som skal bruges. Smalle rum ift mængden af overtøj, som dog er nødvendig til vejrskift/meget vintertøj. Selvom vi har voksen skamler i garderoben at sidde på, bliver det nemt en uhensigtsmæssig stilling at sidde og gi’ et barn tøj. En drøm hvis arbejdshøjde til udetøj blev den samme, som når man har et barn på hæve/sænke pusleborde..... udfordring for fremtidens indretning af garderober i vuggestuer! »» Omstændighederne er fine, men der er jo tale om de samme bevægelser mange gange. Også selvom vi samtidig forsøger at lære børnene selv at tage tøj på. »» mere balance mellem ressource og mål

2.2.3 Forslag »» m øbler i garderoben, hvor børnene kan kravle op, så vi ikke skal bukke os ned »» Børn op på plateau. »» Bruge rulletaburetter »» Vi øver meget selvhjulpenhed, bl.a. for at skåne os selv. Mere af det »» Måske en mindre glat ”bærezone” på flyverdragter og ellers som før nævnt plads til at benytte barnevogn eller klapvogn til ”transport” »» Jeg opfordrer forældrene til at børnenes fodtøj har velcro lukning. Jeg forsøger at gøre børnene selvhjulpne,og jeg opfordrer også deres forældre til at gøre det samme derhjemme, »» Skamler i garderoben »» Måske et tage-overtøj-på-stativ, som børnene kan stille sig på, når de skal have overtøj på. Det kunne måske lette lidt.

»» b edre modeller af flyverdragter/regntøj, der kan lukkes med velcro-bånd forneden og ikke elastikker. opfordrer til termostøvler, så børnene selv kan stikke fødderne ned i »» Standardisering af flyverdragter, hvor elastikker i ærmer og ben kun måtte have en bestemt stramning. At der bliver tænkt ind at støvler skal være så smalle foroven at flyverdragten let kan komme ud over. Tynde vanter som bliver siddende på og som er vandtætte. Tøj som børnene selv kan montere! »» Har hørt om handske som en ballon, der kommer på hånden. Uden tommel eller andre fingre. Ville ønske den kunne komme i produktion

2.3 Puslebordet â&#x20AC;&#x2122;Puslebordetâ&#x20AC;&#x2122; omhandler aktivitet i forbindelse med bleskift.

2.3.1 Aktiviteter der belaster »» Hvis børnene har tøj på med mange knapper »» Stramme cowboybukser. Bukser med tryklås i benene. »» Hjælpe et barn med at blive tørret efter toiletbesøg,4,ryg,hænder/håndled. »» Fra stuen og ud på badeværelset, der ligger på den anden side af gangen. 4 ryggen, hænder/håndled, arme »» Sko med snørebånd, bæltespænder, små knapper, wc med hjælp, håndvask, up and go bleer/5 »» når jeg skal vaske fingre efter bleskift. 3-4 »» tørre næse på puslebord 3 Ryg fingre

»» N år børn er i hel dragter - 5 fingerled, hænder/ håndled »» Placering af tøjkurve , knagerækker, bordplads og hjælpemidler »» De store krybber er alt for tunge og besværlige at skubbe rundt på.

2.3.2 Hvorfor virker nuværende hjælpemidler ikke? »» D er er rigtig mange tryklåse i bodyér og i mange heldragter. det belaster fingerledene meget på sigt. vi er gode til at bruge stole når vi skifter på gulvet, og gode til at bruge hæve /sænke puslebord og skammel v. bleskift. »» Hjælpemidlerne virker godt, jeg er besværet pga af min graviditet »» Der er ingen hjælpemidler til tryklås. »» Vi skifter større børn. Det er især svært hvis de stritter imod at blive trillet til siden. »» Når man skifter barnet stående, bøjer man sig meget ned, og får ofte en skæv arbejdsstilling. »» Har tænkt på en klapvogn til at transportere barnet til krybben. Men besværligt først at sikre barnet med seler og af igen og løfte barnet op af klapvognen igen..... »» vi har forfoldvis mange små børn, der ikke selv kan gå. De bliver f.eks. løftet til puslebordet »» De elektriske pusleborde kan de yngste vuggestuebørn ikke selv kravle op på og derfor belaster den voksne ryggen, ved mange løft »» Jeg kan ikke altid undgå at løfte barnets bagdel når det skal skiftes og nogle gange ”glemmer” jeg at køre puslebord ned

»» S elvom vi har stole, der kan køres langt ned, skal vi stadig bukke os forover for at hjælpe et barn, der skal skiftes på gulvet. Tilsvarende findes der heller ingen umiddelbar løsning, der kan gøre, at vi helt kan undgå knapper i bodystockings. Vi har dog en aftale i vuggestuen om, at man gerne må nøjes med at knappe én knap pr. bodystocking. »» En del børn er meget tunge, men så små at de ikke selv kan løfte bagdelen ved bleskift på puslebordet. Hvilket medfører mange tunge løft. Da de heller ikke kan gå/stå selv endnu. De fleste børn har bodystockings på hvilket bliver til mange trykknapper der skal knappes hver dag. »» Fordi nye ndkøbsaftaler har givet os nye sæbedispencer der er så stor at den ikke kan hænge et hensigtsmæssigt sted. »» hvis der ikke blev sat trykknapper i bodystockings og heldragter, ville jeg kunne undgå mange smerter i hænder/håndled.

2.3.3 Forslag »» M indre tryklåse. flere undertøjssæt og ingen heldragter med tryklåse og knapper i daginstituations tiden. »» Jeg vil gerne forbyde dragter med trykknapper i specielt dem hvor alle knapper skal knappes op før man kan komme ind til bleen. Jeg knapper kun den ene knap i en body for at skåne mine fingre mest muligt. Har faktisk også sagt til flere forældre, at de dragter med knapper rundt ved benene vil vi helst ikke have børnene har på pga vores fingre. »» noget, der kan aflaste isæs skuldre og arme. F.eks. et ”bære-bælte”, som kan støtte »» Bodystockings blev forbudt i institutioner »» Hjælp til en mere ergonomisk indretning af badeværelset.

»» V i bruger hævesænkebordet, men ikke til de større vuggestuebørn, for at øve selvhjulpenhed.... tager lang tid skal man have 12 børn op på puslebordet og vi har en voksen og et puslebord. »» At indkøbsaftaler var mere fleksible, så v kan få lov at købe de ting der er hensigtsmæssige.

2.4 Sengetid ’Sengetid’ omhandler aktiviteter fra puslebord til krybben eller sengen samt håndtering i og ved krybben/sengen.

2.4.1 Aktiviteter der belaster »» G ive dem sko på så de selv kan gå til krybberummet. »» Kørsel med barnevogne ud på legepladsen: 5, knæ, ryg, arme »» fastgørelse af seler i vognene, og senere når de skel aftages igen.Opklikning af sele mekanismen meget belastende. »» når madrasser/dyner skal puttes i krybber (kugleog kædedyner) 5/arme, hænder, nakke, ryg »» Barnevogne ud og ind af krybberum ,stå udenfor og ” vugge ” i alt slags vejr, pladsmangel i krybberum, sengetøj op og i krybber og barnevogne. »» der er meget forskel på belastningen sommer og vinter, pga soveposer..

»» K nappe dækken fast på nogle af vores nye krybber. 5 »» Sætte hagesmæk på, lyne soveposer -4 fingerled/ HÅNDLED »» mindre børn på stuerne »» Det er hårdt for fingrene at åbne og lukke selerne. Igen kommer belastningen an på barnets alder. Om det selv kan gå og kravle op. Krybberummene er for små, det giver ekstra belastning »» om vinteren er det for koldt at lade dem gå selv til krybberummet. når de vågner løfter vi dem ud af krybben, for ikke at vække resten af flokken. Det er en belastning at rede krybberne hver dag. dårlig arbjedsstilling.

2.4.2 Hvorfor virker nuværende hjælpemidler ikke? »» T ransport til krybberum, er med de som ikke kan gå selv. vi har ”langt” til vores krybberum. barnet kravler hvis det kan selv op via stige, men har svært ved at komme langt nok op på madrassen som ofte kræver min hjælp til at rykke dem op i krybben. Løfter en del børn ind fra krybben, for at de ikke skal vække de andre.... det belaster bare fingerene med seler der skal hæftes i barnevognene. ( igen antallet af gangene vi skal gøre det ) vi har trøjer som vi kan tage på ud hvis det er for koldt. så ikke den store belastning mht afkøling. »» Vi er for få voksne »» Halvvågne børn kan være svære til at få til at kravle ud SF krybben. »» Når det er koldt bærer vi børnene ud til krybben. Når de vågner løfter vi dem, så det går hurtigerefor at undgå at resten af flokken skal vågne »» Det er ikke nemt at forlange af et barn som lige at vågnet at de skal kravle ned af stigen, så de bliver tit løftet ned. »» Børnene kravler ikke ned fra kræyggen, de hænger om halsen - det er hurtigere. Seler klipses i ryggen dagligt. Det er primært gamle tunge krybber. »» Vi har stiger til krybberne, men de mindste børn kan ikke kravle op ad stigen. Igen er det også et spørgsmål om tid. »» Det er svært at have tid til at barnet selv kravler ned fra krybben når vi kun er en voksen i middagsstunden, da vi skal gå fra de andre børn »» Selerne er svære at lukke. Det er svært at komme rundt i vores krybberummet pga. pladsmangel, ud gennem 3 døre og ned ad en rampe. »» i stedet kunne man sætte tremmer for krybberne, så børnene ikke behøvede at have seler på. »» I hverdagen har vi for lidt tid. Så vi far ikke altid brugt hjælpemidlerne på den rette måde »» De helt små der endnu ikke kan gå bliver man nødt til at bære ud i barnevogn

»» v interperioden er jeg dårlig til at lade børnene gå selv ud til krybberummet. Forår og sommer , efterår lader jeg børnene selv gå ud og selv kravle op i krybben via en stige »» Flere gode stiger »» De hjælpemidler vi har til rådighed, altså stigen, hjælper en hel del på de børn, som godt kan finde ud af selv at kravle op og ned af den. Men de som ikke kan, det er her det belaster, da man er nødsaget til at bære dem »» Krybberne er for høje. »» børnene er spændt fast i seler i krybberne, når de sover. Det kan godt være lidt bøvlet af spænde børnene fast i selerne og fastgøre selerne til krybberne. »» Vi har købt to nye letvægtskrybber, som har to meget stramme knapper, der er høre at knappe. Disse var de eneste vi kunne købe pga indkøbsaftale. »» Mange af disse belastninger er både hofte og ryg, samt til dels skulder og knæ!! Igen er det når børnene ikke kan eller vil gå, at de bliver løftet. - selerne er håndtere for fingre/ hænder! Stiger der løftes rundt. Det vrid man laver i ryg/ hofter når barnet skal ligges ned og fastspændes kan være hårdt ved mange gentagelser »» Vi er under ombygning fra bh til vug. Stuen var overhovedet ikke klar til vugge børn. Vores krybberum er et seperat skur uden varme. Vi skal med børnene i armene ned af et højt trin og udenfor, lukke dør op finde barnevogn og afdække barnevogn. Eller vi kan slæbe alle barnevogne op af det høje trin og indenfor. Det har vi været nød til, når det har været aller koldest. Fordi skuret er iskoldt. Vi flyttede i bh. i aug. -16, »» Vi har for tunge krybber og for lidt plads i krybberum

2.4.3 Forslag »» L etvægtskrybber - Flere store børn sovende på gulv i stedet for i krybber »» Har bedt forældre om sovedragter med ben så de selv kan gå og kravle op ag stigen Ønsker os håndtag så vi kan køre sengene uden at skulle bukke os »» Vi ønsker os seler, der ikke er så stramme, både der hvor de klikkes fast i barnevognen/krybben og der hvor de klikkes sammen for at spænde barnet fast. derudover er det et ønske, at vi fik madrasser og sengetøj i et skab tættere på krybberummet, men der er ikke isoleret i rummet, der støder op til krybberummet. »» At vi får nye letvægts krybber (det er dog meget dyrt), og at vi alle husker at lade de større børn selv kravle op i krybben via trappestigerne. »» Bedre fastgørelse af barnet. Mulighed for sko/ fodtøj på vej til krybben.. færre løft op og ned fra krybbe

»» En drejeknap, ligesom ofte sidder på barnevogne. »» Børnene får tremmer for krybben så vi slipper for seler. »» Større hjul på krybber ville lette kørslen sikring i side af barnevogn fremfor under madrassen. »» økonomi til flere ergonomiske krybber, større krybberum »» Transport til og fra krybbe og op i krybbe afhænger meget af, om barnet selv kan gå eller det skal løftes »» overdækning »» Evt en der sidder fast i hver kryppe. Seler der ikke er ”tryk låste” - ved ikke hvad det kan være (magnetisme?)

2.5 Måltidet ’Måltidet’ omhandler håndtering af børn i forbindelse med spisetider.

2.5.1 Aktiviteter der belaster »» D er flyttes en del rundt på trip trap stole, da vi er åbningsstuen. det er hårdt for ryg og skulder mm en 3-4 stykker i belastning. Belastningen mærkes når vi har mere travlt. ( mangler en medarbejder, som vi oftest gør i teamet) »» Vi skal jo altid arbejde hurtigt og ofte har man et bord hvor der sidder børn alene, man skal have overblik og kunne flytte sig hurtigt rundt. Nogen gange falder barnet i søvn ind over bordet »» skubber sig ud fra bordet og skal skubbes ind igen »» PÅsætning af hagesmække -tryk knapper ! »» Rejse sig og sætte sig rigtig mange gange pga travlhed »» at skubbe stole med børn i ind til bordet, - at give hagesmækker på

»» r ække ind over bordet, manglende plads ved bordet sidder tæt, stole fylder meget, mange små - 4 »» pt. har vi mange børn under et år og det øger belastningen ifh til løft. De store børn kravler selv op og ned. »» Vaske op. 3. Ryg »» Opøsning af mad. 3-håndled »» Børn der skal have hjælp til spisning, hvis du har en på hver side:3- drej i ryg/hofte/nakke »» Hvis det er en tung baby er der en belastning på 3 i flere dele af kroppen. Både ryg, skuldre, hænder, arme »» Det er kun hvis børnene er meget små de bliver løftet op på gyngen, ellers kravler de selv.

2.5.2 Hvorfor virker nuværende hjælpemidler ikke? »» B ørnene kravler selv op og ned af stole. Belastningen er at trække trip trap stole ud og skubbe dem ind til bordet igen. Stolene har en del vægt, når børnene sidder på dem. »» Når vi sidder 6 børn ved et bord er det svært at nå alle. »» Mange børn der ikke kan sidde uden bøjle = mange løft. Mange børn der har brug for hjælp til at spise, men ikke nok plads til at de kan sidde hensigtsmæssigt i forhold til den der hjælper = vrid i kroppen. Meget lidt plads på stuen og mange sto-

»»

»» »» »»

le der skal flyttes af flere omgange for at kunne feje. De mindste børn, som stadig har bøjle på stolen kan jo ikke selv kravle op og ned, flere kan endnu ikke selv gå hen til stolen Trip trap stolene kan være svære at få børnene op af, uden at lave et dumt løft De mindste børn kan ikke selv kravle op eller ned. Bakken med opvasken skal løftes og bæres ind i opvaskemaskinen der står ved siden af

2.5.3 Forslag »» »» »» »»

Mere plads. Et glide materiale under stolene. anden struktur. måske børn fordelt ved 3 borde? At alle børn selv kravler op og ned af stol og alle stole er udslyrret med blødt materiale under be-

nene så de nemt kan skubbes rundt med. »» A t alle børn og voksne sidder ved flere,høje borde med børnene delt op i mindre grupper. »» Vi lader børnene gøre tingene selv når de kan. Taler også med forældre om at undgå løft

2.6 Legepladsen ’Legepladsen’ omhandler aktivitet på og ved legepladsen i forbindelse med børns leg.

2.6.1 Aktiviteter der belaster »» Når cykler m.m skal ind og ud af skur »» Oprydning af cykler »» Det kan være hård for armene/skulderne at gå tur hvis børnene trækker bagud. »» Oprydning på legepladsen 3 »» Lav siddeplacering pga børn i sandkasse o.lign. »» Jeg er høj og det er en belastning at gå med et lavt barn i hånden -4 knæ, ryg og skulder

»» 5 : når børnen falder eller smider sig: ryk i skulder, arme, håndled og nakke- ryg. Oprydning på legeplads:4, skulder, håndled, ryg »» Oftere bruge kosten til at feje legetøj sammen. Forsøge at få børnene til selv at kravle hen/op til en, når de skal trøstes. »» sidstnævnte spørgsmål har jeg ikke prøvet (gudskelov)

2.6.2 Hvorfor virker nuværende hjælpemidler ikke? »» L eg og løft kursus ville være dejligt til alle i vuggestuen »» De børn, som kræver mest hjælp kan ikke gynge og komme i forskellige legeredskaber, da vi ikke har lift udenfor. Det er ofte en stor belastning at redde børn i fare, fordi man pludselig reagerer uden at tænke på arbejdsstillinger. »» Der er kun en kasse at kravle op på til mange børn. Flere børn kan ikke kravle op ved hjælp af kassen. »» I en pludselig opstået situation reagerer man bare. »» mht. redningssituationer, er det jo et noget hypotetisk spørgsmål. Det vil jo afhænge af den pågældende situation »» Større børn som først er ved at lære at kravle op og ned »» for lidt plads i skuret og børnene har svært ved selv at hente en cykel eller andet »» Der er ikke hjælpemidler på legepladsen

»» P ersonalet i børnehaven, vil gerne vi rydder legepladsen op »» Når man rydder op på legepladsen skal man bøje sig ned en del gange selv om børnene hjælper »» Svært at finde egenede sidderedskaber til voksne udendørs »» Det er især vinterhalvåret, hvor de har meget tøj på, udfordring motorisk - brug for mere hjælp. »» Ikke alle der selv kan kravle op i ex babygynge eller fuglerede gynge. »» Ingen mulighed for aflastning ved løft i og af gynge. Redningsaktioner kræver en hurtig reaktion. »» De er for små til at selv kravle op »» Mange små køretøjer som skal i skuret - mange bøj og løft.

2.6.3 Forslag »» V i skal have sænket vores gynge så de selv kan kravle op. »» Mere vuggestuevenlige legepladser »» Små trapper så børnene bedre selv kan kravle op og ned

»» E vt en hejsefunktion ved gyngen (a la puslebordet) så børnene selv kan komme til/fra gyngen.

2.7 Indenfor ’Indenfor’ omhandler aktiviteter i forbindelse med motivering, aktivering og trøst af børn.

2.7.1 Aktiviteter der belaster »» L eg og aktivitet ved bord, så skal børnene jo igen op på stolene - nogen skal løftes op andre kan selv »» Aktivitet på 1. sal: 3, ryg »» Sætte redskaber frem i gymnastiksalen. De kan ofte være tunge »» Legetøj på gulv »» Opstart nyt barn: ryg, skuldre, nakke hofte. 3-4

»» v i har en plexiglasplade i for at holde børnene på stuen, når vi har døren åben fra stuen ud til gangen. Her går vi over mange gange om dagen, også med børn på armen. det er en stor belastning og kan være grund til faldulykker. det er en belastning for hoften og ryggen. vi får et vrid der.

2.7.2 Hvorfor virker nuværende hjælpemidler ikke? »» O prydning er en belastining for mange led. også fler end mulig valgt. har været til kiopraktor pga børn som hopper op på ryggen af mig, hvor jeg lå og legede med babyer på gulvet. det hele variere af hvor tit det sker. nogle aktiviteter ved bordet kan være belastende da tingene bliver smidt på gulvet. andre ikke. »» Vi mangler hænder »» Tror ikke vi har hjælpemidler til det. »» Det er hårdt at støtte børn, som ikke kan gå selvstændigt. Vi forsøger at mindske det mest muligt og sætte os på en stol, så vi kan køre på den, når vi støtter barnet. Barnet holder fast på den voksnes lår. »» Der er ingen hjælpemidler til at kravle rundt på gulvet. »» Jeg synes, at det virker fin hos os. Vi har en opsamlertang, men igen er det tid/ hænder der kan udgøre et problem, i forhold til at udføre opgaven hensigtsmæssigt.

»» I en vuggestue sidder man meget på gulvet og man kan ikke helt undgå at skulle rydde legetøj op fra gulvet flere gange om dagen »» Mange aktiviteter på lidt plads »» Vuggestuebørn leger og opholder sig meget på gulvet og derfor er vi voksne også på gulvet. »» Ofte er lokalerne for små til at vi kan dele børn til strækkeligt op i små grupper i løbet af dagen »» Vuggestuebørn skal være på gulvet, og vi skal være der sammen med dem. Og gulv er gulv, man kan ikke komme i øjenhøjde på en anden måde end at være dernede. »» Under trøst af børn, er graden af belastning forskellig. Hvis man har et barn der reagerer voldsomt, og vrider sig i armene belaster det kroppen mere, end hvis barnet sidder stille og græder. »» Madrasser, gulv, tæpper som underlag er ikke tilstrækkeligt gode til at lave grovmotoriske aktiviteter.

2.7.3 Forslag »» I stedet for at kravle rundt og sidde på gulvet ku rulle taburetter ind i mellem være en hjælp »» En form for rygstøtte - men ikke som stol. »» Mere babylegetøj, som kan stimulere babyerne. At stuen er inddelt i mindre rum, så børnene bedre kan lege uden at forstyrre hinanden og tage hinandens legetøj

»» E n anordning til oprydning af legetøj fra gulv. Evt. noget man kan ”feje” klodser mv. sammen med, så man ikke skal bukke sig ned efter hver eneste lille legoklods. »» Et hæve-sænke gulv til børnene, så vi kunne være i øjenhøjde rundt om og imellem! »» Forbedrede underlag og grovmotoriske redskaber.

2.8 Udenfor ’Udenfor’ omhandler aktiviteter udenfor institutionen, f.eks. gåture.

2.8.1 Aktiviteter der belaster »» B ørnenes ringe højde og upålidelige håndgribelige gør det anstrengende at holde i hånd og gå tur »» At gå længere ture med barn i hånden. Dels at holde den lille hånd og få et godt greb, kan belaste ud i armene. Eller gå med et barn der er træt, hænger i armen, skal ”trækkes” hjem. Bare højdenforskellen mellem barn/voksen gør, at man som voksen kan fåfølelsen af ”lange arme”. En længere gåtur

med barn kan godt ende i 5 for arme/skulder. Længere tur med to i klapvogn kan give 5 i arme/hofter/knæ »» Børn der ikke vil gå og smider sig og man bliver nødt til at løfte:4.

2.8.2 Hvorfor virker nuværende hjælpemidler ikke? »» D ette er en større belastning, da man som voksen ikke kan forberede sig på de ryk, man kan få. »» Den er svær at svare på. Vi bærer ikke oppakning, vi har jo klapvogne med. Vi kommer ikke ret tit på tur, det er vi simpelthen for få voksne til. »» Ting der sker uden man er forberedt

2.8.3 Forslag »» Gå med snore og ikke i hånden »» lader dem ind imellem holde i klapvogn.

»» F ordi børn falder nogle gange og det kan man vel ikke gardere sig imod »» Når man glemmer at slippe barnets hånd fordi man instinktivt vil passe på barnet.

GEOGRAFISK FORSKEL

Der er ingen signifikant forskel mellem Aarhus og Vejle ift. belastning af vuggestuemedarbejdere, og samme billede danner sig og samme problemstillinger ses og vægtes ca. lige højt de to kommuner imellem. Nedenstående ses resultatet for henholdsvis Aarhus, Vejle og samlet for de 8 områder, hvor gennemsnitlig score er multipliceret med besvarelsesprocenten.

SITUATION I FORHOLD TIL ANCIENNITET

Besvarelserne er opdelt i grupper efter respondenternes anciennitet i vuggestuerne. Ikke alder, men anciennitet således, at der ses, om belastning vurderes øget eller mindsket i forhold til, hvor længe hver enkelt har arbejdet i vuggestuer. Respondenterne er opdelt i fire grupper som vist nedenstående, og trods variation har hver gruppe en repræsentativ population.

Ved summering af score og antal for hver gruppe, og derpå indeksering i forhold til størrelse, ses de forskellige områder i forhold til hinanden. Der er en markant og signifikant stigning de første to perioder på godt 25 % per gruppe. Der sker en forværring, jo længere tid man er i faget.

Dog, af ikke undersøgt årsag, er der et signifikant fald i oplevelsen af problemer efter 25 års anciennitet. Et særdeles interessant fald specielt ved forholdelse af årsagen til faldet. Nedenstående er de 8 områder opstillet i forhold til alder, og der ses samme trend for alle områder.

OPSAMLING OG FOKUS FOR WORKSHOPPEN

Ud fra analysen er det nu muligt at finde de områder, der er vurderet som vigtigst for personalet i vuggestuerne, og som yderligere bearbejdes på workshoppen. Besvarelserne (n=222) er opsamlet blandt pædagogiske medarbejdere i institutioner i Aarhus og Vejle Kommune. Ved besvarelserne er resultat vurderet i forhold til antal besvarelser for et givent område/forhold multipliceret med den gennemsnitlige vigtighed blandt besvarelserne. Den gennemsnitlige score er multipliceret med den procentvise besvarelse af totalen. Disse tal udgør analysens vurdering af et givent områdes vigtighed. For hvert område kunne vigtighed vurderes dels som 1. prioritet på en skala fra 1-5, hvor 5 er meget vigtigt, og tilsvarende kunne 2. og 3. prioritet angives på skalaen fra 1-5. På de forskellige områder i institutionerne kunne for hvert område vurderes på belastning af: »» »» »» »» »» »» »» »»

Fødder/ankler Knæ Hofte Ryg Nakke Skulder/arme/albuer Hænder/håndled Fingerled

Nedenfor ses den samlede score dels for 1. prioritet, 2./3. prioritet og samlet for hver af de 8 målområder: Modtagelsen, Garderobe, Puslebord, Sengetid, Måltidet, Legepladsen, Indenfor og Udenfor.

De områder, der af respondenterne er angivet med højeste prioritet, ser samlet ud som vist i nedenstående tabel. Specielt ryg, men også skulder/arme/albuer samt fingerled er de højest prioriterede områder for respondenterne.

For 2. og 3. prioritet bliver det mere skulder/arme/albuer, der anføres som kritiske områder.

Det samlede billede, når 1., 2. og 3. prioritet opsummeres, ses i nedenstående tabel.

For at få en samling af særligt vigtige områder skal den samlede score være over 100 (max er 500, hvis alle har svaret ”Meget vigtigt/5”). Sorteres de mindre vigtige områder fra, ser billedet ud som vist i følgende grafer.

Det vigtigste område omhandler rygproblemer, og dette er stor set alle steder i forbindelse med løft. Nedenfor viser tabellen, hvor problemet med ryg fremkommer (de gule søjler), ligesom problemet med fingerled (de røde). Problemet med fingerled er særligt anført i forbindelse med sikring af barnet i seng, men også ved puslebord og måltidet.

2. og 3. prioritet markerer skulder/arme/albue som problemområder, men ikke så kraftigt som ryg og fingerled ved 1. prioritet.

Samlet er skulder/arme/albuer dog vigtige, da et stort antal respondenter anser dette som et problem.

Fokusområder for workshoppen For alle områder er der således konstateret væsentlige arbejdsmæssige problemer, der bør overvejes i forbindelse med forbedrende foranstaltninger. Særligt 3 områder indikerer specielt fokus: »» Ryg »» Fingerled »» Skulder/arme/albuer Inden for disse tre kategorier er der specifikke områder, der har fået højest score (+150), og som derfor vurderes særligt vigtige med behov for fokuseret indsats og yderligere undersøgelser. Disse områder udgør grundlaget for den gennemførte workshop: »» Belastning af ryg: ›› Bære på barn ›› Løft fra krybben, stol, seng, gynge ›› Flytning/løft fra gulv, oprydning fra gulv ›› Pludselige skud, når barn overrasker en bagfra »» Belastning af fingerled: ›› Ved sko, støvler, overtøj og bukser ›› Puslebordet ›› Ved sengetid »» Belastning af skulder/arme/albuer: ›› Løft op af krybben / flytte krybbe ›› Pludselige ryk på gåture ›› Ved leg med gynge

WORKSHOPPEN OG DE NYE IDEER

Workshoppen Spørgeskemaundersøgelsens resultater gav anledning til at afholde en workshop, hvor resultaterne fra vuggestueundersøgelsen kunne belyses fra flere vinkler. Derfor samlede vi medarbejdere fra institutioner (problemhavere), virksomheder (løsningshavere) samt videnspersoner fra bl.a. Teknologisk Institut og studerende fra Professionshøjskolen VIA University College til en dag i udviklingens tegn. Formålet var at inspirere til yderligere udvikling af nye løsninger til afhjælpning af belastende arbejdssituationer. Workshoppen fik overskriften: Hvordan afhjælper vi fysisk belastende situationer i vuggestuer? I løbet af workshoppen arbejdede vi med udfordringer i grupper på tværs af baggrunde, erfaringer, viden og erhverv.

Workshoppen blev gennemført med først en præsentation af resultaterne fra undersøgelsen, derefter en præsentation af arbejdsmiljøområdet, typiske arbejdsskader og farlige situationer i vuggestuer. Dernæst var der en præsentationsrunde af deltagerne. De områder, som undersøgelsens respondenter havde angivet som mest belastende, blev gennemgået og diskuteret i plenum. Herefter blev deltagerne inddelt i 6 grupper, hvor hver gruppe skulle diskutere et konkret emne og udfordring samt finde løsninger – nuværende som nye ideer – eller påpege fremtidige ønsker til løsninger. Grupperne præsenterede herefter det, de var kommet frem til. De deltagende virksomheder fik afslutningsvis mulighed for at vise deres produkter frem, som muligvis kunne afhjælpe nogle af problematikkerne. Efter workshoppen kunne deltagerne snakke sammen om eventuelle fremtidige udviklingsmuligheder og udveksle visitkort.

Sammendrag af diskussion omkring problemstillingen Som belyst i resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen, oplever vuggestuepersonalet, at de mest fysisk belastede kropsdele er henholdsvis ryg, skulder/arme/albuer samt fingerled. Derfor var disse emner særlige fokusområder i workshoppen. Der var bred enighed om, hvor udfordringerne i institutionerne er størst, men samtidig også eksempler på institutioner, der allerede havde fundet løsninger på andres nuværende udfordringer. Hovedsageligt var løft op og ned fra krybbe og puslebord en stor belastning for pædagogernes ryg. Højtplacerede dørhåndtag og låger udfordrede både skuldre, albuer og ryg, når man samtidigt har et barn på armen. Af- og påklædning ved puslebord og garderobe er en stor udfordring i forhold til belastning af fingerled. Der var også fokus på seler i krybber, som i høj grad kræver både finmotorik og kræfter. Der var ydermere fokus på at hjælpe børnenes selvhjulpenhed. Et eksempel herpå var en oprydningssang, som motiverer børnene til at hjælpe med oprydning. Fokus på oprydning vil fjerne den konstante risiko for faldulykker for pædagogerne, og samtidig skåne dem for mange bøj forover. Nogle påpegede også, at de har de hjælpemidler, de har brug for, men at de ikke tager dem i anvendelse, da de kræver ekstra tid at bruge – tid, som de ikke har for meget af i forvejen. Udfordringernes løsningsramme ligger derfor i spændet mellem nye teknologiske hjælpemidler og kultur- og vaneændringer.

Udfordringer og forslag Nedenfor er de forskellige udfordringer og ideer til løsninger beskrevet. Ideerne til løsninger kom frem både under den fælles diskussionen, gruppearbejdet og de afsluttende præsentationer. De er samlet i nedenstående beskrivelser.

Fysiske rammer Det første fokusområde, der blev diskuteret, var de fysiske rammer i institutionerne. Det blev belyst, at lange gange, tunge døre med håndtag placeret højt og lignende er en udfordring, når man samtidig har et barn på armen. Her var forslag til løsninger at indtænke teknologiske redskaber i form af adgangskort eller chip i stedet for manuelle håndtag eller låse. Det helt ideelle vil være, hvis man ikke behøver kontakt med døren og dermed har armene fri til barnet.

Beklædning Endnu et fokusområde var af- og påklædning i institutionerne. Her belastes ryggen i forhold til at komme ned på niveau med barnet. Der er samtidig en belastning af finger- og håndled pga. tøjets forskellige lukkemekanismer. Særligt knapper i bodystockings blev pointeret som en udfordring, da disse særligt udfordrer tommel- og pegefinger. Stærke elastikker i flyverdragter er stramme at få ud over støvler – og her kræves der både kræfter og finmotorik, hvilket er belastende bevægelser at foretage samtidigt. I stedet for at bukke sig ned til barnet var der forslag til, at man generelt tænkte mere i ”platforme”, hvor man fik børnene op i hoftehøjde for pædagogerne. I forhold til af- og påklædning var et bud på en løsning en form for ”påklædningsliste”, som blandt andet skulle: »» Forbyde/mindske trykknapper »» Støtte brugen af tøj, der opfordrer til selvhjulpenhed (løst og nemt tøj) »» Give forældrene en forståelse for den belastning, tøjet er for pædagogerne pga. de mange gentagelser I den sammenhæng efterspurgte flere deltagere repræsentanter fra tøjindustrien, som kunne byde ind med viden om alternative lukkefunktioner.

Bleen Forslaget om en interaktiv ble løste som sådan ikke en udfordring i forhold til fysisk belastning, dog påpegede en deltager, at der er mange buk ned for at lugte efter, om der er noget i bleen, og skal der tjekkes for at være sikker, kommer fingerleddene også på arbejde gennem de mange lag af tøj, børn har på. En interaktiv ble, der kunne registrere status i bleen, kunne gøre ble-arbejdet i vuggestuen lettere. Samtidig ville man undgå at forstyrre f.eks. barnets leg, da man ikke længere skulle bukke sig ned til barnet for at lugte efter. En videnperson påpegede, at den interaktive ble allerede findes og især er i brug inden for ældreplejen, men den er ikke udbredt i vuggestuer - endnu.

Krybben Udfordringerne i relation til krybben lyder på belastning af pædagogernes fingerled i forbindelse med fæstning i seler og karabinhager samt problemer med ryg i forbindelse med løft op og ned fra krybbe. Problematikken omkring løsninger til en anderledes sele blev diskuteret bredt. Et forslag var at skele til det privates brug af seler, da de ikke har et problem med den traditionelle sele, mens de mange gentagelser udfordrede institutionens medarbejdere. Det kunne muligvis være en mere teknologisk løsning, som skal på banen for nemmere og smartere at kunne åbne og lukke selerne. Der blev ud over dette foreslået en alternativ løsning til selerne, der kunne være en form for sikkerhedssele, som kun skal lukkes ét sted. Det blev også overvejet, om man kunne indarbejde en spænde/sele i det tøj, barnet sover i. Ydermere blev det foreslået, at selen skulle skiftes ud med noget helt andet, muligvis en form for betræk eller net, der kunne trækkes over krybben for at sikre barnet. Dette betræk skulle selvfølgelig være åndbart, selvlåsende og sikkert. Nogle institutioner fortalte om deres erfaringer med krybber med gitre som erstatning for seler. I henhold til problematikken med løft op og ned fra krybber kom der en del forslag i grupperne. Det blev bl.a. foreslået hæve/sænke-løsninger til krybber, som man ser det med pusleborde. Det blev desuden påpeget, at styring af hæve/sænke-bordet med knapper belaster fingre og gør, at man kun har én arm fri. Derfor blev der foreslået, at styringen skulle være i form af en pedal, så armene derved er fri, og fingrene skånes. Til præsentationen blev der også foreslået løsninger som rutsjebane ned fra krybbe/puslebord og trapper med leg og interaktive nudging-elementer til at ”lokke” barnet op i krybben. Dette vil fremme træningen af børnenes selvhjulpenhed. Ydermere var der bred enighed blandt pædagogerne om, at kulturen i institutionerne også er afgørende. Man måtte for eksempel skelne mellem nødvendige løft og ikke-nødvendige løft. Herunder blev der især snakket om ”trøsteløft”, som er et af de løft, der varer i længere tid. En mulig løsning eller aflastning her kunne være en ”krammebamse”, som kan give en form for alternativ tryghed og trøst i de mildere situationer.

Travlheden, kulturen og kommunikationen Der var samtidig også stor fokus på travlheden i institutionerne, hvilket pædagogerne brugte som forklaring på, at de ikke altid brugte de redskaber, de allerede havde. Her var et eksempel hæve/sænke-puslebordet, som de ikke altid har tid til at køre ned i niveau og derfor løfter barnet op i stedet. Et andet eksempel er stigerne til krybberne, der står i et hjørne og derfor er besværlige/mere tidskrævende at hente, hvorfor det er nemmere/hurtigere at løfte barnet op og ned. Dog var der en erkendelse af, at det er vigtigt, at man som enkelt person passer på sig selv og overvejer de langsigtede konsekvenser, der kommer ved at handle for meget i den enkelte situation/nuet og ikke tænke. Man må derved aldrig have for travlt til at tænke sig om. Ud over det må man også værne om hinanden og huske hinanden på at skåne ryggen ved dumme og belastende løft. Samtidig er kommunikationen også vigtig internt, hvis én kollega eksempelvis skal skånes pga. skade eller graviditet. Flere pædagoger pointerede vigtigheden af kommunikationen mellem forældre og pædagoger. De sagde, at det også handlede om at ”opdrage” forældrene til at hjælpe med de gode løsninger og vaner. Det er f.eks. vigtigt at give forældre en forståelse af, at en dragt med mange besværlige lukninger belaster og samtidig er tidskrævende for pædagogerne og dermed stjæler tid fra børnene.

Generelt Slutteligt pointerede flere pædagoger, at de netop havde valgt deres erhverv pga. det relationelle i deres arbejde med børnene. Derfor måtte teknologien gerne erstatte processer, hvor det ikke som sådan handlede om relationen, men det måtte aldrig overtage deres medmenneskelige funktion i diverse situationer. Til det tilføjede en medarbejder fra Teknologisk Institut, at teknologien ikke skulle erstatte, men derimod understøtte og afhjælpe.

Virksomheders forslag Til workshoppen deltog virksomhederne Forbrugerlaboratoriet, Odder Barnevognsfabrik, Lekolar Leika, Dynamo Stol, Baby Dan Trading, Baby Trold, Zibo Athene og Vermund Larsen. Disse virksomheder fik til sidst i workshoppen mulighed for at fremvise deres eksisterende produkter, hvilket flere af dem benyttede sig af. Lekolar Leika viste flere af deres produkter frem via deres hjemmeside. De viste bl.a. en balancestol, som gør det behageligt for voksne at sidde på gulvet, og som samtidigt styrker motorikken. Stolen sikrer desuden ryggen, så man ikke bliver udsat for pludselige skub bagfra. Derudover fremviste Lekolar Leika en garderobe-løsning, der gør det muligt for børnene at klare flere ting selv pga. den lave højde. Ydermere blev der fremvist en påklædningsbænk, som er oppe i højden, så pædagogerne ikke skal bøje sig ned for at hjælpe børnene med påklædningen. Det blev her foreslået, at denne påklædningsbænk muligvis skulle videreudvikles til også at være vægophængt pga. pladsmangel i institutioner. Til sidst fremviste Lekolar Leika en letvægtshøjstol, hvor både sædet og fodstøtten kan justeres i højden, og den havde samtidig en let aftagelig bøjle. Ønsket var at få en ekstra fodstøtte/ plade på, så børnene lettere selv kunne komme op i stolen. Virksomheden Dynamostol havde medbragt en af deres stole, som kan komme ned på en højde på 35 cm., så man kan sidde og være sammen med børnene – både i lege- og garderobesituationen. Denne stol aflaster ryggen for pædagogerne og sørger for en ret holdning. Deltagerne mente dog, at det kunne være interessant at finde ud af, om der kunne være et marked for et større spænd mellem høj og lav. Efterfølgende præsenterede virksomheden Vermund Larsen en af deres stole. Denne er bygget med en pumpe til at blive pumpet op og ned for at mindske belastning af ryggen. Stolen kan opbygges, som det ønskes. Slutteligt præsenterede Zibo Athene en krammebamse, som ville kunne mindske de lange løft i forbindelse med trøstesituationer.

NEXT STEP

Afsluttende kommentar Projektets formål er at sætte teknologisk spot på udfordringer, som særligt ses i vuggestuer. Undersøgelsens spørgeskemaer er besvaret af 222 pædagoger i Aarhus og Vejle Kommune, og der er kun konstateret minimale differencer mellem de to kommuner, hvorfor det konkluderes, at der er tale om generiske udfordringer. Selve analysen fremdrog: »» En række særlige områder, der har betydning »» En række områder, der giver særligt store udfordringer (workshoppens fokus) »» En række ønsker samt forslag fra respondenterne, listet i analysen Analysen blev fulgt op af en workshop med repræsentanter fra vuggestuer i Aarhus og Vejle Kommune, forskere, konsulenter og studerende samt virksomheder, der har eller gerne vil levere løsninger til brug i givne situationer i vuggestuer. Gruppearbejdet på workshoppen ledte frem til en række forskellige forslag og ideer, som også blev fremlagt afslutningsvis på workshoppen. De er sammen med problemstillingerne og forslagene fra analysen fremlagt i nærværende rapport til fri afbenyttelse – dels så der kan etableres aftaler om afprøvning og/eller videreudvikling af eksisterende løsninger, og dels så det kan bruges som genstand for nyudvikling. Analysen og workshoppen har dog ikke arbejdet med de bagvedliggende problemstillinger, herunder årsag-virkningskæder og -sammenhænge, og de fremkomne problemstillinger er behandlet direkte. På basis af analysen vil Teknologisk Institut med Aarhus og Vejle Kommune initiere en række potentielle indsatsområder for mere radikal bearbejdelse, hvor nogle af de deltagende virksomheder samt andre virksomheder med relevante teknologier, eksperter og forskere vil blive inviteret til at medvirke. Projektets formål med afklaring af umiddelbare, potentielle muligheder, områder med potentiel interesse samt områder med mere gennemgribende betydning for radikal bearbejdelse er derfor undersøgt og belyst gennem analysen og workshoppen.

Udarbejdet for:

ÂŠTeknologisk Institut, 2017